Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Farup Sønderby , 6760 Ribe September 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Farup Sønderby , 6760 Ribe September 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Anli Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL ETABLERING OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) EGENKONTROL OPHØR ALTERNATIVE MULIGHEDER HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Farup Sønderby i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside den 14. januar Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. Forslaget til miljøgodkendelse har været i offentlig høring i perioden fra den 17. juli 2013 til den 28. august Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 4

5 Godkendelse til etablering og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Farup Sønderby , 6760 Ribe kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 30 malkekøer, jersey, 149 malkekøer, st. race, 13 opdræt, jersey (4-25 mdr.), 340 opdræt, st. race (4-27 mdr.), 2 småkalve, jersey (0-4 mdr.) og 21 opdræt, st. race (0-4 mdr.) til 244 malkekøer, st. race (9.800 kg mælk), 25 ammekøer ( kg), 40 småkalve, st. race (0-4 mdr.), 125 tyrekalve, st. race (40-55 kg) og 340 opdræt, st. race (4-22 mdr.). Dette svarer til en udvidelse fra 446,9 dyreenheder til 523,4 dyreenheder. Udvidelsen sker i eks. bygninger. Etablering af m³ gyllebeholder og udvidelse af plansiloer med m². Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 2 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Farup Sønderby , 6760 Ribe, matrikel nr. 10 a m.fl. Nr. Farup By. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Christian Ottosen Nielsen, Farup Sønderby 9, 6760 Ribe. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr Antal producerede dyr DE Antal mdr. på græs pr. år - indenfor udbringningsarealet Antal mdr. på græs pr. år udenfor udbringningsareal Malkeko (9.800 kg mælk), tung race, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - robotskraber ,5 Malkeko (9.800 kg mælk), tung race, Dybstrøelse med lang ædeplads 28 38,7 3 2 robotskraber Kvier/stude tung race (16-24 mdr.), (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,7 6 robotskraber Ammekøer, kg, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller 25 15,6 4 1 ringkanal) - robotskraber Kvier/stude tung race (4-6 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - robotskraber 20 6,1 Kvier/stude tung race (6-13 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - robotskraber ,5 5 Kvier/stude tung race (13-16 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - robotskraber 60 28,0 Kvier/stude tung race (16-22 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - robotskraber 83 45,0 5 Småkalve, tung race (0 4 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 40 10,1 Tyrekalve, tung race (40 55 kg), Dybstrøelse (hele arealet) 125 1,2 I alt 523,4 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 523,4 dyreenheder. 3. Antallet af dyr indenfor hver dyrekategori må maksimalt variere med 10 %. Den naturlige variation må dog ikke have karakter af permanente ændringer. 4. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan dette antal DE ikke omlægges til forøget dyrehold. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises dokumentation for mælkeydelsen goldkøer skal være udegående i 5 måneder om året. 25 ammekøer skal være udegående i 5 måneder om året. 6

7 71 kvier fra måneder skal være udegående 6 måneder om året. 83 kvier fra måneder skal være udegående 5 måneder om året. 106 kvier fra 6 13 måneder skal være udegående 5 måneder om året. Dette skal kunne dokumenteres ved logbog over, hvornår dyrene flyttes ud og ind, logbogen skal gemmes i 5 år. Indretning og drift 6. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 7. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 8. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 9. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 10. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 11. Mælkekøleanlægget kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. Råvarer og hjælpestoffer 12. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 13. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 14. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 15. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 7

8 Affald 16. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 17. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 18. Alle gyllebeholdere skal have fast overdækning. (Efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 19. I sengestalden (Farup Sønderby 9) og Kviestald (Farup Sønderby 11) skal der i gangarealet installeres robotskrabere så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra spaltegulvet og ledes til gødningskanalerne. Robotskraberne skal rengøre med et interval på minimum hver 4. time. Robotskraberne skal være forsynet med timer. 20. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at robotskraberne er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Spildevand 21. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 22. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. 23. Udrensning og transport af husdyrgødning (dybstrøelse) fra staldanlægget skal ske på hverdage indenfor tidsrummet fra kl kl Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 200 meter fra nabobeboelse. 25. Sammensætningen af kvægtyper på stald må på intet tidspunkt medføre en større lugtemission end OU/s, hvor lugtemissionen beregnes som 170 OU/s per 1000 kg dyr. 26. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året. Transport 27. Udbringning af husdyrgødning, som kræver kørsel på Kammerslusevej nord for Mellemvej må ikke foregå på lørdage og søn- og helligdage (se kort 4a). Støj 8

9 28. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 29. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 30. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 31. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. 32. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 33. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 34. Lyset i staldbygningerne skal i tidsrummet 00:00-05:00 slukkes eller sænkes til under 10 lux. 9

10 Landskabelige værdier 35. Der skal etableres nyt læhegn bestående af min. 5 rækker hjemmehørende danske træer og buske syd for gyllebeholderne og plansiloerne. Læhegnet langs Kammerslusevej skal ligeledes forlænges (se kort 5). 36. Øvrig eksisterende bevoksning omkring ejendommen skal bevares og vedligeholdes. Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 37. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. 38. Et dyrehold svarende til mindst 27,6 DE skal årligt afgræsse udenfor udspredningsarealerne. 39. såfremt det senere viser sig, at 3 registreringen af engen ved mark 17-1 er fejlagtig, kan dette areal (ca. 0,3 ha) inddrages i udspredningsarealet (se bilag 4). 40. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 495,8 dyreenheder i kvæggødning. 41. Der må udbringes højst kg N og kg P med anden organisk gødning end husdyrgødning. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år, f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 42. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 495,8 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 43. Såfremt miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, kan der suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Generelle vilkår 10

11 Egenkontrol 44. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld Opgørelse af dyreholdet på ejendommen skal for malkekøer, kvier og småkalve ske som et årsgennemsnit af antal dyr for hver enkelt dyreart på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. For tyrekalveproduktionen skal opgørelsen ske ud fra antal producerede dyr pr. år. 45. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 46. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 47. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 48. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde af gyllebeholderen etape Udvidelse af plansiloerne etape 2 - skal være gennemført inden 5 år fra godkendelsens meddelelse. 50. Udvidelse til 523,4 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse 11

12 end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 51. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er væsentlige ændringer i bedst tilgængelige teknik, der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved revurderingen. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før

13 Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 1. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 9. september 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 7. oktober 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering. Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 13

14 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Farup Sønderby , 6760 Ribe. Her foretages en beskrivelse og vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Christian Ottosen Nielsen ønsker at ændre og udvide sin kvægbesætning på Farup Sønderby fra 30 jerseykøer, 149 malkekøer (st. race), 15 jerseyopdræt og 432 opdræt (st. race) til 269 malkekøer, st. race, 380 opdræt, st. race og 125 tyrekalve, hvilket svarer til en udvidelse fra 446,9 dyreenheder (DE) til 523,4 DE. Der bygges ikke ny staldkapacitet, men ved i højere grad at udnytte den eksisterende staldkapacitet til køer end til kvier samt ændre jersey delen af besætningen til stor race, bliver der flere dyreenheder på ejendommene. Kvierne vil komme på græs i længere periode om sommeren. Ligeledes vil goldkøerne komme på græs. Plansiloerne forlænges med 30 m og der bygges en ny gylletank på m 3. Det eksisterende løvtræshegn syd for plansiloer og gyllebeholdere fjernes og erstattes af et nyt, når plansiloerne er forlænget og den nye gyllebeholder er bygget. Ved en henvendelse til Esbjerg kommune d er det afklaret, at der skal søges en samlet godkendelse for ejendommen Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11, idet anlæggene på de to ejendomme forureningsmæssigt udgør et samlet anlæg. Ændringen af besætningen iværksættes, så snart miljøgodkendelsen foreligger. Etablering af gyllebeholder iværksættes indenfor 2 år, mens plansiloerne bygges indenfor en 5 års periode. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 25. april 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Farup Sønderby Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 14

15 I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 6) er indsendt den Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Ejendommen Kammerslusevej 7 er sammatrikuleret med Farup Sønderby 11 og er dermed også omfattet af miljøgodkendelsen. Der er ingen husdyrproduktion på Kammerslusevej 7. Udover det samlede anlæg er der til Farup Sønderby 9 en fritliggende gyllebeholder. Placering fremgår af kort 2b. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Nørre Farup i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landsby, dvs. landsbybebyggelse, landbrugsbebyggelse og lav boligbebyggelse. Der skal gives mulighed for institutioner, butikker, mindre fremstillings- og servicevirksomheder og lignende med naturlig tilknytning til landsbyen. Nedlagte landbrugsejendomme kan anvendes til landbrugsturisme. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 2. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til 500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (Ribe) og ca. 460 m fra fremtidig byzone Farup Kirkeby/Kærbøl. Nørre Farup udgør en samlet bebyggelse i forhold til husdyrbruget. Nærmeste beboelse i den samlede bebyggelse er Farup Sønderby 13, som ligger 56 m fra husdyrbruget. Nærmeste nabo Farup Sønderby 13 er beliggende ca. 56 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Eksisterende foderlade, ungdyrstald og gyllebeholdere på Farup Sønderby 11 overholder ikke afstandskravet til naboskel til Farup Sønderby 9. Der er dispenseret fra dette krav. Eksisterende kostald på Farup Sønderby 9 overholder ikke afstandskravet til vejen Farup Sønderby. Der er dispenseret fra dette krav. Eksisterende kostald på Farup Sønderby 9 overholder ikke afstandskravet til ejendommens beboelse. Der er dispenseret fra dette krav. 15

16 Eksisterende kalvestald på Farup Sønderby 9 overholder ikke afstandskravet til naboskel til Farup Sønderby 11. Der er dispenseret fra dette krav. Den ene eksisterende gyllebeholder ligger mindre end 100 m fra vandløb, og terrænhældningen er under 6 grader. Det medfører, at beholderen skal være forsynet med et alarmsystem, men der er ikke krav om en vold mellem vandløb og gyllebeholder. Dispensation for afstandskrav til naboskel. Der søges om dispensation til placering af ny gyllebeholder på Farup Sønderby 11 umiddelbart op ad naboskellet til Farup Sønderby 9. Den nye gyllebeholder bygges i tilknytning til de øvrige to gyllebeholdere, så byggeriet fremstår som en samlet enhed. For at det kan lade sig gøre skal gyllebeholderen bygges helt ind til skellet til Farup Sønderby 9. De to ejendomme har samme ejere. Det ansøgte projekt er omfattet af 20 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. da anlægget ligger mindre en 300 m fra den samlede bebyggelse Nr. Farup. Det betyder, at ved vurdering af ansøgningen skal det sikres, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Vurdering af evt. gener for omboende fremgår af den miljøtekniske beskrivelses og vurdering under emnerne lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v. De to ejendomme er driftsmæssigt forbundet, da gylle fra Farup Sønderby 9 ledes til opbevaring i gyllebeholderne på Farup Sønderby 11. Der ud over er eksisterende kalvestald på Farup Sønderby 9 etableret i skel til Farup Sønderby 11. Bygningsmæssigt vil den ønskede placering syne mindst muligt i landskabet, da gyllebeholderen placeres mellem kalvestalden og eksisterende gyllebeholdere. Ansøger har oplyst, at der etableres et nyt læhegn syd for gyllebeholderne og plansiloerne i stedet for det læhegn, der fjernes i forbindelse med byggeriet. Dette fastholdes med vilkår. På baggrund af ovenstående beskrivelse og de stillede vilkår vedr. beplantning vurderer Esbjerg Kommune, at den ansøgte placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne og at der kan meddeles dispensation fra afstandskrav til skel, jf. 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 16

17 Farup kirkeby/kærbøl Farup Sønderby Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Farup Sønderby fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Farup Sønderby 9: Årskøer, tung race, sengestald m. spalter (ringkanal), kg mælk , ,46 Årskøer, jersey, sengestald m. spalter (ringkanal), kg mælk 28 31, Årskøer, jersey, dybstrøelse, kg mælk 2 2, Årskøer, tung race, dybstrøelse, lang ædeplads m. spalter, kg mælk 10 13, ,69 Kvier, tung race (4 mdr. til 27 mdr.), Sengestald med spalter (ringkanal) , Kvier, tung race (16 mdr. til 24 mdr.), Sengestald med spalter (ringkanal) ,67 Kvier, jersey (4 mdr. til 25 mdr.), sengestald m. spalter (ringkanal) 13 4, Småkalve, st. race (0 4 mdr.), Dybstrøelse 21 5, ,13 Småkalve, jersey (0 4 mdr.), Dybstrøelse 2 0, Tyrekalve, st. race (40 55 kg), Dybstrøelse ,23 Farup Sønderby 11: Årskøer, tung race, sengestald m. spalter (ringka ,

18 nal), kg EKM Ammekøer kg, sengestald m. spalter (ringkanal) 25 15,62 Kvier, tung race (6 mdr. til 27 mdr.), Sengestald med spalter (ringkanal) , Kvier, tung race (4 mdr. til 22 mdr.), Sengestald med spalter (ringkanal) ,59 I alt 446,87 523,39 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 915 af ). Den nuværende tilladte produktion på Farup Sønderby 9 svarer til 139 malkekøer, stor race, 30 malkekøer, jersey, 139 opdræt, stor race og 30 opdræt, jersey, jf. Ribe Amts afgørelse om ikke VVM-pligt meddelt den 21. september 2004 og Ribe Kommunes lokaliseringsgodkendelse meddelt den 27. september På Farup Sønderby 11 er der en tilladt produktion på 10 malkekøer, stor race og 293 opdræt, stor race, jf. Ribe Kommunes forhåndsvurdering af 15. december Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser en samlet besætning på de to ejendomme på 216 malkekøer, 249 opdræt og 10 handyr, 13 ammekøer og 1 opdræt samt 128 opdræt i pension. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 16. april 2013 er registreret. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Der er i ansøgningen taget højde for mælkeydelsen i forhold til beregning af dyreenheder. Korrektionen for mælkeydelse i beregningen af DE er medtaget, da besætningen har en højere mælkeydelse end normen. For at sikre, at de ekstra dyreenheder som følge af mælkekorrektion ikke omsættes til køer, stilles der vilkår om, at nedgang i mælkeproduktionen ikke må omsættes til ekstra dyr. Årsagen hertil er, at disse ekstra dyreenheder for eksempel ikke indgår i lugtberegningerne fra ejendommen. Så længe der kun er tale om en øget mælkeydelse påvirker det kun beregningen af dyreenhederne. Der er endvidere stillet krav til dokumentation af, at den maksimale mælkeydelse ikke overskrides. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag stalde med et samlet areal på ca m 2, inklusive lade og halvtag til bl.a. halmopbevaring, malkestald, foderlade til råvarer og halm, depotbygning, garage, maskinhus og to stuehuse. Derudover er der åbne plansiloer på m 2, og fire gyllebeholdere. De ene gyllebeholder ligger i det åbne land ca. 320 m syd for ejendommene. De eneste bygningsændringer er en forlængelse af plansiloerne med 30 m og byggeri af en ny gyllebeholder på m 3 med teltoverdækning. I sengestaldene med spalter samt på spalterne ved ædepladserne til dybstrøelsesarealet bliver der indsat skraberobotter på spalterne. De vil skrabe spalterne mindst hver 4. time. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang 1 Kostald m 2 18

19 2 Lade - depot 500 m 2 3 Halvtag til halmopbevaring 300 m 2 4 Malkestald m.m., staldkontor 325 m 2 5 Foderlade til råvarer og halm m 2 6 Kviestald m 2 7 Kalvestald 450 m 2 8 Færdselsareal 200 m 2 9 Eksisterende plansiloer m 2 10 Forlængelse af plansiloer - NYT m 2 11 Vaskeplads - NYT 120 m 2 12 Befæstet areal til evt. syreanlæg - NYT 50 m 2 13 Depot 200 m 2 14 Garage 100 m 2 15 Stuehus 170 m 2 16 Stuehus 90 m 2 17 Maskinhus 400 m 2 18 Gyllebeholder m 3 19 Gyllebeholder m 3 20 Ny gyllebeholder - NYT m 3 21 Gyllebeholder på mark m 3 Tabel 2: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2a og 2b. Kort 2a: Situationsplan 19

20 Gyllebeholder i det åbne land Kort 2b: Situationsplan med placering af gyllebeholder i det åbne land I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3: 20

21 Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Kostald, Farup Sønderby 9 Malkeko, tung race Sengestald med spalter, rundskyl Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne Malkeko, jersey 28 0 Sengestald med spalter, rundskyl Malkeko, jersey 2 0 Dybstrøelse (hele arealet) Malkeko, tung race Kvie, tung race (4-27 mdr.) Dybstrøelse med lang ædeplads med spalter Sengestald med spalter, rundskyl Dybstrøelse med lang ædeplads med spalter, robotskraber på spalterne Kvie, jersey (4-25 mdr.) 13 0 Sengestald med spalter, rundskyl Kviestald, Farup Sønderby 11 Kvie, tung race (16-24 mdr.) Malkeko, tung race Ammekøer ( kg) Kvie, tung race (6-27 mdr.) 0 71 Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne 10 0 Sengestald med spalter, rundskyl 0 25 Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne Sengestald med spalter, rundskyl Kalvestald, Farup Sønderby 9 Kvie, tung race (4-6 mdr.) Kvie, tung race (6-13 mdr.) Kvie, tung race (13-16 mdr.) Kvie, tung race (16-22 mdr.) Småkalve, tung race (0 4 mdr.) Småkalve, jersey(0 4 mdr.) Tyrekalve, tung race, kg. Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne 0 60 Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne 0 83 Sengestald med spalter, rundskyl, robotskraber på spalterne Dybstrøelse (hele arealet) 2 0 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles der vilkår om, at der i sengestaldene samt dybstrøelsesstalden med lang ædeplads etableres robotskrabere på spalterne, som skraber gangarealerne mindst hver 4. time. 21

22 Foder Grovfoderet opbevares i de åbne plansiloer på Farup Sønderby 11. Den del af grovfoderet, der ikke er kapacitet til i siloerne, opbevares i wrapballer ved driftsbygningerne. Der er ikke opbevaring af grovfoder i markstakke. Kraftfoder opbevares i lukkede udendørs tårnsiloer på Farup Sønderby 9. Øvrige råvarer til fodring og strøelse opbevares i foderladen på Farup Sønderby 11. Udfodring sker med mixervogn. Den læsses dels i foderladen, dels ved plansiloerne. Blanding af foderet foregår ved plansiloerne. Mælkefodring af småkalvene sker med mælketaxi. Råvarerne til mælketaxien er i malkestalden. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Kommunen vurderer, at de tiltag der er beskrevet mht. håndtering og opbevaring af ensilage, især forlængelse af ensilagesiloer, giver væsentlig mindre påvirkning af omgivelserne, da al ensilage fremover kan opbevares på fast bund. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på m 3. Gyllebeholder på m 3. Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på mark på m 3. Ny gyllebeholder på m 3. Kanaler på m 3. Dybstrøelse 394 t Møddingplads med kapacitet på 400 t Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Gyllebeholderen på m3 er bygget i Der er lavet beholderkontrol i Gyllebeholderen på m3 er bygget i Gyllebeholderen på m3 er bygget i Der er lavet beholderkontrol i Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Mængden er beregnet under forudsætning af, at dyrene er på stald hele året. Drikkevandsspild samt vaskevand fra vask af stalde, malke- og køleanlæg indgår i normerne for gødningsproduktion. Derudover ledes der overfladevand til gyllebeholderne fra m 2 plansiloer, 120 m 2 vaskeplads og 50 m 2 befæstet areal til syreanlæg. Samlet giver det en ekstra tilledning til gyllen på m 3. Fra ca. 1. august til ca. 1. april ledes der kun overfladevand fra plansiloer til den lille gyllebeholder på m 3. I denne periode udbringes dette vand på græsbebevoksede arealer. 22

23 Dybstrøelse fra stalden køres i markstak. Det udgør % af mængden af fast husdyrgødning. Dybstrøelse fra kalvestalden opbevares i en plansilo. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 10,6 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til 12 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Oplag af kompost i marken skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter krav til placering og overdækning af markstakke samt krav om logbog. Oplag af kompost i marken vurderes at være tilstrækkelig reguleret i ved reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der fastsættes ikke yderligere vilkår hertil. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 221,3 ha ejet areal og 71,2 ha forpagtet areal. Arealerne er beliggende indenfor en afstand på 2,5 km syd og vest for ejendommen. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort Farup Sønderby Kort 3: Udbringningsarealer 2 Bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 23

24 Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Farup Sønderby og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 5. Husdyrproduktionen på Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 udgør i 523,4 DE. Heraf afgræsser 26,9 DE udenfor udspredningsarealet på ca. 23 ha med MVJ-aftale. Der modtages spildevandsslam til et forpagtet areal med pil, som ikke indgår i udspredningsarealet. Derudover modtages anden organisk gødning op til en tilførsel på 30 kg P pr. ha i husdyrgødning og anden organisk gødning, som der ifølge slambekendtgørelsen må udspredes pr. ha. pr. år. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 523,4 Husdyrgødning afsat Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet - 26,9 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 496,5 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 221,3 Forpagtet areal 71,2 Aftalearealer 0,0 Udbringningsareal i alt 292,5 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE/ha på egne og forpagtede arealer. På Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 må 496,5 DE, således udbringes med 1,7 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 292,1 ha. Ved mark 17-1 ligger et område (ca. 0,3 ha), som ifølge Miljøportalen er registreret som 3 beskyttet eng. Ansøger mener ikke, at denne registrering er korrekt, men dette undersøges i en anden sag. Såfremt det viser sig, at registreringen ikke er korrekt, kan dette område inddrages i udspredningsarealet. Der stilles vilkår herom. Bedriften råder over 292,5 ha egne og forpagtede arealer. Harmonikravet således overholdt. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. 24

25 Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug Forbruget til drikkevand er m 3, drikkevandsspild 200 m 3, rengøring m 3 og vask af maskiner 200 m 3. Der vil ikke være særlig stor variation i vand og energiforbruget fra år til år. Det væsentligste energiforbrug er ved malkning, køling af mælk samt belysning, hvilket ikke varierer meget. Det væsentligste vandforbrug er drikkevand til kreaturerne, hvilket hovedsageligt afhænger af husdyrsammensætningen og antal. Der er vandforsyning fra alment vandforsyningsanlæg, dog er der ved at bliver udarbejdet tilladelse til vanding af dyrene i stalden fra markvandsboring DGU nr Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Forbruget af dieselolie forventes at stige fra til l pr. år, mens forbruget af fyringsolie forventes at være uændret på l pr. år. Der er en nedgravet tank til fyringsolie i gårdpladsen til Farup Sønderby 9 og der er en l tank til fyringsolie i depotrum i malkestalden. Der er en nedgravet dieseltank vest for kostalden. Den er ikke længere i brug. Der er en l tank til dieselolie i foderladen. Kemikalier til rengøring opbevares i depotrum i malkestalden. Medicin opbevares i staldkontor i malkestalden. Der opbevares ikke pesticider på ejendommen, idet al sprøjtning udføres af maskinstation. Handelsgødning og såsæd opbevares i laden, bygning 2. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). 25

26 Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Dagrenovationen udgøres kun af affald fra husholdningen. Dog bortskaffes kanyler via dagrenovation i lukket beholder. Alt brændbart affald samles i en 8 m 3 container ved råvarelageret. Der er aftale med renovationsfirma om tømning efter behov, hver uge. Brugte batterier tages med af firmaet, som leverer nye batterier. Andet farligt affald afleveres på kommunal genbrugsplads. Der er ikke pesticidrester og kemikalierester, der skal bortskaffes. Olieaffald samles i tromle placeret i spildbakke i laden (bygning 2). Olien afhentes af olieservice firma. Der er ca. 100 l pr. år. Medicinrester afleveres på apotek. Der er kun lejlighedsvis ikke brændbart affald, f.eks. metal, som afhentes af skrothandler. Døde dyr er placeret på spalteareal lige øst for foderladen. Der bliver ca. 5 ton døde dyr om året. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Sanitært spildevand fra driftsbygninger ledes til kommunal spildevandsledning langs vejen Farup Sønderby. Afløbsplan er vedlagt som bilag 3. Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca m 3. Heraf vil ca m 3 være rengøringsvand, 200 m 3 drikkevandsspild og 200 m 3 vaskevand fra vask af maskiner. Heraf indgår 850 m³ i normerne for gylleproduktion. Der tilledes således derudover m 3 til gyllebeholdere. Vaskepladsen er et befæstet areal lige syd for malkestalden, som har afløb til gyllebeholder. Overfladevand fra plansiloerne, bygning 9 og 10 ledes til gyllebeholdere. Det forventes at være m 3. Tagvand ledes til vejgrøft langs Kammerslusevej, dels til regnvandsledning langs Farup Sønderby. Dette ændres, så tagvandet fra bygningerne på Farup Sønderby 11 og fra de nyeste bygninger på Farup Sønderby 9, ledes til nedsivning i åben grøft langs det nye læhegn syd for plansiloer og gyllebeholdere. Tagvandet fra de nordligste bygninger på Farup Sønderby 9 ledes til regnvandsledning langs Farup Sønderby. Det er fra ca m 2, hvilket giver en årlig vandmængde på ca. 910 m 3. 26

27 Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Der er planer om at forsure gyllen i staldene. I så fald vil der blive lavet omrøring i staldene 1 gang i døgnet á ca. ½ time i perioden kl Der vil ligeledes være overpumpning til gyllebeholdere 1 gange i døgnet. Gylletankene omrøres kun 1 gang om året i forbindelse med udkørsel af gylle. Da gylletankene er overdækket med teltdug, vil der ikke være særlig forøget lugtemission i forbindelse med overpumpning af gylle. Gyllen nedfældes på sort jord og græsmarker. Gyllen slangeudlægges på vintersæd. Hvis gyllen bliver forsuret vil gyllen blive udbragt ved slangeudlægning. 75 pct. af dybstrøelsen nedpløjes hurtig efter udbringning. 25 pct. af dybstrøelsen udbringes på etablerede afgrøder. Udbringningsarealet lige nord for anlægget ligger op til beboelserne i Nr. Farup. Husdyrgødningen på denne mark tilføres overvejende ved afgræsning. Der er naturlig ventilation i alle staldbygninger, hvilket bl.a. betyder der er åben i kip på alle bygninger. Langt hovedparten af afgangsluften fra staldene går igennem kip og giver derfor kun lidt påvirkning i nærområdet. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Da ejendommen ligger i samlet bebyggelse stilles der skærpede krav til omrøring og pumpning af gylle inden udkørsel. Da ejendommen ligger i samlet bebyggelse, vurderes det, at det er nødvendigt at stille skærpede krav til udbringningstidspunktet. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. 27

28 Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse på udvidelsen på Farup Sønderby 9 og 11, er geneafstanden korrigeret for andre husdyrbrug i forhold til samlet bebyggelse. Geneafstanden er ikke korrigeret i forhold til enkelt beboelse og byzone. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. Områdetype Ukorrigeret geneafstand Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone 246 m 246 m m Samlet bebyggelse 162 m 194 * m 122 ** m Enkelt bolig 78 m 78 m 113 m Tabel 7: Lugt. *Geneafstanden er korrigeret jf. reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen, hvorved geneafstanden forøges med 20 %, fordi der ligger to andre husdyrbrug med mere end 75 DE nærmere end 300 m fra anlægget **Vægtet gennemsnitsafstand I forbindelse med udvidelsen på Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Farup Sønderby 4. Lugtgenekriteriet skal ligeledes overholdes til nærmeste samlede bebyggelse, som er Nr. Farup. Den nærmeste beboelse uden landbrugspligt i den samlede bebyggelse er Farup Sønderby 13. Den nærmeste byzone er Ribe By. Geneafstanden afsættes normalt i centrum af stalden. På Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 er der flere staldafsnit, der hver bidrager med en lugtemission. I ansøgningssystemets beregningsmodel er den korrigerede geneafstand til samlet bebyggelse (Farup Sønderby 13) beregnet til 194 m, hvilket ikke umiddelbart kan sammenlignes med den faktiske afstand til ejendommen. Den vægtede gennemsnitsafstand er fra centrum af staldene og vægtet med dyrenes lugtbidrag fra hver stald. Da der er flere staldafsnit med en vis indbyrdes afstand, er der foretaget en beregning, som viser, at den vægtede gennemsnitsafstand fra disse er 122 m. Når lugtgeneafstanden er længere end den vægtede gennemsnitsafstand, skal der som udgangspunkt meddeles et afslag. Det følger imidlertid af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. B, at en udvidelse i enkelte tilfælde alligevel kan godkendes, f.eks. hvis den vægtede gennemsnitsafstand er længere end 50 % af geneafstanden, og udvidelsen ikke medfører øgede lugtgener i form af en stigende lugtemission. Der skal dog i hvert tilfælde vurderes, om der er grundlag for at godkende det ansøgte på trods af overskridelsen af lugtgeneafstanden. 28

29 Ansøgningen viser, at den vægtede gennemsnitsafstand til samlet bebyggelse er 122 m, hvilket er længere end 50 % af geneafstanden på 194 m. Ansøgningens beregninger viser endvidere, at lugtgeneafstanden ikke er længere i ansøgt drift end i nudrift, hvorfor udvidelsen ikke kan anses for at medføre øgede lugtgener. Ansøgningen har været forelagt Plan og Miljøudvalget den 18. december 2012, som godkendte at ovennævnte undtagelsesregel skulle bringes i anvendelse. Følgende dyr er på græs mindst 5 mdr. i sommerhalvåret: 71 kvier i kostalden på Farup Sønderby 9 28 goldkøer i kostalden på Farup Sønderby kvier i kviestalden på Farup Sønderby ammekøer i kviestalden på Farup Sønderby 11 Disse dyr bidrager dermed ikke til luftemissionen fra staldene. Med ansøgningen er indsendt en scenarieberegning, der viser lugtemissionen fra staldene, når ovennævnte dyr er på græs. Dyreholdet i denne scenarieberegning afviger fra ansøgningens reelle dyrehold, idet de 28 goldkøer, som er på græs, er erstattet med 28 kvier på græs. Det er nødvendigt med denne ændring for at køerne udelades af lugtberegningerne. Det er denne scenarieberegning, som ligger til grund for lugtgeneafstanden. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om antallet ad udegående dyr, og at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et malkekvægbrug er blanding af foder, malke- og køleanlæg, pumper, støj fra transporter, mv. Blanding af foder foregår ved plansiloer, som er i længst mulig afstand fra beboelser. Desuden er der driftsbygninger mellem støjkilden og beboelser, som skærmer mod spredning af støjen. Foderblanding sker daglig mellem kl. 8 og 12. Pumper til malke- og køleanlæg er frekvensstyret og placeret indendørs i lukkede rum. Der er derfor ingen støjpåvirkning fra disse. Der er en kompressor i laden, som kun lejlighedsvis er i brug og oftest også indendørs, så der er ikke er væsentlig støjpåvirkning udenfor ejendommen. Pumpning af gylle sker med eldrevne pumper, hvilket betyder at pumpning af gylle sker uden støjgener for naboer. Transporter til og fra ejendommene til bedriftens arealer sker via udkørsel ved plansiloer til Kammerslusevej. Der er ingen af bedriftens arealer, der er beliggende, så det er nødvendigt at køre gennem samlet bebyggelse med transporter til og fra markerne. Transport fra ejendommen med mælk, dyr og affald sker via udkørsel til Farup Sønderby. Transport til ejendommen med kraftfoder og råvarer sker via indkørsel på Farup Sønderby. Ved ind- og udkørsel til Farup Sønderby vil der være en vis støjpåvirkning ved beboelser, idet der er mindre end 100 m til beboelser. 29

