Nr 2 / 2010 KODA / xxx

Transkript

1 Nr 2 / 2010 KODA / xxx portræt / Ibrahim Electric Tema Dansk musik taget på ordet: Sangskrivere fortæller om at få ordet i sin magt Udlandet hører dansk musik Men hvor hører de hvad? Top 5 i 4 lande Copenhagen Jazz Festival Nye toner fra KODA på Charlottenborgscenen Danske bands på udenlandske landeveje Hvem har givet flest koncerter i udlandet? KarriereKanonen Ignug, Mescalin Baby og Hunch Bettors tre fantastiske og vidt forskellige vindere i 2010 Kursuskatalog I midten af bladet

2 portræt / IBrAHIM ElECTrIC Nr 2 / 2010 KODA / xxx TemA UDlAnDeT hører COpenhAgen DAnsKe bands KArriereKAnOnen KUrsUsKATAlOg Dansk musik taget DAnsK musik JAzz FesTivAl på UDenlAnDsKe Ignug, Mescalin Baby I midten af bladet på ordet: Sangskrivere fortæller om hvad? Top 5 i 4 lande på Charlottenborg Hvem har givet flest fantastiske og vidt for Men hvor hører de Nye toner fra KODA landeveje og Hunch Bettors tre at få ordet i sin magt scenen koncerter i udlandet? skellige vindere i 2010 KODA / leder Den, der lever stille, lever farligt Tekst: Niels Bak / Direktør i KODA Der er næppe mange organisationer, der i dag tror på, at den, der lever stille, lever godt. Tværtimod er der efterhånden udbredt enighed om, at det ikke længere er hverken muligt eller ønskværdigt, at virksomheder ikke bliver holdt øje med og set efter i sømmene. Musik betyder meget i de fleste menneskers liv, og derfor oplever vi selvfølgelig også en stigende interesse for KODA. Dagligt bliver vi spurgt til vores holdninger og mødt med krav om at redegøre for, hvorfor vi gør, som vi gør. Og det er vel at mærke en interesse, der kommer fra alle sider; fra samarbejdspartnere, medier, politikere, universitetsmiljøet, fra vores kunder og selvfølgelig også fra vores medlemmer. Og selv om interessen af og til kan være udfordrende, er det både sundt og udviklende, at vi hele tiden skal stå til regnskab og forklare vores valg og synspunkter. Aktiv rolle i musikkens fødekæde Grunden til den stigende interesse skyldes nok også, at KODA s rolle de senere år har ændret sig. Måden, der købes musik på i dag og de helt nye adgange til musik, har medført, at hele musikbranchen er under forandring. Her betyder KODA s placering i musikkens fødekæde, at vi ikke kan være anonyme, tværtimod forventes det helt selvfølgeligt, at vi er synlige og tilgængelige, at vi tager initiativ og handler ansvarligt. Og ikke kun for at fremme egne interesser, men for hele branchen. Det ansvar er vi os meget bevidste, og derfor retter vores aktiviteter sig også mod et helt overordnet mål om at optimere betingelserne for dansk musik ikke kun til gavn for KODA og medlemmerne, men til gavn for hele branchen og for samfundet som sådan. Store ord måske, men ikke desto mindre er det sådan, vi ser på vores rolle i den danske musikbranche. Et eksempel er Musikzonen, hvor KODA som initiativtager samlede mere end 50 virksomheder og organisationer, og hvor Erhvervsministeriet efterfølgende udpegede musikken som zone. Andre eksempler er KarriereKanonen, Local Heroes og Spil Dansk Dagen. Landsdækkende kommerciel radio Et af de områder, vi på det seneste har forsøgt at skabe nogle bedre rammebetingelser for, er de landsdækkende kommercielle radioer, der har det særdeles vanskeligt for tiden. Her har vi i den nye medieaftale sammen med Gramex indgået en aftale med regeringen. Aftalen imødekommer på flere områder de kommercielle radiostationers ønsker. Blandt andet tilbyder vi de kommercielle landsdækkende FM-radioer en fireårig reduktion af minimumsvederlaget på yderligere 20 pct. og giver tilsagn til de kommende kommercielle DAB-radioer om en tidsbegrænset opstartsordning for betalingen til musikskaberne. Vi er tilfredse med aftalen, og vi håber, at vi med en yderligere tidsbegrænset reduktion i prisen kan medvirke til at give landsdækkende kommerciel radio mere arbejdsro og bedre mulighed for at stabilisere deres forretning. Til gavn for kommerciel radio og deres lyttere, for musikere og producenter og for komponister og sangskrivere, til gavn for hele den danske musikbranche. Nr 2 JUNI 2010 Udgiver koda landemærket Postboks København K Telefon Telefax info@koda.dk Internet Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Sekretærer Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Grafisk design Uberkant Produktion Uberkant Forside Ibrahim Electric Foto Lars Svankjær Oplag ISSN X Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens 75a. Ca danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af et råd, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: Pia Raug (formand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Ivan Pedersen, DPA Jacob Morild, DPA Susi Hyldgaard, DJBFA Jørgen Andresen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl , tlf Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto. 2 / KODA / DK

3 KODA / xxx Der er måske nogle inden for jazzmiljøet som ikke synes det er fint nok, det vi laver. Og det samme i rocken, at vi ikke er effektive nok og at det er underligt at vi ikke har en sanger. Men på den anden side, så ved alle jo, at vi kan spille. Der er ikke nogen, der kan sige, at vi ikke kan spille på vores instrumenter, det ville være dumt at sige. Ibrahim Electric i portræt side 4 PORTRÆT IBRAHIM ELECTRIC: 4Live er de en fest, og så spiller de bedre end de fleste! 8 Tema: I BEGYNDELSEN VAR ORDET ELLER VAR DET MELODIEN? Vi har spurgt kunstnerne om, hvordan de tæmmer sproget. 14 DANSK MUSIK I UDLANDET: De hører Alphabeat i Storbritannien, Rune RK i USA og Jacob Groth i Sverige. 15 HVAD FÅR DU, NÅR DIN MUSIK BLIVER SPILLET? Eksempler på KODA-penge for musik i radio, tv, live osv. 16 TIL UDLANDET EFTER SPILLEJOB: Stadigt flere danske bands turnerer i udlandet, flere af dem med støtte fra MXD/ROSA. koda / info til medlemmerne 18 NYE TONER FRA KODA UNDER COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL: Something Else Powered by KODA byder på bl.a. Efterklang, Wassabi og I Got You on Tape. 19 KARRIEREKANONEN 2010: Vinderne er skudt af med Mescalin Baby, Hunch Bettors og Ignug. 20 Alle tror, alle andre har betalt: KODA på Spot: Panel om gratis musik. 28 Rundt om sangen: Re-Sepp-Ten De sang falsk, men den gamle klassiker af Michael Bruun, Jarl Friis Mikkelsen og Henrik Bødtcher holder maks. 22 KODA rækker de kommercielle radioer en hånd 22 Skriv en ny fødselsdagssang for voksne 23 reelle indtægter for musik på nettet også i TDC Play 23 Nye funktioner i Mit KODA 23 Sælg din musik på nettet 24 En guide til musikkens værdi 24 Ny aftale giver rimelig betaling til musikskaberne 24 Pengestrømme i musiklivet kortlægges af Statens Kunstråds Musikudvalg 24 Støtte fra KODA s nationale midler 25 Sangskriverfestival i Svendborg 25 Information om afregning juni Nordiske Musikdage i DK til september 25 Nyt om skat 26 VEGA VISION mobilt studie skal rundt i hele Danmark 26 Danske kunstnere hædres i The International Songwriting Competition (ISC) 26 KODA på Roskilde igen i år 27 Ekstraordinær generalforsamling 3

4 KODA / portræt Det er en kæmpe luksus for os som band at få lov at spille, med instrumenterne i fokus Ibrahim Electric 4 / KODA / DK

5 KODA / portræt Ibrahim Electric er en boblende gryde af jazz og rock tilsat en knivspids surf og rørt godt op med et iltert drive. Live er de en fest. Og så spiller de bedre end de fleste. Også hvis de selv skal sige det. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Lars Svankjær Det startede lidt tilfældigt med en forrygende trio jamsession som viste sig, at Jeppe Tuxen, Stefan Pasborg og Niclas Knudsen gik op i en højere treenighed. De kom fra hver sin musikverden, og sammen blev de i 2002 til fænomenet Ibrahim Electric. Faktisk var Jeppe slet ikke klar over, at han spillede så fedt Hammond før det musikalske møde med de andre Ibrahim-drenge. Trommeslager Stefan havde i flere år næsten kun spillet frit improviseret musik, så for ham var det ligesom en åbenbaring at spille sammen med Jeppe og guitaristen Niclas, som var enormt dedikerede til time. Det kan være nærliggende at sætte Ibrahim Electric i bås med jazz. Men trioen har udviklet sig til at være meget mere end det og har da også et usædvanligt stort og dedikeret publikum af et instrumentalband at være. Det har de aldrig forstået til bunds. Der må være et eller andet uragtigt ved vores musik," funderer Jeppe og Stefan over kaffen på Nørrebro Bryghus. Man må ikke være negativ Tema og komposition betyder mere nu, end dengang Ibrahim Electric fandt sammen. Vi spiller intet uden improvisation, men nu har vi en metode, når vi komponerer, forklarer Jeppe. Vi mødes i mit øvelokale med ideer, som vi præsenterer for hinanden. Den første gang, må man ikke sige nej til noget eller være negativ. Man må ikke sige det, synes jeg, er en dårlig idé. Vi indspiller musik ken og går derefter rundt og lytter på det. På den måde vokser nogle af ideerne, inden vi mødes igen. Faktisk er det meget sent i processen, at vi tager den kritiske hat på og ser på, hvilke ideer vi kan lide, og hvilke vi ikke føler kan komme til at fungere, understreger organisten. Numrene bliver bedre, når de har fremført dem en masse live og set, hvordan publikum oplever dem. At indspille en plade er bare et øjebliksbillede. Live spiller de aldrig numrene på samme måde fra koncert til koncert. Her er det situationen, der afgør, hvad der skal ske. Det er helt klart nysgerrigheden og en konstant søgen efter nye muligheder på vores instrumenter, som driver os. Jeg synes aldrig, at vi keder os, og det er det vigtigste. For så bliver musikken forudsigelig og uvedkommende! Derfor har vi ingen gennemkomponerede numre med lange faste temaer. Improvisation er efterhånden en ret sjælden ting i moderne musik, og måske er det i virkeligheden derfor, at så mange kommer til vores koncerter. Folk kan lide legen med vores instrumenter samtidig med, at vi spiller forholdsvis udadvendt musik, siger Stefan. Den måde, jeg spiller soloer på, bygger på jazzens og den frit improviserede musiks sprog. Jeg er meget taknemlig for at få lov til at spille helt ud. Folk gider faktisk godt lytte på mine soloer, selvom de er lange, og jeg tager den helt til månen. Han tilføjer et forsigtigt tror jeg til den sidste sætning, hvilket resulterer i høj latter og et klap på skulderen fra Jeppe. Der grines bordet rundt. Det er tydeligt, at en god portion selvironi er en vigtig komponent i trioens samarbejde. Fortæl om processen med et af jeres yndlingsnumre? Nummeret Absinthe er lavet af mig og Jeppe, hvor vi drak en hel flaske Absint sjovt nok, siger Stefan. En hel flaske, gentager Jeppe med jysk vægt på hel. Snakken om Absint afbrydes af, at en meget våd Niclas træder ind ad døren. Med guitar på ryggen har han endelig kæmpet sig gennem regn og blæst til Nørrebro. Han bestiller Ramlösa og smørrebrød med flæskesteg. Efter lidt brokkeri over det forår, der har valgt at glimre totalt ved sit fravær, afslutter Jeppe historien om Absinthe. Nummeret er endt med at blive lidt af et hit. I hvert fald er det ofte afskedsnummeret til bandets koncerter. Der må godt danses For et instrumentalorkester har trioen et virkelig stort og bredt publikum. Der er et kraftigt festelement til koncerterne. Og der danses. Mange har sågar t-shirts, hvorpå der står Ibrahim Electric eller bare Jeppe Tuxen (!). Men det er ikke rigtigt med vilje. Faktisk tog Stefan dansen som noget negativt i starten. Stefan var lidt sur over, at de ikke sad og kiggede på ham, ler Jeppe. Stefan forklarer: Jeg blev bare irriteret over, at de skulle danse. Jeg kom jo fra at spille mere alvorlig musik, hvor folk havde siddet stille og sagt hmmnnn, meeeeget interessant, hvis jeg fx slog på en klokke. Han tager sig til hagen med en højtidelig mine for at illustrere et meget seriøst, lyttende publikum. 5

6 KODA / portræt Jeppe Tuxen: hammondorgel Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Var oprindelig pianist, men overgav sig til Hammond B-3 efter en enkelt session med instrumentet i et pladestudie. Siden da er Jeppe blevet sammenlignet med alt fra Booker T. Jones til Jimmy erme Smith og McGriff.Spiller også i andre orkestre og har sit eget studie. De andre om Jeppe: Jeppe er den yngste og var i starten den, der mæglede mellem os, når vi blev for hidsige. Oprindeligt var han en sindig jyde. Nu er han mindst ligeså hidsig som os! Jeppe er limen i bandet, han limer guitaren sammen med trommerne. Han fylder meget i musikken, og har den mest fantastiske time-fornemmelse! Stefan Pasborg: trommer Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Har spillet de fleste stilarter inden for rytmisk musik, men har i en lang årrække dyrket den mere eksperimenterende og frit improviserede musik. Stefan har modtaget to Grammy er, bl.a. for Årets nye jazznavn samt flere priser og legater i både Danmark og udland. Spiller i flere andre orkestre bl.a. i Pasborgs Odessa 5, Delirium og Fra De Varme Lande. Har spillet med internationalt kendte musikere som Marc Ducret, Tomasz Stanko, Ellery Eskelin m.fl., og i Danmark bl.a. med navne som Carsten Dahl, John Tchicai og Alex Riel. De andre om Stefan: Stefan er den mest ambitiøse i det her band. Han er altid videre til next level. Nogle gange siger vi nej, skal vi virkelig videre altså! Stefan er grunden til, at vi har fået så meget succes, at han siger, okay nu skal vi fremad. Et virkelig godt drive,... og meget meget dygtig! Niclas Jesper Knudsen: guitar Uddannet på Berkelee College of Music i USA og har spillet stort set alle genrer, men mest jazz. Niclas har modtaget en Grammy for guitarspil på jazz saxofonisten Hans Ulriks cd Jazz And Mambo samt flere priser bl.a. Roland Music Award. Spiller i flere orkestre bl.a. Junglebreed, Fra De Varme Lande og Knudsen/ Garrison/Mogensen. Underviser i guitar på Rytmisk Musikkonservatorium i Odense. De andre om Niclas: Niclas er først og fremmest en fantastisk guitarist med en enormt bred genrebevidsthed og en rigtigt god komponist. Han er god til at holde fokus, fordi han har et naturligt kompositorisk overblik over musikken. Niclas er ham, der taler i mikrofon, samtidig med at han ser smart ud. Det er ret flot. Det var noget af en omvæltning for mig, at folk stod der og dansede. Det synes jeg ikke var så godt. Men nu synes jeg, det er fantastisk, at folk reagerer fysisk til musikken! Hvornår fandt I ud af, at dansen egentlig var meget fedt? Jeg har altid godt kunnet lidt det, lyder det fra den stadigt smilende Jeppe. På et tidspunkt begyndte Niclas at insistere på at få folk op at stå og skabe en fest. Det blev et projekt fx at få folk op at stå på Copenhagen Jazzhouse, hvor folk ellers plejer at sidde sådan meget kunstagtigt. Nu er det faktisk næsten sjovest, når folk ikke har lyst til fest. En udfordring, siger Niclas. Det er et dilemma at være et festorkester i en eller anden grad, hvor folk ofte forventer, at alt er som sidste gang, de så os noget trygt og genkendeligt. Men vi er meget interesserede i at udvikle os, og har altid noget nyt med, som vi ønsker at udsætte publikum for. Det er meget fristende at give folk, det de gerne vil have. Heldigvis har vi kunnet klare presset indtil videre. De er enige om, at succeskriteriet er at have det sjovt med det, de gør, for så smitter det af på folk. De kan godt lide kombinationen af, at de spiller godt og at folk lytter Og at det så ender med en fest, er bare en ekstra bonus! Vi har prøvet at spille til fester, hvor folk var optaget af dem selv, og vi skulle stå bag ved og holde rytmen for dem. Det er vi ikke gode til. Vi har alt for store egoer, griner Niclas og de andre følger trop. Han tilføjer: Folk skal kigge på os, det er os, det handler om, og så tager vi den derfra. Det kedeligste publikum Den første gang, de spillede i Sverige, havde Stefan, Niclas og Jeppe ikke lige fanget, at det svenske publikum kan være anderledes: Stefan: Det var til en jazzfestival, og der begyndte Niclas at straffe publikum, fordi de ikke var med. Det var nok det kedeligste publikum, vi har haft. Det var på den der dekadente svenskeragtige måde, hvor man står og oplever med hvidvinen i hånden ved højborde, siger Jeppe, mens han forsøger at se tom ud i blikket med et imaginært vinglas. Vi fyrede den fuldstændig maks af, og Niclas gik ud blandt publikum. Og så var det, du blev sur! Niclas: Jeg tænkte, nu laver jeg et show! Jeg havde en trådløs guitar, så jeg hoppede op på et bord og gjorde en ældre dame meget angst. Og så spillede jeg lidt rundt på bordene. Jeg tænkte: helt ærligt hvis der er en, der gør sådan noget her, så må man da kigge på det. Og så var der en fyr, der havde hentet fadøl. Han stødte ind i mig, sådan hov, jeg havde da ikke opdaget, at du stod 6 / KODA / DK

7 KODA / portræt dér. Det synes jeg var megaprovokerende, at han var så ligeglad med, hvad der foregik. Så måtte jeg gå ud, det gad jeg simpelthen ikke det der. Nej, du stod først og straffede ham med guitaren først, sådan dååååådååååådåååå. Jeppe står nu op og spiller luftguitar med guitarhalsen rettet over mod Niclas på mest mulig truende måde. Guitaristen griner længe af den meget illustrative optræden: Det var min meget ubalancerede periode Men nej, helt seriøst: Vi vil gerne have en reaktion, ikke det der tvangsklap. Det mærkelige var, at da vi så var færdige, så råbte de pludselig jättebra i kor. Stefan: Ja, så måtte Jeppe og jeg gå ind og spille ekstranummeret alene, for Niclas gad bare ikke. Skidesur var du! Ifølge Niclas har de aldrig spillet en koncert, som ikke var en succes. "Det er måske lidt mærkeligt at sige i jantelovsdanmark. Men det tror jeg ikke. Jeg har tit oplevet, at folk har haft svært ved at forholde sig til vores musik, hvis de kun har hørt det på plade. Men de samme mennesker, finder ud af hvad vi er for noget, når de hører os live. Live er vores rette element. Plader er kun en biting, som gør, at folk kommer til vores koncerter og kender vores navn. Ibrahim Electric er en egyptisk købmand Det kom ikke til dem med det samme navnet. Først hed de Knudsen, Tuxen, Pasborg, men det var alligevel for omstændeligt og for jazzet. Stefan, Niclas og Jeppe diskuterede det med navnet længe. De havde spillet sammen i et par år og var gået fra at være tre individualister til at blive et rigtigt band. Der var opstået en rigtig bandvibe, og så skal man jo have et ordentligt navn. Det er jo ikke ligegyldigt, hvem der spiller i det her band, for man kan ikke bare fx skifte Stefan ud med en anden trommeslager, forklarer Jeppe: Vi er alle tre en vigtig brik i Ibrahim Electric. Men så kom Niclas hjem fra en ferie i Egypten og sagde jeg har fundet et navn, vi skal hedde Ibrahim Electric!. I Egypten var der en gade, hvor alle forretningerne solgte toiletpapir og tandpasta, og så lå der én butik, som hed Ibrahim Electric. Logisk nok tænkte Niclas, at den butik må da sælge noget andet, men det gjorde den ikke. Niclas tog et billede af butikken, som kom til at pryde coveret på trioens første plade og deres band-t-shirt. Jeppe: Det gode ved navnet er, at man bliver forundret, når man hører det. Hvad går det ud på? Det gør måske, at folk kommer med et åbent sind til vores koncerter. Vi er ikke interesserede i at komme i en eller anden genrebås, og det synes vi heller ikke, at vi gør med vores navn!" Fakta Ibrahim Electric har givet koncert i mere end 20 lande på fire kontinenter og lever af musikken. De spiller en masse koncerter (ca. 70 om året) og desuden hver især med andre bands. Fælles inspirationskilder er svære at blive enige om, måske fordi trioen netop sammen bliver til noget andet og mere end tre individer. Men der er noget med Booker T & the MG s, Tony Williams 'Lifetime, The Doors, Fela Kuti, Jimi Hendrix og John Coltrane Quartet. I sommerens løb kan Ibrahim Electric opleves live på Copenhagen Jazzfestival den 3. juli på Musikcaféen (Huset i Magstræde) og den 9. juli i Pumpehuset. Desuden den 17. juli på Voxhall under Århus Jazz Festival. Herudover i bl.a. Marokko, USA, Canada og Finland. Læs mere på Udgivelser: Nyt album til efteråret Brothers of Utopia Meets Ray Anderson Again Absinthe Meets Ray Anderson Ibrahim Electric 7

8 KODA / tema Dansk musik taget på ordet I begyndelsen var ordet eller var det melodien? Hvordan skriver danske kunstnere tekster, og hvordan er deres forhold til lyrikken? KODA / DK lader poesibogen gå på omgang til en stribe danske sangskrivere, som giver deres bud på, hvordan man tæmmer sproget og får det i sin magt. Læs om metoder, magiske musestunder og kontant håndværk. Tekst: Anders Houmøller Thomsen eksempel på en fantastisk vellykket tekst. Michael Stipes sange er ikke altid lette at tolke, men her synger han med enkle ord om ensomhed og det, at vi sårer hinanden, med så stor indlevelse, at det får en smuk trøstende virkning. Dictes feberredning Drømmen for enhver sangskriver er at lave et nummer, der forlader ens eget univers og ender med at blive fælles gods, siger Dicte. Hun har forfulgt denne drøm over foreløbig syv soloalbum, og hun giver følgende bud på sange, der for hende har status af tidløse klassikere: Det kunne være C.V. Jørgensens Indian Summer, der er blevet fortolket af forskellige kunstnere, og som har vist sig at være 8 / KODA / DK vedkommende for rigtig mange. En af mine tekstfavoritter er også - måske lidt mere overraskende - George Michaels Careless Whisper, hvor han bl.a. synger: I'm never gonna dance again/ guilty feet have got no rhythm. En sang om skamfølelse hvilket vi vel alle kan relatere til. Det er den vildeste popsang, men den har meget dybde, og dén kombination er jo komprimeret lykke. R.E.M.s Everybody Hurts er også et godt Hvilken af dine egne tekster anser du som særlig vellykket? Det kunne være Easy Elegance fra mit seneste album. Det beskriver en følelse, som jeg tror, mange har oplevet, og den anerkender og omfavner skønheden i en vanskelig situation: It's easy elegance when I let you in/ it's easy elegance when you leave again/ all that you gave and all that we had/ is gone with the wind when you take it back. Det kan i øvrigt være inspirerende at få en bunden opgave. I 2007 blev jeg bedt om at lave et dansksproget nummer til en miljøkampagne ( Har vi feber, red.). Jeg havde aldrig skrevet på dansk før, så det var vanvittigt svært. Jeg arbejdede med den i tre uger, og på dagen for deadline var jeg ved at give op. Jeg åbnede avisen, og der stod: Jorden har feber. Det fik mig til at tænke på min seks-årige søn, som havde spurgt til oversvømmelser, og jeg forklarede ham, at der kunne være sammenhæng mellem vores energiforbrug og sådanne naturkatastrofer. Det gjorde, at jeg fik sangen ned i børnehøjde med perspektivet om, at det især er den næste generation, der skal døje med klimaforandringer. Jeg tror, det betød, at mange flere kunne forholde sig til budskabet, vurderer Dicte.

9 KODA / tema ikke tekster til én selv men tekster til en fremmed. Faktisk kan det være meget befriende at være tvunget til at se tingene fra en anden persons vinkel. Kan du nævne en af dine tekster, som er særlig vellykket? Måske Cradlemoon. Det er en slags kombineret nocturne og generationsrefleksion. En melodisk ganske enkel sang med et romantisk og alligevel reelt billedsprog. Jeg kan godt lide den slags sange, der kombinerer den personlige historie med et mere overordnet tema. Hall opsøger ekstremer Jeg mener, at jeg har omkring sange registreret hos KODA, så de kan næppe være lige gode alle sammen, konstaterer Martin Hall. Når det gælder tekster, indrømmer han da også, at hans sortmalede lyrik fra firser-bandet Ballet Mécanique var fuldkommen uforståelig for de fleste dødelige. Men ikke desto mindre er det da forfriskende med linjer som hate is to be purity, hate is of truth, I will not tolerate the inbred indulgence, siger Martin Hall og tilføjer: Jeg mener, hvem gider høre på en sang, der handler om dilemmaet: hvad man skal Foto: Michael Tonsberg vælge til morgenmad? Det kan være et stort plus, at man går til ekstremer. Har du nogle metoder til at blive inspireret, når du skal skrive tekster? For mit vedkommende begynder en tekst oftest med en enkelt linje, nogle gange endda med selve titlen. Det starter med en overordnet idé, som man begynder at bryde op og folde ud i forskellige lag og underdelinger. Mens jeg havde publishing-kontrakt med EMI Tyskland, blev jeg til tider nødt til at forholde mig til tekstskrivningen som en arbejdsopgave, men så var det omvendt heller Du har engang udtalt: Hvis man vil ændre verden, så er det at skrive en popsang måske ikke den mest realistiske måde at gøre det på. Mener du, at der er grænser for hvor vidtløftig og prætentiøs, man bør være som tekstforfatter? Jeg mener, man skal være påpasselig med ikke at forveksle en popsang med hverken biblen, koranen eller upanishaderne. Fodboldkampe og rockkoncerter har altid været store sociale hits, idet begge dele tilbyder stor følelsesmæssig massage en slags kollektiv orgasme. Hvis en sang virkelig havde den effekt, mange håber på at kunne igangsætte, så ville verden logisk nok se anderledes ud. Omvendt er en sang måske netop det, der på mere mikrokosmisk niveau har den allerstørste effekt overhovedet: Hvem er ikke blevet løftet, eksalteret, hvis ikke fuldkommen ekstatisk, over minimum ét nummer i deres liv? Da jeg som helt ung dreng lyttede til Bowie og Sex Pistols, gav det da en kolossal fornemmelse af håb og fremdrift i en ellers temmelig håbløs 70 er-verden. Sange er pitstops, blikke ind i fremtiden, koncentrerede lommer af håb eller fortabelse. Har du eksempler på lyttere, der har sagt til dig, at de har flyttet sig personligt på grund af dine sange? Det er sket rigtig mange gange faktisk. Så sent som for et par dage siden fik jeg en mail fra en goth-pige i starttyverne, der fortalte mig, at hun ville have tatoveret en sætning fra mit nummer Another Heart Laid Bare på sin krop, eftersom denne sentens havde betydet mere for hende og hendes liv end noget andet. Det er jo både rørende og vildt. Pointen er, at hvis en oplevelse for alvor rører én, så sker det jo sjældent med noget større intellektuelt forbehold. Det er tribalt, det er voldsomt, det er definitivt. Det er nok det, jeg elsker allermest ved både musik og kunst i al (u)almindelighed det at begge dele evner at røre os i vores inderste. Kunst og kærlighed er, når alt kommer til alt, et par svært udemokratiske størrelser, siger Martin Hall. 9

10 KODA / tema Den blå stund Peter A.G. Nielsen fra Gnags nævner sangen Ulykkesfugle, som en af sine mest vellykkede. En tekst om en kvinde, der laver fugle af ler lette som sommervinden bølger. Til sidst kan skaberværket faktisk mirakuløst flyve men: Tryllede en fugl med sine hænder/ netop som hun drømte, at den lettede så smuk/ skælvede den imellem hendes hænder/ og faldt sammen med et suk. Er der omvendt nogle tekstlinjer, som du har været mindre tilfreds med? Sidste vers af Lav sol over Århus. Jeg synes, det er overflødigt, og det blev også kun skrevet, fordi jeg dengang syntes, der skulle være symmetri i teksten. Når vi spiller sangen, lader jeg bare være med at synge sidste vers. Så slutter sangen med det helt centrale ønske: Gid ingen iblandt os skal ende med at bli / så alene at slet ingen ved det. 10 / KODA / DK Du har udgivet dine sange i bogform. Skal den gode rock/pop-tekst kunne klare denne test: At stå alene uden musikken at læne sig op ad? Jeg var nødt til at overveje netop det spørgsmål omkring bogudgivelsen. Mit svar er: Ja, en god tekst skal kunne stå alene. Som det stillads, musikken vokser på. Kunstnerisk set er det ikke nok at synge om noget. Man skal "være" det, man "siger". En god sang er når tekst og musik går op i den højere enhed. Tag fx Ingemann og Weyses salmer. Det er musikken, der gør, at sangen bliver til det, teksten udsiger. Musikken forstærker stemningen, så kan teksten faktisk også tillade sig at være nøgtern som et stillads. I din sang "Lang lang snoet sti" synger du: "Nogen vil ha' os/ lagt i rør/ vil hverken la' os/ se eller høre/ du ka' bli' afvist så mange gange/ så mister du det sidste håb/ hvis du vil swinge - lange slange/ så la' vær' og skub". Her lyses det trøstesløse landskab op af et skud humor. Er det midlet, hvis man vil skrive om tabu-trælse emner? Alle kneb gælder. Kunst er agitation! siger Peter A.G. Tryllede en fugl med sine hænder/ netop som hun drømte, at den lettede så smuk/ skælvede den imellem hendes hænder/ og faldt sammen med et suk Peter A. G. Nielsen

