Studieordning Diplomingeniør, Maskin

Transkript

1 VIA University College Studieordning Diplomingeniør, Maskin Gældende fra august 2014

2 INDHOLD Indledning Målet for uddannelsen Uddannelsens forløb og opbygning Generelt om forløb og opbygning De obligatoriske kurser og projekter Praktik Uddannelsesprofiler og tilvalgskurser Afgangsprojekt Værkstedspraktik Semesterforløb Prøveformer og bedømmelse Prøveformer Eksamensbestemmelser Bedømmelse og beståelseskrav Genlæsning, omprøvemuligheder og tidsfrister Genlæsning Omprøvemuligheder Tidsfrister Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Eksamensklager Orlovsbestemmelser Merit-bestemmelser Værkstedspraktik Ingeniørpraktik Videregående teknikeruddannelse Civilingeniørstuderende Studieophold i udlandet Studerende fra andre læreanstalter Titel og udstedelse af diplom Dispensationsmuligheder Studieordningens ikrafttræden Revisionsoversigt Bilag: Maskiningeniøruddannelsens studieplan for årgang 2011

3 Indledning Denne studieordning er gældende fra august Studieordningen er udfærdiget i henhold til: Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni 2002 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr af 16. december 2013 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 467 af 8. maj 2013 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20. marts 2007 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr af 16. december 2013, 18 om merit Adgangskrav til uddannelsen: Matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau samt 1) gymnasial uddannelse, 2) adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller 3) maskinmester- eller skibsføreruddannelse eller 4) produktionsteknologer, der har fulgt et specialforløb med henblik på videreuddannelse til maskiningeniør Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem gældende bekendtgørelser og love og denne studieordning, er det gældende bekendtgørelser og love, der er gældende. Den studerende skal selv sørge for at sikre sig kendskab til den gældende studieordning, som er tilgængelig på VIAs hjemmeside og studienet. Den studerende vil få en personlig VIA adresse og få adgang til Studienet, VIA s intranet. Denne adresse samt studienet bruges til al kommunikation mellem studerende og ansatte på Maskiningeniøruddannelsen. Det antages derfor, at materiale og information sendt via denne samt studienet bliver læst af den studerende. I det følgende omtales VIA University College som VIA. 3

4 1 Målet for uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen til maskiningeniør ved VIA har i følge bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2) Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Maskiningeniøruddannelsen på VIA har som yderligere målsætning at kvalificere sine dimittender til at varetage erhvervsfunktioner, hvor hovedsigtet er produktudvikling og konstruktion af maskiner og anlæg, med mulighed for specialisering inden for 1) Intelligent mekanik, 2) Innovation og produktdesign eller 3) Bæredygtig energi. Det er centralt, at dimittender i relation til ovenstående opnår en dyb forståelse for naturvidenskabelige problemstillinger, eksperimentel kompetence og IT-værktøjer. Det er samtidigt målet, at dimittenderne udvikler kompetencer til at kunne fungere som projektledere inden for maskinområdet såvel nationalt som internationalt. Målene for uddannelsen opnås primært ved at: - Projektarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen, hvor uddannelsens faglige elementer integreres via problemløsning til en helhed, med fokus på anvendelsesorienteret og praktisk ingeniørarbejde. I projektarbejdet lægges samtidig vægt på at de studerende udvikler faglige, metodiske, kommunikative og personlige kompetencer - Der samarbejdes med forskningsmiljøer og virksomheder i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen - Der tilbydes et internationalt studiemiljø, hvor dele af studiet kan gennemføres i udlandet og hvor flere kurser afholdes på engelsk for danske og udenlandske studerende. Fra 3. semester sammenlægges den danske og den internationale studieretning, og herefter foregår al undervisning på engelsk. Studerende, der er startet på den danske maskiningeniøruddannelse kan dog fortsat udarbejde projekter på dansk. 4

5 - Den studerendes ingeniørpraktik anvendes aktivt til at skabe udveksling af viden og erfaringer mellem VIA og professionen - De anvendelses- og praksisnære kompetencer opnås primært ved udnyttelse af VIAs faciliteter indenfor laboratorier, fremstillingsværksteder og bibliotek 2 Uddannelsens forløb og opbygning 2.1 Generelt om forløb og opbygning Der er optag af nye studerende hvert år i august. Meritstuderende kan dog også optages i januar. Uddannelsen er normeret til en varighed på 3½ år opdelt i 7 semestre svarende til 210 ECTS-point. Omfanget af de enkelte kurser og projekter dokumenteres i form af ECTSpoint (European Credit Transfer System). 1 ECTS-point repræsenterer 27,5 timers normeret studieaktivitet for en studerende, og der regnes med optjening af 60 ECTS point pr. studieår. Et kursus kan have et omfang fra 4 til 12 ECTS-point, og et projekt kan have et have et omfang fra 6 til 20 ECTS-point. For hvert kursus eller projekt er der udarbejdet en kursusbeskrivelse, der oplyser om - formål og delmål - faglige emner - viden, evner og færdigheder - læremidler - forudsætninger for at følge kurset eller projektet - evalueringsform Alle krav til forudsætninger, der er nævnt i kursusbeskrivelsen, skal være opfyldt, inden det pågældende kursus eller projekt kan følges. Kursusbeskrivelser er tilgængelige på VIAs hjemmeside og på studienet. I tilknytning til kursusbeskrivelserne for projekterne er der udarbejdet retningslinjer for semester- og afgangsprojekter. 5

6 Uddannelsen er struktureret som illustreret nedenfor 1 : 7 th semester 30 ECTS Theme: Specialisation and Bachelor Project 4 Elective course 4 Elective course 4 Elective course 6 th semester 30 ECTS Theme: Specialisation and Internationalisation 4 Elective course 4 Elective course 4 Elective course 18 BPR M2 Bachelor Project 4 Elective course 5 th semester 30 ECTS. Theme: Engineering Work Placement in a Company 4 th semester 30 ECTS Theme: Business-Oriented Development 4 TER M1 Thermodynamics 4 FEM Finite Element Method 4 OOQ M1 Operational Quality Management and Environ. 4 ECE M1 Economics for engineers 4 Elective course 2 BPR M1 Prep. Bachel or Project 6 EEX M1 Engineering experiments Lab Testing Lab Measurement Statistics 8 SEP M6 International Project Personal Qualifications Management and Project Management 8 SEP M4 Semester Project 4 Business-Oriented Development Interdisciplinary Project method 4 Theory of Science Project Management 3 th semester 30 ECTS Theme: Machine System Design, Dynamics and Dimensioning 8 ESC M2 10 MDI M1 Engineering Science 2 Machine Dimensioning Dynamics, Movement of Rigid Electric motors AC and DC Bodies Mechanic Transmissions Mathematics Hydraulics, Pneumatics Choice of drive systems 4 Innovation Weeks 8 SEP M3 Semester Project 3 Machine System Design, Dynamics and dimensioning Project Method 3 Innovative Processes 2. semester 30 ECTS Tema: Engineering med fokus på analytiske metoder 10 ESC M1 Engineering Science 1 Partikel dynamik Matematik 8 MME M1 Mekanik, materialer og elementberegning Styrkelære Materialelære Maskinelementberegning FEM analyse i Inventor 4 ELT M1 Elektro teknik 8 SEP M2 Semester projekt 2 Engineering med fokus på analytiske metoder Projektmetode 2 Projektplanlægning 1. semester 30 ECTS Tema: Produktudvikling og design af mekaniskudstyr 6 MEK M1 8 MTP M1 10 PTD M1 6 SEP M1 Mekanik Materialer og teknologiske Produktudvikling og teknisk Semester projekt 1 Statik processer design Produktudvikling og Styrkelære Materialelære Grafisk-formidling design af mekanisk Mathcad Teknologi Design udstyr Maskinelementberegning 2d/3d-CAD Projektmetode 1 Produktudvikling Formidling Maskinelementer 1 Denne studiestruktur gælder for studerende optaget i 2012, 2013 og For 2011-struktur se bilag bagest i studieordningen. 6

7 Studiet omfatter: Obligatoriske kurser og projekter Tilvalgskurser Praktik Afgangsprojekt Værkstedspraktik 2.2 De obligatoriske kurser og projekter Alle kurser på de fire første semestre er obligatoriske. De obligatoriske kurser er: 1. semester: Mekanik; Materialer og teknologiske processer; Produktudvikling og teknisk design 2. semester: Engineering science 1; Mekanik, materialer og elementberegning; Elektroteknik 3. semester: Engineering science 2; Maskindimensionering; Innovationsuger 4. semester: Driftsteknik, kvalitetsstyring og miljø; Termodynamik; Finite elementmetoder; Virksomhedsøkonomi, Laboratorieforsøg Hvert semester indeholder et semesterprojekt af et omfang fra 6 til 8 point. Semesterprojektet har overordnet til formål at knytte semesterets fag sammen til en helhed. Semestertemaerne er: 1. semester: Produktudvikling og design af mekanisk udstyr 2. semester: Engineering med fokus på analytiske metoder 3. semester: Maskinanlægs design, dynamik og dimensionering 4. semester: Forretningsorienteret udvikling 6. semester: Internationalt projekt Projektmetode, videnskabsteori, forskningsmetoder og temarbejde vil blive introduceret op gennem studiet i forbindelse med semesterprojekterne. 2.3 Praktik Ingeniørpraktikken omfatter et semester á 30 ECTS. Den er placeret i studiets 5. semester og er en lønnet eller ulønnet praktikperiode i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Studerende med en maskinteknisk erhvervsuddannelse kan i særlige tilfælde søge om fritagelse for dele eller hele den integrerede praktik, jf. afsnit 5 vedr. meritbestemmelser. Produktionsteknologer fritages for ingeniørpraktikken. Forudsætningerne for at påbegynde ingeniørpraktikken er, at studiets første fire semestre skal være bestået. Det tillades dog at et af kurserne på 3. eller 4. semester ikke er bestået. Derudover skal alle værkstedskurser være bestået eller meriteret. Formålet med ingeniørpraktikken er, at den studerende skal tilegne sig indsigt i praktisk forekommende ingeniørarbejde, kombineret med integreret anvendelse af de på semester tilegnede fagdiscipliners begreber, metoder og teknikker. 7

8 Den studerende er selv ansvarlig for at finde en praktikplads, som skal godkendes af VIA. Under praktikopholdet følger den studerende en medarbejder i virksomheden, som er uddannet Maskiningeniør. Medarbejderen i virksomheden er samtidig kontaktperson i forhold til VIA. Praktikindholdet tilrettelægges således, at der indgår en række praktikelementer svarende til arbejdsopgaverne for en ny-dimitteret Maskiningeniør. Der tilknyttes én vejleder fra VIA til praktikanten. Studerende, der er i praktik i Danmark, kan påregne ét besøg af vejlederen. Den studerende udarbejder i samarbejde med virksomheden en plan for praktikforløbet med tilhørende opgaveformulering(er), som skal godkendes af den tilknyttede vejleder fra VIA. Under ingeniørpraktikken skal den studerende løbende have kontakt til VIA for at rapportere om praktikforløbet, herunder bidrage til at der udveksles viden og erfaringer mellem VIA og praktikstedet. Ingeniørpraktikken bedømmes bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen ikke bestået, begrundes bedømmelsen skriftligt af vejleder. Grundlaget for bedømmelse af praktikopholdet er en løbende rapportering, en tilbagemelding fra virksomheden samt en præsentation, hvor vejleder kan stille spørgsmål. Udover kursusbeskrivelsen er der udarbejdet en række materialer til brug for at planlægge ingeniørpraktikken. Disse materialer kan findes på Studienet. 2.4 Uddannelsesprofiler og tilvalgskurser Der tilbydes uddannelsesprofiler inden for områderne 1) Intelligent mekanik og systemer 2) Innovation og produktdesign og 3) Bæredygtig Energi. Målsætningen med de enkelte profiler er: 1) Intelligent mekanik og systemer Evnen til at tænke nyt og omsætte det til resultater er nøglen til succes i fremtidens virksomheder. Innovation skal kombineres med marketing, økonomi, design, organisation, ledelse m.m. for at kunne udvikle nye produkter. Måske vil du skabe din egen virksomhed. Uanset hvad, er omstillingsparathed, videndeling, evnen til at lære nyt og effektive netværk afgørende for at kunne klare sig i den globale økonomi. Nøgleordene er: Markedsundersøgelse Kreative processer Idegenerering Produktudvikling Visualisering af ideer 3D-CAD design og modellering Prototype test Styrkeberegning Materialer 8

9 Fremstillingsteknologier Energi og miljø Ergonomi Ledelse og samarbejde Forretningsudvikling 2) Innovation og Produktdesign Ny teknologi og nye navigations systemer gør det muligt at udvikle selvkørende minesøgere og førerløse køretøjer. Udviklingen af intelligente produkter og systemer handler om integration mellem software, hardware, systemudvikling og maskinteknik. Du kommer til at arbejde med de sidste nye teknologier, robotter, satellitkommunikation osv. Nøgleordene er: Mekaniske svingninger Modellering og simulering af mekaniske systemer Styrings- og reguleringsteknik Overvågningssystemer Megatronik Måleteknik og instrumentering Styrketest Mobil hydraulik Optisk genkendelse Robotter Fjernstyring Dynamisk GPS Satellitkommunikation 3) Bæredygtig energi Hele verdens energiproduktion står overfor en dramatisk omlægning fra kul, olie og gas til energikilder, der ikke belaster atmosfæren med drivhusgasser. Udvikling af fremtidens bæredygtige energisystemer handler om energi fra sol, vind, bølger og CO2 neutrale brændsler som halm og træ. Du kommer til at arbejde med grundlæggende energiteknik, energibesparelser, design af energianlæg og vedvarende energiteknologier som vindmøller, solvarme og solceller, biomasse og biogas, varmepumper og energilagring m.m. Nøgleordene er: Energiforbrug og energibesparelser Miljø og drivhuseffekt Pumper og rørsystemer Varmetransmission og varmegenindvinding Kraftvarme og fjernvarmesystemer CO2 neutrale brændsler Solceller Solvarmeanlæg Køle- og varmepumpeteknik Biogas Bølgeenergi Vindmøller Styrkeberegning og FEM-analyse 9

10 Energilagring, brint, brændselsceller og elbiler Gennemførelse af ét af disse forløb giver ret til en profilbetegnelse på eksamensdiplomet. Forudsætningen for at opnå en profilbetegnelse er, at afgangsprojektet skal være relevant for den ønskede profilbetegnelse, og at der læses profil-obligatoriske tilvalgskurser på mindst 24 ECTS. Dvs. at der i alt opnås min. 44 ECTS indenfor uddannelsesprofilen. Profilobligatoriske kurser fremgår af VIAs hjemmeside samt studienet. Der kan vælges tilvalgskurser på 6. og 7. semester. Udover tilvalgskurser, der er målrettet for ovennævnte profiler, udbydes en række relevante tilvalgskurser for maskiningeniøruddannelsen. Beskrivelser af de enkelte valgkurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Der er også mulighed for at vælge tilvalgskurser fra VIAs øvrige uddannelsers udbud af kurser, dog ikke kurser, hvor indholdet i det væsentligste består af stof fra den studerendes tidligere studieforløb. Et eventuelt kursusvalg fra andre uddannelser skal godkendes af studievejlederen Maskiningeniøruddannelsen, idet det skal påses, at de valgte kurser udgør et stigende fagligt niveau. 2.5 Afgangsprojekt Afgangsprojektet har et samlet omfang svarende til 20 ECTS. Afgangsprojektet opstartes og forberedes på 6. semester (2 ECTS) og udføres på 7. semester (18 ECTS). Afgangsprojektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det valgte emne, og skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder. Afgangsprojektet omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner Betingelserne for at begynde på afgangsprojektet er, at den studerende har bestået alle semesters kurser og projekter samt ingeniørpraktikken. 2.6 Værkstedspraktik For studerende uden de nødvendige praktiske forudsætninger, er der indbygget obligatoriske værkstedskurser. Hvert kursus varer en uge og kurserne afvikles sideløbende med den grundlæggende ingeniørdel inden ingeniørpraktikken i undervisningsfrie perioder eller som en integreret del parallelt med undervisningen. Ved værkstedskurser gives der bedømmelsen bestået/ikke bestået. 2.7 Semesterforløb Et semester forløber normalt over i alt 19 uger, med 15 uger til undervisning og 4 uger til eksamen. I de første 12 uger afholdes kurserne parallelt med, at projektet på semestret opstartes og formuleres. 10

11 I de sidste 3 uger af undervisningsperioden arbejdes der fuldtids med projektet. Nedenstående diagram viser et typisk semesterforløb. Antallet af kurser kan variere afhængig af semester. KURSUS 1 PROJEKT EKSAMEN KURSUS 2 KURSUS 3 PROJEKT OPSTART OG FORMULERING 3 Prøveformer og bedømmelse 3.1 Prøveformer Prøveformen skal sikre, at der foretages en individuel eksamination og bedømmelse af den studerende. Bedømmelsen sker på grundlag af følgende prøveformer 1) skriftlig eksamen 2) mundtlig eksamen 3) mundtlig eksamen med projektrapport, procesrapport og fælles mundtlig fremlæggelse som udgangspunkt for individuel eksamination og bedømmelse. 4) godkendelse efter nærmere angivne kriterier for deltagelse i undervisningen 5) deltagelse i praktik med løbende afrapportering 6) kombinationer af ovenstående prøveformer 1) til 4). Prøveformen og varigheden af eksamen for det enkelte kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Det fremgår også af kursusbeskrivelsen, om eksamen afholdes som individuel eller gruppeprøve Såfremt der er betingelser for at indstille sig til prøve, fremgår det af kursusbeskrivelsen. 3.2 Eksamensbestemmelser 1. Alle studerende er automatisk tilmeldt eksamen i de kurser, de følger 2. Det er ikke muligt at framelde sig en eksamen. Hvis den studerende ikke går til eksamen, tæller det som et forsøg 3. Evalueringsformen for et kursus er angivet i kursusbeskrivelsen 4. Godkendelseskurser evalueres godkendt/ikke godkendt uden censor. Jf. afsnit 3.4 vedr. kriterier for godkendelse 5. Tilvalgskurser læst ved andre uddannelser skal altid eksamineres, såfremt kurset er et kursus med eksamen 11

12 3.3 Eksterne og interne prøver Prøver er enten med intern eller ekstern censor. Ved interne prøver medvirker en censor udpeget af institutionen (oftest blandt lærerne på VIA). Ved eksterne prøver er censor beskikket af undervisningsministeriet. Der varieres mellem intern og ekstern prøvning ved evaluering af et kursus. Som helhed skal mindst 1/3 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøver. 3.4 Bedømmelse og beståelseskrav Der skelnes mellem følgende former for bedømmelse: 1) Karakter 2) Bestået/Ikke bestået 3) Godkendelse Generelt gælder, at hvert kursus bestås for sig. Kurser, hvori der er opnået bedømmelsen 02 eller derover i 7-trins-skalaen eller bestået/godkendt, kan ikke tages om ad 1) Karakter 7-trins-skalaen anvendes. 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation -3 Den ringe præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. A B C D E Fx F 12

13 ad 2) Bestået/ikke bestået Bedømmelsen "bestået/ikke bestået" anvendes ved værkstedspraktik og ingeniørpraktik. ad 3) Godkendt/ikke godkendt Bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt" anvendes i kurser, hvor prøveformen er lærerens godkendelse af den studerendes undervisningsdeltagelse. Kriterierne for godkendelse er oplyst i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og kan være: - studieaktivitet under kurset - kursusarbejde(r) rettidigt afleverede og godkendt(e) - øvelser skal være udførte og rapporter afleverede og godkendte - afleverede hjemmeopgaver, der tilsammen har et tilfredsstillende niveau - resultat af interne prøver 3.5 Forlænget prøvetid Hvis den studerende har sprogvanskeligheder eller funktionsnedsættelser, kan der søges om forlænget prøvetid. Skyldes sprogvanskelighederne, at den studerende har et andet modersmål end dansk, berettiger dette kun til forlænget prøvetid indenfor de første 1½ studieår. Skyldes sprogvanskelighederne ordblindhed, skal den studerende være testet for dette. Studievejlederen kan evt. kontaktes herom. Ansøgning om forlænget prøvetid fremsendes pr. mail til studiesekretæren, der vurderer ansøgningen. Ansøgningen bevilges, hvis det vurderes at være nødvendigt for at ligestille den studerende med de øvrige eksaminander. Det er dog en forudsætning, at bevillingen ikke medvirker til at ændre prøvens niveau. 3.6 Sygdom Bliver den studerende syg på eksamensdagen, skal den studerende omgående meddele dette til studieadministrationen. Hvis den studerende bliver syg under en mundtlig eksamen, skal den studerende meddele dette til underviseren. Ved sygdom under en skriftlig eksamen skal den studerende tilkalde eksamensvagten, der noterer, at eksamen er afbrudt på grund af sygdom. Den studerende skal søge læge på eksamensdagen og fremskaffe dokumentation for sygdommen, og denne skal fremsendes til studiesekretæren senest 4 hverdage efter eksamensdagen. Eventuelle omkostninger, der er forbundet med dokumentationen, betales af den studerende. Kan den studerende ikke dokumentere, at vedkommende var syg, vil det tælle som et forsøg. Hvis den studerende bliver udsat for en voldsom hændelse, der forhindrer deltagelse i en eksamen, skal den studerende hurtigst muligt meddele dette til studieadministrationen. 13

14 Studiesekretæren vurderer evt. i samarbejde med underviser, studievejleder eller uddannelsesleder, hvorvidt hændelsen kan sidestilles med reglerne for sygdom. Kan den det, vil forsøget blive annulleret. 4 Genlæsning, omprøvemuligheder og tidsfrister 4.1 Genlæsning Kurser eller projekter, der ikke bestås ved eksamen, kan generelt genlæses ved selvstudium. Den studerende kan alternativt vælge at følge kurset igen. Den studerende er ansvarlig for at tilmelde sig til kurset igen, og dette sker hos studiesekretæren. 4.2 Omprøvemuligheder Reeksamen og sygeeksamen afholdes normalt i næstfølgende ordinære eksamenstermin. Såfremt et kursus eller projekt kun udbydes en gang om året, kan en studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og er dumpet, tilbydes at komme til reeksamen enten i næstfølgende eksamenstermin eller ca. 2 uger efter at det nye semester er startet. Specielt gælder for studerende, der læser deres afsluttende semester: Studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, kan vælge at komme til reeksamen ca. 2 uger efter den følgende semesterstart. Tilmelding til reeksamen og sygeeksamen skal være studieadministration i hænde senest 1 uge efter semestrets afslutning. Når den studerende har tilmeldt sig re-eksamen, kan der ikke ske framelding, med mindre der foreligger usædvanlige forhold. En studerende kan højst gå til prøve i samme kursus eller projekt tre gange. Disse tre eksamensforsøg skal følge umiddelbart efter hinanden, det vil sige i 3 på hinanden følgende semestre. Ved usædvanlige forhold kan VIA give tilladelse til et fjerde og evt. et femte forsøg. En re-eksamen i et kursus, hvori der normalt afholdes skriftlig eksamen, kan afholdes som en mundtlig prøve. Ved godkendelsesfag kan reeksamen tilrettelægges som en mundtlig eller skriftlig prøve. I dette tilfælde vil VIA udpege en intern censor. 4.3 Tidsfrister For gennemførelsen af studiet gælder der følgende tidsfrister: 1. og 2. semesters kurser og projekter skal være bestået senest 2 år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen 3. og 4. semesters kurser og projekter skal være bestået senest 4 år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen Selve uddannelsen skal være bestået senest 7 år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen 14

15 Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende indstille sig til og bestå minimum én prøve for at kunne fortsætte uddannelsen Hvis tidsfristerne ikke overholdes, vil den studerende blive udmeldt fra uddannelsen. VIA kan i særlige tilfælde dispensere fra de disse tidsfrister. 5 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skriftligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 15

16 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver VIA har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder VIAs ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Alle 2, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel 2 Alle er i denne forbindelse studieadministrationen, herunder eksamensvagter, vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende 16

17 over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til direktøren for Teknisk-Merkantil Højskole, hvis, og kun hvis, forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på VIA, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Midlertig eller permanent bortvisning fra uddannelsen 6 Eksamensklager Der kan klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. 17

18 Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. Ny bedømmelse eller ny prøve skal finde sted snarest muligt. Er der udstedt et eksamensbevis, skal uddannelsesinstitutionen inddrage eksamensbeviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt eksamensbevis. Ved ny bedømmelse og ny prøve påsættes nye bedømmere. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller ny prøve, gælder beslutningen alle eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Særligt om ny bedømmelse Ved ny bedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af den nye bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Opgaver stillet af ministeriet Hvis den studerende klager over prøvegrundlaget for opgaver stillet af Styrelsen for Videregående uddannelse og uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen 18

19 straks klagen, sammen med institutionens udtalelser til styrelsen. Styrelsen træffer afgørelse om i hvilket omfang, den studerende skal tilbydes omprøve. Anke af afgørelsen Hvis den studerende er uenig i uddannelsesinstitutionens faglige afgørelse, kan denne ankes senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til uddannelseslederen, som herefter nedsætter et ankenævn. Om ankenævn Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve, orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om udbedring af fejl og mangler efter reglerne i bekendtgørelse 1519 af d. 16. december Ankenævnets afgørelse Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, der lå til grund for uddannelsesinstitutionens oprindelige afgørelse. Afgørelsen fra ankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og kan resultere i et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelseslederen snarest muligt. Ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til lederen. Kan anken ikke behandles inden for fristen, skal uddannelsesinstitutionen meddele klageren herom hurtigst muligt. Meddelelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er truffet, giver uddannelseslederen hurtigst muligt den studerende meddelelse herom, og bedømmerne modtager en kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at den nye bedømmelse eller nye prøve kan resultere i en lavere karakter. Ny prøve og Ny bedømmelse sker efter reglerne i afsnittet Ved ny prøve og ny bedømmelse. 19

20 Ankenævnets faglige afgørelse af sagen kan herefter ikke ankes yderligere. 7 Orlovsbestemmelser Det er muligt at få orlov fra studiet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser/professionsbacheloruddannelser. Ansøgning sendes til uddannelseslederen og vil blive behandlet individuelt. Følgende gælder Orlov kan først bevilges, når alle fag på første studieår er bestået (60 ECTS) Orlov bevilges normalt for hele semestre (barsels- og sygdomsorlov kan dog være undtagelser), og det anbefales at søge et helt års orlov, hvis den finder sted indenfor de første studieår Under orlov anses studerende for studie-inaktive i henhold til SU og beregning af studieperiode Orlov kan bevilges i op til 2 semestre uden grund I særlige tilfælde kan orlov bevilges i op til 4 semestre Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov 8 Merit-bestemmelser Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. VIA godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 8.1 Værkstedspraktik Studerende med en relevant praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed fritages for den i afsnit 2.6 nævnte værkstedspraktik. Fritagelse kan også foretages, hvis den studerende kan dokumentere, at han/hun på anden måde har erhvervet sig tilstrækkelig viden om værkstedspraktiske forhold. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation for erhvervet viden om værkstedspraktiske forhold sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse. 8.2 Ingeniørpraktik Studerende med en relevant erhvervsuddannelse kan i særlige tilfælde fritages for dele eller hele den integrerede praktik. Fritagelse kan kun foretages, hvis den studerende kan dokumentere at have erhvervet sig tilstrækkelig erfaring med ingeniørarbejde i praksis. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation af relevant ingeniør arbejde sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse. 20