BESKÆFTIGELSESPLAN. Randers Kommune. Side 1 af 18

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPLAN Randers Kommune 2012 Side 1 af 18

2 1. Indhold 1. Indhold Indledning Ministermål Ministermål Ministermål Ministermål Ministermål De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Langtidsledighed De permanente forsørgelsesordninger Førtidspension Ledighedsydelse og Fleksjob De unge Unge på a-dagpenge Unge på kontanthjælp Unge på sygedagpenge Unge på førtidspension Integration Indvandrere på a-dagpenge Indvandrere på kontanthjælp Indvandrere på sygedagpenge Indvandrere på førtidspension Sygedagpenge Psykiske lidelser Ledighedsydelse Udfaldstruede a-dagpengemodtagere Sammenfatning Mål og strategi for den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats Den Borgerrettede indsats De forsikrede ledige Kontanthjælp match Arbejdskraftreserven Kontanthjælpsmodtagere match Kontanthjælp - match 2 og En indsats der sigter på at begrænse tilgangen til permanente offentlige ydelser Strategi vedrørende indsatsen for unge på kontanthjælp Indsatsen for at begrænse antallet indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Sygedagpengeindsatsen Ledighedsydelse Rettidighed Udviklingsprojekter Den virksomhedsrettede indsats Budget for Tillæg til Beskæftigelsesplanen Tillæg 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Side 2 af 18

3 2. Indledning Der kan være grund til forsigtig optimisme på beskæftigelsesområdet i Nogle af de økonomiske indikatorer peger i den retning. Der er imidlertid mange usikkerhedsmomenter i verdensøkonomien, så meget kan ændres inden 2012 er omme. I Randers har der været fremgang i industrien og flere store byggeprojekter i Århus kan forventes at have en positiv afsmittende effekt på beskæftigelsen i Randers. I de kommende kan det forventes, at arbejdsstyrken i Randers vil vokse og meget tyder også på, at en øget del af arbejdsstyrken vil have en uddannelse. Dette er alt sammen gode tegn, der givere anledning til en forsigtig optimisme. Hvis disse positive tendenser holder, vil Randers kunne være på vej ud af den krise, som har kradset hdt i Randers. Hvis krisen er ovre, vil det betyde en tilbagevenden til den dagsorden der var gældende før krisen, nemlig den demografisk betingede tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækningen er i gang, og i de kommende vil hvert eneste betyde et endegyldigt farvel til en af krigsenes meget store gange. De gange der er på vej ind på arbejdsmarkedet er væsentligt mindre, og det vil kunne mærkes på arbejdsmarkedet. På det offentlige arbejdsmarked strammes der i disse betydeligt op, og mange offentlige stillinger nedlægges. Denne nedgang i den offentlige beskæftigelse vi naturligvis virke afbødende på den demografisk betingede nedgang i arbejdsstyrken, men det vil ikke kunne forhindre, at der vil kunne opstå mangle på arbejdskraft. I den aktuelle beskæftigelsesplan er det stadig indsatsen for at skaffe ledige i arbejde og nedbringe det store antal borgere, der er på offentlig forsørgelse, der er i fokus. Med den nuværende udvikling vil antallet af borgere uden for arbejdsstyrken om få overstige antallet af borgere i arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt, at begrænse antallet af borgere på offentlige ydelser mest muligt ved at flest muligt har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er store udfordringer Jobcenter Randers dermed st overfor, og skal opgaven løftes, er det nødvendigt at der samarbejdes både internt og eksternt i kommunen. Internt skal der samarbejde om, at stadigt flere unge f en erhvervskompetencegivende uddannelse og at folkesundheden forbedres. Eksternt skal der samarbejdes med arbejdsmarkedets parter om at hjælpe de ledige og de handicappede i beskæftigelse, og de unge skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Mange af disse opgaver kan kun løses gennem godt og konstruktivt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Side 3 af 18

