KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 FOR ET OMRÅDE TIL SOLVARME NORD FOR TOMMERUP

Transkript

1 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 for et område til solvarme nord for Tommerup

2 Forslag til kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 er fremlagt fra den xx. xxxxx 2014 til den xx. xxxxxx De er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslaget i offentlighedsperioden. Disse skal senest den xx. xxx 2014 være fremsendt til: eller Assens Kommune Rådhus Allé Assens assens@assens.dk Har De spørgsmål til lokalplanforslaget eller til forslag til kommuneplantillægget, er De velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen, Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter Lov om planlægning har byrådet ret/pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Kommuneplanen indeholder en hovedstruktrur for den fysiske udvikling i kommunen og fastsætter rammer for hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelsen, bebyggelsens art og tæthed m.v. Mindre væsentlige ændringer af fx kommuneplanens rammebestemmelser kan foretages i forbindelse med en lokalplanlægning som ikke er i fuld overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Dette kan ske gennem vedtagelse af et kommuneplantillæg.

3 Indholdsfortegnelse REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 Baggrund og formål... 4 Grundvandsbeskyttelse/OSD-redegørelse Miljøvurdering...12 BESTEMMELSER Kommuneplan Hovedstruktur og retningslinjer Rammer...15 Vedtagelsespåtegning...15 Retsvirkninger

4 REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 BAGGRUND OG FORMÅL Tommerup Fjernvarme I/S oplever en stigende efterspørgsel på fjernvarme i lokalområdet, og ønsker derfor at supplere og fremtidssikre forsyningen vha. solvarme. Solvarmeanlægget ønskes opstillet umiddelbart nord for Tommerup by, jf. oversigtskortet på figur 1. Som første led i planprocessen er der gennemført en for-offentlighedsfase, hvor byens borgere og andre interesserede har haft mulighed for at komme med forslag og idéer til planlægningen. Der er dog ikke indkommet forslag i for-offentlighedsfasen. Planområdet ligger i landzone i det åbne land, og Kommuneplan indeholder ikke rammebestemmelser for området. Der er derfor udarbejdet nærværende kommuneplantillæg nr. 9, som udlægger en ny kommuneplanramme 3.1.T.21 for et område til tekniske anlæg i form af solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygninger o.l.. Planlægningen i god tråd med Assens Kommunes initiativer på klimaområdet, herunder er omstillingen til vedvarende energi. Kommuneplantillæg nr. 9 er udarbejdet sideløbende med lokalplan nr og skal sikre, at der er overensstemmelse mellem Kommuneplan og lokalplanens bestemmelser. Kommuneplantillæg nr. 9 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Skovrejsning Den nordvestlige del af planområdet er udpeget som skovrejsningområde, jf. figur 2. Udpegningen strider mod anvendelsen til solvarmeanlæg, hvorfor et formål med kommuneplantillæg nr. 9 er at udtage det aktuelle område af kommuneplanen. Skovrejsningsområdet kan ses som en udvidelse af Høgsholt Skov, der ligger bynært mellem Tommerup og Tommerup Stationsby. Skovrejsningsområderne skal generelt medvirke til at beskytte grundvandet, understøtte naturen og forbedre de rekreative muligheder omkring byerne. Reduktionen i skovrejsningsarealet på matr. nr. 19bi, Tommerup By, Tommerup vurderes i forhold til naturinteresser, at være af mindre væsentlig betydning, idet en potentiel skov på dette areal ikke i sig selv vil bidrage til at sikre mere sammenhængende natur eller umiddelbart vil kunne fungere som funktionel spredningskorridor for arter mellem de nærliggende naturområder/skove. Arealet, der udtages, ligger i kanten af skovrejsningsområdet og der stilles krav om afskærmende beplantning langs med områdegrænsen, så der skabes en naturlig overgang til det kommende skovområde. Derfor vurderes ændringen ikke at have væsentlig betydning for landskabskvaliteten og den samlede landskabsoplevelse Endelig gælder der for anlægget, at dette efter forventet levetid (ca. 25 år) nedtages dette og området genetableres. Figur 1: Oversigtskort - områdeafgrænsning for lokalplan og kommuneplantillæg nr. 9. Planområde Geodatastyrelsen og Grundkort Fyn 100m Figur 2: Skovrejsningsområder (grøn skravering), Kommuneplan I stedet for området, som udtages, udpeges et erstatningsareal på matr. nr. 16h, Tommerup By, Tommerup længere mod nord, jf. Figur 4

5 12 på side 15. Erstatningarealet, der er lidt større end arealet der udtages, ligger også både bynært samt i et område med særlige drikkevandsinteresser. Ændringen vurderes derfor ikke at få betydning ift. lokale drikkevandsinteresser og rekreative interesser. Erstatningsarealet vil derimod kunne bidrage til sikring af et større sammenhængende skovområde umiddelbart syd for Tommerup Stationsby, idet der i dag er eksisterende skov beliggende både øst og vest for den nye udpegning. En potentiel skov det pågældende sted forventes at kunne få en positiv betydning for spredningen af arter tilknyttet skove mellem de tilstødende eksisterende skove. GRUNDVANDSBESKYTTELSE/OSD-REDEGØRELSE Planområdet er omfattet af forslag til Vandplan for hovedopland 1.13 Odense Fjord. Der er særlige drikkevandsinteresser i området (OSD), ligesom det ligger i indvindingsoplandet til Tommerup By s Vandværk, dog uden for den boringsnære beskyttelseszone. Naturstyrelsen har i et vejledende notat om opstilling af solenergianlæg fra juni 2013 beskrevet, at placering af solvarmeanlæg skal vurderes i forhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 for byudvikling og ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Solvarmeanlægget er omfattet af Tilladelseslisten, der omfatter boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, jf. notatet Naturstyrelsen vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Figur 3: Planområdets placering nord for Tommerup. Geo Fyn A/S Et solvarmeanlæg indeholder frostsikker væske (Propylenglycol) i et lukket rørsystem. Den frostsikre væske er desuden tilsat små mængder additiver (tilsætningsstoffer) for at begrænse organisk belægning og korrosion i rørene. I den forbindelse skal vurderingen især forholde sig til følgende tre punkter: 1) Giftigheden af additiver. 2) De tekniske tiltag som skal mindske risiko for spild. 3) Afstandskrav til vandindvindingsboringer. Der er i det efterfølgende redegjort for mængden og karakteren af de kemiske stoffer, der forventes at indgå i frostsikringsvæsken. Endvidere udformes anlægget med bl.a. sektionering og alarmsystem, så eventuel lækage hurtigt opdages og kan begrænses mest muligt. Redegørelsen omfatter endvidere en vurdering af en alternativ placering af anlægget uden for OSD-områder, idet der skal være vigtige planlægningsmæssige hensyn - eksempelvis nærhed til forbrugerne og forsyningsnettet samt opfyldelse af CO 2 -reduktionsmål mv. - for den valgte placering i OSD. Figur 4: Projektområdets placering i OSD-område. Geo Fyn A/S På baggrund af redegørelsen er den samlede vurdering, at risikoen er begrænset for forurening af jord og grundvand. Placering i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Anlægget placeres på matrikel 19bi, Tommerup by, Tommerup, som er den røde polygon på Figur 3. Området benyttes i dag til landbrugsdrift. 5

6 Matriklen (orange markering) ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, se Figur 4. En stor del af Assens Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Resten af kommunen er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD-område), og kun et mindre område langs kysten umiddelbart sydvest for Assens by og den vestligste del af Assens by er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD-område). Der er ikke udpeget nitratfølsomme indsatsområder (NFI-områder) i nærheden af det markerede planområde. Det ses af Figur 4, at det ikke er muligt inden for en overskuelig afstand af Tommerup By, at placere anlægget uden for OSD-område. Vandindvinding i Assens Kommune I Assens Kommune er der 37 almene vandværker, som indvinder vand fra ca. 125 boringer spredt rundt i kommunen. Udover vandværkerne er der registreret ca. 200 enkeltindvindingsanlæg, som indvinder drikkevand fra egne boringer eller brønde, og forsyner 1-2 husstande. Beliggenheden af vandværkerne, ifølge Assens Kommunes Vandforsyningsplan, fremgår af Figur 5. Figur 5: Beliggenhed af vandværker i Assens Kommune. Ref. Assens Kommunes Vandforsyningsplan I Assens Kommune var der i 2013 en samlet vandindvinding på ca. 6,3 mio. m³. Heraf blev 2,9 mio. m3 (fra Holmehaveværket VandCenter Figur 6: Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omkring Tommerup Vandværks boringer (blå streg). Figur 7: Indvindingsopland for Tommerup Bys Vandværk. 6

7 Syd) eksporteret til Odense Kommune. Cirka. 90 % af vandet blev indvundet af de almene vandforsyninger, mens de resterende ca. 10 % var fordelt på mindre og større enkeltindvindere. Det totale vandforbrug for kommunen forventes at stige med 8-14 % frem til Grundvandet i kommunen er af en varierende kvalitet. Der er fundet spor af miljøfremmede stoffer og pesticider (primært BAM) i adskillige boringer. Råvandet har desuden et behandlingskrævende, men naturligt forekommende, indhold af jern, mangan og ammonium samt i enkelte tilfælde også metan og svovlbrinte. Dertil har nogle vandværker et behandlingskrævende indhold af arsen. I store dele af den centrale del af Assens Kommune må indvindingerne generelt betegnes som velbeskyttede eller særdeles velbeskyttede overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. I den vestlige del af Assens Kommune er ressourcen dog generelt sårbar eller meget sårbar overfor forureningspåvirkning fra overfladen. At en grundvandsressource er sårbar kan bl.a. skyldes, at der kun er et meget lille eller intet beskyttende lerdække over grundvandsmagasinet eller f.eks., at magasinet er terrænnært. Figur 8: Potentialekort for det primære magasin. Figur 9: Forslag til princip for opstilling og disponering af solvarmeanlægget. 7

8 Vandindvinding i lokalområdet Syd for matrikel 19bi, Tommerup by, Tommerup har Tommerup bys Vandværk en kildeplads med 5 indvindingsboringer i en afstand af m fra matrikelskel, se beliggenhed af boringer og indvindingsopland af Figur 7. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2012 indvandt vandværket m 3, og over en 3-årig periode har vandværket i gennemsnit indvundet m 3. Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ses på Figur 6. Solvarmeanlægget, hvis udformning er vist i princippet på Figur 9, forventes opstillet ca. 50 m uden for BNBO-området. Indvindingsboringerne indvinder fra det primære grundvandsmagasin (smeltevandssand) i en dybde af ca. 42 m under terræn. Grundvandsmagasinet har lokalt et lerdække på ca. 35 meter i området omkring boringerne. Der vurderes at være tale om et spændt grundvandsmagasin ud fra tilgængelige boringsdata. I henhold til forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest fra 2014, betegnes kildefeltet som begrænset sårbart. Der er fund af BAM i en boring. Endvidere ligger kildefeltet i byen og der er dermed øget risiko for nedsivning af forurenet vand fra virksomheder. Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse foreslår at det kan undersøges, om der kan etableres et nyt kildefelt udenfor byzonen. Ud fra potentialekortet (Figur 8) udarbejdet i forbindelse med kortlægningen af Odense Vest, er grundvandsstrømningen i området sydvestlig i det primære magasin (mellem sand). Indvindingsboringerne ved Tommerup by, vurderes således at ligge nedstrøms planområdet for solvarmeanlægget. Afvejning af planmæssige interesser ift. ændret arealanvendelse i OSD-område Planområdet matr. nr. 19bi ligger i landzone og er ikke omfattet af Kommuneplan s rammebestemmelser. Etablering af solvarmeanlægget forudsætter således, at der udarbejdes lokalplan (nr ) og kommuneplantillæg (nr. 9) for projektområdet. Området er udpeget som perspektivområde for byudvikling i kommuneplanens hovedstruktur. Etableringen af anlægget er i god tråd med Assens Kommunes initiativer på klimaområdet, herunder omstillingen til vedvarende energi. Perspektivområdet for byudvikling strækker sig mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, der begge har status som centerbyer. Begge byer ligger i det samme forsyningsområde ift. fjernvarmeforsyningen. Den aktuelle lokalitet er bl.a. valgt ud fra planlægningsmæssige betragtninger, herunder en naturlig og hensigtsmæssig placering i direkte tilknytning til bygrænsen samt i den allerede planlagte udviklingsretning for Tommerup. Endvidere ligger området i tilknytning til eksisterende erhvervsområder og ikke med direkte grænse til boligbebyggelse. Området er ikke omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, herunder naturbeskyttelsesinteresser. 8

9 Herudover er der infrastrukturelle forhold omkring vejtilslutning og let tilkobling til det eksisterende ledningsnet der taler for den valgte lokalitet. Området kan vejbetjenes fra det eksisterende vejnet (Tværvej) via matr. nr. 20by. Endelig er der tale om et teknisk anlæg med en begrænset levetid (25 år). I planlægningen for området stilles der således krav om, at området efter endt energiproduktion skal rømmes og tilbageføres til landbrugsformål. Områdets status ændres dermed ikke til byzone. Grundvandsressourcen sårbarhed og størrelse Det primære grundvandsmagasin i lokalområdet er en del af den større regionale grundvandsforekomst ( ), som strækker sig over dele af Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner, jf. vandplan 1.13 Odense Fjord. Den udnyttelige grundvandsressource for denne grundvandsforekomst udgør 24 % af den årlige grundvandsdannelse. Den kvantitative tilstand vurderes således som god, men den kvalitative tilstand ringe. Yderligere optræder grundvandsforekomst ( ) samt en terrænnær grundvandsforekomst i området med hhv. god og ringe kvantitativ tilstand og begge med ringe kvalitativ tilstand. Der er ikke registreret dybe grundvandsforekomster i området. Solvarmeanlægget vil ikke øge befæstelsesgraden af arealet mærkbart. Der er således ikke behov for særskilt afledning af overfladevand til kloak, hvorfor grundvandsdannelsen i området ikke vil blive påvirket væsentligt. Det primære magasin i området ved solvarmeanlægget er generelt godt beskyttet med et lerdække på ca. 35 m, som kan medvirke til at tilbageholde og/eller omdanne mange af uønskede stoffer, der nedsiver fra overfladen. Da der endvidere er tale om et spændt magasin, er dette medvirkende til at øge beskyttelsen af drikkevandsressourcen. Indsatsplan for grundvand og vandplan Området er omfattet af Redegørelse for Odense Vest afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 samt forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Odense Vest, Redegørelsen og planforslaget indeholder ingen begrænsninger ift. at indpasse et solvarmeanlæg i området. Området er endvidere omfattet af Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Risikoen for at ændre tilstanden af grundvandsdannelsen og grundvandskvaliteten vurderes at være begrænset ved projektet. Endvidere forventes det ikke, at projektet vil være til hinder for opfyldelse af miljømålet i vandløbet Rævedamsafløbet. Tekniske tiltag som vil mindske risiko for grundvandsforurening Anlægget udføres med sikkerhedsventil således at trykket i anlægget ikke vil kunne overstige den tilladte værdi. I tilfælde af, at sikkerhedsventilen letter, føres væsken til en lukket beholder og kan således genanvendes. Ligeledes vil der ved et faldende tryk, f.eks. ved utæthe- 9

