KONFISKATION SOM FØLGE AF LOVOVERTRÆDELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFISKATION SOM FØLGE AF LOVOVERTRÆDELSE"

Transkript

1 Bilag 1 V. STEPHAN HURWITZ KONFISKATION SOM FØLGE AF LOVOVERTRÆDELSE Forhandlingsemne ved det 20. nordiske Juristmøde

2 STEPHAN HURWITZ Konfiskation som følge af lovovertrædelse Forhandlingsemne ved det 20. nordiske Juristmøde. De i det følgende som grundlag for forhandlingen i Oslo opstillede teser angår alene den kriminalretlige konfiskation. Uden for emnet falder krigsretligt begrundede konfiskationer samt rent politimæssigt indicerede inddragelser af i sig farlige ting. Den kriminalretlige konfiskation karakteriseres ved, at den finder sted som følge af en begået strafbar handling. Som regel rammer den objekter eller værdier, som har en bestemt sammenhæng med lovovertrædelsen, idet de enten er 1) det strafbare forholds produkter eller redskaber eller 2) har været objekt for det strafbare forhold («corpus delicti») eller 3) udgør det strafbare forholds udbytte. 1 I stedet for konfiskation af disse primære konfiskationsobjekter kan der være adgang til at konfiskere en hertil svarende værdi. Der tales da om «værdikonfiskation», der kan være hjemlet alternativt eller subsidiært i forhold til den direkte konfiskation. Emnet omfatter også formuekonfiskation som følge af strafbart forhold. I modsætning til specialkonfiskationen har formuekonfiskationen ingen umiddelbar relation til bestemte genstande eller surrogater for disse, men angår den skyldiges hele formue eller en vis del deraf. Medens formuekonfiskation ikke har nogen berettiget plads i vor tids kriminalpolitiske sanktionssystem, er der god grund til at anvende specialkonfiskation som et ordinært led i dette system. Retsudviklingen på dette område trænger imidlertid til en revision. Hvor konfiskationen har en strafmæssig karakter, hvilket navnlig 1 En særlig variant er den «konfiskation», der hos køberen af en prisreguleret vare eller hos lejeren af en prisreguleret bolig inddrager et beløb svarende til den overpris, dusør etc, han har erlagt. Der er her i virkeligheden tale om en på særlig måde fastsat formuestraf uden tilstrækkelig begrundelse i konfiskationsretlige hensyn.

3 2 STEPHAN HURWITZ er tilfældet når den rammer genstande, der ikke frembyder nogen særlig fare, eller angår beløb udover lovovertrædelsens udbytte, bør den i almindelighed bero på samme ansvarsbetingelser som (anden) straf og ikke strækkes videre end stemmende med almindelig straf - udmålingspraksis under hensyntagen til den begåede lovovertrædelses grovhed og farlighed. Der har i nyere lovgivning og retspraksis vist sig en tendens til at anvende konfiskation i for vidt omfang til dels under indflydelse af den opfattelse, at konfiskation ikke er «straf». Overfor de vildskud, der her har vist sig, er en beskæring påkrævet. Konfiskation skal bevares i reaktionssystemet som en i mange tilfælde vel indiceret og strafpædagogisk nyttig sanktionsform. Men der må ikke gå inflation i konfiskationsanvendelsen. Ud fra de her anførte synspunkter opstilles følgende teser, der tilsigter at bevare specialkonfiskationen som ordinært led i retshåndhævelsen, på visse punkter at effektivisere dette retsmiddel og på andre punkter at forebygge, at anvendelsen deraf går over gevind ved at ramme sagesløs trediemand eller ved at tilføje den skyldige et tab, der ikke står i rimeligt forhold til den lovovertrædelse, han har begået, og det udbytte, den har medført. Teserne tager i sammentrængt form stilling til en række konfiskationsspørgsmål, som udførligere er behandlet i min fremstilling af Den danske kriminalret, Almindelig del (København 1952), s Punkt 1) angår formuekonfiskation, de øvrige specialkonfiskation. Under 2) og 3) opstilles mere almindelige synspunkter; 4) til 6) angår specielt redskabskonfiskation, 7) konfiskation af «corpus delicti», 8) til 16) udbyttekonfiskation, 17) til 18) værdikonfiskation. Under 19) til 23) tages stilling til spørgsmål, der angår den ved konfiskationskravet eller selve konfiskationen stiftede ret for statskassen i konkurrence med kreditorer og omsætningserhververe. 1). Der er grund til at advare mod introduktion af formuekonfiskation i nordisk kriminalret. I Danmark blev ved straffelovstillæget af 1. juni formuekonfiskation indført som fakultativ sanktion i landssvigssager. Denne midlertidige bestemmelse blev ved lov nr. 225, 7. juni 1952 afløst af en permanent regel optaget i straffelov 1930 som 118 b om adgang til formuekonfiskation, når der dømmes til straf for en statsforbrydelse (strfl kapitlerne 12 og 13). Den komité af sagkyndige, der forberedte loven af 7. juni 1952, havde i sin betænkning af 1949 enstemmig frarådet at give adgang til formuekonfiskation (betænkning 1949, 3. 21). 2). De i talrige særlove givne bestemmelser om konfiskation af bestemte genstande og værdier bør tages op til revision i forbindelse med en eventuel revision af straffelovens almindelige be-