30 Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Afhentning af mælk Afhentning af dyr Indlevering af foder / korn Transport af grovfoder Halmkørsel Dieselolie Udbringning af husdyrgødning Døde dyr Renovation Fragt m.m I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Farup Sønderby 9 og 11. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca til ca dvs. en stigning på 181 transporter (15 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og et større foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transport af grovfoder og udbringning af husdyrgødning sker kun undtagelsesvis udenfor perioden Udbringning af husdyrgødning sker fortrinsvis i april og på enkeltdage i løbet af forår og sommer efter høst af græs. Transport af grovfoder sker på enkeltdage i perioden maj til oktober. Der er ingen ændring i dette mønster i forhold til nudriften. Levering til ejendommen og afhentning fra ejendommen kan i øvrigt ikke bestemmes af landmanden. I de fleste tilfælde sker det dog i dagtimerne. Afhentning af dyr sker dog ofte meget tidlig om morgenen. I den forbindelse er der fokus på, at naboer påvirkes mindst mulig af lyskeglerne fra lastbilerne. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort nr. 4. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. 30

31 Farup Sønderby 9+11 Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transport med husdyrgødning og transport med foder fra markerne sker uden at køre gennem samlet bebyggelse. Omkring 110 gylletransporter og ca. 150 fodertransporter foregår dog forbi seks boliger i udkanten af samlet bebyggelse på Kammerslusevej. Transporterne med husdyrgødning og foder er den væsentligste del af transporterne. Disse transporter foregår ved indkørslen fra Kammerslusevej, som ligger over 100 m fra nærmeste nabo. De øvrige transporter foregår via Farup Sønderby, hvor der også passeres enkelte boliger i den samlede bebyggelse. Der er ingen transporter i byzone. For at undgå unødig gener for de berørt beboere på Kammerslusevej, stilles der vilkår om, at der ikke må udkøres husdyrgødning på arealerne, som kræver kørsel på Kammerslusevej nord for Mellemvej på lørdage og søn- og helligdage. Se kort 4a. 31

32 60-0 Kammerslusevej Mellemvej Farup Sønderby Kort 4a: Den med rødt markerede transportvej på Kammerslusevej nord for Mellemvej Transporterne sker hovedsageligt på asfalterede veje i det åbne land. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og et antal til- og frakørsler på vurderes ikke med ovennævnte vilkår, at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Ved indblæsning af foder i de lukkede siloer er der lidt støvudvikling. Den lille støvudvikling og siloernes placering i læ af driftsbygninger taget i betragtning vurderes det ikke at give støvgener hos naboer. Levering af foder i råvarehallen og håndtering af strøelse i råvarehallen vil give lidt støvudvikling. Det foregår indendørs og giver ikke generende støvudvikling i hallen, og vil derfor heller ikke give nogen påvirkning hos naboer. 32

33 Snitning af halm foregår på marken. Der er derfor hverken støv- eller støjpåvirkning fra denne proces, som har betydning ved beboelser. Intern transport på ejendommen kan give lidt støvudvikling. Den interne transport foregår ved langsom kørsel for dels at begrænse støvudvikling, og dels af hensyn til de mange besøgende på ejendommen. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Tilhold af skadedyr på ejendommen forebygges ved at have det ryddeligt på ejendommen, og ved at sørge for, at der ikke ligger foderrester, som kan tiltrække skadedyr. Der benyttes rovfluer til bekæmpelse af fluelarver i dybstrøelsesafdelingerne. Det giver en ret effektiv fluebekæmpelse. Der er aftalt forebyggende rottebekæmpelse med et firma. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Der er udendørs belysning på den nordlige gavl af kostalden på Farup Sønderby 9. Lyset tændes kun få gange om året og styres manuelt. Der er udendørs belysning ved porten ind til råvarelageret på Farup Sønderby 11. Det styres af lyssensorer. På grund af lyskildernes placering og styrke vurderes det ikke, at de giver gener for naboerne. Der er natbelysning i staldene (ca. 1/3 af normal lysstyrke). Lyset vil kunne ses i siderne af stalden. Da staldanlæggene er orienteret nord-syd, og der er læhegn vest og øst for ejendommen, vurderes dette ikke at medføre gener for de omboende. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. I husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 er der fastsat en række krav til sikring af gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 meter fra et vandløb eller en sø (>100 m 2 ) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsystem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. 3 Bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 33

34 Den store gyllebeholder på Farup Sønderby 9 og 11 er beliggende i en afstand af ca. 93 m fra Nørre Farup Grøft. Styretavlerne til gyllepumperne er sikret, så der ikke kan ske utilsigtet pumpning af gylle. Hvis der sker et gylleudslip, f.eks. hvis en gyllebeholder springer læk, vil gyllen løbe mod syd mod den åbne grøft lige syd for gyllebeholderne og mod et vandløb, ca. 260 m syd for gyllebeholderne. Vandløb og vejgrøft kan tilproppes med jord og/eller halmballer, hvor vandløbet drejer ved Kammerslusevej. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skade På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Hvis der sker spild af olie i forbindelse med pumpning kan olien opsuges af granulat, som forefindes på ejendommene. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Ejendommene Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 er beliggende i et område, der i den af miljøministeren vedtagne Regionplan 2016 er udpeget som værdifuldt landskabsområde. Hovedparten af anlægget er beliggende i den samlede bebyggelse Nr. Farup. Anlægget er beliggende lige øst og nord for område karakteriseret som værdifuldt kystlandskab og EF-fuglebeskyttelsesområde. Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 er hovedsageligt synlig fra Farup Sønderby, idet omkringliggende læhegn skærmer ejendommen fra øst, syd, og vest. Plansiloerne skal forlænges mod sydvest og der bygges en ny gyllebeholder sydøst for eksisterende gyllebeholdere. Disse nye anlæg bygges i tilknytning til eksisteren- 34

35 de anlæg. De vil stadig være placeret indenfor afskærmende beplantning, idet der etableres et nyt læhegn lige syd for anlæggene og læhegnet ud mod Kammerslusevej forlænges mod sydvest, så der stadig vil være afskærmet mod vest. Ejendommenes arealer ligger i et område, der i den af miljøministeren vedtagne Regionplan 2016 er udpeget som værdifuldt landbrugsområde, hvor arealanvendelsen til landbrugsformål prioriteres højt. Desuden ligger en del af arealerne i et område der i Regionplan 2016 er udpeget som værdifuldt kystlandskab. For at sikre, at den landskabelige påvirkning bliver mindst mulig, stilles der vilkår om, at det ny læhegn mod syd skal bestå af 5 rækker hjemmehørende danske træer og buske, og have en udstrækning, som har mindst samme udstrækning som i dag, hvilket medfører, at læhegnet skal forlænges langs Kammerslusevej og etableres helt hen forbi den nye gyllebeholder. Det forudsættes, at eksisterende beplantning opretholdes Nørre Farup Grøft Nyt 5-rækket læhegn Kort 5: Placering af nyt læhegn Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fos- 35

36 for og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion, ved at indsætte robotskrabere på spalterne i sengestaldene samt overdække gyllebeholderne. De eksisterende gyllebeholdere er allerede overdækket. Samlet falder ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 333 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 meter fra de i 7 nævnte naturlokaliteter. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Farup Sønderby 9 og Farup Sønderby 11 er placeret nærmere end 10 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Der er ca. 4,6 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 36

37 Naturvurdering for Farup Sønderby 9-11 På ejendommen Farup Sønderby 9-11 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og udbringningsarealer vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3- beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter, såfremt nedenstående vilkår overholdes. Der stilles ingen vilkår mht. til beskyttelse af natur. Der gøres endvidere opmærksom på, at der jf. randzonebestemmelserne skal være en 10 m bræmme omkring alle vandløb, samt søer større end 100 m 2 jævnfør randzonekortet af 9. juli I randzonen må der ikke gødskes, sprøjtes, dyrkes eller jordbearbejdes. Randzonen måles fra søens/vandløbets øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod søen/vandløbet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer/vandløb er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Den dyrkningsfrie bræmme må ikke omlægges eller tilføres husdyrgødning. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for m fra anlægget. Nærmeste 7-område (kategori 1 og 2) er et rigkær ca. 4,6 km sydøst for det nærmeste anlæg. Ammoniakdepositionsberegningerne viser, at totaldepositionen inden for m i retning af rigkæret vil være maksimalt 0,2 kg N/ha/år. Grundet den store afstand vurderes det, at beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur vil være overholdt. Indenfor m fra ejendommens staldanlæg ligger der en beskyttet sø (ID nr. 1BC E2-AD5A-00155D01E765) ca meter syd for gyllebeholderen på marken syd for staldanlægget. Søen er ikke besigtiget eller kortlagt som en habitatnaturtype, og der er ikke kendskab til forekomst af beskyttede arter jf. habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet i forbindelse med søen. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning til et punkt nær søen ca m syd for gyllebeholderen, som ligger i det åbne land ca. 325 m syd for ejendommens øvrige bygninger. Både totaldepositionen og merdepositionen er beregnet til 0 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen med luftbåret kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Små vandhuller i agerlandet antages ofte at være begrænsede af fosfor, ikke af kvælstof. Det vurderes derfor at søen ikke påvirkes af ammoniakdeposition fra staldanlægget. 37

