DET BREDE BÆREDYGTIGHEDSBEGREB. Plan & Byg

Transkript

1 DET BREDE BÆREDYGTIGHEDSBEGREB Plan & Byg

2 Plan & Byg s brede bæredygtighedsbegreb skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Bæredygtighedsstrategien fokuserer først og fremmest på miljø, energi og ressourcer. Det brede bæredygtighedsbegreb er nødvendigt i den mangesidede prioritering der hører med i Plan & Byg s arbejde, under mottoet: Vi skaber rammer for liv Læs mere om kommunens bæredygtighedsarbejde på hjemmesiden: 2

3 Om at bygge levende, attraktive og miljørigtige lokalsamfund Udviklingen af et bæredygtigt samfund handler både om at passe på miljøet, klimaet og naturen, om at bygge byer for mennesker og om at få det bedste ud af den aktuelle økonomiske virkelighed. Udgangspunktet er derfor en bred tilgang til bæredygtighed hvor hensynet til miljø, økonomi, natur, sociale forhold og lokale værdier afvejes ud fra en helhedsvurdering. Planloven og byggeloven støtter op om denne brede tilgang. I alle projekter og på alle niveauer fra planstrategi, over kommuneplan og lokalplan til byggesagsbehandling og støttesagsbehandling - skal vi forholde os til den samlede palette. Dette nødvendiggør en prioritering og afvejning af både mål og virkemidler fra gang til gang. Dette dokument rummer et bud på hvordan vi bedst kan arbejde med at fremme den brede bæredygtighed på henholdsvis kommuneplan- og lokalplanniveau - gennem bygge- og støttesagsbehandling og gennem dialog/forhandling med eksterne interessenter. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt februar

4 Hvad er bæredygtighed? Bæredygtighedsblomsten Det brede bæredygtighedsbegreb kan illustreres med en blomst, hvor blomstens kronblade repræsenterer de overordnede bæredygtighedstemaer natur, økonomi, miljø, lokale værdier samt det sociale. Til hvert tema knytter sig konkrete mål og virkemidler - i dette hæfte er udvalgt tre af de vigtigste for hvert tema, men der kan være andre. Det globale og individet Global opvarmning modvirkes bedst på globalt plan, men det enkelte individs handlinger og valg er i sidste ende afgørende. Sundhedsfremme har fx et meget lokalt og individorienteret sigte, men handler jo i sidste instans også om menneskehedens ve og vel... Eksemplerne illustrerer at en bæredygtig udvikling kræver initiativer på mange forskellige niveauer på een gang. Forståelsen for sammenhængen fra den overordnede globale strategi til den enkelte borgers ansvar for egne handlinger er af største vigtighed for at udvikle løsninger der virker i praksis. Det er afgørende, at de opsatte løsningsmodeller og virkemidler ikke fremsættes som fastlåste krav - men snarere har en karakter, så der gives rum til at forfølge målene på forskellig vis på alle niveauer. Globalt Kommuneplan Mål Virkemidler Lokalplan Mål Virkemidler Byggesager Mål Virkemidler Dialog Mål Virkem Danmark Region Nordjylland Aalborg Kommune By / Bydel Rammeområder Område (matrikel/lokalplan) Bygninger/udearealer Aktiviteterne i bygningerne Spændvidden i planredskaberne, fra globalt til lokalt niveau 4

5 Social bæredygtighed handler om byens sammenhængskraft, og sætter menneskets sundhed og velvære i centrum. De lokale værdier er kultur, arkitektur og landskabstræk, der opleves som værdiskabende for livet i vores by. Det særlige ved et sted. Plads til alle Det gode liv Sundhed Identitet Udvikle arkitektur Sikre kulturarv Rekreation Biodiversitet Klimatilpasning Bæredygtig transport Ressource- og energioptimering Bedre lokalmiljø Sikre livsgrundlag Mest miljø for pengene Langtidsholdbarhed Blomstens natur-blad handler om at skabe rammerne for et rigt dyre- og planteliv. Naturen har betydning for byens mikroklima og for muligheden for at slappe af i grønne omgivelser. Miljømæssig bæredygtighed handler om at bygge tæt de rigtige steder, om energirigtigt byggeri, affald og transport. Blomstens økonomi-blad retter fokus på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Det handler også om at vælge løsninger der holder i længden og som er økonomisk realiserbare. 5

6 Bæredygtighed - fra mål til midler Prioritering Det er umuligt at løse alle bæredygtighedshensyn lige godt i alle planer og byggeprojekter. Derfor må der ofte prioriteres mellem de mange hensyn, der også kan pege i vidt forskellig retning. Prioriteringen må ske med udgangspunkt i de særlige problemer og muligheder et konkret sted rummer. Planlægning handler om bevidste til- og fravalg. Også i forhold til bæredygtighed. Blomsten giver mulighed for på en enkel og let forståelig måde at formidle vægtningen i de afvejninger, der er foretaget, gennem justering af blomstens kronblade. En tidlig involvering i projektet giver mulighed for kommunen - i dialog med aktører og interessenter - at optimere projektet i forhold til de ønskede bæredugtighedsmål. 6 Et eksempel på hvordan afvejningen af bæredygtighedshensyn kan illustreres på Eternitten.

7 Hvem prioriterer - hvornår? Vægtningen af de mange hensyn og dermed afklaringen af planens/sagens bæredygtighedsprofil sker naturligt i startfasen gennem analyser og dialog mellem sagens parter. I Teknik- og Miljøforvaltningen er typisk både Miljø, Trafik & Veje, Park & Natur og Plan & Byg involveret i afklaringen - fx via en eventuel projektgruppe. Afhængig af sagens karakter og kompleksitet kan det også være relevant at involvere andre forvaltninger - fx Forsyningsvirksomhederne, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Kultur og Fritidsafdelingen, Familie og Beskæftigelse, Erhvervsafdelingen m.fl. Gennem forhandling med eventuelle eksterne interessenter sker der i lokalplanprocessen og dialogen om en byggesag en realitetsbehandling af de faktiske muligheder for at gennemføre de prioriterede bæredygtighedstiltag. Kommuneplan Lokalplan Kommuneplanen tegner de store linier, perspektiver og vigtige sammenhænge. Lokalplanen sikrer lokale helheder med udgangspunkt i det særlige ved stedet. Læs mere s. 8 Læs mere s. 10 Byggesag Dialog I bygge/støttesagsbehandlingen kan der stilles specifikke krav til konkrete projekter. Dialogen med interessenter er et supplement til de mere formelle processer. Læs mere s. 12 Læs mere s. 14 7

8 Bæredygtighed i kommuneplanlægningen Kommuneplanen afspejler de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og er udtryk for den interesseafvejning, byrådet har foretaget. Af hovedstrukturen fremgår også de generelle retningslinjer for kommunens udvikling, planmålene for bydelene/bysamfundene og landområderne samt de væsentlige arealanvendelser. Det er altså i hovedstrukturen, at det overblik, der gerne skulle antyde en hensigtsmæssig, bæredygtig udvikling afspejles. Det er her, man kan gennemskue sammenhængene, fx: Er der forbindelse fra erhvervsområder til motorvejsnettet uden om boligområder og skoleveje? Er der mulighed for en fornuftig serviceforsyning i nærområdet? Kommuneplanlægningen er kommunens overordnede, sammenfattende fysiske planlægning. Den omfatter i denne sammenhæng planstrategi og kommuneplan med redegørelse, hovedstruktur, retningslinjer og rammer. Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, blandt andet den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse. Biodiversitet Rekreation Klimatilpasning Fremme spredningskorridorer Retningslinier vedr. natur og grønne områder Grøn-blå struktur Retningslinier vedr. natur og grønne områder Undgå byggeri på lavtliggende arealer Lokal Afledning af Regnvand Er der potentielle miljøkonflikter mellem boliger og erhverv? Er der taget tilstrækkeligt hensyn til vandstandsstigninger i byområder? Er der tilstrækkelig nærhed til rekreative områder og funktioner? På grund af kommuneplanlægningens sammenfattende karaktér er der snitflader til alle forvaltningsgrene i Teknik- og Miljøforvaltningen og til øvrige forvaltninger i den kommunale organisation. N 8

9 Plads til alle Sundhed Social Det gode liv Udpege udsatte områder til områdefornyelse Sikre offentlig adgang til kysten Sammenhængende stistruktur Tilgængelighed til grønne områder Lokal butiksforsyning Muliggøre funktionsintegration Borgerinddragelse, medbestemmelse og medejerskab Identitet Individuelle byroller Udvikle Lokale arkitektur værdier Stedsananlysen som redskab Udpege fokusområder og eksperimentarier Bestemmelser om arkitektur, byrum og landskab Sikre kulturarv Bevaringsbestemmelser Retningslinier til sikring af kulturarv atur Sikre Aalborgs livsgrundlag Mest miljø for pengene Tilgængelighed via fly, tog og skibstrafik Understøtte videnserhverv og oplevelser, fx i vækstaksen Økonomi Helhedsvurdering/afvejning ud fra stedsananlyse Prioritere fortætning og bæredygtig transport, fx i vækstaksen Ressource- og energioptimering Miljø Bedre lokalmiljø Bæredygtig transport Fortætning Fjernvarmepligt Vindmøller Minimere støjramte boliger Miljømæssig zonering Sammentænke arealanvendelse og infrastruktur, fremme funktionsintegration Fremme cykelstier og kollektiv transport Langtidsholdbarhed Synergi med private investeringer Sammentænke arealudlæg med skolestruktur, institutioner mv. 9

10 Bæredygtighed i lokalplaner I lokalplaner skabes rammerne for gode bæredygtige byer og bygninger. Der arbejdes med forskellige fokusområder med udgangspunkt i en analyse af stedet. Forskellige lokalsamfund, projekter, borgerønsker osv. giver forskellige prioriteringer af bæredygtighedsmål og forskellige virkemidler skal dermed tages i anvendelse. Arbejdet med lokalplanerne (og bæredygtigheden i planerne) foregår i et tæt samspil med de øvrige forvaltningsgrene og forvaltninger. Der er ofte stort fokus fra det politiske niveau og planerne er ofte genstand for offentlig debat. Derfor er det vigtigt at kunne forklare tilvalg og fravalg der er foretaget under lokalplanens tilblivelse, og her giver blomsten mulighed for på en enkel og let forståelig måde at formidle vægtningen i de afvejninger der er foretaget, ved at blomstens kronblade justeres. Biodiversitet Rekreation Klimatilpasning Fremme spredningskorridorer Biofaktorkrav: hvad, hvor og hvor meget? Friarealkrav (%) Kvalitetskrav til friarealer (indretning, sammenhæng mv.) Undgå byggeri på lavtliggende arealer LAR, minimere befæstede arealer etc. N Lokalplanlægningen er kommunens detaljerede fysiske planlægning. Lokalplanerne er juridisk bindende for de ejendomme de omfatter og udgør grundlaget for byggesagsbehandling for disse ejendomme. Lokalplanerne udarbejdes med udgangspunkt i kommuneplanens bestemmelser. 10

11 Plads til alle Sundhed Det gode liv Blandede boligtyper og størrelser Bebyggelser og friarealer udformes så de fremmer forskellige livsformer Lokal stistruktur med forbindelse til naturområder Friarealudformning der fremmer leg og bevægelse Mødesteder og multifunktionelle friarealer Social Menneskevenlige byrum: skala, ly og læ, møblering, materialer, tryghed, belysning, transperans Identitet Udvikle arkitektur Lokale Sikre værdier kulturarv Afdække det særlige ved stedet gennem stedsanalyse Fremme det særlige i planen Bestemmelser der udmønter den arkitektoniske vision Udpege vigtige steder i planen, aktive facader mv. Bevare landskabstræk, grønne kvaliteter og bygge videre på stedstypiske plantearter Udpegning og bestemmelser om bevaringsværdige bygninger atur Sikre Aalborgs livsgrundlag Mest miljø for pengene Krav om grundejerforening (driftsikkerhed) Langtidsholdbarhed Fremme videnbymiljøer (funktionsintegration, mødesteder, aktive stueetager...) Økonomi Helhedsvurdering/afvejning ud fra stedsananlyse Balance mellem krav og økonomiske muligheder (planens realiserbarhed) Fleksible, fremtidssikrede planløsninger og byggeri Robuste materialer Ressource- og energioptimering Bedre lokalmiljø Miljø Bæredygtig transport Bebyggelsers orientering og indplacering i landskabet Krav om lavenergibyggeri Genbrug af bygninger, materialer og overskudsjord Kildesortering af affald Placering af funktioner og bygninger ud fra miljøforhold Støjkrav til byggeri og opholdsarealer Hastighedsdæmpning, trafiksikkerhed Udlæg af stier Optimere ganglinier til lokal service og kollektiv transport Udlæg af cykelparkering Minimere udlæg parkering til biler 11

12 Bæredygtighed i sagsbehandlingen Byggesagsbehandlingen er en udmøntning af byggeloven og støttesagsbehandlingen af almenboligloven. Blomsten kan her bruges til at sikre, at man kommer omkring alle aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Sagsbehandlingen er som sidste led i kæden af kommuneplan, lokalplan og bygge/støttesag. Blomstens nøgleord forstås derfor helt konkrete, idet der foreligger et gennemarbejdet projekt med specifikke krav og ønsker. I forbindelse med bygge/støttesagsbehandlingen involveres både interne og eksterne aktører, myndigheder og mange andre parter i sagen. Desuden foregår sagsbehandlingen i tæt dialog med ansøgeren. Her kan blomsten være et vigtigt redskab til at skabe en fælles forståelse for, hvor prioriteringerne ligger i det pågældende projekt. Idet typerne af byggesager favner bredt - lige fra det simple carportbyggeri til større boligbyggeri, må man holde sig for øje, at nogle sager har større potentiale i et bæredygtigsperspektiv end andre. En prioritering er derfor vigtig. Det skal dog pointeres, at næsten alle sager kan forhandles frem til at have en vis grad af bæredygtighed indarbejdet. Biodiversitet Rekreation Klimatilpasning Optimere biofaktor med beplantning, grønne tage, facader mv. Stedstypisk plantevalg Attraktive grønne friarealer: beplantning, vand, sanseoplevelser, muligheder for havedyrkning mv. LAR-løsninger: minimere befæstede arealer, landskabsintegrerede bassiner, grønne tage og facader N 12

13 atur Plads til alle Social Sundhed Det gode liv Sikre Aalborgs livsgrundlag Social Mest miljø for pengene Langtidsholdbarhed Handicaptilgængelighed Fokus på målgrupper i udformning af bygninger og friarealer Udlejningsaftaler Priorietere sociale værdier Termisk komfort, luftskifte, akustik... Legepladser, aktivitetsarealer Menneskevenlige byrum: skala, ly og læ, møblering, materialer, tryghed, belysning, transperans Fremme videnbymiljøer (mødesteder, aktive stueetager...) Dispensationer til midlertidig anvendelse Tiltrække og fastholde ressourcestærke Økonomi beboere Lokale Udvikle arkitektur værdier Ressource- og energioptimering Bedre lokalmiljø Helhedsvurdering/afvejning ud fra stedsananlyse Balance mellem krav og økonomiske muligheder (byggeriets realiserbarhed) Fleksibelt byggeri Robuste materialer og konstruktioner Bæredygtig Identitet Sikre kulturarv transport Afdække det særlige ved stedet gennem stedsanalyse Fremme det særlige i byggeriet Helhedsvurdering: kvalitetskrav til arkitektur, byrum og beplantning Kunst, detaljering, materialer Helhedsvurdering: krav til bevaring af landskabstræk, bygninger, grønne kvaliteter, rumligheder, bygningsdele... Miljø Energiklasser, integreret design, vedvarende energi, naturlig ventilation, U-værdier (varmeisolering) Genbrug af bygninger, materialer og overskudsjord Anvendelse af regionale materialer Miljøstationer (affaldssortering) Tørrepladser (tøjvask) Støjkrav til byggeri og opholdsarealer Sikkerhed for bløde trafikanter Optimere adgang til lokal service og kollektiv transport Anlæg af cykelparkering Minimere parkeringsanlæg 13

14 Bæredygtighed gennem dialog Ud over de redskaber som er fastlagt i plan- og byggelov anvender vi ofte den konstruktive dialog og forhandling med eksterne interessenter - bygherre, ejer mv. - til at skabe resultater. En tidlig opstart af dialogen i projektet understøtter kvaliteten og sikrer bedre og mere robust løsninger. I almenboligloven anvendes dialogbaseret samarbejde i form af møder mellem kommunen og boligorganisationerne. Afhængigt af aftalernes karakter, vil forhandlingsprocessen involvere repræsentanter fra andre forvaltninger, samarbejdsparter, øvrige berørte parter og evt. det politiske system. Dette munder ud i frivillige aftaler med en række beskrevne mål og virkemidler for eksempel i form af kvalitetsprogrammer, designmanualer og lignende. Aftaler kan evt. helt eller delvist tinglyses på grunden. Biodiversitet Rekreation Klimatilpasning Nedprioritering af benyttelse til fordel for naturen (beskyttelse) Give naturen plads ved at lade stå til Målrettede plejeplaner Konkrete løsninger som sammentænker LAR med de nærrekreative behov og muligheder N De frivillige aftaler vil som oftest tage udgangspunkt i og supplere planerne som redskaber for at fremme bæredygtighed i et område. Fx inden for større samlede byomdannelsesprojekter med private interessenter kan forhandlingsløsninger indgå i processen i et konstruktivt samspil med den formelle planlægning og sagsbehandling. 14

15 Plads til alle Offentlig tilgængelighed til private arealer Social Sundhed Fokus på mental og social Det gode liv Blandede ejerformer (målgrupper), velvære Fordeling af funktioner mhbp. funktionsintegration Samarbejde med de bløde forvaltninger, netværkskoordinator mv. Helhedsplaner for boligsociale projekter Identitet Udvikle arkitektur Lokale værdier Sikre kulturarv Identificere og bygge videre på byens sjæl Fokus på den stærke ide (visionen) Fremme sanseoplevelser og stemninger Eksperimenter, kunst Strategi for bevaring: museal bevaring, genbrug, om-/tilbygning, genbrug af bygningsdele/inventar... Formidling, historiefortælling, pressestrategi atur Sikre Aalborgs livsgrundlag Ressource- og energioptimering Fremme videnbymiljøer (funktionsintegration, Bedre lokalmiljø mødesteder, aktive stueetager...) Miljø Brug af lokale leverandører og materialer Formidling og kampagner vedr. miljørigtig adfærd i boligen mv. Udflytning af miljøbelastende virksomheder Mest miljø for pengene Midlertidige anvendelser Cost-benefit vurdering Økonomi Indtænke driftsøkonomi Ekstern medfinansiering gennem satsning på nyskabende udviklingsprojekter Bæredygtig transport Formidling og kampagner vedr. miljørigtige transportvaner Langtidsholdbarhed Interessent-/behovsanalyser Skabe alliancer med eksterne udviklingskræfter - fx gennem fælles værdidiskussion mellem private og offentlige aktører Branding/formidling af vision 15

16 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf teknik.miljoe@aalborg.dk 2011