Præsentation af Masterplanen

Transkript

1 Præsentation af Masterplanen

2 Indledning I foråret 2010 besluttede direktøren for Borger & Arbejdsmarked, at der skulle udarbejdes en fremtidsorienteret masterplan for Social & Tilbud. Masterplanen skulle reorganisere Social & Tilbud. Kommunesammenlægningen i 2007 samlede 3 kommuners tilbud. Masterplanen skulle sikre, at summen af de samlede indsatser i organisationen blev nu større end før, skulle helst give 5! Det skulle opnås ved at gøre organisationen nytænkende, dokumenteret effektivt, simplere og sammenhængende. Men især skulle det gøre en forskel for borgeren, så denne fik et liv så tæt på det almindelige som muligt. Masterplanen skulle altså vende bøtten, så der blev plads til både et nyt og udviklingsorienteret menneskesyn, en bedre styring og en kvalitativ udvikling af de tilbud, borgerne får. Formålet er at etablere et helhedsperspektiv på området og at skabe et nyt overordnet styringssystem i form af den såkaldte resultatbaserede styring (herefter RBS). RBS handler om sammenhængen mellem de resultater, vi skaber gennem vores indsats og den effekt, de har på borgeren. RBS giver mulighed for at prioritere ressourcerne i den retning, hvor de gør mest nytte i forhold til borgeren. For at få alle synspunkter frem har processen omkring Masterplanen været åben og involverende i forhold til brugere af systemet, borgere, pårørende, politikere, interesseorganisationer, faglige organisationer og de professionelle på tilbuddene. Åbenheden er blevet udmøntet i en række interessentmøder, workshops og møder med alle MED-udvalg i de berørte driftsenheder i Social & Tilbud. 2

3 Målgruppe Esbjerg Kommune skal i henhold til Lov om Social Service yde hjælp til alle borgere over 18 år, som på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for støtte til udvikling og kompensation. I Esbjerg Kommune bor der ca borgere, som har en fysisk, psykisk, social eller sensorisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at de oplever større eller mindre vanskeligheder med at få hverdagslivet til at fungere. Det betyder, at mulighederne for deltagelse i hverdagens almindelige praktiske gøremål og i arbejdslivet er vanskeliggjort, og at det almindelige fritidsliv tilsvarende kan være svært tilgængeligt. Målgruppen adskiller sig fra den øvrige befolkning ved dens funktionsnedsættelser, men ellers ligner borgerne i målgruppen alle andre hvad angår ønsket om at leve et godt hverdagsliv med familie, venner, arbejde og fritidsliv. For at få overblik over spændvidden i målgruppens funktionsnedsættelser har Social & Tilbud valgt at definere omfanget af funktionsnedsættelsen ud fra, hvor langt borgerne er fra at kunne mestre hverdagens udfordringer. Funktionsnedsættelsen vurderes i forhold til tre dimensioner; Fysisk/praktisk Kommunikation Social adfærd 3

4 De strategiske sigtelinjer Social & Tilbuds mission er at gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelse. For at Social & Tilbuds mission lykkes bedst muligt fra det politiske niveau ud til medarbejderniveauet er det vigtigt at have et fælles sigte, som er kendt og accepteret af hele organisationen. Nedenfor er de fem strategiske sigtelinjer, som er drøftet i den samlede organisation og godkendt politisk den 18. januar 2011: 1) Tidlig og koordineret indsats i forhold til at få belyst borgerens ressourcer og problemstillinger med efterfølgende iværksættelse af relevante handlinger. 2) Med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ydes der individuel støtte til udvikling af borgerens kompetencer med henblik på, at den enkelte borger er i stand til at føre et liv så tæt på det almindelige som muligt, hvad angår beskæftigelse, uddannelse, fritid og bolig. 3) Hverdagslivet skal tilrettelægges læringsorienteret og fremadrettet for den enkelte borger med mulighed for overskridelse af nuværende tilbudsramme og kompetenceniveau. 4) Via en fleksibel indsats på tværs af formelle strukturer tilgodeses borgerens behov bedst muligt med anvendelse af mindst mulige ressourcer. 5) Udvikling og afprøvning af metoder i forhold til inddragelse af civilsamfundet. Den tidlige belysning af borgerens problemstillinger handler om at få identificeret, hvilke borgere der har brug for en særlig indsats, herunder en særlig koordineret indsats fra Social & Tilbud. Borgeren skal have det bedst mulige tilbud med mindst mulig indgriben, så borgeren bevarer størst mulig kontrol over eget liv. Borgeren skal føle sig som en del af samfundet på lige fod med andre. Det er de professionelles opgave sammen med borgeren at se mulighederne og derefter målrettet og læringsorienteret at samarbejde med borgeren hen imod disse muligheder. Visionen for Esbjerg Kommunes handicappolitik er, at Esbjerg Kommune skal være et tilgængeligt og inkluderende levested, hvor borgere med handicap har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Borgeren ønsker i stigende grad at deltage i det almindelige samfundsliv. Fritidslivet skal være tilgængeligt og inkluderende i forhold til personer med funktionsnedsættelser. 4

5 Menneskesyn Menneskesynet bag Masterplanen indebærer, at borgeren skal have et tilbud med mindst mulig indgriben, som sætter fokus på det borgeren selv kan mestre. Indsatserne tager afsæt i den enkelte borgers behov frem for en mere afgrænset målgruppetænkning, hvor det bliver indholdet i de eksisterende tilbud, som bestemmer indsatsen for den enkelte borger. Det indebærer, at indsatsen over for den enkelte borger tilrettelægges med afsæt i det individuelle funktionsniveau og behov. Indsatsen differentieres, da der er store forskelle på både ressourcer og behov hos hver enkelt borger. Pointen er, at udviklingsperspektivet altid skal være til stede, så hver enkelt borger støttes i retning af en større mestring af eget liv og dermed understøttes i at udvikle et aktivt medborgerskab. Indsatserne skal være meningsfulde i forhold til den enkelte borgers situation og dermed støtte vedkommende i selv at opnå sit mål fysisk, psykisk og socialt. Hensigten hermed er både at sikre virksomme indsatser for borgeren samt at tilskynde til et fleksibelt tværgående samarbejde på tværs af den samlede organisation. 5

6 Visitationen Visitationen af borgeren spiller en central rolle. Den udføres på tværs af målgruppeopdelinger og ikke ud fra en fasttømret forestilling om, hvilken målgruppe den enkelte borger tilhører. I en periode vil det være hensigtsmæssigt at tage principielle sager op til drøftelse i ledelsesteamet, for at man på tværs af enhedsorganisationen kan få en diskussion af, hvor den mindst indgribende, fagligt ansvarlige løsning kan skabes. Den principielle visitationsproces omtales som treklangen mellem: Borger, myndighed og tilbud. Processen fremgår af nedenstående figur. Treklangen lta ave pg go må ler esu pk t. o og g. de ud me to cis ere r er Præ cis ere r tiv d he lig Præ k pe mu te tøt ers tp s og ge s- ge ro lse ge lta ske De Øn ter Tilbud Myndighed Borger Beskriver og vurderer borgers funktionsniveau, lærings- og udviklingspotentialer samt kompensationsgrad Fortæller om sit liv og egne perspektiver 6

7 Indsatsflows De fremtidige indsatser i Social & Tilbud er struktureret i 2 indsatsflows. Tanken bag disse indsatsflows er, at borgeren hele tiden skal udvikle sig/ flyde i retning af en mindre indgribende indsats. De to indsatsflows beskriver hhv: Hjemligheden, dvs. indsatser, der har med bolig og fritid at gøre Indsatsflow - hjemligheden Kraftcenter - SEL 79 og 99 Samværs, aktivitets- og læringstilbud - SEL 104 Individuel støtte - SEL 85 Træningsfællesskaber - SEL 107, 85 og 110 Særligt strukturerede bo-tilbud - SEL 108 og 85 Beskæftigelsen, dvs. indsatser, der har med beskæftigelse, kompetence og læring at gøre I nedenstående afsnit beskrives formålet og indholdet i de enkelte ringe i flowcirklerne. Den mest omfattende indsats gives i de inderste ringe. Kraftcenter (SEL 79 og 99): Kraftcenteret er et uvisiteret tilbud til borgere i Social & Tilbuds målgruppe. Kraftcenteret støtter den enkelte borger i at leve et liv så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt. Her kan borgeren komme og få hjælp til stort og småt, som, hvis borgeren ikke havde fået hjælp, måske havde betydet, at borgeren kom i en negativ udvikling. Kraftcentret kan ligeledes medvirke til en gradvis udslusning af borgere fra mere indgribende botilbud, idet man ville kunne råde og vejlede den enkelte borger i, hvordan han/hun får tilgodeset sine behov for f.eks. tryghed, når han/hun er flyttet i egen bolig. Aktivitetstilbud (SEL 104): En del borgere har brug for læring i forhold til at kunne fungere i det almindelige hverdagsliv. Dette kan være i form af læring i forhold til at kontakte myndigheder, styre sin privatøkonomi, indkøb, benytte offentlige transportmidler m.v. Formålet er at støtte og udvikle borgerens personlige og praktiske kompetencer i forhold til at opretholde et selvstændigt liv i egen bolig samt i forhold til, at borgerne bliver i bedre stand til at gøre brug af civilsamfundets almindelige tilbud. Formålet er endvidere at skabe et rum for borgerne, hvor de har mulighed for spejling og læring blandt ligestillede, hvor der er mulighed for at tale og drøfte aktuelle emner samt skabe rum for mulighed for etablering af selvvalgt netværk. Individuel støtte (SEL 85): Målet med den individuelle pædagogiske støtte er at muliggøre, at borgeren kan fastholde egen bolig. Støtten gives ud fra en individuel behovsvurdering, og den bør være fleksibel i den forstand, at den kan være massiv i en periode lige efter indflytning, eller lige efter udskrivning fra sygehus eller lignende for derefter at aftage efterhånden, som borgeren lærer at etablere sig i sin hjemlighed. Derefter kan det vise sig, at borgerens støttebehov kan omdefineres til et mere varigt behov i en kombination af Kraftcenter, gruppebaseret læring og evt. den individuelle vejledning. Træningsfællesskaber i boform (SEL 107 og 110): Formålet er at træne og udvikle borgernes personlige og praktiske kompetencer i forhold til at opnå selvstændig livsførelse og deltagelse i samfundslivet. Der er tale om et pædagogisk struktureret og læringsorienteret miljø, som er tidsafgrænset. Borgeren trænes i at indgå i gensidigt forpligtende relationer, således at borgeren er forberedt på at skulle skabe og vedligeholde de sociale relationer, han/ hun bliver afhængig af i forbindelse med overgang til mere selvstændig livsførelse. Særligt struktureret botilbud (SEL 108): Særligt strukturerede botilbud tilbydes udelukkende personer med et betydeligt nedsat funktionsniveau. Der er tale om et professionelt, fagligt styret botilbud hvor pleje, omsorg og støtte til selvbestemmelse er centrale elementer. Formålet er via strukturerede forløb at vedligeholde og udvikle, personlige og praktiske kompetencer i forhold til at opnå og fastholde en så selvstændig livsførelse som muligt. 7

8 Indsatsflow Beskæftigelsen Uddannelse på almindelige vilkår: Den yderste ring er udtryk for det principielle sigtemål for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen: At den enkelte borger har fået kompenseret sin funktionsnedsættelse på en sådan måde, at borgeren deltager på lige fod med andre i det almindelige arbejds- og uddannelsesliv. Indsatsflow - beskæftigelsen Uddannelse og beskæftigelse på almindelige vilkår Individuel støttet beskæftigele LAB Støttet beskæftigelse i grupper - SEL 103 Flyverteam - SEL 103 Beskyttet beskæftigelse - SEL 103 Individuel støttet beskæftigelse Job i Erhverv: Tilbuddet gives i et individuelt beskæftigelsestilbud efter beskæftigelseslovgivningen i et almindeligt arbejdsmiljø. Den enkelte borgers funktionsnedsættelse forsvinder naturligvis ikke, fordi borgeren arbejder på en almindelig arbejdsplads, men funktionsnedsættelsen udspiller sig i et almindeligt arbejdsmiljø, og borgeren får derfor de gængse reaktioner på, om arbejdet er udført tilfredsstillende eller ej. Støtten til arbejdspladsen består i at forklare kolleger og chefer, hvad borgerens funktions-nedsættelse har af betydning for opgaveløsning, samarbejde m.v. Støttet beskæftigelse i grupper (SEL 103): Hvis den enkelte borgers funktionsniveau (endnu) ikke er til en individuel beskæftigelse, er der mulighed for beskæftigelse i grupper på en almindelig arbejdsplads. I denne situation indgår den enkelte borger i en gruppe med særlig ledelse, typisk med erfaring fra den beskyttede beskæftigelse. Der er tale om at gøre den enkelte borger fortrolig med de gængse normer og sam-arbejdsformer på arbejdsmarkedet, samtidig med at den enkelte borger arbejder relativt beskyttet i gruppen. Flyverteam (SEL 103): Flyverteamet er det samme som beskyttet beskæftigelse i grupper, blot mere fleksibelt i forhold til at regulere omfanget af støtten. Teamet er også flyvende i den forstand, at det flyver ud til opgaver fx hos Vej & Park. Indsatsen sigter læring i gruppen med et fagligt, socialt og personligt udbytte. Beskyttet beskæftigelse (SEL 103): Beskyttet beskæftigelse er rettet mod borgere med væsentlige funktionsnedsættelser. Her kan borgere, som ikke aktuelt kan indgå i arbejdet på almindelige arbejdspladser få et beskæftigelsestilbud, hvor der tages hensyn til funktionsnedsættelsen. Indsatsen drejer sig om personlig læring og udvikling med henblik på at skabe sig et arbejdsliv så tæt på det almindelige som muligt. Dette gøres i nogen udstrækning ved at etablere systematiske, dokumenterede læringsforløb inden for køkken, gartneri, metal m.v. Den enkelte borger støttes og motiveres endvidere til at afprøve sine grænser uden for det beskyttede miljø. 8

9 Systemunderstøttelse af organisationen Resultatbaseret styring ResultatBaseret styring (RBS) er omdrejningspunktet for den fremtidige styring i Social & Tilbud. Essensen i RBS er at dokumentere resultater på individniveau og med det udgangspunkt igangsætte en refleksions- og læringsproces, så organisationen kan styre sine ressourcer i retning af, hvad der virker. Dette kan fx gøres ved at registrere borgerens udgangspunkt (baseline) ved indvisiteringen, og med passende tidsintervaller måle, om der er sket en fremgang. Effektmålingerne kan bruges i den enkelte borgers sag, men også overordnet til at forbedre styring af indsatserne i Social & Tilbud. Socialfagligt IT-system Med indførelsen af et socialfagligt IT-system i sommeren 2012 vil mulighederne for at beskrive målgruppen for Social & Tilbud blive væsentligt forbedret. Alle borgere vil herefter kunne beskrives ud fra baggrundsvariable som køn, alder, civilstand mv. Det vil tilsvarende blive muligt at beskrive gruppen mht. funktionsnedsættelser og ressourcer. IT-systemet vil blive et centralt værktøj for såvel i dokumentation omkring borgeren, understøttelse af pædagogiske målsætninger og dataudtræk, som kan vise i hvilket omfang organisationen når de mål den ønsker at nå. 9

10 Implementering af Masterplanen Masterplanen er en helhedsplan, som er blevet til i en proces, hvor der er blevet formuleret et sæt principielle sigtelinjer for den fremtidige opgaveløsning i Social & Tilbud. Herefter trak et bredt spektrum af medarbejdere, brugerorganisationer og andre i arbejdstøjet og formulerede forandringsteorier for de forandringer, der ønskes for Social & Tilbuds målgruppe. Efterfølgende blev forandringsteorierne brugt til at udvikle en tilbudsvifte, som udmønter de nye tanker i sigtelinjerne og forandringsteorierne. Fra starten har resultatbaseret styring været tænkt ind i processen som det værktøj, der skal holde organisationen på rette kurs, når de nye tanker skal implementeres. It-understøttelsen af den nye organisering styrkes også via et socialfagligt IT-system, som skal bruges af medarbejderne på tilbuddene og socialrådgiverne, således at dokumentationen omkring den enkelte borger styrkes, samtidigt med at der kan trækkes overordnende data som ledelsesinformation. Sidste trin og vigtigste trin i processen omkring Masterplanen er implementeringen af den nye organisation. Organisationen af Social & Tilbud tilgodeser en tydelig politisk styring via en enhedsorganisation under ledelse af Social & Tilbudschefen. Den politiske styring omsættes af det Tværgående Ledelsesteam til konkrete indsatser i forhold til den enkelte borger. Organiseringen af de sociale tilbud går fra at være daglig drift orienteret i mange enkeltstående enheder til at være strategi orienteret på tværs af delorganiseringerne. Det tværgående ledelsesteam består af Social og Tilbudschefen, centerlederne, Kontorchefen fra Voksen Rådgivning og Visitation samt Kontorchefen for Stab/Udvikling og Økonomi.

11 Social & Tilbud Social & Tilbudschef Britta Martinsen Tværgående Ledelsesteam Voksen Rådgivning og Visitation Stab/Udvikling og Økonomi Centerorganisering af tilbuddene i Social & Tilbud Udviklingscenter Esbjerg Bostøtte, botilbud, aktivitetstilbud Udviklingscenter Ribe Bostøtte, botilbud, aktivitetstilbud Socialt Rehabiliteringscenter Bostøtte, botilbud, aktivitetstilbud Center for Socialt Udsatte Bostøtte, botilbud, aktivitetstilbud Beskæftigelsen Uddannelse, beskæftigelse Kraftcenter Rådgivning, vejledning og støtteforløb for målgruppen Misbrugsbehandlingen Behandling, rådgivning Krisecenter Støtte i krisesituation, botilbud 11

12 Maj 2012