4 3. Ministermål 3.1 Ministermål 1 Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentret skal sikre, at antallet af ledige med mere en tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer, målt som personer i ledighed og aktivering i december 2012, svarende til et fald på 16,6 % fra december 2010 til december Ministermål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentret skal sikre at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 475 personer i december 2012, svarende til et fald på 13,5 % fra december 2010 til december Ministermål 3 Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentret skal sikre, at antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 skal begrænses til personer, målt som fuldtidsledige i ledighed og aktivering, i december 2012, svarende til et fald på 12,2 % fra december 2010 til december Ministermål 4 Flere indvandre og efterkommere skal i job. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til personer, målt som fuldtidspersoner i ledighed og aktivering, i december 2012, svarende til et fald på 9,8 % fra december 2010 til december De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Randers har været relativt hdt ramt af krisen. Ledigheden er steget mere end i Region Midtjylland som helhed, og beskæftigelsen er faldet lidt mere i Randers end i regionen. Beskæftigelsesfaldet er i sær sket inden for industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet. Arbejdsstyrken har fra 1997 til 2009 været svagt faldende, mens der fra 2011 og 10 frem forventes en stigende arbejdsstyrke. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har været inde i en positiv udvikling og Randers nærmer sig en andel af arbejdsstyrken med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som svarer til Region Midtjylland under et. Dog er der flere i Randers med en erhvervsfaglig uddannelse og færre med mellemlange og lange videregående uddannelser end i Midtjylland. Side 4 af 18

5 Beskæftigelsen har været faldende i de seneste, og resultat fra januar 2008 til januar 2011 er et fald på 5,4 %. Siden marts 2010 har ledigheden haft en overvejende faldende tendens. Forventningen til arbejdsmarkedet i resten af 2011 og i 2012 er, at der vil være en svagt stigende beskæftigelse. Væksten forventes at komme fra handels- og transportområdet og brancheområdet anden privat service. Der forventes også fremover et stigende behov for uddannet arbejdskraft. Arbejdsmarkedet vil også i de kommende være præget af en stor aldersbetinget tilbagetrækning, som vil medvirke til en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. De mange store byggeprojekter i Århus-området kan forventes at have en afsmittende effekt på arbejdsmarkedet i Randers og medvirke til øget beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. Med den stigende arbejdsstyrke og flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse og udsigt til en bedring i efterspørgselen på arbejdskraft, er der plads til forsigtig optimisme. 4.1 Langtidsledighed Med en svag efterspørgsel på arbejdskraft gennem en længere periode er, der risiko for øget langtidsledighed. Erfaringsmæssigt har langtidsledige vanskeligt ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt at gribe ind overfor en stigning i langtidsledigheden. Langtidsledigheden har været stigende i Randers gennem I maj 2011 lå langtidsledigheden på det hidtil højeste niveau efter krisen. Der er derfor behov særlig opmærksomhed på arbejdskraftreserven ledige med mere end 3 måneders ledighed og i sær de ledige med længerevarende ledighed. Med udsigt til en vis bedring af arbejdsmarkedssituationen, kan der også forventes en nedgang i arbejdskraftreserven. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være svært for de ledige, der har været ledige i lang tid, at komme tilbage i arbejde. Jobcenter Randers ser derfor en særlig udfordring i, at bekæmpe langtidsledigheden og få nedbragt arbejdskraftreserven. Side 5 af 18

6 Udviklingen i langtidsledighed (index) 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 Hele landet Midtjylland Randers Fig. 4.1 Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og landet som helhed (index januar 2007 = 1) Langtidsledighed defineres som ledighed i minimum 80 % af tiden inden for 52 uger. ) kilde: jobindsats.dk 4.2 De permanente forsørgelsesordninger De permanente forsørgelsesordninger omfatter førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Der var i maj fuldtidspersoner tilsammen inden for de tre ydelseskategorier. Langt den største del best af førtidspensionister, der udgør i alt fuldtidspersoner i juni Førtidspension Aldersmæssigt ligger tyngden i gruppen af førtidspensionister i de ældre gange. næsten 64 % er over 50 og hele 25 % er over 60. De unge under 30 udgør 5,2 %. Der vil derfor kunne forventes en betydelig aldersbetinget afgang fra førtidspension i de kommende. Der var fra maj 2010 til maj 2011 en tilgang på 323 til førtidspension. Aldersgrupperne 30 til 50 og 50 til 65 tegnede sig hver for sig for omkring 40 % af tilgangen, mens de unge under 30 udgjorde næsten 17 % af tilgangen. Det giver således anledning til særlig opmærksomhed, at så relativt stor en del af tilgangen til førtidspension skyldes unge Ledighedsydelse og Fleksjob Antallet af modtagere af fleksjob og ledighedsydelse er aldersmæssigt fordelt med vægten på de ældre gange, og det er også det forventelige. Side 6 af 18

7 Antal fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse maj Ledighedsydelse Fleksjob Fig. 4.2 Aldersfordeling af fuldtidspersoner i fleksjob eller på ledighedsydelse i Randers i maj Kilde: jobindsats.dk Tilgangen fra maj 2010 til 2011 har været på 205 inden for de to ydelsesområder til sammen. På fleksjobområdet var over 50 % af tilgangen fra aldersgruppen 50+, lidt færre i aldersgruppen 30 50, mens der var en mindre tilbagegang i antallet af unge under 30. Meget af tilgangen må tilskrives borgere, der har afsluttet et sygdomsforløb. Sammenfattende kan det siges, at opgaven med at nedbringe tilgangen til de permanente ydelser hænger meget sammen med en helhedsorienteret og langsigtet sundhedsindsats. Men rummeligheden på arbejdsmarkedet har også stor betydning for mulighederne for at få borger i beskæftigelse frem for på permanent offentlig forsørgelse De unge Gruppen af unge omfatter personer mellem 16 og 29 på offentlige ydelser. De væsentligste ydelsesgrupper er a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, da disse grupper i maj 2011 tilsammen udgør 88 % af den samlede ungegruppe. Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Sygedagpenge Introduktionsydelse Forrevalidering Revalidering Starthjælp Kontanthjælp A-dagpenge Ydelsesgrupper i alt Maj Maj Ændring Ændring i pct. 3,6-12,9 16,1-20,0-4,1-1,6 0,0-5,4-9,0 28,0 22,8 Tabel 4.1 Unge ydelsesmodtagere i Randers fordelt på ydelseskategori maj Side 7 af 18

8 Kilde: jobindsts.dk Unge på a-dagpenge I maj 2011 er der 545 bruttoledige unge fuldtidspersoner i Randers på a-dagpenge. Ledigheden er ligeligt fordelt mellem kønnene. ca. 23 % af de unge er langtidsledige. For de ige er der 25 % af de ledige, der er langtidsledige. Aldersgruppen er antalsmæssigt ubetydelig. For de ige er ca. 30 % langtidsledige og for de ige er ca. 29 % langtidsledige. De langtidsledige kommer i sær fra a-kasserne 3F og HK, men også i Metal og Kristelig A-kasse er der mange unge med langtidsledighed. Der er desværre ikke tilgængelige aktuelle tal for de unge lediges uddannelsesstatus. Men unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en større risiko for at ende i langtidsledighed og på længere sigt at få en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret er derfor særligt opmærksomt på uddannelsesspørgsmålet i forbindelse med ungdomsledighedsproblemet. For de unge på a-dagpenge er langtidsledighedsproblemet den største udfordring for jobcentret Unge på kontanthjælp De unge på kontanthjælp udgør i maj 2011 ca. 930 personer. Kvinderne udgør ca. 55 % og mændene ca. 45 %. Aldersfordelt er den største gruppe de unge på 20 24, der udgør 46 % af de unge på kontanthjælp. Den næststørste gruppe er de ige, der udgør 35 % og de ige udgør de sidste 19 %. Opdelt i matchkategorier (1 jobklar, 2 indsatsklar og 3 midlertidig passiv) er kategori 2 den største med ca. 57 % af de unge. Kategori 1 er den næststørste med ca. 25 % og kategori 3 udgør ca. 18 %. 45 % af de unge på kontanthjælp har været på kontanthjælp i mere end 12 måneder. Tallet varierer mellem matchkategorierne. Således er det kun ca. 15 % af de unge i match 1, det har været på ydelsen i mere end 12 måneder, men det i henholdsvis 2 og 3 er 54 % og 56 %. I forhold til gruppen af unge på kontanthjælp har jobcentret store udfordringer med 75 %, der ikke umiddelbart kan tage et job. I match kategori 2 og 3 er kvinderne i aldersgruppen overrepræsenteret bland dem der har mere end 12 måneder på ydelsen. For mændene gælder det kun i matchkategori Unge på sygedagpenge I maj 2011 var der 227 fuldtidspersoner mellem 16 og 29 på sygedagpenge. Godt 40 % af de unge på syge dagpenge er i match gruppe 1. Opgjort i personer er der tale om i alt 398 på sygedagpenge, hvor af 64 % er i matchkategori 1. Side 8 af 18

9 Overordnet set udgør kvinderne 56 % af gruppen (i fuldtidspersoner), hvilket der næppe er noget overraskende i. Der er ikke umiddelbart noget i tallene der giver anledning til særlig bekymring Unge på førtidspension I juni 2011 er der i Randers 259 fuldtidspersoner mellem 16 og 29 på førtidspension. Der er ca. 58 % mænd og 42 % kvinder. Godt halvdelen af den samlede gruppe er mellem 25 og 29. Fuldtidspersoner på førtidspension i alderen Ændring Randers % Midtjylland % Hele landet % Gennemsnit i klyngen % Tabel 4.2: Fuldtidspersoner på førtidspension i alderen Kilde: jobindsats / KMD s register for sociale pensioner. Tilvæksten for de unge fra juni 2010 til juni 2011 har været på ca. 27 %. Der er et relativt højt niveau også sammenlignet med andre kommuner, Region Midtjylland og landet som helhed. Udviklingen varierer en del fra til og fra 2009 til 2010 var der kun tale om en stigning på 4 %. Målt i fuldtidspersoner har tilvæksten været på 55 juni 2010 til juni Udviklingen i unge førtidspensionister (fuldtidspersoner) Randers Midtjylland Hele landets Fig. 4.3 Udviklingen i unge førtidspensionister (16 29 ) i perioden 2004 til Kilde: jobindsats / KMD s register for sociale pensioner Udviklingen i antallet af unge førtidspensionister giver anledning til at jobcentret er særligt opmærksom på de unge førtidspensionister. Side 9 af 18

10 4.4 Integration Indsatsen drejer sig om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Målgruppen best alt overvejende af indvandrere, mens efterkommere på nær nogle få stykker ikke er repræsenteret i målgruppen. Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre, hvor stor gruppen af efterkommere er, og hvordan aldersfordelingen er. Men fraværet af efterkommere kan være et positivt tegn på, at anden generation er velintegreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet A-dagpenge ,4 % Kontanthjælp ,3 % Starthjælp ,1 % Revalidering ,5 % Forrevalidering ,25 % Introduktionsydelse % Sygedagpenge ,6 % Fleksjob ,4 % Ledighedsydelse ,15 % Førtidspension ,4 % I alt ,7 % Tabel 4.2 antal indvandrere og efterkommere i Randers fra ikke-vestlige lande fordelt på ydelseskategori. Kilde: jobindsts.dk De største ydelsesgrupper er a-dagpengemodtagere, der i maj 2011 udgør 15 % af indvandrerne, kontanthjælpsmodtagere der udgør 22 %, sygedagpengemodtagere der udgør 11 % og førtidspensionister der udgør 39 % Indvandrere på a-dagpenge 37 % af a-dagpengemodtagere er medlemmer af 3F og 28 % er fra Kristelig A-kasse. I noget mindre omfang kommer de også fra FOA og HK. De fire kasser har til sammen godt 81 % af de forsikrede indvandrere. Den store vægt 3F og Kristelig A-kasse har, kunne tyde på, at en stor del af de ledige er ufaglærte. 65 % er mellem 30 og 50. Disse oplysninger antyder et billede af en gruppe indvandrere, der har erhvervserfaring men ingen kompetencegivende uddannelse. De er ikke helt unge, så en uddannelse kan være et stort skridt at tage for dem. Alt i alt er der således tale om en gruppe ledige, der vil have relativt svært ved at finde et arbejde. Gruppen udgør derfor en særlig udfordring for jobcentret. Det skal dog bemærkes at der fra 2010 til 2011 har været et fald i antallet af ledige indvandrere på a-dagpenge, og de har således taget deres andel af ledighedsfaldet i perioden Indvandrere på kontanthjælp 87 % af indvandrerne på kontanthjælp er i matchgruppe % er i matchgruppe 2 og mellem 30 og 50. Som en gruppe, der har andre problemer end ledighed, er der behov for særlig opmærksomhed fra jobcentrets side. Side 10 af 18

11 4.4.3 Indvandrere på sygedagpenge De sygemeldte indvandrere fordeler sig på matchkategorierne med 16 % i match 1, 46 % i match 2 og 38 % i match 3. I match 1 og 2 er de sygemeldte aldersmæssigt relativt jævnt fordelt, mens 32 % i match gruppe 2 er mellem 45 og 49. Der er en lille men ubetydelig overvægt af mænd blandt indvandrerne på sygedagpenge. Med hovedvægten på match 2 og 3 er der alt i alt tale om en gruppe med generelt mere komplicerede sygdomsforløb Indvandrere på førtidspension Indvandrerne på førtidspension udgør den største enkelt gruppe blandt indvandrerne på offentlige ydelser. Aldersmæssigt udgør de over 50 ige godt 56 % af gruppen og de ige udgør ca. 40 %. Ud fra billedet af indvandrere på sygedagpenge kan der forventes en fortsat tilgang til førtidspension for de lidt ældre indvandrere, mens der ikke ser ud til at være nogen nævneværdig tilgang af unge. 4.5 Sygedagpenge Antallet af sygedagpengesager har i flere været en stor udfordring for Randers Kommune og vil også være det i Kommunen har arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af sager, ikke mindst at holde antallet af sager over 52 uger nede. Resultaterne har generelt været tilfredsstillende, men der er behov for fortsat at stor opmærksomhed på området Psykiske lidelser Psykiske lidelser udgør en stor andel af de længerevarende sygedagpengesager. I nogle tilfælde ligger der psykiske problemstillinger bag fysiske symptomer, og derfor bliver den psykiske lidelse først opdaget et stykke inde i sygdomsforløbet. Hvis de psykiske lidelser kan identificeres på et tidligere tidspunkt, vil der kunne sættes tidligere ind med den rigtige behandling, og forløbet vil kunne afkortes. Jobcentret vil i indsatsen arbejde på, at få en tidligere identifikation af psykiske sygdomme. 4.6 Ledighedsydelse Jobcenter Randers har haft en stigning i antallet af sager med ledighedsydelse. Ikke mindst har antallet af sager over 18 måneder været alt for højt. Jobcentret har derfor en særlig vigtig opgave i af få nedbragt antallet ledighedsydelsessager og helt undgå, at der er sager med en varighed over 18 måneder. Side 11 af 18

12 Der er i 2011 kommet en positiv udvikling i gang, men der er forsat behov for et stort fokus på området. 4.7 Udfaldstruede a-dagpengemodtagere Med den nedsættelse af dagpengeperioden fra fire til to, som var en del af arbejdsmarkedsreformen, forventes det, at der i 2012 vil være et antal a- dagpengemodtagere, der vil miste retten til a-dagpenge og dermed falde ud af dagpengesystemet. Det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige, hvor mange det vi dreje sig om. Men jobcentret vi i 2012 være særligt opmærksomt på problemstillingen Sammenfatning Jobcentrets væsentligste udfordringer i 2012 forventes at blive: - langtidsledighed, både generelt og i sær for de unge. - antallet af unge der søger førtidspension - unge på kontanthjælp match gruppe sikre at flere indvandrere kommer i arbejde - fastholde en positiv udvikling i antallet af sygedagpengesager - fokus på tidlig identifikation af psykiske lidelser i sygedagpengesager - nedbringelse af antallet af personer på ledighedsydelse 5. Mål og strategi for den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats 5.1 Den Borgerrettede indsats De forsikrede ledige Målgruppen af unge under 30 inddeles i 4 grupperinger med henblik på dels at sætte fokus på de lovgivningsmæssige forpligtigelser og dels at yde en indsats, som skal afhjælpe den unge ledige tilbage i job eller uddannelse. De 4 grupperinger: 1. Ledige under 25 uden forsørgelse og uden uddannelse - uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. 2. Ledige under 25 uden forsørgelse og uden uddannelse med forudsætninger for at tage en uddannelse. 3. Ledige under 25 uden uddannelse og med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse mellem Ledige under 30 med erhvervskompetencegivende uddannelse. For gruppering 2 gives der pålæg om uddannelse. For de øvrige 3 målgrupper gives der tilbud om vejledning og opkvalificering med efterfølgende virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Det er målet og ønsket, at tilbudsviften af offentlige og private løntilskud Side 12 af 18

13 udvides, så der kan tilbydes en bredere vifte af tilbud om løntilskud, der kan bidrage til en hurtigere og mere målrettet iværksættelse af optræning af den ledige Kontanthjælp match 1. I denne gruppe er der en stor andel af unge under 25, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Der er stort fokus på at fastholde den unge i uddannelse ved hjælp af uddannelsespålæg. Der sker i tæt samarbejde mellem sagsbehandleren og vejlederen i det interne kapitel 10 tilbud Jobfokus. Der er endvidere etableret et samarbejde med UU-vejlederne. I perioden indtil start på uddannelse gives der tilbud om virksomhedspraktik, som er medvirkende til at vedligeholde eller optræne den unges sociale, faglige eller sproglige kompetencer. For den øvrige del af målgruppen af unge under 30 ydes der en individuel virksomhedsrettet aktivering, der skal bidrage til en opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedet Arbejdskraftreserven Forsikrede ledige: For ledige over 30 gives der tilbud om vejledning og opkvalificering med efterfølgende virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Det er målet og ønsket, at tilbudsviften af offentlige og private løntilskud udvides, så der kan tilbydes en bredere vifte af tilbud om løntilskud, der kan bidrage til en hurtigere og mere målrettet iværksættelse af optræning af den ledige. Det ønskes endvidere at etablere en særlig indsats for ledige, hvor der er risiko for, at retten til dagpenge bortfalder fra juli Det forventes, at indsatsen etableres fra efteret Kontanthjælpsmodtagere match 1. For målgruppen af ledige over 30 gives der tilbud om en individuel virksomhedsrettet indsats. Der etableres som udgangspunkt virksomhedspraktik. Såfremt indsatsen ikke har bidraget til at fastholde den ledige på arbejdsmarkedet og hvor der er udsigt til længerevarende ledighed, etableres der tilbud om løntilskud, der skal bidrage til optræning og fastholdelse af den ledige på arbejdsmarkedet Kontanthjælp - match 2 og En indsats der sigter på at begrænse tilgangen til permanente offentlige ydelser Der arbejdes på at etablere rummelige virksomhedspraktikker til borgere omfattet af LAB 2.3., 2.9. og borgere omfattet af 2.4. med behov for virksomhedsrevalidering. Der etableres en række virksomhedscentre til ikke-arbejdsmarkedsparate Side 13 af 18

14 kontanthjælpsmodtagere og unge ige, der har særligt behov for en beskæftigelsesfremmende indsats. Derudover udvikles og etableres 2 projekter, der skal sikre en relevant virksomhedsrettet indsats over for de 3 målgrupper. Det ene projekt best i en JobCafé, hvor borgerne undervises i arbejdsmarkedsforhold og job- og praktikpladssøgning. I dette tilbud tilgås borgerne i en gruppeorienteret tilgang, hvor gruppedynamikken skal understøtte borgernes motivation til job- og praktikpladssøgning. Udvalgte medarbejdere i dette projekt uddannes som Refleks-instruktører, således at tilgangene omkring social færdighedstræning kan anvendes i projektet. Det andet tilbud AktivMentor best af en individuel håndholdt indsats som fortrinsvist er tiltænkt udsatte borgere, der allerede er kommet praktik. Indsatsen indbefatter dog også en håndholdt praktikpladsetablering for de borgere, der har behov for en mere individuel indsats, end der tilbydes i JobCaféen. AktivMentor har til formål gennem jobcoaching at sikre fastholdelse i konstruktive og lærende praktikforløb, samt sikre et kontinuerligt fokus på udviklingen fra praktik til ordinær ansættelse eller afklaring til alternativ forsørgelse. For gruppen af de særligt udsatte unge i alderen samarbejdes der med UU Randers omkring et kombineret mentor og virksomhedsprojekt, hvor de unge kommer i virksomhedspraktikker med tæt opfølgning Strategi vedrørende indsatsen for unge på kontanthjælp En analyse af gruppen af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 2010 gennemført af Jobcenter Randers viste, at psykiske problemstillinger er den centrale barriere for disse unges deltagelse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Indsatsen over for de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere tager afsæt i denne viden. Der etableres en helhedsorienteret indsats over for disse unge, som best af såvel direkte uddannelsesforberedende aktiviteter, virksomhedspraktikker samt indsatser, der skal forbedre den unges sociale og sundhedsmæssige forhold. Jobcenter Randers etablerer et samarbejde med følgende aktører: AOF Midt og Randers Daghøjskole fokus på uddannelsesforberedende aktiviteter og koordinering af indsatsen over for den enkelte unge Randers FC Jobakademi fokus på anvendelse af virksomhedsnetværk, praktikskabelse, motionstilbud og koordinering af indsatsen over for den enkelte unge Sundhedscenter Randers fokus på psykoedukation og sundhedsfremme i forhold til kost, rygning, alkohol og motion Bostøtten i Randers fokus på koordinering af indsatsen over for unge med psykiske problemstillinger Side 14 af 18

15 Randers Rusmiddelcenter fokus på koordinering af indsatsen over for unge med misbrugsproblemer Indsatsen for at begrænse antallet indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse For at sikre at flest mulige indvandrere og efterkommere i Randers kommer i job, vil jobcenteret øge den virksomhedsrettede indsats over for målgruppen. De indvandrere og efterkommere der modtager a-dagpenge og kontanthjælp deltager i de øgede virksomhedsrettede indsatser, som sættes i værk på disse områder. Derudover ansættes en jobkonsulent, der skal arbejde målrettet med borgere omfattet af integrationsloven. Denne jobkonsulent skal i et tæt samarbejde med den øvrige virksomhedsrettede indsats på jobcenteret sikre at en større del af disse borgere kommer i virksomhedspraktik og støttes til efterfølgende beskæftigelse Sygedagpengeindsatsen Indsatsen i 2012: I 2011 er der iværksat en forandringsteoriworkshop, der skal danne grundlag for identifikation af: Homogene målgrupper med fælles karakteristika og udfordringer Resultater, forstået som målbare, vedvarende ændringer som borger opn, som en direkte konsekvens af vores arbejde (samt ekstern aktørs arbejde) Hvilke indsatser / aktiviteter skal vi iværksætte for at nå resultaterne for de enkelte målgrupper. Hvad skal vores mål så være / hvor hurtigt skal vi nå resultaterne for at overholde den overordnede målsætning. Udrulning af resultatbaseret styring. Workshoppen skal danne udgangspunkt for den administrativt udmøntende plan, som på det operationelle niveau beskriver de konkrete målgrupper, resultaterne for disse målgrupper og hvilke indsatser der skal til. Hovedelementerne i indsatsen bliver: Målrettet opfølgningsindsats i forhold til målgruppens udfordringer Tidlig virksomhedsrettet indsats Arbejdsfastholdelse for dem der har et job at vende tilbage til Virksomhedspraktik for dem der er klar til / har behov for et beskæftigelsesrettet tilbud Særligt tilrettelagt genoptræningstilbud i sundhedscenter regi Psykiatritilbud for sygemeldte med psykiske lidelse Afklaringstilbud og virksomhedspraktik for sygemeldte med behov for afklaring af arbejdsevnen Ledighedsydelse Indsatsen for at nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere er organiseret omkring jobklubber. Der er en jobklub for ledighedsydelsesmodtagere med en varighed under 6 måneder og en klub for borgere med mere end 6 måneder på ydelsen. Side 15 af 18

16 I forløbene under 6 måneder lægges der vægt på jobsøgning og muligheden for at komme i praktik. Gennem individuelle samtaler med jobkonsulenten afdækkes jobønsker og muligheder. Jobklubforløbet har en varighed på 3 uger. Fra jobkonsulentens side arbejdes der intensivt på at finde relevante jobtilbud til den enkelte borger. Jobklubben for ledighedsydelsesmodtagere over 6 måneder har samme indhold som i jobklubben for forløb under 6 måneder. Der er fremmøde to gange om ugen og mødepligt. Forløbet har en varighed på 3 uger. Et foreløbigt måltal for sager over 18 måneder er Rettidighed Jobcentret vil i 2012 være meget opmærksom på overholdelsen af rettidigheden ved samtaler og aktivering Udviklingsprojekter Jobcentret arbejder løbende på at tilpasse og udvikle indsatsen i forhold til jobcentrets mange målgrupper. Erfaringsmæssigt er der stor dynamik på arbejdsmarkedsområdet, og nye udfordringer dukker op, mens gamle problemstillinger ændres eller forsvinder. Der er således løbende behov for at udvikle og justere indsatsen. Derfor er det heller ikke at beskrive alle de indsatser og strategier, der vil indgå i indsatsen i Jobcentret vil i løbet af efteret 2011 arbejde med forskellige tiltag, der vil kunne indgå i indsatsen i 2012: - en ny indsats, der skal sikre større sammenhæng i indsatsen for a- dagpengemodtagere der sygemeldes. Udviklingen af indsatsen sker i samarbejde med Norddjurs-, Syddjurs- og Favrskov Kommune og støttes af Beskæftigelsesregion Midtjylland. - udvikling af et IT-redskab til understøtning af den virksomhedsrettede indsats. Dette projekt forudsætter, at en ansøgning om puljemidler imødekommes. 5.2 Den virksomhedsrettede indsats Der er i de senere kommet stadig mere fokus på virksomhedsaktivering som et meget vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret har derfor arbejdet på at øge antallet af partnerskabs- og virksomhedscenteraftaler. Dette arbejde vil fortsætte i Det øgede fokus på den virksomhedsrettede aktivering betyder, at der også kommer svagere ledige ud på arbejdspladserne. Der kan derfor være behov for at understøttet en virksomhedsaktivering med en mentor. Jobcentret har med støtte fra det Lokale Beskæftigelsesråd besluttet at give de virksomheder der samarbejder med jobcentret mulighed for at frikøbe medarbejdere, så de kan fungere som mentorer for virksomhedspraktikanter og løntilskudsmodtagere, hvis der er behov for det. Side 16 af 18

17 Mentor ordningen fungerer i høj grad med inspiration fra Det Lokale Beskæftigelsesråds pilotprojekt: Den Sociale Tillidsmand, som har fungeret siden Den sociale tillidsmand er en person på virksomheden, som frikøbes i et antal timer til at varetage trivsels orienterede opgaver på virksomhederne. Formålet er grundlæggende at forebygge sygefravær og understøtte fastholdelse, samt at underbygge det rummelige arbejdsmarked ved at påtage sig en mentorfunktion overfor borgere, der er i et aktiveringstilbud på virksomheden. 6 Budget for Tillæg til Beskæftigelsesplanen 7.1 Tillæg 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2012 Ministermål 1 Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentret skal sikre, at antallet af ledige med mere en tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer, målt som personer i ledighed og aktivering i december 2012, svarende til et fald på 16,6 % fra december 2010 til december Ministermål 2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentret skal sikre at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 475 personer i december 2012, svarende til et fald på 13,5 % fra december 2010 til december Ministermål 3 Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentret skal sikre, at antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 skal begrænses til personer, målt som fuldtidsledige i ledighed og aktivering, i december 2012, svarende til et fald på 12,2 % fra december 2010 til december Ministermål 4 Flere indvandre og efterkommere skal i job. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til personer, målt som fuldtidspersoner i ledighed og aktivering, i december 2012, svarende til et fald på 9,8 % fra december 2010 til december Jobcentermål 1 Antallet af sygedagpengesager over 52 uger skal i gennemsnit over et være under 250 sager. Jobcentermål 2 Side 17 af 18

18 Antallet af sygedagpengesager over 26 uger skal ved udgangen af 2012 være under 600 sager. Jobcentermål 3 Antallet af ledighedsydelsessager over 18 måneder skal i gennemsnit være 75 i 2012 Side 18 af 18