Dansk Landbrugsmuseum. Årbog 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Landbrugsmuseum. Årbog 2011"

Transkript

1 Dansk Landbrugsmuseum Årbog 2011

2 Indhold 3 Forord 4 Årets gang Herregårdsmejersker 25 Historien om: Danish Food Centre i England til Koen har fire hjørner 43 Bæredygtig udnyttelse af gamle, frøformerede danske Kål og Rodfrugtgrøntsagssorter 47 En drøm af en have 56 Hvem mener hvad om Landbrugskanonen? 65 Dannelsesrejse og udvandring for unge landmænd i første halvdel af 1900-tallet 76 En moderne landmand med udblik! 90 Madens Danmarkshistorie 94 Nye publikationer Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum, nr. 11 Årbog 2011 Dansk Landbrugsmuseum 2011 Oplag Prepress og tryk: GP-Tryk Redaktion: Peter Bavnshøj og Irene Hellvik ISBN Hvor intet andet er nævnt er fotografierne taget af Dansk Landbrugsmuseum

3 Forord Af redaktørerne Årbog 2011 er nummer 11 i Skriftserien fra Dansk Landbrugsmuseum. Hvilket også vil sige, at det forgangne år har budt på tre nye udgivelser, mellem årbøgerne. Disse tre bøger beskrives nærmere i denne årbog, men de viser med al tydelighed, hvor megen aktivitet og faglig spændvidde, der er på Dansk Landbrugsmuseum. Artiklerne i 2011 har udover de faste indlæg tre hovedtemaer; mejerihistorie, den levende kulturarv og vores fødevarer samt den danske landmands udlængsel. Mejerihistorien beskrives i to artikler, den ene af cand. agro. Niels Greve, der har skrevet om herregårdsmejersker samt om den personlige vinkel han har på emnet, idet der i hans egen familie er rødder tilbage til mejersker. Den anden artikel er skrevet af Annette Torp, der har været på den anden side af erhvervet, som repræsentant for markedsføring af danske mejeriprodukter i udlandet. Den levende kulturarv og vores fødevarehistorie er mangfoldig og der er hele tre artikler om dette emne. Museumsinspektør Bettina Buhl, har gennem flere år arbejdet med et projekt om rodfrugternes kulturhistorie, det er der kommet en spændende artikel ud af. Mikkel Boesen har arbejdet på Dansk Landbrugsmuseum i flere forskellige projekter, og har nu etableret sig med sit eget firma Fuglen pa Taget, hvor han er den museumsansvarlige. Senest har han og hans firma været ansvarlige for en montre om Madens Danmarkshistorie. En interaktiv montre, hvor man som gæst kan bevæge sig i tid og rum og blive klogere på vores madkultur. Den sidste artikel er skrevet i et samarbejde mellem en privat haveejer, Karen Laursen, Foreningen Frøsamlerne ved Bolette og No Crossland og Lila Towle samt museumsinspektør Irene Hellvik. En spændende beretning om en drøm af en have, hvor der er blevet lavet en plantearkæologisk undersøgelse. Drømmen om Amerika kunne lige så godt have været titlen på lic.agro. Hans Koefoeds tredje og sidste artikel om dannelsesrejser for unge landmænd. Denne gang er det ikke hans egen far, og hans oplevelser, men mere generelt om det at rejse ud, enten for en kortere periode eller for altid. I forlængelse af denne artikel har landmand Jørgen Vest Rasmussen skrevet et causeri om nutiden og om sine egne rejser til Australien, New Zealand, Vietnam, Tyrkiet og Balkan, hvor han kobler livet i udlandet med dagligdagen herhjemme i Danmark. Af andre projekter og udstillinger kan man blandt andet læse om Landbrugskanonen af museumsinspektør Irene Hellvik. Landbrugskanonen, der har udviklet sig fra en særudstilling til et videoprojekt. Desuden en artikel skrevet af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard om en af årets særudstillinger: Koen har fire hjørner. Redaktionen - Irene Hellvik og Peter Bavnshøj vil gerne sige tak til forfatterne og alle bidragsyderne til denne årbog. Også tak for det gode samarbejde med trykkeriet GP-Tryk i Grenaa. Vi håber I, læsere, vil få fornøjelse af artiklerne og de mange historier, som på forskellig vis afspejler museet i året, der er gået. God fornøjelse! Forord 3

4 Årets gang 2010 Af Peter Bavnshøj, museumsdirektør, cand. mag. Dansk Landbrugsmuseum Sebastian Klein og musen Herkules i en hyggestund under optagelserne til Sebastians Jul. Indledning Fra slutningen af januar 2010 til begyndelsen af marts, hvor vinteren for alvor bød på frostgrader og sne i betydelige mængder, lagde museet ramme til en begivenhed noget ud over det sædvanlige. Danmarks Radio kom forbi og brugte museet som stedet for optagelsen af årets nye DR1 julekalender for de mindste. Det var skuespilleren Sebastian Klein og producer Lars Ostenfeldt, som foretog optagelserne til Sebastians Jul en julekalender, der tog udgangspunkt i museets husdyr og de gamle danske mad- og juletraditioner på landet. Sebastian og musen Herkules fik kammer i stuen i Børnenes Gårds, hvor hver dag bød på en ny opgave hos dyrene i stalden og i køkkenet i Historisk Værksted. Ud over at lægge ramme til optagelserne blev museets medarbejdere meget involveret i produktionen. Bettina Buhl leverede historier og ideer omkring måltidet til julekalenderen. Christian Vingborg sørgede for størstedelen af dyrene til optagelserne andre dyr måtte vi låne hos museets gode støtter udefra, og Sidse Salling, Casper Brøste og Birger Riis Rasmussen opbyggede kulisser og bistod med alt det praktiske i forbindelse med optagelserne. For én gang skyld artede vejrguderne sig passende efter formålet skønt de fleste nok følte sig mest generet af vinteren. Da julekalenderen blev vist hver dag fra 1. til 24. december er det ægte snestorm og meterhøje driver i rigtig sne, som figurerer på optagelserne. Ellers var vejret ikke en specielt god medspiller i 2010, idet uheldige vejrmæssige forhold i forbindelse med museets to største særarrangementer betød faldende besøgstal og svigtende entréindtægter for museet. Under Landbrugsmessen i maj betød regn og blæst om søndagen et fald i besøgstallet alene til dette arrangement på gæster i forhold til normale år. Tilsva- 4 Årets gang i 2010

5 rende betød en snestorm i forbindelse med julemarkedet sidste weekend i november en nedgang i besøgstallet på cirka gæster. Året huskes dog mest for de flotte faglige resultater, som museet præsterede med et meget højt aktivitetsniveau og mange projekter finansieret af eksterne midler. Nævnes skal opbygningen af en ny permanent udstilling om mejeribruget i Danmark, færdiggørelse af et undervisningsprojekt om vore gamle fødevareplanter samt hele fire bogudgivelser i løbet af året. Polakhuset åbnes I juni kunne museet foretage den officielle indvielse af Polakhuset, som havde været igennem en omfattende restaurering, hvilket også er omtalt i artikler i årbogen Den 11. juni kunne dørene slås op til husets to lejligheder, hvor der er genskabt interiør og udstillinger om landarbejdere og de polske gæstearbejdere i landbruget i begyndelsen af 1900-tallet. Den ene lejlighed indrettes som da huset blev opført omkring 1. Verdenskrig med hvidkalkede vægge, brunmalede døre og gerigter og hvidskurede gulve. I tilknytning til denne lejlighed, var det muligt at etablere et lille havestykke med tidens gængse stauder. Den anden lejlighed indrettedes efter tiden cirka 1935 med limfarvede vægge, brunmalede trægulve, grønne gerigter og indlagt elektrisk lys. I tilknytning til 1935-lejligheden er der genskabt en lidt større have, med grøntsager, bærbuske, græsplæne, landvejsgrøft, tjørnehæk og lokumsskur. Arkitekt Gorm Tønder og de involverede håndværkere gjorde sig meget umage for at bevare husets sjæl og finde gode løsninger, så bygningen ikke kom til at virker alt for nyrestaureret, ubeboet og museumsagtig. Professor Henning Salling Olesen, der er født i huset i 1946, og som har bidraget med økonomiske midler til projektets gennemførelse, kunne efter næsten 60 år godt genkalde sig noget af husets stemning. I forbindelse med den officielle åbning leverede han en meget fængslende og personlig beretning om de vilkår han og hans familie levede og arbejdede under på godset i 1940 erne. Det hele var småt og fattigt og dagligdagen præget af nøjsomhed og hårdt slid. Tilværelsen var dog til at bære, fordi det var normalen for de fleste, og et vilkår tusindvis af andre familier landet over levede under på den tid. Det er blandt andet den historie og flere andre museet gerne vil fastholde og fortælle i huset fremover. Irene Hellvik har stået for Polakhusets indretning og de udstillinger, som fortæller om landarbejderne og de polske gæstearbejdere i dansk landbrug. Hun har i forbindelse med indretningen lånt genstande og fået god hjælp blandt andet af efterkommere af nogle af de polakker, som kom til Djursland i begyndelsen af 1900-tallet, ligesom flere af museets frivillige hjalp til og kom med genstande, da huset skulle gøres klar til åbningen. Dyrskuer i 200 år I anledning af, at vi i 2010 kunne fejre 200 års jubilæet for det første dyrskue i Danmark, blev museet involveret i flere forskellige aktiviteter for at markere jubilæet. Polakhuset er klar til at tage imod de første gæster efter 50 år. Indvendigt er der blevet hyggeligt indrettet med interiør fra blandt andet familien Patereks hjem på Hovlinen ved Stenvad. Årets gang i

6 Mange besøgende lagde vejen forbi Landbrugsmuseets telt på Landbrugsmessen, hvor særudstillingen om dyrskuer blev indviet, og hvor den kunne ses inden den i udvidet form kom ind på museet. Landbrugsmessen Gl. Estrup valgte i forbindelse med årets landbrugsmesse i maj, at festligholde 200 års jubilæet, idet det første dyrskue i Danmark blev afholdt på torvet i Randers i Det var det nystiftede Randers Amtshusholdningsselskab, som stod bag skuet, hvor det alene var nogle få tyre, som blev udstillet. Siden hen er der blevet afholdt dyrskuer i snart sagt hver eneste by og på hver eneste egn landet over, skønt antallet i takt med at antallet af landbrug er faldet, er blevet færre de seneste år. Dyrskuetraditionerne på Randersegnen videreføres i vore dage af Landbrugsmessen Gl. Estrup, og det var derfor naturligt, at Messen påtog sig opgaven med at fejre begivenheden. Derfor blev der afholdt et historisk dyrskue som en del af landbrugsmessen et dyrskue, hvor det alene var dyr af de gamle danske husdyrracer, som kunne deltage. Der blev også vist en stor jubilæumsudstilling om dyrskuerne i Danmark i 200 år, med tableauer, som fortalte om dyrskuernes meget forskelligartede aktiviteter og tilbud gennem årene. I den forbindelse blev der vist interessante optagelser fra tidligere dyrskuer på Randersegnen. Endelig var messens hovedtema på fødevareområdet også historisk og tog udgangspunkt i måltidet anno 1810, 1910 og Museets forskellige frivillige arbejdsgrupper og laug, som arbejder med fødevarer mejeristerne, slagterne, biavlerne og historisk køkken medvirkede på messen med fremstilling af de historiske fødevarer og uddeling af smagsprøver. Efter messen åbnede museet en stor særudstilling i Centralhallen om dyrskuer i 200 år. Dele af udstillingerne på messen blev genanvendt og suppleret med en hel del øvrige effekter, som var med til at udbygge historien. Udstillingen blev etableret under ansvar af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, der havde fundet talrige spændende genstande og illustrationer frem fra museets gemmer. Dekoratør Sidste Salling satte også sit præg på den glimrende udstilling med spændende effekter og dekorative elementer. I november måned udkom bogen Dyrskuer i 200 år, som blev produceret og udgivet af Landbrugsmessen og Museet i fællesskab. Bogen, som blev på 135 sider, indeholdt 16 artikler skrevet af en række forfattere og bidragsydere om forskellige 6 Årets gang i 2010

7 dyrskueemner. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. Smedejubilæum Dansk Landbrugsmuseum lagde i 2010 ramme til endnu et flot jubilæum. Den 26. september kunne Gl. Estrup Smedelaug fejre 25 års jubilæum, hvilket skete med manér. På selve jubilæumsdagen blev der afholdt en storstilet reception i museets Centralhal, hvor omkring 120 inviterede gæster mødte op til festligholdelsen. Ud over taler og lækkert traktement underholdt Smedekoret fra Randers. Det var også ved denne lejlighed, at den smukke bog om Gl. Estrup Smedelaug og smedehåndværkets historie blev præsenteret af forfatteren Kirsten Eriknauer, Odder. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. I forbindelse med jubilæet viste museet en mindre særudstilling om lauget og smedehåndværket en udstilling, som var placeret i den nordligste del af Centralhallen. Ud over reception og festligholdelse på selve dagen fejeres jubilæet med en festmiddag på Den gamle Stald for alle medlemmer med ledsagere og en kreds af inviterede. Planter er også mad Den 28. oktober havde museet besøg af fødevareminister Henrik Høegh. Anledningen til besøget var, at Ministeren skulle forestå den officielle præsentation af et helt nyt digitalt undervisningsmateriale om vore gamle fødevareplanter, som var blevet udarbejdet af museet. For midler fra Fødevareministeriet, Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen havde medarbejdere tilknyttet museets Skoletjeneste og projektansatte gennem mere end to år arbejdet på det nye digitale undervisningsmateriale Planter er også mad, som er rettet mod brug i folkeskolen, gymnasiet og de museer som arbejder med den levende kulturarv. Materialet tog udgangspunkt i de tre plantearter korn, gulerødder og æbler, og der blev udarbejdet et meget omfattende undervisningsmateriale tilpasset de enkelte undervisningstrin med opgaver til eleverne og vejledninger til lærerne. Der var også link til andet undervisningsmateriale og hjemmesider med mulighed for at hente supplerende materiale. Materialet omfatter både naturvidenskabelige og kulturhistoriske oplysninger om planterne. Fødevareministeren kunne den 28. oktober præsentere det færdige materiale, som nu forventes anvendt i undervisningen landet over. Det var Conny Radza, Mikkel Boesen, Lars Sand Kirk og Hans Nielsen fra Firmaet Cat Production, som havde udformet undervisningsmaterialet. Det er hensigten at børn og unge skal erhverve mere viden om de fødevareplanter, som har så stor betydning og vigtighed i vores dagligdag. Hjemmesiden, hvorfra materialet kan hentes, er tilknyttet det fælles nordiske genressourcecenter NordGen i Lund i Sverige. Dansk Landbrugsmuseum søger i samarbejde med Fødevareministeriet at erhverve midler til den fremtidige opdatering og fornyelse af materialet. Der henvises til omtale af projektet i museets årbog for Til ære for Kirsten Eriknauer, stillede smedene op til et gruppebillede foran deres arbejdsplads gennem 25 år. Årets gang i

8 Fødevareminister Henrik Høegh sammen med et par børn, samt projektleder på undervisningsmaterialet Conny Radza, er ved at finde nogle gode fødevarer i Landbrugsbotanisk Have. Historisk kogebog I samarbejde med Fødevareministeriet udarbejdede museet i løbet af året en kulturhistorisk kogebog om dansk madkultur. Bogen Historien om Danskerne Mad gennem år indeholdt en beskrivelse af vore fødevarer og madkultur fra jægerstenalder til nutid. Det var museumsinspektør Bettina Buhl, der var forfatter til bogen, der blev udarbejdet i et tæt samspil med en styregruppe med repræsentanter fra museet og Fødevareministeriet. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. I forbindelse med bogens præsentation af fødevareminister Henrik Høegh på Det Kongelige Bibliotek i slutningen af november blev der afholdt storstilet reception, og hvor der blev givet smagsprøver på nogle af de historiske retter, der er omtalt i bogen. Historien om Danskernes Mad gennem år fik med rette flotte anmeldelser, og bogen, der fortsat kan købes i museets butik, solgte glimrende i månederne derefter. Landbrugskanonen Som opfølgning på museets særudstilling i 2009 med 10 udvalgte genstande fra museets samlinger med særlig betydning for landbrugets udvikling, gennemførte museumsinspektør Irene Hellvik i sommeren 2010 en interviewrunde hos 10 kendte danskere med tilknytning til landbruget. Det var en del af et større projekt støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen. De udvalgte personer blev bedt om at vælge en genstand eller et emne, som de anså for særlig betydningsfuld for det danske landbrug. I løbet af sommeren rejste Irene Hellvik og fotograf Bjarne Hermansen således rundt i landet og besøgte de udvalgte personer. Det drejede sig om Ritt Bjerregård, Marian Fischer Boel og Christian Mejdal, blot for at nævne et par enkelte navne. Hver enkelt blev bedt om at stille op foran kameraet og fortælle historien om den udvalgte genstand eller det valgte emne, og det kom der flere spændende oplysninger og gode filmoptagelser ud af. Museet synes det var opløftende, at alle, der blev kontaktet indvilgede i at stille op. Det var også positivt, at de udvalgte personer kom med så gode og velovervejede historier, som blev formidlet med stor overbevisning. Projektet er omtalt i en mere udførlig artikel af Irene Hellvik senere i denne årbog. Forårets og sommerens aktivitetsdage I lighed med de forudgående år, har museet afholdt en lang række særarrangementer og aktivitetsdage i løbet af 2010, hvoraf de fleste er årligt tilbagevendende. På disse arrangementsdage handler det ofte om levendegørelse, hvor mange af museets frivillige er involveret. Det er i forbindelse med disse særarrangementer, at museet har flest gæster. Levende og aktiv formidling af landbohistorien er populært og med til at udbrede kendskabet til museet og de arbejdsområder vi beskæftiger os med. Den 8. maj lagde museet gårdsplads til Haveselskabets årlige Plantemarked, hvor 8 Årets gang i 2010

9 have- og planteinteresserede fra nær og fjern satte hinanden stævne. Markedet var præget af stande som havde specialiseret sig indenfor en særlig planteart for eksempel pelargonier, dahlia, kaktus eller lignende. Der var noget for samlerne og alle dem, der opdyrker et interesseområde eller speciale i deres have. Andre stande havde et bredt sortiment og andre havde forskellige redskaber, værktøjer og tilbehør til de haveinteresserede. Der var med andre ord lidt for enhver smag. Sidste weekend i maj blev der afholdt Landbrugsmesse, og som allerede nævnt stod Messen denne gang i jubilæets tegn, fejringen af 200 års jubilæet for det første dyrskue i Danmark afholdt i Randers Derfor var det også borgmester Henning Jensen Nyhus fra Randers, der åbnede det historiske dyrskue, som nærmest var et dyrskue i skuet, og kort forinden havde han også været taler i forbindelse med Messens officielle åbning, hvor tidligere præsident for Landbrugsraadet H.O.A. Kjeldsen var hovedtaler. Dyrskuet, som er det bærende og omdrejningspunktet i Landbrugsmessen, var præget af rekordstort antal tilmeldinger af heste. Hesteudvalget havde også sammensat et flot hesteshow, som udgjorde den vigtigste underholdning i ringen imellem præsentationerne af de mange udstillede dyr. Maskinområdet var også fyldt godt op med udstillere. Der var mange af områdets maskinforhandlere, som havde store stande med landbrugsmaskiner og redskaber henvendt til det professionelle landbrug, men der var også flere nye mindre udstillere, som især henvendte sig til hobbylandbrugere og folk med lidt jord. Nævnt indledningsvis kom vejret til at sætte dagsordenen for Landbrugsmessen Lørdagen blev afholdt i fejrende flot solskinsvejr med en let sydvestenvind, som fik flagene til at blafre, og det blev formentlig den mest velbesøgte lørdag nogensinde i Landbrugsmessens 16-årige historie. Derfor blev det også et brat skifte næste dag. Søndagen var anderledes sur og trist og en dag, hvor det silede uophørligt ned fra morgen til aften. Kun få bevægede sig udendørs og gæstede Messen denne dag, og besøgstallet blev katastrofalt lavt helt anderledes end tidligere år, hvor søndagen altid er bedst besøgt. Museets Honningdag søndag den 27. juni blev afviklet som tidligere år med forskellige aktiviteter i bigården og demonstration og smagsprøver på honningens anvendelse i Centralhallen. Det var naturligvis Gl. Estrup Biavlerlaug, der stod for de faglige aktiviteter i Bigården, hvor publikum, godt beskyttet i bidragter, havde mulighed for at komme med helt hen til staderne og løfte de fyldte tavler op. Den nyslyngede honning blev transporteret til Centralhallen, hvor Bryggerpigerne tog over. De fremstillede forskelle fødevareprodukter middagsretter, bagværk og dessert, hvor honning indgik. Der kom desværre ikke så mange besøgende til det veltilrettelagte arrangement som forventet, og derfor har museet valgt, at der de kommende par år ikke afholdes Honningdag. Gl. Estrup Biavlerlaug vil fremover få en mere fremtrædende plads Det blev så sidste gang, i alt for en tid, at man kunne opleve det berømte biskæg på Claus Danielsen fra Biavlerlauget. Årets gang i

10 i forbindelse med Landbrugsmessen og Livet på landet. Livet på landet Høstdag, historisk dyrskue, tærskedag, demonstration af landhåndværk, historiske madaktiviteter Livet på landet søndag den 15. august bød på det hele. En super flot dag med en mangfoldighed af historiske aktiviteter, som har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i landbohistorien i 1950 erne, dengang bedstefar var ung. Arrangementet var i 2010 tilrettelagt af Bodil Jensen. Flotte dyr, nysgerrige børn og gamle maskiner der køre i marken og på tærskepladsen, alt dette og meget mere kan opleves på arrangementet Livet på landet. Det historiske dyrskue havde godt 60 dyr til udstilling, hvilket er det hidtil største antal. Det var foreningen Danske Husdyr og deres medlemmer som leverede størstedelen af dyrene, og der var flest heste på skuet, men også pæn repræsentation af kreaturer, får og geder. Erik Ørnsbjerg Johansen og Knud Ravn stod for bedømmelsen af dyrene og gav kompetent og relevant speak til publikum. Landbrugsaktiviteterne, som altid tiltrækker publikums opmærksomhed, blev udført med stor entusiasme af medlemmer af Gl. Estrup Karle- og Pigelaug med hjælp fra Venneforeningen og nogle af museets øvrige laugsmedlemmer. Et bredt sortiment af 1950 ernes høst og tærskemaskiner blev demonstreret i marken og på tærskepladsen, og forskellige landbrugsgøremål med demonstration af kværn, slibesten, hakkelsesmaskine og så videre blev også vist for publikum. Næsten alle museets laug og frivillige arbejdsgrupper medvirkede på dagen, og måltidsgrupperne mejerister, slagtere, historisk køkken og bryggerpiger havde travlt med at uddele smagsprøver til det store antal gæster, som lagde vejen forbi arrangementet i løbet af dagen. Museets efterårsaktiviteter Museets pløjedag signalerer efterår, og temaet var pløjning gennem tiderne. Dagen, som var tilrettelagt af Jens Aage Søndergaard bød på forskellige pløjedemonstrationer fra hestetrukken oldtidsard til moderne syvfuret traktorvendeplov. Der havde dog sneget sig et enkelt mesterskab ind i arran- 10 Årets gang i 2010

11 gementet idet Motor- & Traktorklubben Jylland benyttede dagen til at afvikle de jyske mesterskaber i pløjning for veterantraktorer. En af de tilbagevendende og meget velbesøgte arrangementer er Æbledagen første søndag i oktober, og også i 2010 var der rigtig stor tilstrømning af gæster. Æbledagen har gennem årene fundet sin form, men Bodil Jensen, der står for arrangementet forsøger hvert år at udvikle og forbedre arrangementet. Der sælges et udvalg af æbletræer af de gamle danske æblesorter, Pometmesteren fortæller om de gamle sorter og forsøger på bedste vis at sortsbestemme de æbler publikum medbringer hjemmefra. Villy Mougaard fra Blomstergården ved Viborg viser rundt i museets æbleplantager og fortæller om podning og beskæring af æbletræer. Der fremstilles æblemost på gammeldags manér, hvor publikum kan få en lille skænk. Inde i Centralhallen fremstilles der mad med æbler og gives smagsprøver til publikum, ligesom museet har tilrettelagt forskellige æbleaktiviteter for børnene. Endelig er der salgsstande med æblelitteratur, æblesnaps, æbleis og meget mere. Største ændring i 2010 i forhold til tidligere år var dog, at Pometet på KU-Life har fået ny Pometmester. Det er ikke som tidligere Claus Larsen, der er gået på pension, men derimod efterfølgeren Lisbeth Dahl Larsen, som besvarede publikums æblespørgsmål på æbledagen. Den nye Pometmester valgte også at rykke indendørs og supplere de lange rækker af forskellige æbler med den nyeste teknologi. Pometet har nemlig udviklet en æblenøgle, som Lisbeth Dahl Larsen demonstrerede en æblenøgle, så alle med adgang til nettet selv kan forsøge at sortsbestemme et æble hvis man har et ældre æbletræ stående i sin have. 24. oktober blev der afholdt Husflidsdag på museet, og der var mere end 30 deltagende stande i forbindelse med arrangementet. Det var som tidligere år et arrangement, som blev afviklet i samarbejde med Århus Husflidskreds, og heldigvis var publikumstilstrømningen rigtig stor og det samme var købelysten blandt de fremmødte. Museet har derfor besluttet også i de kommende år at fastholde denne søndag i oktober som husflidsdag på museet. Årets sidste større arrangement var Julemarkedet første weekend i advent. Næsten et halvt hundrede arbejdende håndværksog husflidsstande og museets Torvelaug var på plads, og hertil p-vagter, billetsælgere med flere, der stod klar til at modtage de mange gæster, som normalt besøger julemarkedet for at gøre en god handel til jul. Julemarkedet 2010 vil dog blive husket, fordi det ikke blev en succes. Årets første rigtige snestorm hærgede Østjylland denne weekend og besværliggjorde trafikken, og specielt i den vestlige del af Djursland frarådede politiet alt unødigt udkørsel. Dette kunne aflæses af besøgstallet for Julemarkedet, hvor der kun kom mellem en tredjedel og en fjerdedel af de gæster, der plejer at kigge forbi. Det er dog første og eneste gang i de 19 år, der har været afholdt Julemarked på museet, at vejret har spillet så uheldigt ind. Museumsinspektør Irene Hellvik må for en stund fortælle publikum om æblernes kulturhistorie. Pometmesteren kommer fra København og kan ikke være fremme før kl. 11, og vores gæster er ivrige for at få noget at vide om sorterne. Årets gang i

12 Sneen væltede ned, så det var begrænset hvor mange der kunne kæmpe sig frem om lørdagen. Lidt om alt det øvrige der er sket på museet i løbet af 2010 På samlingsområdet lykkedes det museet at afhjælpe et problem, som opstod, da museet for få år siden tog et nyt registreringssystem i brug. En række oplysninger og data var ikke blevet konverteret over i det nye registreringssystem, Regin, men med en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen lykkedes det museet at købe bistand, så alle registreringsoplysninger nu er på plads. En betydelig del af museets genstande er blevet tilgængeliggjort for andre museer, så fagfæller og samarbejdspartnere kan få indblik i samlingerne i forbindelse med forskning, udstillinger eller nyindsamling. I løbet af sommeren investerede museet i en ny 40 fods frysecontainer til konservering af museets mange trægenstande. Tidligere er trækonserveringen foregået med kemiske midler, hvilet har givet arbejdsmiljøproblemer for håndværkere, men som også efterfølgende har været til gene for museets gæster, når genstandene har afgivet farlige dampe i udstillingerne. Med den nye konserveringsmetode er problemet løst og konserveringskapaciteten desuden blevet øget væsentligt. Hensynet til publikum og arbejdsmiljøet var også baggrunden for, at museet valgte at foretage en større ombygning af løsdriftsstalden i løbet af året. Det er her museets store bestand af kreaturer opstaldes fra oktober til maj, inden de igen lukkes på sommergræs i Nørrekær, på Messearealet eller Prinsesseengen. Der blev etableret foderplads i hele staldens langside og monteret fanggitre, så museets landmand Christian Vingborg havde nemmere ved at håndtere kreaturerne i forbindelse med sygdomsbehandling, inseminering med mere. Der blev også indrettet nye syge- og kælvebokse i stalden. Museets inspektører har i årets løb deltaget i forskellige forskningsprojekter. Nævnes kan blandt andet, museumsinspektør Bettina Buhls forskning indenfor kål og rodfrugter i et projekt, som gennemføres i samarbejde med Århus Universitet. Museumsinspektør Irene Hellvik gennemførte en større undersøgelse af de polske landarbejdere på Djursland, og denne undersøgelse dannede grundlaget for udstillingerne i Polakhuset og en artikel i sidste års årbog. Museumsinspektør Jens Aage Søndergaard indsamlede dokumentation om dyrskuer i forbindelse med udarbejdelsen 12 Årets gang i 2010

13 af dyrskuebogen Dyrskuer i 200 år og særudstillingerne på Landbrugsmessen og på Museet om samme emne. Sebastians Jul og udstilling i Børnenes gård Da DR1 i efteråret havde offentliggjort temaet for årets nye julekalender for de mindste aldersgrupper begyndte museet at forberede sig på en stigende interesse for besøg af børn og deres familier fra 1. december og frem. Mon ikke mange ville komme forbi og se dyrene og Sebastians kammer og det køkken, hvor Sebastian frembragte medisterpølser, risengrød og klejner? Museet etablerede derfor en flot juleudstilling i Børnenes Gård, som genskabte en landlig julestemning og indeholdt elementer fra julekalenderen Sebastians Jul. Børn og voksne havde også mulighed for at kigge ind i Sebastians kammer og hilse på musen Herkules. Også julekøkkenet var flyttet fra Historisk Værksted til Børnenes Gård, og ved indgangen var der fotos fra TV optagelserne på museet og en filmtrailer for julekalenderen. Det var museets dekoratør Sidse Salling, som udfoldede hele hendes kreativitet i udstillingen. I forbindelse med udstillingens åbning kom Sebastian på besøg på museet til stor glæde for de fremmødte børn. Han signerede den bog om Sebastians Jul, som DR udgav i forbindelse julekalenderen en bog som for øvrigt var forfattet af Sebastian Klein og Bettina Buhl, og museet havde valgt at bringe en del af de dyr, som Sebastian passer i julekalenderen ind i museets Centralhal og Børnenes Gård. Den store sorte Jyske hingst Junker ejet af Birthe og Hans Johnsen, stod støt og stolt i portåbningen, hvor den akkurat kunne stå oprejst. Hingsten optræder i det afsnit af julekalenderen, hvor Sebastian skal hente tømmer ud fra skoven i snestorm. Dagen blev således den bedste optakt til julen og forventning om stort rykind tiden efter. Derfor besluttede museet også ekstraordinært at holde åbent mellem jul og nytår, og ligeså holde åbent i januar Sebastian Klein har været en tur ude for at fælde juletræer til Julekalenderen. Årets gang i

14 Herregårdsmejersker - Mejeribrugets glemte pionerer Af Niels Greve, cand. agro. Mejerske ælter smør i smørtruget. Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, Det historiske kan af gode grunde ikke fylde meget i undervisningen ved vore fagskoler. Derfor er der nok en tendens til at begynde med andelsmejeriernes hastige udbredelse i de sidste to årtier af 1800-tallet, og så lade historikerne og specielt interesserede om hvad der skete forud. Det er nu mere end 100 år siden, mejerskerne langsomt fortrængtes fra deres hidtil så sikre domæne: fremstillingen af smør og ost på herregårdsmejerierne; en god begrundelse for at se lidt på mejerskernes tilværelse og den betydning, deres virksomhed havde på datidens mejeribrug, samt hvorfor de trak sig tilbage. Mejeribruget før mejerskerne Brugen af husdyrenes mælk fortaber sig i fortiden, og kendskabet til mælkens forgængelighed og tendens til selvsyrning har altid været en forudsætning for dens udnyttelse, men har også bidraget til tidlige kulturers skikke. Man har lært sig at styre processerne i mælken og derved at fremstille gode surmælks- og osteprodukter. I biblen findes mange steder omtale af mælk, smør og ost, sidstnævnte ofte som betalingsmiddel. De to romerske landbrugsskribenter Virgil Maro og Columella beskriver mejeribruget omkring vor tidsregnings begyndelse og giver mange opskrifter på behandling af mælk og fremstilling af ost, ofte under anvendelse af forskellige urter, som kan bidrage med planteartens særegne aroma eller til ostningsprocessen. Brugen af løbe kendte man også på den tid. Følgende efter Columella:...Mælken bringes som oftest til at løbe sammen ved Løben fra Lam eller Kid, men det kan ske ved Blomster af Agertidsel og Frø af Farve-Saflor, såvel som af den Saft, som flyder ud af Figentræet, når man skærer i dets grønne Bark. Men det er den bedste Ost, hvortil man bruger mindst Løbe. Men et Quintin Løbe er det mindste, en Spand Mælk kan behøve så snart Mælken er løben sammen, må den bringes i Kurve, Ostekar og Former; thi det er meget vigtigt, at Valden sies af så snart som muligt og skilles fra den sammenløbne Materie. Derfor vil Landbrugeren ikke bie, til Valden er flydt bort af sig selv, fordi den går så langsom, men når Osten er bleven noget fast, lægger de Vægt derpå for at udpresse Valden. Grundprincipperne for fremstilling af ost har altså været kendt i mere end 2000 år. I middelalderen bredte mejeribruget sig op gennem Europa hjulpet af de mange klostres kvæg- og fårehold. Klostrene påvirkede både agerbrug, husdyravl, mejeribrug, havebrug, handel og meget mere. Mens anvendelsen af smør hos romerne synes 14 Herregårdsmejersker

15 at have været beskeden, har der i klostrene været en betydelig produktion. Den hørte til gejstlighedens fredelige verdslige sysler. Klostrenes love for fasteperioden har været forskellige, men mælkeprodukter har i nogle klostre været tilladt, i andre med visse restriktioner. Under forbud kunne der fås smørbrev eller ostebrev, som gav indehaveren tilladelse til at spise disse produkter. Der var også i klosterperioden en omfattende handel med mælkeprodukter. Smør blev i middelalderen betragtet som et særligt værdifuldt produkt og har i egne med gode græsgange været almindeligt som landgildeydelse. Mælkedejen Efter reformationen og klostrenes inddragelse under kronen er det fra herregårdene, de historiske oplysninger skal hentes. Enkelte gårde havde en betydelig mejeridrift. Det var tilfældet på Aunsbjerg, hvor et brev af 14. juni 1587 fra fogeden til gårdens ejer, Birgitte Bølle blandt andet beretter:... siden Sankt Valborgs Dag (1. maj) er tilslaaet i Ladegaarden 5 Fjerdinger 4 Lispund Smør, gjort 120 Langoste, 81 Stakoste og 227 Suroste. Hver Uge slages der 6 Pund (lispund) 5 Marker Smør og gøres 28 Langoste, 21 Kortoste og 55 Suroste. På Clausholm, som også ejes af Birgitte Bølle indberettes i oktober 1578, at mælkedejen...i Sommer har slaaet en Td. Smør i Vinter en Fjerding, hun har næsten hver Uge faaet et Pund Smør, og nu faar hun mere, fordi der i Sommer ikkun har været 10 Køer at malke. Nu kan hun ogsaa gøre en sød Ost, men ingen sur. Clausholm havde et Mælkeribygningen på en jysk herregård omkring Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, lille mejeribrug i forhold til Aunsbjerg, men nok repræsentativt for herregårdene på den tid. På langt de fleste gårde var der kun et begrænset kvæghold med et mejeribrug afpasset gårdens behov for mælk, smør og ost. Desuden de nødvendige trækstude eller okser (plovøksne). Endelig havde man en betydelig bestand af stude eller øksne til opfedning, det var der bedre økonomi i. Opdræt og større mælkeproduktion var urentabelt, så det overlod man til bønderne, hvorfra herregårdene så modtog landgildeydelse blandt andet i form af meje- Herregårdsmejersker 15

16 riprodukter. Bøndernes smør og ost var imidlertid ofte af en yderst ringe kvalitet, så hvad der kom ind i landgilde solgtes videre på markedet. Udtrykket Mælkedeje findes i oplysninger om gårdenes drift fra 1500-tallet. Det blev betragtet som en af husmoderens fornemste pligter, hvadenten det var på bondegården eller på godset, at drage omsorg for mælken og dens behandling. I større husholdninger har hun således haft overtilsynet, medens arbejdet med malkning og mælkens behandling blev varetaget af en mælkedeje med en eller flere piger til hjælp. Betegnelsen dækker mejerskens stilling, og udtrykkene bruges da også sideordnet. På Ågård i Sydsjælland var der i året 1495 en besætning på 52 Nød, 22 Plovøksne og en del Faar og Geder. Det nævntes, at der på gården holdes en mælkedeje. I 1604 anføres i et lensbrev vedrørende gården Abrahamstrup (Jægerspris), hvor mange folk, der skal holdes på gården, herunder nævnes 1 Mejerske, 2 piger og 2 Folddrenge. Om mælkedejens arbejde kan læses, at hun skal have opsyn med pigerne og deres arbejde. Hun skal desuden... stedse være hos Komælken, gemme Mælken og Fløden vel, gøre liflig Ost og slaa Smørret, samt... have saa stor Sorrig og Omhu for Kvæget, som hende er betroet, som en Moder for sine Børn. På nogle gårde nævnes også fodringen som hendes ansvarsområde. Hollænderne For at sikre Københavns forsyning med levnedsmidler, især mejeriprodukter og grønsager, indkaldte Christian 2. i hollandske bønder til bosættelse på Amager. Hollænderne var langt foran både med mejeridrift og havebrug, og kongen havde da også som formål, at de skulle lære danske bønder noget om disse produktioner. For Amagers bondebrug betød det en opblomstring. De blev kendte som flittige og dygtige bønder, som havde større kvæghold, køer, i forhold til bønderne i det øvrige land, og som leverede fine mejeriprodukter til København, hvor de solgtes på torvet eller fra Flødehusaren, en rytter, som red rundt i byens gader med sin mælkebeholdning i bimpler hængende på hesten. Om sommeren gik det meste af kvæget på Saltholm, og mejerierne flyttede med. Her opholdt mælkedejerne sig, malkede, kærnede smør og lavede ost, som blev sejlet til Dragør og herfra transporteret til København på torvedagene. Successen på Amager holdt sig i mere end et århundrede, men kvaliteten begyndte gradvis at aftage, og i løbet af 1700-tallet kom produkterne stærkt i miskredit, der var eksempler på, at man havde blandet vand i mælken. I et skuespil siger Henrik Hertz: Man har et ordsprog, som ingen forklejner. Paa Amager malker man helst når det regner. Kongen som mejeribestyrer Hollændernes indflydelse på mejeribruget i det øvrige Danmark var meget beskeden. Det samme kan læses om Kronens gårde, omend der på flere af disse var et efter datiden betydeligt mejeribrug. Interessen har ligget, dels hvor pengene kunne tjenes, nemlig på studefedningen, - en 16 Herregårdsmejersker

17 gård blev vurderet efter, hvor mange øksne (stude) der kunne opstaldes, - og dels hvor pengene kunne bruges, for eksempel på hunde, samt på ride- og jagtheste. I den mejerimæssig dårlige ende findes Ringsted Kloster, hvorfra det i 1584 meddeles, at der kun er produceret 1 Td. smør, og året efter mindre end halvdelen fordi...kgl. Majestæts hunde haver stedse ligget her i Klostret, og de unge Hvalpe haver faaet Mælken. For de øvrige kronegårdes kvæghold kan nævnes: Frederiksborgs fem gårde med mejeri havde i 1582 ialt 110 malkekøer. På den ene af disse, Faurholm, holdtes en vestfrisisk mejerske. På Københavns Ladegård 60 køer, Antvorskov 40 køer og på Skanderborg Ladegård, Ringkloster og Åkjær tilsammen 137 køer. Frederik 2. søgte at forbedre malkekvæget på Skanderborg Ladegård. I 1587 skrev han til 44 herremænd og enkefruer og bad dem hver sende ham to gode køer eller kvier. Christian 4. prises i litteraturen som foregangsmand på landbrugets og mejeribrugets område. Foruden alle hans øvrige aktiviteter, drev han personlig ni godser, hvorunder han tog del i næsten alt: ansatte og afskedigede folk, gennemførte nye ideer, for eksempel blev der lavet indretning til vanding af kreaturerne i staldene, og vandet skulle kunne ledes ind i mejeriet både fra søen og fra vandværket. Han sørgede for bedre arbejdsforhold og mere inventar i mejeriet. Der blev på Københavns Ladegård, hvor han planlagde en besætning på 500 stk. hornkvæg, etableret en malkeplads til 400 køer. - Besætningen nåede dog sit højeste antal, 312, i Kongen indførte procentaflønning af mejerskerne ifølge et brev i 1628 til lensmanden:... efterdi de Mejersker paa Ladegaardene saa ganske ulige haver slaget Smør, saa skal dem som mindre slaget haver pro qouta Løn aftages, og til deres Løn igen udi dette Aar lægges som mest haver ført til Regnskab. Perioden frem til landboreformerne, er for bondebruget præget af stilstand og fattigdom. Husdyrholdet skrumpede stærkt og måtte i vinterperioden nøjes med elendigt foder på sultegrænsen. Røgterens første morgenarbejde var ofte at hjælpe køerne på benene ved et godt tag i halen. I Jydske Efterretninger 1774 kan læses et forslag til at fodre køerne med hestegødning. Forfatteren har ganske gode erfaringer hermed. Mejeribruget så ingen fremgang i denne periode. Fra en rejse over de østlige øer omkring 1800 be- J.D. Martens tekst "Mejersken". Herregårdsmejersker 17

18 Bøttekælderen på Hverringe ved Kerteminde. Opført Der er opsat tre mål mælk, hvilket vil sige mælk fra tre malkninger. Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, rettes: Mælken haver man i Dagligstuen, hvor der spises, røges Tobak, haves Vugge og Skarnstol, eller i et lidet kvalmt Kammer, som oftes mod Sønden i Stedet for mod Nord. Man smager næsten aldrig en Mundfuld godt Smør fra Bønderne. Paa Herregaardene var det ikke stort bedre. Mælkestuer og Smørkjeldere slette. Smørret samlet hele Vinteren, om Efteraaret muggent og ildesmagende. Uduelige og urenlige mejersker. En Kjøbmand forsikrede, at blandt 12 Fjerdinger, som han fik fra en Præst, var der ikke en, som han kunne spise ved sit eget Bord. På nogle herregårde var der dog fremgang. Studetoldens indførelse, samt kvægpesten med videre medførte, at flere gårde holdt op med studefedningen og lagde driften om til mejeribrug med større kobesætninger. Fra denne periode nævnes Hollænderierne. Hollænderierne I 1100-tallet blev Holland udsat for store oversvømmelser, som medførte en udvandring af bønder mod øst til det holstenske marskland. Her slog de sig ned, og de lærte holstenerne bedre landbrugsmetoder og især mejeribrug. Mange overtog gårdenes kvæghold og mejeri som forpagtning, og hermed var hollænderiprincippet etableret. Det var altså en driftsform, hvor ejeren bortforpagtede en del af bedriften. Uanset sin nationalitet kaldtes forpagteren herefter hollænderen. Hollænderiet omfattede koholdet, mælkens behandling, mælkeprodukternes afsætning og ofte også svineholdet. På flere af herregårdene, hvor man i 1700-tallet valgte at udvide koholdet og mejeridriften fremfor studefedning, fulgte man en påvirkning, der i stigende grad kom fra det nordtyske lavlandsområde. Den holstenske landøkonomiske forfatter J. D. Martens, som selv var godsforpagter, har i sin bog Qvægavlen og Mejeridriften paa Hollænderigaardene i det Holstenske og Slesvigske, 1854, grundigt beskrevet denne driftsform, dens årsager, fordele og ulemper, hvoraf de sidste vejer tungt. Der var tale om etårige aftaler, hvor hollænderen og ejeren var stærkt bundne af aftalen med hensyn til gårdens drift, men hver for sig kun interesserede i, hvad der var til egen økonomisk fordel,... Avlsbruget og Qvægdriften staae hinanden saale- 18 Herregårdsmejersker

19 des fjendtligt imod, istedetfor at samvirke til det høieste Udbytte af det hele. Hollænderidriften holder sig dog nogle århundreder, og er vel på sit højeste i slutningen af 1700-tallet. Herefter aftager den med den stigende erkendelse af, at den fremgang landbruget ser i 1800-tallet kræver, at kvægholdet og agerbruget ikke drives adskilte, men under en fælles driftsledelse, så de bringes i harmoni med hinanden. Omkring 1850 er hollænderiet i Holsten en sjældenhed. I Danmark findes hollænderiforpagtning på flere af kronens godser i 1600 og 1700-tallet. Desuden på blandt andet Vemmetofte 200 køer (1721), Bregentved 200 køer (1730), Aalholm 70 køer (1709) og Ravnstrup 62 køer (1720). Fra Abrahamstrup (Jægerspris) nævnes i 1670, at hollænderiforpagteren per år har givet 5 rigsdaler per ko, hvilket i 1683 nedsættes til 4 1/2 rigsdaler mod, at hollænderne måtte... aflægge deres Sviin og betale deres Restancer. Almindeligvis nævnes 5-6 rigsdaler per ko eller 9 rigsdaler per bås i årlig afgift, hvilket omtrent svarer til handelsværdien på en ko. Hollænderen havde ikke altid en mejerske, men stod da selv for mejeriet. Besætningsstørrelsen og hans evner og lyst til det krævende mejeriarbejde har spillet ind. Hvor kvægholdet ikke var bortforpagtet, var en mejerske ansat til at stå for malkning og mejeri. Det mejeribrug de holstenske bønder lærte af de indvandrede hollændere var bøttesystemet, hvor mælken hurtigt efter malkningen blev hældt i flade træbøtter og henstillet i et køligt mælkekammer til flødesætningen var sket. Derefter afskummedes fløden, og hvad der skulle bruges til sødt smør kunne straks kærnes. Til det almindelige og mere holdbare smør, skulle fløden først være sur. Af den afskummede mælk blev lavet ost ved tilsætning af løbe eller urter, udpresning af vallen og lagring. Vallen blev anvendt til at opfodre svinene, hvilket var årsagen til, at svineholdet ofte hørte med til hollænderiet, og på nogle gårde sorterede under mejersken. Bøttemejeriet var enkelt og krævede kun redskaber og inventar, som kunne fremstilles på stedet. Der kunne produceres gode smør- og osteprodukter uden anvendelse af koldt vand, is eller damp, men det krævede store og dyre lokaler, meget arbejde og et stort personale. Kravene til mejersken var: tid, erfaring, dygtighed, stor omhu og renlighed, samt at hun kunne omgås sine medarbejdere og påvirke dem til en høj arbejdsydelse. Egenskaber som de holstenske mejersker var i besiddelse af, og som gjorde dem kendte langt udover landets grænser. Deres arbejde var efter nutidig opfattelse hårdt og krævende. Men den ledende mejerske kunne overlade meget af det praktiske arbejde til sine medhjælpere og koncentrere sig om opsyn med mejeridriften, arbejdsledelse, og at holde styr på sit personale, hvilket kunne være en vanskelig opgave. Mejeripersonalet omfattede ifølge Martens: Mejeriopsynsmanden, mejersken, bødkeren, mejerikarlen, baljepigen (undermejersken), malkepigerne, svinehyrden og kvægrøgterne. Herregårdsmejersker 19

20 Mejeriopsynsmanden og mejersken stod for det overordnede opsyn. Han for det udvendige, vedrørende husdyrene og bygningerne, og hun for det indvendige og mejeridriften. Deres ansvarsområde greb stærkt ind i hinanden, så et godt samarbejde var nødvendigt. Mejerskens opgaver er udførligt beskrevet af Martens som eksempelvis dette arbejdsprogram fra et holstensk herregårdsmejeri, som professor ved Landbohøjskolen Th. R. Segelcke har udarbejdet og brugt i sin undervisning. Skemaet nedenfor viser faste tider, men efter holstensk skik skulle mejersken nogle gange i nattens løb tilse mælken, og hvis den var klar til at afflødes, satte hun arbejdet i gang. Det afslører en lang arbejdsdag for alle i mejeriet. I mindre og mellemstore mejerier deltog mejersken i arbejdet, hvorimod hun i det store herregårdsmejeri havde nok at gøre med opsyn, arbejdsledelse og skrivearbejde. Hvad hun derudover havde af tid, var hendes egen. Det sidste bør nævnes fordi fritid for det øvrige personale ikke var almindeligt. De skulle i pauser sættes til andet arbejde, for eksempel i haven eller ved uldens behandling. Lønnen nævnes af Martens i rigsbankdaler per år: Mejersken , bødkeren 50-72, baljepigen og malkepigerne Desuden udbetaltes fæstepenge, og der kunne suppleres med naturalier i form af hør, uld eller et får til mejersken, og tøjgave med mere til malkepigerne. Arbejdsprogram for et bøttemejeri. Fra J.D. Martens. Mejerskernes uddannelse Fra Holsten blev til flere herregårde hentet dygtige mejersker, - eller unge piger 20 Herregårdsmejersker

Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum

Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum Nr. 11 Årbog 2011 DaNSk LaNDbrugSmuSeum gl. estrup Dansk Landbrugsmuseum Årbog 2011 Indhold 3 Forord 4 Årets gang 2010 14 Herregårdsmejersker 25 Historien om: Danish

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

I dag inviterede Ertebøllerne til høstmarked.

I dag inviterede Ertebøllerne til høstmarked. Lørdag 05. September 2015 Ertebøllerne inviterede til høstmarked ERTEBØLLE: Ertebølle borgerne har besluttet at vise hinanden og omverdenen, hvad de sysler med og synes, er sjovt at lave i deres fritid.

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET

Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET Aktivitetsprogram DJURSLANDS TELTET Fredag den 2. september kl. 13.00-19.00 Spis dit ukrudt Den djurslandske forfatter Anemette Olesen gæster køkkenet og tilbyder gæsterne smagsprøver på retter fra hendes

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Jul i Skovarbejderhuset

PRESSEMEDDELELSE. Jul i Skovarbejderhuset PRESSEMEDDELELSE Jul i Skovarbejderhuset Der er julestemning i det lille Skovarbejderhus i Lunden ved Gammel Estrup i hele december måned. I adventsweekenden d. 11.-13. december bliver huset beboet af

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog Indhold 1.0 Om os:... 3 1.1 Historie... 3 1.2 Organisation... 3 1.3 Aktiviteter... 3 1.4 Publikationer... 4 1.5 Hædersmedaljer... 4 1.6 Legater...

Læs mere

Højager Tidende Juni, 2016

Højager Tidende Juni, 2016 1 I Redaktionen: Johnny og Stine (VFkP) og Keld (gokart) Det de laver af kreative ting, sælger de i gårdbutikken på Højagergaard og i butikken på Cafe Danner, der ligger på Jægerspris Slot. Ejegod, Cafe

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Onsdag den 28.oktober kl. 16 er der reception og pressemøde på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 18, 7100 Vejle, for vores

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Borgmester Lars Krarups tale ved åbningen af Landsskuet på Landsskuepladsen torsdag 4. juli 2013 kl

Borgmester Lars Krarups tale ved åbningen af Landsskuet på Landsskuepladsen torsdag 4. juli 2013 kl 1 Borgmester Lars Krarups tale ved åbningen af Landsskuet på Landsskuepladsen torsdag 4. juli 2013 kl. 12.00 Kære arrangører og udstillere mine damer og herre! Velkommen til Herning og til tre forhåbentlig

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

En dejlig dag for hele familien i Zoologisk Have

En dejlig dag for hele familien i Zoologisk Have Invitation: En dejlig dag for hele familien i Zoologisk Have Lørdag den 20. oktober får hele familien en dejlig oplevelse, når Familier med kræftramte børn og Annie & Otto Johs. Detlefs Fonde inviterer

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere 1/1 PRESSEMEDDELELSE Spændende foredragsrække om landarbejdere Gammel Estrup Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag.

Læs mere

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug. TALE TIL STANDERHEJSNING SØNDAG DEN 24. april kl. 14.00 På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug. Særlig

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Ny udstilling: Billard og cigarer viser mandeliv på herregården i midten af 1800-tallet

PRESSEMEDDELELSE. Ny udstilling: Billard og cigarer viser mandeliv på herregården i midten af 1800-tallet PRESSEMEDDELELSE Ny udstilling: Billard og cigarer viser mandeliv på herregården i midten af 1800-tallet Gammel Estrup Herregårdsmuseet slår dørene op for to nyistandsatte rum Billardsalen og Tårnværelset

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse til netværksansøgning Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 Indhold 1. Titel... 3 2. Formål... 3 3. De deltagende virksomheder... 3 3.1

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 7 ~ Nr. 3 Maj 2009 Åbningstider og tlf. nr. Mandag: Viggo Jonasen kl. 9.00-12.00 Tirsdag: Lenette og Nanna kl. 9.00-12.00 Onsdag, torsdag: Socialrådgiver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Tuse Næs ÆBLEFESTIVAL - lørdag - søndag 6.-7. oktober 2012:

Tuse Næs ÆBLEFESTIVAL - lørdag - søndag 6.-7. oktober 2012: Tuse Næs ÆBLEFESTIVAL - lørdag - søndag 6.-7. oktober 2012: PROGRAM SOM DET SER UD NU dato 6.09.2012 1. Tuse Næs Kunsthåndværk - Uglerupvej 31, Uglerup - Tlf.: 59 46 16 23 Udstilling af æblekunst, boder

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja

NYHEDSBREV. Et begivenhedsrigt år. December 2013. Cambodja NYHEDSBREV December 2013 Cambodja Et begivenhedsrigt år Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, temperaturen har lige sneget sig op over de 25 grader (efter en lidt kølig periode...), træerne foran

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

FREDAGSBREV STOKKEMARKE FRISKOLE. 28.10.2011 Uge 43

FREDAGSBREV STOKKEMARKE FRISKOLE. 28.10.2011 Uge 43 FREDAGSBREV STOKKEMARKE FRISKOLE 28.10.2011 Uge 43 8. kl. har været en tur i København. De besøgte Folketinget og Christiania. Der kommer mere fra deres tur i uge 45. England blev årets vinder på motionsdagen.

Læs mere

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden. Nyhedsbrev November 2012 Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden. Kontingent 2013: Blandt de vigtige beslutninger der blev

Læs mere

Henrik Weinkouff Skoleleder

Henrik Weinkouff Skoleleder Skolebladet Lucia Nyt skoleblad Som noget nyt vil Torslev Skoles skoleblad udkomme elektronisk. Og vi vil ligge os i selen for at få bladet til at udkomme hver måned, når eleverne er her. Der vil altid

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts Julefrokosten den 11. december Caféens ugentlige menuer og alt om arrangementer og aktiviteter på Lokalcenteret kan ses på

Læs mere

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Carl Bloch udstilling på BYU: The Master's Hand Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand" Oprettet: 4. januar 2011 Carl Bloch "Mesterens hånd" kunstudstilling åbner på Brigham Young University, Museum of Art Af Marianne Holman Udgivet: onsdag

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 30 juni 2016 Nr. 6-30. juni 2016. Nr. 6 ET JOB I OPLYSNINGENS TJENESTE har været på besøg på Københavns Rådhus og talt med to seniorjobbere om deres job i Rådhusoplysningen i stuen på det berømte og prægtige

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Festival kataloget 2013 er på gaden

Festival kataloget 2013 er på gaden Nyhedsbrev 4 Festival kataloget 2013 er på gaden Ligesom sidste år er deltagertallet på festivalen stigende. I år deltager 101 kunstnere fra i alt 12 lande i de ni dage festivalen varer. Alene den lokale

Læs mere

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013.

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013. Tina French Nielsen Nibe Dyrskue, 5. juni 2013 Kære Alle Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013. Og TAK fordi, jeg endnu engang har fået lov at bidrage her til opstarten af årets dyrskue. Her i søndags,

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere