Årsskrift. Livsglæde - udfordringer - respekt

Transkript

1 Årsskrift Livsglæde - udfordringer - respekt 2010

2

3 Indholdsfortegnelse Skolebestyrelsens beretning Trivselsperson Afdeling A Bogstavbog Kaptajn Karlsens skib Indianeruge Hverdagen i 1. klasse Vi går i 2. klasse Julefrokost i børnehaveklasserne Julefrokost i 1. og 2. klasserne Halloween uge Afdeling B Morgenlæsning i 3.b Emneuge i uge årgang Skagen Livsglæde 5.a Sløjd i 5.b DUS 2 tur til Fårup Sommerland Riddere og Prinsesser Afdeling C Hvordan er det at starte i Afdeling C? Velkommen til Ferslev Skole Tur til Århus med 7.a December i 8.a Multibanen Et godt liv Førstehjælp i 9.a Besøg fra Indien Afgangsklasse

4 Skolebestyrelsens Beretning 2010 Af Peter Overby, skolebestyrelsesformand Som en af traditionerne på Ferslev Skole udarbejder vi hvert år et årsskrift, hvor vi samler op og kigger tilbage på året der er gået. Beskrivelser af årets mange oplevelser for elever og lærere og historier om skolens liv udgør en stor del af årsskriftet og det er altid spændende at læse årsskriftet og se lidt tilbage på nogle af de afholdte aktiviteter fra I 2010 tiltrådte den nye skolebestyrelse og resultatet af valget til skolebestyrelsen var en positiv oplevelse, idet vi fik valgt 4 nye forældrevalgte medlemmer og en suppleant til bestyrelsen. En del skoler i Aalborg kommune måtte ved valget kæmpe for at finde det nødvendige antal kandidater, så selvom vi ikke fik kampvalg til bestyrelsen på Ferslev Skole, er det dejligt med den gode forældreopbakning, - også til skolebestyrelsesarbejdet. De medlemmer af skolebestyrelsen som af forskellige og naturlige årsager ikke valgte at genopstille, skal have stor ros for den indsats de har ydet i de foregående 4 år, hvor de har bidraget positivt til den fremtidige og fortsatte udvikling af Ferslev Skole. Her tænker jeg primært på søsætningen af vores værdiprojekt, som allerede er blevet godt integreret på skolen og som vi alle kommer til at arbejde videre med i årene der kommer. Den nye skolebestyrelse, som kan ses på skolens hjemmeside, tiltrådte efter sommerferien og det har været spændende at få 4 nye forældrevalgte medlemmer ind i bestyrelsen. Det er altid godt med nye input og friske forældreøjne, der kan udfordre og skabe grobund for fremtidige og positive forandringer på skolen. Skolens ledelse, lærere og pædagoger er også repræsenteret i skolebestyrelsen og på møderne deltager også en elevrådsrepræsentant. I 2010 har det været en god oplevelse at deltage i skolebestyrelsesmøderne, idet den store åbenhed ofte resulterer i gode og konstruktive dialoger. I 2010 har den nye bestyrelse gennemgået og revideret en del af skolens principper på forskellige områder. Principperne om elevfrihed blev heftigt diskuteret, idet vi kan se at elevfraværet er steget primært fordi forældre i stigende omfang tager eleverne ud af skolen uden for ferierne. Vi vedtog nye principper for elevfrihed og vil opfordre alle til at efterleve disse. Et andet princip vi drøftede, var principperne for vikardækning, som forældre havde bragt op, på grund af mange aflyste timer og mangel på vikardækning på visse årgange. Bestyrelsen ønsker at aflyste timer dækkes af vikarer, som enten er skolens egne lærer, pædagoger eller alternativt af dygtige eksterne vikarer. For planlagt frihed for lærerne er det ofte muligt med en tilfredsstillende løsning, men ved sygemeldinger som indløber før. Kl om morgenen, kan det ofte være svært at skaffe eksterne vikarer til en landskole med 1 times varsel. Vi har vedtaget nye principper for vikardækningen, og sammen med flere midler til skolens vikarkonto og en større stab af eksterne vikarer, tror vi på en styrket vikardækning i Her vil jeg dog også opfordre nogle forældre til at kigge lidt indad, idet det jo ikke helt harmonere at tage eleverne ud af undervisningen uden for ferierne og samtidig beklage sig over manglende vikardækning. Alle skolens principper kan ses på skolens hjemmeside. Økonomi. Ser vi på skolens økonomi var 2010 et særdeles godt år, idet vi fik et overskud på både undervisnings og fritidsdelen på tilsammen ca kr. Dette er resultatet af fornuftig og flot styring af skolens økonomi fra ledelse og medarbejdernes side, så det skal alle have stor ros for. Overskuddet vil delvis blive brugt til at nedbringe skolens gæld til kommunen for køb af de nye skolemøbler for 2 år siden. Det er også lykkedes at reducere skolens vandforbrug ganske meget, hvilket til dels skyldes udskiftning af gamle toiletter men også mindre forbrug af vand i dagligdagen. Denne miljøbevidsthed i den daglige adfærd på 4

5 De 3 afdelingsledere vil fremover på skift deltage i skolebestyrelsesmøderne ud fra indholdet af dagsordenen. Fremtiden. Et af årets temaer bliver indkøring af Skolens Nye Trafikpolitik, som er et kommunalt projekt der er blevet forankret på alle kommunens skoler. Ferslev Skoles nye trafikpolitik vil snart blive synlig på skolens hjemmeside og alle lærere, forældre og elever vil komme til at spille en aktiv rolle i aktiveringen af de nye tiltag. Det handler om sikkerhed, miljø og elevernes sundhed og i planen er der indsatsområder som alle kommer til at arbejde med. Jeg vil opfordre til at alle forældre tager aktivt del i dette projekt. skolen sætter bestyrelsen stor pris på og opfordrer til at dette fortsætter i Ferslev Skole Ny overbygningsskole for Ellidshøj Skole. Aalborg Kommune vedtog i 2010 at elever fra Ellidshøj Skole fra 7. klassetrin i udgangspunktet skal gå på Ferslev Skole fra næste skoleår. Selvom der er frit skolevalg håber vi på at størstedelen af de ca. 12 elever, der kan blive tale om efter sommerferien 2011 vælger vores gode skole. I samarbejde med ledelsen på Ellidshøj Skole, vil vi i foråret orientere forældre på Ellidshøj Skole om dagligdagen og værdierne på Ferslev Skole. Ny ledelsesstruktur. Skolens ledelse og personalegruppe har i 2010 ydet en stor indsats for Ferslev Skole og har under de givne vilkår arbejdet hårdt for at give elever og personale en god og udviklende dagligdag på skolen var også året hvor vi ændrede ledelsesstrukturen så ledergruppen nu består af vores Skoleleder og de 3 afdelingsledere (Per, Lars & Ann) for de 3 alrum. Ann er samtidig skolens nye Souschef og vi er sikre på at den nye ledergruppe vil bidrage positivt til skolens fremtidige udvikling. I forbindelse med høringssvaret til kommunen vedr. trafikpolitikken, har vi spurgt om hvad status er med hensyn til etableringen af en cykelsti fra Dall Villaby til Ferslev. Vi håber snart der sker noget og når der er nyt vil vi skrive herom i skolenyt. Klasseforældreråd. Alle tidligere og nuværende klasseforældreråd skal have stor tak for indsatsen i de enkelte klasser i I er et meget vigtigt omdrejningspunkt for klassernes sociale liv og for forældresamarbejdet på de enkelte årgange. Bestyrelsen vil fortsat styrke arbejdet med den gode klasse og i løbet af foråret vil der blive afholdt et fælles klasseråd & forældrearrangement med et aktuelt tema. Livsglæde, Udfordringer & Respekt i Ferslev Skole har en god dialog med Aalborg Kommune og vi leverer de rapporter, udtalelser og statistikker som skole og kulturforvaltningen ønsker. Ved skolebestyrelsesmedlem Helle Guldbæk Nielsen er skolen fortsat repræsenteret i det fælles rådgivende organ under skole & kultur udvalget i Aalborg Kommune. Den gode relation til kommunen er positiv og bygger på gensidig tillid og respekt. 5

6 Også i 2010 har det været en Livsglæde at se hvordan ledelse, personale og elever har arbejde med at gøre skolens værdier til en del af hverdagen på skolen. Samtidig må vi erkende og leve med at der fra mange sider og som altid er meget fokus på folkeskolen, dens effektivitet, nationale test, elevplaner, - og at alle har en mening om folkeskolen. Samfundet omkring os som vores børn skal leve i efter folkeskolen, forandrer sig konstant, hvilket i sig selv er en udfordring for både forældre, lærere, ledelse og elever. Derfor må vi også i 2011 gøre en fælles indsats for at være på forkant med udviklingen omkring eleverne, da dette er en af forudsætningerne for at vi kan inspirere vores børn i dagligdagen og motivere dem til at få noget positivt ud af skoletiden både fagligt og socialt. Nogle har måske hørt om den lærende organisation, hvor medarbejdere og elever aktivt bruger hinandens styrker og kompetencer og fungerer som undervisere og mentorer for hinanden. Det kræver rummelighed og tolerance at turde udfordrer og at blive udfordret og det er mit håb at alle på og omkring Ferslev Skole også i 2011 vil udfordre hinanden med respekt for den enkeltes udgangspunkt. Den skæve idé, det utraditionelle, det uprøvede skal være velkommen på Ferslev Skole og jeg tror vi alle må indstille os på at forandringer fortsat vil være en del af de daglige udfordringer. Men samtidig er det altid rart med nogle få faste traditioner, som er med til at giver sikker grund under den ene af vores fødder. Har I kommentarer eller inspiration til skolebestyrelsens arbejde, er I altid velkomne til at kontakte et medlem af skolebestyrelsen. Samtidig vil jeg på bestyrelsens vegne takke alle der har bidraget til udarbejdelsen af dette årsskrift. 6

7 Trivselsperson på Ferslev Skole Af trivselsperson Jens Amtoft-Christensen I Aalborg Kommune har alle skoler en trivselsperson, og dagsordenen er klar: Fraværet skal ned, og trivslen skal op. Når børn ikke trives, mister de lysten til at gå i skole, og det er negativt for både dem selv, familien, deres skolekammerater og deres lærere. På Ferslev Skole har vi lagt en ekstra dimension ind i trivselsarbejdet, som vi kalder trivselshøring. Trivselshøring er en form for et ekstra forældremøde, hvor eleven og forældrene mødes med de primære lærere, skoleledelsen og trivselspersonen for sammen at finde de løsninger, der skal til for at opnå bedre trivsel for eleven. Først og fremmest er det vigtigt at huske, at langt de fleste børn på skolen trives, men også på vores skole er der børn, som har brug for ekstra hjælp til at tackle problemer, der gør, at skolen ikke altid er et rart sted at være. Opgaven som trivselsperson er meget forskellig, fordi to problemstillinger aldrig er ens. Det betyder, at hver udfordring er en ny udfordring, og det er det, der gør, at mit arbejde bliver særdeles spændende. Før trivselshøringen taler jeg som trivselsperson med eleven om, hvad han/hun mener, der er problemet, og hvad der eventuelt skal til for at løse det mennesker er eksperter i deres eget liv, og derfor er det optimale, at eleverne selv kommer med løsningsforslag til, hvordan deres trivsel forbedres. Den absolut vigtigste forudsætning, når trivselsarbejdet skal lykkes, er samarbejde. Som trivselsperson samarbejder man først og fremmest med eleven og hjemmet, men lærerne og skolens øvrige elever er også vigtige i samarbejdet. Når alle er indstillet på, at trivslen for en elev eller en klasse skal fremmes, er fundamentet for en positiv udvikling skabt, i fællesskab kan langt de fleste problemstillinger løses. Trivselshøringen afsluttes med, at der laves et aftaleark med de aftaler, som indgås på mødet, og der fastsættes et nyt møde, hvor der følges op på, om aftalerne har bevirket, at eleven har fået en bedre trivsel. Ofte er det både elev, forældre og skole, der har arbejdspunkter på aftalearket, og derfor er opsamlingen vigtigt. Målet er jo det samme for alle bedre trivsel for eleven. På Ferslev Skole gør vi meget for, at trivsel er på dagsordenen, og trivselsarbejdet er et arbejde, man aldrig bliver færdig med. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden bliver ved med at udvikle den måde, vi behandler problematikker på, så vi sikrer, at eleverne på Ferslev Skole trives. 7

8 Bogstavbog Af Kirsten Valbjørn Bech. I børnehaveklassen er et af delmålene, at børnene skal begynde at tilegne sig fornemmelse for og forståelse af lyde og bogstaver. Målene skal altid oversættes til metode og i det flg. vil jeg prøve at beskrive, hvordan vi arbejder med delmålet lyde og bogstaver. Jeg ved, at de fleste børn i denne alder er meget optaget af konkrete oplevelser og virkeligheden lige rundt om dem selv. Desuden er det vigtigt, at det, der skal læres, giver en umiddelbar mening for det enkelte barn i dets egen selvforståelse. Så derfor er vi gået i gang med at lave vores egen bogstavbog. Jeg vil ikke her gennemgå alle 28 bogstaver i alfabetet, men blot et enkelt eksempel: Først får børnene læst en lille historie om bogstavet S. Om slangen Sussie og historien indeholder rigtigt mange ord med lyden S. Så både bogstavets udseende og lyd introduceres. Se på og smag på bogstavet.. Så får børnene opgaverne, der skal laves. Øvelser i at skrive det store og det lille S, s. Finde tegninger på arket, som starter med S. Bagefter males bogstavet i akvarel, klippes ud og sorteres i forhold, om det er vokal eller konsonant rødt eller blåt bogstav. Bogstavet formes i modellervoks, sand og tovtræk på gulvet o.l. Kun fantasien sætter grænser for aktiviteterne, - det handler her om, at barnet erobrer bogstavet og lyden med alle sanser. Der findes også et lille vers, som vi synger om hvert bogstav. Jeg prøver at meddrage børnene og skærpe deres interesse ved at lade dem arbejde med det digitale fotoapparat: F.eks. tager vi billede af de børn, hvis navn starter med S, - ude i sneen og Sif s refleksbrik er en stjerne. Dette billede printes ud og i fællesskab formulerer vi en tekst dertil. Dette ark sættes i klassens bogstavbog. På denne måde inspirerer jeg børnene til at interesse sig for at genkende ting i deres hverdag, der starter med S. Hvert barn har et børnestavningshæfte, hvor de skal skrive ord som de synes de hører dem, d.v.s. der er ikke noget, der er forkert stavet (endnu!) Det handler om, at børnene oplever, at bogstaverne kan sættes sammen til ord i en rækkefølge. På denne måde arbejder jeg med alle bogstaver frem mod sommer, således at børnene ved overgangen til 1. klasse er rigtig godt forberedt til den videre danskundervisning. Denne dag har vi bogstavet T for taske. 8

9 Kaptajn Karlsens skib Af Marianne Skov Hvert år omkring juletid ankommer et stort skib til 0.B. Skibet tilhører Kaptajn Karlsen, der er blevet for gammel til at sejle. Han beder derfor børnene om at overtage skibet og tage imod de dyr, som plejer at være med ude at sejle. Dyrene sender Kaptajn Karlsen pr. brev. Hvert dyrs forbogstav svarer til et af bogstaverne i alfabetet. For at dyrene kan komme med på skibet skal de enten fortælle en historie eller synge en sang og lære børnene deres sprog. Til gengæld skal børnene lave gaver til dyrene, som svarer til de enkeltes dyrs forbogstav. På denne måde leges der med bogstaverne. På billedet ses skibet med gaverne og de dyr, der på nuværende tidspunkt er klar til rejse. Børnene er meget optaget af, hvornår der kommer brev fra Kaptajn Karlsen. 9

10 Indianeruge Af Lisa Olesen I Dus A bestemte vi os for at børnene skulle prøve at være indianere for en uge. for vores forskellige værksteder. De fleste af vores aktiviteter foregik udenfor og vejret var heldigvis med os. Vi havde en fantastisk uge, hvor der var gang i den og alle børnene var aktive. Selv de lidt skeptiske drenge, som lagde ud med det er kedeligt fandt det spændende. De hyggede sig og knoklede for at få tingene færdige til vores afslutnings ceremoni fredag. Og for at man kan være en rigtig indianer skal man jo have dragter, fjerprydelser, fredsstave og males i ansigtet. Vi startede ugen op med et lille oplæg om indianere og hvordan de levede. Derefter blev børnene introduceret Her blev børnene malet i ansigtet og de klædte sig ud i deres dragter, smykker og fjerprydelser. Vi delte trommer og claves ud og med høvdingen i front blev der både sunget og spillet imens vi dansede rundt i skolegården. Vi sluttede ugen af med lækre sprøde vafler. 10

11 Hverdagen i 1. klasse Af Pernille, Jette og eleverne Når man skal starte i 1. klasse, er det en spændende og stor dag, som man har glædet sig til meget længe. Sådan var det også i sommer, da 1.a og 1.b skulle starte i skole. Nu er der efterhånden gået mere end et halvt år af 1. klasse og eleverne er rigtig glade for at gå i skole og vigtigst af alt for at lære. Vi lærer både at børnestave, skrive, læse og regne. Alt dette gør vi både på traditionel vis, med tavleundervisning, men vi prøver ligeledes at gøre undervisningen lidt anderledes og mere levende for eleverne ved blandt andet at arbejde med værksteder og bevægelse. De bedste til at fortælle om at gå i 1. klasse er dog eleverne selv, så her kommer der en lille beretning skrevet af Olivia, Camilla og Zophia fra 1.a: Vi var alle sammen generte der vi startet i 1. klasse. Men nu er vi ikke generte mere og nu har vi det godt og vi er gode til at læse. Vi har løbet for afrika. I kristendom har vi set en tegnefilm om Prinsen af Ægypten og lært om gud. I musik har vi lært om musikken. I natur og teknik har vi haft et forsøg om regn. Vi er gode til at opføre os pænt og vi har klasseregler. Hurra hurra vi kan lide at gå i 1. klasse Hver torsdag formiddag arbejder de to 1. klasser i danskværksteder. Det er sjovt at lære på en lidt anderledes måde, synes både børn og voksne. Børnene er delt ind i 11

12 fire grupper på tværs af klasserne og fordyber sig så i fx læsning i to timer i træk. Eleverne fortæller her om de forskellige værksteder: I læseværkstedet læser vi i bøger sammen med Jette. Nogle af bøgerne er gamle skolebøger, som vores forældre måske har læst i. Vi spiller også et spil, hvor man både skal læse og bevæge sig fortæller Lasse fra 1.b Ude på gangen er der et bevægeværksted. Der går vi på ordjagt på skolen og finder nogle ord, som vi skal lave sætninger med fortæller Sofia fra 1.b. Der bliver lavet mange gode sætninger og nogle gange kan der går helt konkurrence i at få flest. Vi lavede også et stafetløb, hvor vi skulle stave til violin, fortæller Frederik fra 1.b. William fra 1.b fortsætter: Ja, og på gangen er der også en leg, hvor vi skal smække ord med en fluesmækker. Der gælder det om at være hurtig til at læse og til at smække på ordet Inde i 1.bs klasselokale har vi et computerværksted. Der sidder vi med en computer hver og skriver historier i Word. Vi spiller også danskspil på EMU, som er på Internettet, der øver vi os i at læse og stave på en sjov måde. Der er også et skriveværksted, hvor man skal øve sig i at få en rigtig flot håndskrift. Vi skulle først skrive nogle bogstaver og bagefter skulle vi skrive abe og dun siger Silas fra 1.b. Vi skulle også lave et postkort, hvor vi skrev med børnestavning. Man kunne også male det, men det nåede jeg ikke fortæller Kimmie fra 1.b. Vi synes, det er rigtig sjovt at arbejde i danskværkstederne og at gå i 1. klasse på Ferslev Skole. Hilsen 1.a og 1.b 12

13 Vi går i 2. klasse. Mange hilsener fra de 26 i 2. klasse. Det er dejligt at gå i 2. klasse. Vi er to førsteklasser, som er blevet til en 2. klasse. Vi har fået flere venner og flere at arbejde sammen med. Det er bedre og sjovere at være 26 i én klasse. Der kan nogle gange blive for meget larm i klassen, men det skal vi bare have rettet op på. Den ene dag er vi gode til at være stille, og den anden er vi dårlige til det. Vi har alle fået fokuskort, så vi ved, hvad vi skal arbejde med. Vi har fået to lokaler at være i. Der er kommet dør imellem de to lokaler, vi havde sidste år. Det er rigtig dejligt, for så har vi bedre plads. Nu kan vi sidde flere steder og arbejde. I det ene lokale, har vi alle en plads, vi bruger, når vi starter dagen og har fælles gennemgang af nyt stof. Det andet lokale har vi indrettet med gruppeborde og alene arbejdspladser, hvor vi kan sidde i fred og ro. Man lærer meget i 2. klasse. Vi har fået sværere bøger, men de er stadig nemme. Vi har også et duksehjul, så vi nemt kan se, hvornår vi skal hente mælk, feje, tørre borde af osv. 2. klasse er verdens bedste klasse. 13

14 Løb for Afrika Fredag den løb hele skolen for Afrika. Vi i 2. klasse synes: Det var sjovt at løbe langt for Afrika Frederik Det var sejt at løbe for Afrika, og jeg løb 5½ km Nicolai I Afrika er de fattige Katrine W. Det var godt, at vi løb for Afrika. Vi løb meget! Maria, Camilla P., Julie Det er godt at Lego Fonden giver en krone pr. km vi løber. Anden klasse løb 85 km. Sam Vi løb inde i hallen. Vi løb meget. Bertram Det er en god ting, at løbe for Afrika, men det var også lidt hårdt. Jeg håber, vi vinder! Camilla K Vi løb for Afrika, fordi vi skulle samle penge ind til dem, for ellers vil de dø. - Betty 14

15 Julefrokost i børnehaveklasserne. Af Pia Strandgaard Trudslev Tirsdag den 14. december holdte vi julefrokost med 0.A og 0.B sammen i skoletiden. Vi havde igennem forældrene bestilt forskelligt mad i stedet for madpakker, så vi kunne lave en børnevenlig julefrokost. Menuen bestod af sild med karrysalat, frikadeller, kyllingelår, pølser lavet til blæksprutter, leverpostej med bacon samt æg og tomater. Dussen gav æbleskiver til dessert. Vi havde en hyggelig oplevelse med børnene, som havde smil på læberne fra vi gik i gang til vi sluttede. Om eftermiddagen i dussen havde vi heller ikke den helt store efterlysning efter eftermiddagsmaden, da børnene stadigvæk var mættet efter den gode mad. Vi startede kl med forberedelserne. Børnene blev delt op i 3 hold, et til borddækning, et til madlavning og et til bordpynt. Børnene var aktive og gode til at hjælpe med forberedelserne. Vi startede vores julefrokost omkring kl , hvor vi havde en lille snak om, hvordan man opfører sig til en julefrokost med hensyn til bordskik og opførsel. Herefter startede frokosten og børnene spiste godt og hyggede ved bordene, det var dejligt at se. Under frokosten holdte vi en lille pause, hvor vi sang et par julesange og inden desserten blev der danset et par sanglege. 15

16 Julefrokost i 1. og 2. klasserne 2010 Af Lisa Olesen Torsdag den 9. december holdte vi fælles julefrokost for 1. klasse og 2. klasse. Det skulle være en julefrokost, hvor børnene var gæster og vi var værter. Derfor skulle børnene denne gang ikke selv lave maden og vi havde i dagens anledning lånt alrum A. Vi er dog altid så heldig at have nogle søde børn som rigtig gerne vil hjælpe, så de hjalp med at dække bord, skære brød, agurk og tomater ud. Efter maden var der tid til lidt bevægelse. Vi legede nogle forskellige lege med børnene, så der var plads til desserten. Vi sluttede dagen af med en omgang af Ingrids hjemmelavede Ris a la mande MUMS.. Da det hele var klar, var det bare at finde en plads og gå ombord på ta selv bordet, imens de spiste hyggede de sig med snak og drak en masse vin. Børnene spiste med velbehag og der var næsten spist op. Et positivt tegn på, at børnene kunne li maden. 16

17 Halloween uge Af Pia Strandgaard Trudslev Mandag den 25. oktober til fra den 29. oktober havde vi Halloween i dussen. Det vil sige at vi hele ugen havde værksteder i hele huset, både i DUS A og DUS B. Vi havde en rigtig god uge, hvor der summede af aktivitet rundt om i huset med glade og spændte børn og voksne. Børnene kunne lave forskellige aktiviteter, mest med fokus på udsmykning af dussen frem til forældrekaffen fredag den 29. oktober fra kl til kl Børnene lavede flagermus i forskellige afskygninger, syede spøgelser, blev malet i ansigtet, hjalp til med at bage kager, udhulede græskar og hjalp med at pynte op. De gik op i det med liv og sjæl. Ugen sluttede af med forældrekaffen om fredagen fra kl til kl Der var kaffe og kage i alle 3 afdelinger med mange besøgende forældre og søskende. Dagens store nummer for børnene var, at de kunne komme ind i spøgelsesrummet, som de havde hørt om hele ugen. Vi havde nogle gode og hyggelig timer sammen og vi var glade for den store forældreopbakning, som vi fik. 17

18 Morgenlæsning i 3.b Af Stinne Yderstræde I år er vi startet på noget nyt i 3.b. Vi begynder hver dag med morgenlæsning i 20 minutter. Eleverne sørger så vidt muligt for at have læsestof med, som de har lånt i bibliotekstimen. Nogle gange finder eleverne også bøger hjemme, som de tager med. Det er hyggeligt, når mors eller fars gamle klassikere kommer frem fra gemmerne. Når vi har læst i ca. 20 min., finder eleverne deres læselog frem. Heri skal de forsøge at forholde sig til det læste. Her er nogle af de positive reaktioner fra eleverne: Jeg synes, jeg er blevet meget bedre til at læse Jeg kan godt li, at man kan vågne langsomt, når man sidder stille og læser Jeg tror, jeg får læst meget mere, når vi hver dag læser i skolen Mens andre er lidt mere tilbageholdende: Jeg synes nogle gange, det er lidt trælst at vi altid starter med læsning. Jeg ville læse lidt senere på dagen Nytårstale 2011 Af Camille 3.b 2010 har været et dejligt år var året hvor vi lærte om livsglæde, respekt og udfordringer. I 2010 fik vi to nye fag, nemlig historie og engelsk. Heldigvis er det to sjove fag. Historie er noget, der er sket, og engelsk er noget, vi alle får brug for at kunne tale. Jeg har allerede brugt mit engelsk på en rejse. Jeg oplevede børn på vores alder, som var forældreløse, mennesker som var hjemløse, mennesker som var fattige og sultne og tiggede. Så 2010 var et år hvor jeg lærte, hvor godt vi har det i Danmark. I år 2010 kom der også nye ting til Ferslev. En trampesti på 2000 meter. Den var enorm sjov, allerede har hele alrum B prøvet den. I 2011 håber jeg hele Ferslev får glæde af den. Jeg ønsker at Mary får nogle velskabte tvillinger. Jeg håber også vores nye lærere falder godt til på Ferslev Skole. Jeg håber heller ikke der sker flere ulykker i både Haiti og Chili. Og jeg ønsker også at 2011 bliver det år, hvor 3.b slutter fred og undgår slagsmål og skænderier. Og håber vi får en klassefest. Nu siger jeg farvel og tak til 2010 og byder velkommen til Gud bevare Danmark! 18

19 Emneuge i uge årgang Af Esther Nørtoft Petersen I 3. årgang havde vi valgt at arbejde med flere forskellige sider af det gode liv. Børnene blev delt op i fire grupper, som i løbet af de fire dage skulle deltage i forskellige aktiviteter. En af dagene kørte de med Anders ud i skoven, hvor de lavede forskellige udendørs aktiviteter. De samlede også forskellige naturmaterialer, som skulle bruges i et andet værksted, hvor de sammen med Mette fremstillede fin bordpynt af de indsamlede ting. I Stinnes værksted arbejdede børnene med IT. De skulle blandt andet lære at færdes sikkert på nettet. I dette værksted fik de også lejlighed til at afprøve forskellige IT-programmer, som kan understøtte indlæringen i de forskellige fag. Endvidere fik de instruktion i, hvordan de skulle anvende elevintra. I det sidste værksted, som jeg havde ansvaret for, skulle hver gruppe indstudere et par musikalske indslag, som de skulle underholde med torsdag aften, hvor vi som afslutning på emneugen holdt en stor fest for børnene og deres forældre. Festen startede med, at børnene optrådte med deres program, som bød på både sang, musik og dans i mange forskellige stilarter. Alle grupperne gjorde det rigtig godt og gik til opgaven med liv og sjæl. Derefter var der fællesspisning. Lissy havde leveret maden. Den var god, og der var nok af den. Forældrerådet havde arrangeret forskellige lege og konkurrencer, og stemningen var i top. For børnene var der snørebåndsspisningskonkurrence. For forældrene var der æggeløb, og for lærerne var der udklædningsstafet. Der blev gået til makronerne, og især forældrene snød, så vandet drev. Som afslutning på festen blev der serveret det store sønderjyske kagebord. Det var en rigtig god afslutning på en god og indholdsrig uge, der gav vitaminer til både krop og sjæl. Traditionen tro deltog vi om fredagen i Skolernes motionsløb, og så var det tid til at holde en velfortjent efterårsferie. 19

20 Skagen a og 4.b var på lejrskole i Skagen i maj Her er en elevberetning. Af Agnete 4.b. Tirsdag Dagen startede med at Gitte kom ind og vækkede os. Også skulle vi op og have tøj på. Klokken halv otte skulle vi ind og smøre madpakker og spise morgenmad. Så gik vi ned til Skagen by og egnsmuseum a klassen skulle der ind og først, vi gik ned til havnen og kikkede. Vi så Hansa det skib vi skulle have sejlet på, vi så også en statue af Lars kruse, og der var rigtig mange måger. Så gik vi ned til Skagen By og Egns Museum og fik en rundvisning af en dame som hed Ulla, vi så den fattige fiskers hus, den rige fiskers hus og den gamle mølle og en masse andre ting. Mandag I mandags skulle vi til Skagen. Mig og Mille kørte med Bente og Gitte. Da vi var nået til Strandby mødtes vi med Andreas s morfar og fætter. De viste os en masse fisk og gav Mathias og Victor stinkende fiskeøjne ad det var klamt. Inden vi kørte videre gav Andreas s morfar os flødeboller. Så kørte vi til vandrerhjemmet og spiste vores madpakker, så fik vi vores værelser og alle pigerne skulle være på samme værelse. Vi pakkede alle vores ting ud, også gik vi hen til den Til sandede kirke, der var fire kilometer hver vej. På vej hjem gav Jess is, da vi kom hjem spillede vi fodbold og legede på værelserne. Bagefter gik vi ned i Aldi og købte slik, sodavand og chips. Da vi kom hjem skulle vi spise aftensmad vi fik pasta og kødsovs, så måtte vi spise slik og drikke sodavand. Mig, Mille Sisse og Theresa gik ind til drengene og holdt party, og klokken 9 skulle vi ind og tage nattøj på og ligge i sengene slappe af og snakke med hinanden. Mig og Mille sov først klokken halv elleve. Så gik vi hjem til vandrehjemmet og tog vores penge fordi at vi skulle op til Grenen og der var en Souvenirbutik. Vi to sandormen til grenen og der ville Maja s far Rene komme flyvende med et fly og tage billeder og tage en film. Så gik vi ned til Souvenirbutikken og købte en masse ting. Så kørte vi direkte ned til Skagen Museum også så vi den druknede og en masse andre billeder det var sjovt. Kørte hjem til vandre hjemmet igen. Vi legede ind til vi skulle spise aftensmad vi fik ris og kylling, så gik vi ud og spillede en masse fodbold. Klokken 9 skulle vi igen ind og tage nattøj på og ligge og hygge i sengene snakke klokken ti skulle der vare helt ro, men mig og Mille falde igen først i søvn klokken 10:30. 20

21 Onsdag Dagen startede med at Gitte igen kom ind og vækkede os. Klokken halv otte skulle vi spise morgenmad og smøre madpakker. Så pakkede vi alle vores ting ned i taskerne igen, også spillede i fodbold igen! Så tog Mathias s far en masse billeder, også kørte vi hjem. Mile og mig sad og slog Gitte hver gang vi så en gul bil! Det var rigtig sjovt på vejen hjem fordi at mig og Mille spiste mega mange bolsjer og chips. Da vi kom hjem på skolen kom min mor og Nicklas og hentede mig det var dejligt at komme hjem efter en rigtig god tur! 21

22 Livsglæde Lavet af: Theis 5.a Livsglæde er et stærkt ord. Livsglæde er at sætte pris på selv de små ting, og at penge ikke er vigtige. Her kommer en lille historie. Den rige dreng Der var engang en rig dreng, der hed Per. Han havde rigtig mange ting og alt det nye, men hans forældre tænkte kun på penge, og på den måde var han aldrig sammen med sine forældre. Per var inderst inde ikke ret glad. Henne i skolen ville alle gerne lege med ham, men kun på grund af hans ting. Da han fandt ud af det, blev han meget ked af det. Samme dag kom hans forældre grædende hjem, fordi de havde mistet deres job, og de troede derfor, at de skulle dø. En uge senere havde de fundet nye jobs og indså, at der er mere livsglæde i normale jobs, og at de ikke skulle arbejde så meget som før. De fik et bedre forhold til Per, og Per fik nogle rigtige venner. Så kan I se, hvad jeg mener. Livsglæde kan være i selv de små ting og ikke i penge. Lavet af. Kamilla 5.a En dag henne i skolen, da jeg havde dansk, fik vi at vide, at vi skulle skrive om livsglæde. I frikvarteret gik jeg udenfor. Jeg gik og tænkte på, hvad jeg skulle skrive, og jeg kunne ikke rigtig komme på noget. Så så jeg de andre, de spillede fodbold, måske kunne jeg skrive om det. Så ringede det ind, og jeg gik ind til den næste time. Efter skole tog jeg bussen hjem. Da jeg kom ind af døren, kunne jeg dufte noget, det duftede rigtig godt. Da jeg kom ind i køkkenet havde min mor lavet de småkager, som jeg elsker. Jeg løb hen og gav min mor et knus og sagde tak. Min mor spurgte, om jeg ville have en, og to minutter senere sad min mor og jeg og spiste småkager. Så tænkte jeg, at dette er livsglæde. Da vi havde spist småkager, gik jeg ind til computeren og begyndte at skrive, om det jeg havde oplevet. Om aftenen havde min mor købt ind, til vi skulle have pitabrød, og da vi havde spist, havde min mor købt ind til fredagsslik, så vi kunne hygge foran fjernsynet. Jeg skrev også, at livsglæde for mig er at hygge med min familie og vennerne, at spille spil sammen og at kunne spille fodbold sammen. Lavet af Emilie H. 5.a Ude er godt men hjemme er bedst. At vågne en morgen med sang og gaver, det er det bedste jeg ved, overraskelser er bare godt. Man kan ikke undvære venner og familie. Nogle lande har ingen frihed og må næsten ikke noget. Vi har frihed, det må vi være glade for. At gøre andre glade er bare top dollar, hvem bliver ikke glad ved at gøre andre glade. At have det godt og sørge for at andre har det godt, det er dejligt. At blive holdt af er skønt og dejligt, for så er man sikker på, at der er nogle der elsker en. Humor får mange til at grine, og hvis der er noget jeg elsker, så er det at grine. Man skal være glad for at være til, for det er en stor ting. Drømme om noget stort og så gøre det, det er meget sejt, fordi det er noget man brænder for. Kom glad hjem, det er kun godt at vide, at man har det godt, hvor man nu er. 22

23 Sløjd i 5.b Af Jonas & Jeppe 5.b I femte klasse får man sløjd. De fleste i femte og sjete klasse syntes, det er et sjovt fag. I sløjd lærer man at arbejde med træ. Man lærer at bruge en sav, høvl, boremaskine og en masse andre ting. I sløjd laver man mange ting ud af træ som f.eks. Nim-spil og en øloplukker og en masse andre ting. I frisløjd kan man lave, hvad man har lyst til af træ eller lidt jern, som f.eks. et mini -bordtennis bord eller våben. Hvis du vil lave en sniper, så kan du sætte et stykke jern på som sigtekorn. I sløjd har vi også en bog, som vi nogen gange skal læse i vores klasse, og vi får nogen gange et par sider for hjemme i sløjdbogen. Men vi skal ikke lave træsløjd derhjemme som lektier. Det er vigtigt, at man hører godt efter, når man lærer at bruge maskiner i sløjd, ellers er der risiko for, at man kan komme til skade. Når det man har lavet er færdigt, får man det med hjem. Sløjd er sjovt fordi man laver noget aktivt og ikke bare sidder på sin plads og lytter efter. Man skal selvfølgelig også lytte efter i sløjd, bare ikke på samme måde. Hvis nu du har lært noget i sløjd, kan du også lave det derhjemme. 23

24 DUS 2 tur til Fårup Sommerland Torsdag den 27. Maj 2010 Af Mette Janner - Lauritsen Vi kørte fra Dussen kl med 17 glade og forventningsfulde børn. Da vi kom derop, spiste vi vores madpakker sammen, inden børnene blev sluppet løs. Vi havde en fast base, hvor der altid var en voksen, hvis børnene havde brug for os. Der var heldigvis ikke så mange andre deroppe, så vi kunne får rigtig mange ture i rutsjebanerne. Falken og flagermusen var nok de mest besøgte af vores børn. Vi voksne skulle selvfølgelig også med ud og prøve tingene og det gav bl.a. våde sko og rumper, til dem der nåede at komme i Træstammerne. Det var en helt super tur og vi var rigtig heldige med vejret solen skinnede fra en skyfri himmel og vi fik røde næser og kinder. 24

25 Ridder og prinsesser - projekt i DUS B Af Gitte Christensen I DUS B har vi løbet af året haft gang i en masse aktiviteter omkring rollespil/rollespilsudstyr. Der er blevet fremstillet de flotteste våben såsom sværd, økser, knive, morgenstjerner osv.. Alt er blevet lavet af liggeunderlag, bambuspinde, elektrikkerrør og masser af gaffatape og dobbeltklæbendetape. Børnene har så kæmpet med og mod hinanden, med våbnene, på legepladsen og vi har også været i skoven og kæmpe. Her arrangerede nogle af drengene et rollespil, hvor man blev enige om regler og strategier for spillet/legen og alle fik en rolle. Vi havde en super god dag og alle gik op i spillet/legen med liv og sjæl. 25

26 For at gøre flere piger interesseret i projektet, gik vi i gang med af fremstille diademer, prinsessekroner og smykker af liggeunderlag og perler. Vi fik også lavet rustninger i liggeunderlag, som bestod af en brystplade, skulderbeskyttere og håndledsbeskyttere. Hele projektet sluttede vi af med en stor Ridder & prinsesser fest, for alle børnene i DUS B, hvor børn og voksne havde noget af det udstyr på, som vi havde lavet. 26

27 Hvordan er det at starte i Afdeling C? Af: Julie (6a), Emilie (6a), Channe (6b) og Trine S. (6b) Der sker mange nye ting, når man begynder i alrum C. Man får for eksempel en del nye lærere, og man bliver også undervist på en andre måder. Elever fra alrum C hjælper også med til at vi har en legepatrulje. Derfor er Channe, Astrid, Kasturi og Sofie kommet i legepatruljen, hvor de leger med de små piger fra 0-2 klasse hver torsdag i tolv pausen. Mikkel Kjær, Benjamin, Jeppe og Rasmus P er også i legepatruljen, men de leger med de små drenge hver mandag i tolv pausen. Både 6a og 6b skal på lejrskole til Skagen her til foråret. Vi skal bo på et vandrerhjem. Vi skal se en masse i Skagen, og vi skal også cykle et par turer rundt i området, og vi kan også komme til at stå med hvert ben i hvert hav. I Alrum C er vi også på en del ture. Vi har været på energicenteret med Ulla, hvor vi lærte at spare på vandet, elektriciteten og varmen. Derefter skulle vi prøve at lave mad. Den ene halvdel af klassen skulle prøve at spare på energien, og den anden halvdel skulle lave mad på en helt normal måde. Bagefter kunne vi se hvor mange penge gruppe 1 brugte i forhold til gruppe 2. Vi har fået et nyt fag, som er hjemkundskab. Det kan vi godt lide, fordi vi lærer, hvordan man laver mad, og det er vigtigt, når man bliver stor og flytter hjemme fra. El- 27

28 lers har vi også fået tre timers idræt i stedet for kun to, da det er vigtigt at få rørt sig i alderen år. 6.a havde også en sofa, men den måtte vi skille os af med, fordi Henning (vores klasselærer) ikke syntes, der var så meget plads i vores klasse. 6.b havde også en sofa, som vi fik i 5. klasse, men efter sommerferien havde Tonni (vores klasselærer) tænkt, at der ikke var plads i vores nye klasseværelse. 6.a får snart også et smartboard i klassen, det har Henning i hvert fald lovet os. Det skulle vi have haft i julen men det var ikke kommet endnu. Der er ikke så mange regler i alrum C. Man skal være stille i alrummet, når de andre klasser sidder og arbejder, så man skal ikke løbe rundt og skrige. Alrummet er også et undervisningsrum. Det er heldigvis valgfrit om man ville være ude eller inde i pauserne. Der var nogen fra de forskellige klasser, som i emneugen var ude og bygge en multibane. Den er blevet rigtig populær, og der er mange, der spiller på den, og vi spiller sammen alle sammen. Men der er også regler for multibanen. Man skal deles om den, og hvis man ikke kan blive enige, skal alle bare spille sammen. Begge klasser har fået nye lærere, som er Marianne, Tonni, Henning og Ulla. Henning er a-klassens klasselærer og Tonni er b-klassens klasselærer, Ulla har vi begge klasser til hjemkundskab. Vi har fået nye klasselokaler, men der er ikke smartboard i lokalerne, som der er i femte klasserne. De er gode og have til at lave en lidt mere spændende undervisning på, og så er det meget lettere at følge med i undervisningen, i stedet for at læreren står ved tavlen og underviser. Men a-klassen er så heldig at få et om meget kort tid, mens b-klassen stadig skal bruge den gamle metode 28

29 Velkommen til Ferslev Skole Af Nanna Bergmann Winther og Bolette Højgaard Hansen To helt almindelige danske familier, var mødt op i Aalborg lufthavn, for at tage imod deres gæster, som de skulle have boende. Det var Nanna (7A), Rikke (9A) og deres familier, der var mødt op i lufthavnen. Annegrethe og vores skoleinspektør Birgit Nielsen, var også kommet for at byde vores indiske gæster velkommen. Nanna, hende som vi skal følge, ventede spændt på hende pigen Shaleen, som hun skulle have boende hos sig de næste 7 dage. og Jaskirat om deres indiske traditioner. Da vi kom hjem viste Nanna Shaleen deres kaniner, katte, heste og fisk. Det viste sig, at Shaleen var bange for dyr og hun fandt også ret hurtigt ud af, at der var strøm i hestehegnet. Lørdag var vi alle i Fårup Sommerland, både Rikkes og min familie, og Bolette var også komme med. Det var rigtig sjovt for os alle! Shaleen var især helt forelsket i River Rafting og Lynet. Om lørdagen var vi også på stranden ved Nordsøen (selvom det blæste syv pelikaner), for at se det specielle lys der er der. Vi fik lov til at soppe, men også kun dét. Efter 5 min. var vi alle helt plaskvåde fra top til tå! Vi løb rundt på stranden med Annegrethes hund, Tico, og løb hoppede ned fra klitterne. Om aften var vi hjemme ved Nanna. Vi fik pizza og så film, hørte musik og var på youtube. Kl. var vist halv 2 da vi endelig fik sneglet os i seng. Man kunne godt mærke spændingen sprede sig i kroppen. Kl. var ca. 10, da dørene gled fra hinanden og der kom tre indere. Da vi kom hjem var vi så trætte at vi bare snorksov. Fredag skulle vi starte i skole. Det første Shaleen gjorde, da vi trådte ind i klassen, var at tage et billede. Hun var meget glad for at møde 7A. Nanna gav Shaleen en rundvisning på skolen, og Shaleen syntes, at vores skole er meget ren og pæn, selvom den efter hendes mening var ret lille. I 3. time viste og fortalte Shaleen Det var lidt underligt, det med sproget. Den første time kunne man bare OVERHOVEDET IKKE snakke engelsk, men derefter vænnede man sig til det og det gik meget godt. Det var næsten værre når man skulle snakke dansk igen, så tog det to timer at vænne sig af med at snakke engelsk! Til sidt opgav vi helt at snakke dansk, det var egentlig bare meget lettere bare at snakke engelsk konstant! 29

30 Yes! Lørdag morgen! Vi var ude at shoppe i Aalborg, men inden da var vi på Lindholm høje Museet. Det var faktisk ret spændene. Shaleen syntes at museet var virkelig flot med alle dets glasgulve, effekterne, rene linjer og de kreative udstillinger. På Lindholm høje var vi også ude på en stenalder massegrav, hvor der gik en masse får og sked. Vi skulle også rigtig i Aalborg Domkirke, men den var lukket, det stod der på et skilt: Alle hverdage Lørdag Søndag 9 18 Det syntes vi var ret komisk: Gud holder åbent alle hverdage på nær... Om eftermiddagen var vi også i Aalborg Tårnet. Det var bare 1. klasses hygge med god udsigt! Mandagen gik relativt hurtig. Shaleen var med på Madlavningsholdet om eftermiddagen. Hun og hendes lærer Gulvan havde forberedt en traditionel indisk menu 30

31 som eleverne skulle lave. Shaleen var især forundret over hvorfor danskernes kedelige madvaner, en masse kød, kartofler og næsten ingen grøntsager. Nå, men om mandagen skulle Nanna til klaver og guitar, så Bolette og Steen drog alene ud for at se på seværdigheder. Shaleen og Bolette var også en tur nede hos Annegrethe og vi luftede Tico, Annegrethes hund. Shaleen overvandt sin store frygt for hunde, men kan man overhovedet andet, med en hund som Tico? sagde Shaleen senere. Om Tirsdagen tog vi den heeelt med ro. Shaleen var med Nanna til kor. Onsdag aften var vi alle, Nanna, Rikke og deres familier ovre at spise middag hos Annegrethe, fordi at Jaskirat havde fødselsdag og det var den sidste aften Shaleen, Jaskirat og Gulvan. 9A, Jaskirats klasse havde samlet ind til en fødselsdagsgave. De havde købt en fodboldtrøje med hans ynglingshold og hans navn på ryggen. Han fik også en læderfodbold. Torsdag skulle vore gæster hjem til Indien. 7A havde ligesom 9A, samlet ind til en lille gave til Shaleen. Klassen gav hende en sølvhalskæde med et rosenhoved med en lille diamant. Desuden fik hun også en stiftblyant, som hun havde ønsket sig meget. Det er nu snart et halvt år siden og vi har stadig kontakt til Shaleen. Vi er begge enige om at det var en super-hyggelig mini-uge og vi ved, at Shaleen synes det samme. Det har både været sjovt og lærerigt og jeg er sikker på at vi vil huske vores lille uge lang tid fremover. 31

32 Klassetur 7. årgang 2010 Af Sanne, Nanna K. & Josefine, 7A Århus-tur, 7. årgang Af Mads Karstenskov, Thomsen og Jacob Dalager, 7A I august var vi på klassetur. Vi mødtes alle sammen på togstationen i Aalborg, hvor vi skulle tage toget til Århus. Det var en lang tur i toget, men vi hyggede os. Derefter tog vi en bus, og den satte os af, så vi skulle gå et lille stykke hen til Dan Hostel. Vi kunne desværre først komme ind kl. 16, så vi gik ned til vandet og spiste vores mad. Så gik vi tilbage til hostellet igen og tog bussen til Den gamle By og gik rundt derinde og var på stjerneløb. Vi tog bussen igen ind til Århus Domkirke for at se den. Derefter tog vi bussen tilbage til hostellet, og så kunne vi tjekke ind. Så pakkede vi vores ting ud og fik noget at spise. Om aftenen var det bare ren hygge. Næste dag skulle vi op og have morgenmad og pakke mad til senere. Så tog vi bussen til Moesgård Museum for at se Gravballemanden. Vi skulle også prøve at skyde med bue og pil. Så tog vi bussen ind til byen for at shoppe. Derefter tog vi bussen tilbage til hostellet og spiste aftensmad, slik og hyggede. Næste dag pakkede vi sammen, spiste morgenmad og gjorde os klar til at tage derfra. Så tog vi bussen ind til togstationen, hvor vi var inde i Bruuns Galleri, inden vi skulle med toget tilbage. Vi var alle sammen trætte, da vi kom hjem, men det var sjovt. I august 2010 tog vi tidlig morgen af sted med tog til Århus. Turen i toget var sjov, fordi alle ens venner var der. Efter vi havde stået af toget, ventede vi på bussen i lang tid! Da bussen kom, blev vi nødt til at dele os op i to grupper, da der ikke var så meget plads i bussen. Da vi endelig ankom til det vandrerhjem, vi skulle sove på, fandt vi ud af, at vi først kunne komme ind kl Vi satte vores tasker ind i spisesalen og gik ned til stranden for at spise vores frokost, som vi havde med hjemme fra. Efter vi havde spist, tog vi ind til Den gamle By, hvor vi blev delt ind i grupper og blev sat ud på et stjerneløb. Det fik vi hurtigt overstået, og derefter gik vi bare rundt og hyggede os. På tilbagevejen tog vi ind omkring Aarhus Domkirke. Den er så stor og flot, at man ikke kan beskrive det. Da klokken blev 16.00, tog vi tilbage til vandrerhjemmet og fik vores værelser. Vi fandt os til rette, og da klokken slog 18.00, skulle vi have aften mad. Resten af aftenen/natten stod den bare på hygge. Næste morgen stod vi op, fik morgenmad og så af sted hen til Moesgård Museum, hvor vi hørte om, hvordan det var i gamle dage. Vi så de gamle spyd, sværd og skjolde. Men det fedeste sværd var det, Russell Crowe brugte i filmen Gladiator. Efter vi havde været på museum fik vi lov til at skyde med bue og pil. Derefter tog vi videre ind til byen for at shoppe alt det vi ville. Efter det tog vi bussen tilbage sammen. Da vi kom tilbage, var der nogen der gik ned for at bade. Det var koldt. Så fik vi noget af spise, og så gik vi bare og hyggede os. Da vi stod op, skulle vi pakke sammen og gøre klar til hjemturen. Men først fik vi lov til at shoppe lidt i et storcenter. Derefter gik vi trætte på toget, og inden vi vidste det, var vi i Aalborg igen, og så skulle der soves. 32

33 December i 8.a Af Ditte og Bibbi 8.a Multibanen Af Rasmus 8.a Juleklippedag: Som altid på juleklippedagen, har alrum C en tradition, hvor hver klasse pynter deres dør. Den klasse, der pynter døren flottest vinder. Der er ca. 3 dommere, der hver især har 5 point til hver klasse. Dommerne var Birgit leder, Flemming pedel og Helle rengørings dame. For først gang nogensinde, kom vi på top 3. Vi vandt endda. Vores dør var til minde om vores dejlige klasselærer, som vi mistede i sommerferien, og vi savner ham alle sammen rigtig meget. Som altid skal 8. klasserne sælge æbleskiver og saftevand, så det var jo os i år. Det var også rigtig hyggeligt at danse med de små i hallen. Julefrokost: Hvert år tager vi normalt ind til byen og shopper. Men i år var det anderledes. Vi valgte i stedet at holde julefrokost i klassen. Vi tog hver især noget mad med og delte det på klasse. Inden vi begyndte at spise, spillede vi pakkespil både på computeren og så almindeligt pakkespil. Vi havde alle 1 pakke med. Det var en kanon hyggelig dag. En god måde i stedet for juletur. Det kan i hvert fald godt anbefales. Vi er rigtig glade for multibanen. Vores klasse er i hvert fald glade for den. Vi bruger den rigtig meget, især når vejret er godt, men desværre har det været en hård vinter. Vi har sparet en masse penge på at lave den selv fra bunden af. Den blev bygget i uge 41. Vi var ca. 2 elever fra hver årgang i alrum C til at lave multibanen. Vi skulle lave banen i en emneuge, hvor de andre havde om noget andet. Os, der byggede multibanen hyggede sig sammen og fik varm kakao, fordi der var så koldt. Multibanen bliver brugt af alle klasser, og de er glade for den, fordi bolden bliver på banen pga. banderne. Den bliver mest brugt når vejret er godt. De minusser, der er ved banen er, at man ikke rigtig kan bruge vores fodboldmur mere, og at vi godt kunne bruge et sort net bag hver mål, så bolden ikke ryger over. 33