Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion Alleen er douglasgran fra Silkeborg Vesterskov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion 2014. Alleen er douglasgran fra 1880. Silkeborg Vesterskov"

Transkript

1 ÅRET 2014/2015

2 Året 2014/2015 Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion Alleen er douglasgran fra Silkeborg Vesterskov Bagside: En sag for brand-, tyveri og hærværksordningen. Hansted Skov, Østjylland Kommaerne er sat ifølge Dansk Sprognævns anbefalinger, det vil sige at der ikke er sat komma foran ledsætninger. Redaktionen er sluttet 30. april Dansk Skovforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Telefon Formål, vision og mission Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Skovforeningens formål er at fremme danske skov- og naturejeres erhvervsmæssige og faglige interesser og at fremme ejernes mulighed for at bevare og udvikle naturværdier. Skovforeningens vision er at skov- og naturejerne belønnes for at skabe værdier og derved motiveres til at skabe yderligere værdier i skovene og naturen. Skovforeningens mission er at fremme skov- og naturejernes viden, handlefrihed, omdømme og muligheder for at skabe værdier i skovene og naturen. Medlemmer, finansiering og uafhængighed De fleste medlemmer er skov- og naturejere, fx personer, selskaber, fonde og kommuner. Desuden er en række personer, virksomheder og organisationer der ikke ejer skov, medlemmer. Skovforeningens politiske arbejde betales af medlemmernes kontingenter. Det faglige arbejde betales af kontingenter og især projektmidler. Det meste af informationsarbejdet betales af projektmidler og af tidsskrifternes annoncører og abonnenter. Skovforeningen administrerer ikke skov eller natur selv. Skovforeningen er ikke bundet af partipolitik og yder ikke økonomisk støtte til politiske partier. DSHwood A/S Skovforeningen ejer DSHwood A/S som handler med træ og træprodukter. Glarmestervej 7, 7000 Fredericia Telefon

3 ÅRET Danmark mangler stadig en skovpolitik. Men måske er der håb: På Skovforeningens generalforsamling 28. maj har Miljøministeren givet tilsagn om at præsentere regeringens længe ventede nationale skovprogram. Kom og hør selv. Skovprogrammet når dog ikke at blive til lovforslag, ordninger og reel skovpolitik før der skal vælges et nyt folketing. Derefter skal Skovforeningen få den kommende regering, uanset dens farve og sammensætning, til at føre en aktiv og sammenhængende politik for Danmarks skove. Al erfaring siger, desværre, at danske regeringer ikke af sig selv fører aktiv og sammenhængende skovpolitik. Derfor er der brug for Skovforeningen. Nogle ting går godt allerede. Træ som energikilde har fortsat massiv politisk opbakning. Og der er fortsat bred politisk enighed om at frivillighed og samarbejde med skovejerne er måden at udvikle skovenes naturværdier og oplevelsesmuligheder. Men der er stadig masser af arbejde at gøre for skovenes politiske organisation. Læs om det hele her i Skovforeningens årsberetning. Vi har igen i år sat medlemsrekord, og det er opmuntrende. Men Skovforeningen har stadig brug for mange flere medlemmer. Vi opfordrer alle til at kontakte skovejerkolleger, fortælle om Skovforeningens arbejde, tage dem med på vores arrangementer, læse Skoven, læse og denne årsberetning og melde sig ind. Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening 1

4 POLITIK... 4 Danmark mangler stadig en skovpolitik... 4 Miljøministeren præsenterer skovprogram på Skovforeningens generalforsamling... 4 Skovpolitik skal være en folkesag... 5 Oppositionen foreslår udtag af ha statsskov til biodiversitet... 5 Træ til energi... 6 Fortsat politisk medvind til træ til energi... 6 Brændeafgiftens endelige død... 6 Træ Til Energi-samarbejdet... 6 Grøn Omstilling... 7 Regeringens bioøkonomipanel er begyndt godt... 7 Naturplan Danmark... 8 Regeringens målsætninger for naturen... 8 Frivilligheden er Naturplan Danmarks fuldtræffer... 8 Grønt Danmarkskort kan påvirke driften... 8 Ingen gødskning og sprøjtning på 3-arealer... 9 Ikke meget skov i Naturplan Danmark... 9 Natura Handleplanerne implementeres langsomt, men nogenlunde sikkert Krydsoverensstemmelse og Natura Skovforeningen tilbyder gratis rådgivning om Natura Natura 2000-planlægning Vandplaner Første generation vandplaner klar Anden generation vandplaner i høring Naturbeskyttelse Biodiversitet Den Danske Naturfond er en realitet Gæster i skoven Regeringens friluftspolitik blev god Mindre ændringer i brand-, tyveri- og hærværksordningen Jagt og vildt Kronvildtets succes kræver bedre forvaltning Efter ulven er kommet Stop forgiftninger af rovfugle Skovhaglsprojekt Bæredygtig Jagt etablerer mærkningsordning Stormfald, hugstaffald, mus og husudlejning Udvalg ser på ændringer i stormfaldsloven Nye regler for afbrænding af hugstaffald Der mangler et middel til musebekæmpelse Lejeloven ændret til det værre Fortidsminder Øget fokus på skovenes fortidsminder En medlemssag for retten Lovreform Lovreform på naturområdet (lovkompasset) Skat på skov SKAT misforstår skovbrug som virksomhed Arbejdspladser i at fjerne arveafgifterne Urimelig forlængelse af gamle vurderinger Katastrofal skat på gæld er måske afværget International skovpolitik og danske konsekvenser EU's skovstrategi EU's bæredygtighedskrav til træ

5 ØKONOMI OG RÅDGIVNING...20 De private skoves økonomi Fortsat stabil økonomi i skovene Modelberegning: overskud på 850 kr./ha Send dine regnskabstal til Skovforeningen Træmarkedet gennem Løvtræ Nåletræ Kan du genkende billedet? Certificering og dokumentation til træmarkedet Skovforeningens anbefaling om certificering PEFC styrker sin markedsføring og sit sekretariat FSC arbejder fortsat med ny standard SBP-certificering for energitræ Tømmerforordningen kræver lovlighed Offentlig indkøbspolitik Rådgivning Skovforeningen rådgiver om skov og natur Råd om boligudlejning Salg af trivsel Selvstyrende brugere i privat skov Uddannelser Mere skovbrug i skovbrugets uddannelser Møder og ekskursioner Skovkredsmøder og ekskursioner ERFA-gruppe for skovejende kommuner Årsmødeekskursion i Silkeborg Vesterskov Møder for repræsentanter i de 12 hjortevildtgrupper Møde for repræsentanter i Grønne Råd INFORMATION...28 Skoven i Skolen Vær med i Genplant Planeten Fakta om Skoven i Skolen Træ Er Miljø Træ.dk bliver moderniseret Sponsorater for virksomheder Tidsskrifter Skoven Skoven-Nyt Skovbrugets indkøbsguide Skovens dag Meningen med Skovens Dag Hjemmeside til din skov DANSK SKOVFORENING...31 Skovforeningens økonomi Skovforeningens indtægter i Medlemsrekord også i Hvervning af nye medlemmer DSHwood udvikles trods et vigende træmarked Resultat

6 POLITIK DANMARK MANGLER STADIG EN SKOVPOLITIK Miljøministeren præsenterer skovprogram på Skovforeningens generalforsamling Regeringen har endnu ikke fremlagt sit nationale skovprogram, men Miljøministeren har givet tilsagn om at præsentere det på Skovforeningens generalforsamling 28. maj Regeringen har længe varslet at fremlægge Danmarks første nationale skovprogram siden Programmet skal sikre helhed og balance i skovbrugets vilkår. Naturstyrelsen skrev på skovprogrammet i 2014 og gennemførte en bred, grundig og vellykket dialog med alle skovens mange interessenter. Planen var offentliggørelse i efteråret 2014, samtidig med Naturplan Danmark. Skovprogrammet er dog endnu ikke offentliggjort i april Miljøministeren har nu givet tilsagn om at præsentere indholdet på Skovforeningens generalforsamling 28. maj. Vi ved ikke hvorfor offentliggørelsen har trukket så længe ud, men gætter på at det er besluttet i Statsministeriet eller Finansministeriet, snarere end i Miljøministeriet. Vi ved heller ikke om Regeringen offentliggør skovprogrammet inden generalforsamlingen - eller om offentliggørelsen udskydes endnu en gang. Men vi glæder os til at se skovprogrammet snart. Danmark har manglet en reel skovpolitik i for mange år. Der er hårdt brug for Regeringens bud på hvordan skovene bæredygtigt skal kunne opfylde de mange gode ønsker til dem: Mere træ (verdens mest miljøvenlige råstof) til byggeri, produkter og energi, mere biodiversitet, bedre oplevelsesmuligheder, flere arbejdspladser og alt sammen på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Og der er hårdt brug for et Folketing og for ministerier (fx Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet) der understøtter en sammenhængende skovpolitik og undlader at ramme skovene med lovgivning der modarbejder Danmarks skovpolitik. 4

7 Skovpolitik skal være en folkesag Skovforeningen arrangerede en debat om det kommende skovprogram på Folkemødet i Der var bred enighed om at skovpolitik skal gøres til en folkesag før der er håb om at politikerne tager skovpolitik alvorligt. På Folkemødet 2014 på Bornholm samlede Skovforeningen Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet og Dansk Fjernvarme til en debat med 80 tilhørere om spørgsmålet "Skal Danmark omsider føre skovpolitik?" - i lyset af Regeringens varslede skovprogram. Også Miljøministeren skulle have deltaget, men måtte melde afbud til hele Folkemødet. Da der ikke var lejlighed til at diskutere med Ministeren hvorfor det er så svært at få politikere til at føre skovpolitik i Danmark, fik debatten en anden vinkel: Hvordan kan skovens forskellige interessenter hjælpe Miljøministeren og Miljøministeriet i kampen for at få resten af Regeringen og Folketinget til overhovedet at interessere sig for skovpolitik? Hvordan får man politikerne til at gøre det attraktivt for skovejerne at investere endnu mere i skovene og de enorme uudnyttede muligheder for at opfylde stribevis af gode samfundsmål? Det gennemgående svar fra organisationerne var at skovpolitik skal gøres til en folkesag. Først dér får politikerne for alvor interesse for sagen. Sådan som det er sket fx for klimaet og tidligere grundvandet. Det store spørgsmål er så hvordan man gør skovpolitik til en folkesag. Skovforeningen håbede at kunne tage et skridt i den retning med Skovens Dag 2015 (se side 30), men planen strandede på at skovprogrammet endnu ikke er offentliggjort. Uden et konkret udspil fra Regeringen, er det endnu sværere for folket at forholde sig til skovpolitik. Oppositionen foreslår udtag af ha statsskov til biodiversitet Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har benyttet ventetiden på skovprogrammet til at foreslå at statsskovene udtager ha til "en særlig indsats for den biologiske mangfoldighed for at standse tabet af biodiversitet i Danmark". Forslaget åbner også for frivillige initiativer i private skove, men undervurderer omkostningerne. Forslagets formål er at sikre at Danmark lever op til de internationale forpligtelser (se side 19) om at standse tabet af biodiversitet. Der foreslås blandt andet at private skovejere tilbydes en betalingsordning for at gøre en indsats svarende til den der foreslås i statsskovene. Denne satsning på frivillighed er forslagets styrke. Al erfaring viser at frivillighed er nøglen til at få de private lodsejere til at spille med. Så virker naturpolitik bedre, billigere og længere end med tvang. Oppositionen anslår omkostningerne ved at udtage ha statsskov til 10 millioner kr. om året i mistede indtægter fra træproduktionen. Skovforeningen mener at dette tal er stærkt undervurderet. Prisen vil selvfølgelig i høj grad afhænge af de restriktioner der pålægges, men oppositionen har ikke medregnet andre samfundsmæssige værdier som tab af arbejdspladser i skovbruget og følgeindustrier samt tabt værdiforædling i træsektoren. Forslaget præciserer at det skal "nøje undersøges og analyseres hvilke områder der egner sig bedst i den danske skov...". Det er den rigtige rækkefølge frem for at fastlægge et bestemt antal hektar i statsskovene. Skatteyderne kan meget vel få mere biodiversitet for pengene i private og kommunale skove. Den mulighed bør holdes åben indtil Folketinget har besluttet hvor mange penge man vil bruge på biodiversitet og hvor man får mest for pengene. Det afgørende er hvilken pris Folketinget i virkeligheden vil betale? Det logiske ville være at Folketinget først beslutter hvor mange penge man vil bruge på biodiversitet, og derefter beslutter hvor og hvordan pengene skal bruges så de giver mest biodiversitet gennem frivillighed. Det har vi brug for både Regeringens og oppositionens bud på. 5

8 TRÆ TIL ENERGI Fortsat politisk medvind til træ til energi Træ Til Energi-samarbejdet Klima-, Energi- og Bygningsministeren opfordrer energiproducenterne til at bruge løs af biomassen så længe den er bæredygtig. Skovbrugets organisationer opfordrer skovejerne til at dyrke endnu mere træ til energi. I 2014 fremlagde Energistyrelsen den biomasseanalyse som Folketinget bestilte i energiforliget i Træ Til Energi har leveret væsentlige bidrag til analysen. Energistyrelsen opstillede flere scenarier for fremtidens energiforsyning, og biomasse spiller en væsentlig rolle i dem alle - fra et scenarie baseret på stor import af biomasse til et scenarie baseret på en mængde som Danmark skønnes at kunne producere selv i fremtiden. Klima-, Energi- og Bygningsministeren reagerede ved at erklære at energiproducenterne bare skal bruge løs af biomassen så længe den er bæredygtig. Det fik producenterne til at lancere en brancheaftale for indkøb af bæredygtigt træ. En konsekvens bliver SBPcertificering af energitræ i Danmark, se side25. Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne reagerede på ministerens gode udmelding med at opfordre skovejerne til at dyrke mere træ til energi. Nu tror vi på at der vil være afsætning, også på længere sigt. Brændeafgiftens endelige død I 2014 døde brændeafgiften i stilhed - stik modsat den vilde ballade som afgiften udløste i medierne i 2012 og 2013 med Skovforeningens hjælp. Parterne bag energiforliget (7 ud af 8 partier i Folketinget) opgav hele den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift til finansiering af forliget og fandt i stedet pengene ved at øge personskatten. Dermed løb en truende katastrofe for skovbruget ud i ingenting. Bedre udgang på sagen kunne man ikke drømme om. Et kuriosum: Skovforeningen er i 2015 blevet tilbudt 1000 US dollars for ejerskabet til facebooksiden "Stop Brændeafgiften". Vi har takket nej, siden er ikke til salg. Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne fort- produktion af skovtræ til energi. Træ til Energi arbejder fagligt med at dokumentere og udvikle skovenes dyrkningspotentiale, logistik, forsyningskæder, skovflisens konkurrencedygtighed overfor importeret biomasse, fliskvaliteter samt varmeværkernes krav og muligheder for at håndtere forskellige typer biomasse. Politisk holder vi dialog med Klima-, Energi- og Bygningsministeren, Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, Energistyrelsen og Regeringens klimaråd. Træ til Energis budskab er at skovbruget kan fordoble produktionen af træ til energi, fx med hjælpetræer, uden at det går ud over leverancerne til træindustrien, biodiversitet og friluftslivet. Det forudsætter dog at politikere og myndigheder giver egnede rammevilkår og troværdige planer for langsigtet udnyttelse af træ i energiforsyningen. Både Folketinget og kommunerne skal placere træ centralt i klima- og energiplanlægningen. Et budskab er også at bioraffinering (at lave fx brændstoffer til biler) endnu ikke kan aftage så meget træ som de danske skove kan levere. Der er derfor fortsat god grund til at brænde træ af til energi. I de nærmeste år bliver de vigtigste opgaver at holde tæt dialog med energiproducenterne om den praktiske håndtering af deres brancheaftale om indkøb af dokumenteret bæredygtigt energitræ (se side 24). Desuden vil Træ Til Energi informere bredt i medierne om træ som den geniale og fossilfrie energikilde der gavner klimaet, skovene, miljøet, selvforsyningen og beskæftigelsen på landet. 6

9 GRØN OMSTILLING Regeringens bioøkonomipanel er begyndt godt Regeringens bioøkonomipanel skal samle viden for at sikre Danmark en plads i bioøkonomiens førerfelt. Skovforeningen sidder med og arbejder for at fremme brugen af naturressourcerne og for at aflive myter, fx om at udnyttelsen koster biodiversitet. Bioøkonomipanelet udsendte sin første udtalelse i "Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi". Udtalelsen handler om den danske bioøkonomis omfang og om Danmarks muligheder og barrierer for at udvikle bioøkonomien endnu mere. Det står klart at skovbruget har et stort potentiale i den grønne omstilling til et fossiltfrit samfund. I Danmark har forskningen påvist at skovene bæredygtigt kan producere meget mere biomasse end i dag. Generelt har bioøkonomien store muligheder for at udnytte restprodukter og affald bedre og for at erstatte fossile produkter med planteprodukter. Men bioøkonomien har undertiden et blandet omdømme: Kan verdens befolkning fortsat brødfødes, og kan vi hindre at naturskov fældes hvis samfundet bruger markant mere biomasse? Den bekymring skal fjernes ved at dokumentere bioøkonomiens bæredygtige udnyttelse af ressourcerne. Med bioøkonomiens hastige udvikling vil også andre sektorer end skovbruget møde dokumentationskrav. Det vil sikre mere lige konkurrence. For Skovforeningen er det særligt vigtigt at der stilles samme dokumentationskrav til træ uanset hvad det bruges til. Det samme træ leverer ofte råstof til både varige produkter og til energi. Bøgekultur med lærk som hjælpetræer: Langsigtet produktion af kvalitetsbøg og hurtig produktion af biomasse til energi på én gang 7

10 NATURPLAN DANMARK Regeringens målsætninger for naturen Grønt Danmarkskort kan påvirke driften Regeringen har fremlagt sin Naturplan Danmark som skal sikre større naturområder der hænger bedre sammen så vilde dyr og planter kan sprede sig mere. Regeringen vil forene en stærk naturpolitik med erhvervsudvikling og vækst. Der skal være opbakning fra både jordejere, kommuner og organisationer. Der skal skabes mere skov og mere natur. Naturværdien skal øges på 7000 ha i skovene, primært i Natura 2000-områder. Det skal ske med blandt andet naturvenlig skovdrift med hjemmehørende arter, græsningsskove og mere dødt ved. Naturmæssigt særligt værdifulde private skove skal kortlægges og registreres. Det skal være grundlaget for en beskyttelsesindsats på disse arealer gennem frivillighed, fx urørt skov. Regeringen vil generelt basere indsatsen på private arealer på frivillighed. Frivilligheden er Naturplan Danmarks fuldtræffer Skovforeningen har arbejdet vedholdende for at få frivilligheden ind som forudsætning i Naturplan Danmark og i naturforvaltningen i det hele taget. Langt de fleste af Danmarks naturværdier ligger på privat jord og ejes af titusindvis af lodsejere. De største muligheder for at udvikle flere og bedre naturværdier ligger også på privat jord. Frivillighed er nøglen til at få de private lodsejere til at spille med. Så virker naturpolitik bedre og billigere end med tvang. Frivilligheden medfører en ekstra indsats fra lodsejerne, øget samarbejde, øget ansvarlighed, mere langvarige resultater og mere tillid fra lodsejerne til systemet. Naturplan Danmark introducerer Det Grønne Danmarkskort. Det skal både vise hvor den eksisterende værdifulde natur er og hvor ny natur kan skabe sammenhæng. Usammenhængende og spredte oplysninger om arter, der aldrig er blevet geografisk præciseret eller digitaliseret, har længe været et stort problem for naturforvaltere og -planlæggere. Nu skal kommunalplanerne for 2017 udpege arealer til Det Grønne Danmarkskort. Det skal forbedre grundlaget for naturforvaltningen, også på tværs af kommunegrænser. Kommunerne kan nedsætte i alt 25 naturråd til at styrke processen. Kortet udvikles hvert fjerde år ved revisionerne af kommuneplanerne. Kommunalbestyrelserne skal udpege arealer efter disse kriterier i prioriteret rækkefølge: Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. Nye naturområder som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. Naturområder som samtidig bidrager til andre formål, fx klimatilpasning, vandmiljø og friluftsliv. Udpegningerne får ikke direkte retsvirkninger for borgerne. Lodsejere bliver fx ikke tvunget til at etablere natur. Men udpegningerne kan påvirke den konkrete administration af tilladelsesordninger efter anden lovgivning. Det kan hæmme fx erhvervsmæssig drift og ejerens selvbestemmelse. Det er afgørende for Skovforeningen at der bliver klare rammer for arbejdet i naturrådene. Da udpegningen kan få store økonomiske konsekvenser for ejendomme i udpegede områder, arbejder vi sammen med Landbrug & Fødevarer for at vejledningen vil sikre grundig og reel involvering af lodsejerne. 8

11 Ingen gødskning og sprøjtning på 3-arealer Ikke meget skov i Naturplan Danmark Regeringen og et snævert flertal har forbudt fortsat gødskning og sprøjtning på 3-arealer. Det kan få store økonomiske konsekvenser for jordbrugsejendomme. Forbuddet rammer især ferske enge og overdrev der siden den generelle beskyttelse i 1992 har kunnet fortsætte i hidtidig drift. Det nye forbud kan gøre afgræsning af mange arealer urentabel hvorefter den stopper. Arealerne vil gro til, og det vil koste biodiversitet. Loven får økonomiske konsekvenser for skovbruget, men mindre end for landbruget. For landbrugsjord er der fx rydningspligt hvert 5. år, men det er der ikke i fredskov. Lovforslaget siger at hvis indgrebet på enkeltejendomme får ekspropriationslignende karakter, kan ejendommen få enten dispensation fra forbuddet eller erstatning. Høringsudkastets bemærkninger sagde at det ikke i sig selv er afgørende at ejendommen er ramt hårdt, men det er ikke gentaget i det fremsatte lovforslags bemærkninger. Derfor er det uvist hvilke kriterier der skal lægges til grund. Loven træder i kraft 1. september Oppositionspartierne har erklæret at forbuddet vil blive rullet tilbage efter et regeringsskifte. Skovforeningen vil holde oppositionen fast på løftet. Skovene spiller en afgørende rolle for Danmarks biodiversitet og øvrige naturværdier. Naturplan Danmark fastholder Naturskovsstrategiens mål fra 1994 om at 10 procent af skovarealet skal have natur og biologisk mangfoldighed som primært driftsformål i Men en nøjere plan for hvordan skovene bedst bidrager til Danmarks naturværdier - og til beskæftigelse, træproduktion, klimapolitik og folkesundhed - får vi først med Regeringens nye nationale skovprogram som endnu ikke er offentliggjort, se side 4. Naturplan Danmark forudsætter at statens skove skal gå foran i sikringen af biodiversitet. Hvor der mangler viden, vil Regeringen sætte undersøgelser i gang på statens arealer, fx om systematisk udvælgelse af naturmæssigt særlig værdifuld skov. Det er fornuftigt at indsatsen først besluttes endeligt når der ligger et tilstrækkeligt videngrundlag. Skovforeningen følger arbejdet tæt så også den efterfølgende involvering af private og kommunale skove kommer til at bygge på frivillige aftaler, betaling og velbeskrevne mål. 9

12 NATURA 2000 Handleplanerne implementeres langsomt, men nogenlunde sikkert Implementeringen går langsomt, men viser at skovbruget gerne vil indgå frivillige aftaler om sikring af biodiversitet. Der er stadig mange barrierer i de nuværende ordninger. Implementeringen af Natura 2000-handleplanerne for skov går ikke overraskende langsomt. 21 ejere har i 2014 søgt og fået tilsagn til 60 ha urørt skov, 200 ha med en grundlæggende sikring samt 2600 træer til død og henfald. Andre ejere har indgået såkaldte 18-aftaler hvor der aftales en drift af arealerne uden betaling, men hvor ejeren får den fleksibilitet som den enkelte har ønsket. En enkelt har søgt om tilskud til en grøn driftsplan som skal hjælpe med at identificere hvilke aftaler det giver mening at lave på ejendommene. Selvom det går langsomt og at ordningerne ikke i alle tilfælde er velegnede, er det godt at skovbruget igen kan demonstrere at frivillige aftaler om sikring af biodiversitet lader sig gøre. Skovforeningen har gennem rådgivningsordningen været involveret i mange sager og har fået et godt indblik i de administrative byrder og andre barrierer for skovejerne ved at indgå aftaler. Der er stadig lang vej igen til at der er indgået aftaler for samtlige kortlagte arealer. Det skyldes blandt andet de betalingsordninger og aftalemodeller som Naturstyrelsen kan tilbyde. Betalingen er hængt op på finansiering fra EU's landdistriktsprogram, og det giver administrative problemer med fx krav om brug af fællesskemaet og årlige indberetninger, usikkerhed om arealopgørelser, utilstrækkelig betaling for især hugstmodne bevoksninger og risiko for krydsoverensstemmelse. Det sidste har Skovforeningen arbejdet intensivt for at få en afklaring af (se efterfølgende afsnit). De andre barrierer har vi arbejdet for bliver minimeret i næste landdistriktsprogram og i de ordninger der kommer for skov. Vi har arbejdet for at især administrative byrder ved evigtvarende aftaler (urørt skov og træer til henfald) mindskes og at erstatningen kan udbetales som engangserstatning i stedet for over 20 år. Krydsoverensstemmelse og Natura 2000 Det har længe været usikkert om ejendomme der modtager Natura 2000-betaling i skov kan rammes af krydsoverensstemmelsesregler og miste tilskud på landbrugsarealer. Risikoen er dog begrænset. Der er mange regler. De kan være svære at gennemskue, og de kan overtrædes uforvarende. Alene risikoen for at blive ramt på krydsoverensstemmelseskrav mindsker ejernes interesse i at indgå Natura aftaler om skovens drift. Risikoen viser sig dog at være begrænset. Den bedste anbefaling er at undgå landbrugsaktivitet inde i skoven. Det reducerer risikoen for at blive trukket i grundbetalingen på landbrugsarealerne væsentligt. Spørg Skovforeningen om detaljerne. I 2015 er antallet af krydsoverensstemmelseskrav faldet fra 125 til 105 som følge af EU's landbrugsreform. Mest relevant for skovejere der modtager landdistriktsstøtte er at kravet om beskyttelse af reder og redetræer ophæves. I stedet forbydes beskæring af træer og buskads på landbrugsarealer i fuglenes yngletid (15. marts til 31. juli). Vildtforvaltningsloven forbyder dog stadig forsætligt at ødelægge, beskadige eller fjerne fugles reder. Overtrædelse straffes stadig med bøde, men der trækkes ikke længere i landbrugsstøtten eller i tilskud modtaget efter landdistriktsordningen. Skovforeningen tilbyder gratis rådgivning om Natura 2000 Skovforeningen kan fortsat tilbyde gratis rådgivning til alle ejere af Natura 2000-områder i fredskov. Det bliver blandt andet vigtigt for hver enkelt ejer der skal indgå aftaler til realisering af handleplanerne. Vi har en ERFA-gruppe for ejere af Natura områder. Naturstyrelsen betaler Skovforeningens rådgivning om Natura 2000 til skovejere. 10

13

14 NATURBESKYTTELSE Biodiversitet Den Danske Naturfond er en realitet Nyt forskningsprojekt skal give faglige input til biodiversitetsdebatten Både fagligt og i offentligheden kører en hektisk debat om hvad der skal til for at sikre biodiversiteten i de danske skove og hvordan det gøres mest omkostningseffektivt. Det faglige grundlag i Danmark er begrænset, og det skal et 4-årigt forskningsprojekt lave om på. Titlen er skovdrift hvad skal der Projektet skal undersøge hvordan man kan få mere biodiversitet i skovene med enkle og billige metoder. Hvor mange smuldrende stammer skal der fx til for at sikre de truede arter gode levevilkår? Projektet har basis i Gribskov (statsskov), hvor der er udlagt fem forsøgsområder. Der er nedsat en følgegruppe med interesseorganisationer og praktikere fra det private og offentlige skovbrug. Gruppen skal kvalificere projektet og sikre en relevans for dansk skovdrift bredt. Resultaterne bliver samlet i en håndbog for skovforvaltere. Skovforeningen sidder i følgegruppen. Der arbejdes på at finde midler til et lignende projekt på private arealer. Folketinget har vedtaget loven for Den Danske Naturfond. Skovforeningen vil hjælpe politikerne og fondsbestyrelsen til det bedst mulige samarbejde med skovog naturejerne om at beskytte og udvikle naturværdier. Så får fonden og samfundet mest natur for pengene, og arbejdsdelingen i naturen bliver en succes. I 2014 blev Den Danske Naturfond etableret af Regeringen, Venstre, Konservative, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond med en startkapital på 875 millioner kr. Den Danske Naturfond skal skabe bedre sammenhæng mellem naturarealer og bedre forhold for sårbare og truede naturtyper og dyre- og plantearter. Det vil typisk ske ved opkøb af arealer som forvaltes ekstensivt eller har begrænset landbrugsmæssig betydning. På arealerne skabes så nye naturområder eller der genskabes tidligere tiders natur, fx søer, moser, vådområder, enge og heder. Fonden skal iværksætte projekter som kan hjælpe natur og biodiversitet bedst og mest omkostningseffektivt. Fonden skal ikke nødvendigvis bruge alle pengene på at opkøbe arealer. Den etableres som en privat erhvervsdrivende, uafhængig fond. Der er udpeget en bestyrelse. Skovforeningen stræber efter at blive repræsenteret i fondens kommende rådgivende udvalg. Fondens næste skridt bliver at etablere et sekretariat og derefter begynde at købe og udvikle arealer. Skovforeningens primære ønsker til fonden er imødekommet: Fonden kan indgå driftsaftaler med private ejere, den får frihed til at vælge driftsorganisation og - løsninger, og den får ikke ekspropriationsret. Fonden kan blive et stærkt redskab til at trække flere penge til naturen og skabe større folkeligt og politisk engagement i naturens værdier. To fælder skal dog undgås: At fonden opsuger alle penge til naturformål i Danmark. Og at pengene bruges på at købe jord mere end på pleje og udvikling af naturværdier. Hvis statens bidrag til fonden i virkeligheden bare bliver taget fra ordninger til naturudvikling på andre arealer, er intet vundet for naturen. Vi ved endnu ikke hvordan fonden vil forholde sig til de eksisterende skove og deres natur. Parterne bag fonden nævner det ikke. 12

15 GÆSTER I SKOVEN Regeringens friluftspolitik blev god Efter knap 3 års arbejde har Regeringen lanceret en velafbalanceret friluftspolitik. Den lægger op til samarbejde mellem brugere, lodsejere og myndigheder, og den lægger ikke op til lovændringer. I 2012 påbegyndte Regeringen en storstilet proces med involvering af snesevis af organisationer og hundredvis af mennesker til udarbejdelse af Danmarks første nationale friluftspolitik. Nu er politikken klar. En del af målsætningen er flere naturbesøg og at friluftslivet skal udvikles i respektfuldt samarbejde mellem friluftsbrugere, lodsejere og myndigheder. Friluftspolitikken lægger ikke op til ændrede regler for adgang til naturen. Det er en vigtig anerkendelse af at målet om flere og bedre naturoplevelser for danskerne går via oplysning om mulighederne og samarbejde med skov- og naturejerne. Skovforeningen har i det forberedende arbejde deltaget i en lang række af de netværk som har bidraget til at udvikle friluftspolitikken. Mindre ændringer i brand-, tyveri- og hærværksordningen Den gamle aftale mellem erhvervet og miljøministeren er erstattet af en bekendtgørelse med tilhørende vejledning. Siden 1969 har miljøministeren, skovbruget og landbruget aftalt at det offentlige erstatter skader forårsaget af gæster i naturen. Miljøministeriet har længe ønsket at erstatte aftalen med en bekendtgørelse. Skovforeningen har lagt vægt på at bekendtgørelsen fulgte aftalens intentioner og indhold, og det er i store træk opfyldt. Der er dog to vigtige ændringer: Som noget nyt kan lodsejeren, som ønsket af Skovforeningen gennem mange år, inden for et år samle flere affaldsaflæsninger så de overstiger minimumsbeløbet på kr. for erstatning. Lodsejeren kan ikke længere klage over Naturstyrelsens afgørelse om erstatning til Natur- og Miljøklagenævnets formand. Efter klagemulighedens bortfald vil Skovforeningen være meget opmærksom på afgørelser som skovejerne mener er forkerte. Hvis vi er enige med ejeren, vil vi bede Naturstyrelsen genoverveje afgørelsen. Mountainbikes skaber større problemer Mountainbikere er blevet mange skoves problembørn. Skovgæster og skovejere oplever kaos og konflikter med både lovlig og ulovlig mountainbikekørsel. Nogle ejendomme har etableret mountainbikebaner forbeholdt fx medlemmer af lokale klubber. Det har mindsket konflikterne, men ikke-organiseret kørsel skaber fortsat problemer. Fx kørsel på selvskabte spor i skovbunden og kørsel på veje og stier der ikke er egnede for almindelige cykler. Lovens forudsætninger er klare: Det er kun tilladt at cykle på veje og stier der er egnede til almindelige cykler. Og "almindelige cykler" er ikke mountainbikes som ikke var så almindelige da loven blev vedtaget i Reglerne ligger på De afvejer hvad naturen kan tåle, hvad ejeren skal tåle og hvad friluftslivet kan leve med. Skovforeningen har i en konkret sag for en ejer fået stadfæstet dette princip i kommunen. Mountainbikeklubben ankede ikke kommunens afgørelse til Naturog Miljøklagenævnet. Skovforeningen arbejder fortsat for at mindske problemerne med mountainbikekørsel og for at lovens forudsætninger og regler om cykling bliver efterlevet. 13

16 JAGT OG VILDT Kronvildtets succes kræver bedre forvaltning Fremgangen i kronvildtbestandene og stigende afgrødeskader bevirker at forvaltningen skal ændres. Skovforeningen vil bevare størst mulig handlefrihed for skovejerne, og vi ønsker ikke en national forvaltningsplan. Forvaltningen bør opbygges via de regionale grupper. Flere steder i landet er der stadig plads til mere kronvildt, mens land- og skovbruget andre steder fortsat har uacceptabelt store afgrødeskader. Vildtforvaltningsrådets evaluering af kronvildtforvaltningen i 2014 gav tre hovedresultater: Der er kommet flere dyr i nye områder, som ønsket. Udbredelsen er uensartet, desværre. Der er ikke generelt kommet ældre hjorte, desværre. Den manglende opfyldelse af forvaltningens mål medfører blandt andet at der på arealer med for tætte bestande sker uacceptable markskader på enkeltejendomme. Det er en af årsagerne til at der nu skal ske ændringer. Tålmodigheden hos lodsejere som er særlig ramt af afgrødeskader, er brugt op. Hvis kronvildtet fortsat skal forvaltes lokalt og uden politisk indblanding fra staten, skal dette problem løses. Problemerne med for store bestande er ofte lokale og bør ikke løses med nye modeller for en hel region. Men det er også tydeligt at problemerne ikke kan løses på ejendomsniveau. Den nationale hjortevildtgruppe vil have en indstilling klar til Vildtforvaltningsrådet i Som grundlag for Skovforeningens forhandlinger har vi indsamlet modeller, virkemidler, erfaringer og inspiration fra vores repræsentanter i de 12 regionale hjortevildtgrupper (se side 27). Vi opfordrer vores medlemmer til fortsat at drøfte forvaltningen med vores regionale repræsentanter. Skovforeningen deltager aktivt i drøftelserne om den fremtidige forvaltning, især i de dele af Jylland hvor behovet for nye løsninger er presserende. Vi ønsker at fastholde fleksible og lokale forvaltningsmål og virkemidler til styring af jagttryk og afskydningspolitik, velvidende at presset er stort for mere styring. Efter ulven er kommet Ulvens tilbagekomst til Danmark kan give lodsejere problemer. Skovforeningen deltager i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe for at minimere ulvenes gener. I 2014 godkendte miljøministeren Vildtforvaltningsrådets forvaltningsplan for ulv. Planen rummer kompensation for ulveskader på husdyr og tilskud til ulvesikre hegn hos husdyrejere. Ulve der er til fare for den offentlige sundhed og sikkerhed, kan skydes efter tilladelse fra Naturstyrelsen. Planen revurderes senest i 2019 efter en eventuel etablering af en ulvebestand. Ulven er beskyttet af EU's habitatdirektiv, så det er forbudt at skyde, jage eller indfange ulv. Og der er desværre ikke grundlag for en løsning på de tab af vildt og jagtleje som ulven påfører skovejere. Det kan derfor efterlade en stor regning hos de berørte skovejere hvis en ulvebestand etablerer sig i Danmark. Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe overvåger bestandens udvikling og rådgiver om forvaltningsplanens effekt. En stor opgave har været at udbrede fakta og aflive myter om ulven, fx med 4 borgermøder. Stop forgiftninger af rovfugle Der er få forgiftninger af rovfugle, men antallet skal ned på nul. Den fejlopfattelse at fugleopdræt er uforeneligt med en rovfuglebestand, skal fjernes. Skovforeningen samarbejder med myndighederne om at anmelde og efterforske forgiftninger. Udover det etisk, juridisk og dyreværnsmæssigt uacceptable ved forgiftning af rovfugle, kan gift i naturen også forgifte mennesker og kæledyr. Skovforeningen anbefaler sammen med Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer, Herregaardsjægerne og Jægerforbundet en stærkere indsats mod forgiftning af rovfugle i naturen. Vi har anbefalet miljøministeren at skrive (1) en vejledning til politiet og Naturstyrelsens enheder om hvordan bevismateriale håndteres. Det skal skabe ensartet sagsbehandling. Samt (2) en vejledning til borgerne om hvad man skal gøre ved fund af døde dyr i naturen. 14

17

18 STORMFALD, HUGSTAFFALD, MUS OG HUSUDLEJNING Udvalg ser på ændringer i stormfaldsloven Der mangler et middel til musebekæmpelse Skovforeningen har bedt erhvervs- og vækstministeren om ændringer i stormfaldsloven. Han har nedsat et udvalg som skal vurdere behovet. Både aktiveringen af stormfaldsordningen efter stormene i 2013 og administrationen bagefter har været kaotisk. Det har medført stor usikkerhed for de ramte skovejere. Skovforeningen har flere gange fremført vores ønsker for Erhvervs- og Vækstministeren: En klar definition af hvornår ordningen aktiveres Samme vilkår i forsikrings- og tilskudsordningerne Åbning af ordningen for alle skovejere Administrative forenklinger. Ministeren har ikke umiddelbart imødekommet Skovforeningens ønsker, men nedsat et udvalg der kan se på disse spørgsmål. Vi er ikke tilfredse med denne omvej og med tempoet. Behovet for ændringer er presserende. Efter forbuddet mod bromadiolon har skovbruget ingen midler til at bekæmpe mus i kulturerne. Manglen på effektive midler rammer plantning af løvtræ hvor mus kan ødelægge en hel kultur. Nogle skove vælger derfor at plante nåletræ i stedet. Der er endnu ikke fundet et middel som producenter eller importører ønsker at få godkendt i Danmark. Skovforeningen leder fortsat efter sådan et middel. Hvis der ikke snart kommer et godkendt og effektivt bekæmpelsesmiddel, vil Skovforeningen tage sagen op med politikerne som generelt ønsker at fremme plantning af løvtræ. Lejeloven ændret til det værre Lejeloven er ændret, men er hverken blevet moderniseret eller forenklet. Resultatet er dårligere retssikkerhed og fordyrelse for både lejere, udlejere og samfundet. For udlejere af huse i skov bliver konsekvenserne især: Nye regler for afbrænding af hugstaffald Skovforeningen har gennem alle de seneste ændringer af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om afbrænding kæmpet for at bevare skovenes praktiske muligheder for at afbrænde hugstaffald. Med de nye regler fastholdes disse muligheder. Skovforeningen lægger især vægt på at friholde skovbruget for to krav som gælder for øvrige former for afbrænding: (1) at afbrænding skal være slukket ved solnedgang og (2) at der skal være konstant opsyn indtil alle flammer og gløder er slukkede. Skovbrugets afbrænding af hugstaffald er fortsat undtaget på begge punkter. Der skal dog føres et skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde hvad "passende opsyn" er så det sikres at der ikke bagefter kan opstå en brand. Forbud mod at kræve nyistandsættelse ved fraflytning. Samtidig indføres nye regler om normal istandsættelse som ikke er nærmere defineret. Hvis der ikke er gennemført ind- og fraflytningssyn, kan udlejer ikke kræve almindelig istandsættelse ved fraflytning (mislighold dog undtaget). Forbud mod trappelejeaftaler. Hvis lejemålet indgår i en samlet ejendom med samme matrikelnummer, kan udlejer måske tvinges til at lave rullende 10-årsplaner for vedligehold. Gebyret for at få forhåndsgodkendt at huslejeniveauet ikke er for højt, nedsættes til 500 kr. for udlejere af én ejer- eller andelsbolig. Skovforeningen ønsker at der startes forfra med en reel forenkling af lejelovsområdet og med en loyal udmøntning af Regeringens aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten fra Skovforeningens medlemmer kan få gratis rådgivning i Ejendomsforeningen Danmark. Se side

19 FORTIDSMINDER LOVREFORM Øget fokus på skovenes fortidsminder Lovreform på naturområdet (lovkompasset) Kulturstyrelsen gennemgår i øjeblikket alle fortidsminder i skovene for at sikre at museumslovens regler om beskyttelse overholdes. Skovene har særligt mange registrerede fortidsminder, og Kulturstyrelsen konstaterer i deres gennemgang mange overtrædelser der medfører påbud om lovliggørelse. Fx: Plantning på fortidsmindet eller tættere end 2 meter på fortidsmindets fod. Jordbearbejdning. Opsætning af kulturhegn eller andre anlæg. Etablerede af kørespor. Efterladelse af for meget hugstaffald på fortidsmindet. Anlægsarbejder. Hvis Kulturstyrelsen ikke mener at ejeren kan retablere fortidsmindet forsvarligt, kan styrelsen gøre det selv på ejerens regning - medmindre ejeren kan godtgøre at skaden er sket uden fejl eller forsømmelse fra ejerens side. Skovforeningen har været i dialog med Kulturstyrelsen for at sikre at skader udbedres i god dialog med skovejerne. Vi kan også hjælpe ejerne med rådgivning i konkrete sager hvor der varsles påbud. En medlemssag for retten Miljøministeriet vil samle 33 love på natur- og miljøområdet i 13 love. Formålet skulle være forenkling, men der er ingen reel forenkling hvis det blot er lovtekster der skrives sammen. Derimod risikerer Skovloven at forsvinde som selvstændig lov. Miljøministeriets tanke er at samle den tværgående lovgivning i hovedområder og at udarbejde 3 grundlæggende love med det materielle indhold. Herunder skal være en lov der samler nuværende love på naturog miljøområdet, fx naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, skovloven og vandløbsloven. Det ville medføre at skovene ikke længere har deres egen lov, og det er ikke godt. Skovenes grundlæggende lovgivning bør bevares i én helhedslov der både dækker den erhvervsmæssige udnyttelse og naturbeskyttelsen i skovene - sådan som skovbruget også skal gøre det hver dag i sit arbejde Reformens formål er ikke i første omgang at ændre lovenes indhold, men ændringer vil givetvis dukke op hen ad vejen. Reformen skal forenkle, men hvis de nuværende love blot skrives sammen i færre og større love, er det næppe en forenkling for den enkelte borger. Et ekspertpanel skal gennemgå ministeriets oplæg, men det ligger allerede nu fast at der er betydelige vanskeligheder med at gennemføre oplægget i praksis. Grundlæggende mener Skovforeningen at hvis man endelig vil have en lovreform og meget gerne en forenkling, så skal al relevant lovgivning for naturen og miljøet, også fra andre ministerier end Miljøministeriet, med. En lovreform kun på Miljøministeriets område er hverken fugl eller fisk. Hos et medlem af Skovforeningen har en jagtlejer etableret en kunstig rævegrav i et fortidsminde. Skovejeren gør gældende at han ikke vidste hvad jagtlejeren havde gjort. Men Kulturstyrelsen har alligevel besluttet at retablere fortidsmindet for ejerens regning. Sagen er endt i retten. Skovforeningen støtter vort medlem økonomisk i den konkrete retssag. Vi vil sikre at reglen om at ejeren kun skal betale retableringen hvis han har udvist fejl eller forsømmelse, har et reelt indhold. 17

20 SKAT PÅ SKOV SKAT misforstår skovbrug som virksomhed Urimelig forlængelse af gamle vurderinger SKAT's har gennemgået underskudsvirksomheder og vil for især mindre landbrug ikke anerkende fradragsret efter skovrejsning. Skovforeningen tager sagen op med SKAT og om nødvendigt med politikerne. Det vil altid hvile på en konkret vurdering om en virksomhed er erhverv eller hobby. Men SKAT anerkender øjensynlig ikke skovbrugets særkende, nemlig at der går mange år fra udgifterne er afholdt til indtægterne kommer. Samtidig mener SKAT at skovbrug skal give et overskud der aflønner både kapitalen og ejeren for at være erhvervsvirksomhed. Men netop disse to elementer har ikke hidtil været krævet ved vurdering af land- og skovbrug. Skovforeningen tager sagen op med SKAT og om nødvendigt med politikerne for at sikre den hidtidige vurdering af skovbrug som erhverv opretholdes. Arbejdspladser i at fjerne arveafgifterne Forkert og for høj beskatning fortsætter til Efter voldsom kritik af de offentlige vurderinger nedsatte Regeringen et udvalg som i 2014 foreslog et mere retfærdigt vurderingssystem. Det nye system skulle træde i kraft 1. oktober 2015 (2016 for erhvervsejendomme). Men Regeringen kunne ikke lave et nyt vurderingssystem så hurtigt. Derfor er de eksisterende vurderinger forlænget 2 år. Erhvervsejendomme bliver først vurderet i 2018 med konsekvenser for ejendomsskatten fra Det er uacceptabelt at for højt vurderede ejendomme må leve med for høj beskatning indtil Regeringens udvalg har kun set meget overfladisk på skovenes vanskelige vurderingssystem. bør udvikles og der det. Skovforeningen arbejder derfor fortsat for et mere enkelt, retfærdigt og lettere forståeligt vurderingssystem. Systemet bør samtidig stoppe jordskat på herlighedsværdier som i dag henføres til grundværdien. Skovforeningen samarbejder med en række andre erhvervsorganisationer for familieejede virksomheder om at dokumentere fordelene for samfundsøkonomien af at fjerne arveafgifterne. De familieejede virksomheder i Danmark beskæftiger seks ud af ti private ansatte. De kommende generationsskifter vil berøre ca af de arbejdspladser. Derfor er der al mulig grund til at Folketinget afskaffer afgiften, og Skatteministerens pludselige stramning i 2015 af adgangen til at anvende en formueskattekurs har skærpet behovet for at afskaffe afgiften. I gennemsnit medfører et generationsskifte at en familieejet virksomhed drænes for 26 pct. af egenkapitalen, blandt andet på grund af arveafgiften. Dette kapitaldræn rammer virksomhedernes investeringsevne og lånemuligheder. Særligt skovejendomme mister muligheden for at investere i flere ansatte, ny skov og mere natur. Skovforeningen holder tæt kontakt til Folketinget i sagen, og vi vil holde oppositionen fast på løftet fra vækstplan 2013 om at afskaffe afgifterne. Katastrofal skat på gæld er måske afværget Privat gæld med sikkerhed i aktiver der ligger i virksomhedsordningen, beskattes nu som hævet i virksomheden. Skovforeningen protesterede over lovforslaget som især kunne ramme kombinerede skov- og landbrug utilsigtet. Folketinget imødekom os så problemet måske er løst. Folketinget vedtog den undtagelse er at aktiver i virksomhedsordningen, kan stilles til sikkerhed for gæld der ikke indgår i virksomhedsordningen hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skatteministeriet kan ikke opstille objektive kriterier for hvornår der er den sammenhæng, men der skal være forbindelse til driften i virksomhedsordningen. Praksis vil derfor først blive afklaret i de kommende år. Skovforeningen arbejder for at skovejendommes almindelige driftsdispositioner ikke forhindres eller pålægges ekstraskat på grund af lovændringen. Og vi arbejder for at der ikke opstår problemer, fx når der ved generationsskifte stiftes et anfordringslån. 18

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Forside: Facebooksiden "Stop Brændeafgiften" nåede 50.000 likes 11. november 2013 og fik stoppet afgiften.

Forside: Facebooksiden Stop Brændeafgiften nåede 50.000 likes 11. november 2013 og fik stoppet afgiften. ÅRET 2013/2014 Året 2013/2014 Forside: Facebooksiden "Stop Brændeafgiften" nåede 50.000 likes 11. november 2013 og fik stoppet afgiften. Bagside: Stormen 28. oktober 2013 væltede, overraskende, eg mange

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6.

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Att: Christian Lundmark Jensen Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2008

Bestyrelsens beretning 2008 Bestyrelsens beretning 2008 Præsenteret af formand Niels Reventlow på Dansk Skovforenings generalforsamling i Rebild 12. juni 2008 Mine damer og herrer. Tilgiv mig hvis jeg begynder i den langhårede ende

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2012-2013 Der er tegn på liv i skovpolitikken. Endelig. Politikernes opmærksomhed gælder især én af skovenes mange værdier: Biodiversiteten. Interessen vil givetvis vokse yderligere i de kommende

Læs mere

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode.

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode. Falster Statsskovdistrikt Landsdelscenter Storstrøm J.nr. Ref. Juni 2007 Nyt brugerråd efter kommunalreformen Brugerrådets sammensætning Efter kommunalreformen er det nødvendigt at ændre sammensætningen

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) Bekendtgørelse nr. x af x 2013 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) I medfør af 3 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner og 29 b-29 d, 29 l, stk. 2, 29 t, stk. 3, 29 v,

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

KL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter

KL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter Fødevareministeriet FødevareErhverv KL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter Forslag til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter skal udmønte Grøn Vækst-aftalen

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/6 Referat fra 4. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl. 10.30 13.30 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende Forslag til lov om administration af visse af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter

Høringsnotat. vedrørende Forslag til lov om administration af visse af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter Miljøudvalget 2012-13 L 18 Bilag 1 Offentligt Naturplanlægning og biodiversitet J.nr. NST-959-00003 Ref. NIBOE Den 15. august 2012 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om administration af visse af

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2011-2012 Det kræver lige så stor tålmodighed at dyrke skovpolitik som at dyrke skov. Siden den udmærkede skovlov i 2004 er dansk skovpolitik blevet afviklet, og regeringsskiftet i 2011 har ikke vist

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 405 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.) 1 I lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Plantekongres, Herning 21/1 2016 1. Oplevelses og naturnetværket 2. Netværksbaseret naturudvikling 3. SMART Natura

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:

Læs mere