National og International anvendelse af data. Lærke Thorling og Brian Sørensen, GEUS,

Transkript

1 National og International anvendelse af data. og Brian Sørensen, GEUS,

2 Det grundlæggende dataproblem Hvad vil man fortælle. Hvad kan man fortælle. Hvad kommer man til at fortælle.

3 Aktører i datastrømmen - analyser MC/laboratorium/region mv. Udtagning af prøver feltdata Laboratorium Analysearbejde analysedata Laboratorium Datasæt, STANDAT JUPITER Datalagring myndigheder/ GEUS/EEA Fortolkninger myndigheder/geus/eea Viden BLSt og Mst Politisk vurdering Minister/folketing Politisk reaktion / Lovgivning EU Politisk reaktion / Lovgivning Myndigheder Ny administrativ praksis

4 Nationale kilder- JUPITER data NOVANA Grundvands kvalitet, Pejledata, boreoplysninger, sediment kemi, Grundvandskortlægningen Geologiske data fra boringer og and geofysik, Grundvands kvalitet, Pejledata, Vandforsyningsdata Administrative data, oppumpede vandmængder, pejledata, drikkevands og grundvandskemi, mikrobiologi, bore data. Jordforureningsområdet. Grundvands kvalitet, Pejledata, boreoplysninger, sed. Kemi, modeller Markvanding, geologiske undersøgelser mv. Egentlige jorddata landbrugsrelevans eller jordkvalitet ikke med her- Jordrammedirektivet

5 Datatunge nationale opgaver Datarapportering til EU (EEA) GEUS: grundvands data og vandmængder BLst: Drikkevandsoplysninger National rapportering GEUS: Årlig status rapport National planlægning BLst- Vandplaner mv.

6 Rapportering Rapporten skrives af GEUS på data fra MC og vandværker. Data fra punktforureninger søges udeladt. Fast paradigma for hver programperiode Målgruppe: Folketinget, Administration, Vandværker mv. Udgangspunkt faste indikatorer Mulighed for tematisering Rapporteres sammen med øvrige NOVANA Udkommer kun elektronisk Kun national rapportering, ingen regional Høring hos Miljøcentre under skriveprocessen Udkommet hvert år siden 1989 Udkommer 1. dec kl 12.00

7 Rapportens hovedtemaer Grundvandets alder Nitrat fosfor Redox-boringerne Organiske Mikroforureninger Sporstoffer Pesticider Vandindvinding Det nationale pejlenet NOVANA-modellen DEVANO

8 Hvad er grundvandets indhold af nitrat? Status og udvikling. Indikatorer: Standard figurer GRUMO data. Banalt spørgsmål, mange svarmuligheder.

9 Hvad er råvandets indhold af nitrat? Status og udvikling. Indikatorer: Standard figurer Vandværks data. Banalt spørgsmål, mange svarmuligheder. Der er ikke taget højde for indvindingsmængderne.

10 Kommunal indberetning Kommunerne har ansvaret for at indberette oppumpede vandmængder til Jupiter fra alle anlæg med tilladelse Kommunerne er afhængig af, at anlægsejerne indberetter korrekt og rettidigt men har ansvar for at det sker Indberetningen er opdelt i en lang række virksomhedskategorier, som fortolkes på forskellig måde (Dambrug, markvanding) Virksomhedstypen fortæller ikke hvad vandet bruges til og det er i virkeligheden det der er interessant

11 Vandindvinding i Danmark

12 International afrapportering Danmark er forpligtet til at levere grundvands- og drikkevandsdata til EU og OECD. De juridiske ophæng er internationale konventioner og aftaler (Agenda 21, EEA aftalen og EU Statistical Work Programme) direktiver som feks. Nitratdirektivet, drikkevandsdirektivet m.v.

13 Forpligtelser Nogle dataleverancer er frivillige (gentlemen's agreement) og andre obligatoriske. Eksempel på frivillig er "OECD/Eurostat joint questionnaire - 'inland waters'" Obligatorisk er f.eks. "3 yearly report on quality of water for human consumption"

14 Data til OECD GEUS udarbejder en del af OECD/Eurostat joint questionaire - 'inland waters Det er en statistik der omhandler vandets kredsløb, specielt med fokus på oppumpede vandmængder, distribution, forbrug og spildevand. Leveres hvert andet år. Tovholder normalt Danmarks Statistik, men

15 OECD Freshwater Abstraction by Major Source FRESHWATER ABSTRACTIONS BY MAJOR USE, Per cent Public water supply Irrigation Manufacturing industry no cooling Electrical cooling Country Australia 7,7 11,1 74,6 65,2 3,3 3,1 5,9 1,4 Austria 18,5 16,3 1,9 1,8 37, ,8 48 Belgium 9,3 12,5 0,2 0,6 4,8 5,2 66,8 64,4 Canada 12,3.. 9,1.. 6,1.. 62,1.. Czech Republic 36 36,5 1,1 1,2 22,1 19,5 30,5 41,9 Denmark ,8 27,7 9 6,6.. 0,6 Finland 15,9 17,4 1,5 1,7 61,6 67,5 18,6 10,8 France 14,6 17,9 12,2 15,3 9,7 9,7 63,5 57,1 Germany 13,4 15,1 1,4.. 4, ,2 Greece 9,9.. 87,4.. 1,3.. 1,4.. Hungary 13,3 13,8 4,2 2,9 1,6 0,1 69,2 67,3 Iceland 49,7 47, ,8 0,6.... Ireland ,2.. 21, Italy

16 OECD Freshwater Abstraction by Major Source FRESHWATER ABSTRACTIONS BY MAJOR USE, Per cent Public water supply Irrigation Manufacturing industry no cooling Electrical cooling Country Australia 7,7 11,1 74,6 65,2 3,3 3,1 5,9 1,4 Austria 18,5 16,3 1,9 1,8 37, ,8 48 Belgium 9,3 12,5 0,2 0,6 4,8 5,2 66,8 64,4 Canada 12,3.. 9,1.. 6,1.. 62,1.. Czech Republic 36 36,5 1,1 1,2 22,1 19,5 30,5 41,9 Denmark ,8 27,7 9 6,6.. 0,6 Finland 15,9 17,4 1,5 1,7 61,6 67,5 18,6 10,8 France 14,6 17,9 12,2 15,3 9,7 9,7 63,5 57, Germany 13,4 15,1 1,4.. 4, ,2 Greece 9,9.. 87,4.. 1,3.. 1,4.. Hungary 13,3 13,8 4,2 2,9 1,6 0,1 69,2 67,3 Iceland 49,7 47, ,8 0,6.... Ireland ,2.. 21, Italy

17 OECD Freshwater Abstraction by Major Source FRESHWATER ABSTRACTIONS BY MAJOR USE, Per cent Public water supply Irrigation Manufacturing industry no cooling Electrical cooling Country Australia 7,7 11,1 74,6 65,2 3,3 3,1 5,9 1,4 Austria 18,5 16,3 1,9 1,8 37, ,8 48 Belgium 9,3 12,5 0,2 0,6 4,8 5,2 66,8 64,4 Canada 12,3.. 9,1.. 6,1.. 62,1.. Czech Republic 36 36,5 1,1 1,2 22,1 19,5 30,5 41,9 Denmark ,8 27,7 9 6,6.. 0,6 Finland 15,9 17,4 1,5 1,7 61,6 67,5 18,6 10,8 France 14,6 17,9 12,2 15,3 9,7 9,7 63,5 57, Germany 13,4 15,1 1,4.. 4, ,2 Greece 9,9.. 87,4.. 1,3.. 1,4.. Hungary 13,3 13,8 4,2 2,9 1,6 0,1 69,2 67,3 Iceland 49,7 47, ,8 0,6.... Ireland ,2.. 21, Italy

18 Data til EEA GEUS er Nationalt Reference Center (NRC) på grundvandskvalitet og vandbalance EEA anmoder via Requests årligt om: "Groundwater quality (EWN-3) "State & Quantity of Water Resources (EWN-4)" Afrapportering af grundvandskemi koordineres med den nationale grundvandsovervågning. EEA bruger data til:

19 Rapporter fra EEA Kilde: EEA

20 Problemer med afrapportering til EEA Grundvandskemi: skal referere til grundvandsforekomster når der afrapporteres Der mangler et dansk koordinationsforum Vandressourcer: Vi kan kun levere en mindre del af det EEA beder om Vi ved f.eks. ikke hvad det oppumpede vand anvendes til vi kan kun gætte ud af anlægsformålet Der er ingen officiel Dansk holdning til hvordan vi aggregerer forskellige anlægstyper Turisterhvervet ved vi slet ingen ting om!

21 Drikkevandsdata BLSt leverer drikkevandskemi til EUkommisionen (drikkevandsdirektivet) Hvert tredje år GEUS leverer udtræk og rådgiver Boringskontrol, pesticider, sporstoffer og organiske mikroforureninger begrænset, normal og udvidet kontrol, omprøver EU-kommisionen vurderer om Danmark overholder drikkevandsdirektivet

22 Management of Water Resources across Europe European Environment Agency Report X/2009-DRAFT EEA Project Manager: Robert Collins Figure 5.6 The Impact of pricing upon household water use in Denmark.Figure 5.7 The Impact of pricing upon domestic water use in Germany Household water use (l/capita/day) Price Dkr/m3 l/cap/day Euro/m Household water use Price l/cap/day Euro/m3

23 Samme kilde, saltvandsindtrængen

24 Brug af overvågnings data i EU Her nitratdirektiv rapport

25 Visioner og fremtidige behov for datastrømme og dataanvendelse på national skala Samarbejde alle grundvandsaktører ikke mindst punktkilder og diffus påvirkning Evaluering af om de indberettede data kan anvendes til at give svar på nationale og internationale spørgsmål vi får: Hvor mange vandværksboringer er lukket over tid? og hvorfor? Hvad bliver vandet brugt til? Dansk koordinationsforum (med møder!) omkring international afrapportering.