Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. EVA indstiller uddannelsen til: Afslag på akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen ikke opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: James Høpner, cand.merc., udviklingschef i DJØF Efteruddannelse, beskikket censor ved diplomuddannelsen i ledelse, tidligere medlem af fagudvalget for merkantile uddannelser i Undervisningsministeriet (udpeget af CVU-Rektorkollegiet) og tidligere studieleder ved HDuddannelsen i organisation og ledelse og ved diplomuddannelsen i ledelse ved Handelshøjskolecentret i Slagelse. Arne Krogh Nielsen, cand.merc., selvstændig konsulent i NeuroVision med speciale i lederskab, kreativitet og innovation. Ekstern lektor og underviser i ledelse ved HDuddannelsen på Syddansk Universitet. Tidligere lektor og underviser i bl.a. strategisk Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 5

6 planlægning, markedsføring, projektledelse og innovation ved kursusafdelingen på TietgenSkolen. Tidligere medudvikler af iværksætteruddannelse. Henrik Mariendahl Andersen, cand.merc., virksomhedskonsulent i Væksthus Midtjylland. Tidligere virksomhedskonsulent ved Center for Virksomhedsudvikling og i VirksomhedsStart & Vækst og tidligere underviser på Den jydske Haandværkerskole. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Christina Laugesen og evalueringsmedarbejder Mikkel Riis fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 6

7 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Århus og Erhvervsakademiet Lillebælt Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor s Degree Programme in Innovation and Entrepreneurship Professionsbacheloruddannelse (selvstændig overbygningsuddannelse) Formålet med uddannelsen er at kvalificere entreprenante dimittender fra en bred vifte af merkantile og tekniske erhvervsakademiuddannelser til sammen eller hver især at starte nye og bæredygtige virksomheder baseret på den faglighed, som ligger i deres erhvervsakademiuddannelse. Virksomhedsetableringen kan ske allerede som en del af overbygningsuddannelsen og støttet heraf - eller efter en yderligere læring i innovative job rettet mod etableringen. Uddannelsen er af 1 ½ års varighed svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsens består af: To obligatoriske uddannelseselementer - 45 ECTS-point Tre valgfrie uddannelseselementer - 15 ECTS-point Et obligatorisk praktikophold - 15 ECTS-point Et afsluttende eksamensprojekt - 15 ECTS-point Beskrivelse af de obligatoriske elementer: Titel: Innovation og entrepreneurship Omfang: 30 ECTS-point Formål: Faget har som formål at indføre de studerende i deres kommende fælles udviklingsfelt og her både perspektivere mulighederne for den enkelte og styrke evnen til kritisk analyse og selvstændig refleksion på komplekse og praksisnære problemstillinger. Samtidig er det fagets formål at give værktøjer til praktisk problemløsning i udviklingsfeltet. Faget er struktureret i følgende temaer: Strategisk forretningsudvikling Innovation i et forretningsmæssigt perspektiv Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 8

9 Innovation i et samfundsmæssigt perspektiv Teknologi og globalisering (dynamisk) Nye vækstområder (dynamisk) Fra idé til bæredygtig virksomhed Titel: Ledelse i kontekst Omfang: 15 ECTS-point Formål: Faget har som formål at bringe ledelse ind i den studerendes kommende udviklingsfelt med henblik på at fremme opnåelsen af resultater. Faget sigter på at perspektivere og forme ledelse i denne kontekst og her styrke evnen til kritisk analyse og selvstændig refleksion på komplekse og praksisnære problemstillinger og tage handling herpå. Samtidig er det fagets formål at give værktøjer til praktisk problemløsning i udviklingsfeltet. Faget er struktureret i følgende temaer: Ledelse som disciplin Ledelse i kontekst Ledelse af kreative processer Ledelse af innovative processer Projektledelse Coaching Selvledelse Filosofi, etik og ansvarlighed Beskrivelse af de valgfrie uddannelseselementer: Omfang: 15 ECTS-point De studerende skal hver især gennemføre 3 valgmoduler á 5 ECTSpoint. Formål: Valgmodulerne tager udgangspunkt i, at de studerende har meget forskellige faglige uddannelsesbaggrunde, og de har som fælles formål: 1 At sikre de studerende et fælles fagligt ståsted for de konstituerende fag og dermed uddannelses overordnede mål. 2 At give de studerende interesse og forudsætninger for at forstå hinandens forskellige faglige universer og dermed i uddannelsen skabe grundlag for synergi og resultater på tværs af deres kompetencer. Valgmodulerne er: Ad 1) Virksomhedsøkonomi Samfundsøkonomi Organisation Markedsføring Jura Dataanalyse Erhvervsøkonomisk metode Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 9

