Ruspjece Information til nye studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier på ToRS

Transkript

1 institut for tværkulturelle og regionale studier københavns universitet Ruspjece 2015 Information til nye studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier på ToRS

2 Kære nye studerende! Velkommen til Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som vi til daglig kalder ToRS! Vi håber at I vil få en dejlig, spændende, udfordrende, provokerende og udbytterig studietid. ToRS er et institut med mange forskellige fag. Undervisningen styres af et enkelt studienævn der er sammensat af fem undervisere og fem studerende og har Ulla Prien som formand. Vi skriver som studieledere med ansvaret for undervisningen det gælder både udbud, indhold og planlægning. I skal nu begynde jeres studier og vi kan love jer at der bliver nok at se til. Vi kan også love jer at I vil få undervisning af høj kvalitet. Vores undervisere er meget forskellige og dette afspejles naturligvis også i deres valg af undervisning, men de har en ting til fælles: De er højt fagligt kvalificerede og de er internationale specialister på deres felt. Det forventes så til gengæld af jer at I møder forberedt op til undervisningen, og at I deltager aktivt både i undervisningen og i de aktiviteter, som foregår på campus uden for undervisningen, som også er en del af det at studere. Mange af disse aktiviteter kommer ikke af sig selv, men skal udvikles og holdes i gang af jer! Vi glæder os meget til det nye semester, til at se jer på gangene og i undervisningslokalerne. Rigtig god fornøjelse! Studieleder Annika Hvithamar og Vicestudieleder Tine Roesen

3 Velkommen til ToRS fra din AC-vejleder Vi har glædet os til at tage imod jer og håber I får en supergod studiestart! Jeg er ansat som AC-vejleder og det vil være denne underlige titel, I kommer til at se mest. Den er så bred, at den kan dække hvad som helst. I virkeligheden skulle jeg bare være karrierevejleder, men mit arbejdsområde må siges, at dække hele det område der ligger mellem studievejledning, administration og undervisning. Jeg ser mig selv som en af de medarbejdere, der sørger for at lime det hele sammen for jer så I får mest mulig hjælp til jeres studietrivsel og gennemførsel af studiet! Skriv altid gerne en mail til mig og så kan jeg i det mindste altid henvise jer til de rette personer eller instanser, der kan hjælpe jer. I står ikke alene! Jeg kommer ud og hilser på jer alle i studiestarten. Mange hilsner, Dorthe Rozalia Horvath Horup (cand.mag. ungarsk og østeuropastudier) Mail: horvath@hum.ku.dk Kontor: Lokale Portræt i Universitetsavisen: ToRS fælles ruspjece

4 Undervisning og eksamen på ToRS HUSK: Al information angående undervisnings- og eksamenstilmelding og lignende frister sendes ud via din alumnimail. Det er dit eget ansvar, at du er korrekt tilmeldt undervisning samt eksamen! Det er også dit ansvar at gå ind jævnligt og tjekke informationer på din uddannelsesside i KUnet. Helst 2-3 gange om ugen. Alle informationer ligger der. Af eksamenskoordinator Anne Korsholm Bergenholtz Københavns Universitets intranet, KUnet Al information om dit studie er samlet på din uddannelsesside på Københavns Universitets intranet, KUnet. Fra forsiden af KUnet findes et link til uddannelsessiden i boksen Mine enheder. På din uddannelsesside kan du finde frister for eksamen, eksamensplaner med tid og sted for de enkelte eksaminationer, information om e-aflevering og meget mere. Du skal holde øje med studiebeskeder på forsiden af KUnet samt jævnligt læse din studentermail, som du ligeledes åbner via KUnet. Din adresse består af dit KU-brugernavn (abc123) efterfulgt ku.dk. Via Selvbetjeningen på KUnet kan du se dine undervisnings- og eksamenstilmeldinger, finde dine eksamensresultater og lave udskrifter. Undervisningstilmelding Som 1. årsstuderende på Humaniora bliver du automatisk tilmeldt undervisning og eksamen. Undervisningstilmeldingen ligger to gange årligt forud for det semester, hvor undervisningen vil foregå. Du kan læse mere om undervisningstilmelding og frister på din uddannelsesside på KUnet under punktet Undervisning. Eksamen Eksaminer afholdes to gange årligt ved slutningen af et semester, hhv. december/januar og maj/juni. Frister for aflevering af petitum og hjemmeopgaver bliver offentliggjort på KUnet på din uddannelsesside i begyndelsen af hvert semester. For at gå til eksamen forudsættes det, at du er korrekt tilmeldt eksamen. Redigering af eksamenstilmeldinger er åben i begyndelsen af hvert semester via selvbetjeningen på KUnet. De fleste undervisningstilmeldinger medfører automatisk eksamenstilmelding, men det er vigtigt, at du selv følger op på, om din eksamenstilmelding er korrekt også selvom den er genereret automatisk. Senere i din studietid vil du kunne komme ud for, at du selv skal tilmelde dig undervisning og/eller eksamen. Studieordninger Sæt dig nøje ind i din studieordning. I studieordningen kan du læse om, hvad der forventes af dig til eksamen, og om du skal aflevere petitum til den enkelte eksamen. Alle studieordninger ligger på Humanioras hjemmeside her: Afmelding af eksamen Det er ikke muligt at afmelde sig sine eksaminer. På din uddannelsesside kan du læse mere om Folketingets aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel (Studiefremdriftsreformen), som fastsætter strammere krav til studerende og universiteterne om hurtigere studiegennemførelse. Syge- og reeksamen Hvis du ikke består din eksamen eller bliver syg, vil du automatisk blive tilmeldt en syge-/reeksamen i forlængelse af den ordinære eksamenstermin i hhv. februar og august måned. Sygdom skal kunne dokumenteres og meldes til administrationen senest på eksamensdagen. Flere spørgsmål Har du flere spørgsmål til eksamen, selvbetjeningen og andet du ikke finder svar på i KUnet, så er du altid velkommen at kontakte din studievejleder på ToRS. Se åbningstiderne på din uddannelsesside i KUnet. ToRS fælles ruspjece

5 Hjemmesiden er en oversigt over al undervisning, der udbydes på KU. Her kan du søge dine fag frem og se både kursusbeskrivelser og skema, når dette er fastlagt. ToRS Studnyt er ToRS nyhedsbrev til de studerende. Det udgives ca. 3 gange pr. semester og kommer via KUnet direkte i din alumnimail. Her kan du finde vigtige meddelelser, reklamer for arrangementer og meget mere. IT-platforme ToRS har også en side på Facebook, der hedder ToRS Studnyt. Her kommer løbende informationer fra vejledning og administration på instituttet. Find, del & like os! Som før beskrevet, skal du som studerende være bekendt med en række IT-platforme, som anvendes til vigtig kommunikation. Det er her at Københavns Universitet, fakultetet (Humaniora), instituttet (ToRS) og dit fag kan nå dig via mail, studiebeskeder og lignende. Det er derfor meget vigtigt, at du som studerende sørger for jævnligt at orientere dig på disse sider, da al information vil blive sendt ud herigennem. KUnet ( er intranet for alle studerende. Ved optagelse modtager du anvisninger på, hvordan du logger ind på KUnet. Denne side bliver meget central for dig i løbet af din studietid. Absalon (adgang via KUnet) er intranet for den undervisning, som du deltager i. Her finder du f.eks. materiale til din undervisning, beskeder fra undervisere osv. Vejledning til KUnet kan findes på Har du alligevel problemer, kan du henvende dig til ITservicedesk på telefon eller mail: Tlf.: , mail: it-service@adm.ku.dk. Derudover kan du få hjælp til både internet, print og kopi ved at henvende dig hos den store reception i forhallen på KUA2 eller hos IT Help Desk, som bor lige ovenpå receptionen. De har åbent alle hverdage mellem kl Generelle spørgsmål eller kommentarer til KUnet kan rettes til kommunikation@adm.ku.dk Din uddannelsesside (adgang vi KUnet: Find Enheder i øverste højre hjørne) er en samlende side for al generel information om dit studie. Hold også øje med opslagstavlen på forsiden af din uddannelsesside. Her bliver nye opslag sendt til instituttet om praktik, studiejobs, seminarer, sommerskoler, foredrag og meget andet lagt ud ca. en gang om ugen. Ny app fra KU KU lancerer app'en 'myucph' - den skulle være til at downloade fra d. 24. august. Med app'en vil du bl.a. kunne se dit personlige skema samt få studiebeskeder og beskeder fra Absalon direkte ind på din smartphone. Som sagt er app'en helt ny, og vi ved ikke så meget om den endnu, men I vil få mere at vide, så snart vi ved mere.

6 Råd, organer og fora for studerende Pitstop 1 den første studieproces samtale i studieprogrammet på ToRS! I løbet af introugen vil du møde din faglige studievejleder, som i løbet af din studietid kan hjælpe dig med alle dine spørgsmål. På dit første eller andet semester, indkaldes du til en studieprocessamtale på ToRS af vejlederen. Vi kalder vores studieproces samtaler for de 5 pitstop på ToRS, fordi de giver en lille pause, hvor du bliver tanket op og får ny viden og inspiration til dit videre studieforløb. Pitstop 1 foregår i grupper og du inviteres direkte pr. mail eller af studievejlederen i forbindelse med din undervisning. Samtalerne bliver så vidt muligt placeret i nærheden af din undervisning, så du er ude på instituttet den pågældende dag. Vel mødt! De 4 øvrige pitstop foregår dels på din BA-uddannelse og 2 senere på KA-uddannelsen. Det er meget vigtigt for dig og dit studie, at du deltager aktivt i disse samtaler. Fagråd Alle studerende er medlemmer af deres fags fagråd. Fagrådet tager sager op, som er specifikke for det enkelte fag, såsom studieordningsændringer og faglige arrangementer (f.eks. bogcafe eller studenteroplæg). Alle er velkomne til møderne, som typisk afholdes en gang om måneden med kaffe og kage til de fremmødte. Hold øje med Facebook for nærmere tid og sted og spørg dine tutorer, hvilke Facebook-grupper der er relevante på dit fag. ToRS fælles fagråd Alle studerende er ligeså medlemmer af instituttets fælles fagråd. Det fælles fagråd tager sig bl.a. af studiemiljø og andre sager, som er fælles for alle studerende på instituttet. Fælles fagrådets møder er åbne for alle interesserede. Hold øje med Facebook for nærmere tidspunkt og sted og meld dig ind i Facebook-grupperne: ToRS Fagråd og ToRS Fælles Forum FOREVER. Studienævn (SN) ToRS SN bestemmer over uddannelserne og deres indhold. Her vedtages studieordningerne, som er de enkelte fags grundlov. Det er desuden SN, der giver dispensation og meritoverførelser. SN består af 50 % studerende og 50 % undervisere, som alle vælges ved KU-valg, som finder sted hvert år i november (underviserne sidder for 3 år og studerende for 1 år). De studerende stilles typisk op af deres fagråd eller fællesfagrådet. Se mere her: ToRS fælles ruspjece

7 Institutrådet Institutrådet er et forholdsvist nyt råd, som har til opgave at rådgive institutlederen omkring instituttets strategi for ansættelse, budget osv. Rådet består af repræsentanter fra studerende og ansatte, som alle vælges ved KU-valget i november. De studerende stilles typisk op af deres fagråd eller fælles fagrådet. Se mere her: HUMrådet Alle studerende på Det Humanistiske Fakultet er medlemmer af HUMrådet. Det kan ses som en samling af alle de lokale fagråd og fællesfagråd. HUMrådet beskæftiger sig med studiemiljø på fakultetet og afholder forskellige fælles arrangementer for alle studerende på Humaniora. Se mere på Studenterrådets hjemmeside: Akademisk Råd (AR) AR er et rådgivende organ for dekanen (den øverste leder på fakultetet). AR rådgiver om fakultetets strategi, økonomi osv. Desuden tildeler AR ph.d.- og doktorgrader. AR består af en tredjedel studerende og to tredjedele undervisere. Alle medlemmer er valgt ved KU-valget i november. De studerende stilles typisk op af HUMrådet. Se mere på Humanioras hjemmeside: Studenterrådet (SR) Alle studerende på Københavns Universitet (KU) er medlemmer af SR. SR er den samlede organisation for alle fagråd, fælles fagråd og fakultetsråd. SR tager sig af studiemiljø på tværs af KU og diskuterer de overordnede uddannelsesregler med rektoratet. HUMrådet opstiller hvert år fire fakultetsrepræsentanter til SRs bestyrelse på SRs generalforsamling i oktober. Se Studenterrådets hjemmeside her: ToRS fælles ruspjece

8 Københavns Universitets Bestyrelse (bestyrelsen) Bestyrelsen er universitets øverste myndighed. Det består af seks eksterne medlemmer, to repræsentanter fra det videnskabelige personale, en repræsentant fra det teknisk-administrative personale og to studenterrepræsentanter. Bestyrelsen lægger de overordnede budgetter og strategier for universitetet og ansætter rektor, som leder den daglige drift af universitetet. SR opstiller hvert år en studerende til bestyrelsen, som vælges til valget i november, og sidder for to år (altså med et års overlap til den anden studenterrepræsentant). Se mere her: De mange råd og organer kan være svære at overskue. Heldigvis kan illustration herunder hjælpe med et hurtigt overblik, indtil du er helt inde i strukturen: Institut (ToRS) De studerendes egne råd Fagrådet (både fagenes egne og det fælles) Universitetets organer Studienævnet Institutrådet Fakultet (Humaniora) HUMrådet Akademisk Råd (AR) Universitet (KU) Studenterrådet Bestyrelsen Men hvordan kommer jeg med i alle disse spændende grupper? I de studerendes egne organisationer er du automatisk medlem du skal bare møde op! Du kan melde dig ind i rådenes Facebook-grupper eller kontakte et af medlemmerne på mail (se links ovenfor), hvis du vil høre hvornår møderne foregår og modtage indkaldelser. I de mindre fagråd, f.eks. dem der kun dækker de enkelte afdelinger (ØSØ, MØS, osv.), er det oftest sådan at du selv kan indkalde til et møde, hvis der er noget du gerne vil drøfte. Universitetets organer kan man blive valgt ind i. Du har mulighed for at stemme og stille op til univalget, der foregår hvert år i november. Hvis du er i tvivl om hvem du vil stemme på, er der udførlige beskrivelser af kandidaterne i f.eks. Uniavisen og bladet Humanist. HUSK AT STEMME! Hvis du selv vil stille op, kan du finde en vejledning på KUnet, når det nærmer sig. ToRS fælles ruspjece

9 Velkommen til Øst- og Sydøsteuropastudier 1

10 Bled-søen, Slovenien Balkanstudier Mellem de vældige bjerge og floder på Balkan har et unikt menneskeligt drama udspillet sig. Imperier, religioner og sprog har mødtes her gennem årtusinderne og skabt en af de mest sammensatte regioner i verden og det bliver din opgave som balkanist at forstå det alt sammen i dybden. krig, der hænger som en skygge over landene den dag i dag. Både triste og stolte fortidsminder er der altså nok af, men du kommer også til at udforske en righoldig kulturskat, der byder på alt fra Beograds legendariske partymusik til Bosniens sjælfulde folkedigtning. Til det formål skal du lære det politisk følsomme, men trods alt fælles sprog, der kan hedde bosnisk, kroatisk eller serbisk (de eventyrlystne kan vælge bulgarsk som selvstudium i stedet). Derudover følger du de sydslaviske folks rejse gennem byzantinsk, tyrkisk, og østrigsk herredømme, gennem en egenartet kommunisme, der sagde nej til Sovjet mens resten af Østeuropa bukkede under, og gennem halvfemsernes grænseløst tragiske Nu er eks-jugoslavien og Balkan som helhed på en lang, men lovende vej mod fredelig sameksistens og EU-medlemskab, og den udvikling bliver du i stand til at følge, forstå, ja måske endda formidle og påvirke. Dobro došli! 2

11 Meteora-klosteret Græsk Den vestlige civilisations og tænknings vugge? Hele Europas økonomiske problembarn? Solbeskinnede olivenlunde og idylliske små øer? Ja, det moderne Grækenland er skam alt dét og mere til. Sammen med den hæsblæsende historiske udvikling skal du naturligvis lære det moderne eller nygræske sprog. Her er forbindelsen med Sokrates kløgtige betragtninger for 2500 år siden stadigvæk tydelig, alt imens sproget i mellemtiden er blevet både rigere i sit ordforråd og en tand enklere i grammatikken og udtalen. Med antikkens storslåede arv i baglommen skal du samle trådene op ved grækernes vellykkede oprør mod tyrkisk dominans i 1800-tallet. Hold på hat og briller, for der er revolutioner, krige, stormagtsintriger og ikke mindst den bitre kulturkamp om hvad det overhovedet vil sige at være græker. De kommende år byder altså på en rejse gennem en unik civilisation og et moderne samfund ved en skillevej vi glæder os til at hjælpe dig godt fra start i den græske verden! 3

12 En gade i Warszawa Polsk Med et enormt territorium og grænser til hele syv andre nationer har Polen alle dage hørt til blandt Europas vigtigste lande. Fra de ældste tider har det haft en fod i både Øst- og Vesteuropa: polsk er et slavisk sprog, men polakkerne blev tidligt katolske kristne og deltog fuldt ud i den vestlige Renæssances storslåede kunstneriske og videnskabelige bedrifter. Du vil snart undre dig over, at Polen er ét stort spørgsmålstegn for de fleste danskere: det er nemlig en uomgængelig og uendeligt spændende brik i den europæiske kulturverden, som det bliver din bestemmelse at komme nærmere i de kommende år. Witam! Gang på gang er Polen blevet slettet fra landkortet, og gang på gang har det rejst sig som fugl Føniks af asken. Det er i dag et land med en stærk og stolt selvbevidsthed og, som noget ganske særligt i Europa, en blomstrende økonomi. På polskstudiet vil du dykke dybere ned i denne historie og kultur, ligesom du vil komme til at studere det spektakulære polske sprog, der har fostret tre Nobelpriser i litteratur. 4

13 Kamtjatka-halvøen Russisk En gåde pakket ind i et mysterium inde i et enigma, kaldte Churchill det. Ja, Rusland har altid både fascineret, skræmt og tiltrukket omverdenen, og selv russerne har ikke altid kunnet blive kloge på præcis hvad det var for en størrelse, de levede i. Nu er din tur kommet til at udforske det mægtige sprogområde, der strækker sig fra Østersøen til Stillehavet, fra den arktiske tundra til Sotjis indbydende palmestrande. Du skal lære et svært, men rigt og varieret sprog, der har båret nogle af litteraturens største genier og en fjerdedel af verdens videnskabelige afhandlinger. Sidst, men ikke mindst, skal du få indblik i samtidens Rusland og de eks-sovjetiske stater, hvor 250 millioner mennesker sidder klar til at øve dit russisk med dig. Hvad er Putins projekt? Hvad er forskellene på land og by, på Moskva og Skt. Petersborg? Hvilken vodka passer bedst til en givet hovedret? Alle disse og mange andre spørgsmål får du rig mulighed for at fordybe dig i, i de kommende år. Hjerteligt velkommen til russiskstudiet! Du skal stifte bekendtskab både med store herskeres svimlende drømme og med almindelige russeres hverdagskampe gennem tusind års omtumlet historie. 5

14 Den røde tråd i Øst- og Sydøsteuropastudier Vi har bedt en af vores knalddygtige undervisere, Jens Nørgård-Sørensen, forklare hvad det hele egentligt går ud på fra hans eget perspektiv som slavisk sprogforsker: Forbindelsen mellem de fire fag russisk, polsk, Balkanstudier og Grækenlandsstudier er ikke bare geografisk. Det græsksprogede område har den ældste skriftsprogstradition på over 3000 år og er en vigtig del af grundlaget for alle europæiske skriftsprog. Det ældste slaviske skriftsprog blev skabt brødrene Kyrillos og Methodios, byzantinske gejstlige i Thessaloniki, midt i 800-tallet til brug for byzantinernes kristne mission i de slavisktalende områder. I løbet af få årtier etablerede de to brødre ikke blot en skriftsprogsstandard for slavisk, men også et fuldt system af genrer efter byzantinsk, dvs. græsk tradition. Desuden oversatte de Bibelen og megen byzantinsk litteratur både gejstlig og verdslig. Det skriftsprog de skabte, var baseret på de slaviske dialekter der dengang blev talt i landområderne omkring Thessaloniki, dvs. en form for oldbulgarsk. Det er dette sprog vi i de senere stiliserede varianter kalder kirkeslavisk. Frem til det 11. århundrede var forskellene mellem de slaviske dialekter minimale, så det nye skriftsprog kunne uden problemer overføres til andre slaviske lande sammen med missionen, herunder til Rusland som officielt antog kristendommen i 988. Kirkeslavisk har igennem århundrederne haft så stor indflydelse på 6

15 russisk at dette sprog i dag kan siges at rumme to sproglag det oprindelige (old)russisk og kirkeslavisk. De lande der fik kristendommen fra Byzans, er dem der i dag er ortodokse. Udover Grækenland er det bl.a. Serbien og Rusland. Polen og Kroatien fik kristendommen fra Rom og tilhører derfor den romersk-katolske kulturkreds. Det historisk-kulturelle samspil mellem de nært beslægtede slaviske sprogområder var dog så stærk at kirkeslavisk som det ældste slaviske skriftsprog overalt har haft en indflydelse på udviklingen af standardsprogene, ikke mindst i Kroatien. At vores område er opdelt i to kulturkredse, den vestlige romersk- katolske og den østlige ortodokse, afspejler sig klarest i alfabetet. De katolske lande anvender det latinske alfabet, mens de slaviske ortodokse lande anvender det kyrilliske alfabet. Dog er brugen af det latinske alfabet ret udbredt i Serbien ved siden af det kyrilliske. De kyrilliske bogstaver er for ca. tre fjerdedeles vedkommende grafiske varianter af græske bogstaver. Blandt de resterende bogstaver er nogle tilsyneladende skabt til det kyrilliske alfabet, mens andre stammer fra hebræisk. Et enkelt bogstav kommer fra det glagolitiske alfabet, slavernes ældste, meget kunstfærdigt udformede alfabet, som dog hurtigt blev udkonkurreret af det kyrilliske. Nogle af de ældste slaviske håndskrifter, fx Codex Zographensis, er skrevet med glagolitisk skrift, se illustrationen. Forbindelsen mellem Grækenland og de forskellige slaviske lande er således af meget gammel dato. Dette præger både historien og nutiden. Det vil I få meget mere at høre om i de forskellige kurser. 7

16 Studierelevante fora Der findes en del fora af relevans for vores studie, og heraf vil vi gerne fremhæve dem, som vi mener, kan være mest brugbare for jer. ØSØ FÆLLES FORUM groups/ / Det fælles facebook-forum for vores studier, som bruges til alt fra det helt lokale (fester, fagråd, filmklub m.m.) til studierelevante emner af mere bred karakter (nyheder, info om jobs, udlandsophold o.l.) ØSØ på ToRS årgang groups/ / En form for undergruppering af ØSØ Fælles Forum, med samme form for info for øje, dog kun henvendt jeres årgang. INSTAGRAM Vi har oprettet et hashtag på instragram så i kan følge med i forberedelsen og begyndelsen på jeres studiestart. I kan finde os på hashtagget: #ØSØ2015 ToRS FÆLLES FORUM - FOREVER groups/ / ToRS Fælles Forum er fælles for alle studierne på ToRS og kan bruges til at holde sig opdateret på arrangementer på instituttet. Hold øje med siden der kommer ofte relevante opslag om alverdens arrangementer. ToRS STUDNYT ToRS Studnyt er instituttets nyhedsbrev for de studerende. Dette udkommer et par gange hvert semester og bliver sendt direkte til din mail. Derudover hænger det sammen med en Facebookside (ToRS Studnyt), som du kan like. Her er der ofte vigtige påmindelser fra studievejlederne og lign. Derudover bliver der ofte slået spændende stillinger og praktikpladser op på siden. BALKANGRUPPEN En forening, der arbejder for nuanceret oplysning om forholdene i Sydøsteuropa med debatter, seminarer, kulturelle arrangementer m.m. BARstionen Fredagsbar for hele ToRS (Institut for Tværkulturelle & Regionale Studier, d.v.s. religion, eskimologi, indiansk, mellemøstlige og asiatiske studier + ØSØ). Åben hver fredag kl , og arrangerer derudover 2 gange hvert semester større temafester i festsalen. GLOBAL Et frivilligt drevet koncertsted med fokus på world music og østeuropæisk musik af forskellig art, beliggende i hjertet af Nørrebro. 8

17 RUSSISK CENTER FOR VIDENSKAB OG KULTUR Centeret i Kbh til fremmelse af russisk kultur og sprog i DK for at profilere det moderne Rusland og øge kendskabet til landets værdier, kompetencer, indenrigs- og udenrigspolitik. De arrangerer jævnligt udstillinger, teater, forestillinger, filmfestivaller, emneaftener, koncerter m.m. RUSFILM PÅ ToRS / /?fref=ts Et tiltag i samarbejde mellem lektor Alex Fryszmann og Jacobh Hansen, der hver eller hver anden uge viser udvalgte guldkorn fra Ruslands/Sovjetunionens filmindustris skattekammer, gratis og med undertekster, så alle kan være med. MAGASINET ØST Et internetmagasin om Østeuropa, der har til formål at nuancere billedet af en række lande, der fortjener at blive set i et nyt lys. De leverer daglige nyhedsopdateringer, indsigt og anmeldelser. SILBA En tværgående politisk NGO, som arbejder med demokratiske politiske organisationer på tværs af hele Østeuropa. Sender ofte studerende ud i regionerne for at undersøge, om de forskellige landes valgprocesser foregår på lovlig vis. KUNET KUnet er KUs intranet. Her finder du bl.a. adgang til Absalon, Alumnimail, selvbetjening og studiebeskeder. Studiebeskederne er VIGTIGE informationer fra institut og fakultet så dem skal du holde øje med. Ligeledes er der her adgang til din uddannelsesside hvor du finder al den vigtige information om din uddannelse - fx om eksamen, praktik, tilvalg, udlandsophold og meget mere. MyUCPH MyUCPH er KUs nye app, som gør livet lidt nemmere for jer studerende. Med app en vil du kunne modtage beskeder fra Absalon, studiebeskeder og dit personlige skema direkte på din smartphone. App en kan downloades i AppStore og Google Play fra d. 24. august. I vil få mere information senere. RECEPTIONEN KUA2s indgangshal Det er her du skal gå hen, hvis du har praktiske og administrative spørgsmål. Her kan du bl.a. få hjælp til login, og de kan som regel fortælle dig, hvor du får hjælp til dit problem. Receptionen er pt. bemandet af studentermedhjælpere, der alle er studerende på instituttet. SELVBETJENING Er det sted på KUnet, hvor du tilmelder dig undervisning, hvis du ikke allerede er automatisk tilmeldt. Her finder du også eksamensresultater og meget mere. NB på jeres første semester er I automatisk tilmeldt både undervisning og eksamen, men som nævnt er det ALTID en god ide at eftertjekke egne tilmeldinger. Du logger også på Selvbetjening med KU-brugernavn og adgangskode. STUDIEVEJLEDER Studievejlederen for Øst- og Sydøsteuropastudier hedder Thomas Rasmussen. Han kan træffes en gang om ugen i bygning 25, 2. sal, lokale Du kan finde træffetider på Bibliotek Mange af de bøger, som du skal bruge, kan du finde på biblioteket også kaldet Videnscenteret. ToRS videnscenter ligger i bygning 10 på 1. og 2. sal. Se videnscenterets hjemmeside: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek ligger i sin egen bygning midt på Campus. Du bruger dit sygesikringsbevis som lånerkort. Se også Det Kgl. Biblioteks hjemmeside ( 9

18 Hvad er et områdestudium? Som studerende på Øst- og Sydøsteuropastudier vil det hurtigt gå op for dig at du er blevet en del af en mangfoldig akademisk skare. Vi er en broget flok - i ordets allermest positive forstand! Her arbejdes der med teoretisk sprogvidenskab og praktisk sprogtilegnelse side om side med udenrigspolitiske udredninger eller indgående kulturteoretiske analyser. Som et janushoved skuer vi ustandselig i flere retninger, og det er netop det der karakteriserer et områdestudium. Vi har ikke ét fagspecifikt hovedværk eller én akademisk skoledannelse at navigere efter, og dette giver os friheden til at tilrane os The Greatest Hits fra alle de andre, hvad enten det drejer sig om historie, lingvistik, statskundskab, litteraturvidenskab, sociologi, kunsthistorie (fortsæt selv listen!). Overvældende, ikke sandt? Det siger sig selv at ingen kan gabe over alle disse discipliner i deres fulde udstrækning, og det vil heller ikke du blive udsat for! Til gengæld vil du skulle vænne dig til en arbejdsmetode hvor visse ting berøres perifert mens andre kræver stor fordybelse. På den måde opnår du nogle grundlæggende færdigheder og en basisviden der vil inspirere dig til mere specifik fordybelse senere i forløbet - men det tager vi til den tid! Som en helt central og uomgængelig grundpille finder man dog sproget, da dette på et områdestudium udgør en nøgle til indsigt i alle de andre akademiske forgreninger. Af samme grund vil du modtage intensiv sprogundervisning der både sætter dig i stand til at gennemskue og beskrive grammatikken og anvende sproget i praksis. Med andre ord: du er hverken velsignet eller begrænset af at skulle definere dig selv og dit studieliv med ét entydigt prædikat! Og netop dette betragter vi som en af vores vigtigste styrker og den væsentligste kilde til vores dynamiske forsknings- og studiemiljø, hvor man i løbet af uddannelsen gennem f.eks. valgfag og tilvalgskurser har mulighed for at skabe sin egen særlige professionelle profil. 10

19 Således bliver vi i stand til at kommunikere på sproget. Vi skal vænne os til, at tingene har navne vi skal satte os ind i et omfattende terminologisæt, der gør os i stand til at tale om sproget. Vi skal vænne os til at anskue sproget som et system, der kan beskrives, og vi skal tilegne os en måde at beskrive dette sprogsystem på. Vi skal vænne os til at se det studerede sprog i relation til vores eget modersmål, hvilket gør os i stand til at foretage abstraktioner og udlede regler og undtagelser og se kontraster mellem sprogene. Vi skal anskue sproget som en kommunikationsform, der kan læres, så vi kan begå os i de områder hvor det studerede sprog tales. Det må derfor desuden bemærkes at kurset i propædeutik er et glimrende tilbud også for dem der har praktiske sprogfærdigheder i forvejen. Hvad er propædeutik? At være i stand til at tale et sprog adskiller sig nemlig på mange måder fra de akademiske sprogdiscipliner, hvor man ikke alene beskæftiger sig med sprogbeherskelse, men også med sprogets dybere strukturer for at blive i stand til at anskue det videnskabeligt - hvilket bliver nødvendigt senere på uddannelserne i forbindelse med f.eks. tekstanalyse og oversættelse. Med mindre man har dokumenterede sprogfærdigheder svarende til gymnasiets A-niveau, følger man det såkaldte propædeutiske kursus det første år af ens bacheloruddannelse. Kurset henvender sig primært til alle der kan intet eller kun en smule af det studerede sprog i forvejen, og formålet med kurset er at de studerende bliver i stand til at læse, skrive, tale og forstå det studerede sprog på basalt niveau, samtidig med at man i naturlig forlængelse af dette introduceres for sprog som en akademisk disciplin: fælles for alle der begynder at læse polsk, russisk, græsk eller balkanstudier er en for de fleste ny måde at anskue sprog på. Da man på kurset i propædeutik bl.a. skal opnå en praktisk færdighed i det studerede sprog, er der ikke tale om forelæsninger men om holdundervisning med aktiv inddragelse af deltagerne. Kurset løber over to semestre, og propædeutik A (1. semester) bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. deltagelse i min. 75% af timerne samt aflevering af skriftlige opgaver. Propædeutik B (2. semester) bestås ved en mundtlig prøve på universitetet der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksaminanden har 30 minutters forberedelse og trækker dels en kendt tekst fra pensum, dels en kort ukendt tekst. Vi skal vænne os til at et bogstavtegn ikke er ensbetydende med en bestemt lyd, men at bogstaverne blot angiver retningslinjer for, hvordan vi skal udtale lyd i forskellige kontekster. Vi skal vænne os til at udtale fremmedartede lyde og lære nye ord og former af disse ord og de sammenhænge, hvori de indgår. Under eksaminationen (30 minutter) skal den ukendte tekst oversættes til dansk, mens den kendte tekst skal læses op og danne udgangspunkt for en enkel samtale på det studerede sprog. 11

20 Og hvad med historiefagene? Ligesom man skal studere det sprog der tales inden for det studerede område, er det også essentielt at kende områdets historie og kultur. Derfor vil du på første semester desuden følge et kursus i hhv. Polens/ Ruslands/Grækenlands/Balkans historie, kultur og litteratur (uanset om du er propædeut eller ej). Der er selvsagt tale om en meget bred og komprimeret mængde stof samlet på ét kursus, og det betyder at undervisningen og lærebøgerne ofte er begrænset til at behandle de lange linjer så de studerende først og fremmest opnår et overblik der kan danne grundlag for videre studier senere på uddannelsen. Der er ikke formel mødepligt til undervisningen i historie, men betydningen af aktiv undervisningsdeltagelse kan ikke overvurderes. Undervisningen er nemlig ikke blot en mundtlig formidling af pensum; i timerne lærer du f.eks. at fremdrage de vigtigste pointer og skelne mellem væsentligt og mindre væsentligt, ligesom vigtige begivenheder og personer bliver sat ind i en større historisk ramme og kulturelt perspektiv der ofte kan være vanskeligt at begribe og overskue ved kun at læse pensum. Ligesom med propædeutikken er undervisningen i historie bygget op omkring aktiv deltagelse, og det betyder at der er rig mulighed for at få svar på uopklarede spørgsmål eller diskutere det der kan anskues fra flere vinkler. Allerede på 2. semester skal du i faget Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og Kultur bygge videre på den viden du har opnået på 1. semesters områdespecifikke historiekursus. Her vil du blive undervist 12

21 sammen med alle andre førsteårsstuderende på Østog Sydøsteuropaafdelingen, og formålet med kurset er at udstyre alle med en basisviden om hele vores område, samtidig med at de studerende lærer at sætte deres eget studerede områdes historie, samtidshistorie og kultur ind i en bredere ramme. Undervisningen varetages af en række skiftende undervisere fra alle fire områder. Emnerne på kurset vil således blive defineret ud fra de forskellige underviseres specifikke fag- og ekspertiseområder, og det betyder at Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og Kultur ikke udelukkende er et kronologisk opbygget historiefag, men også et kursus i forskellige hovedtemaer der trækker tråde på tværs af tid og geografi. Det kan f.eks. handle om nationalstaternes opståen og eksistensgrundlag, de forskellige sprogs historie og indbyrdes påvirkninger, kommunismens forbrydelser eller Øst- og Sydøsteuropas aktuelle forhold til Vesten og EU. Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og kultur er et spændende og udfordrende kursus der er med til at cementere det faglige og sociale fællesskab på vores afdeling, og erfaringen viser at bølgerne godt kan gå højt når man anskuer og diskuterer historien og kulturen fra vores ofte meget forskellige udgangspunkter! Både det områdespecifikke historiekursus og Øst- og Sydøsteuropas Generelle Historie og Kultur bestås ved deltagelse i en mundtlig eksamen, hvor eksamensspørgsmålet har karakter af et overordnet emne eller spørgsmål som det følgelig er op til eksaminanden at disponere og præsentere med udgangspunkt i pensum. Der gives 30 minutters forberedelsestid og 30 minutters eksamination, og eksamen bedømmes med 7-trinsskalaen. I begyndelsen af uddannelsen ligger teksternes indhold på de forskellige sprog- og historiekurser langt fra hinanden, men efterhånden som du kommer videre på studiet vil de sproglige og de historiske/kulturelle/samfundsvidenskabelige dele af uddannelsen blive kædet mere og mere sammen, så du hen imod slutningen af din bacheloruddannelse både på dansk og det studerede sprog kan læse tekster om og redegøre for samfundshistoriske, identitetshistoriske, kultur- og litteraturhistoriske emner. Tagterrassen på 3. sal i bygning 10 13

22 En mulig arbejdsuge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8-9 Propædeutik Propædeutik 9-10 Propædeutik Individuel forberedelse Propædeutik Propædeutik Propædeutik/Sproglab Studiegruppe propædeutik Propædeutik Studiegruppe historiefag Studiegruppe propædeutik Studiegruppe propædeutik Propædeutik Studiegruppe historiefag Studiegruppe propædeutik Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Individuel forberedelse Studiegruppe historiefag Historie, kultur, litteratur Historie, kultur, litteratur Individuel forberedelse Individuel forberedelse Evt. ekstracurriculære aktiviteter Historie, kultur, samfund Historie, kultur, samfund Individuel forberedelse Relevante nyheder på internettet. Eks. www. magasinetroest.dk Individuel forberedelse Individuel forberedelse Torsdagsbar Evt. ekstracurriculære aktiviteter/fælleskurser Individuel forberedelse Individuel forberedelse Torsdagsbar/filmaften Evt. ekstracurriculære aktiviteter/fælleskurser Individuel forberedelse Torsdagsbar/filmaften 14

23 Dyrkelsen af det store fællesskab Det sociale liv som studerende skal aldrig underkendes! Især på fag med relativt få studerende som vores har studiebaren været et godt springbræt til at mødes med medstuderende fra andre årgange, og som altid vil nogen vægte de festlige dyder højere end andre, hvor andre vil vægte snakke om studiet højere end andre. Som en gruppe på 4 tutorer, der alle har taget aktivt del i det sociale liv på studiet, kan vi bl.a. fremhæve, at det for os har givet gode muligheder for at inspirere hinanden til, hvordan man kan gribe tilværelsen an som KU-studerende, hvad man brænder for ved studiet, og også bare bruge de mere eller mindre basale sprogkundskaber, man mestrer, over et hurtigt skud vodka eller slivo, hvis man er til den slags! BARstionen er baren, som hver fredag holder fest for hele ToRS. I kan her blive bekendt med studerende på tværs af alle regioner mod øst under mere festlige rammer. Den er fortsat under udvikling og søger flere frivillige bartendere, så hvis I søger mere østeuropæiske indslag eller i det hele taget mere socialt liv kan vi kun anbefale jer at tage del i barudvalget. Fagcaféen er studieforeningen, som blev grundlagt for at styrke det sociale fællesskab lokalt på ØSØ. Den tager form af sporadiske foredrag, ekskursioner, fester, studiehjælpscafé m.m. Fagcaféen er et relativt nyt påfund, og mangler stadig at toppe, så vi opfordrer alle til at holde øjne og øre åbne for de arrangementer vi vil arrangere for alle. Hvis der er nogen spørgsmål mht. fagcaféen kan du henvende dig hos tutor Nikolai. #ØSØlivet2015 Det er naturligvis en balancegang, hvor meget det sociale skal fylde, og om det skal være i det lille tætte fællesskab med studiegruppen i privaten, eller det skal være på tværs af årgangene i vores studiebar eller andetsteds. For nogle årgange har det fyldt mere end andre, og hvis man skal sige noget om det, så har det været et gennemgående træk, at årgange med større socialt sammenhold klarer sig bedre i længden, også fagligt. På vores studier bliver fællesskabet udtrykt igennem BARstionen og Fagcaféen. 15

24 Lidt om dine tutorer Navn: Helena Alder: 21 år Hjemby: Hvidovre Semester: 3. semester på Balkan-studier Stjernetegn: Tyr Yndlingsfarve: Gul Navn: Jason Alder: 22 år Hjemby: Gentofte Semester: 5. semester på Grækenlands-studier. Stjernetegn: Stenbuk Yndlingsfarve: Grøn Yndlings-ting på KUA: Det må nok være den billige og gode kaffe. Hvad vil du være, når du bliver stor? Uha, der må jeg være dig svar skyldig. Hvad er fedt ved Østeuropa? Kulturen, musikken, landenes historie og bedst af alt maden! Hvad kan du bedst lide ved studiet? Det bedste ved studiet er helt klart det at møde så mange fede og forskellige personligheder som interesserer sig for de samme ting som mig selv. Derudover, det at man får muligheden for at lære et af de mange sprog. Fredagsbaren er heller ikke værst. ;) Hvad overraskede dig mest ved studiestart? Det overraskede mig allermest at der er så mange mennesker uden relation til Østeuropa der finder det interessant, det er fedt! Derudover kom det lidt som et chok at vi har så få timer. Yndlings-ting på KUA: Spandevis af kaffe og søde medstuderende. Hvad vil du være, når du bliver stor? En Balkan-dansende ekspert i Østeuropa. Senere danser jeg videre på journalistik. Hvad er fedt ved Østeuropa? Kulturene, menneskerne, musikken og ikke mindst temperamentet. Hvad kan du bedst lide ved studiet? Mine medstuderende og det sammenhold vi har indbyrdes både i form af kærlighed til vores fag, men også i form af den støtte vi giver hinanden. Hvad overraskede dig mest ved studiestart? Atmosfæren på KUA og holdene imellem Det var dejligt at mærke at alle var i samme båd, når det kom til UNI-livet. Hvordan fedter man bedst for dig? Mad. Helt sikkert med mad... Hvordan fedter man bedst for dig? Humor, vin og godt humør! 16

25 Navn: Milica Lecic (Milla, Mica, Mills, Milichojka, Serbian Slasher, Nja- nji) Alder: 26 år Hjemby: Pozarevac, Serbien Semester: 5. semester på russisk. Stjernetegn: Tvilling Yndlingsfarve: Såårt. Med dobbelt å. Yndlings-ting på KUA: At intet er FOR østeuropæisk. Og rygepauserne. Og studievejlederen. Og kaffen. Hvad vil du være, når du bliver stor? Korrespondent. (Kliché!) Men jeg er uddannet journalist, så Østeuropa bliver forhåbentligt en form for speciale for mig Hvad er fedt ved Østeuropa? Musikken, mentaliteten, kulturen. Og at det altid er ekstremt. Og så er jeg født og opvokset i Serbien, så det giver en ekstra dimension. Hvad kan du bedst lide ved studiet? At vi er en masse (meget) forskellige mennesker, der interesserer sig for noget, der er meget specifikt. At vi kan danse og gå amok til Bregovic og drikke sljivovica sammen. Hvad overraskede dig mest ved studiestart? At vi var så forskellige. Jeg havde på det tidspunkt kun været i København i to døgn, og min største frygt var, at jeg ville møde 40 unge københavnere, der netop havde afsluttet gymnasiet. Sådan var det slet ikke. Fra første dag fandt jeg ud af, at jeg skulle bruge de næste mange år af mit liv med de skønneste folk. Hvordan fedter man bedst for dig? Øl. Altid øl. Navn: Nikolai, Коля Alder: 23 år Hjemby: Københagen Semester: 3. semester, russisk. Stjernetegn: Skorpion Yndlingsfarve: Blå... Nej, vent!... Rød... Blårød, måske? Er det en farve? Yndlings-ting på KUA: Kaffen, den hyggelige atmosfære og vores smækre undervisere. #fedtersletikke Hvad vil du være, når du bliver stor? Meget stor. Håber på at kunne arbejde med Rusland og russere generelt, men jeg nærer også et bankende hjerte for det nordiske fællesskab og samarbejde, så et job der ville kunne kombinere de to ting ville være drømmen. Måske hos nordisk råd? Hvad er fedt ved Østeuropa? Følelsen af det velkendte, men dog mystiske og anderledes. De slaviske sprog er efter min mening de smukkeste i verden, og så gemmer Østeuropa på en enorm kulturskat frit for alle der tør se nærmere. Hvad kan du bedst lide ved studiet? Jeg startede studiet med en forventning om, at historien, politikken og kulturen var de ting som ville bide sig mest fast i mig, men sprogundervisningen i russisk er helt fantastisk! De både personligt og fagligt engagerede undervisere gør et fænomenalt arbejde for kultivere og inspirere ens interesse for faget, og så løber caféen aldrig tør for kaffe. Hvad overraskede dig mest vedstudiestart? Hvor blid og let overgangen fra gymnasie til universitet var. Jeg havde forventet et enormt spring i forventningen til vores præstation og arbejde, men fandt hurtigt ud af, at der bliver taget hånd om en. Selvom forventningerne faktisk er højere, så bliver du hurtigt indfaset i det nye studiemiljø. Hvordan fedter man bedst for dig? Lange gåture på stranden, rygmassage eller øl og vodka. Vælg selv hvad der passer dig bedst. 17

26 Nyttige internetadresser Kontakt Studiestartshjemmeside Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Ny på Humaniora ToRS instituthjemmeside Det humanistiske fakultetsbibliotek Københavns Universitet - Vejledning Balkan uddannelsesside Polsk uddannelsesside Russisk uddannelsesside Grækenlandsstudier uddannelsesside SU Studenterrådet Handicappede Studerende & Kandidater (HSK) arrangementer/2010/studiestart/studieliv-ku/support-til-studerende-med-handicap/ Københavns Universitets Internationale Kontor Studenterhuset Tutorerne om studiestart og introdage: Nikolai Kyed Hansen Tlf: Mail: bluefoz@hotmail.com Milica Lecic Tlf: Mail: milicamillalecic@gmail.com Helena-Olivia Bech Juric Tlf: Mail: helena_bech@hotmail.com Jason Møller Tuxen Tlf: Mail: jason.moller.tuxen@hotmail.com Studievejleder for Øst- og Sydøsteuropa: Thomas Rasmussen Njalsgade 140, Bygning sal, lokale Tlf oesteur.studvejl@hum.ku.dk Se for studievejledningens åbningstider.