Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 24. maj 2017 i DGI Huset i Vejle.

Transkript

1 Høring Vejle/Fredericia 24/ Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 24. maj 2017 i DGI Huset i Vejle. Der var 98 fremmødte til mødet foruden de tilstedeværende fra Banedanmark og Vejle og Fredericia kommuner. Borgermødet varede fra kl. 19 til kl. ca Både før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for de fremmødte at tale med repræsentanter for Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets påvirkninger og indhold. Der var stor interesse for at benytte denne mulighed. Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen, bød velkommen til de mange deltagere, og herefter bestod første del af mødet i et oplæg fra Lars Deigaard, chefkonsulent i Banedanmark, Magnus Bros Rasmussen, projektleder i Banedanmark, og Anne Birgitte Hansen, teamleder i Banedanmark, med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, gener i anlægs- og driftsfaserne samt projektets perspektiver og fordele. Lars Deigaard rundede af med at fortælle om den videre proces, som er: Den offentlige høring kører indtil den 2. juli 2017 (høringsfristen er ud sat til d. 16. juli) Høringsnotatet offentliggøres efterfølgende, dvs. i løbet af efteråret 2017, på Banedanmarks hjemmeside. Herefter indledes den politiske beslutningsproces. Lars Deigaard indbød samtidig deltagerne til at henvende sig til Banedanmark med høringssvar til projektet, og fortalte at man kan gå ind på det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor det er muligt mere detaljeret at se, hvilke konsekvenser projektet får lokalt. I pausen havde de fremmødte mulighed for at tale med Banedanmarks repræsentanter i nogle tematiserede spørgehjørner om bl.a. miljøforhold, trafik, støj og vibrationer. Efter pausen var der debat og spørgsmål fra salen i ca. en time. Denne del af mødet blev styret af journalist Trine Sick, som efterfølgende takkede for den aktive deltagelse i debatten. Lars Deigaard og Jens Ejner Christensen takkede også for deltagelsen. Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, så de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede emner. Spørgerunden blev indledt af ordstyrer Trine Sick. Toftum Spørgsmål: Hanne Iversen og Ejnar Hørdum Vi har indgivet et fjerde forslag vedr. Toftum-broen. Hvordan vil det blive behandlet?

2 Når man indgiver et høringssvar, bliver der kigget på det i sammenhæng med alt det andet, der kommer ind i løbet af høringsfasen, også på et borgermøde som dette. Vi ser på, om der kommer ny viden ind, f.eks. om lokale forhold, som vi ikke havde i forvejen. Nok har vi besøgt stederne langs banen en række gange og kigget på kort, men der er meget lokal information, vi gerne vil have med fra en høring som denne. Hvis nogle forslag kan ændre projektet til det bedre inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer, vil vi indarbejde dem i projektet. Alle input til høringsfasen fremlægges for de politikere, der skal tage beslutning om, hvorvidt projektet skal blive til noget. Spørgsmål: Ejnar Hørdum Vi vil også gerne spørge Vejle Kommunes byråd, borgmesteren, udvalgsformand og de øvrige politikere, der måtte være til stede her i aften, om deres syn på den sag. Vi har sendt forslaget til jer alle, så I skulle være orienteret. Svar: Jens Ejner Christensen, Vejle Kommunes borgmester Tak for det. Du kontaktede mig også i pausen før og fortalte lidt om det. Jeg kan kun sige, at der sikkert vil komme nogle forslag, der indbefatter en betydelig økonomisk del for Vejle Kommune. De forslag vil vi selvfølgelig tage med i den prioritering, som vi har i vores budgetfase, og det samarbejde, vi skal have med Banedanmark om de her løsningsforslag. Men det vil indgå i den samlede vurdering, som kommunen har på alle de anlægsprojekter, vi skal gennemføre henover årene. Dem vil vi vurdere, sende dem i Teknisk Udvalg og få vurderet, indledningsvis, om det er praktisk muligt, og dernæst vil vi jo være tvunget til en politisk beslutning, om hvorvidt Vejle Kommune ønsker at ofre penge på sådant et projekt. Spørgsmål: Lene Hansen Ang. Toftumvej: Der er tre vejløsninger er der planlagt fartbegrænsninger eller trafikbump på de tre foreslåede veje i Toftum? Bilerne kører stærkt ude hos os. Vi bygger de nye broer til en vejstandard, som den, der er der i forvejen. Som jeg husker Toftumvej, er der en fartbegrænsning på 40 km/t i dag, især på grund af de kurvede og snævre forhold. Den ny bro vil have samme fartbegrænsning som før. Det skyldes dels, at det er vores udgangspunkt at lave broerne som før, og dels at forholdene ikke tillader, at man kører meget hurtigere end det. Bump, chikaner og andre tiltag for at mindske trafik eller trafikhastighed er en vejmyndighedsopgave, i dette tilfælde Vejle Kommunes opgave. Opfølgende spørgsmål: Lene Hansen Har Banedanmark en foretrukken løsning ved Toftumvej? Banedanmark har lagt en løsning frem, hvor den eksisterende bro udskiftes med en ny på samme placering. Det er vores grundløsning og det, der som minimum skal til for at løse fritrumsproblematikken på jernbanen, og det er også det billigst mulige alternativ. De to øvrige mulige løsninger ved Toftumvej er nogle, vi har undersøgt for Vejle Kommune, og som forudsætter kommunal medfinansiering. Vi har altså ingen foretrukken løsning, men en løsning, vi bygger, hvis der ikke kommer medfinansering.

3 Spørgsmål: Lene Andersen, Toftumvej Et af de store spørgsmål på Toftumvej er trafiksikkerheden i sammenhæng med hastighedsbegrænsning for trafikken. Hvis man udvider broen, kunne man godt forestille sig, at der vil blive kørt hurtigere. Lige nu er lysreguleringen med til at nedsætte hastigheden. Vil fjernelse af lysregulering på Toftumvej medføre højere fart? Bliver der gjort noget for skolebørnenes trafiksikkerhed? Ikke som følge af Banedanmarks løsning. Vi udvider broen en smule, så vi kan undgå lysreguleringen for at følge moderne minimumsstandarder. Men derudover er vores løsning stort set 1:1. Vejforløbet vil være som før, og det samme gælder fartbegrænsningen. Yderligere sikkerhedstiltag er en kommunal opgave. Opfølgende svar: Peder Hummelmose, formand for Teknisk Udvalg Vejle Kommune har været i god dialog om det her med Banedanmark i et års tid. De to alternative løsningsforslag skyldes bl.a., at de to skoler kører sammen som en, altså på Fælleshåbsskolen og Gauerslundskolen går de ældste børn, og på Andkær Skole går de mindste børn. Og det er komplet umuligt, som det er i dag, at få trafiksikkerhed. Derfor sagde vi bl.a. dengang, at kan vi få en trafiksikker løsning, så er det nu, vi skal gøre det. Vi er glade for, at Banedanmark har fremlagt to alternative løsninger. Vi har ikke valgt en løsning endnu. Vi skal høre, hvad der kommer i aften. Opfølgende spørgsmål: Lene Andersen, Toftumvej Der var et forslag for omkring 20 år siden om tilgang til motortrafikvejen før Vognsvadvej. Kunne den være i spil igen? Den kunne mindske trafikken igennem Toftum. Svar: Peder Hummelmose, formand for Teknisk Udvalg Det er Rute 28, som er en statsvej. De vil have så få afkørsler som muligt, og det ved jeg, for vi har spurgt dem om det. Ruten fra Fredericia og ned igennem Vejle er statsvej, og derfor er det meget vanskeligt for os som kommune at sige, at vi gerne vil have en afkørsel. Et andet alternativ kunne være en sydligere løsning, det har flere foreslået. Men det er ikke det, der er undersøgt nu. Det er tættere ved Toftum, som vi har bedt om, men det er jo ikke ensbetydende med, at det er den endelige løsning. Spørgsmål: Jens Jørgen Eriksen Vedr. Toftumbroen fra Fredericia til Andkær, så er det den bro, der bliver brugt, når man skal flytte store landbrugsmaskiner. Der er ingen andre steder at køre under banen mellem Toftum og Fredericia. Derfor er det meget vigtigt under anlægsfasen, at der stadig er en forbindelse, og at en evt. tunnelløsning har en højde, så man kan komme under med de største mejetærskere og den slags. Det noterer vi os. Frihøjden på en ny tunnel vil selvfølgelig overholde moderne vejstandarder. Under anlægsperioden, når vi eventuelt lukker Toftumvej, skal man naturligvis finde en anden vej. De fleste personbiler vil nok køre igennem Børkop eller på motortrafikvejen. Jeg kan ikke i hovedet huske, hvor det er muligt at krydse for større maskiner, men du har sikkert ret i, at der er langt. Det må vi kigge på. Vi har

4 tidligere arbejdet med midlertidige løsninger, hvor man kan få lov at køre på motortrafikvejen. Det kunne være noget lignende, vi finder ud af her. Fin pointe. Spørgsmål: Lene Hvornår tager byrådet stilling til, hvad der skal ske i Toftum? Svar: Jens Ejner Christensen, Vejle Kommunes borgmester Det er der ikke lagt noget fast omkring. Det afhænger bl.a. af, hvilken løsning der skal vælges. Det vil typisk ske i forbindelse med en budgetfase henover efteråret. Og det er ikke engang sikkert, at det bliver dette efterår. Det afhænger af det samlede projekt. Skibholtvej Spørgsmål: Mads Nørtoft Petersen Hvilke overvejelser ligger bag evt. nedlæggelse af broen ved Skibholtvej. Hvad er bevæggrunden for at lave en forholdsvis lang omkørsel frem for at etablere en bro på Skibholtvej? Er det økonomi, der er årsagen? Jeg går ud fra, at det er en kommunal vej, og at det derfor er en kommunal kasse, der skal betale ved både etablering og drift af en ny vej. Eller er det noget andet, der ligger til grund for det? Er der overvejet evt. andre forslag, f.eks. en stålbro? De steder, hvor vi har talt med kommuner langs strækningen, i dette tilfælde Vejle Kommune, om evt. nedlæggelse af broer, bygger det på en samlet overvejelse af, hvad det vil koste at erstatte broen, om der er en forholdsvis kort mulig omvej, vi kan etablere, hvad det er for en trafikmængde, der benytter broen osv. Nogle steder bliver vi enige med kommunen om, at det alligevel ikke er en god ide at lukke en bro, f.eks. hvis der viser sig alligevel at være mere trafik, end vi havde regnet med. Ved Skibholtvej er vi fortsat i dialog med kommunen. Der ligger naturligvis noget økonomi bag det. Dels er det for staten billigere at lave en erstatningsvej over marken til nabobroen i stedet for at bygge en ny bro, og dels kan det for kommunen give mening at bruge de penge, vi sparer ved at lukke en bro, et andet sted i kommunen og dermed gøre noget for nogle flere eller et sted, der prioriteres mere lokalt. Når vi nedlægger en vej, er det en del af det kommunale vejnet, vi laver om, og dermed noget, vi skal blive enige med de lokale parter om. Så det er en helhedsvurdering. Opfølgende spørgsmål: Mads Nørtoft Petersen Bliver der så lavet en separat VVM? For neden under den linjeføring, der er lavet, ligger et af Syddanmarks største vandreservoirer. Den VVM, vi behandler i dag, er dækkende for begge muligheder i materialet. Men det er naturligvis en fin pointe, hvis der ligger et vandreservoir, vi ikke har været opmærksomme på. Så kan vi lave nogle tiltag og evt. følge en anden rute, hvis det skulle være tilfældet.

5 Andre løsninger Spørgsmål: Charlotte Er der nogen plan for, hvordan man vil afvikle trafikken ved Toldbodvej i den periode, hvor der bliver bygget? Vi er helt opmærksomme på, at Toldbodvej har en del trafik ind til centrum af Vejle og til havnen, både tungere trafik og især personbiler. Vi arbejder på at kunne opretholde trafikken kørende i så store dele af perioden som muligt. Men det er lidt teknisk, hvad brodækket kan holde til, når vi løfter det. Det er også muligt, vi skal lukke vejen i noget længere tid. Vi samarbejder med kommunen og andre om at finde en god løsning på, hvordan vi omleder trafikken. Eksempelvis kan vi lade den tunge trafik mod havnen fortsætte over Vejle Fjord-broen og så videre ad Østerbrogade eller en lignende løsning, mens vi sikkert kan føre persontrafikken ind ad andre underføringer, f.eks. Havnegade. Det vurderer vi, når vi ved, hvilken spærringsperiode vi er nødt til at lave på vejen. Men vi er helt opmærksomme på, at der er en trafikal udfordring her. Af samme grund laver vi ikke om på Østerbrogade og Toldbodgade samtidig. Østerbrogade er vi sikre på, at vi kan gøre i to etaper. Spørgsmål: Bjarne Andersen Har man undersøgt en løsning med en stitunnel/gangtunnel som alternativ til en gangbro med to elevatortårne ved Børkop Station? Så vidt jeg kan se, er der plads til en rampe under på den ene side, så man undgår en elevator der, og så trapper på den anden side. Jeg mener, det kunne være en alternativ mulighed. Er det undersøgt? Det er ikke noget, vi har undersøgt til bunds. Min umiddelbare vurdering vil være, at det vil blive en noget dyrere løsning end det planlagte. Dels er det noget dyrere at grave under end at bygge en let stålkonstruktion over, og dels skal vi typisk overholde nogle gradienter på ramperne, som fylder mere, end man lige skulle regne med. Men det er et udmærket forslag, som vi gerne vil kigge nærmere på. Støj & vibrationer Spørgsmål: Ole Døssing Jeg kan forstå, at Toldbodvej skal hæves en halv meter, og at anlægsperioden er 8-10 måneder. I fagnotatet "Støj og vibrationer" anføres det, at der er "væsentlige påvirkninger" mht. støj og vibrationer ifm. arbejdet ved Toldbodvej i weekenden og om aftenen og natten. Altså uden for normal arbejdstid. Hvad skal jeg gøre med min nattesøvn? Man skal huske, at når vi skriver 8-10 måneder, så er der ikke tale om en konstant støj i perioden. Der vil være forskellige anlægsaktiviteter, og man vil blive varslet på forhånd om støj og vibrationer. Vi kan ikke garantere, at vi kun arbejder om dagen, for noget vil foregå om natten pga. trafikken.

6 Kommentar: Ole Døssing Så svaret er; "Ja, jeg skal bekymre mig om min nattesøvn"? Ja, der vil være nætter med støj, men der vil også være mulighed for, at man kan henvende sig til Banedanmark, hvis man f.eks. har særlige grunde til, at man skal have sin nattesøvn, hvis man er særligt følsom, specielt støjramt eller andet. Vi kommer til at støje, og der bliver trafik. Jeg kan ikke tage din bekymring fra dig, men jeg kan garantere dig, at du vil blive informeret om, hvornår der kommer støj. Kommentar: Ole Døssing Kan du så sige noget om, hvor mange dage eller nætter, det drejer sig om? Det kan man slet ikke sige noget om endnu. Vi er i en fase, hvor projektet endnu ikke er politisk besluttet. Men i en senere fase kommer man nærmere et svar, bl.a. når der er valgt en entreprenør, som også skal have mulighed for at sige noget om det her. Opfølgende svar: Magnus Bros Rasmussen, projektleder i Banedanmark Både arbejdsstøj, mens vi bygger, og trafikale omlægninger er noget, vi skal involvere kommunen i. Her gælder det både støj og trafik, så der tager vi en snak med kommunen om, hvordan man gør det bedst. Spørgsmål: Ole Døssing Hvem betaler for de eventuelle skader forårsaget af vibrationer, der sker på de omkringliggende huse? Hvis det er os som bygherre, der forvolder skaden, så er det selvfølgelig os, der betaler for skaden. Spørgsmål: Ole Døssing Hvem klager man til? Hvem er tilsynsmyndighed på området, når det drejer sig om støj og vibrationer? Er det kommunen eller Miljøstyrelsen eller nogle andre? Det er et stort projekt for os, der bor nær ved, især fordi man arbejder på de uheldige tidspunkter, hvor man er hjemme. Vi vil nødigt havne i den situation, som mange borgere i København gjorde med Metrobyggeriet, og hvor mange har haft meget dårlige erfaringer med støj. Det var en meget uheldig proces. Hvad vil man gøre for at undgå noget tilsvarende? Anlægsarbejderne kan af mange årsager ikke sammenlignes for de to projekter, for det er to vidt forskellige anlægsarbejder. Men det er kommunen, der skal give tilladelse, og dermed også kommunen der er tilsynsmyndighed. Kommentar: Ole Døssing Problematikken om støj uden for almindelig arbejdstid er jo den samme. Har I ikke lært noget?

7 Der er lært mange ting af Metro-projektet, men de to projekter kan ikke sammenlignes. Spørgsmål: Mads Nørtoft Petersen Vil der være permanente støjpåvirkninger fra autotransformerstationerne, f.eks. en brummen? Der er placeret en på Ulbækhusvej, kan jeg se. Det vil der ikke. Der er hverken støj fra autotransformerne eller kørestrømsanlægget. Spørgsmål: Bjarne Bro Hvordan afgør man, hvis der opstår skader, hvad der er årsag til det? Altså revner i naboers ejendomme under og efter byggeperioden. Hvordan dokumenterer man det? Jeg har været projektleder på to projekter, hvor der har været forberedende arbejder; Esbjerg-Lunderskov og Køge Nord-Næstved. Hvis der skal spunses eller rammes master ned, sætter entreprenøren indikatorer på husene, så man kan se, hvor meget det vibrerer. Man kan også se, om det er nye revner eller gamle. Det er naturligvis Banedanmarks ansvar, hvis der er revnedannelse som følge af vores arbejde, at udbedre det. Spørgsmål: Helene Hansen Hvor langt ud sætter man måleapparaterne på? Det er typisk på huse i første række, men det er en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det kommer an på det aktuelle tilfælde og nærheden til banen, og bl.a. om det ligger højt eller lavt. Det betyder også noget, om der er kampestensfundament. Dem er vi særligt opmærksomme på. Spørgsmål: Helene Hansen Er det noget, man bliver spurgt om, eller skal vi gøre noget? Vi bor nemlig i sådan et hus, du nævner der. Når vi når længere hen, så er der nogle byggeledere, som tager hånd om den slags ting. Vi vil meget gerne have, at du ringer eller skriver ind, når vi når så langt. Vi vil forsøge for enhver pris at undgå skader. Elektrificering og elektromagnetisme Spørgsmål: Anne

8 Hvilken afstand bliver der mellem elmasterne i bymæssig bebyggelse? Jeg kan forstå, der er tættere afstand mellem dem på stationer. Vi bor på Ved Banen lige syd for Vejle Station og tæt på Toldbodvej. Hvordan er placeringen af masterne der? Placeringen er ikke besluttet endnu. Masternes primære opgave er at holde køretråden lige henover midten af sporet. Hver gang sporet kurver, eller der er sporskifter e.l., skal masterne stå tættere, så tråden holdes det rette sted helt ned til meters mellemrum mellem masterne på stationsområder. De kan også have forskellige udformning. Den konkrete placering af masterne er ikke besluttet endnu. Opfølgende spørgsmål: Charlotte Jacobsen Har man noget at skulle have sagt mht. placeringen? Kan man f.eks. flytte det en meter, hvis det står lige ud for et vindue? Det har du typisk ikke, må jeg være ærlig at sige. Spørgsmål: John Johannesen Huset ligger ca. 5-6 meter fra banen. Hvad med magnetisme? I princippet er der et magnetfelt langs hele banen. Når toget kører, trækker det strøm, og det genererer et magnetfelt. Det har vi regnet på. Typisk vil mikrotesla-grænsen på 0,4 være længst væk fra banen, der hvor vi fører strømmen ind i anlægget, og den vil være længst inde mod banen der, hvor vi kører langsomt. En ejendom, der ligger 5-6 meter fra spormidte lyder uhyggeligt tæt på, men det må vi kigge på. Vi har ikke set nærmere på de forskellige ejendomme. Men hvis din ejendom er blandt dem, der bliver berørt af magnetfeltet, vil du blive kontaktet. Lige nøjagtigt ved din ejendom kan jeg ikke sige noget om magnetfeltet, men vi vender tilbage på et senere tidspunkt. Spørgsmål: Bjarne Bro Magnetisme kan jo også inducere strøm i metal. Hvis man nu har sin bil stående ved siden af, kan bilen så blive ladet op? Jeg har aldrig tidligere hørt om, at det kan ske. Spørgsmål: Charlotte Jacobsen Er der mulighed for, at elektrificeringen bliver lagt ned i skinnerne? Evt. de steder, hvor der er tæt bebyggelse.

9 Nej, det vil det ikke blive. Vi er nødt til at have det samme system i hele landet, så de samme tog kan køre alle steder. Det er rigtigt, at man ser det nogle steder, men her vil det være den traditionelle model med en strømaftager. Spørgsmål: Tage Schmidt Jeg spurgte, hvorfor man opsætter master og ledninger og hvorfor man ikke lægger køreledningerne i jorden. Jeg har fået svar på mit spørgsmål. Spørgsmål: Poul Martin Filtenborg Det drejer sig om eldriftsservitutten. Som uddannet ejendomsmægler ved jeg godt, at servitutter næsten altid drejer sig om rådighedsindskrænkning. Servitutten kan jeg ikke finde på Banedanmarks hjemmeside. Hvor kan man finde nøjagtig ordlyd på elektrificeringsservitutten? Bliver ejendommen mere eller mindre værd, både før, under og efter processen. Og hvis den endnu ikke er på hjemmesiden, hvornår kommer den det så? Så de flere tusinde naboer til banen kan se, hvad servitutten vil betyde for værdien af den enkelte ejendom både før, under og efter processen. Det er der nogle mennesker, der har bedt mig spørge om. Det er ikke mig, men ca mennesker, det drejer sig om. Servitutten kan også findes på Banedanmarks hjemmeside under elektrificeringsafsnittet, og vi vil også gerne sende den til interesserede. Efter borgermødet er servitutten blevet lagt på Banedanmarks hjemmeside sammen med yderligere information om elektromagnetisme. Desuden er der sendt e-post til alle som får pålagt en servitut og høringsfristen er blevet udsat i 14 dage til d. 16 juli. Opfølgende svar: Henry Nissen Martensen, projektleder i Banedanmark Og ellers kan vi lægge en henvisning ud på siden, så den er nemmere at finde. Mht. servitutten; jeg kan den ikke udenad. I hovedtræk indeholder den tre linjer; en på 10 meter, en på 14 meter og en på 19 meter fra spormidte. Inden for 10 meter må der ikke bygges nyt. Inden for 14 meter må der ikke være flagstænger, og der må ikke være brønde med stift pumperør. Inden for de 19 meter må der ikke være trådformede antenner. Det er den slags, som radioamatører bruger. Og der må ikke være elhegn, som er 2 meter høje. Det er hovedessensen i det. Så er der nogle restriktioner om beplantning; at buske og træer ikke må rage inden for en zone tre meter fra køreledningsanlægget, det vil typisk være bagsiden af masten, kan man sige. Når servitutten pålægges, gives der naturligvis erstatning for arealet og for evt. beplantning, som er i strid med servitutten. Det er ekspropriationskommissionen, der tager stilling til, hvilken erstatning der skal gives. Grundlæggende på de ca ekspropriationer, jeg har været med til, har Kommissarius ment, at elektrificeringen af den eksisterende bane ikke har nogen indflydelse på prissætningen af en ejendom. Spørgsmål: Poul Martin Filtenborg Vil I ikke godt være søde at lægge et klart link ud på jeres hjemmeside, så alle kan finde det. Jo, det gør vi. Efterfølgende er el-driftsservitutten og yderligere information om servitutter og elektromagnetisme lag ud på Banedanmark hjemmeside

10 Spørgsmål: Erik Søfelde, Vejle Er der i lighed med vindmølleprojekter kommet indsigelser mod etablering af de mange og tætstående elmaster langs sporene? Masterne pynter jo ikke. Det kommer an på, hvad man betragter som indsigelser. Masternes placering er ikke fastlagt endnu. Hvis man føler sig generet af en mast, så er det sådan, at man i et år efter idriftsættelsen kan henvende sig til Kommissarius, som kommer ud og får en snak om, hvor generende det er. Dernæst fastsættes en eventuel erstatning. Sikkerhed Spørgsmål: Tage Schmidt Mindre støj og højere hastighed hvordan sikrer man, at antallet af påkørsler ikke stiger? Vi gør jo det, eksempelvis på Børkop Station, hvor vi hæver hastigheden for gennemkørende tog, at vi ombygger stationen, og at oversigtsforholdene bliver bedre. Der er en række regler, man skal efterleve vedr. indretning af stationer afhængigt af togenes hastighed der. Her i Danmark får vi især gode erfaringer med høje hastigheder fra den nye station i Køge Nord på København-Ringsted-banen. Erfaringerne derfra vil vi indarbejde på Børkop Station. Opfølgende spørgsmål: Tage Schmidt Når man kører 250 km/t på lige strækninger, skal man ikke forestille sig ret meget af det, der bevæger sig ind på sporene, at det ikke kan hverken se eller høre, at toget kommer. Hvordan vil man sikre sig mod det? Man skal ikke ind på sporene, ikke begynde at krydse banen. Det er både farligt og forbudt, også i dag. Det ved dyrene naturligvis ikke. Men dyrene er behandlet i vores VVM. Uddybende svar: Anne Birgitte Hansen, teamleder i Banedanmark Der er faunapassager o.a., så der er steder, hvor dyrene kan krydse banen. Men det er en eksisterende bane, der ombygges, og derfor er det ikke noget, vi tager særligt stilling til her. Det er noget, man arbejder med, når der er tale om nye baner, og man laver barrierer igennem et landskab. Opfølgende svar: Magnus Bros Rasmussen, projektleder i Banedanmark Der er i øvrigt ikke noget sikkerhedsmæssigt uforsvarligt for toget eller passagererne ved, at vi kører ind i et dyr. Ekspropriationer

11 Spørgsmål: Jonas Nordbek Får man kompensation for værdiforringelse af ejendom, når ens udsigt over vandet bliver væsentligt forringet, fordi man får master og strømledninger forbi huset. Det betragter jeg som en klar værdiforringelse. Hvis der kommer en mast, som skæmmer ens udsyn, kan det tages om med Kommissarius, som tager stilling til det. Det kan gøres, når masterne er sat op. Det er Kommissarius, der tager stilling til, om det forringer værdien af huset. Men grundlæggende har de ikke ment hidtil, at elektrificering af en eksisterende bane er værdiforringende for en ejendom, der er nabo til banen. Spørgsmål: Jonas Nordbek Men det vil helt klart være en værdiforringelse i Bredballe, hvor en række huse ligger med udsigt til vandet. Det synes jeg så, du skal fremføre for Kommissarius, når der bliver pålagt en eldriftsservitut eller senere, hvis der er behov for det. Spørgsmål: Lene Hansen Hvis det er vejen, der giver en værdiforringelse og ikke banen hvem betaler så for det, hvis der bliver taget noget af ens grund? Igen er det Kommissarius, der vurderer. Det er helt op til dem at vurdere, som Henry har nævnt. Det er uanset om det er en vej, vi ændrer, eller om det er selve banen. Linjeføring Spørgsmål: Tina Mathiesen Kunne man ikke lave en mere lige linjeføring fra Vejle til Horsens? Det er jo rigtig dyrt, det projekt der er i gang nu. Man har undersøgt flere muligheder for både 20 og 30 år siden. I 2012 og 2013 undersøgte man grundlaget for timemodellen, altså at nedbringe rejsetiden mellem de store byer til en time. Vurderingen var dengang, at det er en slags gyldent snit for, hvad man kan opnå. Man kunne godt forestille sig, at man rettede det hele ud, så man kunne køre måske over til 300 km/t, som man gør nogle steder i Frankrig. I Danmark ligger byerne dog tættere, og det ville betyde, at man skulle begynde at bremse, inden man var kommet op i fart. Det, som vi nu arbejder med som vores oplæg, er nok det, der giver mest mening.

12 Tidsplan, økonomi og den politiske beslutningsproces Spørgsmål: Poul Lykkeskov Hvordan ligger det med tidsforløbet i hele dette projekt? Når vi har været igennem denne høring og behandlet alle de indkomne høringssvar, lægger vi det frem til politisk beslutning. Det er vores forventning, at man kan tage en landspolitisk beslutning i løbet af 2017, og i så fald kan man gå i gang med broarbejderne osv. i Så det er derefter, hvis man ellers får besluttet sig i tide. Opfølgende spørgsmål: Poul Lykkeskov Men ekspropriationerne, hvornår vil de så ligge? Det er vi gået i gang med, men vi afventer den politiske beslutningsproces. Hvis der træffes politisk beslutning i år, kan man gå i gang med detailplanerne, og så må det være engang i , man begynder at kigge på ekspropriationerne. Spørgsmål: Hanne M. Pedersen, Ulvedalen 21, 7120 Vejle Ø Det fremgår, at man kan komme i dialog med Banedanmark. Men hvilke rettigheder har jeg ifm. den dialog? Alle svar siger, at det er noget med senere. Så hvordan kan vi planlægge ift. vores situation? Det er først, når der er truffet en beslutning om projektet. Først der kan vi komme videre i dialogen om, hvad der kan laves af afværgeforanstaltninger osv. Supplerende svar: Magnus Bros Rasmussen, projektleder i Banedanmark Vurderingerne af erstatning, som Kommissarius skal foretage uanset om det er jord, vi skal inddrage, eller træer der skal fældes. Visuelle gener er også noget, man kan tale med Kommissarius om. Hvis man er uenig i vurderingen og evt. i den erstatning man evt. får udbetalt, er der også forskellige klagemuligheder. Opfølgende spørgsmål: Hanne M. Pedersen, Ulvedalen 21, 7120 Vejle Ø Men der står også i jeres materiale, at man har mulighed for at vurdere, om en bolig kan sælges pba. sygdom eller hvis man skal skilles. Hvem skal afgøre det? Det er korrekt. Der er noget, der hedder fremrykket ekspropriation. Hvis du er det, der hedder "væsentligt berørt". Vil det betyde noget for netop dit hus og der, hvor du bor? Det tager vi gerne en snak om bagefter, frem for i plenum, hvis du er bekymret. Kommentar: Hanne M. Pedersen, Ulvedalen 21, 7120 Vejle Ø

13 Men jeg spurgte nu også på andres vegne. Det var ikke alle, der kunne møde op. Man kan altid kontakte os. Og selvfølgelig skal man skrive, hvis man er i tvivl. Spørgsmål: Tina Mathiesen Hvornår starter I med at anlægge, og hvornår forventer I at være færdige med Vejle? Hvis der kommer en politisk beslutning i tide, forventer vi at gå i jorden inden udgangen af De fleste broarbejder kan vi bygge i løbet af et år eller to. De skal bygges i en vis rækkefølge, så vi ikke lukker flere broer i samme by på en gang. Der går nogle år, før selve køreledningsanlægget rulles ud. Det er en løbende proces langs banen, som de enkelte steder tager få dage, men som over tid kommer hele vejen til Aarhus og Aalborg. Det kan godt være i , de første eltog kører på strækningen, men det vil langtfra være i alle de år, der sker noget i Vejle. Byggearbejdet vil primært være i Hvornår der kommer eltog på strækningen afhænger dels af, hvornår vi er klar med vores anlæg, og dels af hvornår staten og DSB har indkøbt tog, der kan køre på strækningen. Mit bud vil være Opfølgende spørgsmål: Tina Mathiesen Så der skal altså også indkøbes nye tog? Ja. Togene til IC- og regionaltrafik i dag er i al væsentlighed diesellokomotiver. Der er man i gang med at købe bl.a. dobbeltdækkermateriel, der kan trækkes af ellokomotiver. Opfølgende spørgsmål: Tina Mathiesen Vi vil måske gerne sælge vores hus inden for de nærmeste 10 år. Er I færdige der? Tidshorisonten er jo vigtig. Det er den bedste tidshorisont, jeg kan give dig lige nu. Indkøb af tog er også en politisk beslutning. Spørgsmål: Tina Mathiesen Er det ikke spild, hvis vi skal have en Vejle Fjord-bro? Hvis vi får det, og vi samtidig laver en masse på det eksisterende, må det vel være dobbelt. Selv om der kommer en bro over Vejle Fjord, skal der stadig køre tog ind til Vejle og videre. Det skal ses i en helhed.

14 Det, vi lægger frem nu, er vores analyser og vurderinger af, hvad der skal til for at gennemføre en elektrificering og køre lidt hurtigere. Når vi lægger det frem til politisk beslutning, er det netop en politisk beslutning, om det er værd at gennemføre med tanke på muligheder, konsekvenser og omkostninger. Spørgsmål: Niels Ibsgaard Hvor meget får vi reduceret rejsetiden med fra Fredericia til Aarhus? Det hele er en del af den politiske vision om timemodellen. I kombination med de nye baner, der også er undersøgt en ny bane henover Vestfyn, en ny bro over Vejle Fjord, en ny bane på strækningen Hovedgård-Hasselager kan sammen med ændringerne på de eksisterende baner være med til at få rejsetiden ned på en time mellem Odense og Aarhus. I denne sammenhæng er det aktuelle projekt med til at give de sidste 2 minutter. Derudover giver det rejsetidsbesparelser for alle andre end dem, der sidder i de tog, der ikke skal standse nogen steder. De andre tog får også en bedre drift. Det skal også ses i sammenhæng med de nye strækninger. Hvis man f.eks. senere skulle have en forbindelse over Vejle Fjord, er det en forudsætning, at togene kan komme op i fart. Det skal ses i sin helhed. Hvis man ser på projektet isoleret, er det rigtigt, at det drejer sig om cirka 2 minutter. Banedanmark sluttede mødet med at takke for deltagelsen og opfordrede alle som ønskede det til at sende høringssvar inden høringen slutter den 16. juli.