Det efterfølgende beskriver Byrådets vedtagne integrationspolitik, som danner rammerne for kommunens aktiviteter på området.

Transkript

1 Indhold Solrød Kommune: Integrationspolitik Opdateret den 15. juni 2005 Indhold Solrød Kommune: Integrationspolitik Opdateret den 15. juni Solrød kommunes integrationspolitik... 1 Integrationsopgaven... 1 Kommunale indsatsområder... 2 Boligplacering... 2 Information... 3 Dialog og tværgående koordinering... 3 Repatriering... 3 Introduktions program... 4 Skoler/SFO... 5 Dagplejen og daginstitutioner (dagtilbud)... 6 Ungdomsskolen, klubberne og SSP... 7 Sundhedstjenesten... 8 Uledsagede flygtningebørn... 8 Familiearbejde med flygtningefamilier... 9 Kultur og Fritid... 9 Idrætsområdet Solrød kommunes integrationspolitik Siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar l999 er mange flygtninge og indvandrere kommet til Solrød Kommune fra verdens brændpunkter i håbet om at finde et nyt og bedre liv eller blot tilegne sig et pusterum, inden de på ny vender hjem til deres eget land. Det efterfølgende beskriver Byrådets vedtagne integrationspolitik, som danner rammerne for kommunens aktiviteter på området. Det videre arbejde med at udmønte politikken i praksis koordineres i et tværfagligt repræsenteret Udlændingeudvalg, der desuden har til opgave at rådgive Direktionen og det politiske system i forhold til den samlede integrationsindsats. Integrationsopgaven Udfordringen er at integrere flygtninge og indvandrere til at blive ligeværdige og selvstændige borgere i Solrød Kommune ved at:

2 1. Bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske og kulturelle liv. 2. Bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende. 3. Bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Personkredsen i loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge til flygtninge og familiesammenførte udlændinge til andre. Loven dækker den omtalte gruppes første 3 år efter opnået opholdstilladelse. Kommunale indsatsområder 1. Boligplacering 2. Information 3. Dialog og tværgående koordinering 4. Repatriering 5. Introduktionsprogram 6. Skoler/SFO 7. Dagplejen og daginstitutioner (dagtilbud) 8. Ungdomsskolen/klubberne/SSP 9. Sundhedstjenesten 10. Uledsagede flygtningebørn 11. Familiearbejde med flygtningefamilier 12. Kultur og fritid 13. Idrætsområdet Boligplacering Udlændingestyrelsen boligplacerer flygtninge med opnået asylret i kommunerne efter en besluttet kvotetildeling. I placeringen af den enkelte flygtning tages så vidt muligt hensyn til pågældendes personlige kontakter, uddannelses- eller erhvervsmæssige forhold samt om muligt kommunernes specifikke ønsker. Der skelnes mellem midlertidig og permanent boligplacering. Når en flygtning boligplaceres i Solrød Kommune, skal vedkommende anvises bolig. Kan permanent bolig ikke anvises, anvises en midlertidig bolig med henblik på en senere flytning til en blivende bolig. Solrød kommune har til brug for midlertidig indkvartering købt og lejet et antal boliger. Kommunens intention er, at der ved placering af flygtninge (både i midlertidige og permanente boliger) tilstræbes en geografisk spredning for at fremme den lokale integration. Der skal ved boligplacering samtidig tages hensyn til den enkeltes muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet, til aktivering og sprogundervisning samt deltagelse i det sociale liv. 1. Solrød Kommune vil til midlertidig indkvartering købe og leje de nødvendige boliger i kommunen. Boligerne skal placeret socialt afbalanceret i kommunen. Socialafdelingen, herefter forkortet til SOA, administrerer boligerne, indkøber og udskifter møbler og øvrigt inventar til midlertidige indkvarteringer. Har endvidere ansvar for vedligeholdelse og viceværtfunktion, og rekvirerer håndværkere ved vedligeholdelse af ejendommene, når dette er nødvendigt. 2. I forbindelse med at en flygtning bliver midlertidig boligplaceret og senere permanent boligplaceret, er SOA behjælpelig med information om brug af bolig samt vedligeholdelse af samme. I de midlertidige indkvarteringer afholder SOA husmøder og udfærdiger en rengøringsplan for de enkelte boliger. 3. SOA har indgået aftaler med de i kommunen beliggende almene boligselskaber, om anvisningsret til

3 et antal boliger til flygtninge. 4. Når flygtningen får tilbudt en permanent bolig, stiller SOA tolk og anden relevant medarbejder til rådighed for introduktion, vejledning, og introduktion til lokalområdet. SOA afholder endvidere informations- og nabomøder efter behov, og efter ønske samarbejdes der med de enkelte boligområders ejendomsfunktionærer. Information Mange af de flygtninge og indvandrere, som flytter til kommunen, kommer fra lande, hvor der er diktatur. Der er i den forbindelse brug for hjælp til at udvikle en demokratisk tankegang. Denne udvikles bl.a. igennem en deltagelse i forenings- og kulturlivet. Det er også her, at såvel nye som gamle borgere får et kendskab til hinanden. Det er kommunens mål at skabe rammer og muligheder for, at dens indbyggere får viden om og kendskab til hinanden. 1. SOA arrangere diverse kulturarrangementer, samt borger- og informationsmøder for både danske og udenlandske borgere i Solrød, for at fremme kendskabet til de forskellige kulturer. 2. SOA informerer nyankomne flygtninge og indvandrere om fritids- og kulturlivet i området. 3. SOA arrangerer møder mellem flygtninge og frivillige organisationer i området som støtte og for at skabe et nyt netværk. Dialog og tværgående koordinering For alle kommunens institutioner har det været en ny opgave at skulle integrere flygtninge og indvandrere. Der vil derfor i årene fremover være et behov for tilegnelse af viden om flygtninge- og integrationsarbejdet. Det er kommunens mål at sikre, at kommunens medarbejdere får den fornødne viden samt kendskab til arbejdsmetoder indenfor flygtninge- og integrationsområdet. Der skal endvidere være en koordinering og samordning af de kommunale integrationstiltag samt koordinering af tolkeindsatsen. 1. SOA arrangerer temadage eller fyraftensmøder om relevante emner inden for flygtningeområdet for medarbejdere, der har den daglige kontakt med kommunens flygtninge. 2. SOA afholder koordinerende møder med henholdsvis repræsentanter for skoleområdet, daginstitutionsområdet, sundhedsplejen og for børn- og ungeområdet. 3. SOA koordinerer og samordner de kommunale integrationstiltag, herunder tolkeindsatsen. Repatriering Lovens formål er gennem en repatrieringsindsats at 1. give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere og 2. støtte udlændinges repatriering.

4 Ved repatriering forstås i denne lov udlændinges frivillige tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Loven er udgangspunktet for det repatrieringsarbejde, der skal bane vej for, at flygtningen tager beslutning på et så veloplyst og kvalificeret grundlag som muligt. Loven betyder blandt andet, at der gives rådgivning om forholdene i hjemlandet samt for økonomiske støtte til rejse og opholdsudgifter i den først tid efter hjemvendelse, og retten til at vende tilbage til Danmark inden for det først år efter hjemvendelsen. Det er kommunens mål, at der i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, vejledes om muligheden for at modtage hjælp til repatriering. Det er vigtigt, at kendskabet til repatriering udbredes og indgår generelt i arbejdet med flygtninge. SOA informerer dels i forbindelse med åben rådgivning, dels i forbindelse med individuelle samtaler med flygtningefamilierne om muligheden for hjælp til repatriering. SOA tager ved ønske om repatriering kontakt til Dansk flygtningehjælps Asylafdeling, der har ansvaret for bl.a. at: 1. Informerer om forholdene i hjemlandet. 2. Rådgive individuelt om repatrieringsstøtte og fortrydelsesret 3. Hjælpe med at afklare personlige spørgsmål vedrørende erhverv, bolig m.m. 4. Assisterer med at tilrettelægge rejsen. Introduktions program Introduktionsprogram skal tilbydes alle flygtninge og indvandrere under integrationsloven. Introduktionsprogrammet løber over 3 år og omfatter: 1. Introduktion til det danske samfund/samfundsforståelse 2. Danskundervisning. 3. Aktivering Idet introduktionsprogrammet er delt op i tre dele, beskrives først det overordnede mål og herefter delmål på de enkelte områder. Under delmål beskrives strategien på det enkelte område. Målet er, at alle flygtninge og indvandrere hurtigst muligt og senest 3 år efter ankomst til kommunen skal være i arbejde eller i gang med uddannelse eller opkvalificerende uddannelsesforløb. Delmål 1. om introduktion til samfundet Det er kommunens mål, at give flygtninge og indvandrere kursus i samfundsforståelse snarest muligt efter at de er flyttet til kommunen. 1. SOA sikrer at alle flygtninge og indvandrere får tilbudt kursus i samfundsforståelse. 2. SOA afholder løbende møder for flygtninge om ændringer i lovgivning m.v. Det kan f.eks. være regler omkring repatriering.

5 Delmål 2. om danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal have adgang til en differentieret sprogundervisning. Undervisningen skal koordineres og integreres med den øvrige integrationsindsats, især med henblik på beskæftigelsesmuligheder. 1. Efter tilflytning til kommunen, aftaler SOA og flygtningen sprogskoleindskrivning inden for de første 2 uger. Ved indskrivningen udfærdiges en kontrakt om integrationsforløbet. 2. SOA modtager hver måned protokol fra underviser for den enkelte flygtning/indvandrer. Er der ifølge protokoludskrift mere end 10 % fravær, indkaldes flygtning/indvandrer til samtale i SOA. Ved ulovligt fravær trækkes op til 30% i integrationsydelse. 3. Under sprogskoleforløbet afholdes ved behov opfølgende møder (Trekantsamtaler), mellem sprogskolen, SOA og flygtning/indvandrer. Delmål 3. på aktiveringsområdet Kun flygtninge og indvandrere, der i henhold til integrationsloven skal aktiveres, skal efter ankomsten til kommunen henvises til aktivering med henblik på hurtigst muligt at få en erhvervs- eller uddannelsesmæssig afklaring, og selvforsørgelse. 1. SOA sikrer at alle flygtninge og indvandreres aktivering starter med et sprogskoleforløb af kortere eller længere varighed. 2. Aktivering sker efter en individuel vurdering af, hvad den enkelte flygtning/indvandrer har behov for, med henblik på hurtigst muligt af få en erhvervs- eller uddannelsesmæssig afklaring og selvforsørgelse. Aktiveringen kan også være for at forbedre den sproglige progression. 3. Når det er muligt at sammensætte et hold på minimum 12 personer med samme sproglige baggrund, tilbyder SOA kursus i arbejdsmarkedskendskab på kursisternes modersmål med minimum 12 timers undervisning pr. uge i 12 uger. Kurset søges afholdt i samarbejde med andre kommuner i området. 4. SOA tilbyder aktivering i såvel offentlige som private virksomheder, og kan som aktivering også tilbyde virksomhedspraktikker, jobtræning med løntilskud og voksen- eller efteruddannelse. Ved alle aktiveringstilbud udfærdiges en skriftlig kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. 5. Ved alle aktiveringstilbud sikrer SOA opfølgning på den enkeltes arbejdsplads, og modtager hver måned arbejdssedler fra arbejdstager. Ved fravær på mere en 10 % indkalder SOA flygtningen til samtale. 6. Hvis en flygtning/indvandrer ikke ønsker den tilbudte aktivering henvises så vidt muligt til et åbent tilbud. Hvis flygtning/indvandrer heller ikke ønsker dette, stopper SOA integrationsydelsen. Skoler/SFO Kommunens integration af flygtningebørn i skoler og SFO bygger på skoledistriktet som den bærende enhed. Det er målet, at skolegangen i distriktsskolen og optagelsen i dennes SFO skal fremme en lokalt forankret integration. Det er nødvendigt at skelne mellem de børn, der kan integreres hurtigt i det danske skolesystem og de der har vanskeligere ved det p.gr.a. alder, manglende skolegang eller traumatiske forhold fra det sted de kommer fra.

6 Det er kommunens mål at sikre, at flygtningebørn i alderen 6-18 år får mulighed for, på lige fod med andre børn, at få en uddannelse i Danmark. Det skal sikres, at børnene gennem skolen og SFO en får kendskab til den danske kultur, det danske sprog og de danske samfundsforhold, således at de kan leve i Danmark og samtidig bevare tilgangen til deres egen kultur. 1. Der oprettes et sprogcenter på hver skole, som skal sikre, at eleverne i alderen 6-14 år bliver placeret i den rigtige klasse inden 3 måneder. Desuden skal sprogcentret give elever med andet modersmål end dansk timer i "Dansk som andetsprog" gennem hele skoleforløbet, hvis der er behov for det. 2. På hver skole koordineres indslusningen af det enkelte barn i skolens undervisning, klasse og SFO. Skolen varetager og koordinerer arbejdet, repræsentant for skolen indgår i det tværkommunale samarbejde. 3. Skolen skal i det daglige arbejde have særlig opmærksomhed på gruppen af flygtninge. 4. For unge flygtninge mellem 14 og 18 år, hvor det ikke er muligt at indsluse dem i folkeskolens ældste klasser, skal der tilrettelægges et særligt tilbud, der kan føre dem videre i uddannelses-systemet. Med få elever i denne aldersgruppe er det nødvendigt at samarbejde med større kommuner for at købe sig ind i deres tilbud. Med mange elever laves et tilbud der kan tilrettelægge integrationen i uddannelsessystemet samtidig med, at eleverne får de nødvendige kundskaber i dansk sprog, kultur og samfundsforhold. I begge tilfælde skal integrationen være i et nært samarbejde mellem Produktionsskolen, Ungdomsskolen og Folkeskolen. 5. Indenfor skole/sfo området etableres der et samarbejde med forældrene, således at de får mulighed for at lære det danske skolesystem at kende. Dagplejen og daginstitutioner (dagtilbud) Kommunens dagpleje og daginstitutioner er et udviklingsmiljø for børn i alderen 0-6 år, hvor barnet får lagt et fundament til, at de kan udvikle sociale og sproglige færdigheder i omgangen med jævnaldrene, samt en indføring i danske børns lege og normer. Dagtilbuddet er ofte også stedet, hvor forældrene første gang mødes med danske normer i forbindelse med barnets integration. Dagtilbuddet har derfor en vigtig rolle med at bevidstgøre forældrene om de danske normer for børneopdragelse. Tilvejebringelse af dagpasning er endvidere en forudsætning for at kunne deltage i det lovpligtige introduktionsprogram. Målet er at tosprogede børn går i dagtilbud på lige fod med danske børn og kvalificeres på alle udviklingsområder til at kunne påbegynde børnehaveklassen med de fornødne danskkundskaber. Sprogstimulering til førskolebørn, jfr. folkeskolelovens 4a tilbydes i børnehaverne. Kommunens integration af småbørn bygger på optagelse i et dagtilbud i skoledistriktet som den bærende enhed, men det tilstræbes at der maksimalt optages 10% børn med flygtningestatus i den enkelte daginstitution. 1. Visitering til det relevante dagtilbud tilrettelægges i samarbejde mellem flygtningekoordinator, dagtilbud og pladsanvisning 2. Pædagog til integrationsarbejdet opbygger et godt indslusningsforløb i samarbejde med forældre og

7 dagtilbud 3. Pædagog til integrationsarbejdet medvirker til at det daglige samarbejde mellem forældre og dagtilbud fungerer 4. Dagtilbudet holder tolkede samtaler med forældrene om barnets trivsel og udvikling i indslusningsforløbet 5. Dagtilbudet arbejder med at tosprogede børn bliver gode til at tale og forstå dansk, så de får en god og ligeværdig kontakt med jævnaldrende børn 6. Dagtilbudet sikrer sig, at familien er informeret om tilbud fra sundhedstjenesten og formidler et samarbejde om barnets sundhedsmæssige trivsel 7. Børnehaver, der har 2- sprogede børn skal i samarbejde med pædagog til integrationsarbejdet samt pædagog til sprogstimulering sørge for, at børnene får et struktureret sprogstimuleringsforløb i dansk, jfr. folkeskolelovens 4a. 8. Dagtilbudet orienterer forældrene om, hvilke udviklende aktiviteter deres barn kan stimuleres med både i hjemmet og i børnehaven med henblik på, at barnet får en god skolestart Ungdomsskolen, klubberne og SSP I såvel Loven om ungdomsskoler som tilhørende bekendtgørelse er det fastslået, at ungdomsskoletilbudet for de årige skal omfatte Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskolen tilbyder derudover en lang række såvel boglige som hobby- og interessebetonede aktiviteter, som også vil kunne være integrations- og kulturbærende, når flygtninge/indvandrere deltager enkeltvis eller i mindre grupper. I ungdomsskolens regi findes også junior- og ungdomsklubber, som har til hovedopgave at være et spændende, udviklende og alternativt fritids- og ungdomsmiljø for årige børn og unge i Solrød Kommune. Alle børn, der ønsker det, kan blive indskrevet og dermed starte i juniorklubberne efter 1. april i deres 3. skoleår. I 7. klasse kan man melde sig ind i ungdomsklubberne. Ungdomsskolen og SSP (samarbejdet mellem skole, socialafdeling og politi) organiserer i løbet af året arrangementer for børn og unge i samarbejde med kommunale institutioner og foreninger, for eksempel Sjov Sommer, VinterSjov, natsport m.m. Målet er, at flygtningebørn og -unge på lige fod med danske børn og unge kan deltage i fritids- og undervisningsmæssige sammenhænge i såvel den almene ungdomsskole som i klubregi. 1. For unge flygtninge mellem 14 og 18 år, hvor det ikke er muligt at indsluse dem i folkeskolens ældste klasser, skal der tilrettelægges et særligt tilbud, der kan føre dem videre i uddannelsessystemet. Med få elever i denne aldersgruppe er det nødvendigt at samarbejde med større kommuner for at købe sig ind i deres tilbud. Med mange elever etableres et tilbud, der kan tilrettelægge integrationen i uddannelsessystemet samtidig med, at eleverne får de nødvendige kundskaber i dansk sprog, kultur og samfundsforhold. I begge tilfælde skal integrationen være i et nært samarbejde mellem Produktionsskolen, Ungdomsskolen og Folkeskolen. 2. I udbudet af tilbud skal Ungdomsskolen medtænke aktiviteter specielt rettet til unge flygtninge. 3. I forbindelse med modtagelsen af flygtninges børn og unge opfordrer integrationsmedarbejderen familierne til at lade deres børn og unge deltage i kommunens fritidsliv, herunder evt. indmeldelse i junior- og ungdomsklubber. 4. Junior- og ungdomsklubberne tager i deres tilbud højde for børn og unge fra disse familier. 5. Junior- og ungdomsklubbernes tilbud præsenteres for familierne i form af en folder om de respektive klubber på et relevant sprog. 6. Det bør sikres, at betalingen ikke er en hindring for, at disse børn og unge kan benytte ovenstående pasnings- og fritidstilbud.

8 1. SSP står til rådighed med rådgivningsfunktion for unge og forældre i samme omfang som for danske familier. Sundhedstjenesten Formålet med sundhedstjenesten er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse ved at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Udover den indsats, der retter sig imod alle børn og unge, ydes en speciel indsats over for børn og unge med særlige behov. Sundhedstjenesten skal medvirke til så tidligt som mulig at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos et barn og iværksætte tiltag over for disse, samt medvirke til at forbedre og samordne de tilbud, der retter sig mod alle børn og unge. Flygtningefamilier med børn modtager generelt de samme tilbud fra sundhedstjenesten som danske familier. For at sikre børn i flygtningefamilier en sund opvækst og integration i det danske samfund, tager indsatsen udgangspunkt i netop disse børns og unges særlige baggrund og forudsætninger. 1. Alle flygtninge med børn bliver kontaktet af sundhedstjenesten med henblik på oplysning om det danske sundhedsvæsen og særlig rådgivning vedrørende det danske syn på børn og krav til forældrerollen. 2. Sundhedstjenesten samarbejder efter behov med integrationskoordinatoren og børnenes daginstitutioner og skoler. 3. Ved hjemmebesøg og samtaler med flygtningefamilier anvendes tolk for at sikre den bedst mulige forståelse og kontakt. 4. Familierne bliver ofte fulgt i forbindelse med kontakt til egen læge, speciallæge eller hospital. 5. Gravide flygtninge tilbydes besøg under graviditeten ved behov. Henvisning sker via jordemor og egen læge, og besøget finder sted i sidste del af graviditeten (fra 6 måneder). 6. Flygtningefamilier med spædbørn bliver automatisk kontaktet af en sundhedsplejerske. Udover det obligatoriske antal hjemmebesøg vil familierne blive fulgt efter behov, indtil børnene når skolealderen. Uledsagede flygtningebørn Til børn og unge, der ankommer til Solrød Kommune uden deres forældre, iværksættes hjælpeforanstaltninger i fornødent omfang. Det er kommunens mål, at børn og unge skal have så tryg en opvækst som muligt. At de hurtigst muligt integreres i undervisningssystemet med henblik på senere at være i stand til at tage en uddannelse. 1. Familieafsnittet sørger for at barnet eller den unge anbringes i en plejefamilie, et opholdssted eller på en kost- eller efterskole, alt efter deres alder. 2. En ung der får ophold på en kost- eller efterskole kan tilbydes en aflastningsfamilie, såfremt der ikke er biologisk familie i landet, hvor den unge kan være i weekends og ferier. 3. Uanset hvor barnet eller den unge anbringes holdes der tæt kontakt og opfølgningsmøder om forløbet. 4. Barnet eller den unge kan tilbydes en kontaktperson, såfremt der er behov for tæt personlig kontakt til stabil voksen. 5. Hjælp kan, såfremt det er af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, ydes frem til det

9 23. år. Familiearbejde med flygtningefamilier Flygtningefamilier kan som udgangspunkt få samme tilbud som danske familier. Tilbuddene er rettet imod at udnytte familiens egne ressourcer i videst muligt omfang, så familierne bliver selvhjulpne. Da disse familier ofte har været ude for traumatiske hændelser, er der en særlig opmærksomhed på disse forhold og på hjælpeforanstaltninger, der kan afbøde virkningerne heraf. Indsatsen over for familierne kan bl.a. rette sig imod at skabe netværk for familier med samme problemstilling. Målet er, at flygtningefamilier hurtigst muligt skal blive i stand til at fungere indad som udadtil. 1. Der kan tilbydes forebyggende foranstaltninger, således at familien kan forblive sammen. I den forbindelse kan der iværksættes psykologisk behandling til enkeltpersoner, til forældrene sammen eller til hele familien. 2. Familien kan tilbydes en "hjemme hos" medarbejder, der for eksempel kan støtte familien i at strukturere hverdagen, støtte dem i grænsesætning over for børnene, sikre at børnene kommer i skole eller daginstitution eller passer nødvendig behandling. 3. Familien kan tilbydes, at børnene kommer i en aflastningsfamilie med det formål at aflaste forældrene eller støtte dem i opdragelsen af børnene. 4. Børnene eller de unge i familien kan tilbydes en kontaktperson, såfremt der skønnes at være behov herfor. Kultur og Fritid Kultur- og fritidsområdet adskiller sig fra andre indsatsområder ved at være et uforpligtende tilbud som flygtninge og indvandrere selv kan vælge, om de vil deltage i. Der er imidlertid blandt etniske minoriteter ikke tradition for en organiseret fritid ligesom der ikke altid er forståelse for at der skal betales for deltagelse i nogle af de tilbud som gives. Da kultur og fritidstilbudene i vid udstrækning er indgangen til etablering af sociale netværk som kan bidrage til en bedre integration i det danske samfund, er det vigtigt, at der sker en god introduktion til kommunens kultur- og fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Solrød Kommune råder over en bred vifte af forskellige foreninger, spejderkorps og kulturelle aktiviteter som de etniske minoriteter har mulighed for at deltage i eller supplere med nye tiltag, ligesom de kan deltage i den undervisning oplysningsforbundene tilbyder. Det lokale foreningsliv støttes på mange områder, både økonomisk og ved at der på visse betingelser stilles lokaler vederlagsfrit til rådighed. Fri adgang til information om muligheder, rettigheder og pligter er en afgørende forudsætning for aktiv deltagelse og integration i et demokratisk samfund. På Solrødsbibliotekerne tilbydes en lang række gratis tilbud til de etniske minoriteter f. eks. den landsdækkende internetportal for flygtninge/indvandrere kvinde.finfo.dk., generel biblioteksorientering samt vejledning i brug af baser og internet, bøger og aviser på relevante sprog. Herudover er Solrødbibliotekerne et uformelt socialt mødested såvel for de etniske minoriteter indbyrdes som i fællesskabet mellem danske og etniske minoriteter.

10 Solrød Kommune vil sikre en samlet og bred indsats omkring kultur- og fritidstilbudene i integrationsarbejdet, således at der kan sikres en god integration med et bredt netværk for den enkelte samtidig med at bibliotekets rolle styrkes i spændingsfeltet mellem kulturel mangfoldighed og integrationsprocessen. 1. Solrødbibliotekerne iværksætter særlige tiltag i samarbejde med foreninger/organisationer i kommunen med det formål at få børn, unge og voksne med anden etnisk baggrund til at deltage i det etablerede foreningsliv. 2. Solrødbibliotekerne vil inspirere de etniske minoriteter til selv at være opsøgende overfor lokalsamfundet 3. Solrødbibliotekerne synliggør sit tilbud til etniske minoriteter, herunder arrangerer udstillinger og arrangementer for og med etniske minoriteter. 4. Solrødbibliotekerne samarbejder med såvel forskellige institutioner, sektorer m.v. i Solrød Kommune som foreningslivet eller grupper af borgere omkring den samlede indsats i integrationsarbejdet. Idrætsområdet Idrætsområdet er et naturligt område for at skabe kontakt mellem flygtninge og indvandrere og den øvrige del af befolkningen. Det giver mulighed for at dyrke en aktivitet, der måske i forvejen kendes, og hvor man eventuelt har en række færdigheder, der modsvarer dem, der mødes i foreningerne. Netop det at oparbejde selvtillid ud fra at muligheden for at vise og beherske færdigheder på lige fod med andre, kan være en god basis for en yderligere integration. Idrætsforeningerne er endvidere på mange måder et spejlbillede af, hvordan at demokratiet fungerer her i landet. Kommunens mål er at give flygtninge og indvandrere mulighed for at få indblik i og at forstå, hvorledes idrætten fungerer organiseret i foreninger, hvilket kan være en vigtig brik i forståelsen af danske normer, regler og omgangsformer. Målet er også at gøre flygtninge og indvandrere bevidste om det hensigtsmæssige og nødvendige i idrætten som vigtig i forhold til opretholdelsen af et sundheds- og kvalitetsmæssigt godt liv. 1. Idrætsområdet stiller efter gældende regler lokaler og faciliteter til rådighed for flygtninge og indvandrere i den udstrækning der er ledig kapacitet, eller i forbindelse med at flygtninge og indvandrere organiserer sig og bliver en del af den folkeoplysende virksomhed. 2. Idrætsområdet sikrer information omkring de aktiviteter, der foregår i de respektive anlæg. 3. Idrætsområdet opfordrer SIU s foreninger til at være aktive og opsøgende samt sikre, at tilbuddene om aktiviteter når frem til flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken er tiltrådt af Byrådet den 17. november 2003.