11 KODA / tema Who would have known that I could conquer your heart/ by reflecting in someone else/ and who would have known that I could comfort your heart/ when I can't recognize myself Nanna Øland Fabricius Foto: Jette Jørs Det si'r sig selv En række kunstnere har netop fortolket C.V. Jørgensen på albummet "12 bud på CV", og Nanna Øland Fabricius (alias Oh Land) fortæller om, hvilke tanker det har sat i gang omkring sangskrivningen. C.V. Jørgensen har et stort overblik og overskud i forhold til sproget, som gør ham i stand til at bruge og lege med ordsprog og talemåder. Han bevæger sig fuldstændig frit, som om sproget aldrig hæmmer ham. Du har tolket "Altmuligmanden". Hvorfor lige den? Fordi den er smuk og rørende. Teksten gør indtryk på mig, fordi den kvinde, han beskriver, både er beundringsværdig og stærk, men samtidig altopofrende og destruktiv. Man får ondt af hende, elsker hende og er bange for hende. C.V. Jørgensen har det med at massere sproget ved at dreje nogle klicheer til nye betydninger. Føler du dig lidt åndsbeslægtet med hans måde at gribe tekster an på? Jeg kan godt relatere til det at bruge talemåder og klicheer på min egen måde og give det ny betydning. Jeg har fx lige skrevet en sang, der hedder Sun of a Gun, som handler om det tvetydige symbol, solen er blevet. Vi er afhængige af den og roterer om den, men samtidige er den farlig for os og miljøet, og vi må beskytte os mod den. Jeg starter ofte med en klar idé, når jeg skriver en tekst. Meget ofte en enkelt sætning eller et ord, som jeg synes siger det hele. Nogle linjer jeg selv finder vellykkede: Who would have known that I could conquer your heart/ by reflecting in someone else/ and who would have known that I could comfort your heart/ when I can't recognize myself. Det er de første linjier i en sang, der hedder "Perfection". Jeg er meget glad for teksten, fordi den vipper på den fine grænse mellem forelskelse og besættelse. Hvad man er villig til at ofre for at gøre indtryk på et andet menneske. Langt det meste, jeg skriver, kasserer jeg dog. Det, der ofte gør, at jeg ikke er tilfreds med en tekst, er, når følelsen forsvinder i ord. Hvis det bliver for forvirrende og uklart. Eller det modsatte, når jeg føler, jeg overforklarer. Et eksempel på det kunne være fra en sang, jeg har valgt ikke at bruge: Sand to a pearl/ it starts from the smallest things/ little bird scared to fall/ but then it finds its wings/ like being left alone/ being forced to grow/ stand on your own. Her synes jeg, at jeg siger det samme tre gange, siger Nanna Øland Fabricius. Hun pønser på at dele ud af sine sange. Jeg elsker friheden ved ikke at skulle passe musikken til mit eget udtryk. Fx synes jeg, det er sjovt at skrive meget poppede sange og bare lade mig rive med af den store følelse. Men jeg ville aldrig selv kunne bruge dem i mit regi, så det vil være en mulighed for mig for at få noget ud på en anden måde, så man ikke bare skriver til skuffen. 11

12 KODA / tema Foto: Brita Fogsgaard Det rigtig gode grin 12 / KODA / DK Jacob Morild er en af landets mest efterspurgte revyforfattere, og selv om revygenren traditionelt sætter et spejl op foran ansigtet på tidsånden, så vil han helst undgå tekster, der tager fat om konkrete her-og-nusager. Jeg prøver mere at skrive sange om tendenser og strømninger i tiden og mener, at revysange også kan have en relevans år efter, de er skrevet. Jeg lavede eksempelvis sangen Skuffejernet - om impotens - for snart tyve år siden, og den optræder jeg stadig med ind imellem. Jeg har måttet skifte Bengt Burg ud med Reimer Bo, men ellers holder den stadig, og folk er flade af grin. Hvad angår de klassiske revyviser, så springer PH jo altid i øjnene. Men også sange som Mig og Maggiduddi huskes stadig, og Shubi-duas Costa Kalundborg kunne lige så godt have været en revyvise. Deres behandling af problematikken med global opvarmning, kan bare ikke overgås sang- og idemæssigt. Jeg ved, at der er et af mine numre, som folk husker og reflekterer meget over, hvilket gør mig stolt - og hvilket gør tekstforfatteriet meningsfuldt. Det var en tekst til Det Kgl. Teaters revy, som hed Vejrlig. Den handlede om tre menneskeskæbner, som gik voldsomt galt og ændredes dramatisk på et kort øjeblik. Den sidste skæbne var en soldat i Afghanistan. Slutlinjen i hvert af de tre vers var: Men ellers skinned' solen hele dagen her i går. Dog med denne variation i sidste vers: Men ellers skinner solen meget i Afghanistan. Den tekst har et grotesk sprogligt billede, som fik publikum til at grine, men sekundet efter opdagede de, at det var alvor, så grinet blev siddende i halsen, siger Jacob Morild. Han finder ofte inspiration til de store perspektiver i de helt små sproglige detaljer. Jeg kan godt blive inspireret af ord, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge med forskellige meninger eksempelvis ordet og vendingen "at gå": man kan gå til, gå til noget, gå op i noget, gå ned, gå amok, gå i hundene og så videre. Det kan inspirere til en hel sang.

13 KODA / tema havde glemt, men altid vidste var der. Det er en sang, som jeg nogle gange må knibe mig i armen for at forstå, at jeg har fået lov til at skrive, siger Annika Aakjær og giver et omvendt eksempel. En sang, som hun mener tiden risikerer at sætte sine grådige tænder i. Nummeret "3 små soldater" er ikke kommet med på nogen af mine plader. Ikke nødvendigvis fordi den er dårlig, men fordi den på grund af teksten er meget bundet af sin tid. Det er en børne-/godnat-sang om, hvordan Danmark sammen med bl.a. Bush og Blair gik i krig i Irak. Sangen er ikke slidstærk, fordi den forholder sig til regeringer, som ikke sidder længere, hvilket er trist, for krigen er der jo endnu, siger Annika, som tager det dødensalvorligt at være sangskriver. Når folk griner af det groteske, er det jo fordi, de ikke ved, hvad de ellers skal gøre med det. Jeg bruger humor, når jeg optræder - imellem numrene - og det er for at folk ikke nødvendigvis skal have lyst til at gå ud og hænge sig selv efter koncerten. For at balancere den triste sandhed og det groteske med humorens eskapisme. Skønhedssøvn til drømmer "En drømmer skal have sin søvn." Fragmentet er fra sangen Dagens tekst, og det er en af de tekstlinjer, som 27-årige Annika Aakjær er særlig tilfreds med. Hun fremhæver derudover sangen med den overrumplende titel "Drømmenes toilet", som en Annika Aakjær-evergreen. Jeg synes, at teksten har et meget originalt tema, og jeg kan mærke, hvordan den vækker genkendelse i folk. Det er smukt, hvordan den hiver noget frem i folk, som de Foto: Marin Dam Kristensen Har du et bud på en andens sangtekst, du synes er noget nær perfekt? Jeg kan nævne mange. Fx Jens Vejmand af Jeppe Aakjær, A poem On the Underground Wall af Paul Simon og I den by jeg kommer fra og Taberens søn af Allan Olsen. Det afgørende er, at personens tekster befinder sig i sit helt eget univers, og at ordene kan genkendes, som om de kun kunne være børn af netop den sangskriver. Få skub i skriveriet Forfatter Bo Skjoldborg har i samarbejde med KODA arrangeret kurser for danske sangskrivere. Til efteråret er det kurset Næste skridt læs mere i kursuskataloget i midten af bladet. Deltagerne får inspiration til at skabe de bedste rammer omkring en produktiv, flydende og glædesfyldt skriveproces. Se også Tekster i udpluk Alle går vi rundt og leder som besatte/ nogen finder noget og andre sig selv/ alle mister noget ingen kan erstatte/ nogen går omkring og slår tiden ihjel C.V. Jørgensen: Indian Summer Skøjteløb på Bagsværd sø/ kærlighed i kolde biler/ og så er man sgu bange for at dø Gasolin': Det bedste til mig og mine venner Ingen ved hvor kærlighed begynder eller ender/ ingen har patent på sandheden længere Sebastian: The Greatest Story Hellere leve i drømmen/ end at leve den ud/ I morgen er alt muligt/ Og jeg frygter den dag/ hvor ingen frygter dommedag Peter Sommer: I morgen er alt muligt The jukebox churns out songs about sex/ come on baby you re my best fix The Raveonettes: Love in a Trash Can It s late to realize a mistake halfway through the wedding cake/ but there s nothing to debate/ It was something close to love/ It just wasn t close enough Moi Caprice: A Supplement To Sunshine Nutidens voksne er/ ræverøde rønnebær/ sagde de unge og lod træet fælde TV-2: Ræven og rønnebærerne But what's a man without a past/ We love him for his lies/ And then we try to break him down to make it last/ 'Til they come true/ Thank God for this beautiful view Tina Dickow: Room With a View 13

14 KODA / Dansk musik i udlandet Hvor lytter de til dansk musik? I KODA s årsberetning 2009 (indlagt i forrige KODA / DK) kunne man som vanligt læse, hvilke danske hits der har snurret mest i udenlandske ører. Vi har nu zoomet ind på udvalgte lande i verden for at se, hvilke danske komponister/sangskrivere der hitter hvor. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen De hedder Enur, Ida Corr, Jonas Jeberg og Anders Bønløkke/Alphabeat, men også Jacob Groth og Carl Nielsen. Og de bliver spillet i radio, tv eller på film og/eller spiller en masse live. KODA s statistikker indeholder alle typer af den såkaldte offentlig fremførelse, når det gælder de mest spillede danske komponister rundt om i verden. Rune RK er nummer 1 på vores top 5 for USA med dance-numrene Calabria og The Anthem. "Det er sådan sket lidt af sig selv, og det er kun airplay," fortæller han: Calabria blev bare et hit, da den udkom i USA i Inden da havde den hittet i Europa i 2003 og så igen i 2006, da jeg lavede vokalversionen af desværre afdøde Natascha. Calabria hittede både på Dance Top 40 og på Latin Radio derovre, hvilket egentlig er ret sjovt, fordi Natascha jo synger på Jamaica-dialekten patios, så de har nok ikke forstået meget af det. Møbelkæden Target (en slags amerikansk Ikea, red.) brugte Calabria til en reklame, så det har nok været med til at sætte det i gang, men egentlig har den mest haft sit eget liv, og det er jo dejligt. I 2008 var jeg på en kort radiotour i Canada, USA og på Bahamas, hvor selveste Lady Gaga faktisk varmede op til os. Det var dengang før hun blev kendt! siger Rune RK. Alphabeat topper i både England og Tyskland med flere numre bl.a Nights of Thunder og Fascination. Resultatet af en målrettet indsats ifølge det unge bands danske pladeselskab Copenhagen Records: Alene i England spillede de mere end 160 job på baggrund af deres første plade This is Alphabeat, og de har turneret intensivt i Tyskland, Holland og Frankrig, siger Torben Ravn, Product Manager i Copenhagen Records. Han tilføjer, at Alphabeat i øvrigt er bosat i England, har engelsk management, og at deres første plade blev signet til EMI derovre og licensieret i hele Europa. Bag om statistikken Statistik på de mest spillede i diverse lande inkluderer alle offentlige fremførelser radio, musik på nettet, koncerter, tv, film osv. Statistikkerne er baseret på afregning i Du kan læse mere om afregning pr. musiknummer i Danmark på næste side. Top 5: dansk musik i USA rune RK Jonas Jeberg (bl.a. med hits til Pussycat Dolls) Carl Nielsen Ib Glindemann (bl.a. musik i tv-serier) Ida Corr Top 5: dansk musik i Tyskland Anders Bønløkke/Alphabeat Anders Marcus Fredrik Poulsen (musik til reklamespot for Compeed Coldsore Patch) Jacob Gade (klassikeren Tango Jalousie) Anders Trentemøller Ida Corr Alphabeat Top 5: dansk musik i Sverige Jacob Groth-Andersen (bl.a. musik til filmen Mænd som hader kvinder og serien Ørnen Frans Bak (musik til serierne Forbrydelsen og Nikolaj og Julie) Jonas Krag (musik til diverse reklamer) lars Daniel Terkelsen (musik til serien Anna Pihl) Jacob Sæther (musik til dokumentarfilmen Den bitre smag af te) Rune RK Top 5: dansk musik i UK Anders Bønløkke/Alphabeat Jonas Jeberg (bl.a. med hits til Pussycat Dolls) Ida Corr remee Camille Jones Foto: Nordisk Film A/S Mænd der hader kvinder 14 / KODA / DK

15 Hvad får du, når din musik bliver spillet? Tekst: Andreas Dalvad Hansen KODA / Afregning Som medlem af KODA får du penge for den såkaldte offentlige fremførelse af din musik. Dvs. når din musik bliver spillet i fx radio, tv og til koncert. I starten af hvert år modtager vi rapportering fra de medier, der har brugt musik. Og efter en kompleks beregning udbetales de rette beløb til komponister, sangskrivere og musikforlag i juni. Det beløb, du modtager fra KODA, afhænger af antallet af lyttere eller publikummer, hvor lang tid musiknummeret varer, hvilket medie din musik spilles i/på, om det er en uropførelse (første gang nummeret fremføres offentligt, red.) m.m. Det afhænger også af, hvor mange penge KODA har til udbetaling det pågældende år. Tendensen gennem en årrække har været, at brugen af musik er markant stigende. Siden sidste år er antallet af medier i Danmark, der bruger musik, øget, ligesom allerede kendte radio- og tv-stationer gennemsnitligt bruger mere og mere musik. Det betyder samlet set, at vi forventer udsving i afregningen for brugen af musik i forhold til sidste år, siger Jens Juel Andersen, der er planlægnings- og udviklingschef i KODA. Din musik i kroner og øre Følgende eksempler er fra sidste år og er derfor kun vejledende. Se de præcise og aktuelle tal for 2010 på Når Nephews Police Bells and Church Sirens (Simon Kvamm, Søren Arnholt Rasmussen, Kristian Riis, Kasper Toustrup, René Munk Thalund) bliver spillet på P3 giver det 200,62 kr. (Spilletid: 05:10). Når Sys Bjerres Malene (Sys Engstrøm Bjerre, Casper Lindstad, Erik Fryland) bliver spillet landsdækkende på P4 afregnes der 243,22 kr. (Spilletid: 03:25). Hvis nummeret i stedet bliver spillet i en af DR s 11 regionale P4-stationer giver det i stedet 22,11 kr. Når Kandis spiller Mød Mig i Memphis (Johnny Dahlgård Hansen, Torben Eschen) til en halfest i Mørkøv hallen for 600 mennesker giver det 56,14 kr. (Spilletid: 02:41). Når Per Nørgaards Wiigen-Lied bliver spillet live på P2 afregnes der 639,97 kr. (Spilletid: 03:26). Hvis Rasmus Seebachs Engel (Rasmus Seebach, Nicolai Seebach) bliver sendt på Horescon Instore Radio 383 gange giver det 130,75 kr. (Spilletid: 04:14). (En instore radio er en internetradio, der sender musik ud til butikker med abonnement fra en central server). Når Jacob Groth-Andersens underlægningsmusik bliver brugt i 22 minutter i tv-serien Ørnen på DR1 i primetime, giver det 6210,07 kr. Alle de nævnte udbetalinger er beløb til fordeling mellem dem, der har skabt musik og tekst. Den procentvise fordeling bestemmer kunstnerne bag musikken internt. Baggrundspuljen - en yderligere afregning for den brug af musik der ikke registreres Da det ikke er muligt at registrere, hvilken baggrundsmusik hver enkelt butik, lokalradio, internet osv. spiller rundt om i landet, er en særlig pulje penge reserveret til at afregne KODA s medlemmer for denne brug. Fordelingsnøglen for puljen er bestemt ud fra informationer om, hvilken musik der ellers bliver spillet i Danmark fx på de landsdækkende radiostationer. Her er to eksempler på den ekstra afregning, som baggrundspuljen kan give: Nephews Police Bells and Church Sirens ville få en ekstra afregning på 437,68 kr. fra baggrundspuljen for at blive spillet i dagtimerne på P3. Dette hænger sammen med, at der er en høj sandsynlighed for, at den musik, der bliver spillet på P3 i dagtimerne, er baggrundsmusik andre steder i Danmark. Kandis Mød Mig I Memphis ville tilsvarende give en ekstra afregning på 49,27 kr. fra baggrundspuljen. Dette er beregnet ud fra, at Mød Mig I Memphis, udover at blive spillet live til den pågældende koncert, eksisterer i indspillet form, hvilket giver en vis sandsynlighed for at nummeret også afspilles som baggrundsmusik andre steder i Danmark. Du kan læse mere om baggrundspuljen på vores hjemmeside. Uden KODA-checken ville vi være tvunget til at være amatører. I dag er vi i stand til at arbejde som professionelle musikere og sangskrivere, og det ville være umuligt uden indtægten fra KODA, som udgør ca. halvdelen af vores samlede indkomst. Den anden halvdel stammer fra livejob, og faktisk ser vi ikke en krone fra pladesalget, da det lille overskud, det giver, går til promotion. Lau Højen Carpark North 15