38 Ud fra den beregnede deposition er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Kort 6: Anlægget med omkringliggende naturområder. Baggrundskort: Copyright KMS Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendomme. For kategori 1-natur er antallet af ejendomme beregnet ved hjælp af kumulationsmodellen betydende for, hvor stor en totaldeposition, der kan tillades på de enkelte naturområder. For øvrig natur beliggende i Natura 2000-områder skal der dog, jævnfør habitatdirektivet, ligeledes tages hensyn til kumulativ effekt i forbindelse med projektet. Endelig skal der ved vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i forbindelse med kategori 3-natur, tages hensyn til bidrag fra andre kilder. I dette tilfælde er det vurderet, at der ikke er natur, der hører i kategori 1, 2 eller 3 inden for m fra ejendommen. Der er derfor ikke vurderet yderligere på kumulative effekter. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkningen af søen samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. 38

39 Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Anlægget på Farup Sønderby 9-11 ligger ca. 90 meter fra Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet med fuglebeskyttelsesområdet nr. 51 Ribe Holme og enge ved Ribe Å og Kongeå. Se kort 7. En gyllebeholder beliggende grænsende til mark 4-0 ligger inden for Natura 2000-området. Det er beregnet at Natura 2000-området i det nærmeste punkt modtager en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 4,6 kg N/ha/år fra ejendommen. Der er ikke udpeget habitatnaturtyper dér, hvor beregningen er foretaget. Nærmeste næringsstoffølsomme habitatnaturtype er et rigkær (7230) beliggende ca. 4,6 km og surt overdrev (6230) beliggende ca. 5,6 km sydøst for staldanlægget i habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Rigkæret har moderat naturtilstand (III) og ifølge naturplanen er prognosen for rigkær vurderet ugunstig bl.a. pga. øget næringsstoftilførsel. Påvirkningen af naturområder med ammoniak mere end m fra anlægget vurderes på baggrund af beregningerne at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Baggrundskort: Copyright KMS Kort 7. Anlæggets placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: - der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) - en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng 39

40 med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) - et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for 1000 m fra anlæg, samt ud fra afstanden til habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. Ingen af ejendommens arealer er omfattede af naturbeskyttelseslovens 3. Bedriften råder over i alt 292,5 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer, hvor der udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha. En række af udbringningsarealerne grænser op til naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Se kort 8 samt tabel 9. 40

41 Baggrundskort: Copyright KMS Kort 8: Udbringningsarealer med omkringliggende beskyttede naturområder. Naturpunkt (nr. og naturtype) 1. Mose 2. Sø Tilgrænsende mark Fersk eng Mose 20-0, Fersk eng 17-1 Drift Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Tabel 9. Udbringningsarealer med omkringliggende naturområder. Terrænhældning < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 Mose (1) ID nr. D1D882E E2-9F D01E765 Mosen, der grænser op til mark 35-0, er ikke besigtiget, men er jævnfør luftfoto fra 2010 en rørsump langs sø. Det vurderes at mosen ikke er næringsstoffølsom, og at den således ikke vil blive påvirket af markdriften. Sø (2) ID nr. D233263F E2-B2E D01E765 Søen, der grænser op til mark 35-0, er ikke besigtiget, men er jævnfør luftfoto fra 2010 en del af en gammel åslynge. Det vurderes at søen ikke er næringsstoffølsom, og at den således ikke vil blive påvirket af markdriften. Fersk eng (3) ID nr. D1BE E2-924D-00155D01E765 41

42 Den ferske eng, der grænser til mark 21-1, er ikke besigtiget, men er jævnfør luftfoto rørsump/højstauder langs Ribe Å. Det vurderes at den ferske eng ikke er næringsstoffølsom, og at den således ikke vil blive påvirket af markdriften. Mose (4) ID nr. D1D882E E2-B96F-00155D01E765 Mosen, der grænser til mark 20-0 og 17-1, er ikke besigtiget, men er jævnfør luftfoto rørsump/højstauder langs Ribe Å. Det vurderes at mosen ikke er næringsstoffølsom, og at den således ikke vil blive påvirket af markdriften. Fersk eng (5) ID nr. D1C5701C E2-BA D01E765 Den ferske eng, der grænser til mark 17-1, er ikke besigtiget, men er jævnfør luftfoto rørsump/højstauder langs Ribe Å. Det vurderes at den ferske eng ikke er næringsstoffølsom, og at den således ikke vil blive påvirket af markdriften. Øvrige naturområder ligger alle så langt fra udbringningsarealerne, at de ikke vurderes at ville påvirkes væsentligt af markdriften, hverken af luftbåret kvælstof eller ved overfladeafstrømning til beskyttet natur. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig lovlig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, samt overholde af de stillede vilkår i denne miljøgodkendelse, ikke vil ske væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Størstedelen af udbringningsarealerne ligger inden for eller grænser op til et Natura 2000-område. Se kort 9. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet med fuglebeskyttelsesområdet nr. 51 Ribe Holme og enge ved Ribe Å og Kongeå og habitatområdet nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Kommune er forpligtiget til at medvirke til at dyr, planter og naturtyper på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Esbjerg Kommune har udarbejdet Natura 2000-handleplaner, som er vedtaget endeligt den 8. december Natura 2000-handleplanerne sætter rammerne for, hvilke indsatser der skal finde sted i Natura 2000-områderne for at opfylde de mål, der er fastsat for området i den statslige Natura 2000-plan. Plejetiltagene i Natura 2000-områderne forventes grundlæggende at skulle ske gennem frivillige indsatser fra lodsejernes side, samt ved kommunens almindelige udøvelse af den gældende lovgivning. I handleplanen er der bl.a. udpeget arealer med potentiel ny habitatnatur, og kortlagt habitatnaturområder, hvor der er behov for en indsats. 42

43 Baggrundskort: Copyright KMS Kort 9: Udbringningsarealer i eller grænsende til Natura Der er ikke udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-området i umiddelbar nærhed af ejendommens marker. De nærmeste habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget er strandenge, som ligger ca. 1,7 km vest for udbringningsareal nr Strandenge er normalt ikke næringsstoffølsomme. Grundet afstanden vurderes strandengen således ikke at blive påvirket negativt. Nærmeste næringsstoffølsomme habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget er rigkær (7230) beliggende ca. 4,2 km sydøst for udbringningsareal nr Grundet afstanden vurderes rigkæret ikke at blive påvirket af markdriften. Der er ikke jf. handleplanen udpeget områder med potentiel ny habitatnatur. Udbringningsarealerne er beliggende i område, der er udpeget som indsatsprogram for arter. I de ferske, inddigede marskområder har landbrugsdriften en betydelig effekt på ynglefuglenes antal og fordeling, og den intensivering, der især siden begyndelsen af 1970 erne har præget marskengene har medført store bestandsnedgange for både talrige vidt udbredte og for mere fåtallige, typiske engfuglearter. Denne intensivering af de ferske enge har bl.a. medført, at meget fåtallige EF-fuglebeskyttelsesdirektivarter som brushane, hedehøg og mosehornugle har været udsatte for bestandsnedgange, og at de i dag trives dårligt i Vadehavsområdet. Også hvid stork og engsnarre er påvirket af den intensive landbrugsdrift. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Flere af udbringningsarealerne er omfattet af udpegning af driftsbetingede Natura 2000 områder, særligt udpegede Natura 2000 områder og fuglevenlig drift, hvor der gives særlige tilskud til driften af arealerne. De udbringningsarealer, der ligger inden for Natura 2000-området indgår i almindelig omdrift og vurderes derfor som udgangspunkt ikke at være egnede levesteder for 43

44 beskyttede arter. Dog kan marker, der ligger i mere permanente udlæg med græs, fungere som velegnede levesteder for fugle på udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til Natura 2000-området, ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, som Natura områderne er udpeget for at beskytte. I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune samlet, at udbringningen af husdyrgødning på ejendommen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-området eller de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Det skyldes, at der ikke ligger ammoniakfølsom natur på udpegningsgrundlaget i nærheden af udbringningsarealerne, samt at det vurderes, at de omkringliggende naturområder ikke påvirkes af normal lovlig drift på udbringningsarealerne. Det er kommunens vurdering, at nærværende godkendelse ikke strider mod Natura 2000-planen eller handleplanen for området. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår i forhold til Natura 2000 området, og arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Afgræsning af arealer udenfor udbringningsarealet Der sker afgræsning af 2 marker langs Ribe Å og 4 marker nord for Ribe se kort 10a og 10 b. Ingen af markerne er vejledende registreret som beskyttet natur. På en del af mark A (markeret med brun streg se luftfoto nedenfor) er der dog gravet en sø imellem 2010 og 2012, og denne vil være beskyttet af naturbeskyttelsesloven, når der har indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv. A B C D Kort 10a: Afgræsningsarealer nord for Ribe (markeret med brun streg) 44

45 1-0 farup Sønderby E 38-0 F Signaturforklaring arealer-farup Sønderby 9-11 EF-habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Ramsarområde Kort 10b: Afgræsningsarealer ved Ribe Å (markeret med brun streg) For markerne Langs Ribe Å (mark E og F) gælder, at de er beliggende i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (fuglebeskyttelses nr. 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb og Ramsarområde nr. 27, Vadehavet). Markerne grænser desuden til habitatområde nr. 78 Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Der er ikke registreret habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet grænsende til græsningsarealerne. På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er bl.a. en række fuglearter knyttet til enge/græsmarker med lav vegetation herunder f.eks. brushane, hvid stork, plettet rørvagtel og mosehornugle. Jævnfør naturplanen for Natura 2000 området er overgræsning eller for lidt eller manglende græsning med husdyr en trussel mod naturindholdet i lysåbne naturtyper som eng og sumpe. Reduktioner af græsningsarealet i beskyttelsesområdet begrænser engenes funktion som levested for ynglefugle som engsnarre, brushane og mosehornugle. Området er desuden udpeget som indsatsområde for arter. Der afgræsses med ca. 1,0 DE/ha/år. Det vurderes at denne afgræsning er med til at holde græsmarkerne som yngle og fødesøgningssteder for de ovennævnte arter. Andre forhold Anlægget på Farup Sønderby 9-11 og de tilhørende udbringningsarealer, ligger ikke i fredede områder. Nærmeste fredning (fredning af Ribe Holme ved overfredningsnævnets kendelse af 5. maj 1978) er beliggende grænsende til udbringningsareal nr Der er ikke registreret fredede fortidsminder indenfor eller grænsende til udbringningsarealerne. Ingen udbringningsarealer grænser op til beskyttede sten- og jorddiger. 45

46 Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende i SFL- område med hensyn til natur. Esbjerg Kommune vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget samt den ansøgte arealdrift ikke er i konflikt med SFL udpegninger, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 292,5 ha ejet og forpagtet areal. Ingen af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 eller 3, for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. Udenfor nitratklasseområderne, gælder de generelle regler, det vil sige harmonibestemmelserne, der fastlægger hvor meget husdyrgødning forskellige typer af husdyrbrug kan tildele arealerne. For kvægbrug må der udbringes en mængde på 1,7 dyreenheder per hektar. I den konkrete sag vil der blive udbragt en gennemsnitlig mængde svarende til 1,7 dyreenhed per hektar. I ansøgningsskemaet beregnes udvaskningen fra ejede og forpagtede arealer. Ifølge beskyttelsesniveauet for nitrat, er den tilladte maksimale udvaskning på 52,2 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der en udvaskning på 48,8 kg N/ha, og dermed er beskyttelsesniveauet overholdt. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Ribe Å (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51: Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb) og til Vadehavet. Ribe Å og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Farup Sønderby 9-11 afvander til Knudedyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 5 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til 5 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli

47 deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Knudedyb fra 2007 til 2012 (seneste registrering) 10. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Knudedyb er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en stigning på 0,7 %. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 49,2 kg N/ha. 6 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 10 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 47

48 I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 48,8 kg N/ha ved brug af 8,0 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet 11 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 48,8 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 49,2 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. 11 Forslag til vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 48

49 Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb og søer Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Tilsvarende vurderes fytoplankton i ferskvandssøer ikke at være kvælstofbegrænsede, men fosforbegrænsede, i deres vækst. En øget kvælstoftilførsel vurderes derfor ikke at medføre væsentlige påvirkninger af søernes arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb og søer, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 48,8 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Ribe Å og den næringsrige sø (ID: 00D2010F E2-95B D01E765) beliggende ved Tanderup Digevej vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbet og søens tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet eller søen, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fos- 49

50 for falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Der er i ansøgningsmaterialet oplyst et gennemsnitligt fosforoverskud på 6,1 kg P/ha/år. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 10. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet eller afvander ikke til Natura ,2 292,5 8,2 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) 8,2 6,2 Lavbundsjorde (fosforklasse 2,0 8,2 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 3) 8,2 0,0 Hele bedriftens udbringningsareal 292,5 6,2 Tabel 10: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 23,9 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 6,1 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 6,2 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. 50

51 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Ribe Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter En del af ejendommens udbringningsarealer består af jordbundstypen svær lerjord, som er drænet, men der er ingen af disse arealer, som ligger i fosforklasse. Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 11). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i forslag til vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Knudedyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. Ansøgt drift Areal 292,5 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 6,1 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 2,44 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 7,14 kg P/år 12 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

52 Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,01 % Tabel 11: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Knudedyb kan beregnes til 0,01 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Ribe Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandlø- 52

53 benes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 2). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En del af ejendommens jorde ligger ved eller i nærheden af vandløb: Mark nr. 3-0, 4-0, 7-0, 11-0, 12-0, 14-0, 17-0, 17-1, 17-2, 20-0, 21-0, 45-0, 60-0, 62-0, 63-0, 64-0, 65-0, 66-0, 67-0, 68-0, 69,0 grænser op til vandløb der er C- målsat (vandløb der skal anvendes til afledning af vand), Mark nr. 9-0, 30-0, 31-0, 33-0 og 35-0 grænser op til Kærbøl Bæk, som er målsat til Karpefiskevand (B3), Mark nr. 36-0, 37-0, 41-0 og 42-0 grænser op til Østre Nørreholme Enge, som er målsat til Karpefiskevand (B3), Mark nr. 17-1, 20-0 og 21-0 grænser op til Ribe Å, som er målsat til Laksefiskevand (B2). Vandløbene er målsat som henholdsvis B3 karpefiskevand og B2 laksefiske vand. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Desuden vil der være krav om en gødnings- og dyrkningsfri bræmme på minimum 10 m jf. Lov om randzoner (dog er visse marskvandløb undtaget herfra). Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander arealerne ikke til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område eller til større søer der er omfattet af vandplanen udenfor Natura 2000 område. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive øde- 53

54 lagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 2. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 4 km V for anlægget), strandtudse (ca. 8 km N for anlægget), løgfrø (ca. 7 km SØ for anlægget) og birkemus (ca. 5 km S for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Driftsændringen vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. På mark 21-0 ligger en lille sø, som er vokset frem siden Da søen i dag er ca. 250 m² er den omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, selv om søen endnu ikke fremgår af 3-registreringen på Miljøportalen. Dvs. at der ikke må udbringes husdyrgødning i en zone nærmere end 2 m fra søen. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Driften af anlægget vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der det vurderes at tilstanden af potentielle raste- og levesteder ikke påvirkes. Arterne odder, snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb og søer. Disse arters yngle- og rastesteder kan derfor skades af diffus afstrømning fra dyrkede arealer, herunder bedriftens. Det vurderes dog, jf. vurderingerne i afsnittene om nitrat og fosfor til overfladevand og afsnittet om påvirkning af omgivende natur ved markbidrag og ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af de vandløb, søer og Vadehavet, som bedriftens udspredningsarealer afvander til. 54

55 Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb herunder Ribe Å. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. Det vurderes at udledningen af næringsstoffer til Ribe Å ikke påvirker bestanden af snæbel. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. Det vurderes at driften af udbringningsarealerne ikke påvirker bestanden af marsvin. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, samt afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IV-dyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer placeret inden for nitratfølsomt indvindingsområde jf. forslag til vandplan for Vadehavet. Ifølge beskyttelsesniveauet for grundvand, er der derfor ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. 55

56 Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 15 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Beregningerne af BAT er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Ændringen og udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende staldbygninger, som er sengestalde med spalter, hvor der også er en dybstrøelsesafdeling. I forbindelse med ændringen etableres skrabere på spalterne i form af skraberobotter. Dermed vil den vejledende emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde være opfyldt. Derudover er gyllebeholderne overdækket med teltdug. Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel 12. BAT-kravet: Goldkøer i eks. stald: 60 % dybstrøelse, 40 % gylle* Kvier mdr. i eks. stald: Kvier 4-6 mdr. i eks. stald: Kvier 6-13 mdr. i eks. stald: Kvier mdr. i eks. stald: Kvier mdr. i eks. stald: Sengestald med spalter og kanaler med rundskyl Sengestald med spalter og kanaler med rundskyl Sengestald med spalter og kanaler med rundskyl Sengestald med spalter og kanaler med rundskyl Sengestald med spalter og kanaler med rundskyl 28 0,6x10,04+ 0,4x9,8= 9,94 x7/12** 162, ,36 x1,12*** 212,47 x6/12** 20 2,57 51, ,36 x0,76*** x7/12** 253, ,36 x0,93*** 299, ,36 x1,1*** x7/12** 281,05 Dyretype Staldsystem Antal Emission pr. dyr Korrektions-faktor Emission i alt Malkekøer i eks. stald: Sengestald med spalter og kanaler med rundskyl 216 9, ,80 Kalve 0-4 mdr.: Dybstrøelse 40 1,89^ 75,60 Tyrekalve kg: Dybstrøelse 125 0,05^ 6,25 Ammekøer Sengestald 25 3,35 x7/12** 48,85 kg: med riste BATemissionsniveau 3.507,58 Tabel 12: BAT-emissionsberegning 15 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen maj 2011 og Konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer, Miljøstyrelsen februar

57 *Staldsystemet med gylle er sengestald med spalter og kanaler med rundskyl. **Dyrene afgræsser hhv. 5 mdr. eller 6 mdr. om året. Den vejledende emissionsgrænseværdi korrigeres derfor med faktoren hhv. 7/12 og 6/12. ***Kvierne fra 4-24 mdr. er alderskorrigeret efter følgende formel: Vejl. emissionsgrænseværdi x (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729)+1,93)/4,34) ^Der findes ingen emissionsgrænseværdi for opdræt og tyrekalve under 6 mdr. Derfor er den aktuelle værdi aflæst i ansøgningsskemaet I ansøgningen på Farup Sønderby 9-11 er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler der er anvendt på Farup Sønderby 9-11 fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning. Staldsystem/-teknologi I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: I de eksisterende stalde med gyllesystemer kommer der skraberrobotter på spalterne, hvilket er BAT for staldsystemet sengestalde med spalter og kanaler med rundskyl. De øvrige staldafsnit er med dybstrøelse. Ammoniakemissionen fra dybstrøelse anses for at være BAT. BAT er derfor også opfyldt for disse staldafsnit. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Ensilage opbevares i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Til malkekøerne er der individuel kraftfodertildeling, hvilket forbedrer næringsstofudnyttelsen. Der foretages jævnligt éndagsfoderkontrol for køerne, som opfølgning på om fodertildelingen følger planen. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Se efterfølgende afsnit vedr. fosfor. 57

58 Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Dybstrøelse opbevares i markstak jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tankene tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Årligt efterses inspektionsbrønd ved gylletankene for, om der er vand der lugter eller som ser ud til at være med gyllerester. Ved tegn på utætheder kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er fast overdækning af gylletankene. Dette reducerer ammoniakfordampningen. Tankene er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Der stilles vilkår om fast overdækning af gyllebeholderne. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Farup Sønderby 9-11 foretages også i forhold til følgende parametre: Management 58

59 Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen beregnes. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, derved mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammet Arlagården. Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Fødevarersikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebære bla. affaldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemikalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet kontrolleres hvert 3. år. Hele programmet kan ses på: gram_2008_dk.pdf Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af markog gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibe- 59

60 holde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vandforbruget registreres årligt Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vaskevandet fra rengøring af malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbrug af vaskevand. Til rengøringen anvendes højtryksrenser. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Ved at øge koantallet opnås en mere rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. Systemet til opvarmning af vand til vask af køletank og malkeanlæg justeres, dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og dels så den opvarmede vandmængde passer til forbruget. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Der anvendes dagslysstyret lys i stalden, hvilket betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Udendørs belysning er dagslysstyret, hvorved unødvendigt energi forbrug undgås. Belysningen i staldene er etableret med lavenergiamaturer. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes til: At opvarme køernes drikkevand At opvarme stuehuset Gylletankene er overdækket og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletankene. Dette reducerer antallet af transporter, og derved energiforbruget i forbindelse med udkørsel af gyllen. 60

61 Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der er bl.a. installeret varmegenindvinding i forbindelse med mælkenedkøling og det vand, der anvendes til forkøling opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved slangeudlægning eller nedfældning afhængig af om gyllen bliver forsuret eller ej. Disse udbringningsmetoder er blandt de bedste mht. at reducere ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt undtagen når dybstrøelse spredes på voksende afgrøder. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Egenkontrol Hver måned laves kontrol af tæthed af overjordiske del af gyllebeholderne. Hvert år efterses kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. 61

62 - For kontrol af el- og vandforbrug laves en månedlig registrering af elforbruget og en årlig registrering af vandforbruget. - Foderproduktion, indkøb af foder og fodertildeling sker på grundlag af foderplanlægning. Fodertildelingen kontrolleres ved foderkontroller. - Tildeling af kunst- og husdyrgødning til markerne sker på baggrund af mark og gødningsplaner samt ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. - Der laves en årlig opgørelse over, at forbruget af kunst- og husdyrgødning ikke er større end normerne forskriver. - Der føres journal over forbruget af sprøjtemidler (lovkrav) Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. I anlæg, som ikke længere vil være i brug, vil oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke, mødding- og ensilagepladser, som ikke længere vil være i brug, vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Alternative muligheder Ved 0-alternativet, uændret drift, vil produktionen på sigt ikke være økonomisk bæredygtigt. Der er bl.a. investeret i udspredningsarealer, malkefaciliteter og faciliteter til kalve som fordrer en højere økonomisk afkast i staldene, hvilket forudsætter en højere mælkeproduktion. Alternativet til den ansøgte ændring og udvidelse af besætning er, at lave en endnu større udvidelse af mælkeproduktionen. På grund af ejendommens beliggenhed tæt på samlet bebyggelse vil det kræve, at der bygges en ny stald til køer længere væk fra den samlede bebyggelse. Dette alternativ er ikke realistisk i øjeblikket, hvorfor de eksisterende stalde søges udnyttet optimalt til mælkeproduktion. 62

63 Høring Siden udkast til miljøgodkendelse blev sendt i høring, har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af afgræsningsarealerne, som ikke er en del af udspredningsarealerne. Vurderingen fremgår af side Da det vurderes, at afgræsningen ikke vil medføre gener eller væsentlige miljømæssig påvirkning af omgivelserne, skønner Esbjerg kommune, at det ikke er nødvendigt, at sende et nyt udkast til miljøgodkendelse i høring igen. I forbindelse med den 6 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 63

64 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 64

65 Bilag 2 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 65

66 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) 66

67 Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 67

68 Bilag 3 Ejendommens afløbsforhold 68

69 Bilag 4 Kort med 3 registreret eng. Hvis det viser sig, at registrering er fejlagtig, kan dette areal (grøn-skraveret) medtages i udspredningsarealet registreret eng 14-0

70 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk