VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]"

Transkript

1 VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 41

2 3.1 VANDKVALITET I SØER Miljøtilstanden i danske søer er generelt forbedret siden 2 Vandets klarhed i søerne er forbedret, og næringsstofindholdet er faldet Mange søer er dog stadig præget af en for stor algemængde HVAD HANDLER DET OM? De biologiske forhold i de danske søer er styret af næringsstoftilførslen. Det begrænsende næringsstof er fosfor i de fleste søer, men i nogle søer er det kvælstof. Samfundets aktiviteter (fx fra spildevand og landbrug) fører til øgede mængder af næringsstoffer, der udledes til vandmiljøet. Tidligere kom tilførslen af fosfor til søerne især med spildevand fra rensningsanlæg, men i dag udgør den landbrugsbetingede tilførsel en stor del. Tilføres der for mange næringsstoffer til søerne, øges mængden af alger (eutrofiering), hvilket forringer vandets klarhed og betingelserne for planter og dyr Indhold af næringsstoffer i søer (indeks 1989=1) De danske søer udgør vigtige levesteder for en lang række arter, der lever både i og omkring søerne. Foto: Martin Søndergaard. Kvælstof (N) Fosfor (P) Klorofyl a HVAD ER STATUS? Siden 199 erne er der sket en markant ændring i næringsstofbelastningen af danske søer. Indholdet af fosfor og kvælstof er faldet med hhv. 4 % og 11 % fra 2 til 27. Da fosfor ofte er den begrænsende faktor for algerne, resulterer faldet i bedre sigtdybde (vandets klarhed øges) og forbedrede vilkår for undervandsvegetationen. Vegetationen giver en stabilisering af sedimentet og forbedrede iltforhold. På trods af en generel fremgang er mange danske søer stadig eutrofierede med uklart vand, høj algemængde og et deraf forarmet biologisk system. HVAD ER MÅLET? EUs Vandrammedirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning gennem miljømålsloven, har som mål, at søerne skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 215. Hvor mange af de danske søer, der vil kunne leve op til de fælles EU-krav, vil fremgå af de vandplaner, som de statslige Miljøcentre skal udarbejde i den kommende tid. Af planerne vil det også fremgå hvilken indsats, der er nødvendig for at nå målet om god økologisk tilstand. Regeringens aftale om Grøn Vækst fra 29 [1], som erstatter Vandmiljøplan III [2] fra 24, indeholder nye målsætnin ,5 2, 1,5 1,,5 Figur Udviklingen i koncentrationen af fosfor, kvælstof og klorofyl a (udtryk for algemængde) i 2 danske søer. Sigtdybde i søer (m) Figur Udviklingen i sigtdybde (mål for vandets gennemsigtighed) i 2 danske søer. DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

3 ger for landbrugets udledning af kvælstof og fosfor (se 1.2 Landbrugets miljøeffekt). Dette skal medvirke til, at Danmark kan opfylde målene i Vandrammedirektivet. LÆS MERE > 3.5 Case: Vandrammedirektivet > 6.4 Søer og vandløb > Kapitel 3.5 i Del A > Om danske søer: > DMU-rapport om søer: Undervandsplanter i søer (%) (m) Relativt plantedække (%) Relativt plantevolumen (%) Planternes dybdegrænse (m) Figur Undervandsplanternes relative bunddække, volumen og dybdegrænse i 12 intensivt undersøgte danske søer. REFERENCER [1] Regeringen 29: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 29. Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti. [2] VMP III: NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 43

4 3.2 VANDKVALITET I VANDLØB Miljøtilstanden i danske vandløb er generelt forbedret siden 2 Indholdet af kvælstof og fosfor i vandløbene er faldet En del vandløb har stadig en dårlig tilstand primært som følge af forarmede fysiske forhold Et typisk dansk vandløb. Foto: Jens Møller Andersen. HVAD HANDLER DET OM? De vigtigste miljøproblemer i danske vandløb er, at levestederne for planter og dyr er forringede som følge af vandløbsreguleringer, og at vandløb forurenes af spildevand. Dette har negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i vandløbene. Vandløbene transporterer næringsstoffer, som påvirker vandkvaliteten i de søer og fjorde, der ligger nedstrøms Miljøtilstanden i danske vandløb (%) Dårlig (1-2) Ringe (3) Moderat (4) God (5) Meget god (6-7) HVAD ER STATUS? 4 52 % af de danske vandløb havde i 27 en god eller meget god miljøtilstand mod 42 % i 2. Andelen af upåvirkede (ikke-forurenede) vandløb er også steget; fra 6 % i 2 til 11 % i 27. Baggrunden for den forbedrede tilstand skyldes en mere skånsom vandløbsvedligeholdelse, samt en bedre spildevandsrensning. Indholdet af kvælstof i vandløbene (undtaget de ikke-forurenede) er faldet fra omkring 1 mg/l i starten af 199 erne til 6 mg/l i dag. Tilsvarende er fosfor-indholdet faldet fra,2-,4 mg/l til,1 mg/l i samme periode. Målinger af pesticidindholdet i vandløb viser forekomst af en lang række pesticider. AMPA, BAM og glyphosat er de mest hyppigt forekommende stoffer og er fundet i mindst 7 % af alle vandprøver. HVAD ER MÅLET? EUs Vandrammedirektiv, som er implementeret i dansk lovgivning gennem miljømålsloven, har som mål, at vandløbene skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 215. Hvor mange af de danske vandløb, der vil kunne leve op til de fælles EU-krav, vil fremgå af de vandplaner, som de statslige Miljøcentre skal udarbejde i den kommende tid. Af planerne vil det også fremgå hvilken indsats, der er nødvendig for at nå målet om god økologisk tilstand. Regeringen lægger med sin aftale om Grøn Vækst [1] fra 29 op til at forbedre de fysiske forhold på udvalgte vandløbsstrækninger af 7.3 km Figur Udvikling i miljøtilstanden i danske vandløb på basis af målinger af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) på ca. 25 målestationer i en række små og store vandløb. Tallene i parentes referer til kategorierne i Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Kvælstof i vandløb (mg/l) Dyrket Dambrug Punktklider Natur Figur Koncentrationen af kvælstof i vandløb med forskellig påvirkningsdominans: hhv. dyrkede arealer (landbrug), punktkilder (industri), dambrug og upåvirkede vandløb (natur). DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

5 vandløb samt forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse frem mod 215. Samtidig indeholder Grøn Vækst, som erstatter Vandmiljøplan III [2] fra 24, nye målsætninger for landbrugets udledning af kvælstof og fosfor (se 1.2 Landbrugets miljøeffekt). Dette skal medvirke til, at Danmark kan opfylde målene i Vandrammedirektivet. LÆS MERE > 3.5 Case: Vandrammedirektivet > 6.4 Søer og vandløb > Kapitel 3.5 i Del A > Om danske vandløb: > DMU-rapport om vandløb: REFERENCER [1] Regeringen 29: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 29. Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti. [2] VMP III: Aminomethyl-phosphonsyre (AMPA) 2.6-dichlorbenzamid (BAM) Glyphosat Trichloreddikesyre (TCA) Dalapon MCPA 4-nitrophenol Diuron Mechlorprop 2.4-D Terbuthylazin DNOC Simazin Isoproturon Terbutylatrazin. hydroxy Desethyl-therbythylazin Bentazon Desipropylatrazin Atrazin Hydroxysimazin Hydroxyatrazin Desethyliso-propylatrazin Pesticider i vandløb (%) Figur Fundhyppighed af pesticider i 6 vandprøver (12 prøver fra hvert af 5 vandløb), der blev analyseret i 26. AMPA, BAM og glyphosat er de mest hyppigt forekommende stoffer. For alle undersøgte steder er pesticidindholdet dog lavere end kvalitetskravet for vandløbene.,7,6,5 Fosfor i vandløb (mg/l) Dyrket Dambrug Punktklider Natur,4,3,2, Figur Koncentrationen af fosfor i vandløb med forskellig påvirkningsdominans: hhv. dambrug, dyrkede arealer (landbrug), punktkilder (industri) og upåvirkede vandløb (natur). NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 45

6 3.3 GRUNDVANDETS KVALITET Fund af pesticider i grundvandet er steget markant siden 2 Grænseværdierne for pesticider og nitrat er overskredet i hhv. 14 % og 17 % af boringerne i grundvandsovervågningen Forurening med bl.a. pesticider og nitrat fører til lukning af 1-15 drikkevandsboringer om året Udtagning af prøver fra grundvandet. Foto: Århus Amt. HVAD HANDLER DET OM? Danskernes drikkevand kommer primært fra grundvandet i modsætning til de fleste andre lande, der bruger overfladevand. Grundvand bruges også til markvanding og i industrien. Grundvandets kvalitet påvirkes især af forurening med pesticider og nitrat fra landbruget. Desuden spiller udnyttelsesgraden samt hvilket lag af grundvandet, der udnyttes, en rolle. I EUs Vandrammedirektiv er målet, at grundvandet skal have en god kemisk tilstand inden 215, og samtidig må vandindvindingen ikke overstige grundvandsdannelsen. Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige,1 µg/l for enkeltstoffer, og indholdet af nitrat i drikkevand og grundvand må ikke overskride grænseværdien på 5 mg/l Pesticider i grundvandet (andel boringer i %) Mere end,1 μg/l,1-,1 μg/l Uden fund HVAD ER STATUS? Der blev i 27 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 37 % af de undersøgte overvågningsboringer [1]. Grænseværdien på,1 µg/l blev overskredet i ca. 14 % af boringerne, hvilket er en stigning i forhold til 199 erne, hvor der blev fundet overskridelser i under 5 % af boringerne. Omkring 17 % af overvågningsboringerne har et nitratindhold over grænseværdien på 5 mg/l. Da nitratforureningen stammer fra overfladen, er det også det øverste grundvand, som er mest påvirket af nitratforureningen. De højeste nitratindhold findes derfor i de øverste 1 meter af jordlagene med nitrat større end 1 mg/l i ca. 71 %, og nitrat over 5 mg/l i ca. 21 % af boringerne. Boringer med for højt indhold af pesticider eller nitrat lukkes normalt. Derfor er det kun i 1 % af de boringer, der bruges til drikkevand, at nitratindholdet er over 5 mg/l. Overskridelser med nitrat findes især i Jylland, mens overskridelser med pesticider konstateres i mange dele af landet. GEUS vurderer, at der siden midten af 199 erne er blevet lukket 1-15 drikkevandsboringer om året som følge af forurening med nitrat, pesticider eller andre typer forurening m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m 5-6 m 6-7 m 7-8 m 8-9 m 9-1 m >1 m Figur Fund af pesticider i grundvandsovervågningen. Figuren viser andel boringer i % med fund af pesticider over,1 µg/l, der er grænseværdien for pesticidindhold i drikke vand, andel boringer med fund i intervallet,1 til,1 µg/l og andel boringer uden fund. Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Nitrat i grundvandet (dybde under terræn) % 2% 4% 6% 8% 1% Mindre end 1 mg/l 1-25 mg/l 25-5 mg/l Mere end 5 mg/l Figur Fund af nitrat i grundvandsovervågningen i perioden , fordelt på dybde under terræn. Figuren viser andel boringer i % med fund af nitrat over 5 mg/l, der er EUs grænseværdi for nitrat i drikkevand, samt andel boringer med fund i intervallet 25 til 5 mg/l, 1 til 25 mg/l og under 1 mg/l. Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

7 HVAD ER MÅLET? Overvågningen af det danske grundvand viser, at grænseværdierne for pesticider og nitrat jævnligt overskrides. Det fører til lukning af drikkevandsboringer. Den nationale grundvandskortlægning, som udføres fra iflg. Miljømålsloven, skal medvirke til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der udføres en detaljeret grundvandskortlægning af de statslige miljøcentre, og kommunerne er ansvarlige for udarbejdelse af indsatsplaner med henblik på grundvandsbeskyttelse.regeringens aftale om Grøn Vækst fra 29 fokuserer også på en øget grundvandsbeskyttelse, bl.a. gennem etablering af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandværker [2]. Pesticider i vandforsyningsboringer Indhold i μg/l >1,1 1,1,1 <,1 LÆS MERE > 3.4 Vandforbrug > 3.5 Case: Vandrammedirektivet > Kapitel 3.5 i Del A > Grundvandsovervågning: Figur Fund af pesticider i aktive vandværksboringer. Boringer medtages såfremt der en eller fl ere gange er fundet pesticider i perioden Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Nitrat i vandforsyningsboringer Indhold i mg/l > <1 Figur Nitratindholdet i grundvandet i vandforsyningsboringer opdelt på fi re koncentrationsklasser. Data er fra perioden 23-27, og der kan være medtaget data fra indvindingsboringer, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning. Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). REFERENCER [1] GEUS 29: Grundvand. Status og udvikling [2] Regeringen 29: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 29. Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 47

8 3.4 VANDFORBRUG Danmarks samlede indvinding af grundvand har været stabil siden 2 Vandværkernes og industriens indvinding er faldende, mens markvandingen er steget med 4 % siden 2 Grundvandet udnyttes forskelligt i forskellige dele af landet, men udnyttelsen vurderes at være bæredygtig på landsplan HVAD HANDLER DET OM? Vand er en knap ressource, som skal forvaltes bæredygtigt. Danskernes drikkevand kommer primært fra grundvandet i modsætning til de fleste andre lande, der bruger overfladevand. Grundvand bruges også til markvanding og i industrien. I EUs Vandrammedirektiv er målet, at grundvandet skal have en god kemisk tilstand inden 215, og samtidig må vandindvindingen ikke overstige grundvandsdannelsen. HVAD ER STATUS? Danmarks indvinding af grundvand (mio. m 3 ) En iltningstrappe i et vandværk sørger for, at indholdet af ilt øges i det oppumpede grundvand inden det bruges som drikkevand. Foto: Århus Amt. Virksomheder med egen indvinding Landbrug og dambrug Almene vandværker Den samlede grundvandsindvinding i Danmark var 653 mio. m 3 i 26, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til årene før. I starten af 199 erne var indvindingen 8-9 mio. m 3 om året, og der er derfor sket et fald siden da [1]. I 26 udgjorde vandværkernes indvinding 6 % af den samlede indvinding, mens markvanding, gartneri og dambrug tegnede sig for 34 % og industri for de sidste 6 %. Vandværkernes og industriens indvinding er faldende, mens markvandingen er steget med mere end 4 % siden Figur Den årlige grundvandsindvinding i Danmark fordelt på almene vandværker, erhvervsvanding (landbrug og dambrug) og virksomheder med egen indvinding (større industrivirksomheder). Tal for er ikke medtaget, da der er usikkerhed omkring opgørelsen for disse år som følge af Kommunalreformen, der medførte en total omlægning af ansvaret for dataindberetninger. Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). 48 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

9 HVAD ER MÅLET? Grundvandet udnyttes forskelligt i forskellige dele af landet, men udnyttelsen vurderes at være bæredygtig på landsplan. GEUS har beregnet, at den samlede bæredygtige vandindvinding på landsplan er 1. mio. m 3 pr. år, hvilket overholdes. Den tidligere model (DK-modellen) for vandbalance og vandressourcer i Danmark er under opdatering og videreudvikling. Når denne er på plads, vil der kunne laves lokale og regionale vurderinger af den udnyttelige ressource i forhold til en bæredygtig oppumpning. I områder med stor grundvandsindvinding må det påregnes, at kommuner vil blive pålagt at formindske indvindingen lokalt i de kommende vandplaner, der skal udarbejdes af de statslige miljøcentre. LÆS MERE > 3.3 Grundvandets kvalitet > 3.5 Case: Vandrammedirektivet > Kapitel 3.5 i Del A > Grundvandsovervågning: REFERENCER [1] GEUS 29: Grundvand. Status og udvikling NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 49

10 3.5 CASE: VANDRAMMEDIREKTIVET EUs Vandrammedirektiv fastsætter en række bindende mål for kvaliteten af vandmiljøet. Det overordnede mål er, at alle søer, vandløb, kystvande og grundvandet skal have opnået mindst en god tilstand i 215. Strømmede vand. Foto: Jens Skriver. EUROPÆISK INDSATS FOR VANDMILJØET EUs Vandrammedirektiv blev vedtaget i 2 [1], og er udmøntet i dansk lovgivning, primært i Miljømålsloven fra 23. Formålet er at forbedre miljøtilstanden i vandområderne frem mod 215 og bidrage til en langsigtet beskyttelse af vandressourcen i EU. Der er dog mulighed for i særlige tilfælde at forlænge opfyldelsen af miljømålene to gange seks år, således at det endelige målår bliver 227. Med Vandrammedirektivet sker der et paradigmeskifte i det nationale vandmiljøarbejde, idet der bliver tale om retsligt bindende konkrete miljømål, som skal opfyldes inden 215. For overfladevand er målet god økologisk tilstand, hvorved fokus ændres fra næringsstoffer og vandkvalitet til vandmiljøets planter og dyr. For grundvand er målet god tilstand for såvel kemisk kvalitet som mængde. BASISANALYSE AF MILJØTLSTANDEN I VANDOMRÅDERNE Vandrammedirektivet har en 6-årig cyklus, hvor første trin er en basisanalyse, hvor man ud fra overvågningsdata vurderer hvilke vandområder, der er i risiko for ikke at opfylde målsætningen. Den første basisanalyse i Danmark blev gennemført i med baggrund i målsætningerne i de daværende amters regionplaner, idet de endelige EU-mål endnu ikke var blevet fastlagt. AFTALE OM GRØN VÆKST I Danmark skal opfyldelsen af Vandrammedirektivet bl.a. ske gennem målsætningerne i regeringens aftale om Grøn Vækst fra 29 [3]. Grøn Vækst erstatter Vandmiljøplan III fra 24 og har som mål, at landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet reduceres med 19. tons frem mod 215, og udledningen af fosfor til vandløb og søer reduceres med 21 tons. Hertil kommer en indsats for forbedrede fysiske forhold i vandløbene, samt forbedret rensning af regnvand samt spildevand især fra ejendomme i det åbne land. De statslige miljøcentre offentliggør i den kommende tid nye natur- og vandplaner, der skal bidrage til, at målene i Grøn Vækst og Vandrammedirektivet kan opfyldes. LÆS MERE > Vandrammedirektivet: > Vandplaner i Danmark: > Aftale om Grøn Vækst: Den danske analyse viste, at mange søer, vandløb, kystvande og grundvandsressourcer er i risiko for ikke at kunne opfylde direktivets krav om god tilstand [2]. Resultaterne i analysen skal dog tages med forbehold, da metodegrundlaget ikke var endeligt fastlagt og der var store variationer mellem de tidligere amters opgørelsesmetoder. Basisanalysen skal gentages hvert sjette år. 5 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET NATUR & MILJØ 29

11 Tidsplan Vigtigste målsætning December 23 Gennemførelse af direktivet i national lovgivning Afgrænsning af vanddistrikter Udpegning af vanddistrikternes ansvarlige myndigheder December 24 Analyse af vanddistrikternes karakteristika Vurdering af menneskelige aktiviteters indflydelse på overfladevandets og grundvandets tilstand Økonomisk analyse af vandanvendelsen December 26 Overvågningsprogrammer for overfladevand, grundvand og beskyttede områder gøres operationelle Offentliggørelse af tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af vandplan December 27 Offentliggørelse af oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver December 28 Offentlig høring over udkast til vandplaner December 29 Færdiggørelse af indsatsprogrammer Offentliggørelse af vandplaner December 21 Offentliggørelse af kommunale vandhandleplaner December 212 Indsatsprogrammer operationelle Statusrapport om gennemførelse af indsatsprogram Regulering af udledninger til vandområderne under anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde December 215 Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand Opfyldelse af miljømål for beskyttede områder Offentliggørelse af anden generation af vandplaner December 227 Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2 6 års fristforlængelse Figur Oversigt over tidsplan for gennemførelse af EUs Vandrammedirektiv. Kilde: By- og Landskabsstyrelsen. REFERENCER [1] Fakta om EUs Vandrammedirektiv. [2] Miljøministeriet 26: Danmarks rapportering af basisanalysens del I og del II. [3] Regeringen 29: Aftale om Grøn Vækst af 16. juni 29. Regeringen (Venstre og De Konservative) og Dansk Folkeparti. NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS UNIVERSITET 51

12 Miljøtilstanden i danske søer og vandløb er blevet forbedret siden 199 erne. Mange søer og vandløb har dog stadig en dårlig tilstand. Grundvandsressourcen udnyttes bæredygtigt på landsplan, men lokalt er der problemer med overudnyttelse og forurening med pesticider og nitrat. Fald i belastningen med næringsstoffer fra landbrug og spildevand og en mere skånsom pleje af vandløb er blandt årsagerne til, at det danske vandmiljø er i bedring. 52 % af de danske vandløb havde i 27 en god eller meget god vandløbskvalitet mod 42 % i 2. I søerne er vandets klarhed øget, og bundvegetationen har fået bedre vilkår. På trods af forbedringerne er mange søer stadig i dårlig tilstand med uklart vand og høj algemængde, mens en del vandløb fortsat lider under forarmede fysiske forhold. Det danske grundvand er under pres. Fund af pesticider i grundvandet er steget markant, og 1-15 drikkevandsboringer lukkes om året pga. forurening med bl.a. pesticider og nitrat. Det samlede forbrug af grundvand har været stabilt siden 2. Vandværkernes og industriens forbrug er faldende, mens markvandingen er steget med 4 % siden 2. Udnyttelsen vurderes at være bæredygtig på landsplan. EUs Vandrammedirektiv har som overordnet mål, at vandmiljøet skal opnå en god økologisk tilstand senest i 215. Aftalen om Grøn Vækst fra 29 skal medvirke til, at belastningen af vandmiljøet mindskes. I den kommende tid offentliggør de statslige miljøcentre nye natur- og vandplaner, der skal bidrage til, at miljømålene kan opfyldes.

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv. Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning

Læs mere

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S). Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Biologiske vandløbsundersøgelser

Biologiske vandløbsundersøgelser Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

VAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005

VAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 23 Offentligt N O T A T til FMPU MILJØSTYRELSEN VAND J.nr. M 2034-0173 kdl Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Hovedkonklusionen i Vandmiljø

Læs mere

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO

Læs mere

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation

Læs mere

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast 3. Vand Dette dokument indeholder 3.1 Indledning; 3.2 Tilførsler til vand; 3.3 Vandressourcer; 3.4 Miljøtilstanden i vandløb; 3.5 Miljøtilstanden i søer; 3.6 Kystnære og marine områder & 3.7 Målsætninger

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon

Læs mere

Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes

Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes Notat Vand J.nr. M 2034-0020 Ref. TN Den 5. juli 2006 Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes tilstand 1. Indledning Vandrammedirektivet fastlægger i artikel 5, at der for hvert vandområdedistrikt

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere 7 vandværker 49 kildepladser i drift Ca. 500 indvindingsboringer i drift Ca. 270 boringer indgår i boringskontrollen

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Ferskvandsrecipienter

Ferskvandsrecipienter Ferskvandsrecipienter Regnvandsbetingede udledninger hvordan regner vi den ud? EVA-temadag Nyborg, 24. september 2015 Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. Århus Universitet, Ingeniørhøjskolen Tlf.

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse II

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere