Dansk Landbrugsmuseum. Årbog 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Landbrugsmuseum. Årbog 2011"

Transkript

1 Dansk Landbrugsmuseum Årbog 2011

2 Indhold 3 Forord 4 Årets gang Herregårdsmejersker 25 Historien om: Danish Food Centre i England til Koen har fire hjørner 43 Bæredygtig udnyttelse af gamle, frøformerede danske Kål og Rodfrugtgrøntsagssorter 47 En drøm af en have 56 Hvem mener hvad om Landbrugskanonen? 65 Dannelsesrejse og udvandring for unge landmænd i første halvdel af 1900-tallet 76 En moderne landmand med udblik! 90 Madens Danmarkshistorie 94 Nye publikationer Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum, nr. 11 Årbog 2011 Dansk Landbrugsmuseum 2011 Oplag Prepress og tryk: GP-Tryk Redaktion: Peter Bavnshøj og Irene Hellvik ISBN Hvor intet andet er nævnt er fotografierne taget af Dansk Landbrugsmuseum

3 Forord Af redaktørerne Årbog 2011 er nummer 11 i Skriftserien fra Dansk Landbrugsmuseum. Hvilket også vil sige, at det forgangne år har budt på tre nye udgivelser, mellem årbøgerne. Disse tre bøger beskrives nærmere i denne årbog, men de viser med al tydelighed, hvor megen aktivitet og faglig spændvidde, der er på Dansk Landbrugsmuseum. Artiklerne i 2011 har udover de faste indlæg tre hovedtemaer; mejerihistorie, den levende kulturarv og vores fødevarer samt den danske landmands udlængsel. Mejerihistorien beskrives i to artikler, den ene af cand. agro. Niels Greve, der har skrevet om herregårdsmejersker samt om den personlige vinkel han har på emnet, idet der i hans egen familie er rødder tilbage til mejersker. Den anden artikel er skrevet af Annette Torp, der har været på den anden side af erhvervet, som repræsentant for markedsføring af danske mejeriprodukter i udlandet. Den levende kulturarv og vores fødevarehistorie er mangfoldig og der er hele tre artikler om dette emne. Museumsinspektør Bettina Buhl, har gennem flere år arbejdet med et projekt om rodfrugternes kulturhistorie, det er der kommet en spændende artikel ud af. Mikkel Boesen har arbejdet på Dansk Landbrugsmuseum i flere forskellige projekter, og har nu etableret sig med sit eget firma Fuglen pa Taget, hvor han er den museumsansvarlige. Senest har han og hans firma været ansvarlige for en montre om Madens Danmarkshistorie. En interaktiv montre, hvor man som gæst kan bevæge sig i tid og rum og blive klogere på vores madkultur. Den sidste artikel er skrevet i et samarbejde mellem en privat haveejer, Karen Laursen, Foreningen Frøsamlerne ved Bolette og No Crossland og Lila Towle samt museumsinspektør Irene Hellvik. En spændende beretning om en drøm af en have, hvor der er blevet lavet en plantearkæologisk undersøgelse. Drømmen om Amerika kunne lige så godt have været titlen på lic.agro. Hans Koefoeds tredje og sidste artikel om dannelsesrejser for unge landmænd. Denne gang er det ikke hans egen far, og hans oplevelser, men mere generelt om det at rejse ud, enten for en kortere periode eller for altid. I forlængelse af denne artikel har landmand Jørgen Vest Rasmussen skrevet et causeri om nutiden og om sine egne rejser til Australien, New Zealand, Vietnam, Tyrkiet og Balkan, hvor han kobler livet i udlandet med dagligdagen herhjemme i Danmark. Af andre projekter og udstillinger kan man blandt andet læse om Landbrugskanonen af museumsinspektør Irene Hellvik. Landbrugskanonen, der har udviklet sig fra en særudstilling til et videoprojekt. Desuden en artikel skrevet af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard om en af årets særudstillinger: Koen har fire hjørner. Redaktionen - Irene Hellvik og Peter Bavnshøj vil gerne sige tak til forfatterne og alle bidragsyderne til denne årbog. Også tak for det gode samarbejde med trykkeriet GP-Tryk i Grenaa. Vi håber I, læsere, vil få fornøjelse af artiklerne og de mange historier, som på forskellig vis afspejler museet i året, der er gået. God fornøjelse! Forord 3

4 Årets gang 2010 Af Peter Bavnshøj, museumsdirektør, cand. mag. Dansk Landbrugsmuseum Sebastian Klein og musen Herkules i en hyggestund under optagelserne til Sebastians Jul. Indledning Fra slutningen af januar 2010 til begyndelsen af marts, hvor vinteren for alvor bød på frostgrader og sne i betydelige mængder, lagde museet ramme til en begivenhed noget ud over det sædvanlige. Danmarks Radio kom forbi og brugte museet som stedet for optagelsen af årets nye DR1 julekalender for de mindste. Det var skuespilleren Sebastian Klein og producer Lars Ostenfeldt, som foretog optagelserne til Sebastians Jul en julekalender, der tog udgangspunkt i museets husdyr og de gamle danske mad- og juletraditioner på landet. Sebastian og musen Herkules fik kammer i stuen i Børnenes Gårds, hvor hver dag bød på en ny opgave hos dyrene i stalden og i køkkenet i Historisk Værksted. Ud over at lægge ramme til optagelserne blev museets medarbejdere meget involveret i produktionen. Bettina Buhl leverede historier og ideer omkring måltidet til julekalenderen. Christian Vingborg sørgede for størstedelen af dyrene til optagelserne andre dyr måtte vi låne hos museets gode støtter udefra, og Sidse Salling, Casper Brøste og Birger Riis Rasmussen opbyggede kulisser og bistod med alt det praktiske i forbindelse med optagelserne. For én gang skyld artede vejrguderne sig passende efter formålet skønt de fleste nok følte sig mest generet af vinteren. Da julekalenderen blev vist hver dag fra 1. til 24. december er det ægte snestorm og meterhøje driver i rigtig sne, som figurerer på optagelserne. Ellers var vejret ikke en specielt god medspiller i 2010, idet uheldige vejrmæssige forhold i forbindelse med museets to største særarrangementer betød faldende besøgstal og svigtende entréindtægter for museet. Under Landbrugsmessen i maj betød regn og blæst om søndagen et fald i besøgstallet alene til dette arrangement på gæster i forhold til normale år. Tilsva- 4 Årets gang i 2010