10 Ad 2) Salg og marketing et nyt univers Oplevelsesøkonomi et nyt univers Finansiel virksomhed et nyt univers Design, it og multimedia et nyt univers Miljø og byggeri et nyt univers Natur og sundhed et nyt univers Beskrivelse af obligatorisk praktik Omfang: 15 ECTS-point Formål: Formålet med praktikken er at bringe den studerende i direkte interaktion med udviklingsfeltets praksis ved 1 at påbegynde etablering af egen virksomhed, hvilket kan ske i inkubatorens iværksættermiljø og med samme faciliteter, support og rådgivningsfunktioner, som for inkubatorens øvrige iværksættere. 2 at gennemføre et praktikophold i enten en ny/nyere entreprenant virksomhed eller i en virksomhed, som gennem praktikanten ønsker tilført og realiseret ny innovativ inspiration. Beskrivelse af afsluttende eksamensprojekt Omfang: 15 ECTS-point Formål: Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er at udprøve den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til uddannelsens overordnede målsætninger og konstituerende uddannelseselementer på en praktisk og kompleks problemstilling i den studerendes udviklingsfelt. Denne problemstilling kan defineres ud fra den virksomhed, som den studerende er ved at etablere alternativt i en entreprenant / innovativ virksomhed og da gerne den virksomhed, som den studerende har gennemført obligatorisk praktik i. Adgangskrav: Adgang via en erhvervsakademiuddannelse: Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Finansøkonom Logistikøkonom Handelsøkonom Multimediedesigner Datamatiker Designteknolog It- og elektronikteknolog Produktionsteknolog Energiteknolog Automationsteknolog Autoteknolog Byggetekniker Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 10

11 El-installatør VVS-installatør Procesteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Anden adgang: Andre korte og mellemlange videregående uddannelser på fuld tid eller deltid, der giver et fagligt grundlag for et entreprenant virke. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Overordnet set vurderer ekspertpanelet at der er behov for et større fokus på iværksætteri og innovation, og ekspertpanelet finder at de generelle intentioner og idéer bag uddannelsen er relevante og veldokumenterede. Ekspertpanelet vurderer dog at det er en afgørende svaghed ved ansøgningen at der ikke er foretaget en systematisk afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov. Ansøger henviser til en kvalitativ undersøgelse blandt deltagere i Inkubatoren i Iværksætterhuset på Niels Brock. Ekspertpanelet finder at den kvalitative undersøgelse af unge iværksættere viser de studerendes oplevelse af og tilfredshed med at indgå i et inkubatormiljø, men vurderer ikke at rapporten er en afdækning af hvilke kompetencer succesfulde og etablerede iværksættere skal besidde. Det er yderligere en svaghed at ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad inddrager eksempler eller dokumenterede erfaringer fra andre relevante kilder i ind- og udland i afdækningen af kompetencebehovene på det relevante arbejdsmarked. Endelig savner ekspertpanelet dokumentation for at ansøger har foretaget en systematisk og målrettet inddragelse af erfarne og succesfulde iværksættere (iværksættere over 30 år og uden for inkubatormiljøet) for at sikre uddannelsens relevans. Denne afdækning kunne fx have været foretaget gennem interviews der var direkte knyttet an til udviklingen af uddannelsen. I forlængelse af ovenstående fremstår det samlede erhvervs- og professionssigte uklart. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 12

13 Ansøger beskriver at uddannelsens erhvervssigte er at kvalificere entreprenante unge til enten at starte egen bæredygtig virksomhed eller at varetage jobs som intrapreneurer i eksisterende virksomheder. Ekspertpanelet vurderer at det er uklart hvilke kompetencer henholdsvis en iværksætter og en intrapreneur skal besidde for at varetage de respektive funktioner. Det er en svaghed ved ansøgningen at der i analysen af behovet for uddannelsen ikke skelnes klart imellem de to mål med uddannelsen. I forlængelse heraf er det en svaghed ved ansøgningen at der ikke er foretaget en afdækning af kompetencebehovene blandt de virksomheder der vil være aftagere for de dimittender der ønsker beskæftigelse som intrapreneurer. Ekspertpanelet vurderer at der principielt kunne være et aktuelt behov for en professionsbacheloruddannelse inden for innovation og entrepreneurship i forhold til det eksisterende uddannelsessystem, men ekspertpanelet har svært ved at tage stilling til dette på det foreliggende grundlag. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Dansk Erhverv Analyse 2009 Bilag 2: OECD om Entrepreneurship Review of Denmark 2008 Bilag 3: Iværksættere i Danmark udtræk fra Danmarks Statistik Bilag 4: Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship, 1. udgave. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 13

14 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Som beskrevet under kriterium 1 er der ikke foretaget en systematisk afdækning af behovet for uddannelsen. På denne baggrund er det ikke muligt for ansøger at vise at der er en hensigtsmæssig kobling mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og relevansen af og behovet for uddannelsen. Derfor kan kriterium 2 ikke bestås. Ekspertpanelet vurderer desuden at det er en afgørende svaghed ved ansøgningen at der ikke i tilstrækkelig grad er argumenteret for indhold, vægtning og læringsmål for de enkelte uddannelseselementer i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. I den forbindelse savnes særligt argumentation for indhold og vægtning af de obligatoriske elementer i kerneområde 1 innovation og entrepreneurship og kerneområde 2 ledelse i kontekst. Endvidere er det en afgørende svaghed ved ansøgningen at læringsmål for valgfagene ikke er beskrevet, idet uddannelsen på dette punkt ikke er færdigudviklet. På det grundlag er det ikke muligt at foretage en samlet vurdering af om læringsmålene for de enkelte elementer i uddannelsen lever op til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Endelig bemærker ekspertpanelet at uddannelsens mål for læringsudbytte og læringsmål for de enkelte uddannelseselementer er beskrevet på et meget overordnet og generisk niveau. Dette gælder også læringsmål for praktikken, men ekspertpanelet vurderer dog at målene for praktikken er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Ekspertpanelet finder det positivt at ansøger har fastlagt målene for uddannelsens læringsudbytte i kvalifikationsrammetermer, og vurderer generelt at målene for læringsudbytte Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 14

15 er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens niveau. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4: Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship, 1. udgave. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 15

16 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Adgangskravene til uddannelsen er i ansøgningen defineret som alle tekniske eller merkantile erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser. Disse brede indgangsveje skaber en række udfordringer i forhold til at sikre at uddannelsen er tilrettelagt og tilpasset så de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte trods omfattende forskelle i de studerendes forudsætninger. I forlængelse heraf er det en afgørende svaghed ved ansøgningen at ansøger ikke har redegjort for hvordan denne vil håndtere problemstillingen. Det beskrives i den supplerende dokumentation at dele af de udbudte valgfag skal sikre at de studerende har en fælles platform i forhold til grundlæggende erhvervsøkonomiske discipliner. Afhængigt af adgangsgivende eksamen vil et eller flere af disse fag kunne stilles som krav til de studerende. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke fastlagt hvilke valgfag der evt. vil være obligatoriske for bestemte studieretninger, hvilket er en afgørende svaghed. Ekspertpanelet vurderer derfor at det er uklart hvilke fagelementer der skal sikre et fælles grundlæggende niveau. I praksis er det fx uklart om de studerende kan gennemføre uddannelsen uden at have beskæftiget sig med markedsføring på enten erhvervsakademi- eller professionsbachelorniveau. Ud over dette formelle adgangskrav er der planlagt en screening af ansøgerne på baggrund af spørgeskemabesvarelser og personlige visitationssamtaler. Screeningen skal bl.a. afdække ansøgers personlige forudsætninger for at kunne etablere egen bæredygtig virksomhed på kort eller længere sigt. Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøger anvender screening for at sikre at de rette personlige kompetencer er til stede, og ekspertpanelet anerkender ansøgers viden om hvilke personlige kompetencer der er centrale for entreprenant virke. Ekspertpanelet vurderer dog at det er en svaghed ved ansøgningen at det ikke er nærmere beskrevet hvordan screeningen i praksis vil foregå, og hvordan de enkelte screeningskriterier vil blive operationaliseret. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet at det er vanskeligt at tage stilling til om screeningskriterierne er hensigtsmæssige. Ekspertpanelet vurderer at praktikforløbet er hensigtsmæssigt placeret i den sidste del af uddannelsesforløbet, hvorved praktikken giver de studerende mulighed for at arbejde i praksis med den viden de opnår i løbet af det første studieår. Ansøger beskriver på tilfredsstillende vis Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 16

17 muligheden for at de studerende kan gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, herunder gennemføre praktikken i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation. Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship 17