4 KONFISKATION SOM FØLGE AF LOVOVERTRÆDELSE 3 stemmelser om (speciel) konfiskation. En fællesnordisk lovgivning på dette område er mulig og ønskelig. Det er muligt, at samtlige særbestemmleser bør ophæves og erstattes af een generel straffelovsbestemmelse om konfiskation. Som forholdene er i øjeblikket, har konfiskationsbestemmelserne en spredt og tilfældig karakter, undertiden med for vidt, undertiden med for snævert område og med vilkårlige differencer. 3). Konfiskation af bestemte, i sig ufarlige genstande og af værdier, der rækker ud over det ved en lovovertrædelse indvundne udbytte, er af pønalt præg og bør undergives almindelige kriminalretlige grundregler. Heri ligger navnlig, at sådan konfiskation bør være betinget af strafskyld, at den ikke bør kunne hjemles ved tilbagevirkende lov, at den ikke bør kunne iværksættes efter den skyldiges død, at den bør være undergivet forældelse efter samme regler som (andet) strafansvar, og at den bør kunne eftergives ved benådning. Der bør endvidere ved den pønalt prægede konfiskation være et rimeligt forhold (proportionalitet) mellem lovovertrædelsens grovhed og konfiskationsobjektets værdi. Er der ved et og samme forhold forskyldt såvel bødestraf som konfiskation af pønal type, bør disse økonomiske straf sanktioner ses som en helhed, således at de samlede økonomiske sanktioner ikke får et omfang, der står i misforhold til den begåede lovovertrædelse. 4). Med hensyn til konfiskation af de ved lovovertrædelsen benyttede redskaber («instrumenta sceleris») bemærkes, at kun redskaber, hvis benyttelse har en nogenlunde nær sammenhæng med det strafbare forholds iværksættelse og ikke blot med fjernere forberedelseshandlinger, bør kunne gøres til genstand for konfiskation. Endvidere bør der ved anvendelsen i praksis af en fakultativ, almindelig konfiskationshjemmel med hensyn til instrumenta sceleris sørges for, at der ikke konfiskeres genstande, hvis værdi i forhold til det begåede strafbare forhold er uforholdsmæssigt stor. 5). Der bør vistnok i modsætning til hvad der er tilfældet efter den gældende danske straffelov være en mulighed for at konfiskere redskaber, hvorved en groft uagtsom lovovertrædelse, f. eks. bilkørsel i beruset tilstand med alvorlige skadefølger, er bevirket. 6). Redskabskonfiskation bør respektere godtroende trediemands før det strafbare forhold stiftede rettigheder i konfiskationsobjektet, hvad enten der er tale om en trediemand tilkommende ejendomsret (ejendomsforbehold) eller panteret. 7). Konfiskation af genstande, med hensyn til hvilke den pågældende lovovertrædelse er begået eller forsøgt, f. eks. varer, der

5 4 STEPHAN HURWITZ indsmugles, valuta, der ulovligt indføres eller udføres, har en udpræget pønal karakter, og bør i hvert fald kun være anordnet fakultativt. De ovenfor under 3) anførte synspunkter har særlig betydning med henblik på den her omtalte konfiskationsform. 8). Udbyttekonfiskation er en velbegrundet, hensigtsmæssig sanktion indenfor det kriminalretlige sanktionssystem. Men den bør. begrænses til udbytte, der har en vis nærmere sammenhæng med det strafbare forhold, og principielt ikke række videre end til nettoudbyttet. 9). Udbyttekonfiskation bør som kriminalretlig sanktion pålægges hver enkelt af flere lovovertrædere i forhold til, hvad han skønnes at have indvundet ved lovovertrædelsen, uden solidarisk ansvar for medskyldige. 10). Udbyttekonfiskation bør ikke gennemføres til skade for godtroende trediemand, der har en civilretligt gyldig, tingligt sikret rettighed over udbyttet eller en del deraf. 11). Har den lovovertrædelse, der giver anledning til konfiskation, medført skade for trediemand, bør dennes erstatningskrav fyldestgøres forlods af konfiskationsprovenuet. 12). Har den skyldige, før konfiskation finder sted, dækket den forurettedes krav helt eller delvis, bør et hertil svarende fradrag anerkendes ved fastsættelsen af det udbytte, der skal konfiskeres, jfr. ovenfor under punkt 8. 13). Foreligger der på det tidspunkt, da bestemmelse om konfiskation skal træffes, et ufyldestgjort erstatningskrav fra den forurettede, skal dette krav ikke være til hinder for konfiskations idømmelse og gennemførelse, jfr. punkt 11 om dækning af den forurettedes krav gennem konfiskationsprovenuet. 14). Kan den forurettede ikke findes, eller har han givet afkald på sit krav, bør konfiskation af den strafbare handlings udbytte kunne gennemføres uden fradrag. 15). Opnår en forurettet, der ikke har givet afkald på sit krav, senere dækning hos den skyldige, bør der vistnok indrømmes denne en adgang til at få et tilsvarende beløb refunderet af det konfiskerede udbytte. 16). Konfiskation af ulovligt udbytte bør formentlig kunne gennemføres, selv om gerningsmanden på grund af utilregnelighed eller strafuegnethed ikke kan idømmes ordinær straf.

6 KONFISKATION SOM FØLGE AF LOVOVERTRÆDELSE 5 17). Værdikonfiskation; hvorved et beløb inddrages, svarende til værdien af et primært konfiskationsobjekt, bør altid kunne finde sted med den skyldiges samtykke. 18). løvrigt må det antages, at værdikonfiskation kræver positiv lovhjemmel. En almindelig, fakultativ lovhjemmel for subsidiær værdikonfiskation er ønskelig for at styrke de primære konfiskationsbestemmelsers effektivitet. 19). Konfiskation af bestemt angivne individualiserede konfiskationsobjekter stifter fra konfiskationsdommens tidspunkt at regne en ejendomsret for statskassen. En tidligere tinglig beskyttelse af konfiskationskravet kan tilvejebringes ved beslaglæggelse af de pågældende genstande gennem politiets foranstaltning i henhold til forudgående eller efterfølgende retskendelse. 20). Lyder konfiskationsdommen ikke på individuelt bestemte ting, men på et vist pengebeløb, fastslår den i sig kun en almindelig fordring uden tinglig beskyttelse. Men også ved konfiskation af denne art kan en tinglig sikring opnås på et tidligt stadium af den strafferetlige forfølgning gennem beslaglæggelse af beløb eller værdier. Det er ingen betingelse for konfiskationskravets sikring på denne måde, at det i forvaring tagne beløb hidrører fra strafbart forhold. 21). Er der ikke truffet særlige sikrende foranstaltninger, må et ved dom fastsat konfiskationskrav lydende på et vist pengebeløb behandles som et almindeligt kreditorkrav uden særstilling i den dømtes konkursbo. Stiftelsestidspunkt et for dette krav kan vistnok regnes tilbage til tidspunktet for det strafbare forhold, der begrunder konfiskationen. 22). Overfor omsætningserhververe, der ved køb eller på anden måde har erhvervet ejendomsret eller anden rettighed over genstande, der som følge af en lovovertrædelse fra overdragerens side kræves konfiskeret, bør konfiskation kunne finde sted, hvis rettigheden er stiftet efter det strafbare forholds begåelse, og erhververen ved rettighedens stiftelse har været i ond tro, d. v. s. har haft viden eller formodning om det begåede strafbare forhold og om den pågældende genstands tilknytning til dette forhold. 23). Der er grund til at lovfæste en mere almindelig regel om adgang til afkræftelse af dispositioner, som nogen med en truende konfiskation for øje har foretaget i den for medkontrahenten kendelige hensigt derved at sikre sine midler mod konfiskation.

7 6 STEPHAN HURWITZ LITTERATUR Johs. Andenæs: Konfiskasjon av ulovlig vinning, belyst ved norsk rettspraksis. Festskrift for Birger Ekeberg, Stockholm Forhandlingerne paa Islands kriminalist forening s aarsmøde den 3. april De nordiske kriminalistföreningarnas årsbok Stephan Hurwitz: Konfiskation i Anledning af begaaede Lovovertrædelser. København Stephan Hurwitz: Den danske kriminalret. Almindelig del, s. 568 ff. København Johan Lassen: Nogle bemærkninger om toldkonfiskation i anledning af smugleri. Juristen 1945, s. 173 ff. H. Schaumburg-Christensen: Anvendelse af straffelovgivningens konfiskationsbestemmelser overfor strafferetligt utilregnelige personer. Ugeskrift for Retsvæsen 1949 B, s. 133 ff. Jørgen Smith: Konfiskationsansvaret efter særlovgivningen. Politiet. Tidsskrift for Politivæsen. 15. årgang 1953, s. 35 ff. Straf flag en jämte förklaringar till den nya lagstiftningen om brott mot staten och allmänheten. Stockholm 1949, s. 64 ff. Tore Strömberg: Om konfiskation som brottspåföljd. Lund 1949.

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

Kommenteret straffelov Almindelig del

Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret af Vagn Greve Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 10. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kommenteret straffelov Almindelig del

Læs mere

Kommenteret straffelov Speciel del

Kommenteret straffelov Speciel del Kommenteret straffelov Speciel del Kommenteret af Vagn Greve Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 10. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kommenteret straffelov Speciel del 10. omarbejdede

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

BETÆNKNING VIDNER BETÆNKNING NR. 316 AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET DEN 9. DECEMBER 1958 NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING VIDNER BETÆNKNING NR. 316 AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET DEN 9. DECEMBER 1958 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING OM VIDNER AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET DEN 9. DECEMBER 1958 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 316 1962 INDHOLD Udvalgets nedsættelse 5 Indledning 7 1. afsnit. Vidneudelukkelse 11 Kap.

Læs mere

Administrative sanktioner i forhold til kommunal forvaltning 1

Administrative sanktioner i forhold til kommunal forvaltning 1 62 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2012, 89. årgang Administrative sanktioner i forhold til kommunal forvaltning 1 Af professor, dr.jur. Carsten Henrichsen, Det Juridiske Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Herved bekendtgøres lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 13. november

Læs mere

LEJERENS TILSIDESÆTTELSE AF GOD SKIK OG ORDEN OG UDLEJERENS SANKTIONSMULIGHEDER

LEJERENS TILSIDESÆTTELSE AF GOD SKIK OG ORDEN OG UDLEJERENS SANKTIONSMULIGHEDER LEJERENS TILSIDESÆTTELSE AF GOD SKIK OG ORDEN OG UDLEJERENS SANKTIONSMULIGHEDER Kandidatspeciale - Aalborg Universitet Kristina Estrup Elholm - studienummer 20083600 Titelblad Type: Uddannelsessted: Studieretning:

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

JON PALLE BUHL AFHØRING AF BØRN

JON PALLE BUHL AFHØRING AF BØRN JON PALLE BUHL AFHØRING AF BØRN AFHØRING AF BØRN Af JON PALLE BUHL Afhøring af børn Den direkte anledning til, at den danske styrelse for de nordiske juristmøder foreslog ovennævnte emne behandlet ved

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

God adfærd i det offentlige. Juni 2007

God adfærd i det offentlige. Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 God adfærd i det offentlige Juni 2007 Personalestyrelsen KL Danske Regioner God adfærd i det offentlige Udgivet Juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Konventionsteksten omfatter de

Læs mere

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd)

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Indenrigs- og Sundhedsmin.,

Læs mere

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager

Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2013.303 Voldgiftsinstituttets nye Regler for behandling af voldgiftssager Af generalsekretær Steffen Pihlblad, Voldgiftsinstituttet udtrykkeligt har aftalt, at reglerne i bilag

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af varemærkeloven 1)

Bekendtgørelse af varemærkeloven 1) LBK nr 90 af 28/01/2009 Gældende (Varemærkeloven) Offentliggørelsesdato: 10-02-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Kapitel 2 Registrering

Læs mere

Sikringsakten ved pantsætning af kapitalandele

Sikringsakten ved pantsætning af kapitalandele Sikringsakten ved pantsætning af kapitalandele Advokat Gorrissen Federspiel I artiklen redegøres for sikringsakterne ved pantsætning af kapitalandele, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral. I

Læs mere

Endelig rapport. om ombudsmandens undersøgelse. vedrørende et antal sager om aktindsigt fra. Told- og Skattestyrelsen

Endelig rapport. om ombudsmandens undersøgelse. vedrørende et antal sager om aktindsigt fra. Told- og Skattestyrelsen Dato: J.nr.: Sagsbehandler: LIA Akt. nr.: 81 Endelig rapport om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen I. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...s. 4 II.

Læs mere

Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende?

Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Landsdommer Anne Louise Bormann, Danmark Barnets beste utenfor familieretten hvor langt kan det være avgjørende? Barnets beste utenfor

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING Sæt arbejdsklausuler og sociale klausuler på dagsordenen Indhold Indledning... 2 Forhandlingsfællesskabet anbefaler... 2 Fakta om social dumping, arbejdsklausuler

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Funktionærloven. - med kommentarer

Funktionærloven. - med kommentarer 2012 Funktionærloven - med kommentarer Denne pjece beskriver dine rettigheder og pligter som funktionær i de almindeligt forekommende situationer, men vi vil alligevel opfordre dig til at kontakte PROSA,

Læs mere

Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning?

Bilag 2. Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? Bilag 2 Gudrun Erlendsdóttir: Bør ligestilling mellem kønnene fremmes gennem lovgivning? BØR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE FREMMES GENNEM LOVGIVNING? Det er ikke første gang at ligestilling er diskuteret

Læs mere