Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion Alleen er douglasgran fra Silkeborg Vesterskov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion 2014. Alleen er douglasgran fra 1880. Silkeborg Vesterskov"

Transkript

1 ÅRET 2014/2015

2 Året 2014/2015 Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion Alleen er douglasgran fra Silkeborg Vesterskov Bagside: En sag for brand-, tyveri og hærværksordningen. Hansted Skov, Østjylland Kommaerne er sat ifølge Dansk Sprognævns anbefalinger, det vil sige at der ikke er sat komma foran ledsætninger. Redaktionen er sluttet 30. april Dansk Skovforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Telefon Formål, vision og mission Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Skovforeningens formål er at fremme danske skov- og naturejeres erhvervsmæssige og faglige interesser og at fremme ejernes mulighed for at bevare og udvikle naturværdier. Skovforeningens vision er at skov- og naturejerne belønnes for at skabe værdier og derved motiveres til at skabe yderligere værdier i skovene og naturen. Skovforeningens mission er at fremme skov- og naturejernes viden, handlefrihed, omdømme og muligheder for at skabe værdier i skovene og naturen. Medlemmer, finansiering og uafhængighed De fleste medlemmer er skov- og naturejere, fx personer, selskaber, fonde og kommuner. Desuden er en række personer, virksomheder og organisationer der ikke ejer skov, medlemmer. Skovforeningens politiske arbejde betales af medlemmernes kontingenter. Det faglige arbejde betales af kontingenter og især projektmidler. Det meste af informationsarbejdet betales af projektmidler og af tidsskrifternes annoncører og abonnenter. Skovforeningen administrerer ikke skov eller natur selv. Skovforeningen er ikke bundet af partipolitik og yder ikke økonomisk støtte til politiske partier. DSHwood A/S Skovforeningen ejer DSHwood A/S som handler med træ og træprodukter. Glarmestervej 7, 7000 Fredericia Telefon

3 ÅRET Danmark mangler stadig en skovpolitik. Men måske er der håb: På Skovforeningens generalforsamling 28. maj har Miljøministeren givet tilsagn om at præsentere regeringens længe ventede nationale skovprogram. Kom og hør selv. Skovprogrammet når dog ikke at blive til lovforslag, ordninger og reel skovpolitik før der skal vælges et nyt folketing. Derefter skal Skovforeningen få den kommende regering, uanset dens farve og sammensætning, til at føre en aktiv og sammenhængende politik for Danmarks skove. Al erfaring siger, desværre, at danske regeringer ikke af sig selv fører aktiv og sammenhængende skovpolitik. Derfor er der brug for Skovforeningen. Nogle ting går godt allerede. Træ som energikilde har fortsat massiv politisk opbakning. Og der er fortsat bred politisk enighed om at frivillighed og samarbejde med skovejerne er måden at udvikle skovenes naturværdier og oplevelsesmuligheder. Men der er stadig masser af arbejde at gøre for skovenes politiske organisation. Læs om det hele her i Skovforeningens årsberetning. Vi har igen i år sat medlemsrekord, og det er opmuntrende. Men Skovforeningen har stadig brug for mange flere medlemmer. Vi opfordrer alle til at kontakte skovejerkolleger, fortælle om Skovforeningens arbejde, tage dem med på vores arrangementer, læse Skoven, læse og denne årsberetning og melde sig ind. Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening 1

4 POLITIK... 4 Danmark mangler stadig en skovpolitik... 4 Miljøministeren præsenterer skovprogram på Skovforeningens generalforsamling... 4 Skovpolitik skal være en folkesag... 5 Oppositionen foreslår udtag af ha statsskov til biodiversitet... 5 Træ til energi... 6 Fortsat politisk medvind til træ til energi... 6 Brændeafgiftens endelige død... 6 Træ Til Energi-samarbejdet... 6 Grøn Omstilling... 7 Regeringens bioøkonomipanel er begyndt godt... 7 Naturplan Danmark... 8 Regeringens målsætninger for naturen... 8 Frivilligheden er Naturplan Danmarks fuldtræffer... 8 Grønt Danmarkskort kan påvirke driften... 8 Ingen gødskning og sprøjtning på 3-arealer... 9 Ikke meget skov i Naturplan Danmark... 9 Natura Handleplanerne implementeres langsomt, men nogenlunde sikkert Krydsoverensstemmelse og Natura Skovforeningen tilbyder gratis rådgivning om Natura Natura 2000-planlægning Vandplaner Første generation vandplaner klar Anden generation vandplaner i høring Naturbeskyttelse Biodiversitet Den Danske Naturfond er en realitet Gæster i skoven Regeringens friluftspolitik blev god Mindre ændringer i brand-, tyveri- og hærværksordningen Jagt og vildt Kronvildtets succes kræver bedre forvaltning Efter ulven er kommet Stop forgiftninger af rovfugle Skovhaglsprojekt Bæredygtig Jagt etablerer mærkningsordning Stormfald, hugstaffald, mus og husudlejning Udvalg ser på ændringer i stormfaldsloven Nye regler for afbrænding af hugstaffald Der mangler et middel til musebekæmpelse Lejeloven ændret til det værre Fortidsminder Øget fokus på skovenes fortidsminder En medlemssag for retten Lovreform Lovreform på naturområdet (lovkompasset) Skat på skov SKAT misforstår skovbrug som virksomhed Arbejdspladser i at fjerne arveafgifterne Urimelig forlængelse af gamle vurderinger Katastrofal skat på gæld er måske afværget International skovpolitik og danske konsekvenser EU's skovstrategi EU's bæredygtighedskrav til træ

5 ØKONOMI OG RÅDGIVNING...20 De private skoves økonomi Fortsat stabil økonomi i skovene Modelberegning: overskud på 850 kr./ha Send dine regnskabstal til Skovforeningen Træmarkedet gennem Løvtræ Nåletræ Kan du genkende billedet? Certificering og dokumentation til træmarkedet Skovforeningens anbefaling om certificering PEFC styrker sin markedsføring og sit sekretariat FSC arbejder fortsat med ny standard SBP-certificering for energitræ Tømmerforordningen kræver lovlighed Offentlig indkøbspolitik Rådgivning Skovforeningen rådgiver om skov og natur Råd om boligudlejning Salg af trivsel Selvstyrende brugere i privat skov Uddannelser Mere skovbrug i skovbrugets uddannelser Møder og ekskursioner Skovkredsmøder og ekskursioner ERFA-gruppe for skovejende kommuner Årsmødeekskursion i Silkeborg Vesterskov Møder for repræsentanter i de 12 hjortevildtgrupper Møde for repræsentanter i Grønne Råd INFORMATION...28 Skoven i Skolen Vær med i Genplant Planeten Fakta om Skoven i Skolen Træ Er Miljø Træ.dk bliver moderniseret Sponsorater for virksomheder Tidsskrifter Skoven Skoven-Nyt Skovbrugets indkøbsguide Skovens dag Meningen med Skovens Dag Hjemmeside til din skov DANSK SKOVFORENING...31 Skovforeningens økonomi Skovforeningens indtægter i Medlemsrekord også i Hvervning af nye medlemmer DSHwood udvikles trods et vigende træmarked Resultat

6 POLITIK DANMARK MANGLER STADIG EN SKOVPOLITIK Miljøministeren præsenterer skovprogram på Skovforeningens generalforsamling Regeringen har endnu ikke fremlagt sit nationale skovprogram, men Miljøministeren har givet tilsagn om at præsentere det på Skovforeningens generalforsamling 28. maj Regeringen har længe varslet at fremlægge Danmarks første nationale skovprogram siden Programmet skal sikre helhed og balance i skovbrugets vilkår. Naturstyrelsen skrev på skovprogrammet i 2014 og gennemførte en bred, grundig og vellykket dialog med alle skovens mange interessenter. Planen var offentliggørelse i efteråret 2014, samtidig med Naturplan Danmark. Skovprogrammet er dog endnu ikke offentliggjort i april Miljøministeren har nu givet tilsagn om at præsentere indholdet på Skovforeningens generalforsamling 28. maj. Vi ved ikke hvorfor offentliggørelsen har trukket så længe ud, men gætter på at det er besluttet i Statsministeriet eller Finansministeriet, snarere end i Miljøministeriet. Vi ved heller ikke om Regeringen offentliggør skovprogrammet inden generalforsamlingen - eller om offentliggørelsen udskydes endnu en gang. Men vi glæder os til at se skovprogrammet snart. Danmark har manglet en reel skovpolitik i for mange år. Der er hårdt brug for Regeringens bud på hvordan skovene bæredygtigt skal kunne opfylde de mange gode ønsker til dem: Mere træ (verdens mest miljøvenlige råstof) til byggeri, produkter og energi, mere biodiversitet, bedre oplevelsesmuligheder, flere arbejdspladser og alt sammen på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Og der er hårdt brug for et Folketing og for ministerier (fx Fødevareministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Skatteministeriet og Finansministeriet) der understøtter en sammenhængende skovpolitik og undlader at ramme skovene med lovgivning der modarbejder Danmarks skovpolitik. 4

7 Skovpolitik skal være en folkesag Skovforeningen arrangerede en debat om det kommende skovprogram på Folkemødet i Der var bred enighed om at skovpolitik skal gøres til en folkesag før der er håb om at politikerne tager skovpolitik alvorligt. På Folkemødet 2014 på Bornholm samlede Skovforeningen Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet og Dansk Fjernvarme til en debat med 80 tilhørere om spørgsmålet "Skal Danmark omsider føre skovpolitik?" - i lyset af Regeringens varslede skovprogram. Også Miljøministeren skulle have deltaget, men måtte melde afbud til hele Folkemødet. Da der ikke var lejlighed til at diskutere med Ministeren hvorfor det er så svært at få politikere til at føre skovpolitik i Danmark, fik debatten en anden vinkel: Hvordan kan skovens forskellige interessenter hjælpe Miljøministeren og Miljøministeriet i kampen for at få resten af Regeringen og Folketinget til overhovedet at interessere sig for skovpolitik? Hvordan får man politikerne til at gøre det attraktivt for skovejerne at investere endnu mere i skovene og de enorme uudnyttede muligheder for at opfylde stribevis af gode samfundsmål? Det gennemgående svar fra organisationerne var at skovpolitik skal gøres til en folkesag. Først dér får politikerne for alvor interesse for sagen. Sådan som det er sket fx for klimaet og tidligere grundvandet. Det store spørgsmål er så hvordan man gør skovpolitik til en folkesag. Skovforeningen håbede at kunne tage et skridt i den retning med Skovens Dag 2015 (se side 30), men planen strandede på at skovprogrammet endnu ikke er offentliggjort. Uden et konkret udspil fra Regeringen, er det endnu sværere for folket at forholde sig til skovpolitik. Oppositionen foreslår udtag af ha statsskov til biodiversitet Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har benyttet ventetiden på skovprogrammet til at foreslå at statsskovene udtager ha til "en særlig indsats for den biologiske mangfoldighed for at standse tabet af biodiversitet i Danmark". Forslaget åbner også for frivillige initiativer i private skove, men undervurderer omkostningerne. Forslagets formål er at sikre at Danmark lever op til de internationale forpligtelser (se side 19) om at standse tabet af biodiversitet. Der foreslås blandt andet at private skovejere tilbydes en betalingsordning for at gøre en indsats svarende til den der foreslås i statsskovene. Denne satsning på frivillighed er forslagets styrke. Al erfaring viser at frivillighed er nøglen til at få de private lodsejere til at spille med. Så virker naturpolitik bedre, billigere og længere end med tvang. Oppositionen anslår omkostningerne ved at udtage ha statsskov til 10 millioner kr. om året i mistede indtægter fra træproduktionen. Skovforeningen mener at dette tal er stærkt undervurderet. Prisen vil selvfølgelig i høj grad afhænge af de restriktioner der pålægges, men oppositionen har ikke medregnet andre samfundsmæssige værdier som tab af arbejdspladser i skovbruget og følgeindustrier samt tabt værdiforædling i træsektoren. Forslaget præciserer at det skal "nøje undersøges og analyseres hvilke områder der egner sig bedst i den danske skov...". Det er den rigtige rækkefølge frem for at fastlægge et bestemt antal hektar i statsskovene. Skatteyderne kan meget vel få mere biodiversitet for pengene i private og kommunale skove. Den mulighed bør holdes åben indtil Folketinget har besluttet hvor mange penge man vil bruge på biodiversitet og hvor man får mest for pengene. Det afgørende er hvilken pris Folketinget i virkeligheden vil betale? Det logiske ville være at Folketinget først beslutter hvor mange penge man vil bruge på biodiversitet, og derefter beslutter hvor og hvordan pengene skal bruges så de giver mest biodiversitet gennem frivillighed. Det har vi brug for både Regeringens og oppositionens bud på. 5

8 TRÆ TIL ENERGI Fortsat politisk medvind til træ til energi Træ Til Energi-samarbejdet Klima-, Energi- og Bygningsministeren opfordrer energiproducenterne til at bruge løs af biomassen så længe den er bæredygtig. Skovbrugets organisationer opfordrer skovejerne til at dyrke endnu mere træ til energi. I 2014 fremlagde Energistyrelsen den biomasseanalyse som Folketinget bestilte i energiforliget i Træ Til Energi har leveret væsentlige bidrag til analysen. Energistyrelsen opstillede flere scenarier for fremtidens energiforsyning, og biomasse spiller en væsentlig rolle i dem alle - fra et scenarie baseret på stor import af biomasse til et scenarie baseret på en mængde som Danmark skønnes at kunne producere selv i fremtiden. Klima-, Energi- og Bygningsministeren reagerede ved at erklære at energiproducenterne bare skal bruge løs af biomassen så længe den er bæredygtig. Det fik producenterne til at lancere en brancheaftale for indkøb af bæredygtigt træ. En konsekvens bliver SBPcertificering af energitræ i Danmark, se side25. Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne reagerede på ministerens gode udmelding med at opfordre skovejerne til at dyrke mere træ til energi. Nu tror vi på at der vil være afsætning, også på længere sigt. Brændeafgiftens endelige død I 2014 døde brændeafgiften i stilhed - stik modsat den vilde ballade som afgiften udløste i medierne i 2012 og 2013 med Skovforeningens hjælp. Parterne bag energiforliget (7 ud af 8 partier i Folketinget) opgav hele den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift til finansiering af forliget og fandt i stedet pengene ved at øge personskatten. Dermed løb en truende katastrofe for skovbruget ud i ingenting. Bedre udgang på sagen kunne man ikke drømme om. Et kuriosum: Skovforeningen er i 2015 blevet tilbudt 1000 US dollars for ejerskabet til facebooksiden "Stop Brændeafgiften". Vi har takket nej, siden er ikke til salg. Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne fort- produktion af skovtræ til energi. Træ til Energi arbejder fagligt med at dokumentere og udvikle skovenes dyrkningspotentiale, logistik, forsyningskæder, skovflisens konkurrencedygtighed overfor importeret biomasse, fliskvaliteter samt varmeværkernes krav og muligheder for at håndtere forskellige typer biomasse. Politisk holder vi dialog med Klima-, Energi- og Bygningsministeren, Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, Energistyrelsen og Regeringens klimaråd. Træ til Energis budskab er at skovbruget kan fordoble produktionen af træ til energi, fx med hjælpetræer, uden at det går ud over leverancerne til træindustrien, biodiversitet og friluftslivet. Det forudsætter dog at politikere og myndigheder giver egnede rammevilkår og troværdige planer for langsigtet udnyttelse af træ i energiforsyningen. Både Folketinget og kommunerne skal placere træ centralt i klima- og energiplanlægningen. Et budskab er også at bioraffinering (at lave fx brændstoffer til biler) endnu ikke kan aftage så meget træ som de danske skove kan levere. Der er derfor fortsat god grund til at brænde træ af til energi. I de nærmeste år bliver de vigtigste opgaver at holde tæt dialog med energiproducenterne om den praktiske håndtering af deres brancheaftale om indkøb af dokumenteret bæredygtigt energitræ (se side 24). Desuden vil Træ Til Energi informere bredt i medierne om træ som den geniale og fossilfrie energikilde der gavner klimaet, skovene, miljøet, selvforsyningen og beskæftigelsen på landet. 6

9 GRØN OMSTILLING Regeringens bioøkonomipanel er begyndt godt Regeringens bioøkonomipanel skal samle viden for at sikre Danmark en plads i bioøkonomiens førerfelt. Skovforeningen sidder med og arbejder for at fremme brugen af naturressourcerne og for at aflive myter, fx om at udnyttelsen koster biodiversitet. Bioøkonomipanelet udsendte sin første udtalelse i "Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi". Udtalelsen handler om den danske bioøkonomis omfang og om Danmarks muligheder og barrierer for at udvikle bioøkonomien endnu mere. Det står klart at skovbruget har et stort potentiale i den grønne omstilling til et fossiltfrit samfund. I Danmark har forskningen påvist at skovene bæredygtigt kan producere meget mere biomasse end i dag. Generelt har bioøkonomien store muligheder for at udnytte restprodukter og affald bedre og for at erstatte fossile produkter med planteprodukter. Men bioøkonomien har undertiden et blandet omdømme: Kan verdens befolkning fortsat brødfødes, og kan vi hindre at naturskov fældes hvis samfundet bruger markant mere biomasse? Den bekymring skal fjernes ved at dokumentere bioøkonomiens bæredygtige udnyttelse af ressourcerne. Med bioøkonomiens hastige udvikling vil også andre sektorer end skovbruget møde dokumentationskrav. Det vil sikre mere lige konkurrence. For Skovforeningen er det særligt vigtigt at der stilles samme dokumentationskrav til træ uanset hvad det bruges til. Det samme træ leverer ofte råstof til både varige produkter og til energi. Bøgekultur med lærk som hjælpetræer: Langsigtet produktion af kvalitetsbøg og hurtig produktion af biomasse til energi på én gang 7

10 NATURPLAN DANMARK Regeringens målsætninger for naturen Grønt Danmarkskort kan påvirke driften Regeringen har fremlagt sin Naturplan Danmark som skal sikre større naturområder der hænger bedre sammen så vilde dyr og planter kan sprede sig mere. Regeringen vil forene en stærk naturpolitik med erhvervsudvikling og vækst. Der skal være opbakning fra både jordejere, kommuner og organisationer. Der skal skabes mere skov og mere natur. Naturværdien skal øges på 7000 ha i skovene, primært i Natura 2000-områder. Det skal ske med blandt andet naturvenlig skovdrift med hjemmehørende arter, græsningsskove og mere dødt ved. Naturmæssigt særligt værdifulde private skove skal kortlægges og registreres. Det skal være grundlaget for en beskyttelsesindsats på disse arealer gennem frivillighed, fx urørt skov. Regeringen vil generelt basere indsatsen på private arealer på frivillighed. Frivilligheden er Naturplan Danmarks fuldtræffer Skovforeningen har arbejdet vedholdende for at få frivilligheden ind som forudsætning i Naturplan Danmark og i naturforvaltningen i det hele taget. Langt de fleste af Danmarks naturværdier ligger på privat jord og ejes af titusindvis af lodsejere. De største muligheder for at udvikle flere og bedre naturværdier ligger også på privat jord. Frivillighed er nøglen til at få de private lodsejere til at spille med. Så virker naturpolitik bedre og billigere end med tvang. Frivilligheden medfører en ekstra indsats fra lodsejerne, øget samarbejde, øget ansvarlighed, mere langvarige resultater og mere tillid fra lodsejerne til systemet. Naturplan Danmark introducerer Det Grønne Danmarkskort. Det skal både vise hvor den eksisterende værdifulde natur er og hvor ny natur kan skabe sammenhæng. Usammenhængende og spredte oplysninger om arter, der aldrig er blevet geografisk præciseret eller digitaliseret, har længe været et stort problem for naturforvaltere og -planlæggere. Nu skal kommunalplanerne for 2017 udpege arealer til Det Grønne Danmarkskort. Det skal forbedre grundlaget for naturforvaltningen, også på tværs af kommunegrænser. Kommunerne kan nedsætte i alt 25 naturråd til at styrke processen. Kortet udvikles hvert fjerde år ved revisionerne af kommuneplanerne. Kommunalbestyrelserne skal udpege arealer efter disse kriterier i prioriteret rækkefølge: Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. Nye naturområder som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. Naturområder som samtidig bidrager til andre formål, fx klimatilpasning, vandmiljø og friluftsliv. Udpegningerne får ikke direkte retsvirkninger for borgerne. Lodsejere bliver fx ikke tvunget til at etablere natur. Men udpegningerne kan påvirke den konkrete administration af tilladelsesordninger efter anden lovgivning. Det kan hæmme fx erhvervsmæssig drift og ejerens selvbestemmelse. Det er afgørende for Skovforeningen at der bliver klare rammer for arbejdet i naturrådene. Da udpegningen kan få store økonomiske konsekvenser for ejendomme i udpegede områder, arbejder vi sammen med Landbrug & Fødevarer for at vejledningen vil sikre grundig og reel involvering af lodsejerne. 8

11 Ingen gødskning og sprøjtning på 3-arealer Ikke meget skov i Naturplan Danmark Regeringen og et snævert flertal har forbudt fortsat gødskning og sprøjtning på 3-arealer. Det kan få store økonomiske konsekvenser for jordbrugsejendomme. Forbuddet rammer især ferske enge og overdrev der siden den generelle beskyttelse i 1992 har kunnet fortsætte i hidtidig drift. Det nye forbud kan gøre afgræsning af mange arealer urentabel hvorefter den stopper. Arealerne vil gro til, og det vil koste biodiversitet. Loven får økonomiske konsekvenser for skovbruget, men mindre end for landbruget. For landbrugsjord er der fx rydningspligt hvert 5. år, men det er der ikke i fredskov. Lovforslaget siger at hvis indgrebet på enkeltejendomme får ekspropriationslignende karakter, kan ejendommen få enten dispensation fra forbuddet eller erstatning. Høringsudkastets bemærkninger sagde at det ikke i sig selv er afgørende at ejendommen er ramt hårdt, men det er ikke gentaget i det fremsatte lovforslags bemærkninger. Derfor er det uvist hvilke kriterier der skal lægges til grund. Loven træder i kraft 1. september Oppositionspartierne har erklæret at forbuddet vil blive rullet tilbage efter et regeringsskifte. Skovforeningen vil holde oppositionen fast på løftet. Skovene spiller en afgørende rolle for Danmarks biodiversitet og øvrige naturværdier. Naturplan Danmark fastholder Naturskovsstrategiens mål fra 1994 om at 10 procent af skovarealet skal have natur og biologisk mangfoldighed som primært driftsformål i Men en nøjere plan for hvordan skovene bedst bidrager til Danmarks naturværdier - og til beskæftigelse, træproduktion, klimapolitik og folkesundhed - får vi først med Regeringens nye nationale skovprogram som endnu ikke er offentliggjort, se side 4. Naturplan Danmark forudsætter at statens skove skal gå foran i sikringen af biodiversitet. Hvor der mangler viden, vil Regeringen sætte undersøgelser i gang på statens arealer, fx om systematisk udvælgelse af naturmæssigt særlig værdifuld skov. Det er fornuftigt at indsatsen først besluttes endeligt når der ligger et tilstrækkeligt videngrundlag. Skovforeningen følger arbejdet tæt så også den efterfølgende involvering af private og kommunale skove kommer til at bygge på frivillige aftaler, betaling og velbeskrevne mål. 9

12 NATURA 2000 Handleplanerne implementeres langsomt, men nogenlunde sikkert Implementeringen går langsomt, men viser at skovbruget gerne vil indgå frivillige aftaler om sikring af biodiversitet. Der er stadig mange barrierer i de nuværende ordninger. Implementeringen af Natura 2000-handleplanerne for skov går ikke overraskende langsomt. 21 ejere har i 2014 søgt og fået tilsagn til 60 ha urørt skov, 200 ha med en grundlæggende sikring samt 2600 træer til død og henfald. Andre ejere har indgået såkaldte 18-aftaler hvor der aftales en drift af arealerne uden betaling, men hvor ejeren får den fleksibilitet som den enkelte har ønsket. En enkelt har søgt om tilskud til en grøn driftsplan som skal hjælpe med at identificere hvilke aftaler det giver mening at lave på ejendommene. Selvom det går langsomt og at ordningerne ikke i alle tilfælde er velegnede, er det godt at skovbruget igen kan demonstrere at frivillige aftaler om sikring af biodiversitet lader sig gøre. Skovforeningen har gennem rådgivningsordningen været involveret i mange sager og har fået et godt indblik i de administrative byrder og andre barrierer for skovejerne ved at indgå aftaler. Der er stadig lang vej igen til at der er indgået aftaler for samtlige kortlagte arealer. Det skyldes blandt andet de betalingsordninger og aftalemodeller som Naturstyrelsen kan tilbyde. Betalingen er hængt op på finansiering fra EU's landdistriktsprogram, og det giver administrative problemer med fx krav om brug af fællesskemaet og årlige indberetninger, usikkerhed om arealopgørelser, utilstrækkelig betaling for især hugstmodne bevoksninger og risiko for krydsoverensstemmelse. Det sidste har Skovforeningen arbejdet intensivt for at få en afklaring af (se efterfølgende afsnit). De andre barrierer har vi arbejdet for bliver minimeret i næste landdistriktsprogram og i de ordninger der kommer for skov. Vi har arbejdet for at især administrative byrder ved evigtvarende aftaler (urørt skov og træer til henfald) mindskes og at erstatningen kan udbetales som engangserstatning i stedet for over 20 år. Krydsoverensstemmelse og Natura 2000 Det har længe været usikkert om ejendomme der modtager Natura 2000-betaling i skov kan rammes af krydsoverensstemmelsesregler og miste tilskud på landbrugsarealer. Risikoen er dog begrænset. Der er mange regler. De kan være svære at gennemskue, og de kan overtrædes uforvarende. Alene risikoen for at blive ramt på krydsoverensstemmelseskrav mindsker ejernes interesse i at indgå Natura aftaler om skovens drift. Risikoen viser sig dog at være begrænset. Den bedste anbefaling er at undgå landbrugsaktivitet inde i skoven. Det reducerer risikoen for at blive trukket i grundbetalingen på landbrugsarealerne væsentligt. Spørg Skovforeningen om detaljerne. I 2015 er antallet af krydsoverensstemmelseskrav faldet fra 125 til 105 som følge af EU's landbrugsreform. Mest relevant for skovejere der modtager landdistriktsstøtte er at kravet om beskyttelse af reder og redetræer ophæves. I stedet forbydes beskæring af træer og buskads på landbrugsarealer i fuglenes yngletid (15. marts til 31. juli). Vildtforvaltningsloven forbyder dog stadig forsætligt at ødelægge, beskadige eller fjerne fugles reder. Overtrædelse straffes stadig med bøde, men der trækkes ikke længere i landbrugsstøtten eller i tilskud modtaget efter landdistriktsordningen. Skovforeningen tilbyder gratis rådgivning om Natura 2000 Skovforeningen kan fortsat tilbyde gratis rådgivning til alle ejere af Natura 2000-områder i fredskov. Det bliver blandt andet vigtigt for hver enkelt ejer der skal indgå aftaler til realisering af handleplanerne. Vi har en ERFA-gruppe for ejere af Natura områder. Naturstyrelsen betaler Skovforeningens rådgivning om Natura 2000 til skovejere. 10

