Banedanmarks. Netredegørelse for (perioden 12. december december 2005)

Transkript

1 Banedanmarks Netredegørelse for 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. GENEREL INFORMATION Introduktion Formål Lovgrundlag Juridisk status Den danske jernbanesektors organisering (ultimo 2003): Indhold Gyldighed og ændringer Ændringer i forhold til netredegørelsen for Offentliggørelse og pris Kontakt ADGANGSBETINGELSER Lovgrundlag Generelle adgangsbetingelser Generelle forretningsvilkår og kommercielle forhold Godkendelse af materiel Godkendelse af personale INFRASTRUKTUREN Definition af jernbanenettet Beskrivelse af infrastrukturen/nettet Begrænsninger/restriktioner Servicefaciliteter Infrastrukturarbejder - igangværende og varslede arbejder TILDELING AF KAPACITET Lovgrundlag Generel beskrivelse af tildelingsprocessen Tidsfrister Tildelingsprocedure Reservering af infrastrukturkapacitet til vedligeholdelse og forbedring af nettet Forhold vedrørende manglende anvendelse af kanaler Usædvanlige transporter og farligt gods Særlige forhold vedrørende driftsforstyrrelser YDELSER Lovgrundlag Basisydelser Tillægsydelser Supplerende ydelser BANEAFGIFTER Lovgrundlag Afgifter Takster Ændringer i afgifter og miljøtilskud Betalingsvilkår Banedanmark 2

3 6.6. Bod/bonus-aftaler Miljøtilskud BILAG Bilag 1: Baneklasser Bilag 2: Hastighedsinddeling Bilag 3: Vejledende oplysninger om akseltryk Bilag 4: Strækning med el-drift Bilag 5: Vejledende oplysninger om metervægt Bilag 6: Togkontrolsystemer på Fjernbanen Bilag 7: Togkontrolsystemer på S-banen Bilag 8: Godsrangerstationer og læssestationer Bilag 9: Banelængder på Hovedbaner, Øvrige baner og S-baner. Banedanmark 3

4 1. GENEREL INFORMATION 1.1. Introduktion Denne Netredegørelse er udarbejdet under henvisning til Jernbanepakken under EU og herunder Direktiv 2001/14/EF. Der har været gennemført et internationalt samarbejde på tværs af medlemslandenes jernbaneinfrastrukturforvaltere og som resultat af dette samarbejde er der udarbejdet en fælleseuropæisk struktur for Netredegørelsernes opbygning og indhold, i overensstemmelse med direktivets formål og anvisninger. Netredegørelsen følger denne fælleseuropæiske struktur Formål Netredegørelsen har til formål at give jernbanevirksomheder og relaterede virksomheder samt andre interesserede adgang til oplysninger om statens jernbanenet og til visse oplysninger om andre danske jernbaneinfrastrukturforvalteres net i Danmark. Jernbanevirksomheder kan forvente, at jernbaneinfrastrukturen som minimum lever op til de specifikationer der er angivet i denne Netredegørelse og at Banedanmark vil efterleve de standarder og procedurer som er angivet heri Lovgrundlag Netredegørelsen udarbejdes i henhold til lov om jernbanevirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af om jernbanevirksomhed m.v med tilhørende administrative forskrifter, herunder blandt andet bekendtgørelse nr. 59 af om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, bekendtgørelse nr af om baneafgifter og om miljøtilskud til godstransport på jernbane, bekendtgørelse nr af om satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane, bekendtgørelse nr af om ansvarsforsikring for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning, bekendtgørelse nr. 882 af om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om jernbanevirksomhed m.v., bekendtgørelse nr. 977 af om modtagepligt på kombiterminaler, bekendtgørelse nr. 560 af om modtagepligt på stationer med senere ændringer, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering Juridisk status Netredegørelsen for 2005 er udarbejdet på basis af den pr. 1. marts 2004 gældende lovgivning med tilhørende administrative forskrifter. Netredegørelsen tager ikke lovgivning under udarbejdelse i betragtning. Oplysninger i denne Netredegørelse for 2005 om infrastrukturen og planlagte arbejder er baseret på de informationer der var gældende pr. 1. januar 2004 og vedrører forhold om jernbaneinfrastrukturen gældende pr. 12. december 2004 (ikrafttrædelsesdatoen for køreplansperioden 2005). Hvis der sker væsentlige ændringer i de informationer der er omfattet af denne Netredegørelse, vil Banedanmark udgive tillæg til Netredegørelsen. Netredegørelsen udgives af Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Henvendelse med spørgsmål vedrørende Netredegørelsen og anmodning om yderligere oplysninger kan rettes til Banedanmark, jf. Netredegørelsens kapitel 1.9. Banedanmark fraskriver sig ansvaret for fejl der måtte opstå i forbindelse med opsætning eller udskrivning af Netredegørelsen. Banedanmark 4

5 Såfremt der eksisterer eller opstår afvigelser i forhold til informationer eller lovgivning som er administreret af eller myndighedsfastsat af andre end Banedanmark, og som derfor ligger udenfor Banedanmarks ansvarsområde, vil det til hver en tid være informationen eller lovgivningen fra den ansvarlige myndighed der gælder forud for oplysningerne i denne Netredegørelse. Bemærkninger til indholdet i Netredegørelsen bedes rettet til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning. Eventuelle klager over Netredegørelsens indhold kan indgives til Jernbaneklagenævnet. Klage indgives skriftligt til Trafikministeriet, Sekretariat for Jernbaneklagenævnet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K Den danske jernbanesektors organisering (ultimo 2003): Virksomheder Myndigheder Politisk niveau Trafikministeren Departementet Havarimyndighed Trafikstyrelsen for for luftfart og bane jernbane og færger Operatører på Operatører i Netvirksomhed DSB Udbudte fri trafik (Banedanmark) kontrakter Overordnelsesforhold/ resultatkontrakt Ejerskabsforhold Kontraktrelation Pr. 1. marts 2004 blev Banedanmark (tidligere Banestyrelsen) omdannet til netvirksomhed med egen bestyrelse, i hvilken forbindelse Banedanmark har ændret status fra styrelse til virksomhed. Fremover varetages styrelsesmæssige opgaver af den nyoprettede styrelse Trafikstyrelsen for Jernbane og færger. Trafikstyrelsen indgår kontrakt med operatører om den udbudte togtrafik Indhold Netredegørelsen indeholder oplysninger om statens jernbanenet, samt visse oplysninger om andre danske jernbaneinfrastrukturforvalteres net i Danmark. Kapitel 2 indeholder in- Banedanmark 5

6 formationer om jernbanevirksomheders adgang til nettet. Kapitel 3 indeholder en redegørelse for den tilgængelige infrastruktur for tildelingsperioden. Kapitel 4 indeholder oplysninger om tildelingsproceduren, frister for tildeling og afbestilling af kanaler. Kapitel 5 indeholder oplysninger om basisydelser, tillægsydelser og supplerende ydelser. Kapitel 6 indeholder oplysninger om afgifter og miljøtilskud. Endelig indeholder Netredegørelsen følgende bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Baneklasser Maks. hastighed Vejledende oplysninger om akseltryk Strækninger med el-drift Vejledende oplysninger om metervægt Togkontrolsystemer på Fjernbanen Togkontrolsystemer på S-banen Godsrangerstationer og læssestationer Banelængder på Hovedbaner, Øvrige baner og S-baner. Udover de oplysninger som er indeholdt i nærværende Netredegørelse, findes relevante referencer i form af henvisninger eller links Gyldighed og ændringer Netredegørelsen offentliggøres 4 måneder forud for udløbet af fristen for ansøgning om tildeling af kapacitet og er gyldig i én tildelingsperiode. Netredegørelsen opdateres og ændres i nødvendigt omfang. På tidspunktet for offentliggørelse af en helt eller delvist revideret Netredegørelse, vil den forrige udgave miste sin gyldighed Offentliggørelse og pris Banedanmark offentliggør Netredegørelsen i elektronisk form på Banedanmarks hjemmeside på internetadressen Eksemplarer af Netredegørelsen i papirformat kan rekvireres hos Banedanmark mod betaling af DKK. 125,00. Papirformatet vil ikke omfatte referencedokumenter, som kan rekvireres ved henvendelse til nedenstående adresse Kontakt Henvendelse vedrørende Netredegørelsen kan ske til Banedanmark Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning på telefon eller Netredegoerelse@bane.dk. Banedanmark henviser i øvrigt til Banedanmarks hjemmeside hvor jernbanevirksomheder og øvrige berørte parter kan finde yderligere relevante oplysninger. I Europa har flere infrastrukturforvaltere indgået et samarbejde omkring salg og marketing i forhold til international jernbanetrafik. Dette samarbejde kaldes RailNetEurope (RNE). Medlemmerne i RNE er: Banedanmark i Danmark Banverket (BV) i Sverige BLS Lötschbergbahn (BLS) og Schweizerische Bundesbahnen (SBB) i Schweiz DB Netz AG i Tyskland Banedanmark 6

7 Jernbaneverket (JBV) i Norge Österrechische Bundesbahnen (ÖBB) i Østrig Raab-Oedenburg-Ebenfurther Eisenbahn AG/Györ-Sopron-EbenfurtiVasut-Rt. RoeEE/GySEV) i Østrig/Ungarn ProRail i Holland Network Rail i Storbritannien Ratahalli-ntokeskus (RHK) i Finland Red Nacional de los Ferrocarriles Espanoles (RENFE) i Spanien Rede Ferroviária Nacional, E P (REFER) i Portugal Réseau Ferré de France (RFF) og Société Nationale des Chemins de fer Francais (SNCF) i Frankrig Rete Ferroviaria Italiana (RFI) i Italien Société National des Chemins de fer Belges (SNCB) i Belgien Société Nationale des Chemins de Fer Luxembourgeois (CFL) i Luxemburg Zeleznice Slovenskej Republiky (ZSR) i Slovakiet EUROTUNNEL, i Frankrig og Storbritannien SCANDLINES AG og SCANDLINES AB i Tyskland CH-OSE Hellenic Railways Organisation S.A i Grækenland ÇD i Tjekkiet PKP-PKL i Polen. Følgende observatører forventes snarligt at tiltræde RNE: SZ i Slovenien. Henvendelse vedrørende ansøgning om international grænseoverskridende jernbanetrafik kan ske til Banedanmarks One-Stop-Shop. One-Stop-Shoppen, som er et netværk af kundekontorer i Europa, udspringer af RNEsamarbejdet. I forbindelse med international jernbanetrafik behøver kunden blot at henvende sig i én One-Stop-Shop, som herefter kan koordinere hele den grænseoverskridende transport. Ved henvendelse til One-Stop-Shoppen er det bl.a. muligt at indhente oplysninger om: Produkter og services indenfor RNE-samarbejdet Information om adgang og anvendelse af den europæiske infrastruktur Jernbanekanaler indenfor RNE-samarbejdet Infrastruktursatser i forbindelse med grænseoverskridende transport Operatørkontrakter Faktureringsproceduren Den årlige køreplansproces (Forum Train Europe). Kontakt One-Stop-Shoppen i Danmark: Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning, Tlf.: , Fax.: , adresse: oss@bane.dk Banedanmark 7

8 2. ADGANGSBETINGELSER 2.1. Lovgrundlag Vilkårene vedrørende adgangen til jernbaneinfrastrukturen har hjemmel i lov om jernbanesikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af med tilhørende administrative forskrifter samt lov om jernbanevirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af om jernbanevirksomhed med tilhørende administrative forskrifter, herunder blandt andet bekendtgørelse nr. 59 af om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet Generelle adgangsbetingelser Krav til at drive jernbanevirksomhed Adgang til jernbaneinfrastrukturen gives til jernbanevirksomheder der opfylder kravene til at drive jernbanevirksomhed. Ret til at drive jernbanevirksomhed kræver tilladelse samt sikkerhedscertifikat udstedt af Jernbanetilsynet, jf. bekendtgørelse nr. 90 af om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder. Tilladelse udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark til transitkørsel og international/grænseoverskridende godskørsel. I Danmark udstedes tilladelsen af Jernbanetilsynet. Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed kan gives virksomheder, der 1) ønsker at drive personbefordring eller godstransport på jernbane som virksomhedens hovedaktivitet, 2) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt, 3) ikke er erklæret konkurs, 4) ikke har forfalden gæld til det offentlige på DKK eller derover, 5) ikke er blevet idømt straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på transportområdet, 6) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af bestemmelser på det social- og arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere, 7) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen, når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende godstransport, der er omfattet af toldprocedurer, 8) i faglig henseende er kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, herunder har etableret en godkendt jernbanesikkerhedsorganisation, 9) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, og 10) råder over trækkraft. Betingelserne i nr. 3, 5 og 6 skal ligeledes være opfyldt af direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne. En tilladelse er gyldig, så længe virksomheden opfylder de i denne lov angivne vilkår. Jernbanetilsynet kan, hvis Jernbanetilsynet finder anledning hertil, bestemme, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om vilkårene er opfyldt. En fornyet vurdering skal dog senest finde sted 5 år efter udstedelsen af tilladelsen. Banedanmark 8

9 Jernbanetilsynet kan suspendere eller tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke længere opfylder vilkårene. Der kan knyttes særlige vilkår til tilladelser, herunder at tilladelser udstedes for en begrænset periode. Jernbanetilsynet opkræver et gebyr i forbindelse med udstedelse af tilladelse til jernbanevirksomhederne. Jernbanetilsynet kan kontaktes på adressen Jernbanetilsynet, Vester Voldgade 123, DK-1552 København V, tlf.nr.: , Fax: Jernbanetilsynets hjemmeside findes på: Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetrafik i Danmark, skal være sikkerhedsmæssigt godkendt hertil ved et af jernbanetilsynet udstedt certifikat. Jernbanetilsynet godkender ved udstedelsen af sikkerhedscertifikater de internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de udenlandske jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre jernbanetrafik i Danmark. Jernbanetilsynet kan desuden udstede et begrænset sikkerhedscertifikat til operatører der udelukkende ønsker at køre mellem Tyskland og grænsestationerne Padborg eller Tønder. Ansøgning om sikkerhedscertifikat indgives skriftligt til Jernbanetilsynet. Ansøgningen skal indeholde oplysning om: 1) virksomhedens navn og adresse 2) virksomhedens juridiske status 3) hvilke banestrækninger og hvilken trafikart virksomheden ønskes godkendt til, og 4) trafikkens omtrentlige omfang, baseret på et af virksomheden foretaget skøn Veteranbaner Ved veteranbaner forstås ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring på særligt afgrænsede strækninger drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov. For at måtte drive veteranbanekørsel, skal den pågældende bane have en driftstilladelse af Jernbanetilsynet. Kravene under punkt 2.2. i denne redegørelse om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed, kan fraviges ved meddelelse af tilladelse til ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift. Ved kørsel udenfor det afgrænsede område, er der tale om jernbanedrift, som kræver tilladelse til jernbanevirksomhed i lovens forstand. Ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift skal opfylde bestemmelserne om sikkerhedsgodkendelse i lov om jernbanesikkerhed m.v. og de krav om forsikringsdækning, som trafikministeren måtte foreskrive i henhold til lov om jernbanevirksomhed m.v. Kørsel med veterantog er fritaget for baneafgift under forudsætning af, at kørslen kan foretages uden at være til ulempe for anden trafik, og der skal ikke betales standsningsafgift til DSB for brug af stationer i forbindelse med kørsel med veterantog Erstatningsforhold Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, for hvem der ikke på grund af tjenesteforhold til jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren gælder særlige erstatningsregler, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning. Banedanmark 9

10 Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som passageren medfører som håndbagage, hvis skaden er følge af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning. Erstatning i medfør af Lov om jernbanevirksomhed 13, stk. 2 kan ikke overstige DKK for hver passager. Erstatningsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Erstatningen for tingskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden. Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres med jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel af andet end løsgående dyr. Jernbanevirksomheden kan gøre regres mod infrastrukturforvalteren, i det omfang skaden er forvoldt ved fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side. Jernbaneforbindelsen over Storebælt og de danske tilslutningsanlæg til Øresundsforbindelsen er ejet af datterselskaber under Sund & Bælt Holding A/S. For så vidt angår forsikringsdækningen for jernbaneforbindelser over Storebælt og Øresund har ejerne af broanlæggene tegnet en særskilt forsikring til dækning af skader på anlægget, på tredjepart samt driftstab. Disse forsikringsgivere har frafaldet retten til regres for den del af skaden der overstiger DKK. 300 mio., som operatøren kan gøres ansvarlig for. Krav om erstatning for skader forvoldt af jernbanevirksomheder skal være dækket af en ansvarsforsikring Forsikringspligt Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport i Danmark, skal have ansvarsforsikring, som dækker erstatning for personskade eller tab af forsørger og tingsskade på op til DKK. 300 mio. (for år 2004). Dette beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2% tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. Dokumentation for forsikringsforhold skal indsendes til Jernbanetilsynet der skal godkende forsikringsbetingelserne, herunder størrelsen af forsikringens selvrisiko Erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik For så vidt angår erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følges de fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For styk- Banedanmark 10

11 gods gælder dog den i konvention om fragtaftaler ved international godstransport ad landevej (CMR) fastsatte maksimale erstatning Generelle forretningsvilkår og kommercielle forhold Rammeaftaler Banedanmark har mulighed for at indgå aftaler om, at jernbanevirksomhederne under visse forudsætninger kan bevare retten til kapacitet over flere tildelingsperioder. Infrastrukturkapaciteten tildeles dog årligt Operatørkontrakter De enkelte jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder skal, inden tildelte kanaler kan benyttes, indgå aftale med Banedanmark vedrørende samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser, betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring m.v. Aftalen dækker infrastruktur ejet og/eller forvaltet af Banedanmark. Operatørkontrakten mellem Banedanmark og operatøren vil tage udgangspunkt i en række standardvilkår og indgås efter nærmere forhandling mellem parterne. For så vidt angår aftale vedrørende infrastruktur ejet af andre infrastrukturforvaltere, se Netredegørelsens kapitel 3.2. Anmodning om indgåelse af operatørkontrakt indgives til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning. Aftalen skal specificere de tildelte kanaler og vilkårene for deres benyttelse. Endvidere skal aftalen beskrive den infrastruktur, der stilles til rådighed af infrastrukturforvalteren, den tilladte kørsel, afregning af baneafgift, samt særlige sikkerhedsforhold m.v. Aftalen skal fastsætte, hvorvidt kanalerne må være genstand for overdragelse mellem jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder. Endvidere skal aftalen fastsætte, hvordan der forholdes i forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, herunder varsling over for jernbanevirksomhederne af arbejder og erstatning for gener, ansvarsregler for skader på jernbaneinfrastrukturen og på det rullende materiel, ansvars-, erstatnings- og bodsregler for togforsinkelser både i relationer mellem jernbanevirksomheden og Banedanmark og andre jernbanevirksomheder der befærder det pågældende baneafsnit. Aftalen skal specificere, i hvilket omfang jernbanevirksomheden skal benytte de tildelte kanaler for at kunne bevare retten til kanalerne, og skal forpligte jernbanevirksomheden til at meddele Banedanmark, hvis den helt eller delvist ophører med at anvende de tildelte kanaler. Aftalen skal give Banedanmark mulighed for at tilbagekalde tildelte kanaler, hvis kanalerne ikke har været benyttet i et mellem Banedanmark og jernbanevirksomheden eller sammenslutningen af jernbanevirksomheder aftalt tidsrum eller omfang. Aftalen skal fastsætte bodsregler i forbindelse med overtrædelse af aftalen Rettigheder og forpligtelser for Banedanmark og jernbanevirksomheder Rettigheder og forpligtelser for henholdsvis Banedanmark og jernbanevirksomheder vil fremgå af Netredegørelsen, operatørkontrakten og andre aftaler mellem parterne samt tillæg til disse, i den udstrækning forholdet ikke reguleres af lovgivning eller administrative forskrifter. Banedanmark 11

12 Levering af data fra Banedanmark til Jernbanevirksomheden før og under drift Der henvises til SR (Sikkerhedsreglement af 1975) om generelle regler for færdsel på Banedanmarks jernbanenet. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning Levering af data fra Jernbanevirksomheden til Banedanmark før og under drift Der henvises til SR (Sikkerhedsreglement af 1975) om generelle regler for færdsel på Banedanmarks jernbanenet. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning Afbestillingsregler Hvis en jernbanevirksomhed ikke ønsker at benytte en tildelt kanal, kan den pågældende kanal afbestilles. Der henvises til Netredegørelsens kapitel 6.3. vedrørende afbestillingsregler m.v Trafikdisponeringsregler For trafikdisponering gælder, at et rettidigt tog har retten til at forblive rettidigt. Undtagelsen til denne regel er, at der foreligger forholdsregel fra en jernbanevirksomhed (dvs. en jernbanevirksomheds egne disponeringsregler for egne tog) eller at der er indgået disponeringsaftaler mellem to eller flere jernbanevirksomheder (dvs. flere jernbanevirksomheders interne aftale om disponering af deres tog indbyrdes). I tvivlstilfælde går hovedreglen altid forud for eventuelle undtagelser. En jernbanevirksomheds disponeringsregler for egne tog eller disponeringsaftaler indgået med andre jernbanevirksomheder, skal altid forudgående skriftligt godkendes af Banedanmark. Banedanmark kan til enhver tid tilsidesætte disponeringsregler/-aftaler, såfremt dette er nødvendigt af driftsmæssige hensyn eller lignende. Banedanmark vil efterfølgende skriftligt begrunde hvilke driftsmæssige hensyn der har ligget til grund for tilsidesættelsen af disponeringsreglerne Køretidsberegninger Banedanmark kan på anmodning fra en jernbaneoperatør foretage en beregning af køretiden på en angiven strækning på baggrund af data om blandt andet infrastrukturen, traktions- og materieltype. Yderligere oplysninger kan fås hos Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att: Trafikplanlægning Usædvanlige transporter og farligt gods A) Usædvanlige transporter Som usædvanlige transporter regnes dels de jernbanetransporter der på grund af godsets vægt overskrider den tilladte strækningsklasse eller på grund af omfanget overskrider det tilladte profilmål, dels de transporter, som på grund af deres vognanvendelse eller læssemetode, bør være under stadig kontrol. I ovennævnte tilfælde kan befordring ikke ske uden at der på forhånd er givet en særlig tilladelse. Udstedelse af tilladelse til usædvanlig transport er en tillægsydelse, som Banedanmark opkræver særskilt betaling for (se i øvrigt kapitel 5.3). En præcisering af hvilke sendinger der skal befordres som usædvanlige transporter findes i instruks for usædvanlige transporter (UT). En oversigt over profiler og strækningsklasser findes i RIV, bilag II. For yderligere oplysninger se nedenfor. Banedanmark 12

13 Hvis en transport anses som en usædvanlig transport i et af de lande hvor den skal befordres, skal den behandles som en usædvanlig transport på hele transportvejen. En ansøgning til befordring af en usædvanlig transport skal indeholde mindst følgende oplysninger: Navn og adresse på ansøgeren Afgangsstation Bestemmelsesstation Grænseovergang(e) Modtager Godsart, mål og vægt Antal Fragtbetaler Forsendelsestermin Ved komplicerede transporter kan en målfast tegning af godset være nødvendig. Ansøgningen skal sendes skriftligt, evt. på til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Driftsplanlægning og Teknisk opfølgning/ut, ut@bane.dk. En ansøgning om en usædvanlig transport skal foreligge i Banedanmark senest 14 hverdage forud for afsendelsesdagen. Ved indenlandske transporter nedsættes ekspeditionstiden dog til 8 hverdage. Yderligere vejledning kan fås på telefon Her fås også oplysninger om priser for udarbejdelse af tilladelser til usædvanlig transport. B) Transport af farligt gods For befordring af farligt gods med jernbane, i såvel national som international trafik, gælder Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID), der findes som bilag 1 til appendiks B til den internationale jernbanekonvention, COTIF, med bilagene CIM og CIV, samt regler, der fastsættes af trafikministeren eller Jernbanetilsynet. RID-reglementet er ved anordning nr. 919 af 16. december 1998 undtaget fra indførelse i Lovtidende. En dansk oversættelse af reglementet kan købes hos Jernbanetilsynet (kontaktadresse se Netredegørelsens kapitel 2.2.1). Vogne, der befordres gennem Storebæltstunnelen og Øresundstunnelen (Drogdentunnelen) med farligt gods hørende til klasse 1 eksplosiver, må højst indeholde 5000 kg nettoeksplosivstofmasse pr. vogn. Jernbanetilsynet har til enhver tid ret til at undersøge, om sendingen svarer til angivelserne i fragtbrevet og om de gældende sikkerhedsforskrifter for farligt gods er overholdt. Den rådighedsberettigede skal så vidt muligt have lejlighed til at overvære disse undersøgelser Rammer for optimering af nettet Banedanmark planlægger og gennemfører infrastrukturarbejder. Ved infrastrukturarbejder forstås alle arbejder, som kan påvirke trafikafviklingen. Det påhviler Banedanmark løbende at underrette jernbanevirksomheder om planlagte infrastrukturarbejder, når Banedanmark har fået kendskab hertil. Visse infrastrukturarbejder fremgår af Banedanmarks til enhver tid gældende Netredegørelse. Banedanmark 13

14 Forud for endelig fastlæggelse af, i hvilket kalenderår de enkelte infrastrukturarbejder skal udføres, finder der efter behov (dog mindst en gang om året) en dialog med jernbanevirksomhederne sted. Forud for denne er jernbanevirksomhederne informeret om, hvilke arbejder der er planlagt, omfang heraf, de trafikale konsekvenser samt konsekvenser af en evt. tidsmæssig forskydning. Jernbanevirksomhederne varsles og inddrages i henhold til terminerne som anført nedenfor: Tidspunkt i forhold til infrastrukturarbejderne Tidligst muligt, dog senest 14 måneder før køreplansperiodens start Senest 12 måneder før køreplansperiodens start. Senest 10 måneder før køreplansperiodens start Senest 4 mdr. før projektet starter Detaljeringsniveau Langtids La-oplysninger skal anmeldes tidligst muligt på strækning og med forslag til køreplansperiode Langtids La-oplysninger anmeldes på strækning og køreplansperiode. La-oplysninger anmeldes på delstrækning og datoer, for større projekter La-oplysning anmeldes på delstrækning (strækning mellem 2 kundestationer) og datoer for alle kendte projekter 7 uger før projektet starter Alle La-oplysninger fastlagt i detaljer og anmeldt Samarbejde Banedanmark og operatørerne På kundemøder fremlægger Banedanmark forslag til køreplansperiode I dialog med kunden fastlægges hvert enkelt projekt på strækning og køreplansperiode I samarbejde med kunden fastlægges større projekter på strækning og datoer I samarbejde med kunden fastlægges hvert enkelt projekt på strækning og datoer, samt forslag til evt. spærringstider I samarbejde med kunden fastlægges hvert enkelt projekt i detaljer Oplistningen er ikke udtømmende, jf. bl.a. nedenfor om uopsættelige arbejder. I tilfælde, hvor en jernbanevirksomhed har særlige ønsker som medfører behov for gennemførelse af infrastrukturarbejder i den køreplan som Netredegørelsen omfatter, vil Banedanmark principielt være imødekommende overfor sådanne ønsker. Planlægningen foretages i tæt samarbejde med jernbanevirksomheden under nøje hensyntagen til trafikale følgevirkninger. I forbindelse med færdiggørelse af sådanne infrastrukturprojekter - blandt andet på grundlag af, at jernbanevirksomheden har opnået relevante myndighedsgodkendelser - udarbejdes en overenskomst om ejerforhold, adgangsforhold, vedligeholdelses- og teknisk systemansvar m.m. Når Banedanmark på tidspunkter, hvor en jernbanevirksomhed har fået tildelt kanaler, skal udføre arbejder, som på grund af deres karakter, herunder sikkerhedsmæssige forhold, miljømæssige forhold m.v., er uopsættelige, skal jernbanevirksomheden så tidligt som muligt have skriftlig meddelelse om tidspunktet for sådanne arbejder. Der tages forbehold for senere ændringer, som vil blive meddelt jernbanevirksomheden hurtigst muligt Godkendelse af materiel. Rullende materiel og læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må ikke tages i brug før Jernbanetilsynet har udstedt ibrugtagningstilladelse i henhold til lov om jernbane- Banedanmark 14

15 sikkerhed m.v. Forud for jernbanevirksomhedens ansøgning om ibrugtagningstilladelse fra Jernbanetilsynet skal materiellet godkendes til kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Proceduren for godkendelse af togmateriel, der ikke i forvejen er godkendt til at køre på Banedanmarks infrastruktur, er som følger: Jernbanevirksomheden sender ansøgning om overensstemmelseserklæring til Banedanmark. I forbindelse med godkendelse af nyt materiel bør der tages kontakt til Banedanmark i god tid før bygning af materiel igangsættes Ved godkendelse af nyt materiel, der ikke er godkendt i et andet land, bistår Banedanmark med rådgivning omkring de krav der stilles til materiellet i den gældende banenorm BN : Udstedelse af overensstemmelseserklæring for rullende materiel Banedanmark vurderer, ud fra leverandørens oplysninger og evt. dokumentation, hvilke test der er nødvendig for den aktuelle materieltype (Der kan evt. blive behov for at indhente yderligere oplysninger hos jernbanevirksomheden) På baggrund af den fremsendte ansøgning med tilhørende dokumentation og evt. testkørsler udsteder Banedanmark en overensstemmelseserklæring Eksempel på overensstemmelseserklæring kan ses i den gældende banenorm BN : Udstedelse af overensstemmelseserklæring for rullende materiel Jernbanevirksomheden benytter overensstemmelseserklæringen som en del af grundlaget for at søge om ibrugtagningstilladelse i Jernbanetilsynet. Kun entreprenører og godkendte jernbanevirksomheder kan ansøge om ibrugtagningstilladelse Når Jernbanetilsynet har udstedt ibrugtagningstilladelse for materiellet, må det benyttes på Banedanmarks infrastruktur. Yderligere oplysninger om materielgodkendelse kan fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikproduktion, telefonnummer , bw@bane.dk Godkendelse af personale Dokumentation for, at jernbanevirksomhedens lokomotivførere besidder de nødvendige kvalifikationer, indsendes til Jernbanetilsynet (kontaktadresse, se Netredegørelsens kapitel 2.2.1). Banedanmark 15

16 3. INFRASTRUKTUREN 3.1. Definition af jernbanenettet Nærværende Netredegørelse for 2005 omfatter den del af det statslige jernbanenet, der forvaltes af Banedanmark, jf. bilag 1. Banedanmarks jernbaneinfrastruktur har en lang række tekniske og funktionelle karakteristika, som er relevant i forhold til infrastrukturens forskellige anvendelsesformål. I dette kapitel findes en beskrivelse af Banedanmarks overordnede jernbaneinfrastruktur samt Øresundsforbindelsens danske del. Bortset fra Øresundsforbindelsens danske del omfatter Netredegørelsen ikke andre infrastrukturforvalteres infrastruktur eller tilstødende infrastrukturelementer som tilhører Banedanmark, dvs. tilslutningsspor i tilknytning til Banedanmarks jernbanenet, rangerarealer, opstillingsspor, godsterminaler, klargøringsfaciliteter, mv. Netredegørelsen har således ikke karakter af at være en komplet eller fuldstændig beskrivelse af jernbaneinfrastrukturen i Danmark. Banedanmark vil i videst muligt omfang stå til rådighed med yderligere oplysninger om den del af infrastrukturen, som ikke er omfattet af Netredegørelsen Beskrivelse af infrastrukturen/nettet Det overordnede danske jernbanenet, dvs. Hovedbaner, Regionalbaner, Lokalbaner og S- baner, er opdelt i nedenstående nummererede strækninger. Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger (TIB) indeholder oplysninger om de enkelte strækningers kilometrering, højst tilladte hastigheder samt signaludstyr. A) Hovedbaner, Regionalbaner, Lokalbaner og S-baner De fleste TIB-strækninger er gjort tilgængelige i pdf-format, og kan downloades. Banedanmark 16

17 Strækning 1 København H - Fredericia/Taulov Strækning 2 Ringsted - Rødby Færge Strækning 3 Nykøbing F - Gedser Strækning 4 Roskilde - Køge - Næstved Strækning 5 Roskilde - Kalundborg Strækning 7 Lersøen - Østerport Strækning 8 S-baner Strækning 9 Hillerød - Helsingør Strækning 10 København H - Helsingør Strækning 11 København H/Vigerslev - Peberholm Strækning 21 Odense - Svendborg Strækning 23 Fredericia - Århus H Strækning 24 Århus H - Aalborg Strækning 25 Aalborg - Frederikshavn Strækning 26 Fredericia - Padborg Strækning 28 Sønderborg - Tinglev Strækning 29 Lunderskov - Esbjerg Strækning 30 Bramming - Tønder Grænse Strækning 31 Esbjerg - Struer Strækning 32 Langå - Struer Strækning 33 Holstebro - Vejle Strækning 34 Struer - Thisted Strækning 35 Skanderborg - Skjern Strækning 36 Århus H Grenaa B) Godsbaner: Udover TIB-strækningerne består det statslige jernbanenet endvidere af en række godsbaner. Oplysninger om godsbaner og kørsel på disse findes i SIN (Sikkerhedsinstrukser Ø/V). Flere af godsbanerne er aktuelt spærret for kørsel. Det fremgår af kortet over baneklasser, hvilke banestrækninger der er åbne for kørsel. Yderligere information om godsbanerne kan Banedanmark 17

18 fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning, tlf eller Der henvises i øvrigt til Netredegørelsens bilag 8 vedrørende oplysninger om ranger- og læssepladser, i tilknytning til Banedanmarks jernbanenet. I henhold til Jernbanetilsynets Bestemmelser for jernbanesikkerhed BJ nr af om bestemmelser for kørsel på strækninger med togkontrolanlæg, skal tog der tildeles kapacitet på strækninger udstyret med togkontrolanlæg være udstyret med ATC eller HKT (på S-banen) Geografisk identifikation Oplysninger om stationer samt kilometrering på jernbanenettet findes i TIB (se links ovenfor kapitel 3.2). A) Grænseovergange: Padborg Grænsen mellem Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet (DB Netz) findes ved Padborg overgangsstation (km 109,7). Kontakt til DB Netz, oss.db.netz@bahn.de. Tønder Grænsen mellem det Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet findes syd for Tønder station (km 67,9) på den fri bane. Strækningen benævnes i TIB som strækning 30 Tønder-Rigsgrænsen, og grænsen ligger i km. 3,6. Kontakt til den tyske infrastrukturforvalter kan ske via Banedanmark. Øresundsforbindelsen A/S Øresundsforbindelsen ejer strækningen (København H) (Vigerslev) Kalvebod - Københavns Lufthavn Kastrup (km. 12,8). Strækningen forvaltes af Banedanmark. Øresundsbro Konsortiet er ejer og infrastrukturforvalter af strækningen Københavns Lufthavn Kastrup Lernacken. Operationelt, dvs. for så vidt angår kanaltildeling, administreres strækningen af Banedanmark. Der gælder særlige forhold på Øresundsbron, idet systemskiftet foregår automatisk på Peberholm. Skiftet sker med kørende tog, jf. Øresundsbro Konsortiets Trafiksikkerhedsforskrift. På grund af forskellige kørestrømsystemer, togkontrol- og radiosystemer stilles der særlige tekniske krav til materiel der skal passere broen. Tilsvarende gælder særlige trafikeringsregler. B) Krav til materiel: For kørsel over Øresundsforbindelsen forudsættes at lokomotiver og togsæt skal være udstyret med følgende systemer: Kombineret dansk/svensk ATC inkl. systemskifter Dansk strækningsradio MSR 3 Svensk strækningsradio GSM-R El-lokomotiver og el-togsæt skal være to-strøms og kunne køre på hhv. 15 kv og 25 kv. Banedanmark 18

19 Dieseltrækkraft skal overholde Euro 2 / Euro 3 standarden for dieselemission. Se i øvrigt afsnit 3.3. vedrørende dieselrestriktioner. Øvrige krav fremgår af banenorm for udstedelse af overensstemmelseserklæringer samt Øresundsbro Konsortiets sikkerhedsprocedure C) Krav til uddannelse: Lokomotivførere og togpersonale skal uddannes i hhv. dansk og svensk sikkerhed (SR og BVF 900.3). Lokomotivførere og togpersonale skal gennemgå et sporgkursus. Sprogkurset er primært rettet mod kørsel på Øresund. Banedanmarks SIN instruks 9 giver tilladelse til benyttelse af svenske lokomotivførere på følgende strækninger: Peberholm København H Helsingør Kalvebod Hvidovre Fjern København H Ringsted. Yderligere oplysninger om tekniske og trafikale krav i forbindelse med kørsel over Øresundsbron kan fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning. D) Tilstødende infrastrukturforvaltere: Lemvigbanen (Vemb Lemvig Thyborøn Jernbane A/S) Banegårdsvej 2 DK-7620 Lemvig Telefonnr Banedanmarks infrastruktur grænser op til Lemvigbanen ved indføringssporet ved Vemb station, placeret umiddelbart foran S12 set ud mod Lemvigbanen (ca. km 168,7). Hovedstadens Lokalbaner A/S Gammel Køge Landevej 3 DK-2500 Valby hl-post@hl-as.dk Banedanmarks infrastruktur grænser op til Hovedstadens Lokalbaner A/S strækninger som følger: Hornbækbanen (HHGB) Ved afløbssko mellem Banedanmark og Hornbækbanen på Helsingør station. Frederiksværkbanen (HFHJ) Ved Hillerød station ved km 35,625. Gribskovbanen (GDS) Indføringsspor ved Hillerød Station i km 37,664, svarende til Gribskovbanens km 1,178. Nærumbanen (LNJ) På Jægersborg station, hvor Hovedstadens Lokalbaner har egne perroner, samt eget sporanlæg inkl. sikringsanlæg, som fjernstyres fra FC Nærum. Der er forbindelse via et overle- Banedanmark 19

20 veringsspor (længde er 136 meter), tilsluttet højre spor Gentofte-Lyngby i km. 12,77 ved sporskifterne S3/S4. Østbanen (ØSJS) På Køge Station i km 54,187. Lollandsbanen Banegårdspladsen DK-4930 Maribo Telefonnr Grænsen mellem Banedanmarks infrastruktur og Lollandsbanen er beliggende ved indføringssporet ved Nykøbing Falster Vest station, placeret i Lollandsbanens km 1,187, svarende til Banedanmarks km 148,600. Nordjyske Jernbaner Skydebanevej 1 DK-9800 Hjørring Telefonnr Banedanmarks infrastruktur grænser op til Skagen Frederikshavn-strækningen ved Frederikshavn station placeret i km 331,2. For så vidt angår strækningen Hjørring - Hirtshals er ejendomsgrænsen indføringsspor ved Hjørring station placeret i km 296,1 (umiddelbart foran sporskifte 134b). Odderbanen - A/S Hads Ning Herreders Jernbane Banegårdsgade 3 DK-8300 Odder Telefonnr Ejendomsgrænsen mellem Banedanmarks infrastruktur og Odderbanen findes ved indføringsspor ved Viby station i km 105,27. Vestsjællands Lokalbaner A/S Jernbaneplads 6 DK-4300 Holbæk Telefonnr Banedanmarks infrastruktur grænser op til Vestsjællands Lokalbaner A/S ved indføringssporet placeret i km 54,360 i Tølløse, samt i km 93,85 på Slagelse station, og grænsen ved indføringssporet ved Holbæk station er placeret i km 67,819. Odsherreds Jernbane og Banedanmark har fælles spor frem til km 69,38 på fælles dæmning. Vestbanen Ribe Amt, Amtsgården Sorsigvej 35 DK-6760 Ribe Banedanmark 20

21 Tlf (Strækningen Varde - Nørre Nebel ejes af Ribe Amt og forvalter af Vestbanen ) Grænsen mellem Banedanmarks infrastruktur og Vestbanen findes ved indføringssporet til Varde station. Øresundsbro Konsortiet Jernbaneafdelingen Vester Søgade 10 DK-1601 København V railway@oeresundsbron.com Kanaltildeling m.v. forvaltes af Banedanmark/Banverket jf. Netredegørelsens kapitel 4. Grænsen mellem infrastruktur, der er forvaltet af Banedanmark og infrastruktur forvaltet af Øresundsbro Konsortiet findes på Kastrup station i km. 12,8. Yderligere oplysninger om tilstødende infrastrukturforvaltere kan fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Net Egenskaber A) Læsseprofil: På samtlige strækninger gælder læsseprofilet jf. tavle 14 og læsseprofil (UIC) GB jf. tavle 13 i RIV bilag II, bind 1. Undtagelser kan findes i Akseltryk, Metervægt, Læsseprofil (AML) under punkt 5. Ved nyanlæg udbygges til læsseprofil (UIC) GC. B) Vejledende oplysninger om materielstørrelser: Toglængde Største tilladte toglængde for R-bremsende tog er 400 meter. Største tilladte toglængde for P-bremsende tog er: 400 meter når hastigheden er over 120 km/t 600 meter når hastigheden er højst 120 km/t 835 meter når hastigheden er højst 100 km/t. Endvidere vil en række planlagte infrastrukturarbejder kunne påvirke tilgængeligheden til jernbaneinfrastrukturen, jf. Netredegørelsens kapitel 3.5. C) Togvægt Største tilladte belastning er 2000 tons. Største tilladte togvægt for tog som skal køre over 100 km/t er 1200 tons. Udover disse regler forefindes afvigende regler i TIB (se henvisning ovenfor, kapitel 3.2 A). D) Vejledende oplysninger om perronlængder Længden af perronerne på stationerne varierer en del. For stationer med IC- og international trafik er Banedanmarks standard for perroner 320 meter. Banedanmark 21

22 E) Baneklasser, hastighed, akseltryk, metervægt, elektrificering og togkontrolsystemer På oversigtskortene i bilag 1 til 7 angives hvilke egenskaber der er gældende på Banedanmarks infrastruktur. Beskrivelsen omfatter baneklasser (bilag 1), maksimal hastighed (bilag 2), akseltryk (bilag 3), elektrificering (bilag 4), metervægt (bilag 5), togkontolsystemer (bilag 6), Togkontrol S-baner (bilag 7). Banedanmark gør opmærksom på, at der på grund af samvirkende forhold ikke kan garanteres tilladelse til kørsel med maksimal hastighed, samtidig med maksimalt akseltryk og maksimal metervægt. Yderligere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, DK-2100 København Ø, Att.: Net. F) Rangerstationer og læssestationer I bilag 8 findes nærmere oplysninger om rangerstationer og læssestationer på Banedanmarks jernbanenet. G) Strækningslængder I bilag 9 findes oplysninger om strækningslængderne på henholdsvis Hovedstrækninger, Øvrige strækninger og S-banerne. Trafikstyrings- og sikkerhedssystemer Specifikke informationer om trafikerings- og sikkerhedssystemer på Banedanmarks infrastruktur findes beskrevet i TIB (se links under Netredegørelsens kapitel 3.2.A) Begrænsninger/restriktioner Tunnel- og brorestriktioner For så vidt angår tunnel- og bropassage gælder visse begrænsninger vedrørende kørsel med dieselmateriel og i forbindelse med vind. Med hensyn til passage af Øresundsbron henvises i øvrigt til Netredegørelsens kapitel vedrørende grænseovergange. Med hensyn til Storebæltsforbindelsen henvises også til Netredegørelsens kapitel vedrørende kørsel med farligt gods. A) Dieselrestriktioner Storebæltstunnelen: Kørsel med dieselmateriel medfører en række uønskede påvirkninger af Storebæltstunnelen. Banedanmark kan foranledige indførelse af særlige foranstaltninger, med henblik på at imødegå påvirkningerne og sikre tunnelens fortsatte tekniske og trafikale funktionalitet. Øresundsforbindelsen: Der tillades ikke ubegrænset dieseldrift på strækningen Københavns lufthavn Kastrup - Lernacken. Der skal gives særlig tilladelse til kørsel med dieseltog. Det er et krav, at emissioner fra dieseltog overholder Euro II og Euro III standarderne. Yderligere information herom kan fås ved at kontakte: Øresundsbro Konsortiet Jernbaneafdelingen Vester Søgade 10 DK-1601 København V railway@oeresundsbron.com. B) Vindrestriktioner Der gælder følgende vindrestriktioner i forbindelse med togtrafik på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Banedanmark 22

23 Trafikale restriktioner på Storebæltsbroen: Restriktioner for godstog Ved vind fra nord hhv. syd på 20 m/s og derudover udløses trafikal alarm sidevind. Restriktioner for passagertog Den forlangte handling er: Tomme containere samt containere med mindre end 1 ton læsset vægt (uanset størrelse) må ikke befordres over broen, når de er læsset på Ks, Kbs og Rs-vogne. Der er således tale om vogne, hvor containeren ikke er fastgjort på banevognen. Ingen restriktioner. Trafikale restriktioner på Øresundsbroen: Målt vindstyrke Godstog (m/s) Øvrige tog; el-traktion Øvrige tog; dieseltraktion Større end 18 m/s ingen Ingen Ingen aktuel eller større end 12 m/s effektiv vind Større end 21 m/s Maks. 80 km/t Ingen Ingen aktuel eller større end 17 m/s effektiv vind Større end 24 m/s maks. 80 km/t. Ingen Ingen eller større end 20 m/s effektiv vind Større end 27 m/s Trafikken indstilles Maks. 100 km/t Ingen aktuel vind Større end 30 m/s Trafikken indstilles Maks. 40 km/t Maks. 100 km/t Aktuel vind Større end 34 m/s Trafikken indstilles Trafikken indstilles Trafikken indstilles aktuel vind Godsbaner, læssespor og rangerarealer Banedanmark kan indføre særlige restriktioner vedrørende benyttelsen af godsbaner, rangerarealer og læssespor grundet disse arealer og baners tilstand. Hvilke restriktioner samt konkrete forhold vedrørende hastighed, akseltryk og adgang der er gældende på det enkelte sporanlæg og areal oplyses i forbindelse med tildeling af kapacitet. Endvidere kan der være midlertidige begrænsninger i adgangen til godsbaner og rangerarealer i forbindelse med opgradering og fornyelse af disse. Ranger- og læssespor, mv. på Banedanmarks net er generelt nedslidt. Som følge heraf har Banedanmark valgt en strategi for vedligeholdelse og fornyelse som betyder, at de mest anvendte anlæg bliver prioriteret højest. På den baggrund kan Banedanmark kun imødekomme en jernbanevirksomheds ønske om udvidet brug af rangerarealer, læssespor m.v. i forhold til forrige køreplansperiode efter forudgående aftale med Banedanmark. Af større indskrænkninger/lukninger skal nævnes lukning af rangerarealet på Københavns Godsbanegård. Banedanmark 23

24 3.4. Servicefaciliteter Udover det overordnede jernbanenet illustreret ovenfor, består jernbaneinfrastrukturen af en række tilslutningsspor, rangerarealer, opstillingsspor, godsterminaler samt vedligeholdelsesog klargøringsfaciliteter. Disse anlæg, tilsammen benævnt servicefaciliteter, tilhører i en del tilfælde Banedanmark, mens de i andre tilfælde tilhører jernbanevirksomheder, havne, kommuner, mv. Detaljerede oplysninger om servicefaciliteterne kan fås ved henvendelse til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Att.: Trafikplanlægning Infrastrukturarbejder - igangværende og varslede arbejder Spærringsprincipper: Med henblik på en stadigt mere effektiv gennemførelse af infrastrukturarbejder (vedligehold, fornyelse og nyanlæg), vil det fra Banedanmarks side blive tilstræbt at tildele sådanne arbejder forholdsvis lange spærringer. For at opnå disse lange spærringer forventes planlægningshorisonten forlænget betydeligt, således at operatørerne i forbindelse med kapacitetstildelingen kan inddrages i den mere præcise fastlæggelse af spærringer, og dermed indpasse spærringerne i deres egen produktionsplanlægning på et forholdsvist tidligt tidspunkt. Følgende infrastrukturarbejder kan påvirke tilgængeligheden: Banedanmark påregner at skulle gennemføre en række anlægs- og fornyelsesprojekter som kan medføre begrænsninger af tilgængeligheden på infrastrukturen i køreplansperioden. Udførelsesplaner er på tidspunktet for udgivelsen af Netredegørelsen ikke endeligt fastlagt for samtlige projekter, hvorfor nedenstående oplistning er vejledende. Desuden foreligger der på nuværende tidspunkt oplæg til aktiviteter, som påregnes at blive endeligt vedtaget og nærmere planlagt i perioden frem til december Disse aktiviteter vil ikke fremgå af nedenstående oversigt. Banedanmark vil tilsikre, at jernbanevirksomhederne, forud for endelig fastlæggelse af tidspunktet for de enkelte infrastrukturarbejders udførelse, vil blive inddraget. Hovedbaner Strækning København G Hvidovre Fjern København H Fredericia (TIB-strækning nr.1) Fredericia Århus (TIBstrækning 23) Fredericia Århus (TIBstrækning 23) Århus Langå (TIB-strækning 24) Fredericia Padborg (TIBstrækning 26) Lunderskov - Esbjerg (TIBstrækning 29) Aktivitet Sporombygning: 2,4 km Sporskifteudveksling: Roskilde, Slagelse, Ullerslev og Snoghøj Sporombygning, Vejle, Århus 1,3 km Sporombygning Fredericia Århus 12,7 km Sporskifteudveksling, Vejle, Horsens, Århus Sporskifteudveksling/levetidsforlængelse, Hadsten, Langå Sporombygning 20,9 km Sporombygning Vejen, Lunderskov Esbjerg 12,26 km. Sporskifteudveksling, Vejen Banedanmark 24