5 rende betød en snestorm i forbindelse med julemarkedet sidste weekend i november en nedgang i besøgstallet på cirka gæster. Året huskes dog mest for de flotte faglige resultater, som museet præsterede med et meget højt aktivitetsniveau og mange projekter finansieret af eksterne midler. Nævnes skal opbygningen af en ny permanent udstilling om mejeribruget i Danmark, færdiggørelse af et undervisningsprojekt om vore gamle fødevareplanter samt hele fire bogudgivelser i løbet af året. Polakhuset åbnes I juni kunne museet foretage den officielle indvielse af Polakhuset, som havde været igennem en omfattende restaurering, hvilket også er omtalt i artikler i årbogen Den 11. juni kunne dørene slås op til husets to lejligheder, hvor der er genskabt interiør og udstillinger om landarbejdere og de polske gæstearbejdere i landbruget i begyndelsen af 1900-tallet. Den ene lejlighed indrettes som da huset blev opført omkring 1. Verdenskrig med hvidkalkede vægge, brunmalede døre og gerigter og hvidskurede gulve. I tilknytning til denne lejlighed, var det muligt at etablere et lille havestykke med tidens gængse stauder. Den anden lejlighed indrettedes efter tiden cirka 1935 med limfarvede vægge, brunmalede trægulve, grønne gerigter og indlagt elektrisk lys. I tilknytning til 1935-lejligheden er der genskabt en lidt større have, med grøntsager, bærbuske, græsplæne, landvejsgrøft, tjørnehæk og lokumsskur. Arkitekt Gorm Tønder og de involverede håndværkere gjorde sig meget umage for at bevare husets sjæl og finde gode løsninger, så bygningen ikke kom til at virker alt for nyrestaureret, ubeboet og museumsagtig. Professor Henning Salling Olesen, der er født i huset i 1946, og som har bidraget med økonomiske midler til projektets gennemførelse, kunne efter næsten 60 år godt genkalde sig noget af husets stemning. I forbindelse med den officielle åbning leverede han en meget fængslende og personlig beretning om de vilkår han og hans familie levede og arbejdede under på godset i 1940 erne. Det hele var småt og fattigt og dagligdagen præget af nøjsomhed og hårdt slid. Tilværelsen var dog til at bære, fordi det var normalen for de fleste, og et vilkår tusindvis af andre familier landet over levede under på den tid. Det er blandt andet den historie og flere andre museet gerne vil fastholde og fortælle i huset fremover. Irene Hellvik har stået for Polakhusets indretning og de udstillinger, som fortæller om landarbejderne og de polske gæstearbejdere i dansk landbrug. Hun har i forbindelse med indretningen lånt genstande og fået god hjælp blandt andet af efterkommere af nogle af de polakker, som kom til Djursland i begyndelsen af 1900-tallet, ligesom flere af museets frivillige hjalp til og kom med genstande, da huset skulle gøres klar til åbningen. Dyrskuer i 200 år I anledning af, at vi i 2010 kunne fejre 200 års jubilæet for det første dyrskue i Danmark, blev museet involveret i flere forskellige aktiviteter for at markere jubilæet. Polakhuset er klar til at tage imod de første gæster efter 50 år. Indvendigt er der blevet hyggeligt indrettet med interiør fra blandt andet familien Patereks hjem på Hovlinen ved Stenvad. Årets gang i

6 Mange besøgende lagde vejen forbi Landbrugsmuseets telt på Landbrugsmessen, hvor særudstillingen om dyrskuer blev indviet, og hvor den kunne ses inden den i udvidet form kom ind på museet. Landbrugsmessen Gl. Estrup valgte i forbindelse med årets landbrugsmesse i maj, at festligholde 200 års jubilæet, idet det første dyrskue i Danmark blev afholdt på torvet i Randers i Det var det nystiftede Randers Amtshusholdningsselskab, som stod bag skuet, hvor det alene var nogle få tyre, som blev udstillet. Siden hen er der blevet afholdt dyrskuer i snart sagt hver eneste by og på hver eneste egn landet over, skønt antallet i takt med at antallet af landbrug er faldet, er blevet færre de seneste år. Dyrskuetraditionerne på Randersegnen videreføres i vore dage af Landbrugsmessen Gl. Estrup, og det var derfor naturligt, at Messen påtog sig opgaven med at fejre begivenheden. Derfor blev der afholdt et historisk dyrskue som en del af landbrugsmessen et dyrskue, hvor det alene var dyr af de gamle danske husdyrracer, som kunne deltage. Der blev også vist en stor jubilæumsudstilling om dyrskuerne i Danmark i 200 år, med tableauer, som fortalte om dyrskuernes meget forskelligartede aktiviteter og tilbud gennem årene. I den forbindelse blev der vist interessante optagelser fra tidligere dyrskuer på Randersegnen. Endelig var messens hovedtema på fødevareområdet også historisk og tog udgangspunkt i måltidet anno 1810, 1910 og Museets forskellige frivillige arbejdsgrupper og laug, som arbejder med fødevarer mejeristerne, slagterne, biavlerne og historisk køkken medvirkede på messen med fremstilling af de historiske fødevarer og uddeling af smagsprøver. Efter messen åbnede museet en stor særudstilling i Centralhallen om dyrskuer i 200 år. Dele af udstillingerne på messen blev genanvendt og suppleret med en hel del øvrige effekter, som var med til at udbygge historien. Udstillingen blev etableret under ansvar af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, der havde fundet talrige spændende genstande og illustrationer frem fra museets gemmer. Dekoratør Sidste Salling satte også sit præg på den glimrende udstilling med spændende effekter og dekorative elementer. I november måned udkom bogen Dyrskuer i 200 år, som blev produceret og udgivet af Landbrugsmessen og Museet i fællesskab. Bogen, som blev på 135 sider, indeholdt 16 artikler skrevet af en række forfattere og bidragsydere om forskellige 6 Årets gang i 2010

7 dyrskueemner. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. Smedejubilæum Dansk Landbrugsmuseum lagde i 2010 ramme til endnu et flot jubilæum. Den 26. september kunne Gl. Estrup Smedelaug fejre 25 års jubilæum, hvilket skete med manér. På selve jubilæumsdagen blev der afholdt en storstilet reception i museets Centralhal, hvor omkring 120 inviterede gæster mødte op til festligholdelsen. Ud over taler og lækkert traktement underholdt Smedekoret fra Randers. Det var også ved denne lejlighed, at den smukke bog om Gl. Estrup Smedelaug og smedehåndværkets historie blev præsenteret af forfatteren Kirsten Eriknauer, Odder. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. I forbindelse med jubilæet viste museet en mindre særudstilling om lauget og smedehåndværket en udstilling, som var placeret i den nordligste del af Centralhallen. Ud over reception og festligholdelse på selve dagen fejeres jubilæet med en festmiddag på Den gamle Stald for alle medlemmer med ledsagere og en kreds af inviterede. Planter er også mad Den 28. oktober havde museet besøg af fødevareminister Henrik Høegh. Anledningen til besøget var, at Ministeren skulle forestå den officielle præsentation af et helt nyt digitalt undervisningsmateriale om vore gamle fødevareplanter, som var blevet udarbejdet af museet. For midler fra Fødevareministeriet, Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen havde medarbejdere tilknyttet museets Skoletjeneste og projektansatte gennem mere end to år arbejdet på det nye digitale undervisningsmateriale Planter er også mad, som er rettet mod brug i folkeskolen, gymnasiet og de museer som arbejder med den levende kulturarv. Materialet tog udgangspunkt i de tre plantearter korn, gulerødder og æbler, og der blev udarbejdet et meget omfattende undervisningsmateriale tilpasset de enkelte undervisningstrin med opgaver til eleverne og vejledninger til lærerne. Der var også link til andet undervisningsmateriale og hjemmesider med mulighed for at hente supplerende materiale. Materialet omfatter både naturvidenskabelige og kulturhistoriske oplysninger om planterne. Fødevareministeren kunne den 28. oktober præsentere det færdige materiale, som nu forventes anvendt i undervisningen landet over. Det var Conny Radza, Mikkel Boesen, Lars Sand Kirk og Hans Nielsen fra Firmaet Cat Production, som havde udformet undervisningsmaterialet. Det er hensigten at børn og unge skal erhverve mere viden om de fødevareplanter, som har så stor betydning og vigtighed i vores dagligdag. Hjemmesiden, hvorfra materialet kan hentes, er tilknyttet det fælles nordiske genressourcecenter NordGen i Lund i Sverige. Dansk Landbrugsmuseum søger i samarbejde med Fødevareministeriet at erhverve midler til den fremtidige opdatering og fornyelse af materialet. Der henvises til omtale af projektet i museets årbog for Til ære for Kirsten Eriknauer, stillede smedene op til et gruppebillede foran deres arbejdsplads gennem 25 år. Årets gang i

8 Fødevareminister Henrik Høegh sammen med et par børn, samt projektleder på undervisningsmaterialet Conny Radza, er ved at finde nogle gode fødevarer i Landbrugsbotanisk Have. Historisk kogebog I samarbejde med Fødevareministeriet udarbejdede museet i løbet af året en kulturhistorisk kogebog om dansk madkultur. Bogen Historien om Danskerne Mad gennem år indeholdt en beskrivelse af vore fødevarer og madkultur fra jægerstenalder til nutid. Det var museumsinspektør Bettina Buhl, der var forfatter til bogen, der blev udarbejdet i et tæt samspil med en styregruppe med repræsentanter fra museet og Fødevareministeriet. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. I forbindelse med bogens præsentation af fødevareminister Henrik Høegh på Det Kongelige Bibliotek i slutningen af november blev der afholdt storstilet reception, og hvor der blev givet smagsprøver på nogle af de historiske retter, der er omtalt i bogen. Historien om Danskernes Mad gennem år fik med rette flotte anmeldelser, og bogen, der fortsat kan købes i museets butik, solgte glimrende i månederne derefter. Landbrugskanonen Som opfølgning på museets særudstilling i 2009 med 10 udvalgte genstande fra museets samlinger med særlig betydning for landbrugets udvikling, gennemførte museumsinspektør Irene Hellvik i sommeren 2010 en interviewrunde hos 10 kendte danskere med tilknytning til landbruget. Det var en del af et større projekt støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen. De udvalgte personer blev bedt om at vælge en genstand eller et emne, som de anså for særlig betydningsfuld for det danske landbrug. I løbet af sommeren rejste Irene Hellvik og fotograf Bjarne Hermansen således rundt i landet og besøgte de udvalgte personer. Det drejede sig om Ritt Bjerregård, Marian Fischer Boel og Christian Mejdal, blot for at nævne et par enkelte navne. Hver enkelt blev bedt om at stille op foran kameraet og fortælle historien om den udvalgte genstand eller det valgte emne, og det kom der flere spændende oplysninger og gode filmoptagelser ud af. Museet synes det var opløftende, at alle, der blev kontaktet indvilgede i at stille op. Det var også positivt, at de udvalgte personer kom med så gode og velovervejede historier, som blev formidlet med stor overbevisning. Projektet er omtalt i en mere udførlig artikel af Irene Hellvik senere i denne årbog. Forårets og sommerens aktivitetsdage I lighed med de forudgående år, har museet afholdt en lang række særarrangementer og aktivitetsdage i løbet af 2010, hvoraf de fleste er årligt tilbagevendende. På disse arrangementsdage handler det ofte om levendegørelse, hvor mange af museets frivillige er involveret. Det er i forbindelse med disse særarrangementer, at museet har flest gæster. Levende og aktiv formidling af landbohistorien er populært og med til at udbrede kendskabet til museet og de arbejdsområder vi beskæftiger os med. Den 8. maj lagde museet gårdsplads til Haveselskabets årlige Plantemarked, hvor 8 Årets gang i 2010

9 have- og planteinteresserede fra nær og fjern satte hinanden stævne. Markedet var præget af stande som havde specialiseret sig indenfor en særlig planteart for eksempel pelargonier, dahlia, kaktus eller lignende. Der var noget for samlerne og alle dem, der opdyrker et interesseområde eller speciale i deres have. Andre stande havde et bredt sortiment og andre havde forskellige redskaber, værktøjer og tilbehør til de haveinteresserede. Der var med andre ord lidt for enhver smag. Sidste weekend i maj blev der afholdt Landbrugsmesse, og som allerede nævnt stod Messen denne gang i jubilæets tegn, fejringen af 200 års jubilæet for det første dyrskue i Danmark afholdt i Randers Derfor var det også borgmester Henning Jensen Nyhus fra Randers, der åbnede det historiske dyrskue, som nærmest var et dyrskue i skuet, og kort forinden havde han også været taler i forbindelse med Messens officielle åbning, hvor tidligere præsident for Landbrugsraadet H.O.A. Kjeldsen var hovedtaler. Dyrskuet, som er det bærende og omdrejningspunktet i Landbrugsmessen, var præget af rekordstort antal tilmeldinger af heste. Hesteudvalget havde også sammensat et flot hesteshow, som udgjorde den vigtigste underholdning i ringen imellem præsentationerne af de mange udstillede dyr. Maskinområdet var også fyldt godt op med udstillere. Der var mange af områdets maskinforhandlere, som havde store stande med landbrugsmaskiner og redskaber henvendt til det professionelle landbrug, men der var også flere nye mindre udstillere, som især henvendte sig til hobbylandbrugere og folk med lidt jord. Nævnt indledningsvis kom vejret til at sætte dagsordenen for Landbrugsmessen Lørdagen blev afholdt i fejrende flot solskinsvejr med en let sydvestenvind, som fik flagene til at blafre, og det blev formentlig den mest velbesøgte lørdag nogensinde i Landbrugsmessens 16-årige historie. Derfor blev det også et brat skifte næste dag. Søndagen var anderledes sur og trist og en dag, hvor det silede uophørligt ned fra morgen til aften. Kun få bevægede sig udendørs og gæstede Messen denne dag, og besøgstallet blev katastrofalt lavt helt anderledes end tidligere år, hvor søndagen altid er bedst besøgt. Museets Honningdag søndag den 27. juni blev afviklet som tidligere år med forskellige aktiviteter i bigården og demonstration og smagsprøver på honningens anvendelse i Centralhallen. Det var naturligvis Gl. Estrup Biavlerlaug, der stod for de faglige aktiviteter i Bigården, hvor publikum, godt beskyttet i bidragter, havde mulighed for at komme med helt hen til staderne og løfte de fyldte tavler op. Den nyslyngede honning blev transporteret til Centralhallen, hvor Bryggerpigerne tog over. De fremstillede forskelle fødevareprodukter middagsretter, bagværk og dessert, hvor honning indgik. Der kom desværre ikke så mange besøgende til det veltilrettelagte arrangement som forventet, og derfor har museet valgt, at der de kommende par år ikke afholdes Honningdag. Gl. Estrup Biavlerlaug vil fremover få en mere fremtrædende plads Det blev så sidste gang, i alt for en tid, at man kunne opleve det berømte biskæg på Claus Danielsen fra Biavlerlauget. Årets gang i

10 i forbindelse med Landbrugsmessen og Livet på landet. Livet på landet Høstdag, historisk dyrskue, tærskedag, demonstration af landhåndværk, historiske madaktiviteter Livet på landet søndag den 15. august bød på det hele. En super flot dag med en mangfoldighed af historiske aktiviteter, som har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i landbohistorien i 1950 erne, dengang bedstefar var ung. Arrangementet var i 2010 tilrettelagt af Bodil Jensen. Flotte dyr, nysgerrige børn og gamle maskiner der køre i marken og på tærskepladsen, alt dette og meget mere kan opleves på arrangementet Livet på landet. Det historiske dyrskue havde godt 60 dyr til udstilling, hvilket er det hidtil største antal. Det var foreningen Danske Husdyr og deres medlemmer som leverede størstedelen af dyrene, og der var flest heste på skuet, men også pæn repræsentation af kreaturer, får og geder. Erik Ørnsbjerg Johansen og Knud Ravn stod for bedømmelsen af dyrene og gav kompetent og relevant speak til publikum. Landbrugsaktiviteterne, som altid tiltrækker publikums opmærksomhed, blev udført med stor entusiasme af medlemmer af Gl. Estrup Karle- og Pigelaug med hjælp fra Venneforeningen og nogle af museets øvrige laugsmedlemmer. Et bredt sortiment af 1950 ernes høst og tærskemaskiner blev demonstreret i marken og på tærskepladsen, og forskellige landbrugsgøremål med demonstration af kværn, slibesten, hakkelsesmaskine og så videre blev også vist for publikum. Næsten alle museets laug og frivillige arbejdsgrupper medvirkede på dagen, og måltidsgrupperne mejerister, slagtere, historisk køkken og bryggerpiger havde travlt med at uddele smagsprøver til det store antal gæster, som lagde vejen forbi arrangementet i løbet af dagen. Museets efterårsaktiviteter Museets pløjedag signalerer efterår, og temaet var pløjning gennem tiderne. Dagen, som var tilrettelagt af Jens Aage Søndergaard bød på forskellige pløjedemonstrationer fra hestetrukken oldtidsard til moderne syvfuret traktorvendeplov. Der havde dog sneget sig et enkelt mesterskab ind i arran- 10 Årets gang i 2010

11 gementet idet Motor- & Traktorklubben Jylland benyttede dagen til at afvikle de jyske mesterskaber i pløjning for veterantraktorer. En af de tilbagevendende og meget velbesøgte arrangementer er Æbledagen første søndag i oktober, og også i 2010 var der rigtig stor tilstrømning af gæster. Æbledagen har gennem årene fundet sin form, men Bodil Jensen, der står for arrangementet forsøger hvert år at udvikle og forbedre arrangementet. Der sælges et udvalg af æbletræer af de gamle danske æblesorter, Pometmesteren fortæller om de gamle sorter og forsøger på bedste vis at sortsbestemme de æbler publikum medbringer hjemmefra. Villy Mougaard fra Blomstergården ved Viborg viser rundt i museets æbleplantager og fortæller om podning og beskæring af æbletræer. Der fremstilles æblemost på gammeldags manér, hvor publikum kan få en lille skænk. Inde i Centralhallen fremstilles der mad med æbler og gives smagsprøver til publikum, ligesom museet har tilrettelagt forskellige æbleaktiviteter for børnene. Endelig er der salgsstande med æblelitteratur, æblesnaps, æbleis og meget mere. Største ændring i 2010 i forhold til tidligere år var dog, at Pometet på KU-Life har fået ny Pometmester. Det er ikke som tidligere Claus Larsen, der er gået på pension, men derimod efterfølgeren Lisbeth Dahl Larsen, som besvarede publikums æblespørgsmål på æbledagen. Den nye Pometmester valgte også at rykke indendørs og supplere de lange rækker af forskellige æbler med den nyeste teknologi. Pometet har nemlig udviklet en æblenøgle, som Lisbeth Dahl Larsen demonstrerede en æblenøgle, så alle med adgang til nettet selv kan forsøge at sortsbestemme et æble hvis man har et ældre æbletræ stående i sin have. 24. oktober blev der afholdt Husflidsdag på museet, og der var mere end 30 deltagende stande i forbindelse med arrangementet. Det var som tidligere år et arrangement, som blev afviklet i samarbejde med Århus Husflidskreds, og heldigvis var publikumstilstrømningen rigtig stor og det samme var købelysten blandt de fremmødte. Museet har derfor besluttet også i de kommende år at fastholde denne søndag i oktober som husflidsdag på museet. Årets sidste større arrangement var Julemarkedet første weekend i advent. Næsten et halvt hundrede arbejdende håndværksog husflidsstande og museets Torvelaug var på plads, og hertil p-vagter, billetsælgere med flere, der stod klar til at modtage de mange gæster, som normalt besøger julemarkedet for at gøre en god handel til jul. Julemarkedet 2010 vil dog blive husket, fordi det ikke blev en succes. Årets første rigtige snestorm hærgede Østjylland denne weekend og besværliggjorde trafikken, og specielt i den vestlige del af Djursland frarådede politiet alt unødigt udkørsel. Dette kunne aflæses af besøgstallet for Julemarkedet, hvor der kun kom mellem en tredjedel og en fjerdedel af de gæster, der plejer at kigge forbi. Det er dog første og eneste gang i de 19 år, der har været afholdt Julemarked på museet, at vejret har spillet så uheldigt ind. Museumsinspektør Irene Hellvik må for en stund fortælle publikum om æblernes kulturhistorie. Pometmesteren kommer fra København og kan ikke være fremme før kl. 11, og vores gæster er ivrige for at få noget at vide om sorterne. Årets gang i

12 Sneen væltede ned, så det var begrænset hvor mange der kunne kæmpe sig frem om lørdagen. Lidt om alt det øvrige der er sket på museet i løbet af 2010 På samlingsområdet lykkedes det museet at afhjælpe et problem, som opstod, da museet for få år siden tog et nyt registreringssystem i brug. En række oplysninger og data var ikke blevet konverteret over i det nye registreringssystem, Regin, men med en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen lykkedes det museet at købe bistand, så alle registreringsoplysninger nu er på plads. En betydelig del af museets genstande er blevet tilgængeliggjort for andre museer, så fagfæller og samarbejdspartnere kan få indblik i samlingerne i forbindelse med forskning, udstillinger eller nyindsamling. I løbet af sommeren investerede museet i en ny 40 fods frysecontainer til konservering af museets mange trægenstande. Tidligere er trækonserveringen foregået med kemiske midler, hvilet har givet arbejdsmiljøproblemer for håndværkere, men som også efterfølgende har været til gene for museets gæster, når genstandene har afgivet farlige dampe i udstillingerne. Med den nye konserveringsmetode er problemet løst og konserveringskapaciteten desuden blevet øget væsentligt. Hensynet til publikum og arbejdsmiljøet var også baggrunden for, at museet valgte at foretage en større ombygning af løsdriftsstalden i løbet af året. Det er her museets store bestand af kreaturer opstaldes fra oktober til maj, inden de igen lukkes på sommergræs i Nørrekær, på Messearealet eller Prinsesseengen. Der blev etableret foderplads i hele staldens langside og monteret fanggitre, så museets landmand Christian Vingborg havde nemmere ved at håndtere kreaturerne i forbindelse med sygdomsbehandling, inseminering med mere. Der blev også indrettet nye syge- og kælvebokse i stalden. Museets inspektører har i årets løb deltaget i forskellige forskningsprojekter. Nævnes kan blandt andet, museumsinspektør Bettina Buhls forskning indenfor kål og rodfrugter i et projekt, som gennemføres i samarbejde med Århus Universitet. Museumsinspektør Irene Hellvik gennemførte en større undersøgelse af de polske landarbejdere på Djursland, og denne undersøgelse dannede grundlaget for udstillingerne i Polakhuset og en artikel i sidste års årbog. Museumsinspektør Jens Aage Søndergaard indsamlede dokumentation om dyrskuer i forbindelse med udarbejdelsen 12 Årets gang i 2010

13 af dyrskuebogen Dyrskuer i 200 år og særudstillingerne på Landbrugsmessen og på Museet om samme emne. Sebastians Jul og udstilling i Børnenes gård Da DR1 i efteråret havde offentliggjort temaet for årets nye julekalender for de mindste aldersgrupper begyndte museet at forberede sig på en stigende interesse for besøg af børn og deres familier fra 1. december og frem. Mon ikke mange ville komme forbi og se dyrene og Sebastians kammer og det køkken, hvor Sebastian frembragte medisterpølser, risengrød og klejner? Museet etablerede derfor en flot juleudstilling i Børnenes Gård, som genskabte en landlig julestemning og indeholdt elementer fra julekalenderen Sebastians Jul. Børn og voksne havde også mulighed for at kigge ind i Sebastians kammer og hilse på musen Herkules. Også julekøkkenet var flyttet fra Historisk Værksted til Børnenes Gård, og ved indgangen var der fotos fra TV optagelserne på museet og en filmtrailer for julekalenderen. Det var museets dekoratør Sidse Salling, som udfoldede hele hendes kreativitet i udstillingen. I forbindelse med udstillingens åbning kom Sebastian på besøg på museet til stor glæde for de fremmødte børn. Han signerede den bog om Sebastians Jul, som DR udgav i forbindelse julekalenderen en bog som for øvrigt var forfattet af Sebastian Klein og Bettina Buhl, og museet havde valgt at bringe en del af de dyr, som Sebastian passer i julekalenderen ind i museets Centralhal og Børnenes Gård. Den store sorte Jyske hingst Junker ejet af Birthe og Hans Johnsen, stod støt og stolt i portåbningen, hvor den akkurat kunne stå oprejst. Hingsten optræder i det afsnit af julekalenderen, hvor Sebastian skal hente tømmer ud fra skoven i snestorm. Dagen blev således den bedste optakt til julen og forventning om stort rykind tiden efter. Derfor besluttede museet også ekstraordinært at holde åbent mellem jul og nytår, og ligeså holde åbent i januar Sebastian Klein har været en tur ude for at fælde juletræer til Julekalenderen. Årets gang i

14 Herregårdsmejersker - Mejeribrugets glemte pionerer Af Niels Greve, cand. agro. Mejerske ælter smør i smørtruget. Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, Det historiske kan af gode grunde ikke fylde meget i undervisningen ved vore fagskoler. Derfor er der nok en tendens til at begynde med andelsmejeriernes hastige udbredelse i de sidste to årtier af 1800-tallet, og så lade historikerne og specielt interesserede om hvad der skete forud. Det er nu mere end 100 år siden, mejerskerne langsomt fortrængtes fra deres hidtil så sikre domæne: fremstillingen af smør og ost på herregårdsmejerierne; en god begrundelse for at se lidt på mejerskernes tilværelse og den betydning, deres virksomhed havde på datidens mejeribrug, samt hvorfor de trak sig tilbage. Mejeribruget før mejerskerne Brugen af husdyrenes mælk fortaber sig i fortiden, og kendskabet til mælkens forgængelighed og tendens til selvsyrning har altid været en forudsætning for dens udnyttelse, men har også bidraget til tidlige kulturers skikke. Man har lært sig at styre processerne i mælken og derved at fremstille gode surmælks- og osteprodukter. I biblen findes mange steder omtale af mælk, smør og ost, sidstnævnte ofte som betalingsmiddel. De to romerske landbrugsskribenter Virgil Maro og Columella beskriver mejeribruget omkring vor tidsregnings begyndelse og giver mange opskrifter på behandling af mælk og fremstilling af ost, ofte under anvendelse af forskellige urter, som kan bidrage med planteartens særegne aroma eller til ostningsprocessen. Brugen af løbe kendte man også på den tid. Følgende efter Columella:...Mælken bringes som oftest til at løbe sammen ved Løben fra Lam eller Kid, men det kan ske ved Blomster af Agertidsel og Frø af Farve-Saflor, såvel som af den Saft, som flyder ud af Figentræet, når man skærer i dets grønne Bark. Men det er den bedste Ost, hvortil man bruger mindst Løbe. Men et Quintin Løbe er det mindste, en Spand Mælk kan behøve så snart Mælken er løben sammen, må den bringes i Kurve, Ostekar og Former; thi det er meget vigtigt, at Valden sies af så snart som muligt og skilles fra den sammenløbne Materie. Derfor vil Landbrugeren ikke bie, til Valden er flydt bort af sig selv, fordi den går så langsom, men når Osten er bleven noget fast, lægger de Vægt derpå for at udpresse Valden. Grundprincipperne for fremstilling af ost har altså været kendt i mere end 2000 år. I middelalderen bredte mejeribruget sig op gennem Europa hjulpet af de mange klostres kvæg- og fårehold. Klostrene påvirkede både agerbrug, husdyravl, mejeribrug, havebrug, handel og meget mere. Mens anvendelsen af smør hos romerne synes 14 Herregårdsmejersker

15 at have været beskeden, har der i klostrene været en betydelig produktion. Den hørte til gejstlighedens fredelige verdslige sysler. Klostrenes love for fasteperioden har været forskellige, men mælkeprodukter har i nogle klostre været tilladt, i andre med visse restriktioner. Under forbud kunne der fås smørbrev eller ostebrev, som gav indehaveren tilladelse til at spise disse produkter. Der var også i klosterperioden en omfattende handel med mælkeprodukter. Smør blev i middelalderen betragtet som et særligt værdifuldt produkt og har i egne med gode græsgange været almindeligt som landgildeydelse. Mælkedejen Efter reformationen og klostrenes inddragelse under kronen er det fra herregårdene, de historiske oplysninger skal hentes. Enkelte gårde havde en betydelig mejeridrift. Det var tilfældet på Aunsbjerg, hvor et brev af 14. juni 1587 fra fogeden til gårdens ejer, Birgitte Bølle blandt andet beretter:... siden Sankt Valborgs Dag (1. maj) er tilslaaet i Ladegaarden 5 Fjerdinger 4 Lispund Smør, gjort 120 Langoste, 81 Stakoste og 227 Suroste. Hver Uge slages der 6 Pund (lispund) 5 Marker Smør og gøres 28 Langoste, 21 Kortoste og 55 Suroste. På Clausholm, som også ejes af Birgitte Bølle indberettes i oktober 1578, at mælkedejen...i Sommer har slaaet en Td. Smør i Vinter en Fjerding, hun har næsten hver Uge faaet et Pund Smør, og nu faar hun mere, fordi der i Sommer ikkun har været 10 Køer at malke. Nu kan hun ogsaa gøre en sød Ost, men ingen sur. Clausholm havde et Mælkeribygningen på en jysk herregård omkring Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, lille mejeribrug i forhold til Aunsbjerg, men nok repræsentativt for herregårdene på den tid. På langt de fleste gårde var der kun et begrænset kvæghold med et mejeribrug afpasset gårdens behov for mælk, smør og ost. Desuden de nødvendige trækstude eller okser (plovøksne). Endelig havde man en betydelig bestand af stude eller øksne til opfedning, det var der bedre økonomi i. Opdræt og større mælkeproduktion var urentabelt, så det overlod man til bønderne, hvorfra herregårdene så modtog landgildeydelse blandt andet i form af meje- Herregårdsmejersker 15

16 riprodukter. Bøndernes smør og ost var imidlertid ofte af en yderst ringe kvalitet, så hvad der kom ind i landgilde solgtes videre på markedet. Udtrykket Mælkedeje findes i oplysninger om gårdenes drift fra 1500-tallet. Det blev betragtet som en af husmoderens fornemste pligter, hvadenten det var på bondegården eller på godset, at drage omsorg for mælken og dens behandling. I større husholdninger har hun således haft overtilsynet, medens arbejdet med malkning og mælkens behandling blev varetaget af en mælkedeje med en eller flere piger til hjælp. Betegnelsen dækker mejerskens stilling, og udtrykkene bruges da også sideordnet. På Ågård i Sydsjælland var der i året 1495 en besætning på 52 Nød, 22 Plovøksne og en del Faar og Geder. Det nævntes, at der på gården holdes en mælkedeje. I 1604 anføres i et lensbrev vedrørende gården Abrahamstrup (Jægerspris), hvor mange folk, der skal holdes på gården, herunder nævnes 1 Mejerske, 2 piger og 2 Folddrenge. Om mælkedejens arbejde kan læses, at hun skal have opsyn med pigerne og deres arbejde. Hun skal desuden... stedse være hos Komælken, gemme Mælken og Fløden vel, gøre liflig Ost og slaa Smørret, samt... have saa stor Sorrig og Omhu for Kvæget, som hende er betroet, som en Moder for sine Børn. På nogle gårde nævnes også fodringen som hendes ansvarsområde. Hollænderne For at sikre Københavns forsyning med levnedsmidler, især mejeriprodukter og grønsager, indkaldte Christian 2. i hollandske bønder til bosættelse på Amager. Hollænderne var langt foran både med mejeridrift og havebrug, og kongen havde da også som formål, at de skulle lære danske bønder noget om disse produktioner. For Amagers bondebrug betød det en opblomstring. De blev kendte som flittige og dygtige bønder, som havde større kvæghold, køer, i forhold til bønderne i det øvrige land, og som leverede fine mejeriprodukter til København, hvor de solgtes på torvet eller fra Flødehusaren, en rytter, som red rundt i byens gader med sin mælkebeholdning i bimpler hængende på hesten. Om sommeren gik det meste af kvæget på Saltholm, og mejerierne flyttede med. Her opholdt mælkedejerne sig, malkede, kærnede smør og lavede ost, som blev sejlet til Dragør og herfra transporteret til København på torvedagene. Successen på Amager holdt sig i mere end et århundrede, men kvaliteten begyndte gradvis at aftage, og i løbet af 1700-tallet kom produkterne stærkt i miskredit, der var eksempler på, at man havde blandet vand i mælken. I et skuespil siger Henrik Hertz: Man har et ordsprog, som ingen forklejner. Paa Amager malker man helst når det regner. Kongen som mejeribestyrer Hollændernes indflydelse på mejeribruget i det øvrige Danmark var meget beskeden. Det samme kan læses om Kronens gårde, omend der på flere af disse var et efter datiden betydeligt mejeribrug. Interessen har ligget, dels hvor pengene kunne tjenes, nemlig på studefedningen, - en 16 Herregårdsmejersker

17 gård blev vurderet efter, hvor mange øksne (stude) der kunne opstaldes, - og dels hvor pengene kunne bruges, for eksempel på hunde, samt på ride- og jagtheste. I den mejerimæssig dårlige ende findes Ringsted Kloster, hvorfra det i 1584 meddeles, at der kun er produceret 1 Td. smør, og året efter mindre end halvdelen fordi...kgl. Majestæts hunde haver stedse ligget her i Klostret, og de unge Hvalpe haver faaet Mælken. For de øvrige kronegårdes kvæghold kan nævnes: Frederiksborgs fem gårde med mejeri havde i 1582 ialt 110 malkekøer. På den ene af disse, Faurholm, holdtes en vestfrisisk mejerske. På Københavns Ladegård 60 køer, Antvorskov 40 køer og på Skanderborg Ladegård, Ringkloster og Åkjær tilsammen 137 køer. Frederik 2. søgte at forbedre malkekvæget på Skanderborg Ladegård. I 1587 skrev han til 44 herremænd og enkefruer og bad dem hver sende ham to gode køer eller kvier. Christian 4. prises i litteraturen som foregangsmand på landbrugets og mejeribrugets område. Foruden alle hans øvrige aktiviteter, drev han personlig ni godser, hvorunder han tog del i næsten alt: ansatte og afskedigede folk, gennemførte nye ideer, for eksempel blev der lavet indretning til vanding af kreaturerne i staldene, og vandet skulle kunne ledes ind i mejeriet både fra søen og fra vandværket. Han sørgede for bedre arbejdsforhold og mere inventar i mejeriet. Der blev på Københavns Ladegård, hvor han planlagde en besætning på 500 stk. hornkvæg, etableret en malkeplads til 400 køer. - Besætningen nåede dog sit højeste antal, 312, i Kongen indførte procentaflønning af mejerskerne ifølge et brev i 1628 til lensmanden:... efterdi de Mejersker paa Ladegaardene saa ganske ulige haver slaget Smør, saa skal dem som mindre slaget haver pro qouta Løn aftages, og til deres Løn igen udi dette Aar lægges som mest haver ført til Regnskab. Perioden frem til landboreformerne, er for bondebruget præget af stilstand og fattigdom. Husdyrholdet skrumpede stærkt og måtte i vinterperioden nøjes med elendigt foder på sultegrænsen. Røgterens første morgenarbejde var ofte at hjælpe køerne på benene ved et godt tag i halen. I Jydske Efterretninger 1774 kan læses et forslag til at fodre køerne med hestegødning. Forfatteren har ganske gode erfaringer hermed. Mejeribruget så ingen fremgang i denne periode. Fra en rejse over de østlige øer omkring 1800 be- J.D. Martens tekst "Mejersken". Herregårdsmejersker 17

18 Bøttekælderen på Hverringe ved Kerteminde. Opført Der er opsat tre mål mælk, hvilket vil sige mælk fra tre malkninger. Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, rettes: Mælken haver man i Dagligstuen, hvor der spises, røges Tobak, haves Vugge og Skarnstol, eller i et lidet kvalmt Kammer, som oftes mod Sønden i Stedet for mod Nord. Man smager næsten aldrig en Mundfuld godt Smør fra Bønderne. Paa Herregaardene var det ikke stort bedre. Mælkestuer og Smørkjeldere slette. Smørret samlet hele Vinteren, om Efteraaret muggent og ildesmagende. Uduelige og urenlige mejersker. En Kjøbmand forsikrede, at blandt 12 Fjerdinger, som han fik fra en Præst, var der ikke en, som han kunne spise ved sit eget Bord. På nogle herregårde var der dog fremgang. Studetoldens indførelse, samt kvægpesten med videre medførte, at flere gårde holdt op med studefedningen og lagde driften om til mejeribrug med større kobesætninger. Fra denne periode nævnes Hollænderierne. Hollænderierne I 1100-tallet blev Holland udsat for store oversvømmelser, som medførte en udvandring af bønder mod øst til det holstenske marskland. Her slog de sig ned, og de lærte holstenerne bedre landbrugsmetoder og især mejeribrug. Mange overtog gårdenes kvæghold og mejeri som forpagtning, og hermed var hollænderiprincippet etableret. Det var altså en driftsform, hvor ejeren bortforpagtede en del af bedriften. Uanset sin nationalitet kaldtes forpagteren herefter hollænderen. Hollænderiet omfattede koholdet, mælkens behandling, mælkeprodukternes afsætning og ofte også svineholdet. På flere af herregårdene, hvor man i 1700-tallet valgte at udvide koholdet og mejeridriften fremfor studefedning, fulgte man en påvirkning, der i stigende grad kom fra det nordtyske lavlandsområde. Den holstenske landøkonomiske forfatter J. D. Martens, som selv var godsforpagter, har i sin bog Qvægavlen og Mejeridriften paa Hollænderigaardene i det Holstenske og Slesvigske, 1854, grundigt beskrevet denne driftsform, dens årsager, fordele og ulemper, hvoraf de sidste vejer tungt. Der var tale om etårige aftaler, hvor hollænderen og ejeren var stærkt bundne af aftalen med hensyn til gårdens drift, men hver for sig kun interesserede i, hvad der var til egen økonomisk fordel,... Avlsbruget og Qvægdriften staae hinanden saale- 18 Herregårdsmejersker

19 des fjendtligt imod, istedetfor at samvirke til det høieste Udbytte af det hele. Hollænderidriften holder sig dog nogle århundreder, og er vel på sit højeste i slutningen af 1700-tallet. Herefter aftager den med den stigende erkendelse af, at den fremgang landbruget ser i 1800-tallet kræver, at kvægholdet og agerbruget ikke drives adskilte, men under en fælles driftsledelse, så de bringes i harmoni med hinanden. Omkring 1850 er hollænderiet i Holsten en sjældenhed. I Danmark findes hollænderiforpagtning på flere af kronens godser i 1600 og 1700-tallet. Desuden på blandt andet Vemmetofte 200 køer (1721), Bregentved 200 køer (1730), Aalholm 70 køer (1709) og Ravnstrup 62 køer (1720). Fra Abrahamstrup (Jægerspris) nævnes i 1670, at hollænderiforpagteren per år har givet 5 rigsdaler per ko, hvilket i 1683 nedsættes til 4 1/2 rigsdaler mod, at hollænderne måtte... aflægge deres Sviin og betale deres Restancer. Almindeligvis nævnes 5-6 rigsdaler per ko eller 9 rigsdaler per bås i årlig afgift, hvilket omtrent svarer til handelsværdien på en ko. Hollænderen havde ikke altid en mejerske, men stod da selv for mejeriet. Besætningsstørrelsen og hans evner og lyst til det krævende mejeriarbejde har spillet ind. Hvor kvægholdet ikke var bortforpagtet, var en mejerske ansat til at stå for malkning og mejeri. Det mejeribrug de holstenske bønder lærte af de indvandrede hollændere var bøttesystemet, hvor mælken hurtigt efter malkningen blev hældt i flade træbøtter og henstillet i et køligt mælkekammer til flødesætningen var sket. Derefter afskummedes fløden, og hvad der skulle bruges til sødt smør kunne straks kærnes. Til det almindelige og mere holdbare smør, skulle fløden først være sur. Af den afskummede mælk blev lavet ost ved tilsætning af løbe eller urter, udpresning af vallen og lagring. Vallen blev anvendt til at opfodre svinene, hvilket var årsagen til, at svineholdet ofte hørte med til hollænderiet, og på nogle gårde sorterede under mejersken. Bøttemejeriet var enkelt og krævede kun redskaber og inventar, som kunne fremstilles på stedet. Der kunne produceres gode smør- og osteprodukter uden anvendelse af koldt vand, is eller damp, men det krævede store og dyre lokaler, meget arbejde og et stort personale. Kravene til mejersken var: tid, erfaring, dygtighed, stor omhu og renlighed, samt at hun kunne omgås sine medarbejdere og påvirke dem til en høj arbejdsydelse. Egenskaber som de holstenske mejersker var i besiddelse af, og som gjorde dem kendte langt udover landets grænser. Deres arbejde var efter nutidig opfattelse hårdt og krævende. Men den ledende mejerske kunne overlade meget af det praktiske arbejde til sine medhjælpere og koncentrere sig om opsyn med mejeridriften, arbejdsledelse, og at holde styr på sit personale, hvilket kunne være en vanskelig opgave. Mejeripersonalet omfattede ifølge Martens: Mejeriopsynsmanden, mejersken, bødkeren, mejerikarlen, baljepigen (undermejersken), malkepigerne, svinehyrden og kvægrøgterne. Herregårdsmejersker 19

20 Mejeriopsynsmanden og mejersken stod for det overordnede opsyn. Han for det udvendige, vedrørende husdyrene og bygningerne, og hun for det indvendige og mejeridriften. Deres ansvarsområde greb stærkt ind i hinanden, så et godt samarbejde var nødvendigt. Mejerskens opgaver er udførligt beskrevet af Martens som eksempelvis dette arbejdsprogram fra et holstensk herregårdsmejeri, som professor ved Landbohøjskolen Th. R. Segelcke har udarbejdet og brugt i sin undervisning. Skemaet nedenfor viser faste tider, men efter holstensk skik skulle mejersken nogle gange i nattens løb tilse mælken, og hvis den var klar til at afflødes, satte hun arbejdet i gang. Det afslører en lang arbejdsdag for alle i mejeriet. I mindre og mellemstore mejerier deltog mejersken i arbejdet, hvorimod hun i det store herregårdsmejeri havde nok at gøre med opsyn, arbejdsledelse og skrivearbejde. Hvad hun derudover havde af tid, var hendes egen. Det sidste bør nævnes fordi fritid for det øvrige personale ikke var almindeligt. De skulle i pauser sættes til andet arbejde, for eksempel i haven eller ved uldens behandling. Lønnen nævnes af Martens i rigsbankdaler per år: Mejersken , bødkeren 50-72, baljepigen og malkepigerne Desuden udbetaltes fæstepenge, og der kunne suppleres med naturalier i form af hør, uld eller et får til mejersken, og tøjgave med mere til malkepigerne. Arbejdsprogram for et bøttemejeri. Fra J.D. Martens. Mejerskernes uddannelse Fra Holsten blev til flere herregårde hentet dygtige mejersker, - eller unge piger 20 Herregårdsmejersker

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse Beredskabsplan DANSK LANDBRUGSMUSEUM GL. ESTRUP, RANDERSVEJ 4 8963 AUNING TLF: 86 48 34 44 www.gl estrup.dk Udarbejdet af: Museumsbetjent Tina Svanholm Vingborg i samarbejde med Sikkerhedsudvalget Irene

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Formands beretning SAR 27/2-14

Formands beretning SAR 27/2-14 Formands beretning SAR 27/2-14 Da det er min første formands beretning, vil jeg starte med at undskylde hvis der er noget jeg har glemt, overset eller fejl disponeret. Igen i går er der sket mange ting

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2011-2012. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2011-2012. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Efterlønner Hans Hansen havde hele sit liv rejst meget.

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Sager der Samler har nu eksisteret i halvandet år. Dette er bestyrelsens beretning på den første ordinære generalforsamling. Beretningen er en fortælling

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse...

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse... novonordisk.com Det er noget helt særligt at arbejde i en virksomhed som Novo Nordisk, der fremstiller medicin. For vores arbejde er med til at forbedre livskvaliteten for dem, der bruger vores produkter.

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Kontaktperson: Projektleder og museumsformidler Mette Bjerrum Jensen, mbj@vardemuseum.dk Projektets titel: Udvikling af Kulturhistorisk Laboratorium.

Læs mere

Nyhedsbrev DcH Næstved

Nyhedsbrev DcH Næstved Nyhedsbrev DcH Næstved Oktober 2014 Velkommen til DcH Næstved s nyhedsbrev Første nummer af DcH Næstved s nyhedsbrev blev sendt ud til 50 medlemmer, denne gang er der kommet flere på, men sørg for at fortælle

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Højager Tidende december, 2014

Højager Tidende december, 2014 Højager Tidende december, 2014 1 I Redaktionen: Johnny (Køkkenet) Tonni (STU) Benjamin (STU) LEDER køer, grise og forskellige smådyr på gården. Nu er der igen dyr på gården: 9 får og en vædder, 6 silkehøns,

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015

AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 AKTIVITETSKALENDER for Aabenraa Havekreds 2015 Tirsdag den 17. februar 2015 HAVEINSPIRATION og ORDINÆR GENERALFORSAMLING Børge Christensen, Ålsø ved Grenaa holder lysbilled-foredrag om anlæg af haver og

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte EKSTRA JUL Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Sætternissen har været på spil!! Ninas fine artikel om Psykiatrien s Dag

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation - 1 Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation m. v. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk Skatterådet har i en afgørelse

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KEDER HUNDEN SIG? KEDER HUNDEN SIG? Kærlighed til hunde samt grundig viden om den tid, det ansvar og de udgifter, der følger med at holde hund skulle

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF.

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF. LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Faglig konsulent Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF, hjalp mejeriarbejder Artüras Nieberka, da han blev snydt af vikarbureau.

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 2008.

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 2008. 29. marts 2008 Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 2008. Endnu et forenings år gået og vi er igen forsamlet til generalforsamling. Dette er den 26. ordinære generalforsamling. Siden vi sidst

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Avlsforeningen Den Jydske Hest

Avlsforeningen Den Jydske Hest Referat af bestyrelsesmøde den 7. februar 2012. Avlsforeningen Afbud fra Anna og Helle HT Referat godkendt, men ikke lagt på hjemmesiden. Hingstekåring: Godt med fælles oprangering til sidst. Godt der

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

Fjordhestens Venner Kronjylland. Medlemsinformation

Fjordhestens Venner Kronjylland. Medlemsinformation Fjordhestens Venner Kronjylland Medlemsinformation Marts 2014 Redaktion: Bestyrelsen og Lisbeth Pedersen (landevejen@fiber.dk) Forsidefoto: Lena Trab Siden sidst Generalforsamling den 7. februar i Gjesinghus

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere