Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)"

Transkript

1 Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 2.50 af 26. januar 2015 Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 1 af 24

2 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:... 3 Læringsudbytte:... 3 Grundlag:... 5 Adgangskrav:... 5 Undervisningsprincipper:... 5 Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner:... 8 Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb:... 8 Uddannelsens opbygning:... 9 Curriculum maskinmester uden sønæringsrettighed: Curriculum maskinmester med sønæringsrettighed: Prøver og eksaminer: Retningslinjer for prøver og eksaminer Formalia og praktiske oplysninger: Merit: Dispensation: Orlov: Disciplinære foranstaltninger: Studieplanoversigt: Bemærkninger: Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 2 af 24

3 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Uddannelsens formål: Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer; herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionens kapitel III/2, så det er muligt for dimittenden at søge sønæringsbevis, når de maritime valgemner er gennemført, jf. Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen og de øvrige betingelser for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til Lov om skibes besætning er opfyldt. Når uddannelsen er gennemført i henhold til Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen, har man bestået maskinmestereksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. Professionsbacheloruddannelsen skal give dimittenden forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden. Uddannelsen skal samtidig kunne danne grundlag for andre videregående uddannelser. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Maskinmesteruddannelsen giver adgang til følgende videreuddannelsesmuligheder: Masteruddannelse i transport og maritim management (Syddansk Universitet), Masteruddannelse i maritim teknologi (Danmarks Tekniske Universitet) eller Executive MBA in Shipping and Logistics (Copenhagen Business School). Læringsudbytte: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en maskinmester skal opnå i uddannelsen. Viden En maskinmester kan redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i maskinmesterprofessionen samt deres sammenhænge. kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces-, og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne og redegøre for samspillene mellem disse. har viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer. har viden om de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i maskinmesterprofessionen. kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører. kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen. kan identificere og redegøre for udviklingsarbejde og forskningsresultater, der anvendes i maskinmesterprofessionen. har viden om entreprenørskab, innovation og iværksættere Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 3 af 24

4 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Færdigheder En maskinmester kan analyse, hvordan teoretiske ledelsesmodeller kan anvendes i praksis og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere. kan vurdere teoretiske, økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere kan beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering beregne og analysere data indenfor det miljømæssige område med henblik på energi- og driftsoptimering kan udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer kan betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer kan foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces og el-tekniske anlæg og installationer kan anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer kan formidle skriftlig og mundtlig på engelsk for at kunne virke i et internationalt miljø kunne indsamle, vurdere og anvende ny viden indenfor maskinmesterprofessionen kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen kan håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsmetode samt formidle resultatet af arbejdet til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer En maskinmester kan tage initiativ til og planlægge arbejdsopgaver, der er relevante for maskinmesterprofessionen og samarbejde med andre om udførelsen og evalueringen af resultatet kan tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn kan udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer kan indgå selvstændigt i ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og/eller kulturel baggrund kan sammenholde erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere kan selvstændigt tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i maskinmesterprofessionen kan bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder i forhold til konkrete og komplekse opgaver indenfor maskinmesterprofessionen kan tage ansvar for og arbejde selvstændigt med egen læringsstil og læringsbehov for at udvikle sig i professionen som maskinmester kan medvirke aktivt i et demokratisk samfund, herunder diskutere udøvelsen af professionen set i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 4 af 24

5 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Grundlag: Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen (BEK nr af 22/12/2006 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr af 14/12/2009 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) (BEK nr.1601 af 17/12/2014 med senere ændringer heraf) Seafarers' Training, Certification and Watch keeping Code and Convention med senere ændringer heraf Adgangskrav: For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen, skal ansøgeren opfylde mindst et af følgende 2 krav: 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), hf (kursus), htx eller hhx. 2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende kan erstatte den supplerende teoretiske uddannelse. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan - efter individuel realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen - træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Undervisningsprincipper: I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer, der anerkender og understøtter de studerendes evne til i fællesskab med andre, og i samspil med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere at finde, forholde sig til og anvende relevante informationer og omsætte dem til ny viden. Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper som den primære organisering af de studerende. Vi vurderer, at en gruppestørrelse på 3 eller 4 personer generelt er den mest hensigtsmæssige i forhold til gruppedynamik og arbejdsopgaverne. Hvor særlige forhold taler for det, kan andre gruppestørrelser etableres for enkelte forløb. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 5 af 24

6 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted. Vores overordnede værdi er den studerende i centrum, der samtidig beskriver hvordan vi tænker organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces. Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som tutorer. Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere, vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af den studerende. I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder. Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person. I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen. Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre muligheder, der er på OLC. Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning, vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt konkurrerende virksomheder. Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 6 af 24

7 Fokus: Mål for studerende: Studieordning for maskinmesteruddannelsen VS/FR. Ø Grundteori Specialisering Studiemotiverede Sikkerhedskompetence Grundlæggende håndværksmæssige færdigheder Praktik-forberedte Studiemodne Fagligt og studieteknisk fundament Speciale-forberedte Selvudviklende Evne til at formidle egen faglighed Professionsforberedte Inkludering Holdrelation Dannelse Pædagogik og formidling Faglig viden Faglige og studietekniske færdigheder Grupperelation Holdningsdannelse Faglige og studietekniske kompetencer Tværfagligt professionelt samarbejde Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den studerende, med kompetent vejledning, bliver i stand til at planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af en maskinmester. Der lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evner til at varetage et personligt ansvar for sin egen, andres og virksomhedens sikkerhed samt for det omgivende miljø. De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning og således danne et fundament for den videre læring. Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af relevant teori. Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og reduktion af emissioner. Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen ved, at den studerende arbejder udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som maskinmester. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 7 af 24

8 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner: På SIMAC har vi et tæt samarbejde med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Dette samarbejde prioriteres højt og har baggrund i vores professionsbacheloruddannelser, der skaber sammenhæng mellem den egentlige profession og akademiske kompetencer. I uddannelserne sammenkædes den praktiske viden indsamlet om bord på skibene eller industrien i land med undervisningens teoretiske emner. Denne sammensætning af brede kompetencer gør det ekstra vigtigt at have et godt samarbejde i begge retninger på den ene side erhvervslivets krav til vores uddannelser og på den anden side den teoretiske viden samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner bidrager med. På SIMAC understøtter vi den praksisorienterede viden hos underviserne, som de opnår i samarbejder med erhvervslivet. Dette sker for eksempel gennem medsejlads, projektsamarbejder og faglige netværk i den maritime branche. SIMAC indgår i et tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked for hele tiden at sikre, at vi tilbyder den kvalitet og de kompetencer, som der er efterspørgsel efter. Den tætte kontakt understøttes yderligere af vores aftagerpanel, deltagelse i nationale og regionale klyngesamarbejder samt studerendes og medarbejderes projektsamarbejder med erhvervslivet. SIMAC prioriterer ligeledes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner højt. Vi samarbejder med Syddansk Universitet og andre relevante uddannelsesinstitutioner om konkrete projekter samt fælles nytænkning af uddannelser, merit og suppleringskurser. Dertil kommer eksisterende samarbejder om konkrete projekter og opsøgning af nye samarbejdsmuligheder med udenlandske universiteter. Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: Rammerne for undervisningsforløbene er fastlagt i studieplanerne i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Af studieplanen fremgår antal ECTS, ansvarlig fagkonsulent, forudsætninger for start og bedømmelse, formål og læringsmål, grundlitteratur, bedømmelsesform m.v. I undervisningsplanerne står undervisningsforløbet nærmere beskrevet. Der angives en ansvarlig underviser, supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og materiale, opgaveafleveringer og frister m.v., samt kriterier for løbende bedømmelse, hvis denne bedømmelsesform anvendes samt referenceoplysninger. Hvis der er uoverensstemmelse vedrørende oplysninger, gælder studieplan og undervisningsplan frem for øvrige undervisningsmaterialer etc. Se endvidere semesterplanlægningen i kvalitetssystemet. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 8 af 24

9 Professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift 4 ½ år. Studieordning for maskinmesteruddannelsen Uddannelsens opbygning: Bachelorprojekt 3 mdr. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og - behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. Professionspraktik 3 mdr. Den afsluttende virksomhedspraktik, professionspraktikken, skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Den afsluttende virksomhedspraktik danner grundlag for bachelorprojektet. Teori 30 mdr. Teoridannelsen bygger videre på det vidensgrundlag, som den studerende har opbygget i sin første studietid. Undervisningen er tilrettelagt således, at der sker en teoretisk fordybelse i de forskellige fagemner i uddannelsen. De anvendte undervisningsmetoder søger at fastholde en praktisk og operationel tilgang til uddannelsens faglighed, idet simulatorer, laboratorieøvelser og projektopgaver vil være grundlaget for teoridannelsen. Den studerende påbegynder det indledende arbejde med bachelorprojektet og opgaveformulering. Virksomhedspraktik 9 mdr. Teori og værkstedsskole 9 mdr. Praktikken skal give den studerende erfaringer med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Den studerende fører logbog under praktikken. Herudover skal det samlede forløb i uddannelsens første år bekræfte den studerende i sit uddannelsesvalg og motivere til det videre studie. Den studerende har efter dette uddannelseselement opnået et bredt fagligt fundament for det videre studie samt praktikken. Gennem værkstedsskolen har den studerende opnået de faglige kvalifikationer der giver mulighed for at videreudvikle sine håndværksmæssige egenskaber i de efterfølgende praktikperioder. Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den studerende bedst muligt til 1. praktikperiode. Der fokuseres på et bredt vidensgrundlag som fundament for det videre studie. Der indgår projekt og rapportskrivning. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 9 af 24

10 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) er inddelt i 9 semestre, svarende til 4½ års uddannelse/270 ECTS point. Curriculum maskinmester uden sønæringsrettighed: Emner: ECTS BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM9 Værkstedsskole og praktik Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik Grundfag Professionsmatematik og fysik * 3 Engelsk 4 4 Metodelære 5 5 Førstehjælp Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg 40* Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr 45* Procesanalyse og automation Ledelsesmæssige fagområde Management - økonomi, ledelse og sikkerhed Administrativ ledelse Valgfag Valgfag Maritime valgfag Skibs- og driftsledelse Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Bachelorprojekt Bachelorprojekt * 3 point er overført til faget Professionsmatematik og -fysik fra hhv. Elektriske og Termiske maskiner og anlæg. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 10 af 24

11 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Curriculum maskinmester med sønæringsrettighed: Emner: ECTS BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM9 Værkstedsskole og praktik Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik Grundfag Professionsmatematik og fysik * 3 Engelsk 4 4 Metodelære 5 5 Førstehjælp Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg 40* Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr 45* Procesanalyse og automation Ledelsesmæssige fagområde Management - økonomi, ledelse og sikkerhed Administrativ ledelse Valgfag Valgfag eller Adm. ledelse Maritime valgfag Skibs- og driftsledelse Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Bachelorprojekt Bachelorprojekt * 3 point er overført til faget Professionsmatematik og fysik fra hhv. Elektriske og Termiske maskiner og anlæg. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 11 af 24

12 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Prøver og eksaminer: Emner: BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM9 Værkstedsskole og praktik Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik EPP ISP LB PR Grundfag Professionsmatematik og fysik Engelsk Metodelære Førstehjælp LB ESE EME LB LB Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg ESE ISP LB ESE og udstyr EME Procesanalyse og automation LB IMGP EME Tværfagligt projekt IMGP ISP ISP IUPE LB ESE* LB ESE ESE Ledelsesmæssige fagområde Management - økonomi, ledelse og sikkerhed Administrativ ledelse ISP EME EME EME Valgfag Valgfag LB LB Maritime valgfag Skibs- og driftsledelse ISP ISP Maritim sikkerhed, sundhed og miljø ISP ISP Bachelorprojekt Bachelorprojekt Noter: EME: Ekstern mundtlig eksamen EMP: Ekstern mundtlig prøve EPP: Ekstern praktisk prøve ESE: Ekstern skriftlig eksamen ESP: Ekstern skriftlig prøve IMP: Intern mundtlig prøve IMGP ISP: IUPE; eksamen. LB: PR: Intern mundtlig gruppeprøve Intern skriftlig prøve Intern bedømmelse uden prøve eller Løbende bedømmelse Projekt EME Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 12 af 24

