REDEGØRELSE FOR INDIVIDUELLE VARMEMÅLERE

Transkript

1 Til Nukissiorfiit Dokumenttype Rapport Dato REDEGØRELSE FOR INDIVIDUELLE VARMEMÅLERE

2 1 Dato Udarbejdet af Krhe/pvj/sa/aht Kontrolleret af Joha/ Godkendt af Beskrivelse hfj Rapport individuelle varmemålere.docx

3 2 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Dataindsamling 4 3. Varmemåling 5 4. Tekniske udfordringer 6 5. Bygningsregistrering 7 6. Beregning af lønsomhed 7 7. Forøget varmetab Økonomiske konsekvenser Erfaringer med indviduel varmemåling Lovgivning Konklusion Bilagsliste 15

4 3 1. INDLEDNING 1.1 Redegørelsens grundlag Inatsisartut har på Forårssamlingen 2016 truffet beslutning om, at iværksætte udarbejdelsen af en redegørelse vedrørende individuelle varmemålere for alle kunder, der modtager varme fra Nukissiorfiit. Nukissiorfiit har iværksat udarbejdelsen af denne redegørelse, som skal beskrive, hvordan der kan installeres individuelle varmemålere, hvor der nu sker kollektiv afregning. Der skal desuden redegøres for løsninger på de tekniske udfordringer, der er forbundet med installation af individuelle varmemålere i den eksisterende boligmasse. Redegørelsen skal afdække den bedste økonomiske og tekniske løsning for at installere individuelle varmemålere for alle kunder, der modtager varme fra Nukissiorfiit. Redegørelsen skal beskrive de økonomiske konsekvenser for Nukissiorfiit ved ordningen. Der er kun undersøgt på bygninger i de byer hvor Nukissiorfiit har en varmetjeneste Følgende byer har Nukissiorfiit en varmetjenesten: Qaqortoq. Paamiut. Nuuk. Maniitsoq. Sisimiut. Aasiaat. Qasigiannguit. Ilulissat Det er kun varmemåling og måling af forbruget af varmt brugsvand, der er omfattet af redegørelsen. Koldt brugsvand indgår ikke i redegørelsen. Det er kun de boliger, som Nukissiorfiit forsyner med fjernvarme, der er taget i betragtning i denne redegørelse.

5 4 2. DATAINDSAMLING Nukissiorfiit har givet adgang til ledningskort gennem ARCgis. Ledningskortet blev brugt til at lokalisere fjernvarmeforsynede boligblokke. Målerregistrering af alle varmemålere er modtaget fra Nukissiorfiit. Der er indhentet varmediagrammer og vanddiagrammer samt planer på udvalgte bygninger fra nationalarkivet for at finde ud af, hvordan varme- og varmtvandsinstallationerner er udført. Dette er afgørende for, hvilken indsats både økonomisk og arbejdsmæssigt det kræver at installere individuelle målere. Foreløbige sektorplaner udleveret af Naalakkersuisut/Selvstyret if. med undersøgelse af saneringsmodne bygninger, som ikke er talt med i redegørelsen. Udleverede sektorplaner er for byerne Qaqortoq, Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Qasigianngiut. Lejemålslister fra INI A/S og Iserit A/S. Lejemålslister er anvendt i forbindelse med optælling af lejemål i byerne. Google Maps streetview er anvendt if. med undersøgelse af bygningstyper. Grønlands Statistik er anvendt ifm. beregning af solgt fjernvarme i MWh gennemsnit i perioden Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling. Fjernvarmepris indhentet fra Nukissiorfiits hjemmeside. Brunata forsøg med individuelle varmemålere 2005.

6 5 3. VARMEMÅLING 3.1 Eksisterende varmemåling I den eksisterende boligmasse, der forsynes med fjernvarme, måles varmeforbruget via bygningens/boligområdets fælles Kamstrup energimåler(kollektiv afregning af varmemålere). Fordelingsregnskabet administreres af boligselskabet. Det er Nukissiorfiit, der lejer energimålerne ud til forbrugerne. 3.2 Mulige målemetoder for fremtidig individuel varmemåling Varmefordelingsmåling Varmefordelingsmålere sidder på radiatorerne og måler temperaturforskellen mellem overfladen og rummet. De anvendes typisk i ældre bygninger med kompleks rørføring(decentral fordeling) og danner grundlag for at fordele bygningens samlede varmeforbrug. De kan være med eller uden elektronisk visning og fjernaflæsningsmulighed. Se venstre side af nedenstående skitse. Energimåling Varmeenergimålere sidder på rørene ind til bygninger og boenheder. De anvendes typisk i nyere bygninger med centralt fordelt rørføring(central fordeling). Måling af flow og temperaturforskel mellem ind- og udløb omsættes til et energiindhold. Varmeenergimålere kan både benyttes som afregnings- og fordelingsmålere og kan være med eller uden fjernaflæsning. Se højre side af nedenstående skitse. Varmtvandsmåler Målingsmetode af forbruget af varmt vand er fjernaflæselig mængdemåler. Energien i det varme vand, indregnes med en beregnende faktor til varmtvandsmængden. Koldtvandsmåler Der er ikke medregnet individuel mængdemåling af koldt brugsvand, da denne ikke er indeholdt i opgavebeskrivelsen.

7 6 4. TEKNISKE UDFORDRINGER 4.1 Eksisterende energimålere Som tidligere nævnt anvender Nukissiorfiit i dag Kamstrup energimålere til el- og fjernvarmemåling. Det er et krav for Nukissiorfiit at bruge samme fabrikat da Nukissiorfiit allerede har implementeret systemet men, da det ikke er alle boliger, der har en centralt fordelt varmeforsyning og da Kamstrup ikke sælger fordelingsmålere, betyder det, at der skal indføres et andet system fabrikat, hvis der skal etableres fordelingsmålere, hvor varmeforsyningen er fordelt decentralt. Det er muligt at etablere Kamstrup energimålere på alle boliger, men det kræver en omlægning af fordeling til boligens varmeforsyning fra decentralt til centralt. Tidligere Notat Opsætning af individuel varme- og vandmålere i blok T koster en omlægning af rørinstallationen ca ,00 kr.-pr. lejlighed. Se bilag 9 If. Bilag 9 koster det ca ,00 kr. pr. lejlighed for en omlægning af rørene, så en energimåler kan installeres. Det vil være betydeligt billigere at installere varmefordelingsmålere i stedet, hvor eksisterende rørinstallation er decentralt fordelt. 4.2 Fordelingsmålere Der anvendes ikke elektroniske fordelingsmålere i Grønland i dag, men Nukissiorfiit anvender fjernaflæselige energimålere i undercentraler og INI A/S eller Iserit fordeler forbruget ud på brugerne. Det er kun målerleverandørerne, der kan / må monterer fordelingsmålere. Ved montering af fordelingsmålere, skal målerne efterfølgende kodes og registreres af leverandørens tekniker. Målerne bliver kodet med en skæringsdato og registreret i et radiosystem. Leverandørerne ser det som et problem at indføre fordelingsmålere, hvor de ikke selv kan servicere dem. Dog mener leverandørerne, at Nukissiorfiit kan efteruddannes til at kunne servicere, montere og kode fordelingsmålere. 4.3 Varmt brugsvand For varmt brugsvand findes der ikke fordelingsmåling. Den eneste løsning er at opsætte en måler for hvert tapsted, som typisk vil være 2-3 tapsteder for hver lejlighed, hvilket vil være meget bekosteligt at etablere. 4.4 Fordele og ulemper ved de forskellige løsninger tekniske og økonomisk Fordele Ulemper Energimålere Samme system som eksisterende system. Billigere at etablere end fordelingsmåling hvor der er Se bilag 9 centralt varmefordeling Rør skal ikke omlægges, hvor der er central varmefordeling Mindre administration Fordelingsnøgle kan undlades Fordelingsmålere Billigere end omlægning af rørsystem i boliger med central varmefordeling. Se bilag 9 Energimåling af varmt brugsvand Samlet energi bliver målt for boligen Mængdemåling på varmt vand Rør skal omlægges, hvor der er decentral varmefordeling, hvilket er mere bekosteligt. Kræver udvidelse af eksisterende radio/modtagernet Implementering af nyt system, personale skal efteruddannes Kræver mere administration Unøjagtig måling pga. solpåvirkning mm. Fordelingsnøgle kan ikke undlades Der skal udføres en fordelingsnøgle, da det varme vand kun bliver målt på mængden.

8 7 5. BYGNINGSREGISTRERING Saneringsmodne boliger er ikke medregnet i nedenstående skema jf. foreløbige sektorplaner, samt boliger som i dag har installeret godkendte Nukissiorfiit individuelle varmemåler (Nuuk og Qaanaaq) ligeledes er der ikke ældreboligere, kollegier og en familieshuse ikke medregnet. Der er kun undersøgt på bygninger i de byer hvor Nukissiorfiit har en varmetjeneste. Central Vand og Varmefordeling Decentral vand og Varmefordeling Decentral vand og Centralt Varmefordeling Lejligheder i alt Qaqortoq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat I alt Se bilag BEREGNING AF LØNSOMHED 6.1 Overslagspris pr. lejlighed for etablering af energimålere og fordelingsmålere. Beregning af håndværkerudgifter pr. lejl. for fordelingsmålere se afsnit 3 Beregnet målerlevetid er 15 år antal Pris/stk. kr. Materialer pr, bolig i gennemsnit fordelingsmålere og radiomodtager mv. Fragt Arbejdstimer pr. bolig Efteruddannelse af personale pr. bolig kr , Fortrådning pr. lejlighed Kontrol og vedligehold I alt Beregning af håndværkerudgifter pr. lejl. for energimålere se afsnit 3 antal Pris/stk. Energimåler Kamstrup Multical Indskæring af føler Indskæring af måler Fragt Fortrådning pr. lejlighed Kontrol og vedligehold I alt 4.305

9 8 6.2 Besparelse og lønsomhed for forbrugerne. Hovedtal og forklaring Standard estimeret samlede varmeforbrug om året for en familie på to voksne og to børn er kwh inkl. varmtvandsforbruget (én boligenhed).: Energiforbruget til varmt brugsvand er beregnet til kwh om året. For opvarmning af bolig alene kwh kwh = kWh/år. Nuværende fjernvarmepris oplyst af Nukissiorfiit er 0,79 kr/kwh. Den beregningsmæssige levetid på målere er sat til 15 år. Årlige varmeforbrug i kr.- pr. bolig er 0,79 kr/kwh x kWh/år = kr./år. Besparelsesprocent sat til 20 % ud fra erfaringstal af Brunatas test project INI division 265, Sisimiut. Se bilag 10 Et andet eksempel fra boliger ved Avaalaqiaq(badesøen) i Nuuk hvor der nogle boliger med individuel elvarme måler og boliger uden individuel måler.: Varmeforbrug pr. m² for bygninger med individuel elvarme måler= 111 KWh pr.m² Varmeforbrug pr. m² for bygninger med uden individuel måler= 164 KWh pr.m² Bygninger uden individuel måler bruger 53 kwh pr. m² mere varme Her giver boliger med individuel elvarme måler en besparelse i procent på 32 %. Se bilag 11 Nuværdi forklaring Nuværdibetragtning kan benyttes til en økonomisk vurdering af et energitiltags rentabilitet ved at opstille totalomkostningerne for energitiltaget og sammenligne størrelsen med en referenceløsnings totalomkostninger. Metoden kan benyttes til at vurdere både rentabilitet af alternative enkelt tiltag og rentabilitet af samlede løsninger. Se mere på Besparelse Besparelse pr. bolig om året er: kr. X 0,2 = 2654,4 kr/år Besparelse for Central Varmefordeling: 2979 boliger x 2654,4kr/år = kr ,60 Omkostninger Etablering af energimålere 2979 boliger x =kr ,00 Udskiftning af målere efter 15 år inkl. Administration kr ,00 Renter hvis der lånes fra et pengeinstitut, rente 3 % kr ,50 Omkostninger i alt. kr ,50 Lønsomhed Simpel tilbagebetalingsmetode (pay off) kr ,50/kr ,60= 4,03 år Nuværdi beregnet til kr ,3 Besparelse for Decentral Varmefordeling: 2357 boliger x 2654,4kr/år = kr ,80 Omkostninger Etablering af fordelingsmålere 2357 boliger x =kr ,00 Udskiftning af målere efter 15 år inkl. Administration kr ,00 Renter hvis der lånes fra et pengeinstitut, rente 3 % kr ,00 Omkostninger i alt. kr ,28 Lønsomhed Simpel tilbagebetalingsmetode (pay off) kr ,28/kr ,80= 6,19 år Nuværdi beregnet til kr

10 9 Besparelse for varmt brugsvand Energiforbrug for varmt brugsvand er estimeret til kwh Vandforbrug pr. år er beregnet til 52,56 m 3 Besparelsesprocent er sat til 25 % (Fra den danske bekendtgørelse om individuelvarmemåling dansk erfaringstal) kwh x 0,25 = 800 kwh Energibesparelsen er 800 kwh x 0,79 kr./kwh = 632kr./år Vandbesparelsen er 52,56 m 3 x 25kr./ m 3 x 0,25 = 328,5 kr./år Besparelse pr. bolig er 632kr./år+328,5 kr./år = 960,5 kr./år Besparelse for Central Varmtvandsfordeling 2979 boliger x 960,5/år = kr ,00 Omkostninger Etablering af energimålere 2979 boliger x = kr ,00 Udskiftning af målere efter 15 år inkl. Administration kr ,00 Renter hvis der lånes fra en pengeistitut, rente 3 % kr ,00 Omkostninger i alt. kr ,00 Lønsomhed Simpel tilbagebetalingsmetode (pay off) kr ,00/ kr ,00= 6,47år Nuværdi beregnet til kr ,10 Besparelse for Decentral Varmtvandsfordeling 2357 boliger x 960,5/år = kr ,00 Da varmtvandsforsyningen ikke er centralt betyder dette at det skal installeres 2 stk. målere Omkostninger Etablering af energimålere 2 x 2357 boliger x = kr ,00 Udskiftning af målere efter 15 år inkl. Administration kr ,00 Renter hvis der lånes fra en pengeinstitut, rente 3 % kr ,00 Omkostninger i alt. kr ,00 Lønsomhed Simpel tilbagebetalingsmetode (pay off) kr ,00/ kr ,00= 10,99år Nuværdi beregnet til kr ,00 Bemærk! Nuværdien er negativ. Dette betyder at investeringen ikke er lønsom.

11 10 7. FORØGET VARMETAB 7.1 Korrektion ledningstab i krybekældre Da Nukissiorfiit ikke er interesseret i at dække varmeudgifterne for ledningstab i krybekældre ved implementering af individuel varmemåling kan nedenstående beregning til fordeling af tabet anvendes. Fordelingsregnskabet kan administreres af boligadministrator med software. Der er i dag boliger i Nuuk med individuel varmemåling, hvor der ikke korrigeres for ledningstab i krybekældre, varmeforbruget afregnes direkte fra energimåleren i bolig, det samme er gældende for individuelle elvarme måler. Da man i Danmark i 1999 fik individuel varmemåling indført, skelede man ikke til ledningstab da ledningstabet frem til individuel energimåler er forsvindende lille i forhold til ledningstabet i de mange kilometer varmeforsyningsledninger der ligger i jorden. I dag dækker Nukissiorfiit ledningstab i krybekældre, hvor der afregnes direkte med individuelle varmemålere. Hvis det besluttes, at der korrigeres for ledningstab i krybekælder skal det holdes for øje at, der kan ske tastefejl, softwarefejl og ikke mindst af samfundsøkonomiske hensyn kan administrationsomkostningerne blive højere end besparelsen for ledningstabet i krybekælderen.

12 Korrektion af forøget varmetab. Ved fordeling af varmeforbruget for lejligheder, der i termisk henseende, er yderligt beliggende i bygningen, og derfor har et forøget varmetab, skal der foretages en korrektion for det forøgede varmetab, således at betalingen for varmetabet fordeles ligeligt mellem lejere. Beregningsgrundlaget for korrektion for udsat beliggenhed er som standard en varmetabsberegning for de enkelte lejlighedstyper i bygningen. Andre beregningsmetoder for en fordelingsnøgle af varmeregnskabet kan fastlægges med en beregnende del i procenter. Rent teknisk vil det være muligt at indkode korrektionen i varmemåleren, men dette kræver øget administration og risiko for fejlinstallerede målere. Eksempel på fordelingsnøgler. Udklip fra ISTA kontrolmanual På Grønland benyttes overstående korrektion ikke i dag i de bygninger, som får installeret individuel varmemåling. 7.3 Varme fordelingsregnskab Nukissiorfiit har ikke mulighed for at videregive de enkelte forbrugeres varme, koldt- og varmtvandsforbrug, til at udfærdige et fordelingsregnskab med de gældende salgs- og leveringsbetingelser. Udarbejdelse af varme fordelingsregnskab kommer derfor til at ligge hos de enkelte boligforeninger som Iserit A/S, INI A/S, Agerskov og andre private boligforeninger. Målerdata udleveres af Nukissiorfiit til de enkelte boligforeninger som udarbejder fordelingsregnskab, hvis fordelingsregnskaber bliver indføres. Ved udlevering af målerdata behøver man ikke persondata, men blot lejligheds/bygningsnumre

13 12 8. ØKONOMISKE KONSEKVENSER 8.1 Økonomiske konsekvenser for Nukissiorfiit. Nukissiorfiit har fra 2010 til 2015 i gennemsnittet solgt MWh/år Gennemsnitlig solgt pr. år MWh/år x 790kr./MWh = ,8 kr.-/år Reduktion (Besparelserne er videre ført fra afsnit 6.2, gældende for registeret boliger) Central Varmefordeling kr ,60 Decentral Varmefordeling kr ,80 Central Varmtvandsfordeling kr ,00 Årlig samlede reduktion af fjernvarmesalg kr ,40 Den samlet reduktion af fjernvarmesalg i % pr. år = kr ,40/kr ,8 x 100 = 10,55 % Decentral Varmtvandsfordeling medregnes ikke. Ej lønsom. Et samlet anslået reduceret varmesalg ved opsætning af individuelle varmemåler på omkring kr. 17 millioner vil ikke være et direkte tab for Nukissiorfiit, pga. af følgende: Når Nukissiorfiit sælger mindre fjernvarme, skal der også produceres mindre på de oliefyret spidslast varmeværkerne og derved vil Nukissiorfiit kunne spare på olieudgifterne. I vandkraftbyer hvor fjernvarmeproduktion hovedsaglige foregår via afbrydelige elektrokedler, vil man ofte på andre kedelcentraler kunne bruge elektrokedlerne mere, dvs. at man blot vil flytter el-varmeproduktionen. Ligeledes vil Nukissiorfiit have et mindre olieforbrug når elektrokedler kører lastregulering. Ilulissat er godt udbygget med eletrokedler i dag og har svært ved at flytte rund på elvarmeproduktionen, men der er stagid mange boliger der fyrer med olie. Når varmeproduktionen falder, vil det give øget mulighed for at koble flere fjernvarmekunder på fjernvarmenettet og derved vil Nukissiorfiit kunne få et øget varmesalg, altså vil et reduceret varmesalg give Nukissiorfiit andre muligheder for øget varmesalg på nye kunder med et større net og samdriftsfordele som samlet resultat. 8.2 Økonomiske konsekvenser for lejere. Lejer kan enten betale investeringen over huslejen eller over leje af energimåleren. Lejeren får større indflydelse på varmeregningen. Når man sparer på varmen, kan man straks se det på varmeregningen. Eksempel på afdrag af etableringsomkostning for kunden Det forudsættes at levetiden for energimålere er 15 år Overslagsmæssig etableringsomkostning af energimåler er kr ,00 Kr.4.305,00/12mdr./15 år = kr. 24,00 pr. mdr. 8.3 Økonomiske konsekvenser for boligejer Da det blev lovpligtigt med individuelle varmemålere i Danmark oplevede boligselskaberne øgede problemer med skimmelsvamp. Lejerne sparede nemlig så meget på varmen, at der opstod bedre grobetingelser for skimmelsvamp. Man skal altså være opmærksomme på, at informere lejerne om risici for skimmelsvamp, hvis temperaturen i lejlighederne sænkes for meget og at rum skal holdes opvarmede, selvom de ikke bruges. Endelig skal lejerne informeres om vigtigheden af udluftning.

14 13 9. ERFARINGER MED INDVIDUEL VARMEMÅLING 9.1 Erfaringer i Danmark og i Grønland med besparelse for forbrugere Målerleverandøren Brunata oplyser på deres hjemmeside, at de har erfaring for, at der spares % i en udlejningsejendom, når man går fra kollektiv til individuel afregning. Et demonstrationsprojekt i Sisimiut viste, at der med individuelle målere på varme og varmt brugsvand blev sparet henholdsvis 19 og 20 %. Se Bilag 10 Et andet eksempel fra boliger ved Avaalaqiaq(badesøen) i Nuuk hvor der nogle boliger med individuel elvarme måler og boliger uden individuel måler. Bygninger uden individuel måler bruger 53 kwh pr. m² mere varme, end boliger med individuelle elvarme måler. I dette eksempel giver boliger med individuel elvarme måler en besparelse i procent på 32 %. Se bilag LOVGIVNING 10.1 Konsekvens for lejeforordning. Installering af målere Kravet om individuelle varmemålere skal indføjes i lejeforordningen. Individuelle vandmålere er allerede med i forordningen med en frist for, hvornår de skal være installeret og en definering af undtagelser. Kravet om individuelle vandmålere gælder kun boliger ejet af selvstyret og kommunerne. Om der er en juridisk grund til, at private udlejningsboliger ikke er omfattet, er vi ikke gået dybere ind i, men det skal man holde sig for øje, når kravet om individuelle varmemålere skal formuleres i lejeforordningen. Korrektion af yderst beliggende lejligheder Der skal indføjes i lejeforordningen en lov for hvorledes korrektion af yderlig beliggenhed skal afregnes. Rambøll foreslår at man skeler til den danske model fra den danske Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling. Hvori der står: 9. Ved fordelingsmåling af varmeforbruget for bolig- eller erhvervsenheder, der i termisk henseende er yderligt beliggende i bygningen og derfor har et forøget varmetab, skal der foretages en korrektion for det forøgede varmetab, så betalingen for varmetabet fordeles mellem alle bygningens bolig- og erhvervsenheder. Korrektion for yderlig beliggenhed skal endvidere foretages, eller en foretagen korrektion skal ændres, hvis en bygning ombygges eller efterisoleres og dette har væsentlig betydning for fordelingen af varmeforbruget. Stk. 2. Korrektion efter stk. 1 kan undlades, hvis der ved fastsættelse af leje eller salgspris for den pågældende bolig- eller erhvervsenhed er blevet taget hensyn til det forøgede varmetab. Korrektion kan endvidere undlades, hvis den efter en konkret vurdering af forholdene i bygningen ville være unødvendig eller meget omkostningskrævende. Stk. 3. Korrektion efter stk. 1 kan foretages i den del af betalingen, der er forbrugsafhængig, eller i den del, der er forbrugsuafhængig, eller i begge dele. Stk. 4. Korrektionen skal foretages på grundlag af en eksisterende varmetabsberegning. Hvis denne ikke findes, kan korrektionen foretages på grundlag af størrelsen af radiatorerne i den pågældende bolig- eller erhvervsenhed. Er der sket forandringer i bygningen, der har haft væsentlig betydning for fordelingen af varmeforbruget, kan korrektion også ske på grundlag af erfaringsdata fra tidligere år eller fra sammenlignelige ejendomme. Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for bebyggelse, hvori der før 1. februar 1997 er installeret målere til måling af varmeforbruget i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed. Det er Nukissiorfiit der afregner direkte med forbrugeren og udlejeren(ini el. Iserit mm.) fastsætter korrektion som betales over huslejen. Hvis det vurderes at administrationen af korrektionen er for omkostningskrævende, kan korrektionen undlades. For fastsættelse af korrektionsfaktorer bestemmes ud fra en varmetabsberegning. Persondataloven Udlevering af persondata skal ske iht. Persondataloven. Ved udlevering af målerdata behøver man ikke persondata, men blot lejligheds/bygningsnumre.

15 KONKLUSION Det kan godt betale sig at implementere individuel varmemåling. Det anbefales, at det kun er boliger, hvor installationerne er lavet sådan, at man umiddelbart kan montere en energimåler. Som tidligere nævnt koster det knap ,- pr lejemål at ændre installationer, hvor man ikke kan placere en energimåler hvor der er (decentralt varmefordeling). Det er også typisk bygninger fra 1970-erne og ældre, som har en decentralt varmefordeling og skal enten have ændret installationerne for at installere en energimåler eller fordelingsmålere uden at ændre på rørinstallationen. Det anbefales ikke at indføre fordelingsmålere, da bygninger med decentralt varmefordeling er i dårlig stand og en reduktion af varmeforbruget på 20 % vil i disse bygninger med større sandsynlighed end i nyere bygninger føre til problemer med skimmelsvamp. Vores anbefaling vil derfor være at begynde monteringen af individuelle energimålere i nyere bygninger, der er i god stand og vente med de bygninger, hvor installationen skal laves om. Monteringen af energimålere i disse ældre bygninger bør ske i forbindelse med en renovering. Endvidere anbefales det at eksisterende byggeri vurderes af byggesagkyndige før der besluttes at implementerer individuel varmemåling. Ligeledes anbefaler Rambøll at korrektion for ledningstab i krybekældre og korrektion for yderlig beliggende lejligheder undlades, da det vurderes at være for omkostningskrævende sat i forhold til besparelsen. Nuværende boliger i Grønland med individuelle varmemålere bliver ikke korrigeret for ledningstab i krybekældre og korrektion for yderlig beliggende lejligheder.

16 BILAGSLISTE Bilag 1 Kort over Qaqortoq Bilag 2 Kort over Paamiut Bilag 3 Kort over Nuuk Bilag 4 Kort over Maniitsoq Bilag 5 Kort over Sisimiut Bilag 6 Kort over Aasiaat Bilag 7 Kort over Qasigiannguit Bilag 8 Kort over Ilulissat Bilag 9 Notat Opsætning af individuelle varme- og vandmålere i blok T Bilag 10 Test project INI division 265, Sisimiut Bilag 11 Varmeforbrug med fast elvarme individuel måler og uden individuel måler USB bilag, digitale værktøj 1. Vand-og varmediagrammer for udvalgte B-nr. 2. Sektorplaner for renovering og sanering af selvstyrets bolig. 3. Antal lejemål der forsynes med fjv Referat Nukissiorfiit Illut a beregning af lønsomhed.xlsx