13

14 NATURBESKYTTELSE Biodiversitet Den Danske Naturfond er en realitet Nyt forskningsprojekt skal give faglige input til biodiversitetsdebatten Både fagligt og i offentligheden kører en hektisk debat om hvad der skal til for at sikre biodiversiteten i de danske skove og hvordan det gøres mest omkostningseffektivt. Det faglige grundlag i Danmark er begrænset, og det skal et 4-årigt forskningsprojekt lave om på. Titlen er skovdrift hvad skal der Projektet skal undersøge hvordan man kan få mere biodiversitet i skovene med enkle og billige metoder. Hvor mange smuldrende stammer skal der fx til for at sikre de truede arter gode levevilkår? Projektet har basis i Gribskov (statsskov), hvor der er udlagt fem forsøgsområder. Der er nedsat en følgegruppe med interesseorganisationer og praktikere fra det private og offentlige skovbrug. Gruppen skal kvalificere projektet og sikre en relevans for dansk skovdrift bredt. Resultaterne bliver samlet i en håndbog for skovforvaltere. Skovforeningen sidder i følgegruppen. Der arbejdes på at finde midler til et lignende projekt på private arealer. Folketinget har vedtaget loven for Den Danske Naturfond. Skovforeningen vil hjælpe politikerne og fondsbestyrelsen til det bedst mulige samarbejde med skovog naturejerne om at beskytte og udvikle naturværdier. Så får fonden og samfundet mest natur for pengene, og arbejdsdelingen i naturen bliver en succes. I 2014 blev Den Danske Naturfond etableret af Regeringen, Venstre, Konservative, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond med en startkapital på 875 millioner kr. Den Danske Naturfond skal skabe bedre sammenhæng mellem naturarealer og bedre forhold for sårbare og truede naturtyper og dyre- og plantearter. Det vil typisk ske ved opkøb af arealer som forvaltes ekstensivt eller har begrænset landbrugsmæssig betydning. På arealerne skabes så nye naturområder eller der genskabes tidligere tiders natur, fx søer, moser, vådområder, enge og heder. Fonden skal iværksætte projekter som kan hjælpe natur og biodiversitet bedst og mest omkostningseffektivt. Fonden skal ikke nødvendigvis bruge alle pengene på at opkøbe arealer. Den etableres som en privat erhvervsdrivende, uafhængig fond. Der er udpeget en bestyrelse. Skovforeningen stræber efter at blive repræsenteret i fondens kommende rådgivende udvalg. Fondens næste skridt bliver at etablere et sekretariat og derefter begynde at købe og udvikle arealer. Skovforeningens primære ønsker til fonden er imødekommet: Fonden kan indgå driftsaftaler med private ejere, den får frihed til at vælge driftsorganisation og - løsninger, og den får ikke ekspropriationsret. Fonden kan blive et stærkt redskab til at trække flere penge til naturen og skabe større folkeligt og politisk engagement i naturens værdier. To fælder skal dog undgås: At fonden opsuger alle penge til naturformål i Danmark. Og at pengene bruges på at købe jord mere end på pleje og udvikling af naturværdier. Hvis statens bidrag til fonden i virkeligheden bare bliver taget fra ordninger til naturudvikling på andre arealer, er intet vundet for naturen. Vi ved endnu ikke hvordan fonden vil forholde sig til de eksisterende skove og deres natur. Parterne bag fonden nævner det ikke. 12

15 GÆSTER I SKOVEN Regeringens friluftspolitik blev god Efter knap 3 års arbejde har Regeringen lanceret en velafbalanceret friluftspolitik. Den lægger op til samarbejde mellem brugere, lodsejere og myndigheder, og den lægger ikke op til lovændringer. I 2012 påbegyndte Regeringen en storstilet proces med involvering af snesevis af organisationer og hundredvis af mennesker til udarbejdelse af Danmarks første nationale friluftspolitik. Nu er politikken klar. En del af målsætningen er flere naturbesøg og at friluftslivet skal udvikles i respektfuldt samarbejde mellem friluftsbrugere, lodsejere og myndigheder. Friluftspolitikken lægger ikke op til ændrede regler for adgang til naturen. Det er en vigtig anerkendelse af at målet om flere og bedre naturoplevelser for danskerne går via oplysning om mulighederne og samarbejde med skov- og naturejerne. Skovforeningen har i det forberedende arbejde deltaget i en lang række af de netværk som har bidraget til at udvikle friluftspolitikken. Mindre ændringer i brand-, tyveri- og hærværksordningen Den gamle aftale mellem erhvervet og miljøministeren er erstattet af en bekendtgørelse med tilhørende vejledning. Siden 1969 har miljøministeren, skovbruget og landbruget aftalt at det offentlige erstatter skader forårsaget af gæster i naturen. Miljøministeriet har længe ønsket at erstatte aftalen med en bekendtgørelse. Skovforeningen har lagt vægt på at bekendtgørelsen fulgte aftalens intentioner og indhold, og det er i store træk opfyldt. Der er dog to vigtige ændringer: Som noget nyt kan lodsejeren, som ønsket af Skovforeningen gennem mange år, inden for et år samle flere affaldsaflæsninger så de overstiger minimumsbeløbet på kr. for erstatning. Lodsejeren kan ikke længere klage over Naturstyrelsens afgørelse om erstatning til Natur- og Miljøklagenævnets formand. Efter klagemulighedens bortfald vil Skovforeningen være meget opmærksom på afgørelser som skovejerne mener er forkerte. Hvis vi er enige med ejeren, vil vi bede Naturstyrelsen genoverveje afgørelsen. Mountainbikes skaber større problemer Mountainbikere er blevet mange skoves problembørn. Skovgæster og skovejere oplever kaos og konflikter med både lovlig og ulovlig mountainbikekørsel. Nogle ejendomme har etableret mountainbikebaner forbeholdt fx medlemmer af lokale klubber. Det har mindsket konflikterne, men ikke-organiseret kørsel skaber fortsat problemer. Fx kørsel på selvskabte spor i skovbunden og kørsel på veje og stier der ikke er egnede for almindelige cykler. Lovens forudsætninger er klare: Det er kun tilladt at cykle på veje og stier der er egnede til almindelige cykler. Og "almindelige cykler" er ikke mountainbikes som ikke var så almindelige da loven blev vedtaget i Reglerne ligger på De afvejer hvad naturen kan tåle, hvad ejeren skal tåle og hvad friluftslivet kan leve med. Skovforeningen har i en konkret sag for en ejer fået stadfæstet dette princip i kommunen. Mountainbikeklubben ankede ikke kommunens afgørelse til Naturog Miljøklagenævnet. Skovforeningen arbejder fortsat for at mindske problemerne med mountainbikekørsel og for at lovens forudsætninger og regler om cykling bliver efterlevet. 13

16 JAGT OG VILDT Kronvildtets succes kræver bedre forvaltning Fremgangen i kronvildtbestandene og stigende afgrødeskader bevirker at forvaltningen skal ændres. Skovforeningen vil bevare størst mulig handlefrihed for skovejerne, og vi ønsker ikke en national forvaltningsplan. Forvaltningen bør opbygges via de regionale grupper. Flere steder i landet er der stadig plads til mere kronvildt, mens land- og skovbruget andre steder fortsat har uacceptabelt store afgrødeskader. Vildtforvaltningsrådets evaluering af kronvildtforvaltningen i 2014 gav tre hovedresultater: Der er kommet flere dyr i nye områder, som ønsket. Udbredelsen er uensartet, desværre. Der er ikke generelt kommet ældre hjorte, desværre. Den manglende opfyldelse af forvaltningens mål medfører blandt andet at der på arealer med for tætte bestande sker uacceptable markskader på enkeltejendomme. Det er en af årsagerne til at der nu skal ske ændringer. Tålmodigheden hos lodsejere som er særlig ramt af afgrødeskader, er brugt op. Hvis kronvildtet fortsat skal forvaltes lokalt og uden politisk indblanding fra staten, skal dette problem løses. Problemerne med for store bestande er ofte lokale og bør ikke løses med nye modeller for en hel region. Men det er også tydeligt at problemerne ikke kan løses på ejendomsniveau. Den nationale hjortevildtgruppe vil have en indstilling klar til Vildtforvaltningsrådet i Som grundlag for Skovforeningens forhandlinger har vi indsamlet modeller, virkemidler, erfaringer og inspiration fra vores repræsentanter i de 12 regionale hjortevildtgrupper (se side 27). Vi opfordrer vores medlemmer til fortsat at drøfte forvaltningen med vores regionale repræsentanter. Skovforeningen deltager aktivt i drøftelserne om den fremtidige forvaltning, især i de dele af Jylland hvor behovet for nye løsninger er presserende. Vi ønsker at fastholde fleksible og lokale forvaltningsmål og virkemidler til styring af jagttryk og afskydningspolitik, velvidende at presset er stort for mere styring. Efter ulven er kommet Ulvens tilbagekomst til Danmark kan give lodsejere problemer. Skovforeningen deltager i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe for at minimere ulvenes gener. I 2014 godkendte miljøministeren Vildtforvaltningsrådets forvaltningsplan for ulv. Planen rummer kompensation for ulveskader på husdyr og tilskud til ulvesikre hegn hos husdyrejere. Ulve der er til fare for den offentlige sundhed og sikkerhed, kan skydes efter tilladelse fra Naturstyrelsen. Planen revurderes senest i 2019 efter en eventuel etablering af en ulvebestand. Ulven er beskyttet af EU's habitatdirektiv, så det er forbudt at skyde, jage eller indfange ulv. Og der er desværre ikke grundlag for en løsning på de tab af vildt og jagtleje som ulven påfører skovejere. Det kan derfor efterlade en stor regning hos de berørte skovejere hvis en ulvebestand etablerer sig i Danmark. Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe overvåger bestandens udvikling og rådgiver om forvaltningsplanens effekt. En stor opgave har været at udbrede fakta og aflive myter om ulven, fx med 4 borgermøder. Stop forgiftninger af rovfugle Der er få forgiftninger af rovfugle, men antallet skal ned på nul. Den fejlopfattelse at fugleopdræt er uforeneligt med en rovfuglebestand, skal fjernes. Skovforeningen samarbejder med myndighederne om at anmelde og efterforske forgiftninger. Udover det etisk, juridisk og dyreværnsmæssigt uacceptable ved forgiftning af rovfugle, kan gift i naturen også forgifte mennesker og kæledyr. Skovforeningen anbefaler sammen med Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer, Herregaardsjægerne og Jægerforbundet en stærkere indsats mod forgiftning af rovfugle i naturen. Vi har anbefalet miljøministeren at skrive (1) en vejledning til politiet og Naturstyrelsens enheder om hvordan bevismateriale håndteres. Det skal skabe ensartet sagsbehandling. Samt (2) en vejledning til borgerne om hvad man skal gøre ved fund af døde dyr i naturen. 14

17

18 STORMFALD, HUGSTAFFALD, MUS OG HUSUDLEJNING Udvalg ser på ændringer i stormfaldsloven Der mangler et middel til musebekæmpelse Skovforeningen har bedt erhvervs- og vækstministeren om ændringer i stormfaldsloven. Han har nedsat et udvalg som skal vurdere behovet. Både aktiveringen af stormfaldsordningen efter stormene i 2013 og administrationen bagefter har været kaotisk. Det har medført stor usikkerhed for de ramte skovejere. Skovforeningen har flere gange fremført vores ønsker for Erhvervs- og Vækstministeren: En klar definition af hvornår ordningen aktiveres Samme vilkår i forsikrings- og tilskudsordningerne Åbning af ordningen for alle skovejere Administrative forenklinger. Ministeren har ikke umiddelbart imødekommet Skovforeningens ønsker, men nedsat et udvalg der kan se på disse spørgsmål. Vi er ikke tilfredse med denne omvej og med tempoet. Behovet for ændringer er presserende. Efter forbuddet mod bromadiolon har skovbruget ingen midler til at bekæmpe mus i kulturerne. Manglen på effektive midler rammer plantning af løvtræ hvor mus kan ødelægge en hel kultur. Nogle skove vælger derfor at plante nåletræ i stedet. Der er endnu ikke fundet et middel som producenter eller importører ønsker at få godkendt i Danmark. Skovforeningen leder fortsat efter sådan et middel. Hvis der ikke snart kommer et godkendt og effektivt bekæmpelsesmiddel, vil Skovforeningen tage sagen op med politikerne som generelt ønsker at fremme plantning af løvtræ. Lejeloven ændret til det værre Lejeloven er ændret, men er hverken blevet moderniseret eller forenklet. Resultatet er dårligere retssikkerhed og fordyrelse for både lejere, udlejere og samfundet. For udlejere af huse i skov bliver konsekvenserne især: Nye regler for afbrænding af hugstaffald Skovforeningen har gennem alle de seneste ændringer af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om afbrænding kæmpet for at bevare skovenes praktiske muligheder for at afbrænde hugstaffald. Med de nye regler fastholdes disse muligheder. Skovforeningen lægger især vægt på at friholde skovbruget for to krav som gælder for øvrige former for afbrænding: (1) at afbrænding skal være slukket ved solnedgang og (2) at der skal være konstant opsyn indtil alle flammer og gløder er slukkede. Skovbrugets afbrænding af hugstaffald er fortsat undtaget på begge punkter. Der skal dog føres et skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde hvad "passende opsyn" er så det sikres at der ikke bagefter kan opstå en brand. Forbud mod at kræve nyistandsættelse ved fraflytning. Samtidig indføres nye regler om normal istandsættelse som ikke er nærmere defineret. Hvis der ikke er gennemført ind- og fraflytningssyn, kan udlejer ikke kræve almindelig istandsættelse ved fraflytning (mislighold dog undtaget). Forbud mod trappelejeaftaler. Hvis lejemålet indgår i en samlet ejendom med samme matrikelnummer, kan udlejer måske tvinges til at lave rullende 10-årsplaner for vedligehold. Gebyret for at få forhåndsgodkendt at huslejeniveauet ikke er for højt, nedsættes til 500 kr. for udlejere af én ejer- eller andelsbolig. Skovforeningen ønsker at der startes forfra med en reel forenkling af lejelovsområdet og med en loyal udmøntning af Regeringens aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten fra Skovforeningens medlemmer kan få gratis rådgivning i Ejendomsforeningen Danmark. Se side

19 FORTIDSMINDER LOVREFORM Øget fokus på skovenes fortidsminder Lovreform på naturområdet (lovkompasset) Kulturstyrelsen gennemgår i øjeblikket alle fortidsminder i skovene for at sikre at museumslovens regler om beskyttelse overholdes. Skovene har særligt mange registrerede fortidsminder, og Kulturstyrelsen konstaterer i deres gennemgang mange overtrædelser der medfører påbud om lovliggørelse. Fx: Plantning på fortidsmindet eller tættere end 2 meter på fortidsmindets fod. Jordbearbejdning. Opsætning af kulturhegn eller andre anlæg. Etablerede af kørespor. Efterladelse af for meget hugstaffald på fortidsmindet. Anlægsarbejder. Hvis Kulturstyrelsen ikke mener at ejeren kan retablere fortidsmindet forsvarligt, kan styrelsen gøre det selv på ejerens regning - medmindre ejeren kan godtgøre at skaden er sket uden fejl eller forsømmelse fra ejerens side. Skovforeningen har været i dialog med Kulturstyrelsen for at sikre at skader udbedres i god dialog med skovejerne. Vi kan også hjælpe ejerne med rådgivning i konkrete sager hvor der varsles påbud. En medlemssag for retten Miljøministeriet vil samle 33 love på natur- og miljøområdet i 13 love. Formålet skulle være forenkling, men der er ingen reel forenkling hvis det blot er lovtekster der skrives sammen. Derimod risikerer Skovloven at forsvinde som selvstændig lov. Miljøministeriets tanke er at samle den tværgående lovgivning i hovedområder og at udarbejde 3 grundlæggende love med det materielle indhold. Herunder skal være en lov der samler nuværende love på naturog miljøområdet, fx naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, skovloven og vandløbsloven. Det ville medføre at skovene ikke længere har deres egen lov, og det er ikke godt. Skovenes grundlæggende lovgivning bør bevares i én helhedslov der både dækker den erhvervsmæssige udnyttelse og naturbeskyttelsen i skovene - sådan som skovbruget også skal gøre det hver dag i sit arbejde Reformens formål er ikke i første omgang at ændre lovenes indhold, men ændringer vil givetvis dukke op hen ad vejen. Reformen skal forenkle, men hvis de nuværende love blot skrives sammen i færre og større love, er det næppe en forenkling for den enkelte borger. Et ekspertpanel skal gennemgå ministeriets oplæg, men det ligger allerede nu fast at der er betydelige vanskeligheder med at gennemføre oplægget i praksis. Grundlæggende mener Skovforeningen at hvis man endelig vil have en lovreform og meget gerne en forenkling, så skal al relevant lovgivning for naturen og miljøet, også fra andre ministerier end Miljøministeriet, med. En lovreform kun på Miljøministeriets område er hverken fugl eller fisk. Hos et medlem af Skovforeningen har en jagtlejer etableret en kunstig rævegrav i et fortidsminde. Skovejeren gør gældende at han ikke vidste hvad jagtlejeren havde gjort. Men Kulturstyrelsen har alligevel besluttet at retablere fortidsmindet for ejerens regning. Sagen er endt i retten. Skovforeningen støtter vort medlem økonomisk i den konkrete retssag. Vi vil sikre at reglen om at ejeren kun skal betale retableringen hvis han har udvist fejl eller forsømmelse, har et reelt indhold. 17

20 SKAT PÅ SKOV SKAT misforstår skovbrug som virksomhed Urimelig forlængelse af gamle vurderinger SKAT's har gennemgået underskudsvirksomheder og vil for især mindre landbrug ikke anerkende fradragsret efter skovrejsning. Skovforeningen tager sagen op med SKAT og om nødvendigt med politikerne. Det vil altid hvile på en konkret vurdering om en virksomhed er erhverv eller hobby. Men SKAT anerkender øjensynlig ikke skovbrugets særkende, nemlig at der går mange år fra udgifterne er afholdt til indtægterne kommer. Samtidig mener SKAT at skovbrug skal give et overskud der aflønner både kapitalen og ejeren for at være erhvervsvirksomhed. Men netop disse to elementer har ikke hidtil været krævet ved vurdering af land- og skovbrug. Skovforeningen tager sagen op med SKAT og om nødvendigt med politikerne for at sikre den hidtidige vurdering af skovbrug som erhverv opretholdes. Arbejdspladser i at fjerne arveafgifterne Forkert og for høj beskatning fortsætter til Efter voldsom kritik af de offentlige vurderinger nedsatte Regeringen et udvalg som i 2014 foreslog et mere retfærdigt vurderingssystem. Det nye system skulle træde i kraft 1. oktober 2015 (2016 for erhvervsejendomme). Men Regeringen kunne ikke lave et nyt vurderingssystem så hurtigt. Derfor er de eksisterende vurderinger forlænget 2 år. Erhvervsejendomme bliver først vurderet i 2018 med konsekvenser for ejendomsskatten fra Det er uacceptabelt at for højt vurderede ejendomme må leve med for høj beskatning indtil Regeringens udvalg har kun set meget overfladisk på skovenes vanskelige vurderingssystem. bør udvikles og der det. Skovforeningen arbejder derfor fortsat for et mere enkelt, retfærdigt og lettere forståeligt vurderingssystem. Systemet bør samtidig stoppe jordskat på herlighedsværdier som i dag henføres til grundværdien. Skovforeningen samarbejder med en række andre erhvervsorganisationer for familieejede virksomheder om at dokumentere fordelene for samfundsøkonomien af at fjerne arveafgifterne. De familieejede virksomheder i Danmark beskæftiger seks ud af ti private ansatte. De kommende generationsskifter vil berøre ca af de arbejdspladser. Derfor er der al mulig grund til at Folketinget afskaffer afgiften, og Skatteministerens pludselige stramning i 2015 af adgangen til at anvende en formueskattekurs har skærpet behovet for at afskaffe afgiften. I gennemsnit medfører et generationsskifte at en familieejet virksomhed drænes for 26 pct. af egenkapitalen, blandt andet på grund af arveafgiften. Dette kapitaldræn rammer virksomhedernes investeringsevne og lånemuligheder. Særligt skovejendomme mister muligheden for at investere i flere ansatte, ny skov og mere natur. Skovforeningen holder tæt kontakt til Folketinget i sagen, og vi vil holde oppositionen fast på løftet fra vækstplan 2013 om at afskaffe afgifterne. Katastrofal skat på gæld er måske afværget Privat gæld med sikkerhed i aktiver der ligger i virksomhedsordningen, beskattes nu som hævet i virksomheden. Skovforeningen protesterede over lovforslaget som især kunne ramme kombinerede skov- og landbrug utilsigtet. Folketinget imødekom os så problemet måske er løst. Folketinget vedtog den undtagelse er at aktiver i virksomhedsordningen, kan stilles til sikkerhed for gæld der ikke indgår i virksomhedsordningen hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skatteministeriet kan ikke opstille objektive kriterier for hvornår der er den sammenhæng, men der skal være forbindelse til driften i virksomhedsordningen. Praksis vil derfor først blive afklaret i de kommende år. Skovforeningen arbejder for at skovejendommes almindelige driftsdispositioner ikke forhindres eller pålægges ekstraskat på grund af lovændringen. Og vi arbejder for at der ikke opstår problemer, fx når der ved generationsskifte stiftes et anfordringslån. 18

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2012-2013 Der er tegn på liv i skovpolitikken. Endelig. Politikernes opmærksomhed gælder især én af skovenes mange værdier: Biodiversiteten. Interessen vil givetvis vokse yderligere i de kommende

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2011-2012 Det kræver lige så stor tålmodighed at dyrke skovpolitik som at dyrke skov. Siden den udmærkede skovlov i 2004 er dansk skovpolitik blevet afviklet, og regeringsskiftet i 2011 har ikke vist

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område.

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til lovprogrammets forslag på Erhvervs- og Vækstministerens område. 8. oktober 2014 Regeringen præsenterede i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Niels Iuel Reventlow

Niels Iuel Reventlow ÅRET 2010-2011 Efter 6 års stilstand og afvikling sker der omsider noget i dansk skovpolitik: Regeringen nedsatte Skovpolitisk Udvalg i 2010. Skovforeningen har deltaget i udvalget, og vi har satset hårdt

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

ÅRET 2009/2010. Dansk Skovforening

ÅRET 2009/2010. Dansk Skovforening ÅRET 2009/2010 Dansk Skovforening Året 2009/2010 Forside: I 2010 skulle nedgangen i Danmarks biodiversitet vende ifølge en EU-aftale. Det sker ikke. Blandt andet fordi samfundet ikke køber denne vare i

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere Beslutningsforslag nr. B 160 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. april 2015 af Brian Mikkelsen (KF) og Mike Legarth (KF) Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. april 2014 J.nr.: NMK-519-00002 Ref.: LTP-NMKN Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens

Læs mere

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise

Læs mere

KAPITEL II BIODIVERSITET

KAPITEL II BIODIVERSITET KAPITEL II BIODIVERSITET II.1. Indledning Biodiversitet: arter, gener og økosystemer Høj biodiversitet fordrer god natur Livet på jorden Biodiversitet er dannet af ordene bio, som betyder liv, og diversitet,

Læs mere

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner

Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner Flytning af råstofopgave fra kommuner til regioner overdragelse og fremtidigt samarbejde 20. og 21. maj 2014 Natur- og miljøkonference Odense Disposition Baggrund Resultat af forhandlinger Clean cut 1.juli

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere