Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægbrug Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro. Oktober Jernvedvej 200. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægbrug Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro Oktober 2012 Jernvedvej 200 Jernvedvej 200 Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Pia Caspersen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI 1

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 GODKENDELSE TIL ETABLERING OG UDVIDELSE AF HUSDYRPRODUKTION... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 4 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 9 Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD AMMONIAK NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR ALTERNATIVE MULIGHEDER HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG 2: BILAG

4 Indledning Dette forslag til miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen, har Esbjerg Kommune udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 31. august til den 21. september I forbindelse med den offentlige høring er der kommet bemærkninger fra nærmeste nabo. Bidraget fra naboen og Esbjerg Kommunes bemærkninger hertil, fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. 3

5 Godkendelse til etablering og udvidelse af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 230 køer og 253 kvier (0-28 mdr.) til 403 køer, 100 kviekalve (0-7 mdr.) 28 kælvekvier (22-24 mdr.) og 200 producerede tyrekalve kg. Dette svarer til en udvidelse fra 422,44 dyreenheder til 643,94 dyreenheder. Etablering af kostald på 37 x 75 meter i alt ca m 2. Etablering af 2 stk. plansiloer på hver 660 m 2. Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 3 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro, matrikel nr. 7a, Jernved By, Jernved. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Flemming Jørgensen, Jernvedvej 200. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbruget anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 4

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: 2. Antal årsdyr Antal producerede dyr Småkalve, tung race (0-4 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 60 15,20 Tyrekalv, tungrace, dybstrøelse (hele arealet) 200 1,96 Kvier/stude tung race (4 mdr. til 7 mdr.), spaltegulvbokse 40 12,59 Malkeko, tung race, sengestald med spalter ,52 Malkeko, tung race, dybstrøelse 30 44,45 Malkeko, tung race, sengestald med præfabrikeret drænet gulv ,15 Kvie/stud, tung race,(22-24 mdr.), sengestald med præfabrikeret drænet gulv 28 17,06 I alt 643,9 DE 3. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 643,94 dyreenheder. 4. Antallet af dyr indenfor hver dyrekategori må maksimalt variere med 10 %. Den naturlige variation må dog ikke have karaktér af permanente ændringer. Indretning og drift 5. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 6. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Foder 7. Foderets indhold af råprotein pr. FE for samtlige malkekøer på husdyrbruget, må maksimum være 170 g total råprotein pr. FE i gennemsnit pr. år. 8. Grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein Hvis grovfodermidlet udgør mindre end 10 % anvendes tabelværdier 1. For kraftfoder og råvarer anvendes garantier for næringsstoffer fra følgesedlen. 9. Der skal foretages EFK (EndagsFoderKontrol) fire gange om året. Ved EFK vejes alle fodermidler, og efterfølgende beregnes rationens indhold af råprotein som gennemsnit for køerne i besætningen. På baggrund af de seneste 4 EFK er beregnes et løbende gennemsnit, som ligger til grund for indholdet af råprotein i foderet. EFK skal opbevares på husdyrbruget i minimum 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forelangende. 1 Officielle og opdaterede tabelværdier for sammensætning af kvægfoder findes i nyeste udgave af Håndbog for kvæghold. 5

7 10. Foderplaner skal opbevares på husdyrbruget og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. Husdyrgødning og ensilage 11. Ensilagestakke må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder. Oplaget må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. Markstakke må højest ligge samme sted i 24 måneder og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. 12. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lignende skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Energi- og vandforbrug 13. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 14. Mælkekøleanlægget kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. Råvarer og hjælpestoffer 15. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 16. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 17. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 18. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 19. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 20. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 21. Gylle fra Jernvedvej 200 skal opbevares i gyllebeholdere med teltoverdækning (efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 22. I den nye stald, staldafsnit 9/10 (jf. kort 2) skal der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber. Gulv støbt på stedet skal være dimensio- 6

8 neret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1 % mod gulvmidte. Gulvet skal være udført med ajleafløb og lysningsarealet til ajleafløb må maksimalt udgøre 5 % af det samlede gangareal i staldafsnit 9/ Der skal foretages skrabninger af gangarealet i staldafsnit 9/10 hver 2. time og skraberen skal være forsynet med timer. Tværgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengøres manuelt 2-3 gange. Enhver form for driftsstop af skraberen skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Spildevand 24. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 25. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Transport 26. Udbringning af husdyrgødning med gyllevogn, som kræver kørsel gennem Jernvedlund, må ikke foretages på lørdage, samt på søn- og helligdage. Støj 27. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 28. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages 7

9 på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 29. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 30. Der skal overalt på ejendommen udføres og dokumenteres en effektiv flueog skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium 31. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 32. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 33. Lyset i staldbygningerne skal i tidsrummet fra kl. 22:00 til malkning påbegyndes slukkes eller sænkes til under 10 lux. Landskabelige værdier Hvis den nye kostald placeres nord for den eksisterende kostald angivet som bygning 9 på kort 2 gælder følgende vilkår 34 og Det skal sikres, at den nye kostald (bygning 9) og den eksisterende kostald (bygning 7) er ens i udtrykket. Den nye stald skal dog bygges uden gavlstribe, så der sikres et mere anonymt udtryk. 35. Den nye kostald stald skal placeres så gavlenderne på bygning 7 og 9 mod vest ikke ligger på linje. Forskellen bør ikke være under 10 meter. Hvis den nye kostald placeres i forlængelse af den eksisterende kostald angivet som bygning 10 på kort 2 gælder følgende vilkår Gavlenden mod vest skal fremtræde anonymt i sit udtryk og bygges uden gavlstribe, der må dog gerne isættes egentlige vinduespartier i gavlen. For begge placeringer af den nye kostald skal følgende vilkår overholdes. 37. Alle terrænreguleringer fra udvidelsen af stald og plansiloer ud på de omkringliggende marker skal have en hældning på mindst 1: Der skal ud for den vestlige gavlende af bygning 7 og 9 eller bygning 10 (hvis alternativ placering vælges), plantes 3 holme af 3 større træer i en trekant med en indbyrdes afstand på 3,5 meter for at sløre gavlene, se kort 5. Den indbyrdes afstand mellem holmene er ca. 10 meter. Afstanden til staldbygningen bør være ca. 15 meter af hensyn til muligheden for udkørsel med større materiel fra stalden. 8

10 Træerne skal være ens og være en hjemmehørende dansk træart der på sigt må forventes at opnå en højde og fylde der slører gavlenden betydeligt. Træarten kunne være: Eg, bøg, spidsløn, småbladet lind, fuglekirsebær. Træerne må ikke være under 1 meter høje på plantetidspunktet. Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 39. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. 40. Mark 7-0 må højest tilføres 1,0 DE/ha, enten ved afsætning ved græssende dyr eller ved udbringning. Gylle må ikke nedfældes, men gerne slangeudlægges i forsuret tilstand. 41. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 228,9 DE i kvæggødning og 276,5 DE i afgasset biomasse, svarende til i alt 505,4 DE/år. 42. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 505,4 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 43. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Sædskifte 44. Husdyrbrugets sædskifte skal tilrettelægges så betingelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 bilag 3 til stadighed overholdes. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt. Nitrat til overfladevand 45. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 7 % efterafgrøder, ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse 2 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 9

11 efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Generelle vilkår Egenkontrol 46. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). 47. I tilfælde af etablering af oplag af kompost i marken, skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag, som skal fremvises ved miljøtilsyn. Registreringen skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om placering af markstakke (vilkår 11). Uheld 48. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Ophør 49. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 50. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 51. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 52. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 53. Udvidelse til 643,9 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse 10

12 end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 54. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. 11

13 Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 1. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 8. oktober 2012 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 5. november 2012 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 12

14 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 3 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Flemming Jørgensen ønsker at udvide sin kvægbesætning på Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro fra 422,44 dyreenheder (DE) til 643,94 DE. Der bygges en ny kostald på 37 x 75 meter i alt ca m 2. Stalden placeres parallelt med den eksisterende kostald. Mellem den eksisterende stald og den nye kostald etableres der en drivgang. Alternativt bygges den nye stald i forlængelse af den eksisterende stald. Plansiloanlægget udvides med 2 plansiloer på hver 660 m 2. Da den ene af plansiloerne er bygget, vil den blive lovliggjort med denne miljøgodkendelse. Dyreholdet vil blive udvidet over en 5 årig periode, da udvidelsen i koantallet sker ved egen avl. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 7. marts 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Jernvedvej 200. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 5) er indsendt den 23. august Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Kvier fra 7-22 måneder er opstaldet på Puggårdsvej 64, som også hører under bedriften på Jernvedvej 200. De to husdyrbrug er beliggende med en afstand på ca. 2,8 km (luftlinje). 3 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 13

15 På baggrund af afstanden mellem de to husdyrbrugs anlæg vurderer Esbjerg Kommune, at de to husdyrbrug ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundne og meddeler således en særskilt miljøgodkendelse til husdyrproduktionen på Jernvedvej 200. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Gredstedbro-Jernved Landområde i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (Jernvedlund), samt ca meter fra samlet bebyggelse (Jernved). Nærmeste nabo, Jernvedvej 196, er beliggende ca. 90 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel og egen beboelse. 14

16 Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Jernvedvej 200 fremgår af tabel 1. 15

17 Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Småkalve, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 54 14,59 Småkalve, tung race (0-4 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 60 15,20 Kvier/stude tung race (6 mdr. til 27 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 74 28,90 Tyrekalv, tungrace, dybstrøelse (hele arealet) 200 1,96 Malkeko, bindestald med riste 25 33,36 Kvier/stude tung race (23 mdr. til 28 mdr.), Bindestald med riste 45 29,31 Kvier/stude tung race (14 mdr. til 23 mdr.), spaltegulvbokse 80 42,68 Kvier/stude tung race (4 mdr. til 7 mdr.), spaltegulvbokse 40 12,59 Malkeko, tung race, sengestald med spalter , ,52 Malkeko, tung race, dybstrøelse 10 13, ,45 Malkeko, tung race, sengestald med præfabrikeret drænet gulv ,15 Kvie/stud, tung race,(22-24 mdr.), sengestald med præfabrikeret drænet gulv 28 17,06 I alt 422,44 643,93 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 764 af ). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 230 køer og 253 opdræt, jf. Ribe Kommunes virksomhedsgodkendelse meddelt den 25. august Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 227 Køer, 71 kvier og 4 handyr. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 30. marts 2012 er registreret. Dyreholdet i nudriften er i overensstemmelse med lovlig produktion. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygningerne På ejendommen er der eksisterende stalde, foderlade, malkestald og plansiloer jf. tabel 2. Derudover er der 4 eksterne gylletanke til opbevaring af gylle på henholdsvis 3.000, 1.000, 800 og m 3, samt 445 m 3 i gylletank på Puggårdsvej 64. Beliggenheden af de eksterne beholdere fremgår af afsnittet om gødningsproduktion. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres en ny kostald på m 2. Det eksisterende plansiloanlæg udvides med to plansiloer på hver 660 m 2. Den ene af de to plansiloer er blevet opført, men vil blive lovliggjort i forbindelse med miljøgodkendelse af ejendommen. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. 16

18 Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Eksisterende stald 864 m 2 2 Eksisterende stald 230 m 2 3 Eksisterende stald 250 m 2 4 Eksisterende stald 250 m 2 5 Eksisterende stald 294 m 2 6 Foderlade m 2 7 Kostald m 2 8 Malkestald 280 m 2 9 Ny Kostald m 2 10 Alternativ placering af kostald m 2 11 Plansilo 660 m 2 12 Plansilo 660 m 2 13 Plansilo 660 m 2 14 Ny Plansilo 660 m 2 14a Ny Plansilo 660 m 2 15 Beholder til ensilagevand 300 m 3 25 Plads til døde dyr 27 Drivgang 28 Foder silo 29 Ny køletank Tabel 2: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. Den nye kostald placeres nord for den eksisterende kostald (bygning 9). Alternativt forlænges den eksisterende stald (angivet som bygning 10). 17

19 Kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3: 18

20 Staldafsnit Eksisterende stalde ungdyr Bygning 1,2,3,4 og 5 Eksisterende kostald bygning 7 Dyreart Småkalve, tung race (0-6 mdr.) Småkalve, tung race (0-4 mdr.) Kvie / stud, tung race (6-14 mdr.) Tyrekalve, tung race, kg. svarende til 0 3 uger Malkeko, tung race Kvie / stud, tung race (23-28 mdr.) Kvie / stud, tung race (14-23 mdr.) Kvie / stud, tung race (4-7 mdr.) Malkeko, tung race Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt 54 0 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) 74 0 Dybstrøelse (hele arealet) Bindestald med riste 45 0 Bindestald med riste Dybstrøelse (hele arealet) - Dybstrøelse (hele arealet) 80 0 Spaltegulvbokse Spaltegulvbokse Sengestald med spalter Sengestald med spalter - - Malkeko, tung race Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Ny kostald Malkeko, tung race Malkeko, tung race Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Dybstrøelse (hele arealet) Kvie / stud, tung race (22-24 mdr.) Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles der vilkår om, at der i staldene skal etableres de i tabel 3 oplyste staldsystemer. Alternativt kan der i stedet for præfabrikerede drænede gulve, jf. BAT Byggeblad anvendes et andet staldsystem med dokumenteret tilsvarende ammoniakfordampning. I nedenstående afsnit om Bedst tilgængelige teknik (BAT) er der foretaget en nærmere vurdering af ammoniakfordampningen fra husdyrbruget. Endvidere stilles vilkår om, at det præfabrikerede drænede gulv skal skrabes hver anden time. 19

21 Foder Etablering og drift af ensilageopbevaringsanlæg, herunder ensilage i markstakke, skal ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. På Jernvedvej 200 opbevares ensilage i plansiloer. Afhængigt af udbyttet de enkelte år, kan der forekomme år, hvor udbyttet er så stort, at det også er nødvendigt at opbevare ensilagen i markstak. Der stilles vilkår for opbevaring af ensilage i markstakke. For at reducere ammoniakfordampningen i forhold til BAT, anvendes der korrektion af råprotein i fodret som virkemiddel. Råprotein indholdet reduceres til 170 g råprotein/fe, hvor normen er 173 g råprotein/fe. Dette fastholdes med vilkår Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Kommunen vurderer, at de tiltag der er beskrevet mht. håndtering og opbevaring af ensilage, især etableringen af en ny ensilagesilo, giver væsentlig mindre påvirkning af omgivelserne. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på m 3 (lejet, Jernved hedevej 10). Gyllebeholder på m 3 (ejet. Jernvedvej 226). Gyllebeholder på 800 m 3 (ejet, Jernvedvej 217). Gyllebeholder på.2000 m 3 (ejet, Jernvedvej 200). Gyllebeholder på 445 m 3 (ejet, Puggårdsvej 64). Kanaler på m 3. I alt kapaciet: Dybstrøelse 636 t Møddingplads med kapacitet på 800 t Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Mængden af flydende husdyrgødning, inklusiv drikkevandsspild, udgør m 3 beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Der afsættes 138 DE (2.560 m 3 ) til biogasanlæg, som ikke returneres. Mængden af flydende husdyrgødning til opbevaring udgør således m 3 og dertil kommer øvrigt spildevand der ledes til gyllebeholderen, herunder afløb fra ensilagepladser på i alt m 3. Den samlede mængde husdyrgødning til opbevaring udgør således m 3. Fast gødning opbevares på møddingsplads. Andelen af dybstrøelse, som køres direkte ud afviger ikke fra standardforudsætningen på 65 % for kvæg. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 9 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til 15 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. 4 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 20

22 Eventuelt oplag af kompost i marken skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter krav til placering og overdækning af markstakke samt førelse af logbog. Oplag af kompost i marken vurderes at være tilstrækkelig reguleret i ved reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der fastsættes ikke yderligere vilkår hertil. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 219,8 ha ejet og forpagtet areal. Arealerne er beliggende i en radius af ca. 3 kilometer fra ejendommen på Jernvedvej 200. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. Kort 3: Udbringningsarealer 21

23 Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Jernvedvej 200 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 5. Der afsættes gylle til Ribe Biogas, hvorefter der modtages afgasset biomasse fra Biogasselskabet. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 643,9 Husdyrgødning modtaget: Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) + 276,5 Husdyrgødning afsat Antal DE leveret til biogasanlæg 415,0 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 505,4 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 212,3 Forpagtet 7,5 Aftalearealer 0 Udbringningsareal i alt 219,8 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 2,3 DE/ha på egne og forpagtede arealer under forudsætning af, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3 overholdes. På Jernvedvej 200 må 505,4 DE, således udbringes med 2,3 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 219,7 ha. Da bedriften råder over 219,8 ha egne og forpagtede arealer er harmonikravet således overholdt. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Mark 7-0 er registreret som eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealet ligger endvidere indenfor fredningen af Kongeåen og i habitatområde. Der har hidtil været tilført 1 DE/ha/år i husdyrgødning fra afgræssende dyr. Det vurderes, at det fortsat er denne mængde husdyrgødning, som kan tilføres arealet, i form af forsuret gylle ved slangeudlægning. Udlæg med slanger vurderes at være mindre skadeligt end nedfældning, idet der ikke sker forstyrrelser i jordlaget. Der stilles vilkår om maksimalt udbringning af 1 DE/Ha/år på mark 7-0. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug 22

24 Vandforbruget efter udvidelsen fordeler sig med m 3 til drikkevand, m 3 til vask af stalde og 140 m 3 til vask af maskiner/markredskaber. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie opbevares i og l olietank placeret i foderlade på fast gulv (bygning 6). Der findes ingen pesticider på ejendommen, da bedriften ikke selv udfører sprøjtearbejde. Kemikalier til anvendelse ved vask af malkestald og køletank opbevares i bygning 8. Den maksimale mængde på lager er 600 liter. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Dagrenovation og forbrændingsegnet affald fra produktionen opbevares i 660 l container, og tømmes hver 14. dag af kommunal ordning. Ensilageplastik mv. opsamles i 8 m 3 affaldscontainer, der tømmes via aftale med renovationsfirma. Døde dyr opbevares på plads som ligger ugeneret i forhold til naboer og forbipasserende, placeringen ses på kort 2. Døde dyr tilmeldes til afhentning af DAKA senest 24 timer efter dødsfaldet er konstateret. Mængden af døde dyr forventes af være ca. 20 køer og 25 kalve pr. år i ansøgt drift. Spildolie opbevares i tætte olietønder på fast gulv uden afløb. Den årlige maksimale mængde er ca. 200 liter. Spildolie afhentes af firma. Rengøringsmidler bruges op i ejendommens drift, hvorved der normalt ikke forekommer kemikalieaffald til bortskaffelse. Rester af medicin og spidse og skarpe genstande afleveres til apotek. 23

25 Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Sanitært spildevand fra driftsbygningerne ledes til septiktank med sivedræn. Alt processpildevand fra malkerum og rengøring har afløb til gylletank. Det omfatter ca m 3. Afløb fra ensilage plads ledes til gyllebeholdere. Vand fra vaskeplads ledes til bygning 1 Tagvand fra eksisterende stalde har afløb via rørføring og åben grøft til Kongeåen. Tagvand fra den nye stald ledes ud på jorden inden for egen matrikel. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Omrøring i eksisterende kostald (bygning 7) fortages 3 x pr. uge. I bygning 1 overpumpes gylle/skylles 2 x pr. uge. Såfremt der i den ny kostald vil blive etableret rundskyl forventes omrøring 3 x pr. uge. Ved andet staldsystem vil gylle formentlig blive ledt dagligt til forbeholder. Til Ribe Biogas afhentes gylle fra staldene 1 x pr. uge. Gylle retur fra Biogas leveres direkte til gyllebeholdere. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften. Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller ved nedfældning. To af udbringningsarealerne, mark 15-0 og 16-0, grænser op til byzoneområde ved Jernvedlund By. Udbringningen på disse arealer er reguleret af husdyrgødningsbe- 24

26 kendtgørelsens regler om, at gødning ikke må udbringes lørdag og søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzoneområde. Der forventes ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at det ikke er behov for at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Der er naturlig ventilation i alle stalde Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Jernvedvej 200, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand (meter) Byzone 395, Samlet bebyggelse 261, Enkelt bolig 102,8 148 Tabel 7: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Jernvedvej 200 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Jernvedvej 190, samlet bebyggelse (Jernved) samt byzone (Jernvedlund). Genekriteriet er overholdt for både byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes derfor, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, blanding af foder, interne transporter, mv. Interne transporter og blanding af foder vil primært foregå i dagtimerne. Vakuumpumpen vil være i drift fra ca. kl til og igen ca. fra kl til

27 om eftermiddagen. Vakuumpumpe er placeret i isoleret rum, for at mindske støjgenerne. Blanding af foder vil foregå ved plansiloer og foderlade. Omrøring i eksisterende kostald (bygning 7) fortages 3 x pr. uge. I bygning 1 overpumpes gylle/skylles 2 x pr. uge. Såfremt der i den ny kostald vil blive etableret rundskyl forventes omrøring 3 x pr. uge. Ved andet staldsystem vil gylle formentlig blive ledt dagligt til forbeholder. Til Ribe Biogas afhentes gylle fra staldene 1 x pr. uge. Gylle retur fra Biogas leveres direkte til gyllebeholdere. Omrøring i stalde og pumpning af gylle samt interne transporter og blanding af foder medfører kun kortvarig støj. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Transport med levende dyr Indlevering af foder / korn Transport af grovfoder Mælk Dieselolie Afhentning/levering af gylle Biogas selskabet Gyllekørsel på offentlig vej Transport med fast gødning Anden fragt Døde dyr Renovation I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Jernvedvej 200. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 896 til ca dvs. en stigning på 218 transporter (20 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og et større foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort nr. 4. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst/slet. 26

28 Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transporten foregår primært i dagtimerne på hverdage. I højsæsonen for udbringning af husdyrgødning og høst af grovfoder kan det være nødvendig med transporter i weekenden eller uden for normal arbejdstid. Mælken afhentes på nuværende tidspunkt i dagtimerne, men dette kan ændres i fremtiden. Antallet af transporter med traktor og gyllevogn til udbringning af husdyrgødning er ca. 120 til- og frakørsler årligt i ansøgt drift, og der sker en stigning i antallet af tilog frakørsler til udbringning af husdyrgødning på 40 stk. Ribe Biogas afhenter gyllen på Jernvedvej 200, og leverer gyllen tilbage til de ejede samt lejet gyllebeholder, der er beliggende i tilknytning til udbringningsarealerne. 27

29 Dette mindsker gener fra transporter med husdyrgødning igennem byzonen med traktor og gyllevogn, da leveringen fra Biogas foregår med lukkede lastbiler. Der kommer ingen transporter ind igennem selve byen Jernvedlund (byzone), dog vil der være transporter forbi kirken og vest om Jernvedlund til arealerne på Kirkebakken. Der vil ca. være ca transporter årligt med husdyrgødning forbi kirken og vest om byen. For at mindske eventuelle gener for beboerne i Jernvedlund by er der i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at udbringning af husdyrgødning med gyllevogn, som kræver kørsel gennem boligområder, ikke må foretages på lørdage, samt på søn- og helligdage. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Det vurderes at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for naboer og for selve ejendommen foretages regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealer samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddelige og renholdt. Som en generel bekæmpelse af mus og rotter holdes der hund og katte på ejendommen. Der udover er der fast aftale med privat firma om bekæmpelse af skadedyr. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys I staldene vil der være fuld belysning i tidsrummet fra ca. kl til ca. kl. 20. Herefter vil der være natbelysning i alle stalde. Belysningens fjernvirkning vurderes ikke at ændres i forhold til den eksisterende drift, idet den nye stald bygges i tilknytning til de eksisterende stalde. Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. For at sikre at tilsynsmyndigheden kan håndhæve overfor lyspåvirkning, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til lyspåvirkning af omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder væsentlig. Endvidere stilles vilkår om, at lys skal være slukket, når det ikke er påkrævet af produktionsmæssige eller dyrevelfærdsmæssige årsager. 28

30 Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Ribe Biogas afhenter gyllen direkte fra staldene, som foregår under overvågning, hvorved uheld med udslip af gylle ved pumpning minimeres. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade Olie er placeret indendørs på fast underlag, så spild kan opsamles/opsuges. Der forekommer ingen opbevaring af pesticider på ejendommen, da bedriften ikke selv udfører sprøjtearbejdet i marken. Diesel olietanken er placeret i en afstand fra væggen, således det er muligt, at se om tanken er tæt. Tanken er monteret med overfyldningsalarm. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeri af nyt staldanlæg er der foretaget en landskabsanalyse. Landskabsanalysen er vedlagt som bilag 2 til denne miljøgodkendelse. Der er både foretaget en vurdering af placeringen af det nye staldanlæg nord for den eksisterende stald samt den alternative placering af stalden i forlængelse af eksisterende kostald. Den nye kostald ønskes etableret med vægge af røde sten med græsgrønne stålplader. Der etableres gardiner/net i siderne af stalden. Tagmaterialet er lysgrå eternit. Af landskabsanalysen fremgår følgende: ( ) Det ansøgte er beliggende i kote Gårdanlægget er beliggende på kanten af Holsted Bakkeø ud mod Kongeåen. Terrænet falder her 14 meter over 230 me- 29

31 ter. Generelt er terrænet stigende ind på bakkeøen. Dog er der et fald i terræn mod øst til kote 16 (650 væk). Idet der bygges væk fra kanten af bakkeøen har anlægget mindre landskabelig betydning. Bevoksningen omkring gårdanlægget er forholdsvis sparsom. Hvorfor bygningsmassen er fremtrædende i landskabet. Dette gør sig også gældende for udvidelsen. Der er et smalt levende hegn mod øst og syd. Grundet terrænspringet slører det sydlige hegn dårligt gårdanlægget i landskabet. Mod Kongeåen er der sparsomt beplantet, mens der oppe på bakkeøen er flere NS orienterede hegn. ( ) Det ansøgte er beliggende umiddelbart syd for Jernvedvej, hvorfra man specielt fra vest, kan se det ansøgte. Foruden Jernvedvej er Kongeåen og Hjortlundvej de eneste større veje i området hvorfra man kan betragte det ansøgte. Der er ingen større tekniske anlæg i umiddelbar nærhed af det ansøgte ( ) Konklusion Det konkluderes, at hverken den planlagte placering af stalden eller den alternative placering vil påvirke landskabet, ned mod Kongeåen i særlig negativ retning, idet der bygges væk fra åen. Det samme er gældende for de lave plansiloer. Dog er valget af den græsgrønne farve samt den lodrette gavlstribe uhensigtsmæssig, idet de ikke fremtræder særlig anonyme og dermed påvirker landskabet og det stedlige kulturmiljø. Specielt den vestlige gavl er meget dominerende ( ). For at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af de landskabelige værdier stilles der i godkendelsen vilkår om afskærmende beplantning langs de/den vestlige gavl. Der skal plantes 3 holme af 3 større træer i en trekant som angivet på nedenstående kort 5. Der stilles vilkår til gavlendernes udtryk og eventuelle indbyrdes afstand for at sikre, at gavlenderne syner mere anonyme og bygningsmassen får et mere let udtryk. Der stilles endvidere vilkår til terrænreguleringer. 30

32 Kort 5: Princip for gavlbeplantning Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. På ejendommen Jernvedvej 200 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 5, skal der foretages en vurdering af, om projektet i 5 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter - 7 og

33 sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniak naturbeskyttelsesområder Der er i forbindelse med alle miljøgodkendelser fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager. Fra 2011 er kravet 30 %. Kravene gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. Dette afstandskrav er overholdt. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Jf. ansøgning nr version 3 stiger ammoniakfordampningen fra stald og lager fra 3.813,53 kg N/år til 3.999,86 kg N/år. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlægget og tab af nærringstoffer fra udbringningsarealerne, vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen med de stillede vilkår ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger 3 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om 2 ferske eng syd for ejendommen og 2 søer. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 6). I tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition. Kvælstofdepositionen på naturområderne er beregnet via ansøgningssystemet på og er oplyst af ansøger. 32

34 Kort 6: Beskyttet natur indenfor m fra anlægget. 33

35 Naturpunkt (nr., naturtype og databaseident) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Naturkategori 1. Fersk eng ( ) 0,0 0, Sø ( ) 0,0 0, Sø ( ) 0,0 0, Tabel 9: Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Fersk eng (1) Engen er en slået fersk eng, der er B mål- og A-værdisat (ved besigtigelse i 2006). Ved besigtigelse i 2009 er der bl.a. fundet følgende planter på arealet: angelik, høst-borst, mose-bunke, bredbladet dunhammer, eng-forglemmigej, kærgaltetand, eng-kabbeleje, stor nælde, bidende ranunkel, eng-rævehale, lyse-siv, kruset skræppe og sumpkarse. Det vurderes, at tålegrænsen for den ferske eng ligger midt i tålegrænse intervallet på kg N/ha/år. Der kommer ingen merdeposition og en total depositionen er på 0,1 kg N/ha /år. Det vurderes på baggrund af engens type, og det at der ikke kommer nogen merdepositon på engen, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. På den anden side af Kongeå ligger en tilsvarende fersk eng indenfor meter fra anlægget. Denne eng er ved besigtigelse i 2009 beskrevet som mere artsrig end den ferske eng (1). Ammoniakdepositionen fra anlægget vil være mindre på denne eng og på den baggrund vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Sø (2 og 3) Omkring anlægget findes 2 mindre søer, der hverken er mål- eller værdisatte. Begge er isolerede søer beliggende i agerlandskabet. Der er foretaget ammoniakdepositionsberegning til søerne, der viser at der ikke kommer nogen merdeposition, og den totale belastning er på maximalt 0,2 kg N/ha/år. Samtidig er beregningen af ammoniakdepositionen til søer behæftet med usikkerhed, da beregningsmodellen i ansøgningssystemet ikke ukritisk kan anvendes til søer. Ammoniakdepositionen på søer er beskeden, da ruheden af søers overflade er lav. Den reelle ammoniakdeposition på søerne vil derfor formentligt være lavere end angivet. Søer i det åbne land vurderes normalt ikke at være særskilt kvælstoffølsomme, derimod er de ofte følsomme overfor tilførsel af fosfor. I den konkrete sag vurderes dette, at være tilfældet for de to søer omkring anlægget. Søer er ofte levested for forskellige paddearter. Flere af de paddearter, der forekommer i Esbjerg Kommune, er endvidere beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke kendskab til lokale forekomster af bilag IV arter knyttet til søerne omkring anlægget. Da søerne omkring anlægget som nævnt ikke vurderes at være kvælstoffølsomme, sammenholdt med, at der ikke kommer nogen mer-ammoniakbelastning fra det ansøgte, vurderes det, at den ansøgte udvidelse ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af søerne biologiske tilstand, eller deres egnethed som yngle- eller rastested for bilag IV arter. 34

36 Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme Idet der ikke kommer nogen merdeposition fra anlægget på de omkringliggende naturområder, vurderes den kumulative effekt fra omgivende husdyrbrug ikke at være væsentlig. Det er derfor Esbjerg Kommunes samlede vurdering, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Nærmeste Natura 2000-område er beliggende ca. 750 m syd for anlægget. Det drejer sig om område nr. 91 Kongeå, der omfatter EF habitatområde nr. 80 Kongeå. Se kort 8. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 3. Nærmeste kvælstoffølsomme habitatnaturområde er et rigkær, der er beliggende mere end 5 km øst for anlægget. Der er foretaget ammoniakdepositionsberegning til det nærmest punkt på Natura 2000 området, og beregningen viser at der ikke kommer nogen merdeposition og total deposition er på 0,1 kg N/ha/år. Det påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelses-interesser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C- 127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: - der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) - en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) - et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemfø- 35

37 res den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra den beregnede ammoniakafsætning på området, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder og Natura 2000 område gennem markbidrag Ingen af udbringningsarealerne grænser op til arealer med beskyttet natur. Mark 3-1 ligger ca. 40 meter nord for en fersk eng beliggende i Natura 2000 område nr Kongeå. Engen er en slået fersk eng, der er B mål- og A-værdisat (ved besigtigelse i 2006 er dele af engen desuden beskrevet som afgræsset). Ved besigtigelse i 2009 er der bl.a. fundet følgende planter på arealet: angelik, høst-borst, mosebunke, bredbladet dunhammer, eng-forglemmigej, kær-galtetand, eng-kabbeleje, stor nælde, bidende ranunkel, eng-rævehale, lyse-siv, kruset skræppe og sumpkarse. Mark 21-0 ligger ca. 50 meter nord for en fersk eng og mose beliggende i Natura 2000 området langs Kongeå. På den ferske eng, der har en estimeret naturtilstand på III (moderat) er der bl.a. fundet følgende planter ved besigtigelse i 2009: mosebunke, fløjlsgræs, bidende ranunkel, eng-rævehale, lyse-siv og nikkende star. På mosen, der ligeledes har en estimeret naturtilstand på III (moderat) er der bl.a. fundet følgende planter ved besigtigelse i 2009: bredbladet dunhammer, krybhvene, gul iris, eng-kabbeleje, alm. mjødurt, lav ranunkel og lyse-siv. På en vold er der fundet plantearter karakteristisk for overdrev herunder bl.a. engelsk græs, alm. kongepen, håret høgeurt, fåre-svingel og alm. kællingetand. Det vurderes ud fra besigtigelserne i 2009, at ingen af disse naturområder er særligt næringsstoffølsomme og at evt. bidrag fra markerne ikke vil ændre tilstanden af naturtyperne. Ingen af disse naturområder er registreret som habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Nærmeste næringsstoffølsomme habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget er beliggende mere end 5 km øst for udbringningsarealerne. Endvidere råder ejendommen over en mark (7-0) som i sig selv er omfattet af 3 registrering. Arealet ligger indenfor fredningen af Kongeåen og i habitatområde. Arealet er målsat A i naturkvalitetsplanen. Ansøger angiver, at arealet tidligere har været afgræsset med omkring 1 DE/ha/år, samtidig med en udbringning af handelsgødning på kg N/ha/år. På nuværende tidspunkt er der ingen afgræsning, men der udbringes handelsgødning i samme mængde. Fremover ønskes udbringning af husdyrgødning ved nedfældning/slanger på 1,7 DE/ha samt tilførsel af handelsgødning med 30 kg N/ha/år samt slæt 2-3 gange årligt. Det angives, at arealet omlægges med 7 10 års mellemrum. 36

38 Esbjerg Kommune har gennemgået arealet på luftfotos. Der ses tegn på, at arealet op til 1992 har været brugt til afgræsning og høslæt. Arealet fremstår relativt jævnt, og sjældne omlæg med minimum 7 10 års mellemrum kan ikke udelukkes. Arealet er senest besigtiget i 2009, hvor det fremstod som værende i middel naturtilstand. Af naturtypekarakteristiske arter blev der i området på og omkring engen bl.a. registreret alm. mjødurt, alm. syre, angelik, eng-forglemmigej, eng-kabbeleje og eng-rapgræs. Jævnfør ansøgers oplysninger, har arealet ikke tidligere modtaget husdyrgødning, ud over gødning afsat fra græssende dyr. Jævnfør Natur- og Miljøklagenævnet, kan nedfældning af gylle udgøre en dispensationskrævende tilstandsændring af et 3- areal. Det skyldes, at der ved nedfældning af gylle sker en jordbearbejdning, der potentielt kan skade vegetationen, især rodzonen. Der er således tale om en intensivering af driften, hvilket det vurderes ikke at være muligt at dispensere til, jf. naturbeskyttelsesloven. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden af de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. En væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Med de nuværende godkendte teknikker, er det endvidere muligt at udbringe husdyrgødning i forsuret form ved slangeudlæg. Udlæg med slanger vurderes at være mindre skadeligt end nedfældning, idet der ikke sker forstyrrelser i jordlaget. Ansøger oplyser, at der har været tilført kg N/ha/år gennem handelsgødning, og at denne mængde ønskes konverteret til husdyrgødning. Dette vurderes dog at kunne medføre tilstandsændringer af arealet, idet husdyrgødning typisk indeholder en større fraktion fosfor end handelsgødning. Fosfor er ofte begrænsende for plantevæksten på enge. Yderligere tilførsel af fosfor forventes derfor at favorisere væksten af konkurrencestærke plantearter, og vil således være negativt for engen som plantesamfund. Endvidere vil der ske øget negativ påvirkning af jordrugende fugle ved udbringning af større mængder husdyrgødning som følge af forstyrrelse fra slangeudlægningen. Endelig vurderes øget udbringning af husdyrgødning at have en større negativ påvirkning af omgivelserne, idet udnyttelsesgraden af husdyrgødningen ikke er så stor som ved handelsgødning. Der har hidtil været tilført 1 DE/ha/år i husdyrgødning fra afgræssende dyr. Det vurderes, at det fortsat er denne mængde husdyrgødning, som kan tilføres arealet. Der stilles vilkår om udbragt mængde og udbringningsmetode. Der er ikke kendskab til forekomster af habitatnaturtyper eller beskyttede arter inden for og omkring udbringningsarealerne. Det vurderes derfor, at der med de stillede vilkår, ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til det nærtliggende Natura 2000-område ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Der er ikke registreret bilag IV arter på arealerne. 37

39 Kort 7: Udbringningsarealer med omkringliggende naturområder Diverse En række af udbringningsarealerne er opfattet af SFL udpegningen både på baggrund af natur, grundvand og overfladevand. Se kort 8. Det vurderes at udpegningerne ikke er til hinder for den ansøgte drift af udbringningsarealerne. 38

40 Kort 8: Udbringningsarealernes placering i forhold til SFL områderne Udbringningsareal nr. 7-0 og del af 21-0 er opfattet af fredningen Kongeådal ved endelig kendelse af 16. oktober Se kort 9. Fredningen har til formål at sikre et frit og uforstyrret forløb af Kongeåen og dens tilløb som led i bevarelsen af Kongeådalens samlede landskabspræg. Jævnfør kendelsen må arealerne anvendes som hidtil. Arealer, der ikke allerede er opdyrket, må derimod ikke indtages under plov. Det vurderes, at fredningen ikke er til hinder for arealernes drift, som henholdsvis fersk eng med slet (mark 7-0) og markjord i omdrift (mark 21-0). 39

41 Kort 9. Udbringningsarealernes placering i forhold til fredningen af Kongeådalen Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 219,8 ha ejet og forpagtet areal. 24,3 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1 (jf. kort 10), for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. For udbringningsarealerne beliggende i nitratklasse 1 område må der kun udbringes en mængde husdyrgødning svarende til 85 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet iværksættes virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. I ansøgningen anvendes 7 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige som virkemiddel. Der stilles vilkår herom i godkendelsen. 40

42 kort 10: Arealer beliggende indenfor nitratklasse 1 For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 2,26 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 2,3 DE/ha. Eftersom DE reel er større end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis en udvaskningsberegning viser, at der er gennemført virkemidler, som kan opveje den forøgede mængde udbragt husdyrgødning. I den konkrete sag er DE reel 66,1 kg N/ha, mens DE max er 68,3 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større en DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Hovedparten af bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Kongeåen. Mark 20-0, del af mark 19-0 samt en lille del af 41

43 mark 18-1 afvander via mindre vandløb til Sneum Å og Holdsted Ådal. Samtlige arealer afvander til Vadehavet. Kongeåen er udpeget som habitatområde (nr. 80) og Sneum Å er udpeget til habitatområde (nr. 79). Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Jernvedvej 200 afvander hovedsageligt til Knudedyb. Mark 20-0, del af mark 18-0 og 19-0 afvander til Grådyb (men ikke Varde Ås flodmunding). Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 6 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 10. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en 6 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 42

44 vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Knudedyb og Grådyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 11. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Knudedyb og Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på henholdsvis 2,6 % og 5,4 %. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 76,5 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 66,1 kg N/ha ved brug af 7 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet 12 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. 11 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 12 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 43

45 Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 66,1 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 76,5 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 66,1 kg N/ha, som er min- 44

46 dre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Kongeåen og Sneum/Holsted Å vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbenes tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel

47 Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Ejede og forpagtede arealer (ha). Opland Varde Å Ejede og forpagtede arealer (ha). Opland N2000 sø Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 219,79 4,6 6,7 eller afvan- der ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) Lavbundsjorde (fosforklasse 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 3) Hele bedriftens udbringningsareal 219,79 6,7 Tabel 10: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 29,8 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 6,7 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 6,7 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Kongeåen og Sneum/Holsted Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. 46

48 Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 11). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Knudedyb og Grådyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Ansøgt drift Areal 219,79 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 6,7 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 2,7 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 5,9 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,01 % Tabel 11. Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Knudedyb, kan beregnes til 0,01 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirk- 13 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

49 ning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Kongeåen og Sneum/Holsted Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 3). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En lille del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: Mark nr. 4-0, 5-0, 7-0 og 21-0 grænser op til vandløb, der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand). Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens

50 Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit er der ingen af bedriftens arealer der afvander til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. Bedriftens ejede og forpagtede og aftalearealer vurderes endvidere ikke at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor området. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 9 km sydvest for anlægget og udbringningsarealerne), strandtudse (ca. 7, 5 km vest for anlægget og udbringningsarealerne), løgfrø (ca. 3 km nord for anlægget og ca. 1 km nord for udbringningsarealerne) og birkemus (ca. 12 km syd for anlægget og ca. 11 km syd for udbringningsarealerne). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Udvidelsen af bedriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er 49

51 potentielle yngle- eller rastesteder i nærheden af anlægget eller udbringningsarealerne. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender), det kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Udvidelsen af husdyrproduktionen på Jernvedvej 200, samt markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes væsentligt. Arterne Odder, Snæbel og Marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb og søer. Disse arters yngle- og rastesteder kan derfor skades af diffus afstrømning fra dyrkede arealer, herunder bedriftens. Det vurderes dog, jf. vurderingerne i afsnittene om nitrat og fosfor til overfladevand og afsnittet om påvirkning af omgivende natur ved markbidrag og ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af de vandløb, søer og Vadehavet, som bedriftens udspredningsarealer afvander til. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af vurderingerne af påvirkning af vandløb og marine områder (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af undersøgelsen af påvirkninger af Vadehavet (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), at dens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Som der fremgår af kort 11 nedenfor, er der nogle enkelte udbringningsarealer der er placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i 50

52 Vandplan for Vadehavet, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Det medfører, at kommunen med hensyn til nitratudvaskningen til grundvandet fra udbringningsarealet, skal vurdere påvirkningen af omgivelserne, samt behovet for at fastsætte skærpede krav i forhold til de gældende generelle regler for husdyrbrug for at sikre, at husdyrbruget kan indrettes og drives under hensyn til omgivelserne Derfor er der i det af Danmarks Jordbrugsforskning udarbejdede beregningsværktøj Farm-N, foretaget en udvaskningsberegning for ejendommens nudrift, såvel som for den ansøgte drift. Beregningen viser, at der i nudriften er en udvaskning af nitrat fra rodzonen på 59 mg NO 3 /l på mark 15-0, 16-0 og 17-0 samt 60 mg NO 3 /l på mark I den ansøgte drift vil der være en udvaskning på 54 mg NO 3 /l på mark 15-0, 16-0 og 17-0, samt 55 mg NO 3 /l fra mark 23-0, under forudsætning af,at der anvendes 7 % ekstra efterafgrøder. Der er stillet vilkår herom i miljøgodkendelsen. Der er for det pågældende nitratfølsomme indvindingsområde endnu ikke udarbejdet indsatsplan for området, som fastlægger særlige bestemmelser der skal lægges til grund for meddelelse af en tilladelse eller en godkendelse. I områder hvor der endnu ikke er udarbejdet indsatsplaner, er beskyttelseskravet, at der i forbindelse med udvidelse af en husdyrproduktion ikke kan tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l i den ansøgte drift. Da der ikke sker nogen stigning i nitratudvaskningen fra rodzonen i den ansøgte drift, er udvaskningen i overensstemmelse med det fastlagte beskyttelsesniveau for grundvand, som det er fastlagt i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug, og der stilles ikke yderligere vilkår. Udvaskningen fra mark 15-0, 16-0, 17-0 og 23-0 overstiger 50 mg nitrat/l. Grundvandsmagasinet er reduceret og der er ikke fundet nitrat i grundvandsmagasinet ligesom der forefindes et mindre fladedækkende lerlag over magasinet. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at en reduktion af nitratudledningen kun vil have en begrænset positiv effekt på grundvandsmagasinet. 51

53 Kort 11: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved 52

54 anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. I forbindelse med udvidelse af kvægproduktionen på Jernvedvej 200 er beregninger af BAT emissionsgrænseværdier foretaget på baggrund af: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Maj Fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer, februar Ifølge miljøstyrelsens vejledninger kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel

55 60 kalve, tung (0-4 mdr.) Eksisterende stald (bygn. 3 og 4), dybstrøelse 40 kvier, tung (4-7 mdr.)eksisterende stald (bygn. 1), spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 28 kvier, tung (22-24 mdr.) Ny stald, gyllesystem 200 prod. tyre, tung (40-55 kg) Eksisterende stald (bygn. 3 og 4), dybstrøelse 195 køer, tung Eksisterende stald (bygn. 2), spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 183 køer, tung (271 DE) Ny stald (bygn. 14), gyllesystem 30 køer, tung Ny og eksisterende stald (bygn. 14), dybstrøelse BAT-niveauet for projektet Antal dyr og staldsystem Emissionsgrænseværdi Uden korrektion (Kg NH 3-N/dyr) Korrigeret emissionsgrænseværdi Kg NH 3-N/dyr 1,89 * ((0+4) x 0,0729) + 1,93 = 2,22 1,89 kg NH 3-N x 2,22/2,37 = 1,77 kg NH 3-N 5,36 ((4+7) x 0,0729)+1,93=2,73 5,36 kg NH 3-N x 2,73/4,34 = 3,37 kg NH 3-N 3,99 ((22+24) x 0,0729)+1,93=5,28 3,99 kg NH 3-N x 5,28/4,34 = 4,86 kg NH 3-N (1,85 x (55-40)+0,00605 x (55 2-0,82 * 40 2 ))/612=0,059 0,82 kg NH 3-N x 0,059 = 0,05 kg NH 3-N Total Kg NH 3-N , ,31 7,31 (((7,31-6,3)/( )) x (271,15-250)) = 7,26 10,04 - Tabel 12: oversigt over beregninger af BAT niveauet * Emissionsgrænseværdi er fra it-ansøgningen ammoniaktab pr. produktionsenhed I ansøgningen på Jernvedvej 200, 6771 Gredstedbro er der en samlet årlig ammoniakemission på 3868,45 kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler der er anvendt på Jernvedvej 200 fremgår af nedenstående afsnit. Staldsystem/-teknologi Den ny stald til køer opføres med staldsystem med maksimal 4 % ammoniakfordampning. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til staldsystem har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, 54

56 anvendelse af staldsystem med maksimal 4 % ammoniakfordampning i den nye stald. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Ensilage opbevares i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Foderet til samtlige malkekøer indeholder maksimalt 170 g total råprotein pr. FE. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til fodringstiltag har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, g total råprotein i fodret til samtlige malkekøer. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne udfra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Hele gylleproduktionen opbevares i gylletanke med teltoverdækning. Dette reducerer ammoniakfordampningen. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg. 55

57 Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til opbevaring af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, fast overdækning af gyllebeholdere. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Jernvedvej 200 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og mangement: Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, derved mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: 56

58 At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At tildeling af gødning til markerne sker ud fra planlægning af tildeling af kunst- og husdyrgødning på markniveau udfra afgrødens behov på den enkelte mark. At der laves en årlig opgørelse over, at forbruget af kunst- og husdyrgødning ikke er større end normerne forskriver. At der arbejdes på at sikre en høj udnyttelse af næringsstofferne i husdyrproduktionen bla ved at udarbejde gødningsplaner og sikre, at næringsstoffer tilføres, så der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses udfra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installére energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vandforbruget registreres årligt. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vaskevandet fra rengøring af køletank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. I forbindelse med rengøring af kalvebokse iblødsættes boksene, for at mindske forbrug af vaskevand. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Elforbruget følges løbende via nettet. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. 57

59 Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes til, at opvarme stuehuset og brugsvand i stuehus og i driftsbygning. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Udendørs belysning er dagslysstyret eller har bevægelsessensor, hvorved unødvendigt energi forbrug undgås. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Gylletanken er overdækket og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter, og derved energiforbruget i forbindelse med udkørsel af gyllen. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der er bl.a. installeret varmegenindvinding i forbindelse med mælkenedkøling og det vand, der anvendes til forkøling opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en kvartalsvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Endvidere stilles der vilkår om kontrol af mælkekøleanlæg. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. 58

60 Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke, mødding- og ensilagepladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Alternative muligheder Ansøger oplyser at der er overvejet alternative muligheder for udvidelsen af bedriften. Det fremsatte projekt, som indeholder en alternativ placering af den nye kostald, er vurderet at være det bedst mulige med hensyn til produktion, logistik, beskyttelse af miljø, natur og omgivelser sammenholdt med økonomiske overvejelser. 59

61 Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring er der kommet bemærkninger fra naboerne Jernvedvej 196 samt fra ansøger. Bemærkninger fra naboer Naboerne bemærker, at de foretrækker at den nye stald bygges parallelt med den eksisterende stald (bygning 9) i stedet for at forlænge den eksisterende stald (bygning 10). Hvis den eksisterende stald forlænges, vil det medføre en kortere afstand til naboejendommene Jernvedvej 190 og Jernvedvej 196, som begge ejes af samme nabo. Ansøger har søgt om to placeringer af den nye kvægstald, da den endelige placering af stalden endnu ikke er afklaret. Esbjerg Kommune har således i forbindelse med miljøgodkendelsen foretaget en vurdering af begge de ansøgte placeringer. Der er bl.a. foretaget en landskabsanalyse, der belyser konsekvenserne af begge placeringer samt fastsætter vilkår. Selvom en placering af den nye stald (bygning 10) i forlængelse af den eksisterende stald medfører en kortere afstand til naboejendommene Jernvedvej 190 og 196, er de gældende afstandskrav i husdyrloven fortsat overholdt. Der er desuden foretaget en lugtberegning i ansøgningssystemet der viser, at lugtgenekriteriet til nærmeste nabobeboelse (Jernvedvej 190) ligeledes er overholdt ved placeringen af den nye stald i forlængelse af den eksisterende stald. Da begge placeringer af den nye stald overholder de gældende krav i husdyrlovgivningen vurderer Esbjerg Kommune, at der kan meddeles godkendelse (på vilkår) til de to mulige placeringer af den nye kvægstald. Bemærkninger fra ansøger Ansøger og ansøgers konsulent har haft bemærkninger til vilkåret om kvartalsvis registrering af vand- og energiforbruget. Ansøger vurderer, at vilkåret om kvartalsvis registrering er overflødigt og ikke vil hjælpe til at opdage utætheder og overforbrug. El-forbruget afregnes månedligt, og der foretages derfor allerede en opgørelse og opfølgning på energiforbruget. Desuden bemærkes det, at vandforbruget vil være meget varierende og stærkt afhængig af vanding på markerne. Derfor vurderes kvartalsvis registrering ikke at være en brugbar metode til overvågning. I forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse, skal kommunen foretage en vurdering af, om husdyrbruget anvender bedst tilgængelig teknologi (BAT) og dette gælder også i relation til at reducere vand- og energiforbruget. Af Miljøstyrelsens elektroniske husdyrvejledning fremgår det, at det er BAT at arbejde på at optimere energieffektiviteten på anlægget og at anvende vandbesparende foranstaltninger, således der ikke sker unødigt vandforbrug. Det betragtes endvidere som BAT, at registrere vand- og energiforbruget løbende med henblik på at identificere defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber. Af vejledningen fremgår et vilkårsforslag om årlig registrering. Vilkåret i miljøgodkendelsen, om kvartalsvis registrering af vand- og energiforbruget, er fastsat med henblik på at holde fokus med på forbruget og ikke 60

62 mindst for at holde fokus på mulighederne for at reducere vand- og energiforbruget ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Vilkåret om løbende registrering af vand- og energiforbruget bibeholdes derfor, dog ændres kvartalsvis registrering til årlig registrering i overensstemmelse med vejledningens retningslinjer. Registreringen kan dog fint svare til den opgørelse der allerede i dag foretages over el-forbruget. Ansøger har ret i, at det samlede vandforbrug på bedriften vil være stærkt afhængigt af vanding på markerne. Vilkåret om registrering af vandforbruget inkluderer ikke vandforbruget i forbindelse med markdriften, herunder forbruget fra separate markboringer, men alene vandforbruget til selve husdyrproduktionen. Dette præciseres i vilkåret. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 61

63 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 62

64 Bilag 2: Landskabsanalyse Jernvedvej 200 Projekt Ny kvægstald på 37 x75x 11meter Tagmateriale er lysgrå eternit, gavle og vægge er røde sten med græsgrønne stålplader. Der etableres gardiner/net i siderne af stalden. To nye plansiloer på hver 660 m² Ejendommens nuværendee udtryk Det må konkluderes, at den nuværende stald, grundet dens græsgrønne farve, ikke er speciel anonym i landskabet. Orientering/placering på matriklen 63

65 Bindinger De væsentligste bindinger på ejendommen er: Kulturhistorisk miljø Regionplan 2012, Kulturarvsatlas Vadehavet samt Esbjerg og Ribe Kommuneatlas udgør det primære grundlag for udpegningen af kulturhistoriske miljøer. Fra Regionplan 2016: Den karakteristiske bebyggelsesstruktur med enkeltgårde og smålandsbyer på kanten af ådalen bør bevares. Området er sårbart overfor bebyggelse, anlæg, tilplantning mv. der kan sløre bebyggelsens sammenhæng med engene. Man bør specielt undgå bebyggelse og beplantning, der kan hindre det frie udsyn til og fra kirkerne, Men også åbne kig mellem bygningsklyngerne ud over kongeådalen bør bevares Der skal tages hensyn til synlige værdifulde kulturhistoriske miljøer i det åbne land og landskaber med vigtige kulturhistoriske træk og bevaringsværdier, såsom ådale, kystskrænter samt marskområder med eller uden tilknyttet bebyggelse I de bevaringsværdige kulturhistoriske miljøer udenfor byerne, må der kun udlægges arealer til byggeri, anlæg mv., hvis det kan godtgøres, at de kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes i væsentligt omfang. Udpegningen af de kulturhistoriske miljøer fremgår af hovedstrukturkortet. Værdifuldt landskab I områder, der er udpeget som værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber, bør der ved administrationen af lovgivningen stilles særlige krav om landskabsmæssig tilpasning af nybyggeri I værdifulde landskabsområder, der er vist på hovedstrukturkortet, må der normalt ikke udlægges areal til formål, som ikke er forenelige med regionale og nationale landskabsmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og 64

66 udformes, så det indpasses bedst muligt i landskabet. Større uforstyrret landskab De større uforstyrrede landskaber, der er vist på hovedstrukturkortet, skal søges friholdt for større anlæg. Et eventuelt nødvendigt større anlæg skal søges placeret og udformet, så det i mindst mulig grad skæmmer landskabet. Topografi Det ansøgte er beliggende i kote Gårdanlægget er beliggende på kanten af Holsted Bakkeø ud mod Kongeåen. Terrænet falder her 14 meter over 230 meter. Generelt er terrænet stigende ind på bakkeøen. Dog er der et fald i terræn mod øst til Kote 16, 650 væk. Idet der bygges væk fra kanten af bakkeøen har anlægget mindre landskabelig betydning. Bevoksning Bevoksningen omkring gårdanlægget er forholdsvis sparsom. Hvorfor bygningsmassen er fremtrædende i landskabet. Dette gør sig også gældende for udvidelsen. Der er et smalt levende hegn mod øst og syd. Grundet terrænspringet slører det sydlige hegn dårligt gårdanlægget i landskabet. Mod Kongeåen er der sparsomt beplantet, mens der oppe på bakkeøen er flere NS orienterede hegn. Bebyggelse Bebyggelsen i området er generelt orienteret omkring Gredstedbro og Jernved. Derudover er bebyggelsen orienteret langs vejen i området. Bebyggelsen er præget af mindre gårdanlæg og tre større gårde mellem Gredstedbro og Jernved beliggende ned mod åen. Alle disse gårdanlæg er meget synlige i terrænnet. 65

67 Infrastruktur Det ansøgte er beliggende umiddelbart syd for Jernvedvej, hvorfra man specielt fra vest, kan se det ansøgte. Foruden Jernvedvej er Kongeåen og Hjortlundvej de eneste større veje i området hvorfra man kan betragte det ansøgte. Der er ingen større tekniske anlæg i umiddelbar nærhed af det ansøgte Kulturforhold Der er ingen kulturhistoriske spor i landskabet i form af diger eller gravhøje. Dog er området en del af et større kulturmiljø. Sårbarhed Landskabet er specielt sårbart overfor større landbrugsbyggeri samt høje installationer på kanten af bakkeøen. Konklusion Det konkluderes, at hverken den planlagte placering af stalden eller alternativet vil påvirke landskabet, ned mod Kongeåen, i særlig negativ retning, idet der bygges væk fra åen. Det samme er gældende for de lave plansiloer. Dog er valget af den græsgrønne farve samt den lodrette gavlstribe uhensigtsmæssig idet de ikke fremtræder særlig anonyme og dermed påvirker landskabet og det stedlige kulturmiljø, hvor specielt den vestlige gavl er meget dominerende. Krav til det ansøgte Hvis den eksisterende stald forlænges skal det sikres, at gavlen fremtræder mere anonym i sit udtryk. Dette kan eventuelt ske ved at fjerne gavlstriben og isætte egentlige vinduespartier i gavlen eller helt fjerne striben. Hvis der bygges en ny stald ved siden af den gamle, skal det sikres at staldene er ens i udtrykket og at den eksisterende gavlstribe i den gamle stald bliver mere anonym. Den nye stald skal desuden placeres så gavlenderne mod vest ikke ligger på linie. Dette sikrer brud i bygningsmassen der får bygningsmassen til at se lettere ud. Forskellen bør ikke være under 10 meter. Alle terrænreguleringer fra udvidelsen af stald og plansiloer ud på de omkringliggende marker skal have en hældning på mindst 1:5. Der skal ud for den vestlige gavlende af udvidelsen eller begge bygninger(hvis der bygges ved siden af), plantes 3 holme af 3 større træer i en trekant med en indbyrdes afstand på 3,5 meter for at sløre gavlene. Den indbyrdes afstand mellem holmene er ca. 10 meter. Afstanden til staldbygningen bør være ca. 15 meter af hensyn til muligheden for udkørsel med større materiel fra stalden. Træerne skal være ens og være en hjemmehørende dansk træart der på sigt må forventes at opnå en højde og fylde der slører gavlenden betydeligt. Træarten kunne være: Eg, bøg, spidsløn, småbladet lind, fuglekirsebær. Træerne må ikke være under 1 meter høje på plantetidspunktet. 66

68 Princip for gavlbeplantning 67

69 Bilag 3 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Arter: 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 68

70 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Habitatområde 80 Kongeå Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 69

71 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 70

72 Torvegade Esbjerg Tlf: Fax: Produktion: Esbjerg Kommune Foto: Torben Meyer