13 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Retningslinjer for prøver og eksaminer Alle studerende skal have læst denne information forud for prøve eller eksamen 1. Generel information 1. Du har som udgangspunkt 3 forsøg til hver prøve. 2. Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret med prøveplanen, herunder mundtlige prøverækkefølger på Sharenet. Husk, at der kan ske ændringer, så kig efter løbende. 3. Hvis det bliver nødvendigt at ændre et prøvetidspunkt senere end 48 timer før prøven, vil du yderligere blive varslet således: Under 24 timer før prøven: besked pr. telefon 24 til 48 timer før prøven: besked på din edu-mail 4. Du skal også selv holde dig orienteret med Tilladte hjælpemidler til prøven, samt Skriftlige karakterer også på Sharenet. 5. Bedømmelsesformen for de enkelte fag er beskrevet i studieplanerne på Sharenet. 6. Det er muligt at indgive klage til SIMACs ledelse over prøver, eksaminer og bedømmelser. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal sendes til SIMACs kvalitetskoordinator. Klagen kan vedrøre: Prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget, dvs. opgaver set i forhold til formål og læringsmål Bedømmelsen 7. Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse. Klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest ugedagen efter, at karakteren er offentliggjort. En indgivet klage vil blive behandlet efter SIMACs procedure for dette område. Dette betyder, at en klage over en prøve afholdt tirsdag i uge 24 skal indgives senest midnat tirsdag i uge I studieadministrationen er der mulighed for efter prøven at købe en kopi af din besvarelse. 9. På Sharenet kan du se, hvilke uger prøverne ligger i. 10. Gyldig billedlegitimation (dvs. studiekort, kørekort eller pas) skal medbringes til alle prøver og eksaminer, både mundtlige og skriftlige, og lægges frem på bordet ved prøvens start. 11. Karakterer skal offentliggøres senest 20 arbejdsdage efter afholdelse af den pågældende prøve. Skriftlige prøver og eksaminer 1. Ved en skriftlig prøve skal du være på plads i prøvelokalet senest 10 minutter før prøven begynder. Der vil være adgang til prøvelokalet 30 minutter før prøven begynder. 1 Af hensyn til læsevenligheden anvendes herefter kun udtrykket prøve eller prøver i disse retningslinjer. Det skal læses og forstås som dækkende såvel prøver som eksamener. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 13 af 24

14 Studieordning for maskinmesteruddannelsen 2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 3. Tæl siderne i opgaven, så du er sikker på, at du har et komplet opgavesæt. 4. Du skal rette dig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige og de tilsynsførende. Støjende og generende adfærd er ikke tilladt. Har du brug for at kontakte en tilsynsførende, skal du række hånden op. 5. Ved skriftlige prøver må du kun bruge papir og/eller USB, der er lagt frem i lokalet eller udleveret af den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. 10 minutter før prøvens begyndelse ligger papir og kuverter til afhentning af en studerende i lokalet. Du kan få udleveret yderligere papir eller USB under prøven af de tilsynsførende. Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker. Vi opfordrer dig til at udfylde disse ved prøvens begyndelse, da der ikke gives ekstra tid til dette ved prøvens afslutning. Hvis du ønsker at skrive din besvarelse på USB, kan du få udleveret en sådan af de tilsynsførende. (Se i øvrigt afsnittet PC ved skriftlige prøver og eksaminer). 6. Hvad du må medbringe af lærebøger og andre hjælpemidler fremgår af fagemnets studieplan, der er offentliggjort på Sharenet forud for prøven. Du skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 7. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres på USB og/eller renskrevet med kuglepen med blå eller sort farve; dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med kuglepen. På besvarelsen skal indføres samtlige formler og mellemregninger, der er nødvendige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode. 8. Mobiltelefoner o.l. må ikke være til stede under prøven. Den prøveansvarlige indsamler disse umiddelbart inden prøven begynder. Der må ikke høres musik m.v. via høretelefoner eller andet under prøven. 9. Under prøven må du ikke henvende dig til andre prøvedeltagere gennem tegn eller tale. 10. Ønsker du at forlade prøvelokalet et øjeblik, må dette kun ske efter tilladelse af den tilsynsførende og kun under ledsagelse. 11. Hvis du mener at have fundet fejl eller uklarheder i de givne opgaver, skal du skrive det på en seddel og henvende dig til en tilsynsførende, som via studieadministrationen videregiver dit spørgsmål til opgavestiller. Det er vigtigt, at spørgsmålet er skriftligt, så der ikke går information tabt. Hvis der viser sig behov for ekstra oplysninger for at kunne løse opgaven, vil alle prøvedeltagere få besked straks. Du vil også få besked tilbage, hvis der ikke er mangler i opgaven. 12. Hvis du ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal du lægge den i den udfyldte kuvert, lukke den og tilkalde en tilsynsførende. Der kan ikke afleveres besvarelser de sidste 15 minutter af prøvetiden. Når den tilsynsførende har godkendt og modtaget afleveringen, må du forlade lokalet. Intet af det udleverede papir må bringes ud af prøvelokalet. Du skal også lade dine øvrige ejendele blive i lokalet, indtil prøvetiden er gået, så de øvrige prøvedeltagere forstyrres mindst muligt. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 14 af 24

15 Studieordning for maskinmesteruddannelsen 13. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må ikke overskrides. Når prøvetiden er udløbet, skal du være klar til at aflevere besvarelsen til den tilsynsførende. Besvarelsen lægges i kuverten, som du skal lukke inden aflevering. Opgaveteksten skal ikke afleveres, med mindre den indeholder bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen. Der skal være helt ro i lokalet, og du skal blive siddende på din plads, indtil alle har afleveret. Mobiltelefoner o.l. udleveres igen, når alle har afleveret deres besvarelse. 14. Hvis du ankommer for sent til en skriftlig prøve, skal du henvende dig i studieadministrationen. Den prøveansvarlige kan give tilladelse til, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 15. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. 16. Ønsker du at forlade prøven uden at aflevere en besvarelse, skal du udfylde kuverten til prøven som dokumentation for fremmøde. Det vil tælle som et forsøg. 17. Hvis du under prøven oplever støj, at lokalet er for varmt/koldt eller andre generende omstændigheder, kan du bede en tilsynsførende om at få løst det. PC ved skriftlige prøver og eksaminer: Som udgangspunkt er det tilladt at medbringe din PC til skriftlige prøver. Ved enkelte prøver kan SIMAC dog bestemme, at PC ikke må medbringes. SIMAC stiller ikke PC til rådighed for studerende. Brug af PC ved prøve foregår 100 % på eget ansvar, hvilket betyder: at der ikke kan forventes nogen form for teknisk bistand fra SIMAC, at du ikke kan klage over problemer af teknisk karakter (mistet data, strømudfald, maskinnedbrud etc.) at der ikke gives ret til omprøve under henvisning til, at du har haft problemer med at anvende det hardware eller software, som bruges ved prøven. Ej heller gives der tilladelse til omprøve under henvisning til, at en prøvedeltager har mistet data på grund af manglende backup eller sikkerhedskopiering. Prøvelokalet er klargjort med strømstik til alle deltagere og er åbent for opstilling af PC-udstyr 30 minutter før prøvens start. Prøvebesvarelser, som er skrevet på PC, skal afleveres på en USB udleveret af SIMAC. De tilsynsførende udleverer ved prøvens start en USB, hvorpå der ligger en skabelon til besvarelse. Denne skabelon skal anvendes. Besvarelsen skal gemmes i én fil. Der må altså kun være denne ene fil på USB-en ved aflevering. Formatet skal være Microsoft Word eller PDF. Aflevering i andre formater vil ikke bliver accepteret som gyldig. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 15 af 24

16 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Prøvebesvarelsen gemmes på den udleverede USB og afleveres i den udleverede kuvert. Kuvertens forside skal udfyldes (med kryds i USB ) og underskrives inden aflevering. Dette skal ske indenfor den angivne tid for prøven og kan ikke gøres når prøven er afsluttet. Udskrivning af besvarelsen håndteres af studieadministrationen. SIMAC påtager sig ikke ansvar for teknikken. Derfor skal du selv sikre dig, at USB-en virker, og at skabelonen er åben inden prøven påbegyndes, så der ved behov kan udleveres en eventuel ny USB. En kombination af elektronisk og håndskrevet prøvebesvarelse er tilladt. Under en prøve er det ikke tilladt at udveksle oplysninger med andre ved nogen form for dataoverførsel eller kommunikation. Konstateres det, at en prøvedeltager har et program, som har til formål at udveksle oplysninger, åben under prøven, betragtes dette som en overtrædelse af disse retningslinjer. Pc en må først afrigges efter prøvetidens udløb. Mundtlige prøver og eksaminer: Prøverækkefølgen for mundtlige prøver fastsættes af studieadministrationen og offentliggøres på Sharenet. Du har selv ansvar for at holde dig orienteret om, på hvilket tidspunkt du skal til prøve. Det er ikke tilladt at bytte prøvetider indbyrdes. I helt særlige tilfælde kan der søges dispensation for ændring af det tildelte tidspunkt for mundtlig prøve. En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet og sendes til Særlige tilfælde kan f.eks. være: planlagt operation, indkaldelse som domsmand eller vidne. Det ændrede tidspunkt skal kunne passes ind i den eksisterende prøveplan. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. Hvis der afholdes prøve i faget over flere dage, og du kan nå at blive rask, kan du i studieadministrationen søge om at komme op senere i den pågældende periodes eksamination i faget. Studieadministrationen vil forsøge at imødekomme dit ønske, hvis den eksisterende prøveplan gør det muligt, så du ikke bliver forsinket unødigt i dit studie. Ved en individuel mundtlig prøve eller eksamen, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv skal eksamineres. Overtrædelse af disse retningslinjer kan i yderste konsekvens føre til bortvisning fra prøve eller eksamen og skriftlig advarsel. Formalia og praktiske oplysninger: Fagemnetilmelding: SIMAC tilmelder dig automatisk fagemnerne med tilhørende bedømmelser på det semester, du er nået til, og som du forventes at følge. Du skal altså ikke selv tilmelde dig. Vær opmærksom på eventuel mødepligt til undervisning, valgfag og kurser (fremgår af undervisningsplan). Vi opfordrer Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 16 af 24

17 Studieordning for maskinmesteruddannelsen dig til at deltage i al undervisning og øvrige læringsaktiviteter, da det ellers kan være svært at få et hensigtsmæssigt studieforløb. På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således senest 2 uger efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mener at mangle adgang til en fagportal eller har adgang til fagemner, du ikke ønsker at følge. Hvis du har et eller flere hængepartier, vil du automatisk blive tilmeldt denne/disse. Et fagemne, som du ved en tidligere lejlighed har været tilmeldt senere end 2 uger efter semesterstart og ikke er bestået, betragtes som et hængeparti. Prøve- og eksamensframelding: Jf. den gældende eksamensbekendtgørelse er ikke muligt at framelde sig semesterets prøver. Begyndelse på et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom. Ved sygdom under prøve gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en fyldestgørende lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer prøveforsøget, og du vil kunne fortsætte til de resterende prøver i perioden. SIMAC kan dispensere fra reglerne om prøveframelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Prøveforsøg: Hvis du ikke opfylder betingelserne for bedømmelse, vil det tælle som et forsøg. - Vær opmærksom på, om du opfylder betingelserne for at gå til prøve. Det kan f.eks. være aflevering af en case eller løbende aflevering af opgaver. I studieplanen for de enkelte fag kan du se betingelserne for bedømmelse. Hvis du ikke opfylder betingelserne, og derfor ikke kan deltage i prøve, tæller det som et forsøg., Aflevering/genaflevering af cases og projekter: Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl den pågældende dato dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.). Afleveringsformen vil fremgå af undervisningsplanen med henvisninger. Omgængere i fagemnet skal aflevere case-/projektbesvarelse (r) m.v. igen jfr. gældende undervisningsplan. Studieadministrationen opbevarer ikke case-/projektbesvarelse (r) m.v., som er afleveret ved en tidligere termin, medmindre andet fremgår af fagemnets studieplan. Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse. - Hvis du er omgænger i et fag, hvor der skal afleveres case/projekt, skal du huske at genaflevere din besvarelse jf. de oplysninger, der står i den gældende undervisningsplan. Dine tidligere afleveringer bliver ikke gemt. Bedømmelse: Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne nærmere i den tilhørende undervisningsplan. Såfremt der som et led i den løbende bedømmelse anvendes opgaver på prøvelignende vilkår, fremgår dette samt tid og evt. hjælpemidler af undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 17 af 24

18 Studieordning for maskinmesteruddannelsen hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Eksamination kan tage udgangspunkt i en projektbesvarelse eller en casebesvarelse m.v., men bedømmelsen baseres alene på den mundtlige præstation under eksaminationen, medmindre andet fremgår af studieplanen, og bortset fra bedømmelsen af BA projektet, hvor der gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvis gruppeeksamination anvendes ved en bedømmelse, vil det fremgå af fagemnets studieplan. Det vil ligeledes af studieplanen fremgå, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Studerende, der afleverer skriftlig opgavebesvarelse, projektbesvarelse m.v. skal ved initialer markere, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. SIMAC har ikke fastsat krav om individualisering, da der ikke sker selvstændig bedømmelse af skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende. Frist for offentliggørelse af karakterer ved skriftlige prøver vil være angivet i instruktionen er generelt en frist på 4 arbejdsuger (2 arbejdsuger til eksaminator og 2 arbejdsuger til censor) fra eksamensdato. I enkelte tilfælde kan den angivne frist være kortere. Eksaminander underrettes, såsnart SIMAC har en sikker viden om, at fristen for offentliggørelse af karakterer på baggrund af uforudsete hændelser, force majeure, ikke vil kunne overholdes. - Det er din egen indsats i prøvelokalet ved mundtlig prøve, der afgør karakteren. Det er altså ikke kvaliteten af casen/projektet, der er styrende for karakteren. (Det er selvfølgelig altid en fordel for dig at have et så godt udgangspunkt som muligt i form af en god besvarelse.) Ekstraordinær prøve-/eksamenstermin: SIMAC anvender følgende kriterier ved afgørelse om ansøgning fra den studerende vedr. individuelt tilbud om ekstraordinær prøvetermin eller eksamenstermin - alle kriterier skal være opfyldt, før tilbuddet evt. gives: 1. Der vil ellers ske en uundgåelig forsinkelse af studieforløbet i den tilmeldte uddannelse. 2. Der foreligger en aktuel undskyldelig omstændighed (f.eks. rettidigt dokumenteret sygdom, teknisk forhindring etc.) eller den studerende er ikke-bestået ved første mulighed for bedømmelse 3. Den studerende har redegjort for, at der er en berettiget forventning om at bestå ved en ekstraordinær termin. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for disse elementer og dermed beskrive studieaktiviteten i fagemnet op til den ordinære bedømmelsestermin og angive tiltag i perioden frem til den ansøgte termin, der berettiger forventningen om at bestå ved den nye ekstraordinære eksamens- eller prøvetermin, der søges om samt hvornår denne forventning er opfyldt. Det er væsentligt at sikre, at den udbudte prøve eller eksamen foregår på det sædvanlige kvalitetsniveau med rimelig tid til udvikling og kvalitetssikring af prøvesættet og der skal ligeledes være tid til en hensigtsmæssig forberedelse. Der må derfor påregnes et vist tidsmæssigt spænd mellem afgørelse om imødekommelse og afviklingen af en udbudt prøve eller eksamen. - Hvis du mener, at du bør tilbydes en ekstraordinær bedømmelse uden for de normale prøveperioder, kan du søge om det. De tre punkter herover skal være opfyldt og beskrevet i din ansøgning. Det vil tælle som et yderligere forsøg. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 18 af 24

19 Studieordning for maskinmesteruddannelsen El autorisationsprøven: For fagemnet el-autorisationsprøve gælder det særlige, at skolerne i samarbejde udarbejder den skriftlige eksamensopgave og at der kan være mulighed for afholdelse af en ekstraordinær termin ved en af samarbejdende skoler. Hvis du ønsker at deltage i en sådan ekstraordinær termin skal du indstilles af SIMAC, så du skal sende en begrundet dispensationsansøgning med dokumentation og begrundelse m.v. som beskrevet ovenfor. Studiestartsprøve: SIMAC anvender ikke studiestartsprøve. Studieaktivitet: SIMAC kan fra bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En normalside: En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter). Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit, konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med i det angivne antal sider. EDU mail: Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. Mail kontakt mellem studieadministration / undervisere og den studerende skal foregå på edu-mail. s sendt fra andre konti kan blive fanget af systemets spamfilter og vi kan således ikke garantere, at mail fra andre konti kommer frem. SIMAC sender officielle meddelelser til edu-mail og kun til jeres edumail. Studerende kan viderestille edu-mail til en anden konto, der tjekkes dagligt, hvis det ønskes. Studerende kan forvente en reaktion på deres henvendelser per mail i løbet af den efterfølgende arbejdsdag. Kan der ikke gives svar umiddelbart, vil de få en tilbagemelding per mail eller på anden vis om, hvornår de kan forvente svar på deres henvendelse. Der bedes om forståelse for, at det i særlige situationer som f.eks. prøveperioder eller ved sygdom kan ske, at der må påregnes lidt længere svartider. Forudsætninger for start på visse fagemner: Betingelser for start på et bestemt fagemne: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik. Hvis du ikke består et fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en hensigtsmæssig plan for dit studie. Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før du kan starte på et videreførende disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget Termiske maskiner og anlæg II - BM5+ BM6+BM8+SE2+SE Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr II - BM1+BM4+BM5+BM6+BM Procesanalyse og automation II - BM5+BM6+BM Tværfagligt projekt - BM Metodelære - BJ1+BJ3+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS6+BS8+BM4+BM6+BM8 Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 19 af 24

20 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Førstehjælpskursus - BJ1+BS1+BM Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer BM2+BM3+BM9+BS2+BS6+BS7+BJ2+BJ6+BJ7+BJ Værkstedsskoleprojekt - BM2 Kvalitetsstyringssystemet: Kvalitetssystemet indeholder blandt andet beskrivelser af processer vedrørende planlægning og evaluering, processer i forbindelse med prøver og eksamen, klagevejledninger og frister for offentliggørelse af karakterer m.v. samt regler om disciplinære foranstaltninger. Vær opmærksom på, at der i kvalitetssystemet er beskrevet procedurer og processer, der kan være relevante for dig. Du er velkommen til at kontakte kvalitetskoordinatoren, hvis du har spørgsmål vedr. bestemte processer eller har brug for vejledning. Merit: Tidligere kunne den studerende opnå merit efter ansøgning, hvor man selv valgte, hvad man ønskede at søge merit for. Med gældende regler i eksamensbekendtgørelsen skal der gives merit til alle elementer, hvor det er muligt. Det er ikke længere et valg. Den studerende skal nu oplyse om beskæftigelse og om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau. Afgørelsen om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte opholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Endvidere skal der gives samtykke til at institutionen kan indhente de nødvendige oplysninger. SIMAC skal på hjemmesiden offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren»bestået«på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. Meritgodkendelse af danske eller udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af SIMAC. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Den studerende fritages for bedømmelse, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 20 af 24

21 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC s Studieadministration, på snarest muligt og senest fire uger før forløbet/kurset starter af hensyn til sagsbehandling. Er det ikke muligt at overholde fristen ved første semester, kan SIMAC dispensere fra dette. Dispensation: Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den forberedende sagsbehandling. Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er tilstrækkeligt med en . Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for. Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget prøve- eller forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i kvalitetssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere prøveforsøg Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter f.eks. at et sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensangst, du har arrangeret en tutor eller anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du kan hente råd og vejledning hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan gøre og hvad der skal med i ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en studerende ikke er bestået efter 3 forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende uddannelse og normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation være væsentlig. Der kan være andre situationer, f.eks. at du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet hvis du mener, at du har behov for en dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren. En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom. Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation. En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning. Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge eller lignende, og det kan sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 21 af 24

22 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din sygdom stadig er tydelig for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen eller overskue situationen, mens du er dårlig. Orlov: Studerende kan søge orlov, når den pågældende har bestået prøver m.v. efter 1. studieår eller har gennemført første semester af en selvstændig overbygningsuddannelse SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver/eksaminer inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, se nærmere i den gældende adgangsbekendtgørelse. Studerende, der tegner kontrakt vedr. udsendelse eller stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet følger reglerne i lov om forsvarets personel Har du behov for sygeorlov, så kontakt studievejlederen angående forløb og relevant dokumentation. Disciplinære foranstaltninger: Skriftlig advarsel og bortvisning. Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende overtræder sikkerhedsregler (f.eks. jf. værkstedsskolens informationer) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC s side via brev og mails samt ved grov og truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel, såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og skriftlige prøver og eksamener. Hvis den studerende har forset sig mht. krav om studieaktivitet eller kravet om reaktion ved henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende ikke reagerer, vil studie vejleder sende et anbefalet brev til den studerende med frist til at kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat forser sig efter mødet, sender studievejlederen en udmeldelse som anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om bortvisning eller udelukkelse og orienterer den studerende ved anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. En bortvist eller udelukket studerende kan normalt tidligst søge om genoptagelse efter to år. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 22 af 24

23 Studieordning for maskinmesteruddannelsen En eventuel klage over SIMAC s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan læse nærmere i kvalitetssystemet. Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 23 af 24

24 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Studieplanoversigt: Fagemn e nr. Studieplan BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM Termiske maskiner og anlæg I X X X Termiske maskiner og anlæg II X X X Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr II X X X X X Procesanalyse og automation II X X X Tværfagligt projekt X Management - økonomi, ledelse og sikkerhed II Administrativ ledelse X Engelsk X Metodelære X X Professionsmatematik og -fysik I X Førstehjælpskursus X Valgfag X X Valgfag BM (SØ) X X Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer Værkstedsskole X Værkstedsskoleprojekt X X X X X Bachelorprojekt X X Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 24 af 24

25 STUDIEPLAN Fagemne: Termiske maskiner og anlæg I Studieordning: BJ-III og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ4, BJ5, BM1, BM4, BM5 og BM7 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg Antal ECTS: 12 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: - Det er en forudsætning for start på fagemnerne TMA I motorlære og TMA I damp- & kedellære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: - For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Emne: Motorlære Den studerende skal opnå en sådan viden om forbrændingsmotorer og tilhørende systemer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af motoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under fuld hensyntagen til miljøet. Emne: Damp- og kedellære Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden om dampkedler og de heri forekommende termiske processer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at de fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet. Side 1 af 6

26 Emne: Hydrauliske og pneumatiske systemer Den studerende skal opnå grundlæggende viden om hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, således at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af disse systemer og komponenter på en forsvarlig måde. Emne: Køleteknik Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden køleanlæg, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Læringsmål Termiske maskiner og anlæg på BM1 og BJ1: Vidensmål: Have viden om opbygningen af 2 og 4 taktsmotorer. Have viden om opbygning og virkemåde af en separator. Have viden til at kunne genkende til de på et skib forefindende maskinkomponenter. Færdighedsmål: Kunne anvende almindelig teknisk dokumentation der forefindes på et skib. Have forståelse for hvorledes, og hvorfor en korrekt tilspænding udføres. Kompetencemål: Kunne foretage fejlfinding, demontering og montage af normalt forekommende maskinkomponenter. Kunne anvende relevante håndværktøjer, i forbindelse med reparationer og eftersyn på dieselmotorer. Kunne foretage opmåling, og vurdere tilstand af motorkomponenter i henhold til teknisk dokumentation Motorlære (BM4+BJ4) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: Side 2 af 6

27 opbygning og virkemåde af forskellige typer dieselmotorer opbygning og virkemåde af dieselmotorers hovedkomponenter betjeningsmæssige forholdsregler vedrørende varmeudvidelser og varmespændinger i dieselmotorer opbygning og virkemåde af til dieselmotoranlæg hørende hjælpesystemer og systemmedier forbrændingsprocesserne i en motorcylinder dieselmotoreres drifts- og overvågningsinstrumentering Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: gennemføre drifts- og forbrugsprøver på dieselmotoranlæg beregne motorers ydelser og virkningsgrader Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at varetage, analysere og optimere driften af et dieselmotoranlæg Damp- og kedellære I (BM4+BJ4) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: opbygning af forskellige kedeltyper, inklusive udstødningskedler, der anvendes til opvarmningsformål opbygning af damp-, kondensat- og fødevandsanlæg, der anvendes til opvarmningsformål vandkvalitetens betydning for driften af en dampkedel Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: beregne effekter, forbrug og virkningsgrader i forbindelse med forbrænding, varmetransmission og dampdannelse i kedler Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at varetage driften af dampanlæg til opvarmningsformål samt på grundlag af målinger og Side 3 af 6

28 overvågning at foretage relevante indgreb Hydraulik (BM5+BJ5) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: hydrauliske og pneumatiske hovedkomponenters virkemåde og anvendelsesområder almindeligt forekommende hydrauliske og pneumatiske systemer herunder symboler og funktionsdiagrammer Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: anvende dokumentationsmateriale til hydrauliske- og pneumatiske systemer samt udføre fejlfinding ved hjælp af dette sikkert håndtere og behandle hydraulikolie og trykluft Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at udvælge den til et anlæg passende hydraulikolie at vurdere renhedskrav til hydraulikolie og trykluft at varetage drift og vedligehold af hydrauliske og pneumatiske systemer samt på grundlag af måling og overvågning at foretage relevante indgreb Køleteknik I (BJ5+BM7) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: den teoretiske kredsproces i køleanlæg med fordampning og kondensering opbygning af 1-trins køleanlæg med tilhørende hovedkomponenter, systemer og instrumenter Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: læse den teoretiske kredsproces i et h/log(p)-diagram og foretage simple køletekniske Side 4 af 6

29 beregninger Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: varetage driften af 1-trins køleanlæg under hensyntagen til sikkerheds- og miljømæssige aspekter Grundlitteratur Eigil Nielsen: Noget om køleteknik K.F. Larsen: Dampkedler Christen Knak: Skibs motorlære Peter Storegård Jensen: Skibs dieselmotorer Leif Terkelsen: Hydraulik for driftsteknikere Bedømmelse Termiske maskiner og anlæg BJ1 & BM1: Evalueringen indgår i fagemnet Værkstedsskole. Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for Værkstedsskole Motorlære - BJ4 & BM4: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Damp- og kedellære I - BJ4 & BM4: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Side 5 af 6

30 Hydraulik - BJ5 & BM5: Evaluering: Karakter: Den skriftlige individuelle interne case bedømmes af underviseren og en intern censor. 7-trinsskalaen Køleteknik - BJ5 & BM7: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør Side 6 af 6

31 STUDIEPLAN Fagemne: Termiske maskiner og anlæg II (TMA II) Studieordning: BM-II og SE-I Holdbetegnelse: BM5, BM6, BM8, SE2 og SE3 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg Antal ECTS: 25 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet TMA II - Køleteknik, at fagemnet TMA I Køleteknik er bestået, Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver. Læringsmål Den studerende skal have viden om: Side 1 af 7

32 Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) Køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation energiudveksling i et køleanlæg Køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre fordamper og oversvømmede fordamper) Kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på miljøet Konstruktionsprincipper for fordamper, kompressorer og kondensatorer fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle- og fryserum principper for betjening og indstilling af køleanlæggets regulerings-, styrings- og sikkerhedssystem et køleanlægs driftsforhold og forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad, beregninger af fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt og kunne opstille en varmebalance for køleanlæg tømning og fyldning af kølemidler på køleanlæg sikkerheds- og miljømæssigt korrekt opbygning af karakteristiske køleanlæg, herunder et-trinsanlæg, to-trinsanlæg og kaskade anlæg love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) specifikationsdata for fossile brændstoffer og bioaffald forbrændingsteori i forbindelse med forbrænding af fossile brændstoffer og bioaffald opbygning og driftsformer for skibskedler og større landkedler principper for kedlers fyrings- og forbrændingsluftsystemer dampturbiners konstruktionsprincipper driftsformer, som kondensations-, udtags- og modtryksdrift ved turbineanlæg damp- og turbineanlægs driftsforhold, ved anvendelse af beregninger for udnyttelse af energien, så som varmebalancer og virkningsgrader opbygning af damp-, fødevands-, spædevands- og kondensatsystemer i damp- og turbineanlæg det frie elmarkeds forsyningssikkerhed i Danmark principper for kedel- og turbineanlægs regulerings- og sikkerhedssystemer betydningen af vandkvaliteten for driften af et dampanlæg principper for vandbehandlings- og kondensatrensningsanlæg konstruktionsprincipper for gasturbiner, virkemåde, opbygning og anvendelsesområder love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) funktionsprincippet for centrifugalpumper pumpe- og strømningsteori i forbindelse med transport af væsker Side 2 af 7

33 at konstatere, hvornår der er risiko for kavitation, og foretage fornøden afhjælpning en given driftssituation og angive de driftsøkonomiske og driftstekniske muligheder for optimering principper for regulering af massestrømmen principper for anvendelse af pumper i parallelkobling og seriekobling pumpe- og anlægskarakteristikker funktionsprincipper for stempel- og skruekompressorer til luft opbygningen af et trykluftrørsystem Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft blæser- og anlægskarakteristikker indeklimaets betydning for menneskets komfort og hygiejne de tilstandsforandringer, som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg opbygning af klimaanlæggets komponenter og luftkanalsystemer, herunder brandsikring ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum principper for betjening og indstilling af ventilationsanlæggets regulerings- og beskyttelsessystem Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) forskellige statiske og dynamiske belastningsformer som materialer og konstruktioner udsættes for, herunder hvorledes ydre kræfter og momenters størrelser har betydning for spændingernes størrelser i materialet hvorledes materialers sammensætning, varmebehandling og udformning har betydning for materialers modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger de vigtigste materialeprøvningsmetoder, destruktive Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5) kredsløb og balancetilstande i naturen årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening metoder til rensning af forurenet vand og luft metoder der anvendes til bekæmpelse af olieforurening til søs det organiske vandrensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift slambehandlingsanlægs opbygning, virkemåde og drift konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen elementær lydteori støjens skadepåvirkninger og bekæmpelse af støj Den studerende skal have færdigheder i: Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) Side 3 af 7

34 at behandle kølemidler korrekt og undgå udslip at arbejde med køleanlæg på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at beregne varmeudvekslingen i et køleanlæg Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift betjening af kedel- og turbineanlæg opnået ved simulatortræning at anvende love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg at opstille varmebalance for et større dampanlæg Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) betjening af et pumpeanlæg opnået ved laboratorieøvelser driftmæssig forebyggelse og afhjælpning af kavitation at bestemme anlægs- og pumpekarakteristikken at beregne de vekslede effekter i et pumpeanlæg Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) betjening og regulering af et ventilationsanlæg opnået ved laboratorieøvelser at benytte Mollier s diagram for fugtig luft, for at bedømme luftkvaliteten at beregne de vekslede effekter i et klimaanlæg Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) at udføre statiske beregninger Miljøteknik at udføre støjmålinger at udføre beregninger af støj Den studerende opnår kompetence til: Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift Side 4 af 7

35 at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Grundlitteratur "Noget om køleteknik" 1 og 2 af Eigil Nielsen Dampkedler af K.F.Larsen Regulering af Kraftværker af K.F.Larsen Udkast til dampturbiner" af K.F.Larsen Praktisk regulering og instrumentering af Thomas Heilmann, udg. 5 Pumpe og Energi af Thomas Heilmann, udg. 4 Den lille blå om sparepumper (download fra nettet) Ventilationsteknik af K.F.Larsen Den lille blå om ventilation (download fra nettet) Miljøteknik af Jørgen Nielsen, udg. 5 Bedømmelse Dampteknik - SE-MCH forår & BM6: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle Køleteknik - SE-MCH forår & BM8: Evaluering: Skriftlig ekstern eksamen* Side 5 af 7

36 Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: 7-trinsskalaen 2 timer Alle Pumpeteknik - SE-MCH efterår & BM5: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Miljøteknik - SE-MCH efterår & BM5: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået / ikke bestået Materiale- og styrkelære - SE-MCH efterår & BM6: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået / ikke bestået Klimateknik - SE-MCH efterår & BM8: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Side 6 af 7

37 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør Side 7 af 7

38 STUDIEPLAN Fagemne: Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr II Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM1, BM4, BM5, BM6 og BM7 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Antal ECTS: 43 Gyldig fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: BM7: Det er en forudsætning for start på fagemnet Elektrisk og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Det er en forudsætning for start på fagemnet El-autorisation, at følgende fagemner er bestået: EMA II i BM EMA II i BM EMA II i BM6 Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 21

39 Formål Curriculum: BM1: 1 ECTS point. BM4: 8 ECTS BM5: 5 ECTS point. BM6: 10 ECTS point. BM7: 5 ECTS point (almen delen). BM7: 15 ECTS point (installatør delen). BM1 Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en skibsofficer, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af elteknisk vedligehold og reparation. Disse håndværksmæssige opgaver skal udføres under hensynstagen til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i det for en skibsofficers relevante håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. BM4, BM5 og BM6 Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver BM7 Almen delen Den studerende skal være i stand til under hensyntagen til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre idriftsætning og vedligehold af el-forsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. BM7 Installatør delen Den studerende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. Side 2 af 21

40 Læringsmål Den studerende i BM1 skal have viden om: de grundlæggende principper der ligger til grund for skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere, elektriske anlæg på skibe således at den studerende i praktikperioder ikke udsætter sig selv eller andre besætningsmedlemmer for risiko eller forårsager driftsforstyrrelser, opbygning af elektroteknisk dokumentation. Den studerende i BM1 skal have færdigheder i: at vurdere almindeligt forekommende simple elektriske kredsløb. anvendelse af elektroteknisk dokumentation således at det er muligt at deltage i almindeligt forekommende reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Den studerende i BM1 skal have kompetence til: deltage i drift og vedligeholdelsesarbejde i praktikperioden, hvor der arbejdes sammen med den faste besætning om bord på skibet. Den studerende i BM4 skal have viden om: teorierne Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med vurdering af simple serie- og paralleforbindelser i ohmske kredsløb, elektriske og magnetiske feltteorier med henblik på senere anvendelse i forbindelse med elektriske og elektroniske maskiner, vekselstrømmens karakteristika, karakteristiske vekselstrømsbelastninger og vekselstrømsbelastningers faseforskydning, herunder spoler med jernkerne, principperne for sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, principperne for simple usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, de normalt forekommende systemspændinger og deres anvendelse, herunder batteri og akkumulator forsyning, relevante måle metoder der anvendes på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, Side 3 af 21

41 valg af egnede måleinstrumenter i forbindelse med målinger på elektriske anlæg. elektrokemi i forbindelse med elektriske kredsløb og akkumulatorer. Den studerende i BM4 skal have færdigheder i: anvendelse af beregninger med Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med simple serie- og parallelforbindelser i ohmske kredsløb, udførelse af beregninger i forbindelse med vekselstrømmens karakteristika, vekselstrømsbelastningers karakteristika heri medtages vekselstrømsbelastningers faseforskydning (spoler med jernkerne er indkluderet), udførelse af relevante beregninger på simple sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, at foretage et valg blandt de normalt forekommende systemspændinger, herunder akkumulator forsyning, udførelse af relevante målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, Den studerende i BM4 opnår kompetence til: at håndtere simple serie- og parallelforbindelser med udgangspunkt i Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med ohmske kredsløb, at håndtere simple sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb inkl. forsyningskilden, at gennemføre målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, Den studerende i BM5 skal have viden om: alle forhold ved sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, principper vedrørende opbygningen af el-anlæg på skibe herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, valg af kondensatorstørrelser i forbindelse med fasekompenseringsanlæg opbygning og virkemåde af automatiske fasekompenseringsanlæg asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, Side 4 af 21

42 jævnstrømsmaskiners driftsegenskaber som motor, enfasede asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor, synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr. Den studerende i BM5 skal have færdigheder i: udførelse af relevante beregninger på sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, udførelse af relevante beregninger på usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, opbygning af el-anlæg på skibe herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, beregning af reaktiveffekten i et anlæg med henblik på beregning af kondensatorstørrelsen, der skal anvendes i et fasekompenseringsanlæg, beregning af automatiske fasekompenseringsanlæg, udførelse beregninger i forbindelse med valg af en asynkronmotor, bedømmelse af en asynkronmaskines driftsegenskaber som motor i forbindelse med valg af type og mekanisk udførelse, udførelse af beregninger i forbindelse med synkronmaskiners sammenkobling med et net, vurdering af driftsegenskaber for en synkrongenerator, håndtering af samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr. Den studerende i BM5 opnår kompetence til: at identificere 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb i forbindelse af simple drift situationer at deltage i opbygning af el-anlæg på skibe at håndtere automatiske fasekompenseringsanlæg at udvælge asynkronmotorer Side 5 af 21

43 at håndtere drift af et synkrongenerator anlæg med en eller flere generatorer. Den studerende i BM6 skal have viden om: tilnærmet spændingsfald i to leder installationer samt ved symmetriske og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen, enfasede transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, 3 fasede transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, herunder koblinger og paralleldrift, Elektronik: lineære og ulineære modstande, årsager til og virkning af transiente overspændinger og elektromagnetisk interferens, herunder elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), dioders og transistorers opbygning, virkemåde og anvendelse i analoge og digitale kredsløb, opbygning og karakteristika for enfasede ensretterkredse med styrede og ustyrede dioder, digitale kredsløbs opbygning, brandalarmanlæg, principper for anvendte alarmsystemer på skibe og i industrien, operationsforstærkerens virkemåde, terminale karakteristika og anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, småsignalforstærkerens virkemåde, terminale karakteristika og anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, styrede dioders opbygning og virkemåde, opbygning og karakteristika for trefasede ensretter- og strømretterkredse. Den studerende i BM6 skal have færdigheder i: Side 6 af 21

44 beregning af tilnærmet spændingsfald i to leder installationer samt ved symmetriske og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer, beregning af 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen, udførelse af relevante beregninger i forbindelse med anvendelse af enfasede transformere, udførelse af relevante beregninger i forbindelse med anvendelse af 3 fasede transformere, herunder også i paralleldrift, Elektronik: udførelse af simple beregninger i elektronik kredsløb hvor der indgår lineære-, ulineære modstande, dioder, transistorer med mere, vurdering af forhold hvor der indgår transiente overspændinger og elektromagnetisk interferens, herunder elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), vurdering af forskellige digitale og analoge kredsløb herunder blandt andet ensretterkredsløb, alarmanlæg indgangs- og udgangskort til styringsudstyr med mere. vurdering og valg af operationsforstærkere med anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, Den studerende i BM6 opnår kompetence til: at håndtere vurderinger vedrørende spændingsfald og kortslutningsstrømme der ligger forud for en egentlig dimensionering af elinstallationer, at håndtere anvendelse af enfasede transformere, at håndtere anvendelse af 3 fasede transformere Elektronik: at identificere elektroniske kredsløb der forekommer i forbindelse med alarm anlæg og styrings og reguleringsudstyr. Den studerende i BM7 (almen delen) skal have viden om: opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel Side 7 af 21

45 herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer udførelse og dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg herunder: dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg opbygning og virkemåde af jordingsanlæg herunder: opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet metoder til registrering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af Side 8 af 21

46 arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Den studerende i BM7 (almen delen) skal have færdigheder i: vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer Side 9 af 21

47 dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg herunder: dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg opbygning og planlægning af jordingsanlæg herunder: opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer drift af elforsyningsanlæg og færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Den studerende i BM7 (almen delen) opnår kompetence til: at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Den studerende i BM7 (installatør delen) skal have viden om: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) Side 10 af 21

48 * opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn lystekniske grundbegreber samt armaturer og lyskilders egenskaber luminisenslampers og højspændingslysrørs lystekniske egenskaber og deres installationsmæssige forhold principper vedrørende projektering af belysningsanlæg herunder: redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg elektriske rumopvarmningsanlæg og opvarmningsmetoder i industrielle anlæg have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger have kendskab til industrielle varmeapparater * analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel * el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet Side 11 af 21

49 opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som kabelnet * opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af jordslutningsstrømme herunder: forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet * registrering af jordfejl på højspændingsnet samt relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt viden om dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg herunder: analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning Side 12 af 21

50 dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer og viden om projektering og dimensionering af sådanne installationer, herunder: opbygningen af installationer beskyttelse mod elektrisk chok beskyttelse mod termiske påvirkninger overstrømsbeskyttelse beskyttelse mod over- og underspænding adskillelse og afbrydning selektivitet anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder valg og installation af materiel bestemmelser for særlige installationer eller områder regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer og viden om projektering og dimensionering af sådanne installationer herunder: anvende regler og bestemmer for sekundære højspændingsinstallationer projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer herunder: forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer forskrifter for udførelse af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg herunder: forståelse for SBUE-regelsættet SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering * forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Side 13 af 21

51 herunder: forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner herunder: forståelse for AT og maskindirektivets bestemmelser for maskinsikkerhed forståelse for forskrifter for elektrisk materiel på maskiner forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer Den studerende i BM7 (installatør delen) skal have færdigheder i: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) * vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn projektering af belysningsanlæg herunder: redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg Side 14 af 21

52 have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger have kendskab til industrielle varmeapparater * beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel * projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som kabelnet * Side 15 af 21

53 opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af jordslutningsstrømme herunder: forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet * i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt færdigheder i dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg herunder: analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer projektering og dimensionering af lavspændingsinstallationer herunder: opbygningen af installationer beskyttelse mod elektrisk chok beskyttelse mod termiske påvirkninger overstrømsbeskyttelse beskyttelse mod over- og underspænding adskillelse og afbrydning selektivitet anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder valg og installation af materiel bestemmelser for særlige installationer eller områder projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer Side 16 af 21

54 herunder: anvende regler og bestemmer for sekundære højspændingsinstallationer projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer herunder: forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer i vurdering af udførelsen af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg herunder: forståelse for SBUE-regelsættet SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering * drift af elforsyningsanlæg samt færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Den studerende i BM7 (installatør delen) opnår kompetence til: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel deltagelse i projektering af belysningsanlæg deltage i valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg * at håndtere beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel Side 17 af 21

55 * at deltage i projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse at projektere lavspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet at projektere højspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet * Projektering og opbygning af jordingsanlæg * at identificere situationer med jordfejl på højspændingsnet herunder håndtering af relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer deltage i opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og håndtere valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt deltage i dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg håndtering af projektering af lavspændingsinstallationer at deltage i projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer * identificere rutiner til eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer at identificere stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg * at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Grundlitteratur BM1: Side 18 af 21

56 Skibsmotorlære af Jørgen Wetterberg Samt, Shipknowledge, a modern encyclopedia, af Klaas Van Dokkum BM4, BM5, BM6, BM7: Elektricitet og magnetiske, nr. 1, Poul Erik Pedersen Elektriske målinger, nr. 2, Poul Erik Pedersen Skibshovedfordelingsanlæg, tekst og tegninger, K. Bodi Opgavesamling, Elektroteknik, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum Elektriske maskiner, nr. 3, Poul Erik Petersen El-tekniske beregninger, nr. 6, Niels W.Kringelum, Carsten Dahl Petersen El-installationsmateriel, nr. 8, Poul Erik Petersen Formelsamling til brug i maskinmesteruddannelsen, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum BM6, BM7: Analog og digitalteknik, K. Bodi Lys og varme, nr. 4, Poul Erik Petersen BM7: Forsyningsnet og transformerstationer, nr. 5, Carsten Dahl Petersen Stærkstrømsbekendtgørelser: Afsnit 6,6A,6B,6C, 2, 5, 5A, 8 og 9, Lavspændingstavler DS/EN del 1 og del 2-5, Fællesregulativet 2009 Elektrisk materiel på maskiner, DS/EN :2006. Bedømmelse BM1: Evalueringen indgår fagemnet Værkstedskole, se det pågældende punkt i den gældende studieplan for dette fagemne. BM4 Evaluering: Karakter: Intern Skriftlig Prøve 7-trinsskalaen Side 19 af 21

57 Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: BM5: Evaluering: Karakter: Ingen 2 timer Alle Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået BM6: Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: BM7 Installatør del Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern Skriftlig Eksamen* 7-trinsskalaen Ingen 4 timer Alle Ekstern Skriftlig Eksamen* 7-trinsskalaen Ingen 6 timer Alle Eksamensopgaven er en centralt stillet opgave for de 5 maskinmesterskoler. En ekstern skriftlig eksamen (projektopgave med hovedvægt på forsynings - og installationsteknik) Evaluering: Karakter: Trækning af spørgsmål: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern Mundtlig Eksamen 7-trinsskalaen Dagen før eksaminationen. Tid og sted offentliggøres i eksamensrækkefølgen. 45 min. 40 min. Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Side 20 af 21

58 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser: - Side 21 af 21

59 STUDIEPLAN Fagemne: Procesanalyse og automation II Studieordning: BM-III Holdbetegnelse: BM5, BM6 og BM8 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Procesanalyse og automation Antal ECTS: 15 (BM5=5, BM6=5 og BM8=5) Gyldigt fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM5: Ingen BM6: Bestået Procesanalyse og automation i BM5 BM8: Bestået Procesanalyse og automation i BM6 Bedømmelse: BM5: Obligatoriske opgaver skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen og opgaverne afleveres til underviseren. BM6 og BM8: Der udarbejdes en projekt/caserapport som danner grundlag for bedømmelse. Projektrapporten skal afleveres rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Curriculum: BM5: 5 ECTS point. BM6: 5 ECTS point. Heraf afvikles 1 ECTS point i det tværfaglige projekt. BM8: 5 ECTS point. Side 1 af 6

60 Formål: Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Læringsmål Efter BM5 skal den studerende have viden om: 1. Signalgivere og styreorganer o almindeligt forekommende analoge og digitale signalgivere o almindeligt forekommende analoge og digitale styreorganer o kalibreringsmetoder og justering o måleusikkerhed og dennes indflydelse på automationssystemer 2. Grundbegreber i regulerings og styringsteknik o styring og regulering o automationstekniske terminologier o reguleringstekniske grundbegreber o de enkelte regulatortypers egenskaber o optimering af regulatorparametre o PI-diagrammer o sekventielle styringer o dokumentation, herunder el-dokumentation 3. Integrerede automationssystemer/systemforståelse o distribueret I/O o controllere i integrerede systemer o automationstekniske netværk o grafiske operatørstationer o myndighedernes grundlæggende krav til automationssystemer o skibskontrolanlæg Efter BM5 skal den studerende have færdigheder i: 1. Signalgivere og styreorganer o anvendelse af almindeligt forekommende analoge og digitale signalgivere o at identificere almindelige analoge og digitale styreorganer 2. Grundbegreber i regulerings og styringsteknik o anvendelse af reguleringstekniske grundbegreber o anvendelse af PI-diagrammer Side 2 af 6

61 o simple sekventielle styringer o dokumentation, herunder el-dokumentation Efter BM5 skal den studerende have kompetencer til: o at programmere, dokumentere og teste simple sekventielle styringer ud fra givne kravspecifikationer Efter BM6 skal den studerende have viden om: 1. Procesautomation o PLC/controller-baserede regulatorer o integrerede styrings- og reguleringssystemer o sammensatte reguleringssystemers opbygning og virkemåde herunder "feed forward"- og kaskade-regulering o reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver o praktiske regulatorindstillingsmetoder 2. Signalgivere og signaltilpasning o interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort o EMC 3. Maskinstyring o komponenter, funktion og egenskaber ved PLC/controller udstyr o udvikling, programmering, afprøvning og dokumentering af styringer under anvendelse af DS/EN og DS/EN o PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver o begreberne processikkerhed og personsikkerhed o almindeligt anvendt sikkerhedsudstyr o love, bekendtgørelser, direktiver m.m. i relation til automatiske processer 4. HMI (Human Machine Interface) o SCADA software o OPC Efter BM6 skal den studerende have færdigheder i: 1. Procesautomation o anvendelse af PLC/controller-baserede regulatorer o anvendelse af grundlæggende integrerede styrings- og reguleringssystemer Side 3 af 6

62 o anvendelse af reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver o anvendelse af praktiske regulatorindstillingsmetoder 2. Signalgivere og signaltilpasning o anvendelse af interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort 3. Maskinstyring o programmering, afprøvning og dokumentering af styringer o anvendelse af PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver o anvendelse af almindeligt anvendt sikkerhedsudstyr 4. HMI (Human Machine Interface) o Anvendelse af SCADA software Efter BM6 skal den studerende have kompetencer til: o at automatisere en proces ud fra en kravspecifikation under hensynstagen til drifts- og funktionstekniske overvejelser o at konstruere et HMI-system o at indregulere en reguleringssløjfe Efter BM8 skal den studerende skal have viden om: o alment anvendt dataudveksling i netværk for automationssystemer o o Ethernet TCP/IP Feldbus o systemforståelse o kontrolsystemets opbygning og funktion ved samspillet med de enkelte komponenter. Efter BM8 skal den studerende skal have færdigheder i: o o at arbejde problemorienteret i automationsrelateret kontekst instrumentering og måling i processer, herunder: o kalibrering, validering og dokumentation o usikkerhed og unøjagtighed samt anvendelse af K foktor o turndown o montering og fejlkilder o parametrering Efter BM8 skal den studerende skal have kompetencer til: Side 4 af 6

63 o selvstændigt at analysere komplekse automationsmæssige problemstillinger, herunder tilegnelse af viden til udarbejdelse af løsningsforslag. Grundlitteratur Praktisk regulering og instrumentering, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Logisk styring med PLC, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Skibsautomation, Kurt Bodi, Bogfondens Forlag Automatiske anlæg, El-fagets forlag Bedømmelse BM5: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået. BM6: Evaluering: Intern mundtlig prøve. Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 15 min.pr. studerende Tilladte hjælpemidler: Alle Bemærkning: Gruppeeksamen BM8: Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Ingen *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Side 5 af 6

64 Kvalifikationskrav for underviser - Side 6 af 6

65 STUDIEPLAN Fagemne: Tværfagligt projekt (TMA+PAA) Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM6 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg. Fagkonsulent Procesanalyse og automation. Antal ECTS: 2 Gyldig fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet Tværfagligt projekt, at følgende fagemner er bestået eller tilmeldt samtidigt: TMA II - Dampteknik TMA II - Materiale- og styrkelære Procesanalyse og automation. Bedømmelse: Der udarbejdes et tværfagligt projektarbejde med grundlag i modulerne Termiske maskiner og anlæg samt Procesanalyse og automation. Projektrapporten skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med det tværfaglige projekt er, at den studerende bliver i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af termiske maskiner og anlæg med tilhørende procesanlæg og automationsudstyr. Formål gældende for de to moduler, der danner grundlag for det tværfaglige projekt. Side 1 af 3

66 Termiske maskiner og anlæg (1 ECTS): Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk viden om Termiske maskiner og anlæg, således at vedkommende kan varetage opgaver med udvikling, drift og vedligehold inden for området. Procesanalyse og automation (1 ECTS): Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk viden om Procesanalyse og automation, således at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer. Læringsmål Termiske maskiner og anlæg: Have færdigheder inden for relevante emner i forhold til studieplanerne for Termiske Maskiner og anlæg (BM4, BM5 og BM6). Der kan tages udgangspunkt i emner der hører til valgfaget Hjælpe og service systemer i skibe. Procesanalyse og automation: Have færdigheder inden for relevante emner i forhold til studieplan for Procesanalyse og automation (BM5 og BM6). Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Intern mundtlig prøve, gruppeeksamen Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 15 minutter pr. studerende. Tilladte hjælpemidler: Ingen Eksaminationen tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Side 2 af 3

67 Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

68 STUDIEPLAN Fagemne: Tværfagligt projekt (TMA+PAA) Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM6 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg. Fagkonsulent Procesanalyse og automation. Antal ECTS: 2 Gyldig fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet Tværfagligt projekt, at følgende fagemner er bestået eller tilmeldt samtidigt: TMA II - Dampteknik TMA II - Materiale- og styrkelære Procesanalyse og automation. Bedømmelse: Der udarbejdes et tværfagligt projektarbejde med grundlag i modulerne Termiske maskiner og anlæg samt Procesanalyse og automation. Projektrapporten skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med det tværfaglige projekt er, at den studerende bliver i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af termiske maskiner og anlæg med tilhørende procesanlæg og automationsudstyr. Formål gældende for de to moduler, der danner grundlag for det tværfaglige projekt. Side 1 af 3

69 Termiske maskiner og anlæg (1 ECTS): Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk viden om Termiske maskiner og anlæg, således at vedkommende kan varetage opgaver med udvikling, drift og vedligehold inden for området. Procesanalyse og automation (1 ECTS): Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk viden om Procesanalyse og automation, således at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer. Læringsmål Termiske maskiner og anlæg: Have færdigheder inden for relevante emner i forhold til studieplanerne for Termiske Maskiner og anlæg (BM4, BM5 og BM6). Der kan tages udgangspunkt i emner der hører til valgfaget Hjælpe og service systemer i skibe. Procesanalyse og automation: Have færdigheder inden for relevante emner i forhold til studieplan for Procesanalyse og automation (BM5 og BM6). Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Intern mundtlig prøve, gruppeeksamen Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 15 minutter pr. studerende. Tilladte hjælpemidler: Ingen Eksaminationen tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Side 2 af 3

70 Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

71 STUDIEPLAN Fagemne: Management økonomi, ledelse og sikkerhed II Studieordning: BM-III Holdbetegnelse: BM5 og BM6 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Management økonomi, ledelses og sikkerhed Antal ECTS: 15 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse (BM5): Den studerende skal rettidigt have afleveret de opgaver, der er nævnt som afleveringsopgaver i undervisningsplanen. Den studerende skal have deltaget i projektet, der arbejdes med i emnet vedligehold og vedligeholdelsesledelse. Temaet økonomi, personaleledelse og kvalitet (BM5): Temaet miljøteknik & -ledelse og sikkerhed (BM6): Den studerende skal have deltaget i projektarbejdet som er fælles for de to temaer Miljøteknik & miljøledelse samt sikkerhed. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende Side 1 af 5

72 skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed. Curriculum for modulet: BM5: 6 ECTS - Temaet økonomi, personale og kvalitet. BM5: BM6: 4 ECTS - Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse. 5 ECTS - Temaet miljøteknik & -ledelse og sikkerhed Læringsmål Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse (BM5): Viden Kan redegøre for vedligeholdets grundbegreber, herunder pålidelighed og tilgængelighed. Har viden om metoder til ikke-destruktiv materialeprøvning (NDE) Kan beskrive typiske fejlmønstre Have viden om eksterne interessenters krav til vedligehold. Herunder klasse, forsikring og myndigheder. Færdigheder Kan anvende administrative vedligeholdsstyringsværktøjer, herunder elektronisk vedligeholdsstyring Kan anvende udvalgte NDE-metoder Kan anvende og analysere vibrationsmålinger i forbindelse med tilstandskontrol Kompetencer Kan afgøre, hvilke vedligeholdsmetoder der vil være mest hensigtsmæsigge at anvende Selvstændigt kan anvende nøgletal, standarder og benchmarking som ledelsesværktøjer. Kunne lede vedligeholdsarbejde efter aktuelle vedligeholdsprincipper Side 2 af 5

73 Temaet økonomi, personaleledelse og kvalitet(bm5): Den studerende skal opnå viden om: Principper i regnskab Regnskabsforståelse og nøgletal Teorier indenfor organisation og ledelse Organisationsforståelse, struktur, vision, mission, mål og strategi Kvalitetsstyring Den studerende skal opnå færdigheder: Beregninger af nøgletal ud fra et regnskab Opstilling af balance for en virksomhed Redegøre for relevant teori ud fra praktiske eksempler indenfor fagområdet Temaet miljøteknik & -ledelse og sikkerhed (BM6): Den studerende skal have viden om: Energibesparelse samt energiledelse. Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. Relevant lovgivning indenfor sikkerhed Psykisk og fysisk arbejdsmiljø De kilder der kan påvirke miljøet (Kortlægning). Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. Side 3 af 5

74 Miljøpolitik. Emner der ligger til grund for en miljøcertificering. Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem. Certificerings normerne ISO14001 samt EMAS. Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Bekendtgørelsen vedr. listevirksomheder. Bekendtgørelsen vedr. virksomheder der skal udfærdige grønne regnskaber. Krav til udformning af grønne regnskaber. Den studerende skal have færdigheder i: Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Udformning af grønne regnskaber. Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. Den studerende opnår kompetence til: At indgå som energileder i en virksomhed. At indgå som miljøleder i en virksomhed. Håndtering af arbejdet omkring grønt regnskab. At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS og OHSAS Grundlitteratur Økonomi, personaleledelse, kvalitet og sikkerhed - Ledelse og samarbejde, Academica Økonomi kompendium I+II, Diverse materialer Side 4 af 5

75 Bedømmelse BM5: Temaet økonomi, personale og kvalitet Evaluering: Karakter: Varighed: Tilladte hjælpemidler: Intern skriftlig prøve 7-trinsskalaen 4 timer Alle BM5: Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelse: Ingen Varighed: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Alle Eksamen afholdes på grundlag af et projekt. BM6: Temaerne miljøteknik & -ledelse og sikkerhed Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen Karakter: 7-trinsskalaen. Forberedelse: Ingen Varighed: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Alle Eksamen afholdes på grundlag af et projekt. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Side 5 af 5

76 STUDIEPLAN Fagemne: Administrativ ledelse Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM8 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Administrativ ledelse Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Rettidig aflevering af casebesvarelse i henhold til undervisningsplan. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. De 5 ECTS point er fordelt således: Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse: 2 ½ point. Lovgivning og administration: 2 ½ point Læringsmål Side 1 af 5

77 Vedr. arbejdssikkerhed: Den studerende skal have viden om: Arbejdsmiljø generelt Arbejdets udførelse Regler for arbejdspladsvurdering Regler for arbejdspladsbrugsanvisning Regler for sikkerhedsorganisationen i en virksomhed Systematisk arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø arbejde samt udformning af et arbejdsmiljøledelsessystem. Den studerende skal have færdigheder i: Udformning af oplægget til gennemførelse af en arbejdsmiljøcertificering Organisering af sikkerhedsarbejdet. Udarbejdelse og anvendelse af arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø dokumentationen. Vurdering af risikoanalyse samt nærved-ulykker. At diskutere anvendelsen af den lovpligtige arbejdsmiljø uddannelse. Den studerende opnår kompetence til: At udforme et oplæg til et arbejdsmiljøledelses system. At deltage i sikkerhedsorganisationens daglige arbejde og ansvar. At samarbejde med myndighederne på områderne arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø. Vedr. miljøbeskyttelse Side 2 af 5

78 Den studerende skal have viden om: Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem Certificerings normerne ISO14001 samt EMAS Relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Den studerende skal have færdigheder i: Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. Den studerende skal opnå kompetence til: At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS og OHSAS Vedrørende Lovgivning og administration Den studerende skal have viden om: Personaleret inkl. ansættelsesret og funktionærlov, ansættelsesbeviser, ligestilling, ferie og sygedagpenge. Generel erhvervsjura inkl. aftalelov. EU, Offentlige udbud. Kontrakter og aftaler. Enterpriseret, AB 92. Købelov. Selskabsret. Ansvar & erstatning Forsikring. Side 3 af 5

79 El-autorisation. Den studerende skal opnå følgende færdigheder: Kunne varetagelse af virksomhedens personaleansættelsesforhold. Kunne håndtere overenskomstspørgsmål, herunder håndtering af mægling og voldgift. Kunne diskutere spørgsmål vedrørende generel erhvervsjura herunder aftalelov. Kunne anvende lovgivning vedr. EU, Offentlige udbud, kontrakter, aftaler og enterpriseret (incl. AB 92). Kunne anvende købeloven. Kunne foretage kvalificeret valg af selskabsform. Kunne håndtere forsikringsspørgsmål. Kommunikere og diskutere spørgsmål om ansvar og erstatning. Kunne diskutere spørgsmål vedrørende el-autorisation. Kunne håndtere administrative organer. Den studerende opnår kompetence til: At vurdere personalespørgsmål. At sidde med ved virksomhedens håndtering af ansættelsesretslige spørgsmål. At håndtere erhvervsjura og aftalelov spørgsmål. At have indsigt i forhold omkring EU, Offentlige udbud, kontrakter, aftaler, enterpriseret og AB 92 At anvende købeloven korrekt og afklare spørgsmål vedr. disse emner. At diskutere valg af selskabsform. At være kritisk i forbindelse spørgsmål vedr. ansvar og erstatning. At aftale forsikringsforhold med forsikringsselskaber. At kommunikere med sikkerhedsstyrelsen vedrørende etablering af el-autorisation. At udpege og håndtere administrative opgaver i forbindelse med de offentlige Side 4 af 5

80 myndigheder. Grundlitteratur Der henvises til litteratur og materiale der er lagt ud på info2all. Yderligere henvises til en række websteder på internettet. Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Varighed: Tilladte hjælpemidler: Ekstern, mundtlig eksamen* 7-trinsskalaen Ingen 30min. Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) De studerende evalueres på baggrund af en casebesvarelse. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af 10 minutters varighed i emner fra casen efter den studerendes eget valg. Herefter eksamineres i udvalgte områder inden for faget efter eksaminatorens og censorens valg. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

81 STUDIEPLAN Fagemne: Engelsk Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM4 Fagemne nr: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 4 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne engelsk, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: Rettidig aflevering af et mindre, individuelt projekt, der danner basis for den mundtlige eksamination, se nærmere i undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Læringsmål Den studerende skal opnå viden om følgende: Teknisk engelsk. Terminologi nødvendig for at arbejde i et teknisk erhverv. Kende tekniske udtryk og ordforråd, deres betydning og passende anvendelse. Side 1 af 3

82 Emner indenfor sikkerhed og optimal anvendelse af energi såvel som udvikling inden for disse områder. Den studerende skal opnå de nødvendige færdigheder for at kunne: Kommunikere såvel mundtligt som skriftligt med interne og eksterne organer. Forstå og benytte terminologi nødvendig for at kunne arbejde i et teknisk erhverv. Forstå emner indenfor sikkerhed. Forstå og benytte udtryk vedrørende optimal anvendelse af energi såvel som udvikling inden for disse områder. Anvende teknisk terminologi i dens daglige arbejde og kommunikere effektivt med kollegaer og kunder. Læse og forstå komplekse tekster om relevante tekniske emner. Udfærdige formelle breve, instrukser, rapporter og anden skriftlig korrespondance. Vurdere daglige situationer vedrørende sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Instruere underordnede i emner vedrørende miljø og miljøbeskyttelse. Den studerende skal demonstrere følgende kompetencer: Anvende det engelske sprog. Vurdere modtagede mundtlige udsagn og skriftligt materiale for derefter at viderekommunikere indholdet til relevante modtagere. Grundlitteratur Udleveres af underviseren Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern skriftlig eksamen 7-trinsskalaen Ingen 3 timer Alle samt Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Ekstern mundtlig eksamen 7-trinsskalaen 30 minutter Side 2 af 3

83 Prøvetid: 30 minutter Hjælpemidler: Alle bortset fra mobiltelefon og pc * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

84 STUDIEPLAN Fagemne: Metodelære Studieordning: BJ-III, BS-II nog BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS6, BS8, BM1, BM4, BM6, & BM9 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent - Bachelorprojekt Antal ECTS: (Det ene point er hentet fra bachelorprojektet) Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og metodelære i BS1 er bestået. BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Metodelære i BM1 er bestået. For BJ6/BS6/BM6 skal metodelære på hhv. BJ3/BS3/BM4 være bestået. For BJ8/BS8/BM9 skal metodelære på hhv. BJ6/BS6/BM6 være bestået. Bedømmelse: Opgaver, cases eller projekter som beskrevet i undervisningsplanen for det pågældende niveau skal være afleveret rettidigt. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 4

85 Formål Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvantitativ og kvalitativ metodelære, projektstyring og ledelse samt informationssøgning. Læringsmål BJ1, BS1 & BM1 (1 ECTS): I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig viden om: SIMACs intranet, QMS system samt mailsystemet OLC, tilbud og muligheder Forventninger til studerende på SIMAC Studieteknik, gruppedannelse og gruppearbejde I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne anvende SIMAC s intranet og kommunikationskanaler Kunne anvende uddannelsesbog for 1. praktikperiode og logbog for værkstedsskole I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne opsøge og benytte relevante tilbud og muligheder på SIMAC Kunne søge og finde relevant information via SIMAC s kommunikationskanaler Kunne søge litteratur via SIMAC s biblioteksdatabase BJ3 og BS3 og BM4 (2 ECTS): I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabsteori Akademisk tænkning og skrivning Akademiske metoder Projektskrivning og formalia Grundlæggende informationssøgning Projektstyring og ledelse Grundlæggende problemorienteret projektarbejde, cases og opgaver. Kravene til en professionsbachelor I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne opstille en problemformulering Kunne tilegne sig faglig viden Kunne anvende SIMACs bibliotek og bibliotekskataloger samt foretage søgninger på Internettet Kunne udarbejde kildehenvisninger og litteraturliste I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne arbejde problemorienteret Kunne indsamle og anvende informationer Kunne udfærdige en projektrapport i overensstemmelse med formalia Side 2 af 4

86 BJ6 og BS6 og BM6 (2 ECTS): I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabelige arbejdsmetoder og dataindsamlingsmetoder I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle og bearbejde viden med henblik på at planlægge og gennemføre et selvstændigt projekt Kunne forholde sig kritisk til projektets resultater Kunne anvende akademisk tænkning og skrivning I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne indsamle og bearbejde viden Kunne argumentere BJ8 og BS8 og BM9 (1 ECTS): I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig: Forståelse for udvikling af egen praksis og implementering af forskningsresultater Viden om forskningsmetoder Viden om avanceret informationssøgning I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle data og forholde sig kritisk til valg og anvendelse af kilder Kunne reflektere over anvendte metoder og teorier Kunne vurdere praksis og relevant forskning Kunne foretage en emnesøgning i bibliotekskataloger, databaser og på Internettet I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne foretage en undersøgelse i overensstemmelse med videnskabelige metoder Kunne formidle faglige problemstillinger Kunne diskutere metoder og resultater med kompetente interessenter Grundlitteratur Kunsten at studere en håndbog i studieteknik, Thomas Harboe og Jakob Ravn, Ingenøren. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 2004, Forlaget Samfundslitteratur. Bedømmelse BJ1, BS1 og BM1: Evaluering: Løbende bedømmelse. Side 3 af 4

87 Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ3, BS3 og BM4: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ6, BS6 og BM6: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ8 og BS8 og BM9 Evaluering: Evalueringen sker i forbindelse med eksamen i bachelorprojektet. Karakter: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen for bachelorprojektet som helhed. Der gives ikke en særskilt karakter for metodelære. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Ingen for undervisningen for BJ1. For de øvrige hold: Kandidat- eller Masteruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau. Side 4 af 4

88 STUDIEPLAN Fagemne: Professionsmatematik og fysik I Studieordning: BJ-IV og BM-III Holdbetegnelse: BJ3 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Professionsmatematik og fysik, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Værkstedsskole II er bestået. Det er en forudsætning for start på fagemnerne Professionsmatematik og fysik, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med faget er at samle og styrke udvalgte emner inden for matematikken & fysikken. Emnerne er valgt ud fra de krav de studerende vil møde på bacheloruddannelsen. Læringsmål Efter gennemført modul skal den studerende have viden om: Mekanisk fysik, herunder: Kræfter & Newtons love Inertimomenter Side 1 af 3

89 Matematik Geometri Termodynamik & varmelære, herunder: Tilstandsændringer Efter gennemført modul skal den studerende have færdigheder i: Beregninger med: Vektorer 1 & 2 grads ligninger Hydrodynamik, herunder: Kontinuitetsligningen Bernoullis ligning om bevarelse af trykenergi Mekanisk fysik med beregninger herunder: Grundlæggende beregner omkring Energibevarelse Termodynamik & varmelære, herunder: Temperatur Længde- & rumudvidelse Luftfugtighed Idealgasligninger Grundlitteratur Teknisk Matematik Fysik og varmelære Fysik og varmelære Opgavebog af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk af Erhvervsskolernes forlag Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Side 2 af 3

90 Referencer BJ-IV Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Side 3 af 3

91 STUDIEPLAN Fagemne: Førstehjælpskursus Studieordning: BJ-III, BS-II og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BS1 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerende skal have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, eller snarest muligt efter studie start erhverve sig dette Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Læringsmål Kurset er et ekstern kursus og varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen. Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Side 1 af 2

92 Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 2 af 2

93 Valgfagsoversigt for BJ + BS + BM + SE 2015 Fag ID Fagemne ECTS BJ BS BM SE Automations Workshop 6 X BTM / ERTM combined 2 X X X Chemical Tanker Specialized 2 X X X X Dokning af skibe 2 X X X X Driftoptimering og styringsværktøjer 3 X x X A Experts in team 2 X L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer 3 X X Forandringsledelse 3 X X X X Forhandlingsteknik 2 X X X X Formidlingsteknik (tutor) 2 X X X X Gas Tanker Specialized 2 X X X Innovation og enterprenørskab I + II 5 X X International økonomi og politik 3 X X X X Issejlads 2 X X Maritim Automation og IT 3 X X Maritim Sikring SSO 2 X X X X Netværk i automationsløsninger 2 X X Oil Tanker Specialized 2 X X X PLC, feltbus og SCADA 2 X X Projektstyring og projektledelse 2 X X X X Præsentationsteknik 3 X X X X RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 2 X X X X Robot I - basic 2 X X Robot II - offline programmering 2 X Shipping og Befragtning 2 X X SRO - Styring, regulering og overvågning 2 X Vedligeholdelsessystemer 2 X X Advanced English 2 X X X X

94 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Automations workshop Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 6 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 80101, at fagemnerne & er bestået og fagemnet er tilmeldt samtidigt. Bedømmelse: Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt i henhold til undervisningsplanen. Formål Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret automationsløsning. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret automationssystem indeholdende følgende elementer: Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP) Regulering / Styring HMI WEB Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt driftsøkonomiske forhold. Grundlitteratur Valgfag - Automations workshop Side 1 af 2

95 Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller projektarbejdet udarbejdes og afleveres der: 1. Funktionsspecifikation 2. Designspecifikation 3. Testspecifikation Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern mundtlig prøve 7-trinsskalaen Ingen Ca. 30 min. Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Automations workshop Side 2 af 2

96 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag BTM / ERTM combined Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Formål Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der opstår near-miss situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg, driftstid eller miljø ødelæggelse. Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team management herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation, ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management Læringsmål I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a. opnå færdigheder i: - Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet - Effektiv reaktion på forandringer herunder alarmer Valgfag BTM / ERTM combined Side 1 af 2

97 - Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer - Kommunikations egenskaber internt og externt - Conning of the vessel - Effektivt lederskab og adfærd - Emergency respons - Assertiv adfærd - Effektiv ressource og arbejdsfordeling - Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem skibets kontrolcentre. Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW konvention STCW Convention Review, September 2010 Kvalifikationskrav for underviser Valgfag BTM / ERTM combined Side 2 af 2

98 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Chemical Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 1 af 3

99 skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 2 af 3

100 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Dokning af skibe Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ5, BJ6, BS5, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation, Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen, Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering, Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. Grundlitteratur - Valgfag Dokning af skibe Side 1 af 3

101 Undervisningsform Der planlægges 4 emner som omhandler: Klassifikationsselskaberne Værftet Forsikringsselskaberne Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Valgfag Dokning af skibe Side 2 af 3

102 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Dokning af skibe Side 3 af 3

103 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af arbejdsgange. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi. Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi. Grundlitteratur - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 1 af 2

104 Undervisningsform Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige opgaver Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 2 af 2

105 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Experts in team Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: SIMAC studerende deltager ikke i den tekniske del af projektet, og derfor er de 10 ETCS points reduceret til 5 ECTS. Bedømmelse:. Formål Læringsmål Grundlitteratur Bedømmelse Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Valgfag Experts in team Side 1 af 4

106 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Experts in team Side 2 af 4

107 Valgfag Experts in team Side 3 af 4

108 Valgfag Experts in team Side 4 af 4

109 Syllabus Course area: Elective Subject Course: L-aus, Troubleshooting and circuit diagram 3 ECTS Semester: BM + SE(MCH+SCH) ECTS credits: Curriculum: Marine Engineer (BM) version 3.40 of 26 th January 2015 Ship Officer (BJ+SE) version 4.40 of 26 th January 2015 Orders: Order on Ship Officer training programme - Order no of 17 December 2012 as amended. Order on Marine Engineer training programme of 17 December 2012 as amended. Order on the examination, testing and evaluation of participants in the maritime training programmes Order no of 14 December 2009 as amended. STCW: Certificates: Responsible: Course Coordinator of Course area Valid from: VTA Expired: Remarks: Page 1 of 4

110 Syllabus Prerequisites for admission and examination Admission: Non Examination: Attendance is mandatory. It is expected that assignments and exercises is done satisfactorily The exam / test is based on the whole group assignment / case study / project etc. For group-based tasks / cases / projects etc. It is important that it is possible to identify the student responsible for all topics. The student is examined individually unless otherwise stated Purpose L-aus: Low voltage working on live systems Achieve a knowledge to the L-aus work, so that there can be performed work tasks and operating tasks at or near the low voltage installations, with or without voltage in accordance with the prescribed safety measures, so there is no danger for people, installations and operation Troubleshooting and circuit diagram: Knowledge in order to troubleshoot electrical devices based on circuit diagram and function knowledge. Page 2 of 4

111 Syllabus Learning objectives L-aus, Troubleshooting and circuitdiagram 1.0 (3 ECTS) L-aus 1.1: (1,5 ECTS) Knowledge: The power regulation rules (Stærkstrømsbekendtgørelsen SB-6, chapter 11, 21, 62 and 63) Security of necessary tools and equipment Measurement technique First Aid theoretical Skills: Execution of working and operating tasks at or near the low-voltage systems, with or without live voltage Competency: Execution of tasks and control tasks at or near low-voltage systems, with or without live voltage, so there is no danger for people, plants and the operation Troubleshooting and circuitdiagram 1.2: (1,5 ECTS) Knowledge: Electro-technical documentation Skills: Determination of functionality for electrical devices, and could draw main- and circuit diagrams Competency: Troubleshooting in electrical devices Page 3 of 4

112 Syllabus Core literature Power point tasks and exercises (Sharenet) (SB 6, chapter. 11, 21, 62 and 63) (Sharenet) Web - Automation: Examination Text: Examination: Grade: Preparation time: Duration: Aids allowed: Remarks: Ongoing assessment Passed/Not Passed None None None None * An exam is always external and the result is transferred to the final exam certificate. Qualification prerequisites for professors/instructors etc. (Write the given qualification demands that must be met if relevant, if not applicable write "-"). Page 4 of 4

113 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forandringsledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt. Formål Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger. Målbeskrivelse og taksonomi Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.kendskab til hvordan der initieres forandringer i organisationer. Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer. Viden om ledelse af organisationer under forandring Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i organisationen. Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. Valgfag Forandringsledelse Side 1 af 3

114 Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer, implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring Grundlitteratur Børsens ledelseshåndbøger Undervisningsform Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forandringsledelse Side 2 af 3

115 Udfyldes af administrationen. Valgfag Forandringsledelse Side 3 af 3

116 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forhandlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes Formål Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser, have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne lobbyisme og Korridorforhandlinger have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling, kunne forberede en forhandlingssituation, kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere forhandlingsresultatet Grundlitteratur - Valgfag Forhandlingsteknik Side 1 af 2

117 Undervisningsform Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forhandlingsteknik Side 2 af 2

118 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Formidlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen Formål Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller vejledningsforløb. Målbeskrivelse og taksonomi Vidensmål: Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik, herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger. Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper. Valgfag Formidlingsteknik Side 1 af 3

119 Færdighedsmål: Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning. Kompetencemål: Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet. Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den aktuelle læringssituation. Grundlitteratur evt. Kompendie Undervisningsform Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Valgfag Formidlingsteknik Side 2 af 3

120 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - VUU Valgfag Formidlingsteknik Side 3 af 3

121 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Gas Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for gastankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for gastankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på gastankskibe, herunder o o o o lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 1 af 3

122 o o tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 2 af 3

123 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 3 af 3

124 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Innovation og Entreprenørskab I + II Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: Modul - I = 3 ECTS og modul - II = 2 ECTS Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Modul -I kan udbydes i forårs- og efterårssemesteret, og modul - II udbydes kun i forårssemesteret. Bedømmelse: Idebeskrivelse og forretningsplan danner grundlag for bedømmelse. Idebeskrivelsen udarbejdes i modul I. Forretningsplanen udarbejdes i modul II. Endvidere forventes den studerende at deltage i aktivt i eksterne aktiviteter, som er en del af undervisningsforløbet. Formål Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende viden om iværksættere og kompetencer til at starte ny virksomhed. Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 1 af 3

125 Læringsmål Viden Modul - I: Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen Modul - II Redegøre for elementerne i en forretningsplan Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og retslig beskyttelse af idéer Redegøre for innovationers diffusion Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling Færdigheder Modul - I: Identificere og afdække behov i markedet Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser Foretage produktvurderinger Modul - II Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne Arbejde med proces beskrivelser Kompetencer Modul - I: Modul - II Indgå i virksomheders produktudvikling Generere og formulere innovative idéer Være i stand til at starte egen virksomhed Grundlitteratur Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 2 af 3

126 Bedømmelse Modul I: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende præsenterer deres idebeskrivelse mundtligt for underviser samt mundtligt for en ekstern jury som giver feedback på beskrivelsen. Modul II: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende udarbejder en forretningsplan, som præsenteres skriftligt og mundtligt for underviser. Der forventes, at den studerende deltager i de planlagte aktiviteter arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Disse aktiviteter vil også danne grundlag for godkendelse af valgfaget. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 3 af 3

127 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - International økonomi og politik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-III Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. Formål Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område. Målbeskrivelse og taksonomi Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have: 1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel. 2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told) 3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel. 4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation til søfartsområdet. 5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på EU s rolle. Valgfag - International økonomi og politik Side 1 af 3

128 Grundlitteratur Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal) Artikler EU-dokumenter Undervisningsform Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Valgfag - International økonomi og politik Side 2 af 3

129 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - International økonomi og politik Side 3 af 3

130 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Issejlads Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS & SE(SKF+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder. Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset. Formål Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. Målbeskrivelse og taksonomi Studerende skal opnå kendskab til følgende emner: Is i havet * Isklassede skibe * Arktisk vejr * Winterisation * Valgfag Issejlads Side 1 af 3

131 Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande * Anvendelse af informationer om is og vejr * Isens indflydelse på skibets manøvreevne Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation Manøvrering og fortøjning ved isforhold Grundlitteratur - Undervisningsform Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser, debriefing. Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået. Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger i simulatoren. Referencer BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Valgfag Issejlads Side 2 af 3

132 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Issejlads Side 3 af 3

133 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Maritim automation og IT Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4 og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Professionsmatematik og fysik Skibsfremdrivning Hjælpe og servicesystemer i skibe. Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH) Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer Valgfag - Maritim automation og IT Side 1 af 3

134 Læringsmål Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om: Fysiske komponenter anvendte protokoller i maritim automation diagnosticeringssoftware opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i: Anvendelse af TCP/IP netværk Anvendelse af antivirus software Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører Grundlitteratur Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré Internet baseret materiale Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Maritim automation og IT Side 2 af 3

135 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Maritim automation og IT Side 3 af 3

136 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Maritim sikring SSO Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer og ændringer). Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage funktionen som: SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. Målbeskrivelse og taksonomi Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden. Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95 konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af Valgfag Maritim sikring SSO Side 1 af 3

137 01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS. Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1 2.27). Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul: Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Grundlitteratur ISPS koden Undervisningsform Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver. Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning. Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib. Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start. Bedømmelse Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under referencer. Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5. Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for Maritim Sikring) efter gældende regler. Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer. Valgfag Maritim sikring SSO Side 2 af 3

138 Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem. Referencer SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and Port Facility Security Code). Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. STCW 95 konventionen Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni SIMACs kvalitetsstyringssystem BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for kurset. Valgfag Maritim sikring SSO Side 3 af 3

139 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Netværk i automationsløsninger Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6 Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse. Målbeskrivelse og taksonomi Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår: 1. TCP/IP netværk 2. Sikkerhed 3. Internettets opbygning 4. Publicering af live procesdata via web 5. Fejlfinding Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 1 af 2

140 Grundlitteratur - Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 2 af 2

141 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Oil Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for olietankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 1 af 3

142 kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 2 af 3

143 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 3 af 3

144 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr Læringsmål Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i: 1) PLC (a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr 1) Feltbus (a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus (b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 1 af 2

145 Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse. Bestået/ikke bestået. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 2 af 2

146 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Projektstyring og projektledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og organisering af projekter. Læringsmål_ Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af projekter med hensyn til ressourcer og tid. Grundlitteratur Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 1 af 2

147 Undervisningsform Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse: Klasseundervisning Gruppearbejder Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning. Bedømmelse Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale.. Beskrivelsen afleveres gruppevis. Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 2 af 2

148 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Præsentationsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig. Endvidere skal kursisten: kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art, have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point etc.), have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation, have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med præsentationer. Grundlitteratur Valgfag Præsentationsteknik Side 1 af 2

149 Undervisningsform Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse.. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Præsentationsteknik Side 2 af 2

150 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - RO/RO-Passagerskibe Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt. Bedømmelse: - Formål Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i 6, 7 og 8 i Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. 6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen) 7, krisestyring (2 kursusdage): Organisering af nødprocedurer om bord Optimering af brug af ressourcer Kontrol af reaktion på nødsituationer Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 1 af 3

151 Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp Øvelse i ledelse under stress 8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag): Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord. Grundlitteratur - Undervisningsform Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikkebestået Referencer Kurset opfylder 6, bilag 6, pkt. 4, samt 7 og 8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 2 af 3

152 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 3 af 3

153 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot I - basci Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med fokus på autonome robotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal efter kurset være i stand til: at klassificere robotter at forslå valg af sensorer at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer. Grundlitteratur Valgfag - Robot I - basic Side 1 af 2

154 Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot I - basic Side 2 af 2

155 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot II offline programmering Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal have forståelse for: opbygning af en robotcelle robottens koordinatsystemer Den studerende skal efter kurset kunne: teachboxprogrammere en industrirobot. vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger. anvende offline programmerings software Valgfag - Robot II offline programmering Side 1 af 2

156 Grundlitteratur Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot II offline programmering Side 2 af 2

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 3.40 af 26. januar 2015 side 1 af 25 Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:...

Læs mere

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner)

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 3.50 af 17. august 2015 side 1 af 26 Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:...

Læs mere

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen)

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) Version 2.80 af 26. januar 2015 Side 1 af 22 Studieordning for skibsføreruddannelsen Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen)

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 1 af 22 Studieordning for skibsføreruddannelsen Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner)

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 3.2 af 27. januar 2014 side 1 af 23 Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:...

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner)

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen

Læs mere

Din forberedelse. Information til

Din forberedelse. Information til Eksamensreglement / Lærerudgave Information om eksamen: Ved skoleperiodens start 1. Ved skoleperiodens start 2. Eksamensregler for Grundforløb og Hovedforløb 3. Din forberedelse 4. Regler ved mundtlig

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende.

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende. Teknisk Gymnasium, Eksamensreglement (Gælder også TERMINSPRØVER og ÅRSPRØVER, med mindre andet er meddelt) Skolens eksamensansvarlige: Inspektørerne Gisela Tolstoy og Carsten Clausen. Skriftlig eksamen

Læs mere

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt. Forord I denne håndbog kan du læse nogle af de vigtige informationer, som du bør vide om eksamen. Hvis du har flere spørgsmål, kan du tale med din lærer, studievejlederen eller uddannelseschefen. Husk

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

PRØVEREGLEMENT 2015. Ringkøbing Vasevej 24 6950 Ringkøbing Tlf. 9627 5870 Skjern Skolebyen 14 6900 Skjern Tlf. 9627 5850 vucrs.dk

PRØVEREGLEMENT 2015. Ringkøbing Vasevej 24 6950 Ringkøbing Tlf. 9627 5870 Skjern Skolebyen 14 6900 Skjern Tlf. 9627 5850 vucrs.dk PRØVEREGLEMENT 2015 Indholdsfortegnelse TILMELDING OG FRAMELDING TIL PRØVEN 3 MØDETIDSPUNKTER 3 PRØVENS START 3 KONSEKVENSER AF AT KOMME FOR SENT 3 ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER VED MUNDTLIGE OG SKRIFTLIGE

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3 HF: Eksamen Indholdsfortegnelse Tilmelding og framelding til eksamen... 3 Dispensation... 3 Start på eksamen... 3 Påbegyndelse af prøve... 3 Mødetidspunkter... 4 For sent fremmøde... 4 Sygdom... 4 Snyd...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever) Eksamensreglement for Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Sukkertoppen Eksamensreglementet er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen.

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Eksamensavis HG, HG2, HGV, HGS Til eksaminanderne på Tietgen HG Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Det er dit eget ansvar at komme til tiden

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 4 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU Eksamens- og prøvereglement HF og AVU Indholdsfortegnelse 1. Til- og framelding til eksamen... 2 2. Mødetidspunkter... 2 3. Prøvens start... 2 3.1. Billedlegitimation 2 4. Konsekvenser af at komme for

Læs mere

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15 EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15 INDHOLD Tilmelding og framelding til eksamen... 1 Mødetidspunkter... 1 Prøvens start... 1 Konsekvenser af at komme for sent... 1 Anvendelse af hjælpemidler ved mundtlige

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF SOMMER 2015 Eksamensregler 2015 Skriftlig eksamen Vær helt sikker på hvor den enkelte prøve afholdes. Skriftlig dansk, engelsk A + B, matematik A + B + C afholdes på

Læs mere

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 3 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Eksamens-reglement HG 2015 Regelgrundlag Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Akademi-uddannelserne (AU)

Akademi-uddannelserne (AU) Akademi-uddannelserne (AU) Information angående: SKRIFTLIG EKSAMEN - International Handel & Markedsføring - International Transport & Logistik - Kommunikation & Formidling - Ledelse - Økonomi & Ressourcestyring

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12

HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12 HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12 information til kursister Kære kursist I denne folder finder du vigtige informationer om hf-eksamen. Er der noget, du bliver i tvivl om, kan du enten spørge dine faglærere eller

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering Vil du have... En bred teknisk uddannelse Høj faglighed og fællesskab Klassebaseret undervisning Afprøve teorier i praksis Jobmuligheder hele livet Lav ledighed og god løn...så læs videre Det betaler sig!

Læs mere

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave).

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave). 15. august 2007 Bestemmelser for eksaminander om eksamen for sikkerhedsrådgivere Område mv. 1. Bestemmelserne finder anvendelse på eksaminer og repetitionseksaminer for sikkerhedsrådgivere, der afholdes

Læs mere

Information om avu eksamen maj/juni 2015

Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information til avu kursister Tak for et godt samarbejde i det forløbne kursusår! I denne folder kan du læse om en række praktiske ting bl.a. i forbindelse med

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag. Vejledning 2015 Eksamen Indhold: 1. Ved prøvens begyndelse 2. Under prøven 3. Aflevering af din besvarelse 4. Regler for eksamen generelt 5. Brug af computer 6. Brug af ordbøger 7. Udeblivelse og snyd

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Hvor mange prøver skal jeg op til? Skal man altid op i alle skriftlige fag? Hvad skal jeg helt sikkert op i? Behøver jeg dukke op til en terminsprøve? Hvornår skal

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser. Å rhus Statsgymnasium Eksamensfolder 2014 I folderen her finder du nogle væsentlige oplysninger om eksamen. Læs den grundigt. Er der noget, du er i tvivl om, spørg da dine faglærere, eller kom ind på kontoret.

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle Studie- og ordensreglement for Campus Vejle Nærværende reglement tager udgangspunkt i BEK nr 1222 af 04/12/2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Vi er mange mennesker, som hver dag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Institutionel del Studieordning E designer August 2015

Institutionel del Studieordning E designer August 2015 Institutionel del Studieordning E designer August 2015 University College Nordjylland 1/15 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 3 3. Rammer og kriterier

Læs mere

Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2014/Brev om skriftlig prøve

Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2014/Brev om skriftlig prøve Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2014/Brev om skriftlig prøve Generelle oplysninger Alle prøver består af en mundtlig og en skriftlig del og omfatter fire områder: læseforståelse, skriftlig

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere