BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding"

Transkript

1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Resumé 2 2 Anlæg, der forbrænder affald 3 3 Økonomi 7 4 Rammevilkår 11 5 Energi og klima 14 6 Emissioner 16 7 Om BEATE 20 1 / 20

2 1 Resumé Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt affald i perioden Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene , men fra 2010 er benchmarking blevet obligatorisk for alle landets 29 anlæg. Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald: 1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings- og erhvervsaffald (24 anlæg). 2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg). 3. Øvrige specielle anlæg, der medforbrænder affald, eller brænder farligt affald (2 anlæg). Til forskel fra tidligere deltager SWS ikke i benchmarking for 2012, da de brænder under ton affald/år. Det er typisk data for dedikerede forbrændingsanlæg, der indgår I tabeller og figurer i enkelte tilfælde også multifyrede anlæg, mens data for de 2 specialanlæg alene er medtaget i forhold til kapacitet og affaldsmængder. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet i Danmark. På de 29 anlæg blev der forbrændt i alt 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv svarende til ca. 633 kg affald pr. dansker. Mængden er samlet faldet over årene senest knap 2% fra 2011 til For de 24 dedikerede anlæg var den samlede betaling for affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på ca. 1,36 mia. kr. Heraf udgjorde tillægsafgift og CO 2 -afgift 48%, svarende til samlet 612 mio. kr. Derudover har anlæggene betalt affaldsvarmeafgift og NO X -afgift svarende til 529 mio. kr. Siden 2007 har takster og omkostninger varieret med både stigninger og fald, hvilket bl.a. skyldes varierende affaldsmængder. Fra 2011 til 2012 er den gennemsnitlige takst for dedikerede anlæg faldet fra 473 kr. pr. ton til 455 kr. pr. ton, og tilsvarende faldt den gennemsnitlige omkostning for disse anlæg fra 830 kr. pr. ton til 788 kr. pr. ton. Generelt er der registreret en øget energieffektivitet på de dedikerede og multifyrede anlæg. Ligeledes er der miljømæssigt registreret forbedringer med fald i både de samlede emissioner og i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdierne. 2 / 20

3 2 Anlæg, der forbrænder affald I 2012 var der 29 anlæg i Danmark, der forbrændte affald 1. Anlæggene er lokaliseret i de fleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedikerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå, og øvrige specialanlæg sorte. Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark Dedikerede Multifyrede Øvrige 1 Anlægget i Haderslev blev nedlagt i / 20

4 Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald. Figur 2: Forbrændingskapacitet (alle anlæg) Vestforbrænding ARC Odense Kraftvarmeværk A/S Aalborg Portland KARA/NOVEREN Århus Nord Måbjerg Værket L90 (Esbjerg) Reno-Nord Nordgroup a/s Trekantområdets affaldsselskab Nordforbrænding REFA AffaldPlus (Næstved) AffaldPlus (Slagelse) AVV Horsens Kraftvarmeværk Reno-Syd Sønderborg Kraftvarme Haderslev Kraftvarmeværk I/S Aars Varmeværk I/S Kraftvarmeværk Thisted Svendborg Kraftvarme A/S Frederikshavn Affaldskraftvarmev. Hammel Fjernvarme Amba Fælles Forbrænding Grenaa Forbrænding a/s Bofa Skagen Forbrænding Årlig kapacitet i tons Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Nordgroup a/s (tidligere Kommunekemi) og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder. Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2012 (alle forbrændingsanlæg) Andet Elværksejet (A/S) Fælles kommunalt ejet (I/S) Kommunalt ejet Note: Kategorien Andet dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier. De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for år siden, 4 / 20

5 Mio. tons Mio. tons men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer. Sammenlagt er kapaciteten på alle 29 anlæg på 4,2 mio. ton/år. De 27 dedikerede og multifyrede har en samlet miljøgodkendt kapacitet på 3,8 mio. ton og forbrændte i 2012 i alt 3,3 mio. ton affald og ca. 0,1 mio. ton biomasse. Figur 4 viser kapacitet og udvikling af affaldsmængder fra øverst for alle anlæg og nederst for dedikerede og multifyrede anlæg. Figur 4: Affaldsmængder og kapacitet Øverste figur gælder alle anlæg, der forbrænder affald. Nederste figur viser kun de dedikerede og multifyrede anlæg, der forbrænder affald. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Brændt affald Kapacitet Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Anlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er derfor angivet som en fed streg i figuren. For anlæg, der ikke var med i , er værdierne for 2010 indsat for disse år. Den tekniske kapacitet kan være højere eller lavere end den miljøgodkendte kapacitet. Fx kan der være tilfælde, hvor miljøgodkendte reserveovne er taget ud af brug. Desuden kan den miljøgodkendte kapacitet på medforbrændingsanlæg være sat højere end den praktiske, da affald kun er en del af de brændsler, sådanne anlæg anvender. Tabel 1 viser udviklingen i brændselsmængder fordelt på direkte tilført affald, affald fra mellemdeponering og biomasse. Affald mellemdeponeres, når der ikke er kapacitet til forbrænding f.eks. pga. nedbrud eller renoveringer. Mængden af biomasse til for- 5 / 20

6 brænding er p.t. stigende pga. faldende affaldsmængder. Tabel 1: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, Affaldsmængder total (ton) Fra mellemdeponering (ton) Biomasse mængde (ton) Anlæggene importerede i alt tons affald i / 20

7 Mio. kr. i alt og kr. pr. ton 3 Økonomi Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af forbrændingsegnet affald på de dedikerede anlæg. Figur 5: Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser) Takster ekskl. afgifter i alt, mio. kr. Afgifter i mio. kr. Takst per ton Note: Afgiftsdelen af taksten er markeret med lysegråt. Tabel 2 nedenfor viser de konkrete takster for årene og for typer af forbrændingsanlæg. Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige takster for dedikerede og dedikerede + multifyrede anlæg, Gnm. takst for dedikerede kr. pr. ton Gnm. takst for dedi+multi kr. pr. ton Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg. Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg fra 72 kr. pr. ton til 800 kr. pr. ton. For de dedikerede anlæg alene ligger taksterne mellem 294 kr. pr. ton og 800 kr. pr. ton. 7 / 20

8 Kr. pr. ton inkl. afgifter Figur 6: Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2012 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Både varme- og elproducerende Kun varmeproducerende Anlæg De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer fra område til område (jf. figur 10). Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger, samt i nogle tilfælde i forhold til betaling af energi- og miljøafgifter. Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af affaldstaksterne, der påvirkes af de varierende varmepriser og i mindre grad af varierende indtægter ved salg af elektricitet. Desuden er omkostninger kun relateret til regnskabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til at dække omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg var på 788 kr. pr. ton i / 20

9 Mio. kr. i alt og kr. pr. ton Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser), Omkostninger i alt, mio. kr. Omkostninger, kr. per ton Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter ekstraordinære omkostninger. I totale omkostninger indgår også udgifter til at forbrænde en andel biomasse, mens biomassen ikke er medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra justeret for at være sammenlignelige med tallene i perioden De samlede omkostninger for dedikerede anlæg faldt med 7,6% fra 2011 til 2012, mens deres omkostninger pr. ton affald faldt med 5,1%, og mængden af affald faldt 1,8%. En stor del af omkostningerne på forbrændingsanlæg er uafhængig af mængderne. Det gælder ikke blot renter og afskrivning, der i gennemsnit udgjorde 35% af et forbrændingsanlægs samlede omkostninger i 2012, men også en stor del af de samlede driftsomkostninger. Man ville derfor normalt forvente en stigning i omkostninger pr. ton, når affaldsmængderne falder. I hele perioden 2007 til 2012 er affaldsmængden faldet med 8,1%. I samme periode er de samlede omkostninger faldet med 7,4 %, og omkostningerne pr. ton er derved steget 0,7 %. Dette er vel at mærke i løbende priser. Tabel 3: Omkostningsændringer for dedikerede anlæg, Absolut ændring Ændring i % Omkostninger i alt, mio. kr ,4% Omkostninger pr. ton ,7% Affaldsmængde mio. ton 3,2 3,0-0,3-8,1% Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. 9 / 20

10 Kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkostningerne fra 479 kr. pr. ton til kr. pr. ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a. forskellige driftsstrategier, samt at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a. forbrænding af biomasse, neddeling, mellemdeponering, omlastning og i nogle tilfælde fjernvarmedistribution. Figur 8: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Både varme- og elproducerende Kun varmeproducerende Anlæg Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. 10 / 20

11 Indtægtsandel (%) 4 Rammevilkår Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og el. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 37% af anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 50%. De resterende 13% er indtægter fra el. 48% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO 2 - afgiften). Tilsvarende udgøres 27% af varmeindtægten af afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). 2 Figur 9: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg), % El, 15% El, 15% El, 13% 80% 60% Affald, 40% Affald, 40% Affald, 37% 40% Varme, 46% Varme, 45% Varme, 50% 20% 0% Varme Affald El Note: 1) Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). 2) Det prikkede areal udgøres af afgifterne fra staten. Tabel 4: Afgifter i alt 2012, mio. kr., kun dedikerede anlæg Tillægsafgift CO2 Nox Affaldsvarme Mio. kr Andelen af indtægter fra affald og el er faldet fra 2011 til 2012, hvilket kan skyldes de faldende affaldstakster og generelt faldende elpriser. Det kan også skyldes, at ekstraom- 2 Tillægsafgiften udgjorde i ,5 kr. pr. produceret GJ varme, og CO 2 afgiften udgjorde ca. 161,1 kr. pr. udledt ton CO 2 af den samlede energiproduktion. Begge afgifter skal som udgangspunkt pålignes affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgjorde pr kr. pr. solgt GJ varme. 11 / 20

12 Kr. pr. GJ kostninger til indkøb af biomasse for at sikre varmeproduktionen ved mangel på affald i nogle tilfælde pålignes varmeprisen. Der er store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger således fra 27% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter. Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige elindtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion udgør ca. 161 kr. pr. ton affald. Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 36 og 106 kr. pr. GJ med et vægtet gennemsnit på 78 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 608 kr. pr. ton affald. Variationerne mellem anlæggene ses i figur 10. Figur 10: Variation i varmepris inkl. afgifter i 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Anlæg Figur 10 viser, at der er stor variation i den faktiske afregningspris for varmen inkl. afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, at prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger 3, dog sådan at prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som Energitilsynet har udmeldt. 3 Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme 12 / 20

13 Kr. pr. MWh Figur 11: Variation i elafregningspris i 2012 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit Anlæg Vest Anlæg Øst Den gennemsnitlige indtægt fra elsalg udgør 381 kr. pr. MWh. Indtægter fra elsalg varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. kan skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark, samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. 13 / 20

14 MWh el pr. ton affald og biomasse 5 Energi og klima Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre forbrændingsanlæg producerer kun varme. Figur 12 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producerer både el og varme. Nogle anlæg har en relativt lav samlet elproduktion, fordi anlægget har både kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer typisk de ældste. Forskellen på energieffektiviteten kan desuden findes i konstruktionen af anlægget samt i brændværdien i det tilførte brændbare affald. Figur 12: El- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde firkant angiver gennemsnittet. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, GJ varme pr. ton affald og biomasse Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Generelt producerer de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg 20% af fjernvarmen i Danmark og leverer 5% af den danskproducerede elektricitet. Mængden af produceret energi pr ton affald i 2011 og 2012 er vist i tabel 5. Der er produceret mere varme, hvilket delvist skyldes, at mindre varme bortkøles jf. figur 14. En årsag kan også være, at der er brændt mere biomasse, der typisk har en højere brændværdi, samt at flere anlæg har øget varmeproduktionen ved at installere røggaskondensering. 14 / 20

15 GJ pr. ton affald og biomasse Tabel 5: Produceret energi pr. ton affald, GJ varme pr. ton affald og biomasse 7,12 7,56 MWh el pr. ton affald 0,43 0,41 Figur 13: El- og varmeproduktion (GJ) pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit for Anlæg Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i fjernvarmesystemet. Siden 2007 er andelen af bortkølet varme reduceret fra 5,5% til 1,9%. Reduktionen skyldes blandt andet, at tillægsafgiften nu pålignes al produceret varme også bortkølet varme. Det har medført et større fokus hos anlæggene på at udnytte varmen. Enten ved at sæsonlagre affald eller tilføre affald til anlæg, der har et bedre grundlag for afsætning af al affaldsvarmen. 15 / 20

16 Figur 14: Andel af den producerede varme, der bortkøles. 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Note: Kun dedikerede og multifyrede anlæg er medtaget. 6 Emissioner Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske- og slaggedel, som er de dele, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 19% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller. En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3% af affaldet og sendes i dag til Norge og Tyskland. Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, der typisk måles kontinuerligt. Således måles SO2, HCl, TOC, CO, SO2, NO X og totalstøv (partikler) kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver. 16 / 20

17 g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) Figur 15 viser de samlede emissioner pr. ton affald for nogle af de parametre, der skal måles kontinuerligt for ved forbrænding vist fra mindste til største emission for hvert stof. De stiplede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af stoffet i røggassen var lig EU-grænseværdien (mg/nm 3 ) 4. De fuldt optrukne linjer viser den faktiske udledning (g pr. ton affald) stof. Figur 15: Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede forbrændingsanlæg) ,1 0,01 0,001 Partikler CO SO2 NOx (lav grænse) NOx (høj grænse) Anlæg Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. 4 Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/nm 3 ). Da røggasmængden pr. ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. For NO X er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi. 17 / 20

18 g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er beregnet til at overholde disse grænseværdier. Der ses dog variationer anlæggene imellem. Figur 16 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler; rækkefølgen for anlæggene fra venstre mod højre er her bestemt af anlæggenes emission af NO X ). Hvis emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt. Figur 16: Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton affald) en søjle pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg) ,1 0,01 0,001 0,0001 0, , , E-08 1E-09 1E-10 Dioxin Partikler CO SO2 NOx Tungmetaller Anlæg Tabel 6: Gennemsnitlige udledninger (g pr. ton affald). Partikler CO SO2 Nox 2010, gnm. dedikerede anlæg 4, , gnm. dedikerede anlæg 3, Absolut forskel i gnm. -0, Forskel i % -15% -39% -12% -10% Note: Èt anlæg indgår ikke i beregningen af partikler. 18 / 20

19 Antal overskridelser Figur 17 viser antal overskridelser af døgnmiddelværdier af luftemissionerne. De grå søjler markerer antallet af overskridelser opdelt på overskridelser af CO og overskridelser af øvrige luftemissioner. Den røde linje viser gennemsnittet i 2012, den sorte linje viser gennemsnittet i 2011, og den blå linje gennemsnittet i Figur 17: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg) CO-overskridelser Andre overskridelser 2012 gennemsnit 2011 gennemsnit 2010 gennemsnit Anlæg Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier i miljøgodkendelsen varierende fra 0 til 29 overskridelser i løbet af Det er en forbedring ift og 2011, hvilket også ses på forskellen i gennemsnitlig antal vilkårsoverskridelser for 2010 og 2011 i figur 17. Typisk er der særlige driftsmæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samarbejde med myndigheder. Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige brændsler. Endvidere er ombygninger en væsentlig årsag til reduktionen. De kortvarige overskridelser udgør ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. CO er en driftsparameter, og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra udledning af CO er marginale sammenlignet med de øvrige luftemissioner. 19 / 20

20 Figur 18 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i øvrigt har haft i Figur 18: Vilkårsoverskridelser, 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg) Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til Ja Nej Ikke relevant Emissioner? Uheld ydre miljø? QA af målende systemer? Indhold af TOC/glødetab i slagge? Støj? Støv? Spildevandsudledninger til recipient? Spildevandsudledninger til kloak? Antal anlæg Generelt er vilkårsoverskridelserne især konstateret omkring luftemissioner. 7 Om BEATE Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at indrapportere: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi stammer fra affald. Øvrige anlæg, der forbrænder mere end tons affald om året. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er tredje gang, anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opdages, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking. 20 / 20

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 16. januar 2014 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Indikation på værdier af de danske affaldsforbrændingsanlæg 1. Indledning I december 2010 fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe rapporten

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. april 2015 Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet 1. Formål og indhold i Formålet med notatet er at belyse en række aspekter i forholdet mellem

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af

Læs mere

Affaldsforbrænding i Danmark. Europas mest effektive affaldsbehandling

Affaldsforbrænding i Danmark. Europas mest effektive affaldsbehandling Affaldsforbrænding i Danmark Europas mest effektive affaldsbehandling Europas mest effektive affaldsbehandling Indhold Organisering...4 Rammebetingelser Kommunal anvisning Affaldsmængder Organisering af

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Budget. med. overslagsårene. Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen 28.05.2014

Budget. med. overslagsårene. Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen 28.05.2014 Budget 2015 med overslagsårene 2016 og 2017 Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen 28.05.2014 1 2 / INDHOLDSFORTEGNELSE / INDLEDNING... 5 / OPBYGNING... 5 / BUDGET 2015-2017 FOR KONCERNEN KARA/NOVEREN...

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 9 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE Maj 2011 Revision Version 03b Dato 2011-05-24 Ref. 1057603 / NFL5-322-002-3 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

forbrænding af affald

forbrænding af affald Kommunernes fremtidige rolle vedrørende forbrænding af affald Analyse af konsekvenser for kommuner og kommunale anlæg ved konkurrenceudsættelse, herunder pligt til udbud af husholdningsaffald Kommunernes

Læs mere

Bilagsrapport Udnyttelse af overskudsvarme

Bilagsrapport Udnyttelse af overskudsvarme RENOSYD I/S Bilagsrapport Udnyttelse af overskudsvarme Fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg 16-12-2013 1 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Projektplanen... 4 Bilag 2: Projektstyring af projekt... 7 1.1 Projektets

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 16. december 2014, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 16. december 2014, kl. 10. 16. december 2014 1859 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 16. december 2014, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 11. oktober 2007 til en advokat: Vedr. Deres jnr. 110012 hls/am/hls: Svendborg Kraftvarmeværks

Statsforvaltningens skrivelse af 11. oktober 2007 til en advokat: Vedr. Deres jnr. 110012 hls/am/hls: Svendborg Kraftvarmeværks Statsforvaltningens skrivelse af 11. oktober 2007 til en advokat: 11-10- 2007 Vedr. Deres jnr. 110012 hls/am/hls: Svendborg Kraftvarmeværks salg af gasmotorer til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.:

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING. DONG Energy Power A/S, Horsens Kraftvarmeværk

MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING. DONG Energy Power A/S, Horsens Kraftvarmeværk MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING DONG Energy Power A/S, Horsens Kraftvarmeværk Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 54 05 00 Fax 33 32 22 01 CVR 30811054 EAN 5798000872530 post@aar.mim.dk

Læs mere

FUSION ANLÆG OG VÆRDIANSÆTTELSE RENO-NORDS FORBRÆNDINGSANLÆG. Opdateret August 2012. Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding

FUSION ANLÆG OG VÆRDIANSÆTTELSE RENO-NORDS FORBRÆNDINGSANLÆG. Opdateret August 2012. Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 3B Date Oktober 2008 Opdateret August 2012 FUSION ANLÆG OG VÆRDIANSÆTTELSE RENO-NORDS FORBRÆNDINGSANLÆG FUSION

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2012/13 52. regnskabsår

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2012/13 52. regnskabsår Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2012/13 52. regnskabsår Nærværende regnskab er et sammendrag af Varmeværkets årsrapport for 2012/13. Årsrapporten er afgivet med følgende konklusion: Revisionen har

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1553 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/01189

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding

Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding i Hjørring 23-05-2011 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web:

Læs mere

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013/14 53. regnskabsår

Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013/14 53. regnskabsår Jelling Varmeværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013/14 53. regnskabsår Nærværende regnskab er et sammendrag af Varmeværkets årsrapport for 2013/14. Årsrapporten er afgivet med følgende konklusion: Revisionen har

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Frederikshavn Forsyning. Orientering fra direktionen 28. februar 2012

Frederikshavn Forsyning. Orientering fra direktionen 28. februar 2012 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Afskrivninger i 2011 i FAS Efter gældende retningslinjer for restanceinddrivelse, afskrivninger mv. vil Betalingskontoret, når det skønnes, at et krav er uerholdeligt, afskrive

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om:

VarmeNyheder. VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: VarmeNyheder Holte Fjernvarme a.m.b.a. VarmeNyheder 10 Marts 2014 VarmeNyheder er Holte Fjernvarmes nyhedsbrev til fjernvarmekunderne. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse om: Formandens klumme side

Læs mere