10 der, blive sendt en alarm til overvågningssystemet og udpumpning af væske til solfangerne stoppes. Anlægget udføres desuden således med sektionering, hvorved udslippet fra en evt. utæthed hurtigt kan stoppes og omfanget begrænses. Rør der føres i jord udføres med alarmtråd, der vil reagere på eventuelle utætheder og give alarm. Beskrivelse af kemiske stoffer i anlægget Solvarmeanlæg er ikke miljøgodkendelsespligtige, men forudsætter grundet indholdet af propylenglycol (frostsikringsvæske) en 19 tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Der foreligger endnu ikke et detailprojekt for anlægget, ligesom der ikke endeligt er valgt type af fabrikat for frostsikringsvæsken. Det betyder bl.a., at den eksakte opdeling i sektioner og antallet heraf - ikke ligger fast for nuværende. Tjæreborg Industries oplyser dog, at solvarmeanlægget planlægges frostsikret med propylenglycolvæske i 35 % nedtynding. Indhold ved 40 m 3 brine - svarende til et indhold på ca kg frostvæske: - Propylenglycol - CAS-nr (93 %) svarende til i alt ca kg. - Natrium-2-ethylhexanoat - CAS-nr (2,4%) svarende til i alt ca. 353 kg. - Methyl-1H-benzotriazol - CAS-nr (0,3%) svarende til i alt ca. 44 kg. -Vand og farvestof (4,3 %) svarende til i alt ca. 632 kg. Generelt for de 3 førstnævnte stoffer er, at de ikke er flygtige og kun i et begrænset omfang binder sig til jorden. Dette betyder, at stofferne ved at udslip kan transporteres med grundvandet og derved udgøre en potentiel risiko for indvindingsanlæg. Propylenglycol og natrium- 2-ethylhexanoat er begge let nedbrydelige, mens Methyl-1H-benzotriazol vurderes at være svært nedbrydelig i jord/grundvands-miljøer. Følgende karakteristika gælder for de 3 stoffers nedbrydning og giftighed i jord: Propylenglycol - CAS-nr Propylenglycol forventes at være meget mobilt i jord - dvs. at et spild hurtigt vil sprede sig. Fordampning forventes ikke at ske fra et spild i jord. Undersøgelser har vist % nedbrydning i løbet af 51 døgn. Her er tale om fuldstændig mineralisering, hvilket vil sige at stort set alle spor af stoffet er væk. Dermed må det forventes, at et spild i jord af propylenglycol inden for er overskuelig tid vil blive nedbrudt og at der ikke vil forventes nogen større konsekvenser af et spild. Propylenglycol er farlig ved indtagelse, og dampe kan medføre hovedpine, svimmelhed, virke bedøvende og have andre effekter på centralnervesystemet. (Kilde: Hazardous Substance Data Bank, htmlgen?hsdb) Natrium-2-ethylhexanoat - CAS-nr Er identisk med 2-Ethylhexansyre (CAS-nr ). Der forventes 10

11 en lav mobilitet - dvs. at et spild vil være lokalt og vil ikke sprede sig og f.eks. forurene grundvand. Fordampning fra jord forventes ikke at ske. Med hensyn til biologisk nedbrydelighed er en halveringstid på 5 døgn vist i et forsøg med inkubering af stoffet i sediment fra en flod. Grundlæggende må det forventes at et spild indeholdende dette stof vil forblive hvor det er spildt og at stoffet relativt hurtigt vil blive nedbrudt i jorden. Stoffet er farligt ved indtagelse og kan være dødelige ved doser på g. Ved mindre doser kan der opstå bevidstløshed, skader på nyrerne og centralnervesystemet. (Kilde: Hazardous Substance Data Bank, htmlgen?hsdb) Methyl-1H-benzotriazol (tolyltriazol) - CAS-nr Miljøstyrelsen har fastsat et jordkvalitetskriterium for triazoler på 30 mg/ kg jord. Under denne grænse forventes der ingen konsekvenser. I kriteriedokumentet er ingen oplysninger om biologisk nedbrydelighed. For benzotriazol (CAS-nr ), som er et meget lignende stof tyder data på en høj mobilitet i jord hvilket vil sige, at et spild hurtigt vil sprede sig. På den anden side vil den protonerede (sure = lav ph) form formentligt bindes til jord og dermed forblive lokalt. Fordampning fra jord forventes ikke at ske. Biologisk nedbrydelighed forventes heller ikke at ske i noget betydeligt omfang, da undersøgelser antyder, at benzotriazol ikke nedbrydes i jord. Stoffet er farligt ved indtagelse og indånding. Det kan forårsage alvorlig øjenirritation og irritation af luftvejene. Endvidere kan det forårsage langvarige skadelige virkninger for vandlevende organismer. (Kilde: Hazardous Substance Data Bank, htmlgen?hsdb) Vurdering Propylenglycol er tidligere undersøgt i detaljer i forbindelse med et miljøprojekt omkring risiko forbundet med jordvarmeanlæg, hvor der er opstillet overordnede retningslinjer for brug af dette stof. Afstandskrav til indvindingsboringer, hvor der er krav til drikkevandskvalitet, er 50 meter for horisontale jordvarmeanlæg. Det aktuelle anlæg vil også overholde dette afstandskrav, idet der ved den konkrete opstilling af solvarmepaneler samt udnyttelsen af byggefeltet i området stilles krav om, at alle dele af anlægget skal placeres mindst 50 m fra BNBO-området omkring kildepladsen ved Tommerup Bys Vandværk. Kildepladsen betegnes som begrænset sårbart, bl.a. grundet placeringen i eksisterende byområde. Der vurderes dermed at være taget tilstrækkelige hensyn ift. at sikre en passende afstand mellem anlægget og den nærliggende kildeplads. Miljøstyrelsen har desuden vurderet, at natrium-2-ethylhexanoat på nuværende tidspunkt anbefales som tilsætningsstof (additiv) i jordvarmeanlæg, da det ikke er mere problematisk for miljøet ift. giftighed og nedbrydelighed end ethanol i de mængder, der typisk anvendes i disse anlæg. Triazol-forbindelsen anses som det mest problematiske stof ift. forurening af grundvandet. De andre indholdsstoffer vil ikke medføre nogle specielle konsekvenser af et spild, men triazol-forbindelsen kan både sprede sig og nedbrydes ikke. Det kan dermed kræve bortgravning af store mængder 11

12 jord efter et spild - med mindre spildet er så lille, at jordkvalitetskriteriet på 30 mg/kg er overholdt. I den seneste bekendtgørelse om vandkvalitet (BEK nr. 292 af 26/03/2014) er fastsat et vandkvalitetskrav på 20 mikrogram/l for tolyltriazol i drikkevand. Det vurderes, at ved et mindre udslip af væske fra anlægget (10-20 l brine som er det typiske indhold i et solpanelmodul) vil det være muligt at lave afværgeforanstaltninger, der væsentligt begrænser risikoen for grundvandet. I tilfælde af større udslip vil der være en risiko for forurening, hvorfor anlægget skal indrettes og overvåges diverse sikkerhedstiltag, så risikoen for større udslip reduceres til et minimum. Konkret udføres anlægget med fuldautomatisk overvågnings- og alarmsystem, der løbende overvåger utilsigtede trykændringer internt i rørsystemet samt eventuelle spild ved jordførte rør. Herved er det muligt at stoppe udpumpningen af brine øjeblikkeligt samt begrænse og isolere en lækage inden for ganske kort tid. Samlet vurderes det, at solvarmeanlægget udgør en begrænset risiko for forurening af jord og grundvand. MILJØVURDERING Miljøvurderingsloven Ifølge Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis lokalplan og kommuneplantillæg antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planerne omfatter et projekt i lovens Bilag 4 stk. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, samt 3 b) Industrianlæg til transport af elektricitet gennem luftledninger. Da planen alene omfatter et mindre område på lokalt plan er der gennemført en screening for at afgøre, om der vil være væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen er indsat bagest i lokalplanen. Solvarmeanlægget vil primært have en visuel indvirkning i kraft af sin placering på bar mark i det åbne land. Andre indvirkninger knytter sig til forureningsrisiko/grundvand, naturværdier/rekreative interesser, spildevand, luft, klima/energiforbrug samt økonomi/erhvervsliv, hvoraf nogle er positive, men ingen er væsentlige. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 9. Klage over kommunens afgørelser skal inden d. xx xxxxx 2014 sendes til Assens Kommune, By, Land og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens, der herefter videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Efter modtagelse af klagen fra kommunen, sender Natur- og Miljøklagenævnet en opkrævning på gebyret til klageren. Betales gebyret ikke inden den fastsatte frist, vil klagen blive afvist uden nærmere behandling. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behand- 12

13 lingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Solvarmeanlægget med tilhørende transmissionsledning er omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 stk. 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, samt 3 b) Industrianlæg til transport af elektricitet gennem luftledninger. Projektet skal derfor screenes iht. Planlovens VVM-regler. VVM-screeningen foretages først når der foreligger et detailprojekt for solvarmeanlægget. 13

14 Bestemmelser BESTEMMELSER KOMMUNEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE Hovedstruktur og retningslinjer I medfør af Kommuneplantillæg nr. 9 ændres kommuneplanens hovedstruktur i forhold til skovrejsning. Således ændres retningslinjekort 6.10, idet det udpegede skovrejsningsområde inden for rammeområde 3.1.T.21 udgår og i stedet udpeges et lidt større erstatningsareal længere mod nord. Arealet der udtages af udpegningen fremgår af Figur 10, mens den nye afgrænsning af skovrejsningsområdet omkring projektområdet fremgår af Figur 11. Den nye udpegning til skovrejsning, erstatningsarealet, på matr. nr. 16h Tommerup By, Tommerup fremgår af Figur 12. Rammer Kommuneplantillæg nr. 9 udlægger et nyt rammeområde T.21. Afgrænsningen af rammeområdet er vist på Figur 13. Figur 10: Skovrejsningsareal der udtages af Kommuneplan Figur 11: Ændret afgrænsning af Skovrejsningsområder Kommuneplan T.21 Figur 13: Afgrænsningen af det nye rammeområde 3.1.T.21 (matr. nr. 19bi, Tommerup By, Tommerup). Figur 12: Placering af erstatningsareal for Skovrejsningsområder. 14

15 Bestemmelser I henhold til Planloven (Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastlægges nedenstående rammer for lokalplanlægning for det på Figur 13 viste rammeområde. BESTEMMELSER FOR RAMMEOMRÅDE 3.1.T.21 Plannummer 3.1.T.21 Plannavn Solvarmeanlæg nord for Tommerup Anvendelse generelt Tekniske anlæg Anvendelse specifik Solvarmeanlæg Fremtidig zonestatus Landzone Zonestatus Landzone Plandistrikt Delområde 3.1 Bebyggelsesprocent 2 % Max antal etager 1 etage Max bygningshøjde 8,5 m, dog max 20,0 m for akkumuleringstank. Områdets anvendelse Solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, akkumulatortank o.l. Miljø Området ligger i OSD-område. Solvarmeanlæg opstilles min. 50 m fra det boringsnære beskyttelsesområde omkring Tommerup Bys Vandværk. Bemærkning til - zonestatus Særlige bestemmelser Opstilling af solpaneler skal ske under hensyntagen til naturlige terrænformer. Bebyggelse/tank placeres i tilknytning til det eksisterende byområde. Naboskel markeres med plantebælter. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til Planlovens lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013, har Assens Byråd d. xx. xxxx 2014 vedtaget at fremlægge forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 for et området til solvarme nord for Tommerup i offentlig høring i 8 uger fra d. xx.xx til den xx.xx Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 er vedtaget af Assens Byråd den xx.xxxx På byrådets vegne Søren Steen Andersen Borgmester Henning Qvick Kommunaldirektør 15

16 Retsvirkninger Kommuneplantillæggets retsvirkninger Når et kommuneplantillæg er endeligt vedtaget, skal kommunalbestyrelsen ifølge planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. 16

17

18 By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens