Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro August 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro August 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Pia Caspersen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI NIRAS A/S Bavnehøjvej 12 Postboks 122 DK-6701 Esbjerg V Telefon Telefax niras@niras.dk Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: V_A Dato: Forfatter: Lone Godske og Christian Damgaard Andersen Kvalitetskontrol: Lene Aalbæk Jepsen Godkendt af: Lene Larsen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI Sag nr. og filnavn: \\esbkfs01\data\sag\212\788\project\07 mgk v_a\bjergvej 8 v_a.docx - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Dette forslag til miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Bjergvej 8 i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 17. juli til den 7. august I forbindelse med den offentlige høring er der alene kommet bemærkninger fra ansøger og ansøgers konsulent. De indkomne bemærkninger og Esbjerg Kommunes vurdering heraf, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 145 malkekøer, 115 kvier/stude (6-27 mdr.), 40 småkalve (0-6 mdr.) og 75 ungtyre ( kg) til 320 malkekøer, 13 kvier/stude (23-24 mdr.), 20 småkalve (0-1,5 mdr.), 34 småkalve (1,5-4 mdr.) og 160 tyrekalve (40-60 kg). Dette svarer til en udvidelse fra 290,35 dyreenheder til 457,97 dyreenheder. Etablering af kostald på ca m 2 øst for den eksisterende kostald. Etablering af mellembygning på ca. 132 m² mellem kostaldene Etablering af gyllebeholder på ca m 3 sydvest for eksisterende gyllebeholder. Etablering af plansilo på ca. 750 m² i forlængelse af eksisterende plansiloanlæg. Etablering af befæstet areal på ca m² mellem plansiloer og foderlade. Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 3 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der meddeles dispensation til placering af ny gyllebeholder på ca m³ ved eksisterende gyllebeholder i en afstand af ca. 16 m til vandløbet Nørrekjær-slag- Sønderenge. Dispensationen meddeles efter 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Samtidig meddeles dispensation til placering af den nye gyllebeholder (S) ca. 25 m fra naboskel og den nye kostald (T, jf. kort 2) ca. 8 m fra naboskel. Dispensationerne meddeles efter 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro, matrikel nr. 183, 13g, 143b, 30d, 18q, 23e, 12an, 12am og 143a, Vilslev By, Vilslev. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Nikolai Jørgensen, Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro. 5

6 Forudsætninger og vilkår Esbjerg Kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr Antal producerede dyr DE Malkeko, tung race, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal m. skrabning hver 4. time) ,78 Mælkeydelse kg pr. ko. Malkeko, tung race, Dybstrøelse (hele arealet) ,37 Mælkeydelse kg pr. ko. Kvie/stud, tung race (23-24 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 13 8,03 Småkalv, tung race (0-1,5 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 20 4,65 Småkalv, tung race (1,5-4 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 34 9,04 Tyrekalv, tung race (40-60 kg), Dybstrøelse (hele arealet) 160 2,09 I alt 457,97 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 457,97 dyreenheder. 3. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan dette antal DE ikke omlægges til forøget dyrehold. Hvis mælkeydelsen overstiger kg/ko, skal antallet af køer reduceres, så dyreenheder for malkekøerne ikke overstiger 434,2 DE. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises dokumentation for mælkeydelsen. Indretning og drift 4. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 5. Husdyrbruget og dets omgivelser skal renholdes, så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 6

7 Husdyrgødning og ensilage 6. Andelen af dybstrøelse, som udspredes på marken direkte fra stalden, skal min. være 68 %. 7. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lignende skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 8. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Der skal etableres en jordvold mellem gyllebeholderne og vandløbet Nørrekjær-slag-Sønderenge. Jordvolden skal etableres inden den nye gyllebeholder tages i brug, dog senest 6 måneder efter udnyttelse af godkendelsen er påbegyndt. 10. Volden skal mindst kunne tilbageholde den del gylle, der er beliggende over terræn fra den af de to beholdere, der har det største volumen over terræn. 11. Volden må ikke være gennemtrængelig for gylle og den skal kunne modstå tryk som følge af et udslip fra gyllebeholderen. 12. Volden skal være stabil i forhold til vejrlig. 13. Der skal være mulighed for at opsamle gyllen ved et evt. uheld med gylleudslip. Energi- og vandforbrug 14. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 15. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 16. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. Råvarer og hjælpestoffer 17. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 7

8 18. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 19. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 20. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 21. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 22. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 23. Gyllebeholder med m³ opbevaringskapacitet skal have fast overdækning. (Efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 24. I staldafsnit J (eksisterende kostald) skal der anvendes robotskraber. Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealer hver 4. time. Der skal anvendes robotskraber senest 3 måneder efter godkendelsen er taget i brug. 25. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Lugt 26. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Transport 27. Der må ikke foretages ændringer i de eksisterende adgangsforhold til ejendommen. 28. Udbringning af husdyrgødning med gyllevogn, som kræver kørsel gennem Vilslev, må ikke foretages på lørdage, samt på søn- og helligdage. 8

9 Støj 29. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 30. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 31. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 32. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. 33. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 34. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 9

10 Landskabelige værdier 35. Det eksisterende løvtræshegn mod vest skal forstærkes med 3 rækker hjemmehørende danske træer og buske iblandet 30 % Salix alba Saba jf. skitse på kort 5. Læhegnet skal være forstærket senest 31. december året efter byggeriet af enten ensilagesiloen eller gyllebeholderen er påbegyndt. 36. Jordvolden ved gyllebeholderne skal tilplantes med hjemmehørende danske træer og buske iblandet 30 % Salix alba Saba. Beplantningen skal etableres senest 31. december året efter jordvolden er etableret. 37. Der skal plantes en trærække bestående af 9 Salix alba Saba i størrelsen (stammeomkreds) øst for ny kostald. Målet med trærækken er at den skal udvikle sig til solitære fuldkronede træer der slører indsigten til gårdanlægget. Beplantning skal være etableret senest 31. december året efter byggeriet af den nye stald er påbegyndt. Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 38. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. 39. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 502,2 dyreenheder i kvæggødning pr. år svarende til 2,3 DE/ha/år. 40. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 502,2 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 41. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. 10

11 Sædskifte 42. Husdyrbrugets sædskifte skal tilrettelægges så betingelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 1 bilag 3 til stadighed overholdes. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt. Nitrat til overfladevand 43. Udover plantedirektoratets krav om efterafgrøder skal der på mindst 71 % af bedriftens udspredningsareal dyrkes roer, græs eller græsefterafgrøder, svarende til i alt 155 ha. Generelle vilkår Egenkontrol 44. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Opgørelse af dyreholdet på ejendommen skal for malkekøer, kvier og småkalve ske som et årsgennemsnit af antal dyr for hver enkelt dyreart på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. For tyrekalveproduktionen skal opgørelsen ske ud fra antal producerede dyr pr. år. Uheld 45. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 1 Bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 11

12 46. Der skal være mulighed for passage mellem den ny gyllebeholder og plansiloerne. Ophør 47. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 48. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor udnyttelse af godkendelsen påbegyndes. 49. Godkendelsen bortfalder såfremt udnyttelse af miljøgodkendelsen ikke er påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med påbegyndt udnyttelse menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 50. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 51. Udvidelse til 457,9 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 52. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidel- 12

13 sen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Sideløbende med nærværende miljøgodkendelse verserer en særskilt sag om tilladelse til udledning af overfladevand fra nybygninger til Nørrekjær-slag-Sønderenge. Overfladevand fra eksisterende bygninger ledes via grøft ligeledes til Nørrekjærslag-Sønderenge. Der er ikke taget stilling til udledningsmængden af tag- og overfladevand fra eksisterende byggeri. Der kan såfremt det viser sig nødvendigt pga. hydraulisk overbelastning af vandløbet, blive meddelt påbud om afhjælpende foranstaltninger. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 1. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 26. august 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: 13

14 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 23. september 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 14

15 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro. Her foretages en beskrivelse og vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Nikolai Jørgensen ønsker at udvide sin kvægbesætning på Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro fra 290,35 dyreenheder (DE) til 457,97 DE. Derudover ønskes at opføre en ny kostald på m², en mellembygning mellem kostaldene på ca. 132 m², en ny gyllebeholder på m³ samt etablering af en ny plansilo på 750 m² i forlængelse af eksisterende plansiloanlæg og etablering af befæstet areal på ca m² mellem plansiloer og foderlade. Kostalden og gyllebeholderen ønskes etableret inden for 2 år fra miljøgodkendelsen er meddelt, og plansiloen ønskes etableret inden for 4 år fra miljøgodkendelsen er meddelt, idet der er ikke er behov for plansiloen før. Desuden ønskes 5 år til at udvide dyreholdet til det ansøgte, da besætningen ønskes udvidet ved hjælp af dyr fra egen avl. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Bjergvej 8, 6771 Gredstedbro. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 3) er indsendt den Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Tidligere miljøgodkendelser Esbjerg Kommune har d. 28. september 2010 meddelt miljøgodkendelse til etablering af ny ungdyrsstald og udvidelse af kvægbesætningen på Bjergvej 8 til 220 køer, 220 kvier (6-27 mdr.), 63 småkalve (0 6 mdr.) og 120 tyrekalve (40 50 kg) svarende til i alt 437,3 dyreenheder. Denne godkendelse er imidlertid bortfaldet 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 15

16 som følge af, at det godkendte projekt, herunder etablering af ny stald, ikke blev udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Nærværende miljøgodkendelse meddeles således som en ny samlet godkendelse efter 12 stk. 3, da husdyrbrugets produktionsomfang overstiger 250 DE i nudrift. Godkendelsen meddeles således ikke som et tillæg til miljøgodkendelsen meddelt i september Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Vilslev Landområde i Esbjerg Kommuneplan , der er udlagt som et landbrugsområde i landzone. Placeringen af husdyrbruget fremgår af kort 1. Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget ligger ca. 3.1 km m fra eksisterende byzoneområde (Gredstedbro) og ca. 620 m fra nærmeste samlet bebyggelse og planlagt byzone (Vilslev). Nærmeste nabo Bjergvej 4 er beliggende ca. 85 m fra husdyrbruget og er med landbrugspligt. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Rørskiftevej 4, som ligger ca. 400 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder følgende afstandskrav i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. 16

17 Dispensation for afstandskrav til naboskel og vandløb Byggeriet af den nye kostald opfylder ikke afstandskravet på 30 m til naboskel. Der søges om dispensation til at placere stalden ca. 8 m fra skel (matr. nr. 141, Vilslev By, Vilslev). Der er ca. 90 m fra den nye kostald til bolig (Bjergvej 4) på nabomatriklen. Den nye gyllebeholder på m³ overholder ligeledes ikke afstandskravet på 30 m til skel (matr. nr. 17ah, Vilslev By, Vilslev). Der søges om dispensation til at placere gyllebeholderen ca. 25 m fra skel. Skellet er til åben mark (Bjergvej 5) og der ikke er boliger i nærheden. Den nye gyllebeholder overholder samtidig ikke afstandskravet på 100 m til åbne vandløb. Der søges om dispensation til at placere gyllebeholderen ved den eksisterende gyllebeholder på m³ i en afstand af ca. 16 m fra vandløbet Nørrekjær-slag-Sønderenge. Den eksisterende beholder er tilsvarende placeret ca. 16 m fra vandløbet. Der kan meddeles dispensation fra afstandskravene i husdyrlovens 8, hvor overholdelsen af afstandskravene ikke er muligt. En dispensation skal ledsages af vilkår der sikrer, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne. I det følgende er der foretaget en vurdering af, hvorvidt der er mulighed for alternative placeringer af gyllebeholderen og den nye kostald. Vurdering af alternative placeringer af gyllebeholder: Følgende mulige placeringer af den nye gyllebeholder er vurderet og sammenholdt med den ansøgte placering i forhold til risiko for væsentlig forurening og påvirkning af omgivelserne: Placering nord for den eksisterende kostald (bygning J) eller ny kostald (bygning T) på Bjergvej 8 (afstand hhv. ca. 40 og 60 m til Nørrekjær-slag- Sønderenge), se evt. kort 2. Placeringen forhindrer mulighederne for forlængelse af eksisterende staldbygninger mod nord på sigt, hvilket bryder med principperne om enkelthed og let genkendelighed af strukturer i et teknisk anlæg eller en bygningsmasse jf. landskabsanalysen i bilag 2. Placeringen udgør afstandsmæssig desuden ikke en væsentlig bedre placering end den ansøgte i forhold til vandløbet i tilfælde af lækage. Placering øst for den nye kostald (afstand ca. 90 m syd for Nørrekjærslag-Sønderenge), se evt. kort 2. Med denne placering vurderes beholderen at være til større gene for nabobeboelsen på Bjergvej 4 (afstand ca. 80 m) end den ansøgte placering. Afstandskravet på 100 m til vandløbet vil fortsat ikke være overholdt. Syd for ny kostald (afstand min. 135 m syd for Nørrekjær-slag- Sønderenge), se evt. kort 2. Med denne placering vurderes beholderen at være til større gene end den ansøgte for både nabobeboelsen på Bjergvej 4 (afstand ca. 70 m) og Bjergvej 8 (afstand ca. 35 m). Vest for gammel stald (bygning D) på Bjergvej 8 (afstand 100 m syd for Nørrekjær-slag-Sønderenge), se evt. kort 2. Denne placering udgør jf. landskabsanalysen i bilag 2 en uhensigtsmæssig placering, idet beholderen eksponeres unødigt til skade for det sårbare åbne landskab i marsken. 17

18 På baggrund af ovennævnte vurderes det, at ingen af de alternative placering af gyllebeholderen er at foretrække frem for det ansøgte og at er vanskeligt at placere gyllebeholderen, så alle afstandskrav er overholdt. Dispensation fra afstandskravet til naboskel vedrører skel til åben mark. Den ansøgte placering vurderes ikke at være til gene for de omkringboende, idet nærmeste beboelse er egen bolig på Bjergvej 8 i en afstand af ca. 140 m. Den ansøgte placering vurderes desuden ud fra et landskabeligt synspunkt at være den bedst mulige, idet gyllebeholderen placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, se afsnittet Landskab og kulturmiljø. Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at den ansøgte placering af gyllebeholderen er den mest hensigtsmæssige placering på ejendommen, og at der kan meddeles dispensation fra husdyrlovens afstandskrav til vandløbet Nørrekjær-slag- Sønderenge. For at sikre, at der ikke sker en øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne fastsættes der en række vilkår til gyllebeholderen, herunder bl.a. vilkår om etablering af en jordvold. Vilkårene er nærmere beskrevet i afsnittet om Driftsforstyrrelser og uheld. Alternativ placering af den nye kostald Det er ikke muligt at placere den nye kostald tættere på den eksisterende stald af hensyn til sikkerhed i forbindelse med brand og behovet for naturlig ventilation. En smallere og længere stald medfører uhensigtsmæssig logistik for både personale og dyr. Ud fra en samlet vurdering af de landskabelige forhold i området (jf. landskabsanalysen i bilag 2) vurderes den ansøgte placering af kostalden at være den bedst mulige. Der er ca. 90 m fra den nye kostald til bolig på nabomatriklen (Bjergvej 4). På baggrund af afstanden til nabobeboelsen, vurderer Esbjerg Kommune, at den ansøgte placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne og at der kan meddeles dispensation fra afstandskrav fra ny kostald til skel, jf. 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 18

19 Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Bjergvej 8 fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Malkeko, tung race, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) , ,78* ansøgt drift: skrabning hver 4. time Malkeko, tung race, Dybstrøelse (hele arealet) 5 6, ,37* Kvier/stude tung race (6-27 mdr.), Sengestald med spaltegulv 60 30, (kanal, bagskyl eller ringkanal) Kvie/stud, tung race (23-24 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) ,03 Kvie/stud, tung race (6-27 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 20 10, Kvie/stud, tung race (6-27 mdr.), Spaltegulvbokse 35 17, Småkalv, tung race (0-1,5 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 10 2, ,65 Småkalv, tung race (1,5-3 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 10 2, Småkalv, tung race (1,5-4 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) ,04 Småkalv, tung race (3-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 20 5, Ungtyr, tung race ( kg), Spaltegulvbokse 75 18, Tyrekalv, tung race ( kg) Dybstrøelse (hele arealet) 75 8, Tyrekalv, tung race (40-60 kg) Dybstrøelse (hele arealet) ,09 I alt 290,35 457,97 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 915 af ). *Mælkeydelse korrigeret til kg/årsko. Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 145 malkekøer af stor race, 150 kvier og 75 tyrekalve (op til 450 kg), jf. Ribe Amts afgørelse om ikke VVM-pligt meddelt den 10. september Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 263 køer og 56 kvier. Besætningslisten angiver, hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den er registreret. Den tilladte produktion er således overskredet. Produktionsfremgangen anses i dette tilfælde for uproblematisk og vil kunne lovliggøres med nærværende ansøgning om miljøgodkendelsen til en produktion på 457,97 dyreenheder. Der er i ansøgningen taget højde for mælkeydelsen i forhold til beregning af dyreenheder. Korrektionen for mælkeydelse i beregningen af DE er medtaget, da besætningen har en højere mælkeydelse end normen. For at sikre, at de ekstra dyreenheder som følge af mælkekorrektion ikke omsættes til køer, stilles der vilkår om, at nedgang i mælkeproduktionen ikke må omsættes til ekstra dyr. Årsagen hertil er, at disse ekstra dyreenheder for eksempel ikke indgår i lugtberegningerne fra ejendommen. Så længe der kun er tale om en øget mælkeydelse påvirker det kun beregningen af dyreenhederne. Der er endvidere stillet krav til dokumentation af, at den maksimale mælkeydelse ikke overskrides. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag en foderlade på ca. 882 m², en møddingsplads på 400 m², en teltoverdækket gyllebeholder på m³ og én på 760 m³. En gammel stald på ca. 750 m² ned og en anden gammel stald på 200 m² rives ned. Der gives 19

20 med denne godkendelse tilladelse til opførelse af en ny gyllebeholder på m³ samt ny kostald på m² med tilhørende mellembygning på ca. 132 m². Dertil kommer, at det udendørs plansiloanlæg (3 køresiloer) udvides med ca. 750 m² (én køresilo) og der anlægges et befæstet areal på ca m² mellem foderlade og plansiloanlægget. På ejendommen er der i dag, jf. BBR og oplysninger i ansøgningen, stalde med et samlet areal på ca m 2, hvoraf de 950 m² med denne godkendelse tages ud af drift og rives ned. Fremover vil der være et samlet staldareal på ca m² med opførsel af ny kostald på ca m² samt mellembygning på ca. 132 m². På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang A Gammel stald (rives ned) Ca. 750 m² B Gammel stald Ca. 208 m² C Foderlade Ca. 882 m² D Gammel stald (rives ned) Ca. 200 m² F Gyllebeholder Ca. 760 m³ G Gyllebeholder m³ H Møddingsplads Ca. 400 m² I 3 stk. plansiloer Ca m² J Kostald Ca m² M Stuehus Ca. 119 m² N 2 m randbelægning ved plansiloer Ca. 103 m² V Kalvevogn - P Befæstet areal ved kostald Ca. 420 m² L Ny plansilo Ca. 750 m² O Befæstet areal ved plansiloer og foderlade Ca m² S Ny gyllebeholder Ca m³ T Ny kostald Ca m² U Ny mellembygning Ca. 132 m² Tabel 2: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. 20

21 Kort 2: Situationsplan og skitse for placering af jordvold (rød streg) I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår om, at der i den eksisterende kostald, staldafsnit J (jf. kort 2), skal installeres robotskraber, der minimum hver 4. time foretager skrabninger i gangarealet. Dokumentation for drift og vedligehold skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. 21

22 Staldafsnit Eksisterende kostald (J) Ny kostald (T) Kalvevogn (V) Gl. stald til kalve (B) Dyreart Malkeko, tung race i ansøgt drift kg mælk pr. årsko Malkeko, tung race i ansøgt drift kg mælk pr. årsko Kvie/stud, tung race, mdr. Malkeko, tung race, kg mælk pr. årsko Kvie/stud, tung race, mdr. Tyrekalve, tung race, i nudrift kg, i ansøgt drift kg Småkalv, tung race, 0-1½ mdr. Småkalv, tung race, i nudrift 3-6 mdr., i ansøgt drift 1½-4 mdr. Kvie, stud, tung race, mdr. Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sengestald med spaltegulv Sengestald med spal- (kanal, bagskyl tegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) eller ringkanal), skrabning hver 4. time 5 5 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) 60 0 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) 35 0 Spaltegulvbokse - Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Gl. ungdyrsstald (A) fjernes Kalvestald (D) nedlægges Ungtyre, tung race, kg. Kvie, stud, tung race, mdr. Småkalve, tung race, 1½-3 mdr Spaltegulvbokse Dybstrøelse (hele arealet) 10 0 Dybstrøelse (hele arealet) Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Foder Ensilageopbevaring finder sted i plansiloanlæggene (staldafsnit I og L jf. kort 2), der har afløb til gyllebeholder. Plansiloarealet er ca m 2 og udvides med ca. 750 m 2, således at det samlede plansiloareal i ansøgt drift bliver ca m 2. Derudover er der i foderladen (C) en indendørs plansilo. I nudrift opbevares ca FE i udendørsplansilo (I) og FE i plansiloen i foderladen (C). I ansøgt drift forventes det udendørs ensilageoplag at stige med FE grundet den nye plansilo (L). Kommunen vurderer, at etableringen af en ny ensilagesilo, giver mindre påvirkning af omgivelserne, sammenlignet med opbevaring af ensilage i marken. Der stilles

23 vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på m 3 Gyllebeholder på 760 m 3 Flydende husdyrgødning m 3 Ny gyllebeholder på m 3 Kanaler på 920 m 3 Dybstrøelse t Møddingplads med kapacitet på 400 t Herudover opbevaring i markstak Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og rengøringsvand (184 m³) der ledes til gyllebeholderen. Derudover ledes overfladevand fra møddingspladsen (160 m³), ensilagepladsen (1.925 m 3 ) og befæstet areal (1.330 m³) til gyllebeholderen. Med de eksisterende opbevaringsanlæg svarer opbevaringskapaciteten til 9,7 måneder. Opbevaringskapaciteten øges med m 3 i forbindelse med byggeriet af den nye gyllebeholder. Når den nye gyllebeholder er bygget, overvejer ansøger at tage den eksisterende beholder på 760 m 3 ud af drift. Disse ændringer vil medføre en samlet opbevaringskapacitet på ca. 15 måneder. Husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Dybstrøelsen opbevares dels på møddingspladsen og dels i markstakke. Der produceres årligt ca tons dybstrøelse, svarende til ca m³. Der er 400 tons opbevaringskapacitet på møddingpladsen, som benyttes til fast møg og krybbeaffald, der ikke har mere end 30 % tørstofindhold. Den producerede dybstrøelse, der ikke køres direkte ud fra staldene og pløjes ned, opbevares i markstak, hvor kapaciteten kan betragtes som ubegrænset. 68 % af dybstrøelsen udbringes direkte fra stald til nedpløjning, hvilket svarer til 3 % mere end de 65 %, der er standard for produktionsmetoden. Der stilles vilkår til andelen af dybstrøelse, der køres direkte ud. Oplag af kompost i marken skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter krav til placering og overdækning af markstakke samt førelse af logbog. Oplag af kompost i marken vurderes at være tilstrækkelig reguleret ved reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der fastsættes ikke yderligere vilkår hertil. 3 Bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 23

24 Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 110,85 ha ejet areal og 107,50 ha forpagtet areal. Der er ingen aftalearealer. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. Bjergvej 8 Kort 3: Udbringningsarealer Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Husdyrproduktion på Bjergvej 8 udgør i alt 457,97 DE. Der modtages eller afsættes ikke husdyrgødning. I ansøgningsskemaet er der indregnet en fiktiv mængde modtaget husdyrgødning svarende til 44,20 DE, så der samlet udbringes 2,3 DE/ha på udbringningsarealerne. Beregningerne i ansøgningssystemet viser således en worst-case situation med hensyn til udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Mængden af husdyrgødning, der skal udbringes fra Bjergvej 8 og størrelsen af det areal, der er til rådighed for udbringningen, fremgår af tabel 5. 24

25 Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 457,97 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden bedrift (fiktiv gødning for at fylde udbringningsarealerne op til 2,3 DE pr. ha.) 44,20 Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter - Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) - Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer - Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet - Antal DE leveret til biogasanlæg - Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 502,16 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 110,85 Forpagtet areal 107,50 Aftalearealer 0 Udbringningsareal i alt 218,35 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift og fra bedrifter, som indgår i teknisk produktionsmæssig sammenhæng med Bjergvej 8, udbringes i en mængde svarende til 2,3 DE/ha på egne og forpagtede arealer under forudsætning af, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3 overholdes. Den på Bjergvej 8 producerede husdyrgødning svarende til 457,97 DE, må således udbringes med 2,3 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 199,12 ha. Esbjerg Kommune stiller vilkår om, at hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P, og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 502,2 DE/år. Der er på en række af udbringningsarealerne krav om en gødnings- og dyrkningsfri bræmme på minimum 10 m jf. randzoneloven 4. Der er tegnet udenom de gødningsog dyrkningsfrie bræmmer i it-ansøgningen. Det samlede randzoneareal udgør i alt ca. 1,7 ha. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. 4 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner 25

26 Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og fremgår af tabel 6. vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift Forbrug El Vand Tabel 6: Energi- og vandforbrug Nudrift Ansøgt kwh kwh m m 3 Bedriften forsynes med vand fra Vilslev Vandværk. Vandforbruget på m 3 fordeler sig på m 3 drikkevand, 56 m 3 drikkevandsspild, m 3 til rengøring af malkeanlæg og stalde. I forhold til vanding af afgrøder foregår der indvinding fra 3 boringer. Bedriften har markvandingstilladelse på i alt m 3 fordelt på DGU nr ( m³/år), DGU nr ( m³/år) og DGU nr ( m³/år). Stigningerne i el- og vandforbrug udgør henholdsvis 32 % og 24 %. Disse tal skal ses i relation til, at antal dyreenheder stiger med 58 % og derfor vil medføre en stor stigning i el- og vandforbruget. Dertil kommer, at der udvides med ca m² stald. Dette areal medfører en stor stigning i vand til rengøring af stalde samt el-forbrug. Stigningen i antallet af malkekøer på ejendommen vil ligeledes medføre en stigning i elforbruget grundet malkning, men der opnås en mere rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører et mindre energi- og place- forbrug pr. ko. Af vandbesparende foranstaltninger anvendes drikkekar, som er udformet ret, så unødig vandspild undgås og i forbindelse med rengøring iblødsættes stalde- af stalde ca. ne for at mindske forbrug af vaskevand. Der foretages hovedrengøring 1 gang årligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Esbjerg Kommune stiller vilkår om, at drikkevands- Af el besparende foranstaltninger anvendes dagslysstyrret lys i stalden, hvilket systemet skal drives og vedligeholdes således, at unødigt spild undgås. betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Udendørs be- energiforbrug undgås. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor lysning har dels bevægelsessensor dels dagslysstyring, hvorved unødvendigt ikke energiforbrug til dette. Dog er der lidt mekanisk ventilering af kalvestal- samt den. Vand fra mælkenedkøling genanvendes til opvarmning af stuehuset, opvarmning af brugsvand i stuehus og driftsbygninger. Der er redegjort nærmeree for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst til- ligger inden- gængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser for rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og proforbruget af duktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Forbruget af dieselolie forventes at stige fra l til l pr. år., primært som følge af et øget antal transporter med foder og gødning. 26

27 Dieselolie opbevares i en liter dieselolietank fra år Tanken er placeret på fast gulv uden afløb i foderladen (staldafsnit C jf. kort 2). Der opbevares ikke kemikalier på ejendommen, da maskinstationen udfører sprøjteopgaver på bedriftens arealer. Der opbevares ligeledes ikke handelsgødning på husdyrbruget. For at imødegå påvirkning af omgivelserne stilles vilkår til drift af olietanke og håndtering af olie- og kemikalieprodukter. Det vurderes herefter, at husdyrbruget har foretaget relevante foranstaltninger til begrænsning af forbrug af råvarer og hjælpestoffer, og at det ikke er relevant at stille yderligere vilkår. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepærer, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggematerialer). I tilfælde af medicinrester opbevares de i staldkontoret i det sydøstlige hjørne af kostalden (Staldafsnit J jf. kort 2) og bortskaffes via dyrlægen. Det samme er gældende for medicinemballage og kanyler. Dagrenovation fra husholdning opbevares i container og tømmes hver anden uge af privat transportør. Der er ikke dagrenovation i forbindelse med produktionen. Forbrændingsegnet affald opbevares i 8 m³ container og tømmes 3-4 gange pr. år efter aftale med privat transportør. I tilfælde af ikke forbrændingsegnet affald bortskaffes dette til genbrugsstation. Der opbevares ikke kemikalier på ejendommen, da maskinstationen udfører sprøjteopgaver på bedriftens arealer. Spildolie opbevares i 200 l tromle i foderladen (C), og vurderes at udgøre l årligt, der sammen med oliefiltre bortskaffes til maskinhandler. Døde dyr placeres på østsiden af indkørslen, hvor de ligger i skygge af træer. Dyrene afhentes af DAKA. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. 27

28 Spildevand Sanitært spildevand fra eksisterende kostald (Staldafsnit J jf. kort 2) ledes til trixtank i gårdspladsen, hvor det samles med spildevand fra stuehuset. Herfra ledes det til sivedræn. Afløbsplan er vedlagt som bilag 4. Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca. 992 m³ rengøringsvand og drikkevandsspild, som er inkluderet i normproduktionen af gylle. Derudover ledes ca. 184 m 3 øvrig rengørings- og vaskevand til gyllebeholdere sammen med ca. 160 m 3 overfladevand fra møddingspladsen, ca m 3 overfladevand fra plansiloer og ca m³ fra befæstede arealer. Ca. 890 m³ tagvand, primært fra bygning C, B og M, ledes i dag til lukket grøft sydvest for ejendommen, imens tagvand (3.790 m 3 ) fra kostalden (J) og overfladevand (294 m 3 ) fra befæstet areal foran stalde (P) ledes til vandløb (Nørrekjær-slag-Sønderenge) nord for anlægget. Dette udgør i alt ca m³. Sideløbende med nærværende sag verserer en særskilt sag om tilladelse til nedsivning af tagvand fra ny kostald og mellembygningen (U og T). Der stilles ingen vilkår i relation hertil i nærværende miljøgodkendelse, da disse stilles i udledningstilladelsen. Afløbsplan for nedsivning af tagvand fra nybygningerne fremgår af bilag 4. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Gyllen i tankene omrøres kun forud for udbringning. Gylle pumpes ca. en gang ugentligt fra fortank til beholdere. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af gyllebeholderne. 28

29 Flydende husdyrgødning nedfældes eller slangeudlægges på alle arealer og udbringning foretages af maskinstationen. En mindre del af udbringningsarealerne grænser op til boligområde ved Vilslev. Idet Vilslev ikke er udlagt som hverken byzone eller beboelsesområde i lokalplan er udbringningen på disse arealer ikke reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om, at gødning ikke må udbringes lørdag og søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone og boligområde i landzonen. Alle stalde er naturligt ventileret. Der forventes ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand, der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse med udvidelsen på Bjergvej 8, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Ukorrigeret geneafstand jf. ansøgningsskemaet Aktuel afstand Mindste afstand til områdetype jf. ansøgningsskemaet Byzone 300,47 670,51 Samlet bebyggelse 202,38 696,94 Enkelt bolig 89,98 439,25 Tabel 7: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Bjergvej 8 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Rørskiftevej 4. Genekriteriet skal samtidig overholdes i forhold til nærmeste samlet bebyggelse og byzone, i begge tilfælde Vilslev. Vilslev er udpeget til fremtidig byzone i Kommuneplan Det vurderes, at der ikke vil være problemer med lugt til de enkelte områdetyper, idet resultatet af lugtberegningen viser, at genekriteriet er overholdt til de enkelte områdetyper. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre 29

30 lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, staldventilation, støj fra transporter, mv. Der malkes to gange dagligt, men der forekommer ikke støj i forbindelse hermed, da motorer og pumpe er placeret i støjsikret rum. Al ventilation er naturlig, og derfor ikke forbundet med støj. Støj i forbindelse med blanding af foder kan forekomme. Der foretages blanding af foder daglig i tidsrummet kl med en maksimal varighed af 1,5 timer pr. dag. Blanding af foderet foregår ved plansiloanlæggene og foderladen, hvilket ikke er beliggende i umiddelbar nærhed til naboer og vurderes derfor ikke at være til væsentlig gene. Endvidere forekommer støj fra transporter. Der bliver hentet mælk hver anden dag, foder leveres ca. hver anden uge. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Indkøbt foder Grovfoder Dieselolie Udbringning af husdyrgødning Afhentning af mælk Ind- og udlevering af dyr Døde dyr Affald I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Bjergvej 8. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 780 til ca dvs. en stigning på 482 transporter (62 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og et større foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transporter foregår normalt i dagtimerne på hverdage, dog kan afhentning af mælk ske hele døgnet. I højsæsonen for udbringning af husdyrgødning og bjærgning af grovfoder kan kørsel udenfor normalt arbejdstid forekomme. Der er tilkørsel til ejendommen fra Bjergvej. Denne indkørsel ligger syd for driftsbygningerne og øst for stuehuset. Via denne foregår al til- og frakørsel af foder, brændstof, afhentning af mælk, afhentning af gylle, afhentning af døde dyr, affald etc. Indkørslen er beliggende ca. 100 m vest for nærmeste beboelse, Bjergvej 5, og dermed ikke i umiddelbar nærhed af naboer. Den interne transportvej til og fra de store gyllebeholdere ændres fra nudrift til ansøgt drift, idet mellembygningen forhindrer transporter mellem ny og eksisterende kostald. I stedet benyttes vejen mellem eksisterende kostald og plansiloanlægget. 30

31 Det vurderes samlet set, at der ikke er naboer, der vil blive generet af støj fra tilog frakørsler til Bjergvej 8. Markvejen nord for driftsbygningerne vil blive brugt til at køre til marker nord for ejendommen. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort 4. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. Bjergvej 8 Vilslev Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Hovedparten af transporterne til ejede og forpagtede arealer foregår via interne markveje, hvor der ikke passeres enkeltboliger. Transporter med husdyrgødning til ejede og forpagtede arealer sydvest og syd for husdyrbruget foregår via Bjergvej og Rørskiftevej samt Sønderengevej. Der vil forekomme ca. 160 transporter pr. år med husdyrgødning til disse arealer, og der passeres på ruten ca. 12 enkeltboliger i yderkanten af Vilslev, der er samlet bebyggelse i landzone og har status som fremtidig byzone. Transporter med husdyrgødning foregår vha. traktortrukken vogn. For at mindske generne for beboerne i Vilslev er der i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at udbringning af husdyrgødning med gyllevogn, som kræver kørsel gennem boligområder, ikke må foretages på lørdage, samt på søn- og helligdage. De resterende transporterne sker på asfalterede veje i det åbne land. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og disse transporter vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land 31

32 I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Esbjerg Kommune vurderer, at de eksisterende adgangsforhold til ejendommen skal bevares som de er, og der stilles derfor vilkår om at disse ikke må ændres. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Der tilstræbes en generel god staldhygiejne. Foder opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tiltrækning og opformering af skadedyr. En fornuftig gødningshåndtering og generel god staldhygiejne, hvor gødningsog foderrester fjernes løbende, sikrer at problemer med fluer minimeres. Der er aftale med privat firma om skadedyrssikring af bedriften. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer og skadedyr skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Der vil være lysstyring af både indendørs som udendørs lys. Der vil dog kun forekomme oplysning udendørs, når der er aktivitet på bedriften. Der er to udendørs lamper på gavlen af kostalden (staldafsnit J jf. kort 2). En dagslysstyret, som kun bliver tændt, hvis der er behov for det om vinteren/natten, og en sensorstyret lampe i forbindelse med mælkeudleveringen fra tankrummet. Der vil blive tale om en tilsvarende belysning på den nyekostald (T). Der er etableret dagslys styring i staldene døgnet rundt, dog med reduceret mængde om natten (natsænkning). Der er hegn mellem ejendommen og nærmeste nabo på Bjergvej 4, der bevirker at lyspåvirkningen fra staldene reduceres. 32

33 Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at lys skal være slukket, når det ikke er påkrævet af produktionsmæssige eller dyrevelfærdsmæssige årsager. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Dieselolie opbevares i olietank, der er placeret på betongulv uden afløb i foderladen (bygningsafsnit C jf. kort 2). Evt. spild af dieselolie opsamles med savsmuld og bortskaffes som farligt affald til kommunal foranstaltning. Påfyldning af dieselolie på traktorer sker på befæstet areal / areal med fast gulv, hvor det er muligt at opsamle evt. spild. Beholderen på m³ er opført i Da afstanden til åbent vandløb er mindre end 100 m skal beholderen jf. 9 stk. 2 i bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft kontrolleres minimum hvert 5 år af en autoriseret kontrollant for styrke og tæthed. Den ansøgte gyllebeholder vil være omfattet af samme krav. Beholderen på 760 m³ er opført i 1988, og er senest kontrolleret i 2009 og nedrives umiddelbart efter den nye gyllebeholder er opført dvs. forventeligt i Da beholderen er beliggende ca. 116 m fra det åbne vandløb mod NV, er denne omfattet af 10 års beholderkontrolordningen jf. ovennævnte bekendtgørelse. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Placering af ny gyllebeholder Den nye gyllebeholder ønskes placeret ved siden af den eksisterende m³ gyllebeholder i en afstand af ca. 16 m fra vandløbet Nørrekjær-slag-Sønderenge. Den nye gyllebeholder overholder med den ansøgte placering ikke afstandskravet på 100 m til åbne vandløb jf. 6 stk. 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen 5, og der ansøges derfor om dispensation fra afstandskravet. Der kan meddeles dispensation fra afstandskravet jf. husdyrlovens 8, hvor overholdelse af afstanden ikke er mulig. En dispensation skal ledsages af vilkår, der sikrer, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne. I afsnittet om husdyrbrugets beliggenhed er der foretaget en nærmere vurdering af alternative placeringer. Det er vurderet, at den ansøgte placering ud fra en samlet vurdering er den bedst mulige placering og at der kan dispenseres fra afstandskravet. I det følgende er der foretaget en vurdering af, om der er behov for særlige vilkår til at sikre, at dispensationen ikke medfører risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne. Risiko for forurening eller gener for omgivelserne I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en række krav til sikring af 5 Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 33

34 gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 meter fra et vandløb eller en sø (større end 100 m²) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsystem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Beholdere, der samtidig er beliggende i et risikoområde, skal desuden have etableret en beholderbarriere, evt. i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen defineres et risikoområde som et område, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløbet. Den nye gyllebeholder på m³ er beliggende mindre end 100 m fra Nørrekjærslag-Sønderenge og beholderen omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om etablering af alarmsystem. Den eksisterende beholder er omfattet af samme krav om alarmsystem. På baggrund af lokale højdekurver er det vurderet, at terrænet ikke hælder mere end 6 grader mod vandløbet. Beholderne er dermed ikke omfattet af krav om beholderbarrierer jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Da både den nye og den eksisterende gyllebeholder er placeret meget tæt på vandløbet vurderer Esbjerg Kommune, at der vil være en overhængende risiko for forurening af vandløbet i tilfælde af større lækage eller uheld i forbindelse med pumpning af gylle. For at minimere risikoen for forurening af vandløbet stilles der i miljøgodkendelsen følgende vilkår: Der skal etableres en jordvold mellem gyllebeholderne og vandløbet Nørrekjær-slag-Sønderenge, som skitseret på kort 2. Volden skal mindst kunne tilbageholde den del gylle, der er beliggende over terræn fra den af de to beholdere, der har det største volumen over terræn. Volden må ikke være gennemtrængelig for gylle og den skal kunne modstå tryk som følge af et udslip fra en af gyllebeholderne. Volden skal være stabil i forhold til vejrlig. Der skal være mulighed for at opsamle gyllen ved et evt. uheld med gylleudslip. Da risikoen for forurening af vandløbet også er tilstede i tilfælde af lækage fra den eksisterende beholder vurderes det, at vilkår til etablering af jordvolden også skal omfatte den eksisterende beholder. Den ansøgte placering af den nye gyllebeholder vurderes i øvrigt ikke at være til gene for omgivelserne, idet nærmeste beboelse er egen bolig på Bjergvej 8 i en afstand af ca. 140 m. Placeringen vurderes desuden ud fra et landskabeligt synspunkt at være hensigtsmæssig, idet gyllebeholderen placeres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, se afsnittet Landskab og kulturmiljø. På baggrund af ovenstående vilkår og husdyrbekendtgørelsens krav om etablering af alarmsystem i begge gyllebeholdere, vurderer Esbjerg Kommune, at den ansøgte placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne. 34

35 Af sikkerhedsmæssige årsager i forbindelse med f.eks. brand, vurderer Esbjerg Kommune, at der skal være mulighed for passage mellem plansiloanlægget og den ny gyllebeholder. Der er stillet vilkår herom. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af nye anlæg er der foretaget en landskabsanalyse. Denne er vedlagt i sin helhed i bilag 2. De vigtigste uddrag af landskabsanalysen er gengivet og begrundet herunder: Det konkluderes, at det ansøgte, til trods for dets tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, vil påvirke landskabet i negativ retning, idet gårdanlægget er beliggende på en tange ud i det marine bagland, i et sparsomt bevokset landskab. Da både placering, arkitektur og farvevalg er sammenhængende med ejendommens øvrige bygningsmasse og derfor ikke kan tilpasses yderligere, bør der stilles krav om slørende/afskærmende beplantning. Det vurderes, at den slørende beplantning, til trods for ønsket om et bevoksningsløst landskab, kan mindske påvirkningen i tilstrækkelig grad, uden at landskabet derved lider overlast. Det vurderes, at tilstedeværelsen af vindmøller i umiddelbar nærhed ikke mindsker behovet for slørende beplantning. Det ansøgtes påvirkning af landskabet er knyttet til massen af beholder og stald, der påvirker omgivelserne i højere grad end de slankere møller. Alternative placeringer af gyllebeholder: Mest oplagte placering af gyllebeholderen er ved siden af den eksisterende beholder. Alle større tekniske anlæg og bygningsmasser skal fremstå som enkle og let genkendelige strukturer i landskabet. Placering, arkitektur og farvevalg er specielt i dette landskab derfor meget vigtig. En placering vest for ejendommen vil i høj grad bryde med dette princip og eksponere beholderen unødigt til skade for det sårbare åbne landskab i marsken. En placering af gyllebeholderen øst for den eksisterende vil hindre en fremtidig udvidelse af gårdanlægget, hvilket vil få afgørende betydning for ovenstående principper om enkelthed og let genkendelighed af strukturer i et teknisk anlæg eller en bygningsmasse. For at mindske elementernes påvirkning af landskabet stilles der følgende vilkår: 35

36 Plansilo: Jordvold: Det eksisterende løvtræshegn mod vest forstærkes med 3 rækker hjemmehørende danske træer og buske iblandet 30 % Salix alba Saba. Jordvolden tilplantes med hjemmehørende danske træer og buske iblandet 30 % Salix alba Saba. Trærække: Der skal plantes en trærække mod øst bestående af 9 Salix alba Saba i størrelsen (stammeomkreds). Målet med trærækken er, at den skal udvikle sig til solitære fuldkronede træer der slører indsigten til gårdanlægget. Placering af løvtræshegn, jordvold og trærække er skitseret på kort 5. Beplantning af jordvolden sikrer, at den eksisterende men sparsomme beplantning vest for beholderne forstærkes. Dermed reduceres indblikket til gårdanlægget mod øst, og dermed påvirkningen af landskabet. Kravet om beplantning forebygger ligeledes, at der ikke vil være yderligere negative påvirkninger af landskabet i tilfælde af, at gyllebeholderen på et senere tidspunkt teltoverdækkes f.eks. som konsekvens af at det ikke er muligt at opretholde et naturligt flydelag på gyllen. Valget af den ikke hjemmehørende pileart Salix alba Saba, er begrundet i ønsket om hurtigere sløring af gårdanlægget. Af samme grund må pilen heller ikke anses som ammetræ i plantningerne, men skal ses som et bestandstræ. Den pågældende pileart udemærker sig ved: kraftig vækst, god tilpasningsevne hvad angår Jordbund, den tåler oversvømmelse i længere perioder, er vindfør og i øvrigt meget robust og hårdfør. 36

37 Kort 5: Beplantning omkring nyanlæg og forstærkning af eksisterende læhegn 37

38 Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 6, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 25/30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion ved at sætte skrabere på spalterne i kostalden (J), overdækning af den eksisterende gyllebeholder på m³ (G) samt direkte udbringning og nedpløjning af 68 % dybstrøelse i stedet for 65 %, der er standard for produktionsmetoden. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra 2.820,3 kg N/år til 3.218,5 kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 307,3 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. På ejendommen Bjergvej 8 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. 6 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 38

39 Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Der stilles ikke vilkår i forhold til beskyttet natur. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger 2 mindre 3-beskyttede naturområder (begge søer) indenfor m fra ejendommens anlæg. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 6). Baggrundskort: Copyright KMS Kort 6: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturka- 39

40 tegori og beskyttelsesniveau. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) 1. Sø (D230DC4A- 0,3 1, E2-B D01E765) 2. Sø (C31C9C2A E2-BA D01E765) 0,0 0, Tabel 9. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. Naturpunkt (nr., naturtype og objekt-ident) Naturkategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** Vurdering i forhold til kategori 1 natur Der findes ingen kategori 1 naturlokaliteter omkring anlægget. Nærmeste lokalitet er en tør hede (Tange Bakker) og et rigkær mere end 10 km sydøst for ejendommens anlæg. Pga. afstanden vil den totale ammoniakdeposition være væsentligt under 0,2 kg N/ha/år og husdyrlovens beskyttelsesniveau er derfor overholdt. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som alt overvejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000 kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det, ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 2 natur Der er ingen kategori 2 natur i nærheden af anlægget. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev langs Kongeå, der ligger mere end 10 km øst for ejendommen. Pga. den store afstand vil den totale ammoniakdeposition være væsentligt under 1,0 kg N/ha/år. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 2 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring af beskyttet natur omfattet af kategori 2. 40

41 Vurdering i forhold til kategori 3 natur Der er ingen kategori 3 natur i nærheden af anlægget. Nærmeste kategori 3 natur er en mose beliggende langs Kongeå (gammel åslynge), der ligger ca meter sydøst for ejendommens anlæg. Pga. afstanden vil ammoniakdepositionen være væsentligt under 1,0 kg N/ha/år i merbelastning. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Der ligger ikke ammoniakfølsom skov indenfor meter fra staldanlægget. Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 3 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring af beskyttet natur omfattet af kategori 3. Vurdering i forhold til naturlokaliteter ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelte lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om de 2 søer indenfor ca fra anlægget. For søer gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. Det vurderes samlet, at der ikke vil være omkringliggende naturlokaliteter (der ikke er omfattet af kategori 1-3), der vil blive påvirket væsentligt ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug, skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der ikke kendskab til forekomster af bilag IV arter indenfor meter fra anlægget. Der er således ikke grund til at tro, at der vil ske skade på arterne selv, eller deres yngle- eller rastesteder. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur Som det fremgår af tabel 9, er de beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter beskyttede arter, samt vurdering vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. 41

42 Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 40 meter syd for anlægget. Det drejer sig om fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb og Ramsar område nr. 25 Vadehavet. Habitatområde nr Kongeå, ligger ca. 1,2 km sydøst for anlægget. Se kort 7. Fuglebeskyttelsesområdet er beregnet at modtage en totaldeposition på 2,7 kg N/ha/år fra ejendommen og habitatområdet vurderes at modtage en totaldeposition på 0,1 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år til begge områderne i forbindelse med ansøgningen. Der ligger dog ingen ammoniakfølsomme habitatnaturtyper i nærheden af staldanlægget. Nærmeste ammoniakfølsomme habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er et rigkær beliggende ca. 14 km øst for anlægget. Nærmeste ammoniakfølsomme habitatnatur på udpegningsgrundlag for andre habitatområder er et rigkær og en tør hede beliggende mere end 10 km sydøst for anlægget. Baggrundskort: Copyright KMS Kort 7: Placering af anlægget på Bjergvej 8 i forhold til Natura 2000 områderne. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng 42

43 med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholdelse af bilag 3 vil, jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) føre til, at afgørelser, der overholder beskyttelsesniveauet, som altovervejende hovedregel vil medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder vil være uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der i sagen ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af forslag til vandplan og de vedtagne Natura 2000-planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstof-depositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelses-niveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. Med hensyn til det nævnte fuglebeskyttelsesområde og ramsarområde, vurderer Esbjerg Kommune, at ammoniakdepositionen fra anlægget ikke vil medføre påvirkning af de fuglearter, områderne skal beskytte (udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 3). I vurderingen er der lagt vægt på, at anlægget ikke vurderes at give anledning til tilstandsændring af de omgivende naturområder og dermed levesteder for fuglene. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlægget, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. 43

44 Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne jævnfør kort 8. Baggrundskort: Copyright KMS Kort 8: Udbringningsarealer grænsende til beskyttet natur. En del af bedriftens udbringningsarealer ligger langt fra naturlokaliteter eller Natura 2000 områder. For disse marker gælder, at der ikke kan forventes en væsentlig påvirkning af omgivende naturlokaliteter ved almindelig markdrift, hvorfor de ikke behandles nærmere. Markerne 50-0, 74-0, 76-0, 77-0, 78-0 og 80-0, der ligger i forbindelse med naturlokaliteter, behandles mere detaljeret herunder. Der ligger ikke ammoniak følsom skov i nærheden af udbringningsarealerne. Den ferske eng langs Kongeå, der grænser til mark nr. 74-0, 76-0, 77-0 og 78-0 (se kort 8), er registreret med naturtypen almindelige plantearter og vurderes ikke at være næringsstoffølsom. Mosen, der ligger som en tidligere åslynge ved Kongeå, og grænser til mark nr og 80-0, er registreret med naturtypen almindelige plantearter og vurderes ikke at være næringsstoffølsom. Endvidere ligger en række af markerne jævnfør kort 9 i Natura 2000 område eller tæt herved (fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens 44

45 udløb, ramsar område nr. 25 Vadehavet og habitatområde nr. 80 Kongeå), og kan derfor påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. For disse marker skal der ske en vurdering af, om driften vil påvirke Natura 2000 områderne væsentligt. Baggrundskort: Copyright KMS Kort 9: Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder. En række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne, er i større eller mindre grad følsomme over for en øget næringsstofbelastning gennem atmosfærisk deposition og afstrømning. Det gælder bl.a. naturtyperne rigkær og tør hede. Der findes ikke følsomme habitatnaturtyper indenfor meter fra udbringningsarealerne. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at projektet ikke har indvirkning på naturtyperne på udpegningsgrundlaget, da de næringsstoffølsomme naturtyper ligger langt væk og der stilles derfor ikke yderligere vilkår. På samme måde kan en række fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, påvirkes negativt. Det gælder blandt andet ynglefuglene engsnarre, klyde og brushane, samt trækgæsterne bramgås, hjejle og kortnæbbet gås, der alle er afhængige af fødesøgning på salte og ferske enge. I de ferske, inddigede marskområder har landbrugsdriften en betydelig effekt på ynglefuglenes antal og fordeling, og den intensivering, der især siden begyndelsen af 1970 erne har præget marskengene har medført store bestandsnedgange for både talrige vidt udbredte og for mere fåtallige, typiske engfuglearter. Denne intensivering af de ferske enge har bl.a. medført at meget fåtallige EF-fuglebeskyttelsesdirektivarter som brushane, hedehøg og mosehornugle har været udsatte for bestandsnedgange og at de i dag trives dårligt i Vadehavsområdet. Også hvid stork og engsnarre er påvirket af den intensive landbrugsdrift. Nær udbringningsarealerne ligger en række naturtyper, der vurderes at være yngle- og levesteder for flere af fuglene på udpegningsgrundlaget. Esbjerg Kommune vurderer, at påvirkningen fra driften af arealerne ikke ændrer naturtypen og dermed ikke naturtypens tilstand som yngle- og levested for fuglene på udpegningsgrundlaget. 45

46 I Esbjerg Kommune lever der adskillige dyrearter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at beskyttelsen af disse arter i forbindelse med tilladelser og godkendelser, skal ske via regulering af ammoniakemissionen fra selve anlægget. Derimod skal der som hovedregel ikke ske regulering i forhold til arealanvendelse i de situationer, hvor der alene er tale om almindeligt forekommende konkrete aktiviteter, der finder sted som led i driften af et husdyrbrug - såsom f.eks. udbringningen af husdyrgødning på arealerne. Årsagen hertil er, at disse aktiviteter er underlagt den generelle regulering gennem naturbeskyttelseslovens 89, stk. 1, nr. 1, og husdyrgødningsbekendtgørelsens 37 og at der er tilknyttet selvstændigt strafansvar. Yderligere bemærkes det, at randzoneloven stiller krav om 10 meter bræmmer omkring alle søer over 100 m 2. Da netop de mindre søer ofte er yngleog rastesteder for bilag IV arter (i Esbjerg Kommune er arterne strandtudse, løgfrø, spidssnudet frø og grøn mosaik guldsmed særligt tilknyttet søer) vurderes denne generelle regulering, at være væsentlig for beskyttelsen af bilag IV arterne. Med hensyn til forekomster i den konkrete sag, henvises der til afsnittet om bilag IV arter. Samlet vurdering af påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af omkringliggende naturområder, herunder internationale naturbeskyttelsesområder eller arter på habitatdirektivets bilag IV. Andre forhold Størstedelen af ejendommens udbringningsarealer er beliggende i SFL område udpeget på baggrund af natur. Det vurderes dog, at beskyttelsesinteresserne i forbindelse hermed ikke tilsidesættes. Ingen af ejendommens udbringningsarealer ligger i fredet område. Der findes ikke fredede jord- og stendiger eller fortidsminder i forbindelse med udbringningsarealerne. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 218,35 ha ejet og forpagtet areal. Samtlige 218,35 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1 (jf. kort 10), for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. For udbringningsarealerne beliggende i nitratklasse 1 område må der kun udbringes en mængde husdyrgødning svarende til 85 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet iværksættes virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. I ansøgningen for Bjergvej 8 udbringes op til 2,3 DE/ha i overensstemmelse husdyrgødningsbekendtgørelsens 31 stk. 3. Dermed anvendes sædskifte K12 som virkemiddel, hvor 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Derudover udlægges på bedriftens arealer 1,0 % efterafgrøder udover de til enhver tid gældende krav fra Plantedirektoratet. Herved forstås på baggrund af Miljøstyrel- 46

47 sens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 7, at minimum 71 % af udbringningsarealet skal dyrkes med roer, græs eller græsafgrøder. Dette fastholdes med vilkår. Kort 10: Arealer beliggende indenfor nitratklasse 1 For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 1,955 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 2,3 DE/ha. Eftersom DE reel er større end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis en udvaskningsberegning viser, at der er gennemført virkemidler, som kan opveje den forøgede mængde udbragt husdyrgødning. I den konkrete sag er DE reel 43,3 kg N/ha, mens DE max er 43,4 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større en DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens nordligste udbringningsarealer afvander til Darum Bæk, imens de resterende arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Kongeåen (EF- Habitatområde nr. 80: Kongeå). Fælles slutrecipient for alle arealerne er Vadehavet webvejledning til husdyrgodkendelser 47

48 Darum Bæk er ikke udpeget som Natura 2000-område inden den munder ud i Vadehavet. Kongeåen er udpeget som habitatområde (nr. 80) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Bjergvej 8 afvander til Knudedyb/Vesterhavet ud for Vadehavet. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 8 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart, at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 12. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne 8 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 48

49 have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Knudedyb fra 2007 til 2012 (seneste registrering) 13. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Knudedyb er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en stigning på 0,69%. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 52,2 kg N/ha ifølge skema nr , version 1, indsendt d. 15. marts I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 43,3 kg N/ha ved brug af 1,0 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af ekstra efterafgrøder fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet 14 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. 13 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 14 Forslag til vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 49

50 Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 43,3 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 52,2 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderer Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 43,3 kg N/ha, som er min- 50

51 dre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Kongeåen vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbets tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, under hensyntagen til de stillede vilkår, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionaleeller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst et gennemsnitligt fosforoverskud på 8,3 kg P/ha/år. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg Kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. 51

52 I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 10. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Ejede og forpagtede arealer (ha). Opland Varde Å Ejede og forpagtede arealer (ha). Opland N2000 sø Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 218, ,0 8,3 eller afvan- der ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse ,0 4,0 1) Lavbundsjorde ,0 2,0 (fosforklasse 2) Pt > 6,0 (fosforklasse ,0 0,0 3) Hele bedriftens udbringningsareal 218, ,3 Tabel 10: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 27,7 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 8,3 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 8,3 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Darum Bæk og Kongeå til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. 52

53 Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 11). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i forslag til vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Knudedyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Knudedyb kan beregnes til 0,01 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Areal Overskud per hektar jf. ansøgning % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) Worst case påvirkning fra husdyrbruget Belastning af vandplansområde Ansøgt drift 218,35 ha 8,3 kg P/ha/år 8,3 kg P/ha/år * 8 år = 66,4, 66,4/(2.000/100) = 3,3 % 1 kg P/ha 218,35 ha * 1 kg P/ha = 218,35 kg P, (218,35 kg P/100) * 3,3 = 7,2 kg P/år Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 7,2/ = 0,01 % Tabel 11: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer 15 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

54 Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Kongeå vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 3). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: - Mark 1-0, 3-0, 4-0, 5-0, 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 15-0, 19-0, 20-0, 21-0, 24-0, 25-0, 28-0, 30-0, 34-0, 36-0, 38-0, 38-1, 39-0, 40-0, 41-0, 42-0, 43-0, 44-0, 45-0, 46-0, 70-0, 71-0, 72-0, 73-0, 75-0, 76-0, 77-0, 78-0 og 79-0 grænser op til vandløb, der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand). - Mark 7-0 gennemskæres af rørlagt vandløb, der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand). - Mark 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 26-0, 28-0, 50-0 og 80-0 grænser op til vandløb, der er målsat B3 (karpefiskevand). 54

55 - Mark 76-0, 77-0 og 78-0 grænser op til beskyttet eng ved vandløbet Kongeå, der er B2-målsat (laksefiskevand) Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Der er på en række af udbringningsarealerne krav om en gødnings- og dyrkningsfri bræmme på minimum 10 m jf. randzoneloven 18. Udbringningsarealerne er i ansøgningen, hvor der er krav om gødnings- og dyrkningsfri bræmme, tegnet udenom bræmmerne. Dog er der på følgende arealer, hvor der er krav om 10 m gødningsog dyrkningsfri bræmme, ikke indtegnet bræmmer: 14-0, 15-0, 40-0, 41-0 og Årsagen til, at der ikke er indtegnet bræmmer på disse arealer er, at grøfterne ifølge ansøger ikke er vandførende hovedparten af året, hvorfor der jf. vejledningen til randzoneloven ikke skal anlægges randzoner. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit vurderes ejendommens udbringningsarealer ikke at afvande til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område eller til større søer, som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Habitatdirektivets bilag IV-arter Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 3. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt 18 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner 55

56 kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 4 km sydvest for anlægget), strandtudse (ca. 2 km nordvest for anlægget), løgfrø (ca. 6 km nordøst for anlægget) og birkemus (ca. 11 km sydøst for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder omkring ejendommens anlæg. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder omkring Darum Bæk og Kongeå. Arterne snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Som der fremgår af kort 11 nedenfor, er ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer placeret inden for nitratfølsomt indvindingsområde jf. forslag til vandplan for Vadehavet. Ifølge beskyttelsesniveauet for grundvand, er der derfor ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne, og der stilles således ingen skærpede vilkår i relation til udvaskning af nitrat til grundvandet. 56

57 Kort 11: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. 57

58 Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 19 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Beregningerne af BAT er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Udvidelsen sker dels i eksisterende kostald (bygning J jf. kort 2) og i ny kostald (bygning T jf. kort 2) Det vurderes, at der ikke sker gennemgribende renovering i eksisterende stalde, som kan sammenlignes med nyetablering. Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel 12. I ansøgningen for Bjergvej 8 er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler der er anvendt på Bjergvej 8 fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning. 19 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen maj 2011 samt konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer, Miljøstyrelsen februar

59 Antal dyr og staldsystem 190 malkekøer Eksisterende stald (kanal, bagskyl eller ringkanal) 5 malkekøer Eksisterende stald Dybstrøelse (hele arealet) 100 malkekøer Ny stald (Dybstrøelse hele arealet) 25 køer (højdrægtige og i aflastningsbokse) Ny stald (Dybstrøelse hele arealet) 54 opdræt (0-4 mdr.) Eksisterende stald (Dybstrøelse hele arealet) 13 kvier/stude (23-24 mdr.) Ny stald (Dybstrøelse hele arealet) 160 tyrekalve (40-60 kg) Eksisterende stald (Dybstrøelse hele arealet) Emissionsgrænseværdi Uden korrektion (Kg NH 3-N/dyr) Emissionsgrænseværdi Med korrektion (Kg NH 3-N/dyr) 9,80* ,0 10,04** - 50,2 8,95** - 895,0 10,04**** - 251,0 1,89*** (((0+4)x0,0729)+1,93) /2,37=0, ,89 Kg NH 3-N x 0,9374 = 1,77 Kg NH 3-N 3,49** ((( ) x 0,0729) + 1,93) / 4,34 = 1,2342 3,49 Kg NH 3-N x 1,2342 = 4,31 Kg NH 3-N 0,82*** (1,825 x (60-40) + 0,00605 x ((60) 2 - (40) 2 )/612 = 0,08 Kg NH 3-N 0,82 Kg NH 3-N x 0,08 = 0,07 Kg NH 3-N Total BAT emissionsniveau for projektet Total Kg NH 3-N for dyregruppen 95,7 56,0 10,4 Projektets aktuelle ammoniakemission BAT-niveauet er overholdet med 2 Tabel 12: BAT-emissionsniveau *Emissionsgrænseværdi er fra Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). **Emissionsgrænseværdi er fra Fastlæggelse af BAT emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer. ***Emissionsgrænseværdi er fra husdyrgodkendelsen ammoniaktab pr. produktionsenhed. ****Emissionsgrænseværdi er fra Fastlæggelse af BAT emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer samt MST s Husdyrhelpdesksvar fra d : BAT for svin og malkekvæg uden for gyllesystemer. Staldsystem/-teknologi I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: Kravet om BAT er opfyldt ved: 59

60 overdækning af eksisterende gyllebeholder med m³ opbevaringskapa- citet robotskrabning af spalter i eksisterende kostald øget udbringning (68 %) af dybstrøelse direkte fra stald til mark For at sikre at forudsætningerne for beregningerne overholdes har Esbjerg Kom- samt mune stillet vilkår om overdækning af m³ gyllebeholderen, aflukning af overdækning udbedring af skader på overdækning anvendelse af robotskraber, skrabehyppighed, dokumentationn for skrabning samt forholdsreglerr ved driftsstop dokumentation af øget udbringning af dybstrøelse fra stald til mark Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Ensilage opbevares i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres fo- Foderpro- derspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. duktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unø- opfølgning digt forbrug af råvarer undgås. Der foretages regelmæssig éndagsfoderkontrol for køerne, som på om fodertildelingen følger planen. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindhol- med dyrenes det i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af hus- til gylletan- dyrgødning: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand ken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Oplag uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Fast møg (dybstrøelse) opbevares i overdækket markstak. Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på mar- opta- kerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres gelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fos- for in- for minimeres. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere takt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tankene tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Årligt efterses inspektionsbrønd ved gylletank, for om der er vand, der lugter eller som ser ud til at være med gyllerester. Ved tegn på utætheder kontak- tes leverandøren. 60

61 Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Omrøringen er kortvarig, idet gyllen er tilsat Viscolite. Der er fast overdækning den ene af gylletankene. Dette reducerer ammoniakfordampningen. Tankene er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tankene opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Der etableres gyllealarm i gylletanke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring, at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Bjergvej 8 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for, at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. 61

62 Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, dervedd mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbru- er fokus get i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejds- Arlagården. forbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammett Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Føde- bl.a. af- varesikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer faldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemi- kontrol- kalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet leres hvert 3. år. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dettee betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensynta- af mark- gen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse og gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gød- så lugt og ning ikke er større end normerne foreskriver. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske mu- behov. ligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truf- ved fet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsenn vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibe- Som tidligere holde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. nævnt under ovenståendee afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installére energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vandforbrug: Vandforbruget registreres kvartalvist. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med hen- blik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vand- spild undgås. Vaskeautomat til malkeanlæg er forsynet med vandsparer. 62

63 Der bruges vand til forkøling af mælken. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene for at mindske forbrug af vaskevand. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og energiforbrug: Elforbruget registreres kvartalvist. Dette giver fokus på forbruget, og mulighvor flere dyr heder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. Systemet til opvarmning af vand til vask af køletank og malkeanlæg justeres, dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og dels så den opvar- kølefirma, mede vandmængde passer til forbruget. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret hvorved eventuellee finindstillinger foretages, dette kan give store energibe- Dette an- sparelser. Der er installeret et CIP-anlæg til vask af malkeanlæg og køletank. læg reducerer forbruget af vand, rengøringsmidler og el. Der anvendes dagslysstyrret lys i stalden, hvilket betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Udendørs belysning har dels bevægelsessensor dels dagslysstyring, hvorved unødvendigt energi forbrug undgås. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Der er etableret et varme genindvindingssystem under spalterne som anven- Varmen anvendes til opvarmning af stuehus samt opvarmning af brugsvand i des til opvarmning af stuehus. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. stuehus og i driftsbygning. Den eksisterende gylletank er overdækket og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter, og derved energiforbruget i forbindelse med udkørsel af gyllen. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurenin- varme- gen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der er bl.a. installeret genindvinding i forbindelsee med mælkenedkøling og det vand, der anvendes til for- køling opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Desuden kan nævnes, at der er etableret et CIP-anlæg i forbindelse med rengøring af malkestald og køle- ligger tank. Dette anlæg genbruger vand og rengøringsmiddel og vandforbruget betydeligt lavere end for konventionelle anlæg. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der mini- og øge mum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Derudover er der vilkår om at mælkekøleanlægget skal kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma, således det sikres, at anlægget fungerer energimæssig optimalt. 63

64 Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Slangeudlægning foretages kun i tilfælde af dyrkning af vintersæd. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducere ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedmuldning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau, der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke, mødding- og ensilagepladser vil 64

65 blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet bemærkninger fra ansøger/ansøgers konsulent. Bemærkningerne knytter sig til vilkår om mælkeydelse og beplantning. Mælkeydelse (vilkår 3) I vilkår 3 i udkastet er det anført, at der må være en mælkeydelse på maksimalt kg mælk. Konsulenten mener, at mælkeydelsen kan overstige 9.500, såfremt antallet af malkekøer reduceres tilsvarende. Esbjerg Kommune er enige i denne betragtning. Vilkåret 3 ændres derfor til følgende ordlyd. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan dette antal DE ikke omlægges til forøget dyrehold. Hvis mælkeydelsen overstiger kg/ko, skal antallet af køer reduceres, så dyreenheder for malkekøerne ikke overstiger 434,2 DE. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises dokumentation for mælkeydelsen. Træarten Salix alba Saba I vilkårene til beplantning er det anført, at der i beplantningen skal anvendes træarten Salix alba Saba. Konsulenten anfører, at denne træart er helt ny og fremmed på egnen. Træet kan blive op til 25 m højt, og den vil derfor skille sig meget ud i karakteristiske flade marsklandskab. Træarten er ikke på listen med hjemmehørende træarter eller EU træarter, som er godkendte arter til privat skovrejsning. Træarten Salix alba Saba (underart af hvidpil) er ganske rigtigt ikke en hjemmehørende træart. Den finder dog anvendelse i både læplantninger samt som energiafgrøde og forekommer desuden vildt flere steder i landet. Hvidpilen udmærker sig ved at være en hurtigvoksende, robust træart, der tåler at stå på udsatte lokaliteter, som på Bjergvej 8. Denne pileart er desuden i stand til at danne krone under selv vanskelige vækstforhold. Til trods for træartens vindhårførhed forventes det ikke, at den vil opnå en højde på 25 meter på den pågældende lokalitet, idet vind, salt og hydrologiske forhold er begrænsende faktorer for plantevæksten. Idet der er mange begrænsende vækstfaktorer og Esbjerg Kommune finder det ønskeligt, at beplantningen hurtigt etablerer sig, er valget faldet på Salix alba Saba. På lignende lokaliteter har ingen af de hjemmehørende træarter vist sig robuste og vækstkraftige nok. I forbindelse med udvælgelse af pilen, er flere forskellige træar- 65

66 ter blevet vurderet egnet til formålet (robust træart). Disse er dog fravalgt på grund af stor fremmedhed for lokaliteten eller af økonomiske årsager. Beplantningsvilkår (vilkår 35-37) Ansøgers konsulent har følgende bemærkninger til beplantningsvilkårene i vilkår I vilkår 35 i udkastet er der stillet vilkår om, at det eksisterende læhegn mod vest skal forstærkes med 3 rækker træer. Ansøgers konsulent mener, at dette vilkår bør fjernes, da bygningsmassen samlet set ikke bliver mere synlig og at der allerede er afskærmende læhegn mod vest. I vilkår 36 er der stillet vilkår om, at jordvolden skal beplantes. Konsulenten anfører, at der er langt til nærmeste naboer og at beplantningen med høje træer vil vække opmærksomhed og være atypisk for området. Af vilkår 37 er det anført, at der skal plantes en række træer øst for den nye stald. Ansøgers konsulent argumenter for, at der ikke bliver mere bygningsmasse for naboerne at se på, og at vilkåret derfor bør fjernes. Udbygningen af gårdanlæggene på kanten til marsken er efterhånden meget udtalt og der er tale om en væsentlig påvirkning af det unikke marsklandskab. Selvom det er ønskeligt at bevare et bevoksningsløst landskab, vurderes det at en slørende beplantning om gårdanlægget påvirker landskabet i mindre negativ retning, end et større blottet industrilandbrug. Esbjerg Kommune finder, at der er tungtvejende hensyn for at etablere og udbygge beplantningen rundt om gårdanlægget til trods for, at ansøgers konsulent argumenterer for, at landskabet ikke påvirkes i væsentlig grad. Vilkårene til beplantning bibeholdes derfor. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 66

67 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 67

68 Bilag 2 Landskabsanalyse, Bjergvej 8 Projekt Kostald: Plansilo: Gyllebeholder: 36x50x10,5. Stalden udføres som eksisterende kostald med rødt tegl, grønne gavltrekanter og gråt eternittag. 14x53x3, betonelementer lys grå. Diameter 34, betonelementer, lys grå. Der etableres jordvold om beholderne. Højden er ca. 2 meter 68

69 Bindinger Væsentligste bindinger er: Værdifulde Landskaber og historiske landskaber samt skovrejsning uønsket. Desuden ligger det ansøgte på kanten ud mod det bevoksningsløse marine bagland (LKM 2013 markeret med blåt). Nærmeste fredede areal er Exnerfredningen af Vilslev kirke 1400 meter mod øst. Grundet udpegningen som negativområdet for skovrejsning er muligheden for brug af afskærmende beplantning begrænset. Dette stiller større krav til det ansøgte i form af placering, udformning og materiale og farvevalg. Topografi Det ansøgte ønskes etableret i kote 3 på kanten af geestranden på et lokalt højdedrag ud i det bevoksningsløse marine bagland. Terrænet er meget svagt hældende mod kysten. Bevoksning Landskabet er sparsomt bevokset omkring det ansøgte. Hegnene er overvejende placeret vest for bebyggelserne samt tæt omkring de bedste dyrkningsjorder. Be- 69

70 voksningen er orienteret NS og er i en forholdsvis god stand der danner læ for den fremherskende vestenvind samt slører mindre bygninger i terræn idet det de har en begrænset højde. Gårdanlægget er derfor synligt på stor afstand. Blik mod vest. Bevoksningen er sparsom og der vil være indblik til udvidelsen af stalden. Blik mod øst. Bevoksningen er sparsom og der vil være indblik til den nye gyllebeholder. Bebyggelse Bebyggelsen i området er orienteret langs vejene og beliggende på højdedragene. Der er overvejende tale om mindre gårdanlæg. Dog er der, foruden det ansøgte, et 70

71 større gårdanlæg beliggende 600 meter mod vest, hvor landskabet er endnu mere åbent. Nærmeste by er Vilslev beliggende 1000 meter mod øst. Infrastruktur/tekniske anlæg Ca. 500 meter nord for det ansøgte er der placeret 3 vindmøller ude i det marine bagland. Kulturforhold Området er udpeget som historisk landskab med det sigte at bevare den kulturhistoriske sammenhæng i landskabet. Der må kun opføres bebyggelse der sigter på at bevare, genskabe eller forbedre den kulturhistoriske værdi for området. Der er ikke yderligere kulturhistoriske værdier i området Sårbarhed Området er sårbart overfor større tekniske anlæg, der i kraft af deres placering, arkitektur, materiale eller farvevalg dominerer det meget sparsomt bevoksede landskab på kanten af Geesten og det marine bagland. Konklusion Det konkluderes, at det ansøgte, til trods for dets tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, vil påvirke landskabet i negativ retning, idet gårdanlægget er beliggende på en tange ud i det marine bagland, i et sparsomt bevokset landskab. Da både placering, arkitektur og farvevalg er sammenhængende med ejendommens øvrige bygningsmasse og derfor ikke kan tilpasses yderligere, bør der stilles krav om slørende/afskærmende beplantning, idet det vurderes at den slørende beplantning, til trods for ønsket om et bevoksningsløst landskab, kan mindske påvirkningen i tilstrækkelig grad, uden at landskabet derved lider overlast. Det vurderes ikke at tilstedeværelsen af vindmøller i umiddelbar nærhed mindsker behovet for slørende beplantning, idet det ansøgtes påvirkning af landskabet er knyttet til massen af beholder og stald, der påvirker omgivelserne i højere grad end de slankere møller. Alternative placeringer af gyllebeholder Mest oplagte placering af gyllebeholderen er ved siden af den eksisterende. Idet at alle større tekniske anlæg og bygningsmasser skal fremstå som enkle og let genkendelige strukturer i landskabet. Placering, arkitektur og farvevalg er specielt i dette landskab derfor meget vigtig. En placering vest for ejendommen vil i høj grad bryde med dette princip og eksponere beholderen unødigt til skade for det sårbare åbne landskab i marsken. En placering af gyllebeholderen øst for den eksisterende vil hindre en fremtidig udvidelse af gårdanlægget hvilket vil få afgørende betydning for ovenstående principper om enkelthed og let genkendelighed af strukturer i et teknisk anlæg eller en bygningsmasse Krav til det ansøgte Plansilo: Det eksisterende løvtræhegn mod vest forstærkes med 3 rækker hjemmehørende danske træer og buske iblandet 30 % Salix alba Saba. Jordvold: Jordvolden tilplantes med hjemmehørende danske træer og buske iblandet 30 % Salix alba Saba 71

72 Trærække: Der skal plantes en trærække bestående af 9 Salix alba Saba i størrelsen (stammeomkreds). Målet med trærækken er at den skal udvikle sig til solitære fuldkronede træer der slører indsigten til gårdanlægget. Valget af den ikke hjemmehørende pileart Salix alba Saba, er begrundet i ønsket om hurtigere sløring af gårdanlægget. Af samme grund må pilen heller ikke anses som ammetræ, i platningerne, men skal ses som et bestandstræ. Den pågældende pileart udemærker sig ved: kraftig vækst, god tilpasningsevne hvad angår Jordbund, den tåler oversvømmelse i længere perioder, er vindfør og i øvrigt meget robust og hårdfør. 72

73 Bilag 3 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 80 Kongeå Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 73

74 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) 74

75 Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 75

76 Bilag 4 Afløbsplan for eksisterende byggeri 76

77 Afløbsplan for nybyggeri: 77

78 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk