Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Transkript

1 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW Indsamling af eksisterende data fra anlæg fyret med affald og biomasse April 2008 Rapporten er udarbejdet af FORCE Technology Jørgen Boje, Ole Schleicher og Annemette Geertinger Projekt nr.: ISBN nr Januar 2010 Prøvningsrapporten må kun gengives i uddrag med FORCE Technologys skriftlige tilladelse De Almindelige betingelser på bagsiden er en integreret del af vor ydelse FORCE Technology Norway AS Claude Monets allé Sandvika, Norge Tel Fax info@forcetechnology.no FORCE Technology Sweden AB Tallmätargatan Västerås, Sverige Tel. +46 (0) Fax +46 (0) info@forcetechnology.se FORCE Technology, Hovedkontor Park Allé Brøndby, Danmark Tel Fax force@force.dk X:\Div030\Tasks\Kunder-otl\2008\ DGC emissionsfaktor\fase 1 anlægsdata og emissioner\slutrapport_fase1.doc

2 INDHOLDFORTEGNELSE 1. Indledning Bestand af værker Dataindsamling Kilder til oplysninger Affaldsforbrændingsanlæg Biomasseværker Værker til affaldsforbrænding Generelt om emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg Emissioner fra tidligere målinger SO HCl PAH Dioxin Støv CO TOC NOx Andre stoffer i røggassen Målinger fordelt på røggasrensningsteknologi Halm- og flisfyrede værker Generelt om emissioner fra halm/flisfyrede anlæg SO HCl PAH Dioxin Støv CO TOC NOx side 2 af 13

3 1. Indledning Dansk Gasteknisk Center (DGC) har sammen med AnalyTech, Danmarks Miljøundersøgelser og FORCE Technology dannet et konsortium med det formål at gennemføre projektet Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker 1. DGC har som hovedkontrakthaver indgået aftale med Energinet.dk om gennemførelse af projektet. I den første del af projektet har FORCE Technology forestået tilvejebringelsen af eksisterende og tilgængelige data fra en række decentrale kraftvarmeværker, hvor der fyres med affald og biomasse. Der er tale om oplysninger, der vedrører emissioner, anlægsstørrelser, brændsler og type af røggasrensningsudstyr. I forbindelse med dataindsamlingen har FORCE Technology desuden modtaget data fra en række af de decentrale kraftvarmeværker fra Eurofins og AnalyTech. Denne delrapport opsummerer de væsentligste resultater fra indsamlingen af eksisterende data for de affalds- og biomassefyrede kraftvarmeværker, som FORCE Technology har fået adgang til at vurdere. De indsamlede emissionsdata er præsenteret på en sådan måde, at det udelukker muligheden for sammenkædning af de oplyste data og de enkelte værker, hvorfra oplysningerne stammer. 1 Med en installeret el-effekt under 25 MW. side 3 af 13

4 2. Bestand af værker Ud fra oplysninger modtaget fra Energistyrelsen er antallet af kraftvarmeværker, der i 2006 var registreret til at fyre med affald og faste biobrændsler som energikilde, bestemt til 34 styk i alt. Deres samlede elkapacitet er opgjort til ca. 350 MW. Biobrændsler skal i denne sammenhæng forstås som rene brændsler af halm eller træ som defineret i biomassebekendtgørelsen 2. Anlæg, som producerer og forbruger biogas fra f.eks. gylle og organisk affald indgår ikke i opgørelsen. På 25 af værkerne forbruges affald som det primære brændsel (med støttebrændsel i form af naturgas, olie eller flis), mens de øvrige 9 værker anvender træ eller halm. De 34 værker er ganske forskellige med hensyn til hvilken brændselssammensætning, de anvender til driften. De fleste af de affaldsbaserede kraftvarmeværker anvender primært affald som brændsel. I tabel 1 er værkerne opdelt i forhold til hvordan de benytter affald og biobrændsler. Tabel 1: Affalds- og biomasseværkerne opdelt efter deres anvendelse af brændsler 3 Værker, der kun anvender ét brændsel af typen affald/biomasse: Antal værker Kun affald 25 Kun træflis/rent træaffald 4 Kun halm 3 Værker, der anvender mere end ét brændsel af typen Antal værker affald/biomasse : Affald + træflis/træaffald + halm 1 Affald + træflis/træaffald 1 Affald + halm 3 Halm + træ 2 I alt 34 I tabel 2 og 3 er der opstillet en oversigt over, hvilke røggasrensningsteknologier der benyttes. Der skelnes mellem tør (DRY), semitør (SD), og våd (WET) røggasrensning, og mellem posefiltre (FB), elektrofiltre (ESP) og cykloner (CYK). I tabel 4 ses en tabel med en angivelse af hvor mange affaldsforbrændingsanlæg, der er forsynet med henholdsvis dioxinrensning og NOx-reduktion vha. SNCR (deno x ). Tabel 2: Oversigt over røggasrensningteknologier på affaldsanlæggene 2 Bekendtgørelse om biomasseaffald. BEK nr af 13. december Der er ikke nogen værker, der brænder affald og halm på den samme linje. De har separate linjer til hvert af de relevante brændsler. side 4 af 13

5 Selskabsnavn Anlægsnavn Røgrens Nominel kapacitet MW Tons affald Tons/år Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Sønderborg KV ESP + WET 23, Horsens Kraftvarmeværk A/S HOV (2 Affaldskedler, 1 Dampturbin) SD + FB 27, I/S Amagerforbrænding 4 ovne +Turbine 1 + Turbine 2 SD + FB 148, Måbjergværket A/S MBV ESP + WET DONG Energy Generation A/S ODV Odense Kraftvarme Affaldsforbrænding ESP + WET + FB 99, I/S Vestforbrænding Anlæg 6 FB + WET 116, L 90 ( Leverandørforeningen af 1990) L90, Affaldskraftvarme Esbjerg FB + WET I/S Reno Nord ovnlinie 4 ESP + WET 66, I/S Vestforbrænding Anlæg 5 ESP + WET + FB 86, I/S KARA Anlæg 5 ESP + WET + FB KAVO Energien SLV SD + FB 17, Århus Kommunaleværker, Affaldskontoret Ovnlinie 4 FB + WET 51, Århus Kommunaleværker, Affaldskontoret Ovnlinie 1+2 samt dampturbine DRY + FB 44, I/S Fasan NKV ESP + WET + FB 26, I/S Nordforbrænding Ovn 4 ESP + WET + FB 34, Kommunekemi A/S Forbrændingsanlæg 1 FB + WET I/S Refa Linie 3 SD + CYK + FB TAS, Trekantområdets Affaldsselskab I/S Ovn linie 2 DRY + FB 27, Kommunekemi A/S Forbrændingsanlæg 3 FB + WET Kommunekemi A/S Forbrændingsanlæg 4 FB + WET Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S 1 stk af 6 ton/h-ovn DRY + FB Haderslev Kraftvarmeværk A/S HAV FB + WET Svendborg Kommune Affaldsovn 1 ESP + WET Energigruppen Jylland Forbrænding A/S Knudmoseværket ESP + WET 15, I/S Kraftvarmeværk Thisted I/S E.V.A ESP + WET 16, I/S Aars Varmeværk Forbrændingen, ovn 2 SD + FB 14, I/S Reno Syd Kraftvarmeanlæg ESP + WET + FB Vejen Kraftvarmeværk A/S VEV SD + CYK + FB 14, Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S FAV ESP + WET 13, SUM 1174, Tabel 3: Oversigt over røggasrensningsteknologier på biomasseanlæggene Værknavn Anlægsnavn Indfyret kapacitet Elkapacitet Varmekapacitet MW MW MW Røgrens Brændsel Hjordkær Fjernvarmeværk Kraftvarmeanlæg 4,5 0,6 4 Røggasvask Flis Rudkøbing Kraftvarmeværk QRU Rudkøbning Kraftvarmeværk 10,7 2,3 7 FB Halm Assens fjernvarme Amba Blok II 17,2 4,7 13,8 ESP Flis Novopan Træindustri A/S Kraft V ESP Træ Haslev Kraftvarmeværk HAV 20, FB Halm Masnedøværket MAV FB Halm/flis Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk MSKV ,3 22,8 FB Halm DONG Energy Generation A/S, Grenå KraGRV CFB ESP Halm/kul (60/40) E2, Junckers K7 + K8 102, ,8 ESP Træ SUM 346,6 81,9 260,4 Tabel 4: Oversigt over affaldsforbrændingsanlæg med dioxinrensning og SNCR (denox) Type af røggasrensningsanlæg Antal anlæg Heraf med dioxinrens Heraf med SNCR (denox) Affaldsforbrug Tons/år Affaldsforbrug DRY + FB SD + FB FB + WET ESP + WET ESP + WET + FB Forklaring til forkortelser: Tør (DRY), semitør (SD),våd (WET), posefiltre (FB), elektrofiltre (ESP) % I figur 1 3 ses fordeling af de forskellige røggasrøggasrensningsteknologier i forhold til antal anlæg, installeret el effekt og indfyret affaldsmængde. side 5 af 13

6 Røgrens fordelt på antal anlæg DRY+FB 11% ESP+WET+FB 22% SD+FB 22% FB+WET 19% ESP+WET 26% Figur 1: Røggasrensningsteknologier på de affaldsbaserede kraftvarmeværker i forhold til antal anlæg. Røgrens fordelt på el effekt DRY+FB 6% ESP+WET+FB 24% SD+FB 26% FB+WET 22% ESP+WET 22% Figur 2: Røggasrensningsteknologier på de affaldsbaserede kraftvarmeværker i forhold til el effekten. side 6 af 13

7 Røgrens fordelt på indfyret affaldsmængde DRY+FB 7% SD+FB 21% ESP+WET+FB 30% FB+WET 24% ESP+WET 18% Figur 3: Røggasrensningsteknologier på de affaldsbaserede kraftvarmeværker i forhold til indfyret affaldsmængde. 3. Dataindsamling Data indsamlingen omfatter både emissionsdata samt oplysninger vedrørende brændsler, anlægsstørrelse og røggasrensningsudstyr. FORCE Technology s og Analytech s indsamling af eksisterende data har frembragt emissionsdata fra 11 kraftvarmeværker (affaldsforbrændingsanlæg), der anvender affald og 3 anlæg, der anvender halm/træ. Dataindsamlingen har dermed tilvejebragt oplysninger om emissioner fra omkring en tredjedel af de eksisterende kraftvarmeværker på affald og biomasse. Mængden af emissionsmåledata fra de enkelte værker varierer. Flest data er fundet på affaldsforbrændingsanlæggene. Miljøgodkendelserne af de enkelte værker til affaldsforbrænding indeholder krav om regelmæssige målinger af en række stoffer i henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald (BEK nr. 162 af 11. marts 2003). I forhold til affaldsforbrændingsanlæggene bliver der for biomasseværkernes vedkommende normalt stillet færre krav i miljøgodkendelserne til omfanget af stoffer, der skal måles. Der er i reglen heller ikke krav om så hyppige kontrolmålinger som ved affaldsforbrænding. Kravene i miljøgodkendelsen af biomassefyrede anlæg fastsættes af den relevante miljømyndighed som angivet i standardvilkårene i G202 i bilag 5 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Bek af 13/ ). Tidligere miljøgodkendelser er baseret på anvisningerne i Luftvejledningen (Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2, 2001), hvor emissionsgrænseværdierne dog er de samme som i standardvilkårene. Den indsamlede datamængde fra de enkelte biomasseværker er derfor mere varierende i omfang end fra affaldsforbrændingsanlæggene. Emissioner er generelt for affaldsanlæg angivet ved referencetilstanden 11% O 2, idet grænseværdierne refererer til denne iltprocent. side 7 af 13

8 Biomasseanlæggenes emissioner er angivet ved referencetilstanden 10% O 2, idet grænseværdierne refererer til denne iltprocent. Den anvendte enhed for emissionskoncentrationer er mg/m 3 (n,t), hvor (n,t) angiver tør røggas ved normaltilstanden, dvs. temperaturen 0 o C og trykket 101,3 kpa. For dioxiner/furaner benyttes som enhed for koncentrationen ng I-TEQ/m 3 (n,t), hvor I-TEQ angiver, at koncentrationen af hver af de 17 stoffer der analyseres, er ganget med en toksisk ækvivalensfaktor og summeret til en fælles værdi. PAH opgives i μg BaP-eq/m 3 (n,t), hvor BaP-eq betyder, at koncentrationen af hver af de 15 stoffer der analyseres, er ganget med en toksisk ækvivalensfaktor og summeret til en fælles værdi, som angivet i Luftvejledningen. Undersøgelsen har tilvejebragt oplysninger om type af røggasrensningsudstyr, brændsler anlægsstørrelse på samtlige decentrale kraftvarmeværker. 4. Kilder til oplysninger 4.1. Affaldsforbrændingsanlæg Emissionsdata er hentet fra målerapporter indeholdende resultater fra stikprøvemålinger udført af akkrediterede i perioden 2005 til Stikprøvemålingerne gennemføres mindst to gange om året, da dette er et myndighedskrav for affaldsforbrændingsanlæg. Samtlige affaldsforbrændingsanlæg er udstyret med stationært måleudstyr i varierende omfang til kontinuert bestemmelse af emissioner. Det er valgt ikke at medtage data fra stationært måleudstyr i denne undersøgelse, idet en nærmere analyse og vurdering af måleresultaterne fra de stationære målinger (taget over en længere periode) vil kræve en omfattende arbejdsindsats, der ligger uden for rammerne af denne undersøgelse. Der eksisterer ikke nogen samlet rapportering af disse data. Generelle anlægsdata stammer især fra anlæggenes grønne regnskaber, hjemmesider, målerapporter eller det tidligere gennemførte projekt nr Oplysningerne om røggasrensningsudstyr er suppleret ved telefonisk kontakt med anlæggene Biomasseværker Da myndighedskravene vedrørende emissionsmålinger på biomasseanlæg er betydeligt mindre end kravene til affaldsforbrændingsanlæg, findes der ikke de samme mængder måledata. Nogle af de biomassefyrede kraftvarmeværker er udstyret med stationære målere til O 2, CO, støv og NO x. Som det er tilfældet med affaldsforbrændingsanlæggene ligger en analyse og vurdering af de kontinuerte målinger over længere tid uden for rammerne af denne undersøgelse. I de følgende tre kapitler er FORCE Technology s kommentarer til de indhentede emissionsdata samlet. side 8 af 13

9 5. Værker til affaldsforbrænding 5.1. Generelt om emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg For samtlige affaldsforbrændingsanlæg gælder, at der i miljøgodkendelserne for de enkelte anlæg er fastsat grænseværdier for røggassens indhold af en række stoffer. For at overholde de emissionskrav som er gældende i dag, er anlæggene udstyret med forskellige former for røggasrensning. I de tørre og semitørre røggasrensningsanlæg doseres kalk til røggassen for at reducere de sure gasser HF, HCl og SO 2. Den doserede kalkmængde styres således, at emissionskravene til HCl og/eller SO 2 overholdes. Processen bevirker endvidere, at røgen renses for sure gasser til under de gældende grænseværdier. På anlæg med våd røggasrensning udskilles partiklerne først i et elektrofilter eller et posefilter. Dernæst afkøles røggassen til ca. 60 C hvorefter den vaskes med det stærkt sure kondensat, der dannes ved afkølingen, eller med tilført vand. Ved denne vask fjernes HCl og HF. For at fjerne væsentlige mængder af SO 2 kræves yderligere et vasketrin med alkalisk eller neutralt vaskevand. Før røggassen til slut udledes til atmosfæren opvarmes den til ca. 100 C eller derover. Ved (SNCR) processen fjernes nitrogen oxiderne med reducerende stoffer (typisk ammoniak eller urea), som injiceres direkte ind i efterforbrændingszonen. Reaktionen finder sted ved temperaturer mellem 850 and 1000 C, med zoner med højere og lavere reaktionshastigheder inden for dette område. Reduceres NO x med SNCR omkring 50% skal der tilføres større mængder ammoniak, hvilket kan føre til et højere ammoniakslip. Ved temperaturer over 1000 C vil en del af den tilsatte ammoniak omdannes til NO x, og den samlede NO x -reduktion aftager drastisk. Anvendelse af urea i stedet for ammoniak i SNCR fører til relativt højere N 2 O-koncentration i forhold til NO-koncentrationen. Det skal pointeres, at anlæggene indrettes og/eller reguleres, således at emissionskravene kan overholdes for de stoffer, der er fastsat grænseværdier for i miljøgodkendelserne. Lavere (eller højere) emissionsværdier vil således kunne opnås ved at ændre driften på de tørre og semitørre anlæg (ændring i de tilførte kalkmængder m.v.) eller ved at ændre konfigurationen på de våde anlæg (anlæg udstyres med et andet vasketrin med kalk) Emissioner fra tidligere målinger Emissionerne, der omtales i de nedenstående afsnit er angivet ved referencetilstanden (ref), der angiver tør røggas ved normaltilstanden med et iltindhold på 11% O 2, idet grænseværdierne for affaldsforbrændingsanlæg altid er angivet i miljøgodkendelserne ved dette iltindhold SO 2 Der foreligger emissionsdata for SO 2 fra 7 ud af de 12 affaldsforbrændingsanlæg. De fundne værdier spænder fra < 1 til 140 mg/m 3 (ref). Næsten alle måleresultater ligger mellem 2 og 10 mg/m 3 (ref). Emissionsgrænseværdien for SO 2 er fastsat til 50 mg/m 3 (ref) som døgnmiddelværdi. Én ud af 24 målinger overstiger emissionsgrænseværdien. side 9 af 13

10 5.2.2 HCl Data for HCl emission foreligger fra 7 af affaldsforbrændingsanlæggene. Værdierne spænder generelt fra < 2 til 10 mg/m 3 (ref). Emissionsgrænseværdien for HCl er fastsat til 10 mg/m 3 (ref) som døgnmiddelværdi. Én måling ud af 29 overstiger emissionsgrænseværdien PAH PAH (polyaromatiske hydrocarboner) er kun målt på et enkelt affaldsforbrændingsanlæg, idet der kun er krav om måling i forbindelse med afbrænding af sveller eller andet med creosot-holdigt materiale. Til gengæld er dette anlæg repræsenteret med 9 målingerne i alt. Med undtagelse af én enkelt måling ligger alle værdier under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 5 μg BaP-eq/m 3 (ref) Dioxin Datasættet rummer 49 målinger af dioxin fra 12 affaldsforbrændingsanlæg. Den laveste værdi er 0,00077 ng I-TEQ/m 3 (ref), mens den højeste værdi ligger på 0,159 ng I-TEQ/m 3 (ref). Emissionsgrænseværdien for dioxin er fastsat til 0,1 ng I-TEQ/m 3 (ref). Én måling ud af 49 målinger overstiger emissionsgrænseværdien Støv Der blev fundet data for støvemissionen (partikler) hos 10 affaldsforbrændingsanlæg. De i alt 31 målinger repræsenterer værdier mellem 0,056 4,8 mg/m 3 (ref). Emissionsgrænseværdien for støv er fastsat til 10 mg/m 3 (ref) som døgnmiddelværdi. Ingen målinger overstiger emissionsgrænseværdien CO Der er fundet data for CO-emissionerne på 7 anlæg. Resultaterne er ganske lave værdier, idet samtlige målinger ligger i intervallet fra 2,6 29 mg/m 3 (ref). Emissionsgrænseværdien for CO er fastsat til 50 og 100 mg/m 3 (ref) for henholdsvis døgn- og ½ timesmiddel. Alle målingerne er mindre end den laveste emissionsgrænseværdi TOC Der er målt TOC (Total gasformigt Organisk Carbon) på 9 anlæg. Herfra findes i alt 28 målinger. Hovedparten af resultaterne ligger under 1 mg C/m 3 (ref), mens den højeste værdi er 4,7 mg C/m 3 (ref). Emissionsgrænseværdien for TOC er fastsat til 10 mg C/m 3 (ref) som døgnmiddelværdi. Ingen målinger overstiger emissionsgrænseværdien NOx Der foreligger oplysninger fra måling af NO x -emissioner på 7 affaldsforbrændingsanlæg. side 10 af 13

11 Emissionsgrænseværdien for NO x er fastsat til 200 mg/m 3 (ref) 4 som døgnmiddelværdi. Én ud af 23 målinger ligger over 200 mg/m 3 (ref) Andre stoffer i røggassen Udover de ovennævnte stoffer er der for 11 affaldsværker fundet oplysninger om emissionen af metallerne As, Co, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Ni, Pb, Sb, Sn, TI, V, enten som enkeltværdier eller sumværdier. Emmissionsgrænseværdierne for metallerne er: 0,05 mg/m 3 (ref) for Hg 0,05 mg/m 3 (ref) for summen af Cd og Tl 0,5 mg/m 3 (ref) for summen af As, Co, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb, Sb, Sn og V Ingen målinger overstiger disse emissionsgrænseværdier Målinger fordelt på røggasrensningsteknologi Målingerne fra de 11 affaldsfyrede forbrændingsanlæg er bredt fordelt på de forskellige røggasrøggasrensningsteknologier. I alt er 14 turbineanlæg repræsenteret. Det er kun røggasrensningsteknologien semitør med cyklon og posefilter (SD+CYK+FB), der ikke er repræsenteret ved de foreliggende målinger. Denne røggasrensningsteknologi er dog kun installeret på to anlæg, hvilket svarer til 4 % af den totale installerede el effekt (denne gruppering er slået sammen med semitør med posefilter (SD+FB). Anlæggenes (og de tilhørende emissionsmålingers) fordeling er vist i figuren på omstående side. 4 Dog 400 mg/m 3 (ref) for små anlæg side 11 af 13

12 Røgrens fordelt på el effekt SD+FB 26% DRY+FB 6% 3 4 ESP+WET+FB 24% 3 FB+WET 22% 2 2 ESP+WET 22% Figur 4: Med tal er vist hvorledes emissionsmålingerne fra de 14 turbineanlæg på affaldsanlæggene fordeler sig på røggasrøggasrensningsteknologier. Med procent er angivet den installerede el effekt. Forkortelse Forklaring Adsorbent til Hg og dioxin rensning tilsættes til/før: ESP + WET Elektrofilter + Våd røggasrensning Elektrofilter DRY + FB Tør røggasrensning + Posefilter Tør røggasrensning SD + FB Semitør røggasrensning + Posefilter Semitør røggasrensning SD + CYK + FB Semitør røggasrensning + cyklon + Posefilter Posefilter WET + ESP Elektrofilter + Våd røggasrensning Elektrofilter SD + ESP Semitør røggasrensning + Elektrofilter Semitør røggasrensning FB + WET Posefilter + Våd røggasrensning Posefilter ESP + WET + FB Elektrofilter + Våd røggasrensning Elektrofilter Alle anlæg anvender en adsorbent, aktiveret kul eller koks, til at fjerne kviksølv og dioxin. På anlæg med tør og semitør rensning indblæses kul sammen med kalk, men det på anlæg med våd røggasrensning typisk tilsættes før det afsluttende posefilter. Nogle anlæg med våd røggasrensning har ikke et afsluttende posefilter, og her tilsættes adsorbenten efter kedlen og udskilles sammen med flyveasken i elektrofilter eller posefilter. side 12 af 13

13 6. Halm- og flisfyrede værker 6.1. Generelt om emissioner fra halm/flisfyrede anlæg Emissioner fra biomassefyrede anlæg er angivet ved referencetilstanden (ref), der angiver normal tør røggas ved et iltindhold på 10% O 2, idet grænseværdierne i Luftvejledningen og i standardvilkårene for fyringsanlæg på mellem 1 og 50 MW 5 er angivet ved dette iltindhold SO2 Det skal pointeres, at der forekommer meget kraftige fluktuationer i SO 2 -emissionerne fra halmfyrede anlæg, og de medtagne stikprøver vil derfor med stor sandsynlighed ikke give et korrekt billede af de gennemsnitlige SO 2 -emissioner. Der foreligger målinger af SO 2 fra i alt 3 biomasseværker, heraf et enkelt rent træfyret anlæg. De målte stikprøveværdier ligger i intervallet mg/m 3 (ref). På det rent træfyrede værk blev koncentrationerne målt til 4-10 mg/m 3 (ref). Ved målinger igennem længere perioder (ca. 2 år) på et anlæg er det tidligere konstateret, at der forekommer væsentlige sæsonvariationer på SO 2 -emissionerne HCl Der findes ingen emissionsdata for HCl på de 3 biomassefyrede værker PAH Der findes ingen emissionsdata for PAH på de 3 biomassefyrede værker Dioxin Der findes ingen emissionsdata for Dioxin på de 3 biomassefyrede værker Støv Alle 3 biomasseværker er repræsenteret med i alt 10 målinger. Der er tale om stærkt varierende emissioner, idet måleværdierne ligger mellem <0,1 90 mg/m 3 (ref). Støvemissionerne afhænger af filtertypen. Anlæg forsynet med el-filter vil typisk have emissioner af støv på mg/m 3 (ref), mens anlæg med posefilter vil give emissioner på < 10 mg/m 3 (ref) CO CO-emissionerne afhænger primært af fyringsteknikken og den anvendte brændselskvalitet. Der er fundet data for CO-emissionerne på alle 3 værker. Resultaterne ligger i intervallet mg/m 3 (ref) TOC Der findes ingen emissionsdata for TOC på de 3 biomassefyrede værker NOx Der foreligger oplysninger fra måling af NO x -emissioner på alle 3 biomasseværker. De målte værdier ligger i intervallet mg/m 3 (ref). 5 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Bek. nr af 13/ Bilag 3, afsnit G Delrapport 1: PSO F&U kontrakt nr. 3141, 2003 side 13 af 13