16 KODA / live Danske bands på udenlandske landeveje Stadigt flere kigger uden for Danmarks græ nser efter spillejob. Vidt forskellige kunstnere som Son Clasico, Efterklang, Thomas Sandberg og WhoMadeWho har turneret udlandet tyndt i 2009 som resultat af hårdt arbejde og en målrettet indsats. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Son Clasico topper listen med flest koncerter i udlandet sidste år. Orkesterleder Jorge Cordero fortæller: Vi blev kontaktet af Rikskonsertene, efter at en af deres konsulenter ved et tilfælde havde set os live. Derefter sendte de en producer til Danmark, som var med til vores prøver. Når vi nu spiller på skolerne, er hele koncerten én lang musikalsk rejse i salsaens historie fra Cuba blev opdaget af spanierne til de afrikanske slavers ankomst til øen og frem til i dag. Det kulminerer med en stor fest, hvor vi også instruerer i salsadans. Så meget "gang i den " er de ikke vant til i det kolde Norge! For komponist, musiker og sanger Thomas Sandberg, der er nummer tre på listen, er det også vores nordlige naboer, der har nydt godt af hans skolekoncerter gennem Rikskonserterne. Ud i verden med MXD Efterklang, WhoMadeWho, Hatesphere og Dúné har spillet meget under udenlandske spotlights i de seneste år til dels med støtte fra Music Export Denmark (MXD). Ifølge Rasmus Stolberg fra Efterklang er støtten fra MXD en kæmpe hjælp til at komme i gang: Vi kan faktisk tjene penge ved at turnere med vores ret nicheprægede musik nu. Det er ret fantastisk, siger han. MXD arbejder målrettet på at få dansk musik ud i verden. Man starter allerede på SPOT Festivalen hvert år med at invitere udenlandske branchefolk og journali Thomas Sandberg WhoMadeWho Foto: Freja Klint Sandberg Foto: Kim Wendt D-A-D Son Clasico Foto: Lars Svankjær 16 / KODA / DK

17 KODA / live ster som en slags juryer for hvert lands musiksmag. Landene vælger ekstremt forskellig musik, fortæller Thomas Rohde, chef for MXD. Tag bare Belgien og Holland fx her vælger Belgien altid noget super alternativt, mens Holland er til ren mainstream. Ørerne er simpelthen forskellige, så vi starter med at skabe et medarbejderskab hos de branchefolk, vi har inviteret til SPOT. Hvis de brænder for det, så har vi de bedst mulige ambassadører for dansk musik i de lande, vi sender bands ne ud i, siger han. Respekt for dansk musik I år var der i øvrigt ca. 30 pct. flere internationale gæster på den netop overståede SPOT Festival end sidste år. Det har gennem 10 år været en bevidst strategi fra ROSA/SPOTs side at invitere udenlandske branche-medie- og kulturfolk til festivalen, som nu styrkes i tæt samarbejde med MXD. Ifølge Gunnar Madsen, leder af ROSA/ SPOT, respekten for dansk musik er meget stor og heldigvis breder interesserne sig over mange genrer og stilarter: Tyskland og Beneluxlandene har et relativt svagt hjemmemarked af egen musik og er meget åbne over for den danske scene. Men også flere års samarbejde med franske og schweiziske partnere ser ud til at give udbytte. SPOT synes i stadig stigende grad at blive et sted, der prioriteres af internationale fagfolk, som benytter festivalen som relevant mødested omkring forretnings- og vidensdeling udover den specifikke interesse for dansk musik, siger han. KODA nu i MXD's bestyrelse Organisationen bag MXD består af ROSA, DR, IFPI og Roskilde Festival. KODA trådte ind i MXD som observatør i juni og er fuldgyldigt medlem pr. 1. januar Søren Krogh Thompson, der er bestyrelsesformand for MXD og IFPIs repræsentant i MXD, udtaler: "Det er et naturligt skridt for MXD at udvide eksportarbejdet omkring publishing og sangskrivning gennem et tættere samarbejde med KODA, der med sin markante position i musikbranchen tilfører bestyrelsen øgede kompetencer og ressourcer. I perioden indtil den 1. januar 2011 vil KODA engagere sig i konkrete projekter og forberede indsatsområder i forbindelse med sin indtræden og de nye visioner. At skabe optimale rammer for udbredelsen af dansk musik er et grundlæggende udgangspunkt for alle KODA s aktiviteter. Derfor er vi også glade for nu at træde ind i MXD, der jo netop handler om at optimere mulighederne for dansk musik her bare på den internationale scene. Vi ser frem til med vores knowhow og kompetencer at give arbejdet i MXD en sangskriverdimension og ikke mindst være med til at skabe nye internationale succeshistorier for dansk musik, siger Niels Bak, direktør i KODA. Læs mere på Forbehold for statistikken: I KODA har vi desværre ikke fuldt kendskab til alle afholdte koncerter i udlandet. Det er det enkelte medlems ansvar at rapportere sine koncerter til os. Alle solister/bands på listen omfatter mindst ét KODA-medlem. For 2009-statistikken kan der være enkelte koncerter, som medlemmerne ikke har nået at anmelde endnu. Top 10 over flest koncerter i udlandet i 2009: 1. SON CLASICO 89 koncerter 2. EFTERKLANG 68 koncerter 3. THOMAS SANDBERG 64 koncerter 4. WHOMADEWHO 62 koncerter 5. D- A- D 54 koncerter 6. HATESPHERE 46 koncerter 7. MOUSSA DIALLO 42 koncerter 8. DÚNÉ 41 koncerter 9. PILLOW 37 koncerter 10. CHOIR OF YOUNG BELIEVERS 35 koncerter KODA-medlemmernes totale antal koncerter i udlandet: koncerter i koncerter i koncerter i koncerter i 2006 Fakta om afregning for koncerter i udlandet Koncerter i udlandet bliver afregnet efter reglerne i det pågældende land. Reglerne kan være meget forskellige fra KODA's - eksempelvis er mange koncerter i England og USA ikke berettigede til afregning. Både PRS (forvaltningsselskabet i England) og ASCAP (USA) afregner for koncerter spillet på de største spillesteder, hvorimod øvrige koncerter bliver afvist. Koncerter afholdt på pubber, barer, klubber, cafeer, hoteller m.v. er normalt ikke berettigede til afregning i England eller USA. I erkendelse af, at mange koncerter bliver afvist, har ASCAP etableret den såkaldte ASCAP Awards, så du bør fortsat anmelde dine USA-koncerter til KODA. For mere information om udlandet, se (foldere i pdf: Bliver din musik spillet i udlandet og Film i udlandet"). 17

18 KODA / jazz festival Jazz kræver en evne og vilje til at udforske og en udpræget bevidsthed om egen sound både som musiker og band. Disse betingelser er i den grad til stede hos de bands, som er udvalgt til dette års KODA-scene på Charlotteborg Kenneth Hansen, Copenhagen Jazz Festival Nye toner fra KODA under Copenhagen Jazz Festival Under parolen Powered By KODA sætter bands fra musikkens avantgarde strøm til Charlottenborgs gårde. Something Else er titlen på KODA s scene på årets Jazz Festival, der byder på en anderledes jazzoplevelse. Tekst: Andreas Dalvad Hansen Hvordan pengene skal fordeles, er et arbejdsområde, som selvsagt er i fokus hele tiden. Scenen Something Else Powered by KODA er et friskt pust af aktuel originalmusik, der viser et andet billede af jazz. I samarbejde med Copenhagen Jazz Fesitval har vi valgt bands, der er nicheprægede i flere betydninger. De udfylder både deres helt egen niche, og de tilhører en niche af moderne musikere, der på trods af at være rubriceret i andre genrer, har deres rødder i jazzens ånd. Sammen med KODA har vi udviklet Something Else, som er et anderledes bud på, hvad begrebet jazz dækker. Vi introducerede dette festivaltema for et par år siden i Skuespilhuset, og i år er vi så rykket ind i Charlottensborgs eksklusive rammer lyder det fra Copenhagen Jazz Festival. Baggrunden for Something Else er, at jazz altid har været en foranderlig størrelse, og derfor har det været vigtigt for os med et tema, som løbende udfordrer jazzbegrebet og samtidig viser, hvordan jazzens grundstof faktisk er til stede i musik, som de fleste ville undlade at forbinde med jazz. KODA s direktør Niels Bak samtykker: Vi er meget stolte over et samarbejde, der kan tilbyde publikum noget andet og mere end det, de forventer til en festival helliget jazz. Læs mere om KODA s scene på Copenhagen Jazz Festival på dk/jazzfestival. 18 / KODA / DK

19 KODA / jazz festival Something Else - Powered By KODA: Seks bud på jazz Little Red Suitcase / Kostcirklen / Angel feat. Maja Ratkje / Emil de Waal Big Plus + Lars Møller meets Bjørn Svin / I Got You On Tape / Efterklang. Charlottenborgs gårde fra den 8. juli til den 10. juli Quarin Wikström Den 8. juli kl : Kostcirklen Sangeren og sangskriveren Quarin Wikström, kendt fra bla. Attaboy og Sekten, dannede dette meget ejendommelige band i det tidlige forår Bandet skruer op for popknappen og visetraditionen i et slør af trædeorgel, horn og mandskor. Melodierne er mere retlinede, uden at originaliteten dog går fløjten, og de lidt utraditionelle instrumenter er med til at understrege teksternes kredsen om sejladser og romantik og skaber en moderne form for skandinavisk visetradition, hvor både hjemstavnen og udsynet er på plads. Også fordi der konsekvent synges på svensk. Den 8. juli kl : Lars Møller Quartet meets Bjørn Svin / Emil De Waal + "Elguitar & Saxofon" Bjørn Svin Lars Møller Quartet meets Bjørn Svin Lars Møller (ts), Thor Madsen (g), Robert Landfermann (b), Jonas Burgwinkel (dr) Bjørn Svin (electronics) Med sit dansk/tyske orkester præsenterer saxofonisten Lars Møller en spændende opdatering af hans stærke personlige jazzunivers, som både har afsæt i den moderne jazztradition samt indisk klassisk musik. I hans kompositioner kan man høre den enestående kommunikation med den mangeårige samarbejdspartner Thor Madsen (guitar) og Tyskslands nye bas/tromme-team Robert Landfermann (bas) og Jonas Burgwinkel (trommer). Ved koncerter i 2010 har bandet inviteret den fantastiske electronika komponist/ performer Bjørn Svin som gæst. Bosat i Berlin er Bjørn Svin bredt anderkendt som en af Danmarks førende musikere inden for den electroniske musikscene, og han mestrer da også den improviserede liveoptræden. Emil De Waal Emil De Waal + "Elguitar & Saxofon" Gustaf Ljungreen, Jenno/Jens Bjørnkjær, Albert Raft (s, g), Emil de Waal (dr, electronics) "Elguitar & Saxofon" spiller musik komponeret til en line-up af tre saxofonister, som også spiller guitar - det er Gustaf Ljungreen, Jenno (Jens Bjørnkjær) og Albert Raft - og med bandlederen selv på trommer og elektronik. Med Emil de Waal + s nye projekt bevæger bandet sig i en mere melodisk retning, men der er stadig plads til hele spektret af improvisationer, tunge grooves og skøre elektroniske udskejelser, der har karakteriseret Emil de Waal + hele vejen igennem. En helt ny album er på gaden lige før festivalen, og denne koncert på Charlottenborg er denne konstellations live-debut. I Got You On Tape Den 9. juli kl : I Got You On Tape Jacob Bellens(voc, keyb), Jacob Funch (g), Jeppe Skovbakke (b), Rune Kielsgaard (dr) I Got You On Tape er uden tvivl en af de absolutte sværvægtere på den blomstrende Københavnske indiescene. Bandet er et veritabelt "all-star hold" af anerkendte musikere fra Københavns indie-, jazz- og undergrundsscene forenet i et unikt tonesprog og en udsøgt god smag. De hører til blandt de bedste liveacts i Danmark og har turneret i Canada, Frankrig og Spanien. Den positive respons på "Spinning..." kulminerede, da bandet vandt den meget prestigefyldte " første pris " ved dette års" P3 GULD ". Wassabi Den 10. juli kl : Wassabi Et minimalistisk band med en maksimal lydoplevelse. Electronikajazzduoen Wazzabi mødtes i NYC for 12 år tilbage og indledte straks et samarbejde. I 2005 startede de gruppen, der spiller et kalejdoskopisk og cinematisk genresammensurium, med hvilket de og sangeren Shaka Loveless (Are We Brothers?) netop har turneret i USA. Wazzabi arbejder ydermere sammen med Camille Jones, Tue Track og DJ Noize, og debutalbummet kommer til maj. Efterklang Den 10. juli kl : Efterklang Efterklang har positioneret sig som et af tidens mest velspillende post-rock bands og de gør præcis, hvad genren har sat sig for: at bruge rockinstrumenter på nye og spændende måder. Magic Stole (udgivet tidligere i år) er det tredje fuldlængde album fra Efterklang, hvor de udvider deres i forvejen ekspansive lyd og søger ind til kernen af deres musikalske univers. Efter seks år med flere ambitiøse udgivelser og koncerter rundt i hele verden har Efterklang landet deres mest umiddelbare og fokuserede album til dato. Foto: Nikolaj Holm Moeller 19

20 KODA / KARRIEREKANON Vinderne af KarriereKanonen 2010 De 800 håbefulde bands og solister, der meldte sig til årets KarriereKanon, blev i maj til tre vinderbands: Københavnerbandet Mescalin Baby, IGNUG fra Esbjerg/Varde og Holstebrodrengene Hunch Bettors. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Ti showcases med liveoptrædener fra 24 af Danmarks bedste unge bands udvalgt blandt 800 tilmeldte kulminerede i starten af maj med tre vindere. Mescalin Baby, IGNUG og Hunch Bettors får nu tilbudt intensiv talentudvikling og rådgivning skræddersyet efter deres ønsker og behov. De tre "kanoner" er vidt forskellige. Mescalin Baby leverer fløjtende gadedrengerock, mens IGNUG leder tankerne hen på fransk elektro og tidlig Prince, og Hunch Bettors spiller følelsesfuld og velklingende pop. De har originaliteten til fælles, og sammen er de bevis for, at vækstlaget i dansk musik lever, er mangfoldigt og har det overordentligt godt. Kampen var tæt og hård, men dommerne fra KarriereKanonens lyttepanel er enige: "De tre nye kanoner har gjort sig bemærket på hver deres måde. IGNUG og Mescalin Baby har inden for hver deres genre leveret nogle af de stærkeste og mest medrivende liveoptrædener, vi har set i dette års KarriereKanon. Vi glæder os til at se endnu flere koncerter med dem i den kommende fremtid. Hunch Bettors, som er et meget nyt og ungt band, har originalitet og et kæmpe udviklingspotentiale, og samtidig er Holstebro-bandet beviset på, at det syder og bobler i det danske vækstlag - også uden for København og Århus," lyder det fra lyttepanelets dommere, der tæller folk fra Roskilde Festival og P3. Langsigtet præmie KarriereKanonen er ligeså meget langsigtet talentudvikling som en konkurrence. De tre vinderbands får således ikke alene æren, spilletid i æteren, en showcase på SPOT Festival og muligheden for at spille på Roskilde Festivals Pavillion Junior-scene. En væsentlig del af præmien er også rådgivning og hjælp til at justere, finpudse og vejlede, så de står bedre rustet til et liv i musikbranchen. KarriereKanonen har tidligere skudt mange nye danske topnavne af sted mod en professionel karriere. Eksempelvis Magtens Korridorer, Rasmus Nøhr, Birk Storm, Tue West, Marie Key Band og Johnny Deluxe. IGNUG Hunch Bettors Mescalin, Baby De tre vindere af KarriereKanonen gav sig 100 pct. foran SPOTs publikum. KarriereKanonen er et samarbejde mellem KODA, DR, Roskilde Festival, Bandakademiet og spillesteder dk. KarriereKanonen tilbyder talentudvikling for vækstlaget i dansk rytmisk musik. Læs mere på: og Facebook. 20 / KODA / DK