Netredegørelse Version December 2011

Transkript

1 Netredegørelse Version December 2011 Netredegørelse 2012

2 Netredegørelse 2012 Gyldighedsperiode: 11. december december 2012 Netredegørelse Version December 2011 Banedanmark Amerika Plads København Ø Forfatter: Anne Stald Jørgensen Journal nr

3 RETTELSER OG ÆNDRINGER Dette dokument indeholder rettelser og ændringer, som beskrevet i nedenstående tabel. Dokumentet erstatter tidligere versioner af Netredegørelsen 2012, som fremgår af tabellen. Version Udgivelsesdato Original version 10. december Version med rettelse i afsnit december 2011

4 Indholdsfortegnelse 1. GENEREL INFORMATION Introduktion Formål Lovgrundlag Retlig status Netredegørelsens struktur Gyldighed og opdateringsproces Offentliggørelse Kontakt Internationalt samarbejde mellem infrastrukturforvaltere ADGANGSBETINGELSER Introduktion Generelle adgangsbetingelser Almindelige forretningsvilkår og kommercielle forhold Trafikale regler Usædvanlige transporter Farligt gods Godkendelse af materiel Godkendelse af personale INFRASTRUKTUREN Introduktion Infrastrukturens omfang Beskrivelse af infrastrukturen Trafikale begrænsninger 31 Banedanmark 4

5 3.5. Begrænsninger i adgangen til infrastrukturen Passagerterminaler Godsterminaler Service faciliteter Infrastruktur udvikling KAPACITETSTILDELING Introduktion Beskrivelse af kapacitetstildelingsprocessen Plan for tildelingsprocessen Tildelingsprocedure Tildeling af kapacitet til vedligehold, fornyelse og anlæg af infrastruktur Forhold omkring manglende brug af kanaler og aflysninger Usædvanlige transporter og farligt gods Særlige foranstaltninger i tilfælde af forstyrrelser YDELSER Introduktion Basisydelser Tillægsydelser Supplerende ydelser TAKSTER Afgiftsprincipper Afgiftssystem Afgiftssatser Præstationsordning Ændringer i afgifter Betalingsvilkår 50 Banedanmark 5

6 GENEREL INFORMATION 1.1. Introduktion Banedanmark, der er forvalter af statens jernbanenet i Danmark, har udarbejdet og offentliggjort denne Netredegørelse. Netredegørelsen retter sig primært mod jernbanevirksomheder, der planlægger at operere på det danske jernbanenet. Netredegørelsen indeholder oplysninger om infrastrukturen forvaltet af Banedanmark og af andre infrastrukturforvaltere. Den danske jernbaneindustri og relaterede myndigheder er grafisk illustreret nedenfor: Politisk niveau Transportministeriet Jernbanenævnet Myndigheder Havarikommission for Civil Luftfart og Jernbane Trafikstyrelsen Infrastrukturforvalter (Banedanmark) Virksomheder DSB Jernbanevirksomheder på udbudte kontrakter Jernbanevirksomheder i fri trafik Banedanmark 6

7 1.2. Formål Netredegørelsens formål er at give jernbanevirksomheder, myndigheder og relaterede virksomheder samt andre interesserede oplysninger om statens jernbanenet og andre forvalteres jernbaneinfrastruktur i Danmark. Netredegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 59 af 02/02/2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Netredegørelsen består af et hoveddokument, der beskriver infrastrukturen samt de generelle vilkår for adgang til og trafikering på nettet. Derudover består Netredegørelsen af en bilagsdel med mere detaljerede oplysninger. Endelig indeholder Netredegørelsen links til databaser og relevante hjemmesider Lovgrundlag Netredegørelsen er udarbejdet under henvisning til EU's Jernbanepakke, herunder direktiv 2001/14/EF samt den heraf afledte danske lovgivning: Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering Bekendtgørelse nr. 168 af 03/03/2009 om modtagepligt på kombiterminaler Bekendtgørelse nr. 248 af 30/03/2009 om ændring af bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminaler Bekendtgørelse nr. 560 af 21/6/2000 om modtagepligt på stationer m.fl. med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 844 af 27/07/2006 af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane (Hertil kommer de til enhver tid glædende ændringer af bekendtgørelsen, som fastsætter de aktuelle afgifts- og tilskudssatser) Banedanmark 7

8 Bekendtgørelse nr af 15/12/2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere (Hertil kommer den til enhver tid glædende bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane, der fastsætter de aktuelle erstatnings- og forsikringsbeløb) Bekendtgørelse nr. 686 af 02/07/2009 om godkendelse af rullende materiel (køretøjer) på jernbaneområdet Bekendtgørelse nr. 59 af 2/2/2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Bekendtgørelse nr. 421 af 26/05/2009 om ændring af bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Lov om jernbane jf. lovbekendtgørelse nr. 969 af 08/10/2010 Bekendtgørelse nr af 05/11/2010 om Banedanmarks opgaver og beføjelser. Bekendtgørelse nr af 24/09/2010 om Jernbanenævnet Lov nr. 588 af 24/6/2005 om Sund & Bælt Holding A/S 1.4. Retlig status Almindelige bemærkninger Netredegørelsen for 2012 er udarbejdet på basis af den lovgivning, der var gældende på udgivelsestidspunktet med tilhørende administrative forskrifter. Netredegørelsen tager ikke lovgivning under udarbejdelse i betragtning. Jernbanevirksomheder kan forvente, at jernbaneinfrastrukturen lever op til de specifikationer, der er angivet i denne Netredegørelse, og at Banedanmark vil efterleve de standarder og procedurer, som er angivet heri Ansvar Banedanmark 8

9 Banedanmark fraskriver sig ansvaret for fejl, der måtte opstå i forbindelse med opsætning eller udskrivning af Netredegørelsen. Banedanmark står ikke inde for rigtigheden af oplysninger indeholdt i denne Netredegørelse, som er givet af og omhandler andre infrastrukturforvaltere. Såfremt der eksisterer eller opstår afvigelser i forhold til informationer eller lovgivning som er administreret eller fastsat af andre end Banedanmark, og som derfor ligger udenfor Banedanmarks ansvarsområde, vil det til hver en tid være informationen eller lovgivningen fra den ansvarlige myndighed, der gælder forud for oplysningerne i denne Netredegørelse. Der tages forbehold for ændringer i Netredegørelsen eller nettets tilstand generelt som det på udgivelsestidspunktet ikke var muligt at tage højde for Klageprocedure Klager over Netredegørelsens indhold eller andre afgørelser truffet af Banedanmark kan indgives skriftligt til Jernbanenævnet til nedenstående adresse: Jernbanenævnet Gammel Mønt 4, 1. sal 1117 København K 1.5. Netredegørelsens struktur Den internationale sammenslutning af jernbaneinfrastrukturforvaltere i Europa, RailNetEurope (RNE), har udarbejdet en fællesstruktur for Netredegørelsens opbygning og indhold. Banedanmarks Netredegørelse følger denne struktur Gyldighed og opdateringsproces Gyldighedsperiode Netredegørelsen er gyldig i kapacitetstildelingsperioden 11. december 2011 til 9. december 2012, hvilket svarer til køreplanens gyldighedsperiode (K12). Banedanmark 9

