LINDEHØJ KIRKE OG SOGN

Transkript

1 LINDEHØJ KIRKE OG SOGN Noget om Lindehøj kirkes og sogns tilblivelse 1957: Birkholm kapel (senere kapel og kirkesal) blev bygget 1962: I december påbegynder man at afholde gudstjenester i filmlokalet i Tvedvangskolens kælder. Det kirkelige arbejde i den vestlige del af Herlev består nu foruden gudstjenester også bibelkredse og søndagsskole på Borgerdigeskolen og gartneriet Højstenshus. 1963: Pastor Johannes Eriksen, der blev ansat som hjælpepræst for Pastor Grinderslev, Herlev kirke, fungerer som distriktspræst for vestre distrikt. Maj juni. Der påbegyndes udgivelse af et duplikeret Menighedsblad for den vestlige del af Herlev sogn. (Oplag: 1600 eksemplarer), redigeret af pastor Johs. Eriksen. 1964: På et møde indkaldt af Herlev menighedsråd den 26. november oprettedes Kirkekomite for Herlev sogns vestre distrikt med den opgave, at rejse en ny kirke i dan vestlige del af Herlev sogn. Komiteen består af: Cand. pharm. Ebbe Dahl (formand) Ingeniør Egon Nielsen (næstformand) Kontorchef Erik Petersen (kasserer) Overass. Tom Boeskov (sekretær) Skomagermester Erik Christensen Sygeplejerske fru Ragna Dahl Lærer Paul Skov Jensen Forstander Louis Larsen Postbud Ernst Mark 1965: I marts udgiver kirkekomiteen sit første kirkeblad: Herlev sogns VESTRE DISTRIKT, redigeret af Paul Skov Jensen. Pr. 31. marts havde man indsamlet 1% af kirkens forventede byggesum. 1966: Palmesøndag den 3. april indvies den nye (midlertidige) kirkesal i Tvedvang/Borgerdigeskolens aula af provst K. Mortil, hvorefter der er gudstjeneste her hver søndag. Samtidig med at gudstjenesterne er flyttet til festsalen, er ansat organist Knud Nielsen og i koret frk. Birthe Hansen og hr. Niels Johansen.

2 Søndag den 14. august indsættes pastor Hans Hermansen som residerende kapellan ved Herlev kirke med specialopgave at være distriktspræst for vestre distrikt, samme aften forretter han gudstjenesten på Tvedvangskolen kl. 19. Han indtræder også som medlem af kirkekomiteen Herlev kommunalbestyrelse vedtager at forære kirkekomiteen en kirkegrund ved Tvedvangen. Kirkeprojekt tegnet af arkitekt Holger Jensen bliver godkendt. Det vedtages at opføre kirken som selvbyggeri. 6. oktober har kirkeministeriet fastlagt distriktsgrænserne for vestre distrikt: Mod øst: Hjortespringvej. Mod syd: Vindebyvej Herlev hovedgade. Mod vest: kommunegrænsen mod Ballerup Maaløv. Mod nord: Tværskiftet og derfra i lige linje til Lidsøvej. 23. november afholdes menighedsrådsvalg. Her blev følgende fra vestre distrikt: Esther Møller, Ebbe Dahl, Louis Larsen og Tom Boeskov. 1. juledag indvies den nye grønne messehagel. 1967: I kirkebladet for April Juni offentliggøres grundplan over den nye kirke, budget ca kr. 13. september godkender kirkeministeriet kirkeplanerne. 4. oktober foreligger boligministeriets godkendelse. Selv om det nu er muligt at opføre kirken ved håndværkere vedtages, at fastholde selvbygger- (medbygger-) planerne. 13. november begyndes nedrivning af de gamle husvildebarakker på Ardfuren. Selvbyggerne nedbryder og renser mursten og andet brugbart materiale til genbrug i byggeriet november afholdes julevaremessen 67 i Herlevhallen. Overskuddet herfra skal anvendes til opførelse af en tilbygning med møderum m. v., idet den ikke kan finansieres over ligningen men skal dækkes af privat indsamlede midler. 1968: April påbegyndes udgravning til fundament og kælder. 1. august oprettes det nye sogn, Lindehøj sogn, ved kongelig resolution. Sognet omfatter såvel vestre distrikt som Hjortespring. Navnet Lindehøj kommer af det gamle stednavn Lindebjerg, der dels er knyttet til højdepunktet nordøst for Borgerdige/Tvedvangskolen og dels til en gård i den gamle Herlev landsby, hvis jorder strakte sig fra gadekæret mod nordvest ud mod Hjortespring. Sidste del af navnet henviser til de mange høj-navne, der kendes fra Højergårds-området, der indgår i sognet. August påbegynder selvbyggerne opmuring af ydermurene (ca mursten) 12. november vælges det nye menighedsråd for Lindehøj sogn 12, november blev tårnet hejst på plads 17. november Grundstensnedlæggelse. (Stenene hentet fra Herlev gamle kirke). De fire grundsten nedlægges af biskop J. B. Leer Andersen, Helsingør stift, borgmester Valdemar Plantener, Herlev, provst K. Mortil, Gladsaxe/Herlev provsti og repræsentant for selvbyggerne Poul Sørensen.

3 1969: 26. april Rejsegilde Kirken færdiggøres i sommerens løb. 4. oktober Ved solnedgang lyder kirkens to klokker for første gang. Klokkerne er støbt af Petit & Fritzen, Holland. Indskrift på klokkerne: Store klokke: Petit og Frantzen, Holland støbte mig i året 1969 til Lindehøj Kirke Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb, ved Jesu Kristi opstandelse fra de død. Lille klokke: Petit og Frantzen, Holland støbte mig i året 1969 til Lindehøj Kirke 5. oktober Kirken indvies og tages i brug. Kirkens første sognepræst, pastor John Haaber indsættes i embedet. 30. november indsættes pastor Emanuel Skjoldager som residerende kapellan ved Lindehøj kirke med særlig opgaver i Hjortespring (Birkholm kirkesal/kapel) Kirkens ansatte er herefter: Sognepræst John Haaber Residerende kapellan Emanuel Skjoldager Kordegn Erland Christensen Kirketjener Hans Bremer Kirketjenerassistent Vibeke Bremer Organist Steen Lindholm 1971: 28. november indvies Lindehøj kirkes nye orgel. Orgelet er fremstillet af firmaet P. Bruhn, Aarslev, orgelfacaden er tegnet af arkitekt Holger Jensen. Det nye orgel har 14 stemmer, 5 i hovedværket, 5 i svelleværket og 4 i pedalet, fordelt på 2 manualer og pedal. 1972: 1.april er Henning Berget ansat som ny kordegn 1. august Pastor Bjarne Bæk er ansat som sognepræst fra 1. august, og er ved højmessen den 27. august indsat af provst Knud Mortil. 1974: 1.april er Erling Petersen fastansat som organist ved Lindehøj kirke. 1976: 14. marts blev anden etape af kirken taget i brug. Indeholder 2 undervisnings- og mødelokaler, depotrum, åben køkken, atriumgård og lille møderum.

4 Sakset fra kirkebladet LINDEHØJ SOGN nr. 4, 7. årgang oktobernovember 1969: (indvielse af Lindehøj kirke 5. oktober) Den 26. november 1964 blev Kirkekomiteen for Herlev sogns Vestre distrikt valgt på et møde, der var indkaldt af Herlev Menighedsråd og dermed startede den hidtil hurtigst gennemførte kirkebyggesag i Danmark. Kirkekomiteen fik 9 lokale medlemmer, og supplerede sig senere med 2 medlemmer fra Det Københavnske Kirkefond. Cand. pharm. Ebbe Dahl (formand) Ingeniør Egon Nielsen (næstformand) Kontorchef Erik Petersen (kasserer) Overass. Tom Boeskov (sekretær) Skomagermester Erik Christensen Sygeplejerske fru Ragna Dahl Lærer Paul Skov Jensen Forstander Louis Larsen Postbud Ernst Mark Det første nummer af komiteens kirkeblad fra marts april 1965 sluttede med et: Vel mødt i vor nye menighed; snart vel mødt i vor nye kirke! Den første og største opgave kirkekomiteen stod overfor var at skabe det økonomiske grundlag for kirkens rejsning, og pr. 31/ mente man at have indsamlet ca. 1 % af de fornødne midler til en ny kirke, svarende til ca. 0,30 kr. pr. indbygger i distriktet. Af komiteens første årsberetning fremgik bl. a. at komiteen på sit første møde vedtog at rette henvendelse til Herlev kommunalbestyrelse om at få reserveret kirkegrund i den vestlige del af Herlev. Af kommunalbestyrelsens besvarelse fremgik, at det var meningen, at den kommende kirke skulle ligge på Tvedvangen over for Herlev-hallen midt i Vestre distrikt. Komiteen anmodede endvidere Herlev menighedsråd om at købe en grund til præstebolig, og der reserveredes en grund til dette brug på Højsletten/Tvedvangen.

5 Palmesøndag den 3. april 1966 blev en festdag for menigheden, da man indviede Borgerdige.- Tvedvangskolens festsal som kirkesal, efter at man siden 1962 havde benyttet skolens filmlokale i kælderen til gudstjeneste, I juni 1966 forlod pastor Johs. Eriksen, der siden 1963 havde virket som distriktspræst, sognet for at tiltræde som residerende kapellan ved Vor Frelsers kirke i Odense. Søndag den 14. august 1966 indsattes pastor Hans Hermansen som residerende kapellan ved Herlev kirke og skulle som sådan samtidig virke som distriktspræst for Vestre distrikt. Pastor Hermansen indtrådte straks i kirkekomiteen, og blev en værdifuld støtte både i kirkebyggesagen og i arbejdet med at danne menighed. Herlev kommunalbestyrelse vedtog enstemmigt den 14/ at skænke kirkekomiteen en kirkegrund ved Tvedvangen, og allerede den 28. september havde komiteen sit første møde med arkitekt Holger Jensen, m. a. a. Gennem Det Københavnske Kirkefond havde komiteen fået kendskab til arkitekt Holger Jensens typekirkeprojekt, der fik 100% tilslutning i kirkekomiteen, ikke mindst fordi det var uhyre billigt i sammenligning med andre kirkeprojekter. På grund af den eksisterende byggekvoteordning for offentligt byggeri vedtog komiteen at søge kirken opført ved selvbyggeri, da det, selv med de ændrede finansieringsmuligheder i henhold til lov af 1966 om kirkebyggeri over ligningen, var den eneste mulighed for straks at komme i gang med kirkeprojektet. Den 13. september 1967 forelå kirkeministeriets godkendelse af kirkeplanerne, og 4. oktober kom boligministeriets igangsætningstilladelse. Omtrent samtidig bortfaldt byggekvoteordningen, således at kirkeprojektet eventuelt kunne opføres uden selvbyggeri under forudsætning af, at de fornødne midler kunne skaffes på lånemarkedet. Komiteen fik trods de ændrede bestemmelser fornyet tilsagn fra selvbygerne, og mandag den 13. november gik de i gang med nedrivning af de gamle husvildebarakker, der lå indenfor byggeområdet. I løbet af vinteren blev byggepladsen gjort klar, og mange tusinde mursten hugget til senere brug i byggeriet, og i april 1968 begyndte udgravningen til kælder og fundamenter. Disse blev færdigstøbt i løbet af sommeren, hvorpå selvbyggerne efter at have øvet sig på skillerumsmurene i kælderen i august påbegyndte af de lange ydermure (2x45 m, svarende til mursten). Ved kgl. resolution af 1. august 1968 oprettes et nyt sogn omfattende det hidtil værende vestre og nordre distrikt, kaldet Lindehøj sogn, fra den dag, Lindehøj kirke indvies. Samtidig oprettes et embede som sognepræst for Lindehøj menighed. Navnet på det nye sogn kommer af det gamle stednavn Lindebjerg, der dels er knyttet til højdepunktet nordøst for Borgerdige-Tvedvangenskolen og dels til en gård i den gamle Herlev landsby, hvis jorder strakte sig fra gadekæret mod nordvest ud mod Hjortespring. Sidste del af navnet refererer til de mange høj-navne, der kendes fra Højergårds-området, der indgår i det nye sogn. Den 12. november 1968 nedsattes Lindehøj menighedsråd efter forudgående aftalevalg, og snedkermester J. H. Korsgaard valgtes som formand.

6 Dagen markeredes i øvrigt med, at kirkens karakteristiske tårn blev sat på plads på den bærende betonkonstruktion, og 5 dage senere søndag den 17. november nedlagdes kirkens grundsten hentet fra Herlev kirke efter en forudgående festgudstjeneste i kirkesalen. Det skiftende vejrlig i vinteren standsede for kortere eller længere perioder selvbyggernes aktivitet, men med foråret kom der på ny gang i arbejdet, og i marts startede tømrerne på det omfattende træarbejde i projektet, og den 26. april holdtes rejsegilde. Det var længe et spørgsmål, hvornår kirken kunne stå færdig, men ved ihærdig indsats fra både håndværkere og selvbyggere og ikke mindst fra dameholdet, der har forestået en stor del af malerarbejdet står kirken færdig til indvielsen søndag den 5. oktober 1969.