Datavarehuset - et redskab til udvikling

Transkript

1 Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse i forhold til at etablere viden og skabe rum for forbedringer af trivslen. Eksemplet vil være udformet som en guide, der gennemgår, hvordan Datavarehuset kan bruges til at få viden om den generelle trivsel, trivslen opdelt efter køn og/eller klassetrin og endelig konkrete trivselsområder/-indikatorer (f.eks. den faglige trivsel og den sociale trivsel) på skoleniveau. Der vil løbende være vejledning i, hvordan man i praksis bruger Datavarehuset til at fremskaffe de omtalte data. Den generelle trivsel et middel og mål til fremme af elevernes trivsel For at tilgå Datavarehuset benyttes følgende link: Figur 1 Trivselsdata for de enkelte skoler og på mere aggregeret niveau findes ved at klikke på Grundskolen og dernæst på Trivsel under Åbenhedsinitiativet i venstre side (se figur 1). For først at få et generelt billede af, hvordan trivslen er på en given skole, kan man først klikke på trivsels-dashboardet Generel skoletrivsel under overskriften klasse (se figur 2). 1

2 Figur 2 Efter at have valgt dette dashboard vælges nu den skole, man er interesseret i ved først at selektere region og dernæst kommune samt skole. Når dette er gjort, bliver man præsenteret for nedenstående dashboard. Hvis man er interesseret i data på kommune- eller regionsniveau kan man blot undlade at vælge hhv. skole eller kommune. 2

3 Figur 3 Dette dashboard giver en lang række informationer. For det første vises fordelingen af elevernes generelle trivsel på en skala fra 1-5 (hvor 5 er bedst). Her kan man se, hvor stor en andel af eleverne på den pågældende skole, der har en trivsel på mellem henholdsvis 1-2; 2,1-3; 3,1-4 og 4,1-5. Ved at sammenholde denne information med kommunetallet og landstallet, som står nedenunder, kan man se, om trivslen er høj sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet for den generelle trivsel. Skolen, der indgår i eksemplet, har en større andel elever med lav generel trivsel (1-3) og en mindre andel med høj generel trivsel (3,1-5) end kommune- og landsgennemsnittet. Den pågældende skole har 11,9 % elever med en trivsel på mellem 1 og 3. På landsplan er denne andel på 7 %, hvilket fremgår af landstallet i dashboardet. Trivsel opdelt efter skoleår, klasse og køn I venstre side kan man vælge at se trivslen for et bestemt skoleår, klassetrin og/eller køn. Ved at sammenligne forskellige skoleår kan man se, hvordan udviklingen i den generelle trivsel har været. Nedenfor (i figur 4) ses den generelle trivsel på den givne skole for skoleåret 2014/2015, mens figur 5 viser det samme for skoleåret 2015/

4 Figur 4 Figur 5 Ved at sammenligne de to figurer ses det, at der er 1,5 procentpoint flere, der har et generelt trivselsniveau på mellem 1-3. Samtidig er der også sket en stigning i andelen med den allerhøjeste generelle trivselsscore (4,1-5) på 1,8 procentpoint. 4

5 Således kan det konkluderes, at der er flere elever, der hhv. har meget høj og meget lav trivsel. For at få et mere nuanceret billede kan man undersøge, om der er forskel på trivslen på tværs af køn og klassetrin. På figur 4 ses det, hvordan man i højre side har mulighed for at vælge køn og klassetrin. Via denne funktion kan man se, om der er nogle bestemte klassetrin, der har en dårlig trivsel. Ligeledes kan det ses, om der er stor forskel i drenge og pigers trivsel. Som eksempel kunne man via dette værktøj sammenligne trivslen for mellemtrinet og udskolingen. Ved at holde Ctrl nede kan man vælge flere klassetrin på en gang. Figur 6 og 7 viser, hvordan trivslen er for hhv. mellemtrinet og udskolingen på den pågældende skole. Figur 6 5

6 Figur 7 På skolen, som indgår i dette eksempel, er trivslen markant højere blandt udskolingseleverne end hos eleverne på mellemtrinet. For skoleledelser og lign. kan dette bruges som et redskab til at definere hvilke grupper, der skal i fokus i indsatser til forbedring af trivslen. 6