10 Opdateringsproces Såfremt der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omfattet af denne Netredegørelse, udgiver Banedanmark tillæg til Netredegørelsen. Ved offentliggørelse af en helt eller delvist revideret Netredegørelse vil den forrige udgave miste sin gyldighed. Forrest i Netredegørelsen fremgå det, hvilken version, der er gældende Offentliggørelse Banedanmark offentliggør alene Netredegørelsen i elektronisk form på Banedanmarks hjemmeside hvor den kan downloades gratis. Netredegørelsen leveres således ikke som printet dokument af Banedanmark Kontakt Henvendelse vedrørende national og international trafik og anvendelse af jernbanenettet i øvrigt kan rettes til Banedanmark. Nedenstående tabel angiver kontaktsteder i Banedanmark. Banedanmarks kontaktadresse er: Banedanmark Amerika Plads København Ø Danmark Telefon (+45) banedanmark@bane.dk Max. hastighed, akseltryk og metervægt Kørestrøm Operatørkontrakt Dataudveksling Kvalitet og sikkerhed Teknisk Drift Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Trafikplanlægning Banedanmark 10

11 Køretidsberegninger Godsbaner Tekniske/trafikale krav Kapacitetsansøgning One-Stop-Shop Veterantogskørsel Usædvanlige transporter Materielgodkendelse ATC, HKT Netredegørelsen Transmission og kabler Kommunikationssystemer Tillægsydelser Sikkerhedsreglement Sidesporsbenyttelse Reklamerettigheder Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Trafikplanlægning Kvalitet og sikkerhed Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Trafikplanlægning Trafikal Drift, Trafikplanlægning Kvalitet og sikkerhed Teknisk Drift Trafikal Drift, Trafikplanlægning Økonomi, IT-drift Økonomi, IT-drift Trafikal Drift, Trafikplanlægning Kvalitet og sikkerhed Trafikal Drift, Trafikplanlægning Indkøb & Ejendom 1.9. Internationalt samarbejde mellem infrastrukturforvaltere I 2004 indgik flere europæiske infrastrukturforvaltere og kapacitetstildelingsmyndigheder et samarbejde, der har til formål at håndtere forhold omkring international jernbanetrafik. Dette samarbejde kaldes RailNetEurope (RNE). RailNetEurope har kontor i Wien og derfra repræsenterer organisationen sine medlemmer og arbejder med at understøtte international trafik på den europæiske jernbaneinfrastruktur. Medlemmerne af RailNetEurope arbejder sammen for at harmonisere betingelserne og skabe en fælles metode til at promovere den europæiske jernbaneindustri. Hensigten er, at denne indsats skal være til gavn for både infrastrukturforvalterne og for resten af jernbaneindustrien. I dag er der 35 medlemmer i RailNetEurope (33 fuldgyldige medlemmer, et associeret medlem uden stemmeret, samt en medlemskandidat). Partnerne i RailNetEurope driver et netværk på omkring kilometer jernbaneinfrastruktur. Infrastrukturforvalterne i RailNe- Banedanmark 11

12 teurope samarbejder med over 140 jernbanevirksomheder, der alle er involverede i international forretning i Europa. Hovedformålet med RailNetEurope er at udvikle og forbedre den internationale jernbaneindustri. For at nå dette mål fokuserer organisationen på alle dele af processen omkring jernbaneinfrastrukturproduktion. Dette indebærer harmonisering af medlemmernes planlægningsproces på mellem og lang sigt, køreplanlægningen, marketing og salgsindsatsen, driften samt at harmonisere tilsyn og rapportering omkring produktionen One stop Shop I Danmark kan henvendelse vedrørende ansøgning om international jernbanetrafik ske til Banedanmarks One-Stop-Shop på asn@bane.dk. På findes en komplet liste over One Stop Shops i Europa. De europæiske infrastrukturforvaltere, der er medlemmer af RailNetEurope, har etableret One Stop Shops, der fungerer som et netværk af kontaktpunkter for kunderne. Kunder der ønsker at ansøge om en international kanal behøver kun at kontakte en enkelt af disse One Stop Shops, som herefter igangsætter den nødvendige koordineringsproces omkring internationale kanaler. Den kontaktede One Stop Shop vil i samarbejde med de pågældende infrastrukturforvaltere: Sørge for, at kunden modtager vejledning og information om alle de produkter og services som infrastrukturforvalterne tilbyder. Tilvejebringe alle de informationer, der er nødvendige for at få adgang til infrastrukturen hos de infrastrukturforvaltere, der er medlem af RailNetEurope. Håndtere kapacitetsansøgninger for enhver international kanal, der løber indenfor grænserne af RailNetEuropes medlemmers jernbanenet. Sørge for, at kapacitetsansøgninger for næste køreplansperiode bliver taget i betragtning tidligt i den årlige køreplanlægning. Komme med forslag til kanaler for hele den internationale rute, primært ved hjælp af RailNetEuropes værktøj Pathfinder. Banedanmark 12

13 Samtlige One Stop Shops er medlem af det internationale netværk for at gøre kundernes adgang til jernbanenettet så enkel som muligt. De tilbyder også information om baneafgifter og togbevægelser, herunder tilsyn med kvaliteten. Disse ydelser bygger på RailNetEuropes informationsværktøjer EICIS og EUROPTRAILS. Filosofien bag One Stop Shops er at yde kompetent og effektiv assistance på tværs af grænser baseret på klare og ikkediskriminerende procedurer Andre RailNetEurope services og værktøjer Pathfinder Pathfinder er et online software værktøj, der er tilgængeligt for alle jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. Infrastrukturforvalterne er enedes om, at alle internationale togkanaler (både passager og gods) planlægges ved hjælp at dette værktøj. Pathfinder letter kommunikation og koordinering i forbindelse med alle faser af international køreplanlægning. Værktøjet gør det også muligt for jernbanevirksomheder at granske tilgængelige kanaler som led i deres internationale kapacitetsansøgninger. Pathfinder dækker således One Stop Shop funktionerne omkring håndtering af internationale kapacitetsansøgninger. Ved udgangen af hvert kalenderår udgives Pathfinder process guidelines, der definerer roller og ansvar omkring Pathfinder. Mere information kan findes på Pathfinders hjemmeside eller ved henvendelse til helpdesk på support.pathfinder@rne.at. EICIS EICIS (European Infrastructure Charging Information System) er et RailNetEurope værktøj designet til at give kunderne international prisinformation. Ved at samordne en række nationale afgiftssystemer, kan EICIS beregne prisen for brug af en international kanal øjeblikkeligt og døgnet rundt. Banedanmark 13

14 Der arbejdes hen imod at samordne informationerne i henholdsvis EICIS og de nationale Netredegørelser. Mere information kan findes på EICIS hjemmeside eller ved henvendelse til helpdesk på support.eicis@rne.at. Banedanmark 14

15 ADGANGSBETINGELSER 2.1. Introduktion I det følgende beskrives betingelser og vilkår for jernbanevirksomhedernes adgang til det danske jernbanenet, herunder krav om tilladelse og sikkerhedscertifikat Generelle adgangsbetingelser Adgangen til Banedanmarks jernbanenet er reguleret af en række love og bekendtgørelser. Se afsnit 1.3 for en oversigt Krav til kapacitetsansøgere Ansøgning om adgang til statens jernbaneinfrastruktur, samt eventuel forbindelse til tilstødende landes jernbaneinfrastruktur, indgives til Banedanmark. Det er ikke til hinder for ansøgning om kapacitet, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet ikke opfylder betingelserne for at drive jernbanevirksomhed Betingelser for at drive jernbanevirksomhed Ret til at drive jernbanevirksomhed kræver tilladelse samt sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen mod gebyr, se afsnit og nedenfor Tilladelse (licens) til at drive jernbanevirksomhed Tilladelsen til at drive jernbanevirksomhed er et udtryk for, at jernbanevirksomheden opfylder en række krav om hæderlighed, forretningsmæssig forsvarlighed, faglig kompetence mv. Banedanmark 15

16 En tilladelse er gyldig, så længe virksomheden opfylder de i Lov om jernbane angivne vilkår. Tilladelsen kan suspenderes eller tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke længere opfylder vilkårene. Trafikstyrelsen kan foretage en fornyet vurdering af, om vilkårene er opfyldt, dog senest 5 år efter udstedelsen af licensen. Der kan knyttes særlige vilkår til licenser, herunder at licenser udstedes for en begrænset periode. Trafikstyrelsens vejledning til ansøgning om licens findes på hjemmesiden på følgende link. Licens udstedt af andre medlemsstater i EU samt Norge og Schweiz gælder i Danmark, dog skal det dokumenteres, at jernbanevirksomheden har forsikring i overensstemmelse med dansk lovgivning, jf. punkt Sikkerhedscertifikat Trafikstyrelsen udsteder sikkerhedscertifikat til danske og udenlandske jernbanevirksomheder, der opfylder kravene til dette. Jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre jernbanetrafik i Danmark, skal ansøge om dette skriftligt til Trafikstyrelsen. For nærmere information om dette henvises til Trafikstyrelsen på følgende link Forsikring Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport i Danmark, skal have en ansvarsforsikring, som dækker erstatning for personskade eller tab af forsørger og tingsskade på op til DKK. 357 mio. (2010 beløb). Dette beløb reguleres hvert år pr. 1. januar ved bekendtgørelse udsendt af Trafikstyrelsen. Nærmere oplysninger herom kan fås hos Trafikstyrelsen på Dokumentation for forsikringsforhold skal indsendes til Trafikstyrelsen, som skal godkende forsikringsbetingelserne, herunder størrelsen af forsikringens selvrisiko. Banedanmark 16

17 2.3 Almindelige forretningsvilkår og kommercielle forhold Rammeaftaler I RNE-regi arbejdes der på indførelsen af standard rammeaftaler, der giver mulighed for at tildele kapacitet til en jernbanevirksomhed over mere end den 1-årige køreplansperiode. Banedanmark indgår ikke for øjeblikket sådanne aftaler Kontrakter Operatørkontrakter Forud for benyttelse af tildelte jernbanekanaler skal de enkelte jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder indgå aftale med Banedanmark i form af en operatørkontrakt. En operatørkontrakt er ikke en forudsætning for at kunne ansøge om kanaler. Banedanmarks standard operatørkontrakt dækker forhold og vilkår, der vedrører den infrastruktur, der er ejet og/eller forvaltet af Banedanmark. Operatørkontrakten tager udgangspunkt i en række standardvilkår og indgås efter nærmere forhandling mellem parterne. Kontrakten indeholder bestemmelser om: Vilkårene for kanalernes benyttelse, herunder muligheden for tilbagekaldelse Den tilladte kørsel, afregning af baneafgift, samt særlige sikkerhedsforhold Overdragelse mellem jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder Forhold i forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, herunder varsling af jernbanevirksomhederne Banedanmark 17

18 Erstatnings- og ansvarsregler for skader på jernbaneinfrastrukturen og på det rullende materiel, ansvars-, erstatnings- og bodsregler for togforsinkelser, både i relationer mellem jernbanevirksomheden og Banedanmark og andre jernbanevirksomheder, der befærder det pågældende baneafsnit Bod/bonusaftale, der via økonomisk incitament regulerer samarbejdet mellem jernbanevirksomheden og Banedanmark. Se bilag 2.3 for Banedanmarks standard operatørkontrakt. For så vidt angår aftale vedrørende infrastruktur forvaltet af andre infrastrukturforvaltere end Banedanmark, se afsnit For flere oplysninger vedrørende de af Banedanmark leverede ydelser, se kapitel 5. Rettidighedssamarbejde mellem jernbanevirksomheder og Banedanmark Den danske Transportminister har nedsat en tværgående rettidighedsorganisation med deltagelse af Banedanmark, jernbanevirksomheder og Trafikstyrelsen, der har til formål at forbedre togenes rettidighed i Danmark. Banedanmark koordinerer dette samarbejde, som månedligt apporterer til Transportministeren. Jernbanevirksomheder, der kører på Banedanmarks net, har pligt til at deltage i samarbejdet i relevant omfang. Dette indebærer deltagelse af en direktør i direktørkredsen, deltagelse af rettidighedskoordinatorer i rettidighedsgruppen, samt leverance af relevant data til brug i arbejdet Trafikale regler Banedanmark, Kvalitet & Sikkerhed, udarbejder og udgiver relevante trafikale regler for kørsel på infrastruktur forvaltet af Banedanmark, efter godkendelse fra Trafikstyrelsen. Øvrige infrastrukturforvaltere i Danmark fastsætter ligeledes regler for kørsel på deres infrastruktur. Se bilag 2.4 for beskrivelse af de trafikale regler, der gælder for færdsel på Banedanmarks infrastruktur. Øresundsbro Konsortiet udgiver Trafiksikkerhedsforskrift (TF), der gælder for kørsel på Øresundsbro Konsortiets infrastruktur. Banedanmark 18

19 Indtil videre er dansk det eneste tilladte sprog på jernbaneinfrastruktur forvaltet af Banedanmark. Banedanmark planlægger dog at indføre engelsk som tilladt sprog. Det præcise tidspunkt for indførelsen er ikke kendt på tidspunktet for udgivelsen af Netredegørelsen 2012, men indførelsen vil følge udrulningen af Signalprogrammet Usædvanlige transporter Sagsbehandling af usædvanlige transporter foregår i henhold til UIC 502-1, og Instruks for usædvanlige transporter som udarbejdes af Banedanmark, Kvalitet & Sikkerhed. Gældende profiler i Danmark findes i bilag 2.5. Gældende strækningsklasser (akseltryk og metervægt) i Danmark findes i bilag 3.3G og 3.3H. For information om kapacitetsansøgning i forbindelse med Usædvanlige Transporter se afsnit Farligt gods For befordring af farligt gods med jernbane, i såvel national som international trafik, gælder Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID), der findes som bilag 1 til appendiks B til den internationale jernbanekonvention, COTIF, med bilagene CIM og CIV, samt regler, der fastsættes af Transportministeren eller Trafikstyrelsen. RID-reglementet er ved anordning nr. 919 af 16. december 1998 undtaget fra indførelse i Lovtidende. En dansk oversættelse af reglementet findes på Trafikstyrelsens hjemmeside. Trafikstyrelsen er myndighed i Danmark for transport af farligt gods på jernbanen og fører bl.a. tilsyn med, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere overholder reglerne for transport af farligt gods på jernbanen. For information om kapacitetsansøgning i forbindelse med transport af farlige gods, se afsnit 4.7. Banedanmark 19

20 2.7. Godkendelse af materiel Rullende materiel, eksempelvis lokomotiver, togsæt, personvogne, godsvogne, arbejdskøretøjer og veterantogsmateriel, må ikke tages i brug før Trafikstyrelsen har udstedt ibrugtagningstilladelse i henhold til Lov om jernbane og bekendtgørelse 686 af 02/07/2009 om godkendelse af rullende materiel. Oplysninger om procedure osv. omkring ibrugtagningstilladelse kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside på dette link. Forud for jernbanevirksomhedens ansøgning om ibrugtagningstilladelse hos Trafikstyrelsen skal materiellet godkendes til kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Dette sker i form af en overensstemmelseserklæring, som udarbejdes af Banedanmark efter henvendelse fra materiellets ejer. Der henvises til afsnit 1.8 for rette kontaktsted i Banedanmark, samt til Banenorm BN2-74 om udstedelse af overensstemmelseserklæring for rullende materiel på følgende link. I banenormen er ansøgningsprocedure, dokumentationskrav og andre relevante forhold beskrevet. International godkendelse efter RIV henholdsvis RIC gælder tillige til kørsel på Banedanmarks infrastruktur Godkendelse af personale Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedernes interne uddannelse af personer, der udfører sikkerhedscertificerede funktioner. Der er dog, i bekendtgørelse 1116 af 01/12/2009 om certificering af lokomotivførere, opstillet myndighedskrav for opnåelse af lokomotivførerlicens og certifkat. For yderligere oplysninger henvises til Banedanmark 20

21 INFRASTRUKTUREN 3.1. Introduktion Nedenfor beskrives statens overordnede jernbaneinfrastruktur. Denne har en række geografiske, tekniske og trafikale karakteristika, som er relevante i forhold til infrastrukturens forskellige anvendelsesformål. I bilag 3.1A findes et oversigtskort over jernbanestrækninger i Danmark. Bilag 3.1B og 3.1C viser de banestrækninger, der er åbne for henholdsvis passager- og godstrafik. Netredegørelsen beskriver tillige andre infrastrukturforvalteres infrastruktur eller tilstødende infrastrukturelementer. Dog er Netredegørelsen ikke en komplet beskrivelse af jernbaneinfrastrukturen i Danmark, da ikke alle jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere har bidraget til Netredegørelsen Infrastrukturens omfang Geografiske grænser Det danske jernbanenet afgrænses mod nord, syd og øst følgende steder: Frederikshavn Færgeforbindelsen til Göteborg Padborg Grænsen mellem Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet findes ved landegrænsen i kilometer 110,6. Tønder Grænsen mellem Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet findes syd for Tønder station på den fri bane. Strækningen benævnes i TIB som strækning 30 Bramming - Tønder grænse, og grænsen er beliggende i km 67,9. Rødby Banedanmark 21

22 Færgeforbindelsen til Puttgarden. Øresundsforbindelsen Det danske jernbanenet afgrænses mod Sverige på Øresundsbroen. Grænsen mellem infrastruktur, der er forvaltet af Banedanmark og infrastruktur, der forvaltes af I/S Øresundsbro Konsortiet, findes på Kastrup station i km 12,8. Infrastruktur der er forvaltet af I/S Øresundsbro Konsortiet, er beskrevet i Netredegørelsen for Øresundsbron Strækninger, der er spærrede og derfor ikke tilgængelige for jernbanedrift: - Nykøbing F Gedser - Tønder Tinglev Trimning af sidespor Banedanmark har foretaget en konkret kortlægning og trafikal behovsvurdering af samtlige sidespor i tilknytning til Banedanmarks åbne baner. Oversigten i bilag 3.2A viser, at der anslås at være behov for ca. 275 km åbne sidespor, mens ca. 175 km af Banedanmarks sidespor forventes trimmet. Trimningen af de ca. 175 km spor følger nedenstående model for sporklassificering. I Netredegørelsen 2010 blev sporerne erklæret hvilende, og ved udgangen af 2011 påtænker Banedanmark at indstille sporerne til lukning hos Trafikstyrelsen. Således forventes de 175 km spor ikke at være tilgængelige for jernbanevirksomheder fra udgangen af Et spor kan klassificeres på et af tre niveauer: Åbent Det vil sige, at sporet vedligeholdes i fuldt omfang, og kan benyttes i fuldt omfang. I bilag 3.2A betegnes de åbne sidespor som reserverede til et specifikt formål. Hvilende Der er ikke efterspørgsel for benyttelse af sporet. Sporet er ikke trafikalt tilgængeligt. Banedanmark 22

23 Hvis der skulle opstå efterspørgsel efter sporet, er det Banedanmarks ansvar, at sporet kan benyttes trafikalt. Derfor vil sporet teknisk set være i drift, da der kan udføres vedligehold af sporet, hvis brug af sporet efterspørges. Denne status kan sporet have i 24 måneder. Lukket Der har ikke været efterspørgsel efter sporet, og det har været hvilende i 24 måneder. Sporet indstilles af Banedanmark til lukning hos Trafikstyrelsen. Godkendes den ændrede status er sporet trafikalt og teknisk lukket. I bilag 3.2A findes en oversigt over sidespor, som Banedanmark forventer lukket med udgangen af Skulle der her efterfølgende opstå behov for sporet, er det Trafikstyrelsens ansvar, at skaffe midler til istandsættelse af sporet. Forventes ikke behov for genåbning af sporet, inden for overskuelig fremtid, indstiller Banedanmark til Trafikstyrelsen, at sporet fjernes. Den tilknyttede juridiske proces er Trafikstyrelsens ansvar Tilstødende jernbaneinfrastruktur forvaltet af andre end Banedanmark Øresundsforbindelsen Den faste kyst-til-kyst forbindelse over Øresund ejes og forvaltes af I/S Øresundsbro Konsortiet. Infrastruktur der er forvaltet af I/S Øresundsbro Konsortiet, er beskrevet i Netredegørelsen for Øresundsbron. Det danske landanlægs banedel Øresundsbanen ejes af A/S Øresund. Banedanmark er infrastrukturforvalter på de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen). Sund & Bælt Holding A/S varetager administrationen af anlæg ejet af A/S Øresund. Storebæltsforbindelsen Banedanmark 23

24 Den faste forbindelse over Storebælt ejes af A/S Storebælt. Banedanmark er infrastrukturforvalter for jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt og har ansvaret for den trafikale drift. A/S Storebælt forestår vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt og afholder alle udgifter hertil. Sund & Bælt Holding A/S varetager administrationen af anlæg ejet af A/S Storebælt og har ansvaret for alle vedligeholdelses- og reinvesteringsopgaver på banestrækningen fra km til Banedanmark foretager kapacitetstildeling, overensstemmelseserklæringer og lignende for Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Der afholdes årligt en beredskabsøvelse i Storebæltstunnelen. Denne øvelse foregår den sidste weekend i oktober om natten mellem lørdag og søndag, Storebæltsforbindelsen er spærret for trafik under øvelsen. Regionsbaner I bilag 3.2B findes en oversigt over, hvor de respektive regionsbaner grænser op til det statslige jernbanenet. Grænserne er tillige illustreret på kort i bilag 3.2C. I Danmark er der følgende regionsbaner, hvis jernbaneinfrastruktur grænser op til statens jernbaner. Se bilag 3.2D 3.2I vedrørende oplysninger om visse af regionsbaners infrastruktur. Midtjyske Jernbaner A/S Hovedstadens Lokalbaner A/S Regionstog A/S (bilag omhandler alene infrastrukturen på Lollandsbanen) Nordjyske Jernbaner A/S Vestbanen Kontaktoplysninger til de enkelte infrastrukturforvaltere findes i bilag 3.2J. Banedanmark 24

25 Netredegørelsen omfatter ikke jernbaneinfrastruktur, der forvaltes af følgende Jernbaneinfrastrukturforvaltere: DSB DSB S-tog A/S Regionstog A/S (undtaget Lollandsbanen) Spørgsmål vedr. disses infrastruktur, kan rettes til forvalteren. Kontaktoplysninger findes i bilag 3.2J. Private sidespor Yderligere information om private sidespor, havnespor og havnepladser kan hentes hos de respektive sporejere. Se bilag 3.2K og 3.2L Beskrivelse af infrastrukturen Geografisk identifikation Antal strækningsspor Se bilag 3.3A Sporvidde Sporvidden på det danske jernbanenet er mm Stationer og knudepunkter Oversigt over stationer og trinbrætter inklusiv åbne, hvilende og lukkede faciliteter på stationsniveau findes i bilag 3.3B og 3.3C. Banedanmark 25

26 For stationer med fjern og international trafik er Banedanmarks standard for perroner 320 meter. Ikke alle stationer overholder denne standard. Oplysninger om antal perroner på stationerne findes i bilag 3.3B og 3.3C. For så vidt angår det statslige jernbanenet rummer TIB en beskrivelse af de lokale trafikale forhold på stationerne (se bilag 3.3D og 3.3E). Netredegørelsen indeholder ikke detaljerede oplysninger om sidespor i tilknytning til stationerne. Generelt gælder det, at stationer ejet af jernbanevirksomheder skal stilles til rådighed for andre jernbanevirksomheder på lige og ikke-diskriminerende vilkår Nettets ydeevne Referencelinje En oversigt over den gældende referencelinje på det statslige jernbanenet findes i bilag 3.3F. På samtlige strækninger gælder læsseprofil i RIV bilag II, bind 1 (tavle 1 3 og tavle 1 4 ) eller i UIC fiche 506. Undtagelser kan findes i Akseltryk, Metervægt, Læsseprofil (AML) under punkt 5. Ved nyanlæg udbygges til læsseprofil (UIC) GC jf. UIC fiche Vægtbegrænsninger På grund af samvirkende forhold kan der ikke garanteres tilladelse til kørsel med maksimal hastighed samtidig med maksimalt akseltryk og maksimal metervægt. Se mere i afsnit om strækningshastighed. Maksimalt akseltryk En oversigt over maksimalt akseltryk findes i bilag 3.3G. Ved maksimalt akseltryk menes, den højst tilladte vægt pr. aksel på strækningen. Metervægt Banedanmark 26

27 En oversigt over maksimal metervægt findes i bilag 3.3H. Ved maksimal metervægt menes, den højeste vægt pr. meter, som det kan tillades at køre på strækningen. Togvægt Følgende togvægt er generelt gældende på det statslige jernbanenet: største maksimale belastning (total vægt af vogne) er 2500 tons (jf. TIB) største maksimale togvægt (total vægt af vogne og trækkraftenheder) er 1200 tons for tog, der skal køre 120 km/t. eller derover Afvigelser fra ovenstående vægtbegrænsninger fremgår af AML Skinnehældning Siden indførelsen af monoblokbetonsvellen i 1989 forefindes der både skinnehældning 1:20 og 1:40 på Banedanmarks spornet. På fjernbaner og S-baner er der siden, i henholdsvis 1997 og i 2001, foretaget skinneslibning således, at profilet på toppen af skinnen er tilpasset skinnehældning 1:40. Der skal derfor anvendes hjulprofiler tilpasset skinnehældning 1:40. Det vil sige hjulprofil i henhold til UIC eller EN13715 med mindre andet aftales parterne imellem. Hjulprofiler tilpasset skinnehældning 1:20 må kun anvendes for internationale RIC- eller RIVmærkede vogne Strækningshastighed En oversigt over maksimal strækningshastighed findes i bilag 3.3I. Ved maksimal strækningshastighed menes den højst tilladte hastighed for togsæt med dokumenteret lav påvirkning af sporet (særlige togsæt) for den angivne del af strækningen. Kravene til særlige togsæt fremgår af banenorm om BN2-74. For øvrige togtyper kan den maksimale hastighed være lavere end de i bilaget angivne. Disse begrænsninger fremgår af TIB. Banedanmark 27

28 Maksimal toglængde Ved toglængde forstås den samlede længde på toget inkl. arbejdende og ikke arbejdende trækkraftenheder. Følgende toglængder er gældende på det statslige jernbanenet: National trafik: For R-bremsende tog: 400 meter For P-bremsende tog: 400 meter når hastigheden er over 120 km/t. 600 meter når hastigheden er højst 120 km/t. 835 meter når hastigheden er højst 100 km/t.. Det kan forekomme, at visse rangerstationer/overhalingsspor/krydsningsspor ikke tillader tog med 835 meter, hvorfor der kan være kapacitetsmæssige begrænsninger for disse. Oplysninger kan fås ved henvendelse til International trafik For international godstrafik gælder følgende regler. Ved kørsel over landegrænsen til Tyskland via overgangene Padborg og Tønder, er den maksimale toglængde 650 meter. Se i øvrigt UIC fiche 421. Ved kørsel til Sverige er den maksimale toglængde 735 meter. Se i øvrigt BVF Elektrificering Elektrificerede jernbanestrækninger (fjernbanen)i Danmark strækker sig fra Helsingør i nord (Kystbanen) videre over Sjælland, hen over Fyn til Jylland i syd, Padborg og Sønderborg. Herudover er den elektrificerede jernbanestrækning udbygget til Sverige. I bilag 3.3J findes en oversigt over de elektrificerede jernbanestrækninger i Danmark. Banedanmark 28

29 El-drift på fjernbanen køres med 25 KV vekselstrøm som leveres via fordelingsstationer langs fjernbanen. S-banen på Sjælland kørers med 1650 V jævnstrøm som levers fra omformerstationer langs S-banen. Banedanmark indkøber strøm via el-leverandører som viderefaktureres til de jernbanevirksomheder, der benytter el-trækkraftenheder på de nævnte strækninger. Pr skal alle jernbanevirksomheder i alle nye el-trækkraft enheder have installeret en af Banedanmark godkendt elmåler med GPS og tidaflæst forbrug. Måleren skal være certificeret og kompatibel med European Railway Energy Settlement System (ERESS / NRESS). Ved nye e-trækkraft enheder forstås trækkraftenheder, der ikke tidligere har kørt i Danmark eller har skiftet operatør eller ejer. Banedanmark ønsker at måleren er af typen WebRTU Z-1 Rail Trafikstyrings- og kommunikationssystemer Signalsystemer Til afvikling af togtrafikken anvender Banedanmark forskellige typer af sikringsanlæg som optisk signalerer stop-/ kørtilladelser til lokomotivføreren i henhold til Sikkerhedsreglementet af Trafikstyringssystemer Trafikstyringen foregår ved hjælp af dels fjernstyring og lokalbetjening af sikrings- og linjeblokanlæg. Omkring 97 % af Banedanmark strækninger er fjernstyrede. Disse omfatter såvel større regionale fjernstyringscentraler (RFC er) som mindre fjernstyringscentraler (FC er). Enkelte stationer er manuelt betjente, mens resten er fjernstyret. Banedanmark 29

30 Fjernstyringscentralernes placering og dækningsområde er illustreret i bilag 3.3K, ligesom manuelt betjente stationer fremgår af bilaget. Betjeningstider for manuelt betjente stationer: Randers betjenes onsdage i ulige uger fra kl til kl Horsens betjenes tirsdage i ulige uger fra kl til kl Hjørring er betjent som anført i TIB. Ellidsøj er betjent som anført i TIB. Langå er betjent som anført i TIB. Ekstraordinær betjening af stationer kan bestilles hos Banedanmark senest den 15. i måneden før på tjnord@bane.dk. Øvrige manuelt betjente stationer er døgnbemandede Kommunikationssystemer Generelt For hver strækning/station er tilknyttet formålsbestemte radiofrekvenser, som jernbanevirksomheden har tilladelse og forpligtigelse til at benytte. Frekvenserne må kun bruges i forbindelse med de tildelte kanaler og de tildelte rangerings- steder og -tidspunkter. Hvilke radiokanaler der kan benyttes på de enkelte stationer er beskrevet i TIB. Radiosamtaler optages på bånd, og/eller i digitalt udstyr, hvor også igangværende samtaler kan overvåges. Fjernbanen Til tale- og datakommunikation til/fra togene bruges Strækningsradio og Lokal Stations Radio. Begge systemer benytter UIC frekvenserne i 450 MHz båndet. Systemerne er ikke interoperable. For at kunne benytte systemerne fuldt ud skal lokomotivet/toget være udstyret med en mobilradio af typen MSR3 eller en mobilradio som er fuldt kompatibel hermed (p.t. under udvikling og godkendelse). Banedanmark 30

31 De mobile radioer interfacer også til det mobile ATC udstyr. Til rangering etc. bruges bærbare radioer af typen CP1000, eller en radio som er fuldt kompatibel hermed. Bærbare radioer skal konfigureres til den aktuelle applikation, afhængig af hvor radioen skal bruges. CP1000 er udgået af produktion, men Banedanmark har et begrænset antal på lager, hvorfra der kan sælges til jernbanevirksomhederne. S-banen Til tale- og datakommunikation til/fra togene bruges S-baneradioen. Systemet benytter 900 MHz båndet og er ikke interoperabelt. For at kunne benytte systemet skal togene være udstyret med en mobil S-baneradio eller en radio som er fuldt kompatibel hermed. Den eneste leveringsmulighed for mobile S-baneradioer er p.t. genbrug fra gamle S-tog Togkontrolanlæg I henhold til Trafikstyrelsens Bestemmelser for jernbanesikkerhed BJ nr om bestemmelser for kørsel på strækninger med togkontrolanlæg skal tog, der tildeles kapacitet på strækninger udstyret med togkontrolanlæg, være udstyret med mobilt ATC, ATP eller mobilt HKT (på S-banen). Systemerne er ikke interoperable. Se bilag 3.3L for oplysninger om togkontrolanlæg på de enkelte strækninger forvaltet af Banedanmark. I den til enhver tid gældende trafikmeddelelse udsendt af Banedanmark om håndtering af Trafikstyrelsens BJ , fremgår retningslinjer for kørsel med materiel uden ATC anlæg på strækninger med ATC Trafikale begrænsninger Specialiseret infrastruktur Strækningen Bramming Grindsted er en godsbane, og der kan således ikke køres passagertrafik på strækningen. Særlige restriktioner og begrænsninger for kørsel på godsbaner findes beskrevet i Sikkerhedsinstrukser (SIN). Banedanmark 31

32 Miljømæssige restriktioner Støj Der er ingen nationale grænser for støj fra den eksisterende jernbane. Dog skal støj fra holdende tog i tomgang på vendespor og depotspor (overnattende tog) begrænses til 35 db om natten ved boligområder. Det indebærer at alle togets motorer skal slukkes om natten. I øvrigt skal TSI noise overholdes. Luftforurening Der er ingen nationale generelle krav til luftkvaliteten fra aktiviteter på jernbanen. Jordforurening Spild af olie fra især dieseldrevne lokomotiver og togsæt skal indberettes til Banedanmark og den lokale miljømyndighed (kommunen), som i fællesskab afgør, om der skal oprenses jord eller udføres jordforureningsundersøgelser. Kommunen vurderer, om olien kan sive ud i grøfter og vandløb eller ned til grundvandet og dermed udgøre en risiko for vandindvindingsboringer i nærområdet. Jernbanevirksomheden iværksætter og betaler disse undersøgelser og eventuelle oprensninger i samarbejde med Banedanmark og kommunen Farligt gods På Trafikstyrelsen hjemmeside findes oplysninger om regler for kørsel med farligt gods, herunder særlig information om kørsel med farligt gods i jernbanetunnellerne på Storebælt og Øresund Tunnelrestriktioner Der gælder visse restriktioner for kørsel med diesel i jernbanetunnellerne på Storebælt og Øresund. Derudover skal personførende tog opfylde visse betingelser for at befordre passagerer i Storebælt- og Øresundstunnellerne. Tilladelsen til passagerbefordring i tunnellerne skal fremgå af materiellets ibrugtagningstilladelse. Banedanmark 32

33 For yderligere information se henholdsvis Øresundsbro Konsortiets Trafiksikkerhedsforskrift samt Banedanmarks SR og SIN Brorestriktioner Der gælder visse vindrestriktioner i forbindelse med togtrafik på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. For yderligere information se henholdsvis Øresundsbro Konsortiets Trafiksikkerhedsforskrift samt Banedanmarks SR og SIN Begrænsninger i adgangen til infrastrukturen Der skal fremhæves to vigtige begrænsninger i adgangen til jernbaneinfrastrukturen; sporarbejder og adgang til sidespor. Sporarbejder Sporarbejder på jernbanen er en væsentlig årsag til kapacitetsindskrænkninger. I dette kapitel findes information om de større planlagte sporarbejder i Såfremt allerede tildelt kapacitet spærres, går den/de påvirkede jernbanevirksomheder og Banedanmark i dialog om, hvordan problemet løses. Herunder undersøges muligheder for at finde alternativ kapacitet til jernbanevirksomheden. Banedanmark kan til hver en tid indføre særlige restriktioner for benyttelsen af Banedanmarks infrastruktur med baggrund i arealernes og banernes tilstand. Adgang til sidespor Adgang til og benyttelse af sådanne spor, herunder også udvidet brug, kan kun ske efter forudgående aftale med infrastrukturforvalteren/ -ejeren. Aftalen omfatter eventuelle særlige restriktioner for kørsel på sporene, herunder begrænset adgang, nedsat hastighed, reduceret akseltryk, mv. Banedanmark 33

34 Infrastrukturarbejder I bilag 3.5A præsenteres de planlagte store sporarbejder og andre begrænsninger på kapaciteten i 2012 for henholdsvis S-banen og fjernbanen. I bilag 3.5B fremgår planlagte sporspærringer på Øresundsforbindelsen. 3.6 Passagerterminaler I bilag 3.3B og 3.3C findes en oversigt over samtlige passagerstationer og trinbrætter på Banedanmarks infrastruktur. 3.7 Godsterminaler Kombiterminaler I Danmark findes, jf. nedenstående tabel, en række kombiterminaler med modtagepligt, hvor gods kan omlades mellem vej og jernbane: Beliggenhed Antal spor Sporlængder Rampe Forvalter Taulov Nej DB Schenker Padborg Nej TX logistik Høje Taastrup Nej DB Schenker Brug af ovenstående kombiterminaler er reguleret af bekendtgørelse nr. 168 af 03/03/2009 om modtagepligt på kombiterminaler. For yderligere information og adgang til terminalerne henvises til den pågældende forvalter. 3.8 Service faciliteter Banedanmark 34

35 3.8.1 Rangering Jernbanevirksomheder kan foretage rangering på sidespor. Bilag 3.8 viser på hvilke stationer der findes sidespor til henholdsvis gods- og passagertog. I bilag 3.2A findes tillige en oversigt, der angiver hvor mange meter sidespor, der findes på de pågældende stationer. Det garanteres ikke at samtlige sidespor kan anvendes til rangering Parkering Jernbanevirksomheder kan parkere rullende materiel på sidespor. Bilag 3.8 viser på hvilke stationer der findes sidespor til henholdsvis gods- og passagertog. I bilag 3.2A findes tillige en oversigt, der angiver hvor mange meter sidespor, der findes på de pågældende stationer. Det garanteres ikke at samtlige sidespor kan anvendes til parkering. Der søges om kapacitet til parkering hos Banedanmark, kapacitetsplanlægning. På visse sidespor, der anvendes til parkering, tilbyder Banedanmark adgang til fremmednetstik til forsyning af elektricitet. Banedanmark tilbyder fremmednetstik med 380V og jernbanevirksomheder kan ikke påregne at kunne få adgang til stik med andre strømstyrker end denne Faciliteter til vedligeholdelse af materiel Banedanmark stiller ikke værksteder og andre faciliteter til vedligeholdelse af rullende materiel til rådighed for jernbanevirksomheder Tankanlæg til optankning af diesel Banedanmark råder ikke over faciliteter til optankning af diesel Tekniske faciliteter Brovægte Banedanmark 35

36 I Danmark findes en række brovægte til vejning af vognmateriel. Af nedenstående oversigt fremgår placering og ejer af disse brovægte. By Bæreevne Ejer Esbjerg 43 tons Banedanmark Fredericia 2 a 50 t Banedanmark Glostrup 50 tons DSB Herning 50 tons DSB Kolding 43 tons Banedanmark Køge 60 tons DSB Næstved 34 tons DSB Padborg 60 tons Banedanmark Nyborg Nykøbing F 43 tons DSB DSB Århus 50 tons DSB Tabellen er vejledende, og det kan således ikke forventes, at alle brovægte er verificeret og driftsklare. 3.9 Infrastruktur udvikling Folketinget har besluttet at signalsystemerne på det danske jernbanenet skal fornys, hvilket betyder, at al signalinfrastruktur på nettet skal udskiftes. Banedanmark, Signalprogrammet, er i gang med dette arbejde, som forventes afsluttet i Læs mere om Signalprogrammet her. Banedanmark 36

37 KAPACITETSTILDELING 4.1 Introduktion I det følgende beskrives regler og procedurer i forbindelse med Banedanmarks tildeling af kapacitet på det danske jernbanenet. Drift, kapacitetsplanlægning udarbejder og udsender Banedanmarks årlige tjenestekøreplaner. Datoen for udsendelsen følger datoen for det årlige internationale køreplanskifte. I køreplansperioden udsender Banedanmark en opdateret køreplan. Ændringer i de mellemliggende perioder håndteres via toganmeldelser Beskrivelse af kapacitetstildelingsprocessen En jernbanevirksomhed tildeles kapacitet af Banedanmark, jf. afsnit 4.4 nedenfor, med henblik på at drive jernbanevirksomhed. Tildelingen sker årligt på baggrund af en konkret ansøgning fra jernbanevirksomheden, og hver tildelingsperiode har en varighed af et år. Sammen med ansøgningen skal jernbanevirksomheden oplyse, på hvilke stationer der ønskes depotsporskapacitet på, herunder det forventede antal enheder, der ønskes plads til på en given geografisk location. Kapacitetsansøgningen skal fremsendes i et af Banedanmark godkendt format. Mere information om kapacitetsansøgning, herunder ansøgningsskema, kan findes på Banedanmarks hjemmeside. Jernbanevirksomheder der ansøger om kapacitet i international godstrafik, skal benytte det fælles europæiske køreplanlægningssystem Pathfinder. Se mere på Pathfinders hjemmeside Herudover kan der tildeles kapacitet til lejlighedsvis kørsel Plan for tildelingsprocessen Tidsfrister for køreplan Banedanmark 37

38 Tildeling af kapacitet på Banedanmarks infrastruktur følger proceduren, som beskrevet nedenfor, med de angivne tidsfrister: Ansøgnings- Reservering af Meddelelse af Endelig tildeling Tildelings- Tildelings- frist for infra- kanaler til infra- kapacitet med periode be- periode struktur strukturarbejder forbehold gynder -8 mdr -7 mdr -5 ½ mdr -3 mdr 0 mdr 12 På grundlag af ansøgningerne indkommet 8 måneder før tildelingsperiodens begyndelse træffer Banedanmark afgørelse om tildeling af kanaler. Banedanmark reserverer 7 måneder før tildelingsperiodens begyndelse kapacitet til infrastrukturarbejder under hensyn til de indkomne kapacitetsansøgninger. Banedanmark tildeler ansøgere kapacitet med forbehold senest 5½ måned før tildelingsperiodens begyndelse, mens den endelige kapacitetstildeling meddeles senest 3 måneder før tildelingsperioden begynder. I bilag 4.3 findes en oversigt over de konkrete terminsdatoer for K Tidsfrister for ad hoc ansøgninger Ansøgninger om lejlighedsvis kørsel af veterantog skal være Banedanmark i hænde senest 30 dage før ikrafttrædelse. Øvrige jernbanevirksomheder henstilles til at ansøge senest 5 dage før ikrafttrædelse. Tildelingen sker efter tidsprioritet og ansøgninger besvares af Banedanmark senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen. Der afregnes efter de gældende satser jævnfør bilag 6.1. Ansøgning sker ved skriftlig henvendelse på korrtoga@bane.dk 4.4. Tildelingsprocedure Koordinationsproces I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om kanaler på et baneafsnit, indkalder Banedanmark de pågældende jernbanevirksomheder til forhandlinger. Banedanmark 38

39 Jernbanevirksomheder, som er udeblevet fra forhandlingerne, eller som har udvist passivitet ved disse, kan nedprioriteres uagtet prioriteringsordenen. Såfremt der ikke findes en løsning ved forhandlingerne, træffer Banedanmark afgørelse om fordelingen. Tildelingen af kanaler følger den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet Klageadgang Klager over tildelingsproceduren kan indgives skriftligt til: Jernbanenævnet Gammel Mønt 4, 1. sal 1117 København K Overbelastet infrastruktur I tilfælde af, at det ikke er muligt at imødekomme ansøgninger om kapacitet, på trods af samordning af ansøgningerne med efterfølgende høring, er der tale om overbelastet infrastruktur. I bilag 4.4 findes en oversigt over de overbelastede strækninger i K11, samt flaskehalse, som er strækninger, der risikerer overbelastning idet kapacitetsudnyttelsen overstiger UIC s anbefalede maksimum udnyttelse. Når en strækning er overbelastet følger kapacitetstildelingen de principper, der er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 59 af 2/2/2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Ved ansøgning om kapacitet på overbelastet infrastruktur skal ansøgeren prioritere sine kanaler, således at Banedanmark kan udarbejde principper for afvikling af trafikken ved nedsat kapacitet. Ved tilfælde af overbelastet infrastruktur udarbejdes en kapacitetsanalyse og kapacitetsforbedringsplan. Banedanmark varetager opgaven med at udarbejde disse analyser. Banedanmark 39

40 4.4.4 Betydning af rammeaftaler Banedanmark indgår ikke rammeaftaler. 4.5 Tildeling af kapacitet til vedligehold, fornyelse og anlæg af infrastruktur Der henvises til den til enhver tid gældende fornyelsesplan samt øvrige detaljerede oversigter. De omtalte dokumenter kan rekvireres hos Banedanmark, Trafikal Drift, Kapacitetsplanlægning Forhold omkring manglende brug af kanaler og aflysninger For at bevare retten til de tildelte kanaler skal jernbanevirksomheden benytte disse. Såfremt jernbanevirksomheden helt eller delvist ophører med at anvende de tildelte kanaler, er jernbanevirksomheden forpligtet til straks at meddele Banedanmark dette. Banedanmark kan af optimeringsgrunde tilbagekalde den eller de kanaler, som ikke benyttes af jernbanevirksomheden, såfremt disse udgør 25 % eller mere af den samlede mængde kapacitet i beregningsmåneden. Hvis infrastrukturen er erklæret overbelastet fastsættes tærskelkvoten af Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse. Kanaler kan afbestilles, men en afbestilling er pålagt en afgift. Størrelsen heraf er reguleret i bekendtgørelse om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane Usædvanlige transporter og farligt gods Usædvanlige transporter Når der ansøges om kapacitet til usædvanlige transporter skal jernbanevirksomheden oplyse dette og forinden indhente tilladelse til sådanne transporter. Når tilladelsen er givet kan der tildeles kapacitet. Banedanmark 40