Udviklingsforum Udkast til udviklingsplan; v. Rudi d. 18. maj 2011

Transkript

1 Udviklingsforum Udkast til udviklingsplan; v. Rudi d. 18. maj 2011 INDHOLD: Side 1; Vision 2020 hvor er vi (ønsketilstanden) Side 2; Vision 2020 hvorfor er vi her (hvad gjorde vi) Side 3; Vision 2020 hvad gjorde man Side 3; Vision 2020 hvem gjorde det (de engagerede) Side 4; Udviklingsforum 5762 s organisering Side 4; Udviklingsforum 5762 s mål for 2011 (konkrete milepæle) Side 5; Bilag; projektideer og visioner for 2020 fra borgermødet d , grupperet i temaer Side 5; Bosætning Side 5; Fællesskab og sociale relationer Side 6; Organisering Side 7; Foreninger Side 7; Lokalområder Side 8; Transport Side 8; Kultur Side 8; Formidling Side 9; Erhverv Side 9; Natur Side 10; Institutioner Side 11; Bilag - Kommuneplan Side 11; Ollerup-Vester Skerninge Side 12; Ollerup Side 13; V.Skerninge Side 14; Ulbølle Side 14; Landsbyerne Ballen Side 15; Landsbyerne Hundstrup Side 15; Landsbyerne Øster Skerninge Side 15; Landsbyerne - Fjellebroen Side 15; Landsbyerne - Stågerup Vision 2020 hvor er vi (ønsketilstanden) 5762 er et område bestående af en række landsbyer, et åbent land, bakkelandskab og et kystområde. Området er rigt på både natur og kulturmæssige kvaliteter. I området er der visuelt udsyn, højt til himlen og ren luft. For mange storbys mennesker opfattes 5762 som et fristed er kendetegnet ved, at der indenfor relativ kort afstand findes store forskelligheder i områdets kultur- og naturgrundlag. Alle landsbyerne i 5762 har forskellige lokale identiteter og historier. De forskellige områder i 5762 tilbyder mangfoldige muligheder til forskellige menneskers behov og ønsker i forhold til bosætning, arbejds- og fritidsliv. Trods disse forskelle føler befolkningen i 5762 en samhørighed med hinanden er et område man gerne vokser op i, og bliver gammel i. I 5762 tager man hensyn til alle aldre. I området bor mange mennesker som har forskellige ønsker, drømme, behov og ressourcer. 1

2 Områdets væsentligste ressource og kvalitet er de mennesker som bor i området og som også videreudvikler området, i respekt for forskelligheder og mangfoldighederne. Man er stolt af at bo i har skabt en ny organisationsform, inspireret af andelsbevægelsen og de folkelige bevægelser, hvor man i fællesskab løfter i flok, til gavn for den enkelte og helheden. Man bidrager med det man kan. Den nye organisationsform der findes i 5762 er blevet afprøvet i forskellige sammenhænge med henblik på at finde de områder hvor den især kunne betyde en forskel. Det indenfor foreningslivet, skolesamfundet, erhvervslivet, Den ny Borgerforening, i forhold til energirenovering og landsbyudvikling. Den ny organisationsform anvendes på nogle områder hvor det er fornuftigt og naturligt, mens andre områder er organiseret efter andre efter andre organisationsformer. Den ny organisationsform i 5762 er kendt udenfor lokalsamfundet. Den medvirker til at brande området, og bidrager til at tiltrække nye borgere til lokalsamfundet. Nye tilflyttere føler sig velkomne i lokalsamfundet. Området tager imod nye borgere, og tager medansvar for at inddrage tilflytterne, med respekt for deres integritet. For turister der besøger området er der attraktive kultur- og naturtilbud som medvirker til, at de bliver områdets ambassadører. Der er et varierende og uforpligtende foreningsliv. Med fokus på de bærende værdier i 5762, som er fællesskab, initiativ, åbenhed og engagement, er foreningerne det bærende i lokalsamfundet. Foreningerne samarbejder om fælles løsninger hvor det er naturligt, i gensidig respekt for hinandens særlige kvaliteter og styrepositioner. I 5762 har man fokus på kvalitet og tryghed i trafikken. Derfor er der etableret et sikkert cykelstisystem mellem bosætningsområderne og områdets skoler og institutioner. En smidig busanordning bidrager til at sikre at ældre kan bo længst muligt i eget hjem. En række hastighedsdæmpende foranstaltninger bidrager til at den gennemkørende trafik på hovedvejen er mindre farlig. Lokalsamfundet har en lang række forskellige serviceerhverv samt mange fjernarbejdspladser. Disse erhvervsaktive personer bidrager aktivt til, at sikre liv og aktivitet lokalt. Lokale fødevarer handles lokalt, bl.a. på periodiske markedsdage, som både har en erhvervsmæssig, bæredygtighedsmæssig og social funktion. Vision 2020 hvorfor er vi her (hvad gjorde vi) Det har været hårdt, men et sjovt arbejde at nå hertil. I 5762 erkendte man i 2011 at man stod overfor en række økonomiske, organisatoriske og strukturelle udfordringer. Disse udfordringer gjorde man til sin styrke. I 2020 er 5762 et attraktivt lokalområde for borgere i alle aldre og med en positiv kultur Afsæt i de lokale forhold og ressourcer Afsæt i den gode og positive historie. 2

3 Man prioriterede indsatserne, så kun de projekter der var energi i (nogle der frivilligt ville bære igennem) blev sat i gang. De levedygtige projekter var projekter som man ikke kunne lade være med at gennemføre. Vision 2020 hvad gjorde man Man fik sammenhæng mellem Udviklingsplanen 5762 og andre planer i Svendborg Kommune, herunder især: Kommuneplanen (med revision i 2013 og 2017) Landdistriktspolitik i Svendborg, som blev besluttet i I 5762 udviklede man velstandsløsninger (ikke velfærdsløsninger, det gør politikerne). Velstandsløsninger betyder tiltag som medvirker til at borgerne kan observere, at den materielle velstand er øget i forhold til udgangspunktet. Det kan fx ske ved at forbedre de lokale rammevilkår (foreningslivet, ejendomme og boligere etc) så det bliver attraktivt for såvel eksisterende borgere som kommende borgere at bo og leve her, gennem at der er aktive lokalsamfund med interessant fritidstilbud. Fx ved at fastholde og forbedre den eksisterende boligmasse (fx gennem energirenovering) kan ejendomspriserne fastholdes og hæves. Eller ved at forbedre den enkelte ejendoms fysisk udsende kan landsbyerne bl.a. forskønnes. Velstandsforøgelsen kan også ske gennem immaterielle forhold, gennem de oplevelser området tilbyder i form af natur og kultur. Herunder også følelsen af at høre til et sted, eller følelsen af tryghed og omsorg i det lokalsamfund man er en del af. Man etablerede en række forskellige kommunikationsplatforme, herunder som blev Danmarks bedste portal for lokal udvikling. Vision 2020 hvem gjorde det (de engagerede) Det var de engagerede, dynamiske og fortagsomme borgere der var frontløbere i processen, som formåede at få både unge og ældre med i processen, hvor alle bidrog ud fra de forudsætninger man havde. Initiativtagerne har løbende orienteret sig ud af området og inddraget de bedste initiativer og ideer som er blevet tilpasset de særlige lokale forhold, der findes i Processen var en læringsproces, hvor de enkelte ydede en indsats som både udviklede den enkelte person dannelsesmæssigt såvel som fagligt, gennem de udfordringer man stod overfor, for at løse den fælles opgave. Processen var båret af mange gode kræfter som involverede sig i at realisere initiativerne med det fælles mål at styrke udviklingen. 3

4 Fra Borgermødet d. 2. maj på Vester Skerninge Friskole Udviklingsforum 5762s organisering 3-4 årlige borgermøder for alle interesserede. Idéer til nye initiativer præsenteres på borgermøderne, hvor man også kan tilbyde sin indsats til et projekt. Alle projekter har en tovholder. Status for igangværende projekter præsenteres kort på borgermøderne. Mellem borgermøderne er det muligt at læse om Udviklingsforum 5762 og de enkelte projekter på En sekretariatsgruppe skal organisere borgermøderne, opdatere med igangværende projekter, kunne kontaktes som Hotline for projektgrupperne og borgere med nye idéforslag, samt kommunikere overordnet med eksterne interessenter. Udviklingsforum 5762 s mål for 2011 (konkrete milepæle) Opstartsborgermøde i maj - idéer præsenteres, projektgrupper etableres, debat om udviklingsplan Udviklingsplan og lanceres i juni Borgermøder afholdes i september og december Mindst 100 borgere deltager i alt, mange lokale foreninger er repræsenteret, mindst 10 projektgrupper etableres, og mindst 5 projekter er realiseret eller godt på vej ved årets udgang. Udviklingsforum 5762 og de konkrete projekter får markant og positiv omtale i relevante medier. 4

5 BILAG: Temaer fra 1. runde (projektideer) + 2. runde (hvordan er her i 2020); grupperet BOSÆTNING I kampen mellem regionerne trækker 5762 tilflyttere til I 5762 følger man sig som ny tilflytter velkommen til lokalsamfundet, vi tager godt imod nye og drager omsorg for hinanden. Velkomst til flygtninge og andre tilflyttere Byde velkommen Vicki til nye beboere med introduktion og kontakter FÆLLEESKAB OG SOCIALE RELATIONER Vision 2020;maj 2011 I området sker der meget for alle aldre. Folk er meget inspirerende Der er Ollekolle i 5762 Befolkningen føler lokalt ejerskab Befolkningen er mangfoldig og der er højt til loftet Befolkningen møder hinanden og nye tanker opstår Der er social kontakt i 5762 Befolkningen er stolte af at bo i 5762 Der er legemuligheder for børnene Der er fritidsaktiviteter for både børn og ældre Legeplads (Ulbølle) Et sted, hvor folk kan mødes Thorkild Kursus i hjertestarter Hvor, hvad Lars Kristensen Juniorklub klasse Vicki 5

6 Folkekøkken Løbeklub Ungdomsklubinitiativer til dem, der ikke længere er i SFO Lav mad, så kommer vi! Organisere vores løbning Ungdomsmiljø skaterbane osv Lone Thomsen Helle Helle Juniorklub fra 4. klasse Lokalt initiativ V.S friskole vil gerne vokse Lone Thomsen ORGANISERING I 5762 er den gamle andelstanke blevet revitaliseret det har gjort området helt unikt Landsbyerne er genopblomstret Der er medborgerhus med mange aktivitetsmuligheder Der er en borgerforening Krosalen i Vester Skerninge er et aktivt kulturhus med lokal opbakning Kulturhus/medborgerhus/aktivisthus Fælles samlingssted Medborgerhus (Ulbølle) Dagplejere, Kim Larsen foreninger, ungdomsmiljø, ældre Borgerforening (Vester Skerninge) borgerforening Ellen-Marie Cordes Medborgerhus m cafe, boder, værksteder mm Idrætshal på vej i Ulbølle Mere liv i krosalen (V.S) Sol suppl: markedsdag Sol Nogen Ulbølle samarbejdspartnere, Efterskole vi ikke har tænkt på? Byd ind. Fx foredrag, Karen udstillinger, mv vil gerne have flere aktiviteter ind (forslag: storskærm 6

7 Hvad sker der på Egebjergården for de unge? Nordisk Citta Slow-netværk champions league) Der var engang en ungdomsklub? Netværk med andre Karen små citta slow-byer i norden FORENINGERNE I 5762 revitaliseres folkebevægelserne bl.a. med civile initiativer Det sker bl.a. i kraft af, at der er et varieret foreningsliv. Foreningerne er genopblomstret Foreningerne samarbejde om fælles løsninger En fælles fest (sommer/jul) på tværs af alle foreninger Introdag hos foreningerne Én stor juletræsfest Brian i stedet for mange små Så de unge kan Lone komme og snuse til Thomsen aktiviteterne LOKALOMRÅDET 5762 består af en række lokale områder, der hver især gør tingene på egne måder samtidig med vi føler fællesskab og samhørighed med naboområderne. Byfest en sommerdag i V.S. Energilandsby Forskønnelse af V.S. hovedgade, nedsættelse af farten På tværs af alle foreninger Michael Grube Andersen Energirenovering af Rudi Kragh eksisterende huse i fællesskab Med forbillede i Rudi Kragh Stenstrup der skal være pænt - trafiksikkerhed Linda Andersen 7

8 Lys i juletræerne Juletræer i V.S. Henning Grube Andersen Forum for hvordan vi tackler klimaforandringerne lokalt ( Vi går foran lokalt og viser, hvordan det skal gøres Esben Schultz TRANSPORT Vision 2020 Telebus der også kører om aftenen, eller sikre vareudbringning den er ikke for dyr. Der er cykelsti mellem fx Ulbølle og Hundstrup Der er fælleskørelse nedsættelse af farten trafiksikkerhed Rudi Kragh KULTUR Der er musik og foredrag Netværk og synliggørelse omkring kunstnere f.eks. Fælles åbne dage Udstillinger hos private, forsamlingshus evt ikke kun kunstnere Lene Vestergaard Musik/samspil/rytmik Lokalt Thorkild Open Air galleri-rute Sangforening ikke kor En kunstrute i naturen skaber sammenhæng Lars Kristensen Synge efter Richard højskolesangbogen FORMIDLING er Danmarks bedste lokale portal. 8

9 Kunstnere, ideer, Helle hvad sker der lokalt Månedsblad (sogn, kirke, idræt, kultur) Supplement til Den Lille Avis Ole Kristiansen ERHVERV Der er mange lokale erhvervsvirksomheder Vi bakker op om vores lokale butikker Vi har lokalt produceret fødevarer af høj kvalitet Der er fællesmarkedsdage torvedage i 5762 Der er bibliotek og apotek, bager, kro, brugs, købmand, servicestation m.m. Turistattraktionerne holdes ved lige Fremme at der kommer nye job / virksomheder Bygninger, kontorer osv Alex Marseen Lokal fødevareforsyning ( årtidsbestemte Lokalt fødevaremarked Prod. af lokale fødevarer til institutioner, plejehjem, private, fødevarekasse Med forbillede i det i Svendborg gerne med egne produkter Håkon Setterberg Annette Jørgensen NATUR Her er smukt Vi har bevaret de naturmæssige kvaliteter Vi værner om naturen og vandet Øhavsstien Der er en badebro 9

10 Badebro Ny badebro v Præstens Skov Margit Christensen Folke- og naturparker, stisystemer, naturlegepladser, forhindringsbaner Natur, løb og leg, parker. Med beplantning, der kan høstes af storke Børne-/ungeaktiviteter Naturlegeplads evt til lidt større børn Hundeskov Vil gerne lave en hundeskov, hvor man kan med hunden uden snor Ulrik Nielsen Anders Høegh Ulla INSTITUTIONER Vi støtter vores lokale skoler/institutioner/børnehaver Økologisk skolegård, jordværksteder, turisme Samarbejde ml. Lars, Økonet og Lærerskolen Lars Myrthu 10

11 BILAG TEKST FRA KOMMUNEPLAN Ollerup-V. Skerninge Lokalområdet Ollerup-Vester Skerning omfatter kommunens vestlige byer og landskaber og grænser langs Hundstrup Å og Fiskerup Skov op mod Faaborg-Midtfyn kommune. Mod nord, øst og syd er området afgrænset af Egebjerg Bakker, Tankefuldområdet og Svendborgsund. Der bor cirka 5100 personer i lokalområdet Ollerup-Vester Skerninge. (opdateret pr. 1/1-2010) Ollerup-Vester Skerninge-området er landskabeligt meget varieret og præget af istidens karakteristika. Fra øst mod lokalområdets centrale del ligger slottet tilhørende Hvidkilde Gods, Hvidkilde Sø og Ollerup Sø, Ollerup Mose og Syltemae Å i en tunneldal fra Hvidkilde over Ollerup ud mod Ballen. Den væsentligste bymæssige bebyggelse former sig som et bånd langs Faaborg- Svendborg landevejen, der skærer sig tværs gennem området. Med Faaborg-Svendborg-jernbanen i perioden 1916 til 1954 voksede landsbyerne Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle sig til større stationsbyer, og der er siden sket markant byvækst med parcelhuskvarterer. Syd for dette bybånd af tidligere stationsbyer strækker der sig en mere jævn moræneflade ned mod kysten, kun brudt af grusgravsområdet ved Køllebanke øst for Syltemae Ådal. Nord for bybåndet stiger terrænet op mod Hundstrup med godset Flintholm mod vest og de markante Egebjerg Bakker længere mod øst med en overdådig udsigt ud over Det Sydfynske Øhav. I kampestensladen til Flintholm Gods er der indrettet galleri. Nordligst i lokalområdet ligger herregården Skjoldemose, og mod vest op mod grænsen til Faaborg- Midtfyn kommune herregården Rødkilde. Øhavsstien passerer gennem lokalområdet fra Fjellebroen og langs kysten til Syltemae Ådal og nordpå til Vester Skerninge, hvorfra forløbet går videre op i Egebjerg Bakker og skovene nord for Hvidkilde Gods. 11

12 Kort over lokalområdet Ollerup-Vester Skerninge. Klik på kortet for at lave det større. Ollerup Ollerup ligger i et kuperet terræn på kanten af Ollerup Mose og ned mod Ollerup sø. Ollerup er oprindelig en kirkelandsby og var blevet anlagt i overgangen mellem vikingetid og middelalder i den nu vestlige del af byen. Som tidlige stationsby og placeret på hovedlandevejen Fåborg- Svendborg har Ollerup udviklet sig fra et landbosamfund til et større bysamfund. Byen er karakteriseret ved sine mange skoler, især indenfor De Frie Skoler. Skolerne og byens størrelse har betydet, at der har kunnet opretholdes et vist niveau indenfor såvel offentlig som privat service, og byen er udpeget som lokalby i Kommuneplan for Svendborg. Befolkning Husstande Cirka 600 Afstand til kommunecenter Ollerup (opdateret pr. 1/1-2010) km Skoler og Bymarksskolen 12

13 børneinstitutioner Ollerup Friskole Den Frie Lærerskole Ollerup Gymnastikhøjskole Ollerup Efterskole - sang og musik Ollerup Børnehus (integreret 0-6 år) Ollerup Gymnastikhøjskoles børnehave Anden offentlig service Privat service Ældrecenter - pleje og aktivitet Boldbaner Dagligvarer: Dagligbrugs Udvalgsvarer: blomster, rideudstyr, cykler. Andet: bank/sparekasse, benzintank, forsamlingshus Trafik/transport Bybus mod Svendborg Midtby Telebus mod Kirkeby, Stenstrup, Vester Skerninge og Hundstrup Regionalbus mod Svendborg Bymidte, Faaborg, Glamsbjerg V. Skerninge Vester Skerninge er en langstrakt by, som mod øst ligger på kanten af Syltemae Ådal og oprindelig blev anlagt i overgangen mellem vikingetid og middelalder. Byen fik status af kirkelandsby og var af typen en vejklyngeby. Den oprindelige hovedgades forløb indgår nu i landevejen mellem Svendborg og Faaborg og er ikke ændret meget undtagen ved kirken, hvor der er sket udretning og dermed fredeliggørelse af den gamle Krovej med de fem fredede bindingsværkshuse. Desuden er der komme en del sidegader til med parcelhuse især mod syd og øst. Vester Skerninge var hovedby i den sydlige del af den tidligere Egebjerg Kommune. Det viser sig ved, at en del både privat og offentlig service er lokaliseret i byen, og ved at en del af den kommunale administration fortsat er placeret her på det tidligere Egebjerg Rådhus. Vester Skerninge er udpeget som lokalby i den nye Kommuneplan for Svendborg. Byens erhvervsområde er præget af en stor garverivirksomhed. Befolkning Husstande Cirka 550 Afstand til kommunecenter Skoler og børneinstitutioner V. Skerninge (opdateret pr. 1/1-2010) km Vester Skerninge Skole Vester Skerninge Friskole 13

14 Mariehønen (børnehave 3-6 år) Anden offentlig service Rådhus/Miljø & Teknik Biblioteksfilial Idrætshal Boldbaner Privat service Dagligvarer: Dagligbrugs, købmand, bager Udvalgsvarer: læge, bank/sparekasse, Andet: benzintank, posthus, forsamlingshus. Lokalhistorisk arkiv. Trafik/transport Telebus mod Hundstrup og Ollerup Regionalbus mod Svendborg Bymidte, Faaborg, Glamsbjerg Ulbølle Ulbølle ligger i et småkuperet landskab syd for landevejen Faaborg-Svendborg, og er således fri for den gennemkørende trafik herfra. Mod vest grænser byen op mod herregårdslandskabet omkring Rødkilde. Ulbølle var en kirkelandsby af vejklyngebytypen med husene uregelmæssigt fordelt omkring byens mange gadeforgreninger. I 1900-tallet er byen kraftigt udbygget. Trods byens ikke ubetydelige størrelse er meget af den tidligere private og offentlige service dog forsvundet. Befolkning Husstande Cirka 290 Afstand til kommunecenter 13 km Skoler og børneinstitutioner Anden offentlig service Ulbølle (opdateret pr. 1/1-2010) Idrætsefterskolen Ulbølle Boldbaner Privat service Dagligvarer: Dagligbrugsen Udvalgsvarer: tømmerhandel Andet: forsamlingshus Trafik/transport Regionalbus mod Svendborg Bymidte, Faaborg, Glamsbjerg Landsbyer 14

15 Ballen Ballen, som består af en overvejende nyere bebyggelse og enkelte sommerhuse, ligger dramatisk og smukt helt ud mod kysten og mod Syltemae Ådal. Nedenfor bebyggelsen ligger Ballen havn, som udelukkende tjener rekreative formål. Hundstrup Hundstrup ligger i et småkuperet landskab, som skærer sig ind i det mere bakkede randmorænelandskab med de store skove nord for byen. Hundstrup er fra overgangen mellem vikingetid og middelalder og første gang nævnt som Huntorpe i De huller der er opstået i byen som følge af gårdudflytninger efter udskiftning af jordene i 1777, er for en stor dels vedkommende udfyldt af nyere bebyggelse, og byen er yderligere blevet udvidet i den sydvestlige ende. Der er i dag ca. 125 husstande i Hundstrup. I Hundstrup findes kirke, børnehave og kro og i nordlige udkant ligger godset Flintholm. Øster Skerninge Øster Skerninge er en lille kirkelandsby med i dag husstande og forsamlingshus. Den oprindelige landsbybebyggelse er samlet omkring kirken og placeret på kanten af Syltemae Ådal og Ollerup Sø, og byen er ikke i særlig høj grad blevet bebygget med nye huse. Fjellebroen Fjellebroen er gennemskåret af kommunegrænsen og kun bebyggelsen sydøst for havnen ligger indenfor Svendborg Kommune. Der er der omkring 50 husstande i byen. Øhavsstien passerer gennem Fjellebroen. Stågerup Stågerup er en lille landsby syd for Skjoldemose og Egebjerg Bakker og med husstande. Landsbyen er oprindelig anlagt ved udflytning fra Ollerup i middelalderen. Byformen er en slynget vejby. Vejsystemet er bevaret, men tomter fra tre udflyttede gårde er frilagte og giver dermed landsbyen et løst præg. Der ligger i dag et større gartneri (friland og drivhus) i landsbyen. 15