BÆREDYGTIGHEDSPROFIL - med udgangspunkt i stedet

Transkript

1 BÆREDYGTIGHEDSPROFIL - med udgangspunkt i stedet Et redskab til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer.

2 GRUPPE OM STEDSANALYSEN -hvad, hvornår, hvorfor, hvordan? Stedsanalysen er et hjælpeværktøj i arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Udgangspunktet er det brede bæredygtighedsbegreb, og målet er en kvalificeret dialog om, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Bred bæredygtighed Stedsanalysens udgangspunkt er det brede bæredygtighedsbegreb som det er defineret med blomsten. Det vil sige at en bæredygtig udvikling af et byområde er en udvikling der baserer sig på en bevidst afvejning af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn samt hensynet til naturen og lokale værdier. Denne brede tilgang til bæredygtighed i planlægning og byggeri blev introduceret med Planstrategi 2011 og understøtter ligeledes tankerne i den kommende bæredygtighedsstrategi Bæredygtighed handler grundlæggende om sund fornuft - alt er ikke lige vigtigt alle steder. Stedsanalysen er et værktøj, som har til formål at hjælpe med at pege på hvad der er vigtigt hvilke steder... Om stedsanalysen... Bæredygtig udvikling kræver initiativer på mange forskellige niveauer på een gang. Derfor er også stedsananlysen niveaudelt: 1. Helikopterperspektivet: Analysen sætter først fokus på de overordnede politikker, strukturer og sammenhænge, som har indflydelse på muligheden for at skabe et bæredygtigt byområde - herunder fx kommuneplan, bæredygtighedsstrategi og klimastrategi. Formålet er at sikre at omdannelsen af det konkrete område også medvirker til at fremme Aalborg Kommunes samlede bæredygtighed. strategi Fordebat Opstart, forundersøgelser, idéer... Program/mål, supplerende analyser, planforslag BYRÅD STYREGRUPPE Projektejer FØLGE- Projektleder EKSTERN PROJEKTGRUPPE INTERN PROJEKTGRUPPE Identificere interessenter - organisering BÆREDYGTIGHEDSPROFIL - med udgangspunkt i stedet Debatgrundlag offentliggøres inkl. væsentlige bæredygtighedshensyn. Et redskab til at analysere og prioritere de mange forskelligrettede bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer. Analyse og vurdering af bæredygtighedshensyn ud fra stedet. Dialog med interessenter med henblik på at fastlægge en bæredygtighedsprofil og stedsspecifikke mål.

3 Befolkningssammensætning Omfang og niveau af bevaring (alder, etnicitet, økonomi mv...) Arkitektonisk kvalitet Boligtyper (størrelse, ejerformer...) Overensstemmelse med vision Funktionssammensætning (boliger, Identitet (evt. interviewundersøgelse) erhverv, service, butikker...) Hvem bruger byens rum og hvordan? Differentierede tilbud i byrum for alle (evt. bylivsanalyse) målgrupper? Er det blevet et kvalitetsfyldt sted mht. Mulighed for uorganiseret fysisk arkitektur, tilbud, funktionalitet...? aktivitet? Diversitet (variation i arkitektur og Handicaptilgængelighed funktioner Fordeling mellem offentlige, semioffentlige og private rum mv... Sammenhængende stisystemer mv... Biofaktor Energiramme for nye bygninger Omfang og kvalitet af friarealer Elforbrug pr. beboer/m2 kontorerhverv LAR løsninger Infrastruktur (for cykler, gående og Sammenhængende grøn struktur kollektiv trafik) Afstand til naturområder Biltrafikkens andel af transportarbejdet Befæstelsesgrad Antal parkeringspladser Biodiversitet Lokal genbrug af materialer Plejeplan Tørrepladser til tøjvask mv... Sikring ifht. klimaforandringer Mulighed for kildesortering af affald Affaldsmængder pr. beboer Overholdelse af støjkrav mv... Er planens kvalitetsniveau realiseret? Hvordan er planen modtaget af markedet? Er der udarbejdet en implementeringsplan? Anlægsomkostninger Realistisk drift over tid? (Økonomi, organisation) Differentieret funktionssammensætning Aktive stueetager Udvikling i antal og art af arbejdspladser i området? Langtidsholdbare løsninger? Holdbare materialer? mv Bydelsperspektivet: Her sætter analysen fokus på det lokalområde eller den bydel som området er en del af. Formålet er at afdække hensyn og vinkler som har betydning for at bydelen som en helhed bliver bæredygtig. 3. Stedsperspektivet: Her zoomer analysen tæt ind på området/stedet. Formålet er at identificere væsentlige bæredygtighedsperspektiver i det nære, på grundstykket, ifht. byplan og arkitektur, på bygnings- og byrumniveau. På hvert niveau vurderes hvilke af blomstens temaer der er væsentlige og mindre væsentlige, samt hvorfor og hvordan. På dette grundlag tegnes en samlet bæredygtighedsprofil for området - illustreret med en justering af kronbladenes størrelse. plan Offentlig høring Resultatet af stedsanalysen er således dels en skæv blomst - dels en række stedsspecifikke bæredygtighedsmål. Målene folder bæredygtighedsprofilen ud og skaber brugbare og konkrete pejlemærker for arbejdet med bæredygtighed i planer, byggerier og anlæg. Det kan også være en overvejelse værd at drøfte egentlige indikatorer for de prioriterede bæredygtighedsmål, Indikatorer kan gøre det mere håndterbart at vurdere om man rent faktisk når de mål man prioriterer for et projekt. Udarbejdelse af endelig plan En del af en proces... Som illustreret med tidslinien nedenfor tænkes arbejdet med bæredygtighedsprofilen som en integreret del af den samlede byudviklingsproces. Første skridt er selve analysen som beskrevet i dette papir. Analysen er et væsentligt element i forarbejdet til både fordebat - dvs. den brede dialog med borgerne- og den mere snævre dialog med eksterne og interne interessenter om hvad der er vigtigt og mindre vigtigt i områdets udvikling. Beslutningen om hvilken bæredygtighedsprofil et planforslag skal baseres på bør træffes så tidligt som muligt og i tæt dialog med interessenterne af hensyn til planens realiserbarhed. Overvej også om TMU/byråd skal inddrages i de indledende drøftelser. En eventuel beslutning om certificering af projektet indgår i dialogen. I forbindelse med konkrete byggeprojekter konkretiseres bæredygtighedsprofilen gennem en dialog om konkrete tiltag der understøtter denne. Slutteligt tænkes bæredygtighedsprofilen at spille en rolle i evalueringen af gennemførte delprojekter: Gjorde vi faktisk det, vi sagde vi ville gøre? projekt Realisering INDIKATORER - en håndfuld eksempler... Når man skal evaluere på bæredygtighedsprofilen kan det være nyttigt at have fastlagt indikatorer for de prioriterede bæredygtighedsmål. Det kan gøre det lettere at vurdere om vi faktisk gjorde det, vi sagde vi ville gøre... Natur Social Lokale værdier Økonomi Miljø Planforslag og evt. kvalitetsprogram formidler konkrete bæredygtighedsmål og -virkemidler Konkretisering af bæredygtighedsmål og virkemidler i dialogen om konkrete projekter Evaluering af gennemførte byggerier og anlæg på grundlag af bæredygtighedsprofil

4 HELIKOPTERPERSPEKTIVET -strukturer og sammenhænge Analysen sætter først fokus på de overordnede forhold som har indflydelse på muligheden for at skabe et bæredygtigt byområde. Formålet er sikre at omdannelsen af det konkrete område også medvirker til at fremme Aalborg Kommunes samlede bæredygtighed. Social Hvilken rolle spille området i byens liv? Storbyliv, kulturliv, handel, fritidsliv, lokale mødesteder, hverdagsliv... Er der særlige demografiske eller socialstatisktiske karaktertræk ved området når man sammenligner med kommunen som helhed? Ghettoproblematik? Hvordan er områdets boligsammensætning, ejerformer mv. sammenholdt med kommunen som helhed? Natur Hvilken rolle spiller området i byens grønne struktur? Hvilke overordnede landskabstræk har betydning for området? Ådal, fjord, bakker, flade... Kan eventurelle fremtidige vandstandsstigninger få betydning områdets muligheder? Økonomi Hvilken rolle spiller området i forhold til vækstaksen? Hvilke overordnede erhvervsstrukturer og -tendenser spiller en rolle ifht. områdets udvikling? Kan området understøtte Aalborgs udvikling som videnby? Er der overordnede økonomiske vilkår eller drivkræfter der kan få betydning for områdets udvikling? Markedsvilkår for forskellige boligtyper og erhvervsfunktioner, kvote til støttet byggeri... Overvej samarbejde med: Øvrige forvaltningsgrene, Øvrige forvaltninger, region, stat...

5 Idéer til metode Studie af planer og strategier (kommuneplan, bæredygtighedsstrategi, klimastrategi, forsyningsplaner, kultur- og fritidspolitik, børne- og ungepolitik, seniorpolitik, landdistrikspolitik, sundhedspolitik, erhvervsplan mv.) Kortstudier (topografi, historiske kort, kommuneatlas mv...) Indhentning af statistiske data Lokale værdier Spiller området en rolle ifht. værdifulde overdnede landskabstræk, bystruktur, byarkitektoniske træk, kulturarv? Spiller området en rolle ifht. historiefortællingen/branding af Aalborg? Ifht. kulturlivet? Hvilken identitet og bevidsthed om området findes i byen idag...? Overordnede arkitektoniske/byplanmæsige visioner eller strategier af betydning for området? Eksperimenter, kunst, mental byomdannelse... Miljø Hvilke forsyningsstrukturer har betydning for området og hvordan? Fjernvarme, kloakering, affaldssortering... Områdets beliggenhed set ifht. udnyttelse af vand, vind og/eller solenergi... Hvordan er området knyttet op på byens infrastruktur? Vejnet, stisystem, kollektiv trafik, parkeringsnorm... Mulighed for transportoptimeret lokalisering? Overordnede miljøforhold af betydning for området? Flystøj, biltrafikstøj, konsekvenszoner omkring erhverv... Sammenfatning Er der overordnede politikker, strukturer, sammenhænge, faktorer eller vilkår der indikerer at henholdsvis natur, sociale forhold, økonomi, miljø eller lokale værdier er et væsentligt bæredygtighedstema for området? Hvilke konkrete mål er vigtige for området - set i helikopterperspektiv?

6 BYDELSPERSPEKTIVET - lokale helheder Her sætter analysen fokus på det lokalområde eller den bydel som området er en del af. Formålet er at afdække hensyn og vinkler, som har betydning for at bydelen som en helhed bliver bæredygtig. Social Er der og skal der være plads til alle livsformer? Hvilke fremtidige brugere/ målgrupper kunne få positiv betydning for bydelens liv? Er der funktioner/boligtyper/ejerformer som mangler i bydelen idag? Giver de lokale stistrukturer, rekreative områder, legepladser mv. mulighed for fysisk udfoldelse? Natur Mulighed for fremme af spredningskorridorer? Mulighed og behov for at forbedre de rekreative muligheder og den grønne karakter i bydelen? Er bydelen overeller underforsynet med grønne, rekreative kvaliteter idag? Særlige klimatiske forhold. Vind, høj grundvandsstand, oversvømmelsesrisiko, jordbundsforhold Kan området hjælpe med at løfte eksisterende sociale problemområder? Økonomi Mulighed for lokal medfinansiering/ medspil til byomdannelsen? Hvilke lokale kræfter/private aktører har økonomiske interesser på spil? Identificere drivkræfter, alliancepartnere... Kan offentlige investeringer i området medvirke til at løfte den private investeringslyst i bydelen generelt? Mulighed for synergi med udvikling i naboområder? Overvej samarbejde med: Øvrige forvaltningsgrene, Øvrige forvaltninger, Sociale netværkskoordinatorer Ejere Naboer Lokale foreninger/netværk

7 Lokale værdier Hvilken rolle spiller området ifht. værdifulde lokale landskabstræk, byprofil, bystrukturer, byarkitektoniske træk, bebyggelsesmønstre/-typologier, vigtige steder, fixpunkter, overgange, kulturarv i bydelen? Fokus på bevaring og/eller arkitektonisk nytænkning...? Idéer til metode Hvad siger kommuneplanens by-/ bydelsbeskrivelse? Interessentanalyse Mapping af ressourcer, drivkræfter... Borgerinddragelse Interview af lokale nøglepersoner Registrering i marken (bystruktur, funktioner, byarkitektur, skala, landskab mv.) Bylivsregistrering - bydelen (hvem er brugerne? Hvordan bruger de? Barrierer for byliv mv.) Behovs-/kundeanalyse Bydelens kulturelle DNA - hvad karakteriserer livet i bydelen? De lokale historier. Hvad skaber identitet? Hvorfor vælger man at bo her? Behov for at fastholde eller udfordre bydelens liv? Er der potentielle medspillere blandt lokale aktører/netværk i bylivet/kulturlivet/foreningslivet? Miljø Mulighed for samlokalisering og optimering af lokal infrastruktur for gående/ cyklister? Skabe tilgængelighed til hverdagslivets behov... Muligheder for fortætning og på hvilket niveau? Sammenhæng med bydelens skala iøvrigt, midtby, forstad eller landsby... Mulighed for at begrænse antallet af parkeringspladser? Mulighed for udflytning af miljøbelastende virksomheder? Mulighed for trafikomlægnininger, hastighedsdæmpning...? Sammenfatning Er der lokale helheder, faktorer eller vilkår, der indikerer, at henholdsvis natur, sociale forhold, økonomi, miljø eller lokale værdier er et væsentligt bæredygtighedstema for området? Hvilke konkrete mål er vigtige for området - set i bydelsperspektiv?

8 STEDSPERSPEKTIVET - områdets fysik og liv Her zoomer analysen tæt ind på området/stedet. Formålet er at identificere væsentlige bæredygtighedsperspektiver i det nære, på grundstykket, ifht. byplan og arkitektur, på bygnings- og byrumniveau. LAV BIOFAKTOR HØJ Social Dit, mit, vores eller deres? Fordelingen mellem det offentlige, det semiprivate og det private rum... Basis for fællesskaber? Byrumsdesign. Hvem er målgrupper for områdets byliv?turister, Aalborgensere, naboer, beboere... Hvordan kan der skabes menneskevenlige byrum? Skala, læ, ly, møblering, materialer, tryghed, belysning transperans, shared space... Natur Områdets biofaktor. Hvad hvor og hvor meget? Grøn bund eller befæstede arealer? LAR-løsninger, grønne tage, facadebeplantning... Særlige naturtyper eller stedstypiske plantearter? Beskyttet natur? Bevaringsværdige træer? Karakteristiske beplantningsprincipper, målrettede plejeplaner... Benyttelse eller beskyttelse? Kan naturen gives plads ved at lade stå til - evt. i en overgangsperiode? Skal der stilles kvantitets- og/eller kvalitetskrav til rekreative arealer? Hvem er målgruppen og hvordan kan de nås? Overvej samarbejde med: Øvrige forvaltningsgrene, Øvrige forvaltninger, Ejere Brugere Rådgivere Økonomi Optimerede byggemetoder. Masseproduktion/elementbyggeri og/eller unikt håndværk som et bevidst økonomisk tilvalg af kvalitet/oplevelser... Hvordan kan velfungerende videnbymiljøer fremmes? Funktionsintegration, mødesteder, aktive stueetager, det 4. stadsrum... Hvad er ejernes og de fremtidige brugeres interesser? Indtænke driftsøkonomi og -sikkerhed i valg af løsninger + organisering... Hvordan kan områdets herlighedsværdi, vision, særlige muligheder brandes?

9 Lokale værdier Hvordan opleves stedet? Særlig skønhed, kvalitet, stemning... Arkitektonisk koncept. Hvilken drøm om det gode liv ønskes formidlet i arkitekturen? Bevaringsværdier og strategi for bevaring. Museal bevaring? Genbrug af bygningsdele? Om- og tilbygning/ tilpasning til moderne behov? Idéer til metode Volumenstudier (solorientering, skyggeforhold, vind, byrumsskala...) SAVE-registrering Analyse af biofaktor Registrering af stedstypisk vegetation, jordbundsforhold ol. Arkitektonisk registrering (formsprog, detaljer, materialer, farver, stemning...) Bylivsregistrering - stedet (hvem er brugerne? Hvordan bruger de? Potentialer og barrierer mv.) Borgerinddragelse Bebyggelses- og byrumsskala. Former, materialer, farver, detaljeringsgrader... Vigtige steder, bygninger og karakteristiske detaljer? Visuelle forbindelser, kig... Overskudslandskaber med potentialer for nye former for byliv? Midlertidige initiativer, events... Miljø Hvordan kan bebyggelsens solorientering, indpasning i terræn, beskyttelse mod vind, skyggeforhold optimeres? Erhverv eller bolig? Energioptimeret bygningsdesign ifht. funktionernes behov... Synliggørelse af forbrug Lokalisering af funktioner ud fra miljøforhold. Miljøfølsomme anvendelser og støj... Er der mulighed for at genbruge bygninger, råvarer og overskudsjord i området? Mulighed for at optimere trafiksikre og oplevelsesrige cykel- og ganglinier? Cykelparkering Sammenfatning Er der forhold vedr. stedets fysik og liv, der indikerer at henholdsvis natur, sociale forhold, økonomi, miljø eller lokale værdier er et væsentligt bæredygtighedstema for området? Hvilke konkrete mål er vigtige for området - når vi zoomer ind på stedet?

10 INDIKATORER - en håndfuld eksempler... Når man skal evaluere på bæredygtighedsprofilen kan det være nyttigt at have fastlagt indikatorer for de prioriterede bæredygtighedsmål. Det kan gøre det lettere at vurdere, om vi faktisk gjorde det, vi sagde vi ville gøre... Social Befolkningssammensætning (alder, etnicitet, økonomi mv...) Boligtyper (størrelse, ejerformer...) Funktionssammensætning (boliger, erhverv, service, butikker...) Differentierede tilbud i byrum for alle målgrupper? Mulighed for uorganiseret fysisk aktivitet? Handicaptilgængelighed Fordeling mellem offentlige, semioffentlige og private rum Sammenhængende stisystemer mv... Natur Biofaktor Omfang og kvalitet af grønne friarealer LAR løsninger Sammenhængende grøn struktur Afstand til naturområder Befæstelsesgrad Biodiversitet Plejeplan mv... Lokale værdier Omfang og niveau af bevaring Arkitektonisk kvalitet Overensstemmelse med vision Identitet (evt. interviewundersøgelse) Hvem bruger byens rum og hvordan? (evt. bylivsanalyse) Er det blevet et kvalitetsfyldt sted mht. arkitektur, tilbud, funktionalitet...? Diversitet (variation i arkitektur og funktioner mv... Miljø Energiramme for nye bygninger Elforbrug pr. beboer/m2 kontorerhverv Infrastruktur (for cykler, gående og kollektiv trafik) Biltrafikkens andel af transportarbejdet Antal parkeringspladser Lokal genbrug af materialer Tørrepladser til tøjvask Sikring ifht. klimaforandringer Mulighed for kildesortering af affald Affaldsmængder pr. beboer Overholdelse af støjkrav mv... Økonomi Er planens kvalitetsniveau realiseret? Hvordan er planen modtaget af markedet? Er der udarbejdet en implementeringsplan? Anlægsomkostninger Realistisk drift over tid? (Økonomi, organisation) Differentieret funktionssammensætning Aktive stueetager Udvikling i antal og art af arbejdspladser i området? Langtidsholdbare løsninger? Holdbare materialer? mv...