Tema: Skønlitteratur og journalistik

Transkript

1 MAJ 2007 (2HF071-DAA) Tema: Skønlitteratur og journalistik H æfte 1

2 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Claes Kastholm Hansen: Den professionelle Ernest Hemingway: En ny slags krig Mikkel Hvid: Fiktion, fakta og fortælling Billeder: Side 11: Robert Capa: En loyal militsmand i dødsøjeblikket Fotografi (25,5 x 35 cm), Side 11: Pablo Picasso: Guernica Maleri (349 x 776 cm), Museo Reina Sofia, Madrid. Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 4. Artikel af Johannes V. Jensen 5. Artikel af Susanne Nielsen 6. Artikel af Kirsten Thorup og Thomas Boberg Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

3 Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF maj 2007 (2HF071-DAA) (gældende fra sommereksamen 2009) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 53, 53, 75, 101. Tema: Skønlitteratur og journalistik Teksterne i hæfte 1 og 2 handler om forholdet mellem skønlitteratur og journalistik, herunder om fortællende journalistik, hvor journalisten/forfatteren bruger litterære virkemidler. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om forholdet mellem fiktion og fakta i journalistik. I besvarelsen skal du analysere og fortolke Johannes V. Jensens artikel (tekst 4). Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv en argumenterende artikel til avisen om fortællende journalistik. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de vigtigste synspunkter i Susanne Nielsens artikel (tekst 5). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Opgave 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om den skønlitterære forfatter som journalist. Som en del af besvarelsen skal du karakterisere skrivemåden i Kirsten Thorups og Thomas Bobergs artikel (tekst 6). Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

4 1. Claes Kastholm Hansen: Den professionelle Teksten er et uddrag af forordet til Herman Bang: Reportager, Claes Kastholm Hansen, dansk journalist Hvilken betydning har Deres journalistiske virksomhed haft for Deres forfatterskab? Dette spørgsmål indledte en såkaldt forfatterenquete, som fagbladet Journalisten, udgivet af Københavns Journalistforbund, satte i værk i juli Blandt dem, der blev spurgt, var Herman Bang. Han var da 54 år gammel, havde den sidste halve snes år faktisk ikke for alvor givet sig af med egentlig journalistisk virksomhed. De artikler, han nu og da skrev, dalede med journalisten Kristian Dahls ord i hans nekrolog over Herman Bang ( Journalisten, nr. 4, 15. februar 1912) ned i Bladenes Spalter som underlig fremmede Fugle; det var digterisk formede Billeder, der alt som Aarene gik, sjældnere og sjældnere illustrerede, endsige greb bestemmende ind i det Dagens Liv, som skal fylde et Dagblads Rammer. Herman Bangs svar på enqueten var blandt de sidste, og det var det korteste; kun 21 linier mod de øvriges 90 til 100. Hans linier stod i Journalisten, nr. 20, den 15. oktober 1911: Journalistiken stillede mig Ansigt til Ansigt med Livets Realiteter. Jeg så Livsforholdene i deres Mangfoldighed, og jeg lærte at kende Sværmen af Mennesker. Journalistiken udleverede mig Stoffet. Hvis dette ikke havde været tilfældet, kunne Stuk og De uden Fædreland aldrig være blevet til. Dog rummer Journalistik en Fare. Journalisten skriver hastigt og kan ikke vrage sine Ord. Digterens Kunst er derimod netop at vrage, indtil det eneste Ord er fundet. Denne Fare kan kun undgås af den, som forstår og bestandig husker, at Journalistik og Digtning er to forskellige Verdener, hvor der tales to forskellige Sprog. (...) Bangs ugentlige føljetoner stod under den faste rubrik Vexlende Themaer, og afvekslingen, det uforudsigelige, var netop et af deres karaktertræk. Snart kunne det være en novellistisk skitse, et erindringsbillede eller et skuespillerportræt, snart en aktuel kommentar eller et stykke essayistisk litteraturkritik. De foregreb på flere måder udviklingen i det tyvende århundredes presse. Hvordan de gjorde det, kan man belyse ved at følge udviklingen i begrebet new journalism. New journalism er først betegnelsen for den journalistiske stil, der vokser frem omkring århundredskiftet, navnlig i de angelsaksiske lande. Her fuldbyrdes overgangen fra en overvejende meningspresse til en overvejende nyhedspresse, fra en eksklusiv presse til en massepresse. (...) Det er avisen som læsestof, som salgbar markedsvare, der her toner frem. Nyheden, sensationen, som sansepirrende underholdning. Efter Anden Verdenskrig og i sammenhæng med mediernes intensiverede konkurrence (bl.a. på grund af de elektroniske medier) om publikums opmærksomhed bliver new journalism betegnelsen for en særlig journalistisk stil, en oplevelsesjournalistik, i hvilken grænserne mellem den direkte reportage og det litterære, det 5

5 45 50 fiktive, bliver endnu mere flydende. Journalisten bestræber sig på i højere grad at gengive sin oplevelse af en begivenhed end selve begivenheden. Endelig kan man bruge begrebet new journalism til at karakterisere den aktivt opsøgende og sammenhængsafdækkende journalistik med, som bliver mere synlig i mediebilledet omkring 1970, men absolut ikke dominerende. The Washington Posts afsløring af Watergate-affæren er ét kendt eksempel. Vesttyskeren Günther Wallraffs afsløring af Springerpressens arbejdsmetoder er et andet. Karakteristisk nok offentliggør Wallraff sine undersøgelser i bogform. Den meste kritisk undersøgende journalistik findes ikke i journalen, den etablerede avis. Dens mulige medium er bogen. Linje 17: Stuk og De uden Fædreland : romaner af Herman Bang fra henholdsvis 1887 og Linje 32: århundredskiftet: ved år Linje 46: Watergate-affæren: amerikansk politisk skandale i Linje 47: Wallraff: tysk dokumentarforfatter, der optrådte under falsk identitet, fx som journalist i

6 2. Ernest Hemingway: En ny slags krig Teksten er et uddrag af en artikel fra det amerikanske nyhedsbureau NANA 14. april Oversat fra amerikansk af Knud Holst i Ernest Hemingway ( ), amerikansk forfatter Madrid. Hotelvinduet står åbent, og mens man ligger i sengen, hører man skydningen fra frontlinjen 17 blokke borte. Der høres geværild hele natten igennem. Geværerne siger: tacrong, kapong, kra-ang, tacrong, og så åbner et maskingevær ild. Det har en større kaliber og lyder meget højere: rong, karong, rong, rong. Så lyder eksplosionsdrønet fra en let mortér i en skyttegrav og en maskingeværsalve. Man ligger og lytter til det, og det er pragtfuldt at ligge i sin seng og langsomt strække benene ud for at varme den kolde fodende i stedet for at være derude i universitetsbyen eller Carabanchel. En mand synger med ru stemme i gaden nedenunder, og tre fulderister skændes, mens man sover ind. Om morgenen, før man bliver vækket af receptionen, vågner man ved den drønende eksplosion af en granat, og man går hen til vinduet og ser ud og får øje på en mand, der sprinter desperat over den brolagte plads med hovedet trukket ned mellem skuldrene og kraven slået op. Man mærker den svovlagtige lugt fra granaten, som man havde håbet aldrig at skulle lugte igen, og i badekåbe og tøfler styrter man ned ad marmortrappen og næsten ind i en midaldrende kvinde, som efter at være blevet såret i underlivet, bliver hjulpet ind i hotelindgangen af to mænd i blå arbejdsjakker. Hun har lagt hænderne overkors under sin store gammeldags spanske barm, og blodet sprøjter ud mellem hendes fingre i en tynd stråle. På hjørnet, tyve meter borte, ligger der en bunke murbrokker, knust beton og opkastet jord, og en enkelt død mand, hvis forrevne klæder er støvede, og der er et stort hul i fortovet, hvorfra gassen stiger op fra en sprængt hovedledning. Det ligner en varmespejling i den kolde morgenluft.»hvor mange døde?«spørger man en politibetjent.»kun een,«siger han.»den gik gennem fortovet og sprang nedenunder. Hvis den var sprunget på selve kørebanen, havde der måske været halvtreds.«en politibetjent dækker det øverste af liget, som mangler hovedet, de sender bud efter nogen til at reparere gasledningen, og man går ind for at spise morgenmad. En rengøringskone med røde øjne skrubber blodet af korridorens marmorgulv. Den døde mand var ikke en selv eller nogen, man kendte, og alle er meget sultne her til morgen efter en kold nat og den lange dag i går oppe ved Guadalajarafronten.»Så du ham?«spurgte en eller anden ved morgenbordet.»jaja,«siger man.»det er der, vi går forbi en halv snes gange om dagen, lige på det hjørne.«en eller anden kommer med en spøg om manglende tænder, og en anden beder sig fritaget for den spøg. Og alle har den følelse, man har, når der er krig. Det var ikke mig, vel? Det var ikke mig! Den døde italiener oppe på Guadalajarafronten var ikke en selv, skønt døde italienere altid forekom os som vores døde på grund af de steder, hvor man havde 7

7 40 45 tilbragt sin barndom. Nej. Man tog ud til fronten tidligt om morgenen i en elendig lille bil med en endnu mere elendig lille chauffør, som led synligt, jo nærmere han kom slagmarken. Men om natten, sommetider sent, uden lys og med store lastvogne brølende forbi, kom man tilbage og sov i en seng med lagner på et godt hotel, hvor man giver en dollar om dagen for de bedste værelser til gaden. De mindre værelser mod gården, på den side, der vendte væk fra granaterne, var betydeligt dyrere. Efter den granat, som sprængtes på fortovet uden for hotellet, fik man et skønt dobbelt hjørneværelse på den side, to gange så stort som det man havde haft, for mindre end en dollar. Det var ikke mig, de slog ihjel. Var det? Nej. Ikke mig. Det var ikke mig mere. Overskrift: krig: den spanske borgerkrig Linje 9: fulderister: berusede personer. 8

8 3. Mikkel Hvid: Fiktion, fakta og fortælling Teksten er et uddrag af en artikel fra Danmarks Journalisthøjskoles hjemmeside Mikkel Hvid, dansk journalist Litteratur består kort fortalt af to elementer: Handling og baggrund. Handlingen er det centrale. Det er den, som holder læserne fast og binder teksten sammen til en helhed. Handling er imidlertid ikke nok. Læserne skal have nogle oplysninger for at forstå handlingen, og det er det, jeg kalder baggrund. Det er baggrund, når fortælleren giver sig til at beskrive det miljø, som handlingen udspiller sig i, når han refererer personernes forhistorie, eller påpeger vigtige sammenhænge i teksten. Det er baggrund hver eneste gang fortælleren stopper handlingen og kommer med supplerende oplysninger. (...) Den fortællende journalistik indeholder som litteraturen både handling og baggrund, men derudover har journalistikken et tredje lag: fakta. Journalisten kan ikke nøjes med at videregive baggrundsstof. Journalister skal også gengive fakta, som gør læserne klogere på verden udenfor. Et eksempel: To journalister fra Politiken, Kim Faber og Flemming Christiansen, skrev en forrygende serie fortællende artikler med udgangspunkt i en trafikulykke. Historien er menneskeligt gribende. Den handler om dyb sorg. Fortvivlelse. Krise. Og den viser hvor forskelligt mennesker forholder sig til kriser; den ene, kvinden, bryder sammen, og hendes liv smuldrer indtil hun med støtte fra sine venner får taget sig sammen til at søge og få hjælp. Den anden, manden, bider tænderne sammen og arbejder. Indtil sorgen og krisen rammer ham i nakken. En fantastisk historie. Men hvis historien bare handlede om det, jeg har refereret, behøvede den ikke at være sand. Den ville være lige så rørende og tankevækkende, hvis de to havde digtet den. Som sådan virker den som litteratur: Vi lever os ind i den og lever med de personer som optræder i historien. Men uanset hvor godt de to har skruet historien sammen, ville den næppe komme i Politiken og i givet fald kun som en enlig svale hvis den ikke var blevet sat i perspektiv af en masse klassisk journalistisk faktaformidling. Hvor mange trafikulykker sker der hvert år i Danmark? Hvor mange dør i trafikken? Hvad sker der juridisk med den, som kører et andet menneske ihjel? Hvad er straframmen? Hvordan overlever man at miste et barn? Hvordan håndterer vi det at miste et familiemedlem? Hvilke tilbud er der til trafikofre og deres pårørende? (...) Traditionel journalistik har ingen egentlig handling, og dermed mixes den som skønlitteraturen kun af to ingredienser, i dette tilfælde, baggrund og fakta. Men i reportager, portrætter, featureartikler og interviews hvor journalisten eksperimenterer lidt med virkemidlerne, er der tre lag. Det er imidlertid interessant at sammenligne, hvordan de forskellige lag udnyttes i henholdsvis litteratur og journalistik. Fiktionsforfatterne bruger deres bedste, mest forførende og billedskabende teknikker på den del af stoffet, som er mest interessant. De stærkeste midler til den stærkeste del af historien. Her er dialog, 9

9 her træder personerne tydeligt frem, her kan læserne se handlingen for sig, men baggrundsoplysninger og mindre afgørende passager klares med et hurtigt referat. Altså en klar og bevidst prioritering fra de skønlitterære forfattere. Omvendt i journalistikken i hvert tilfælde når vi ser bort fra den gennemførte feature. Så bruges de kreative midler på rammefortællingen og altså den sekundære historie. For eksempel skriver journalisten en billedrig og interessant historie om hvordan han parkerer sin bil på den stille villavej, hvordan han går op ad havestien gruset knaser under hans fødder og hvordan han af ren og skær nervøsitet taber både blok og kuglepen, da døren går op, og berømtheden, som han skal interviewe, pludselig står foran ham. Kom indenfor!, siger hun, og journalisten gengiver det, for scenisk dialog er godt læsestof. Historien fortsætter med at journalisten beskriver, hvordan berømtheden fører ham gennem entreen og ind til sofabordet, hvor der naturligvis står kaffe, og så netop her hvor den egentlige historie skal til at begynde, her hvor vi læsere gerne vil rives med af en spændende beretning om berømthedens interessante liv eller på nærmeste hånd være vidner til interessante episoder, som fortæller noget betydningsfuldt om hans karakter og personlighed netop her hvor der virkelig er brug for fortælleteknik, der gør stoffet farverigt, mindeværdigt og interessant, her slår journalisten over i klassisk referat, klassisk interview eller en anden kedelig fortælleform. 10

10 Robert Capa: En loyal militsmand* i dødsøjeblikket, Cerro Muriano, 5. september * militsmand: en ikke-professionel soldat, her i den spanske borgerkrig. Pablo Picasso: Guernica*, * Guernica: spansk by, der blev totalt ødelagt ved et luftangreb i 1937 under den spanske borgerkrig. 11