side 1 / intrp Omslagsfoto Dermoid - se side

Transkript

1 Årsberetning

2 1 side 1 / intrp Omslagsfoto Dermoid - se side

3 Årsberetning Fra udstillingen Afgangsprojekter fra Institut for Ædelmetal, Emil Damgaard. 24. juni til 7. august 2011.

4 Indhold Side 6-7 2Side Side Side Side Side Bestyrelsens beretning Ledelsens beretning Året i hovedtræk s. 14 s. 18 s. 21 s. 21 s Registrering og bevaring Bibliotek med samlinger Udlån fra Plakatsamlingen Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger Erhvervelser Udstillinger s. 48 Store udstillinger s. 48 Andre udstillinger s. 49 Præsentationer Erhvervelser s. 54 Samlinger s. 55 Tekstil- og dragtsamlingen Virksomhedsoplysninger s. 57 s. 58 s. 59 s. 60 s Årsresultat 2011 Museumsstatestik Designmuseets Venner Medarbejdere Medarbejderes repræsentation og udvalg samt deltagelse i kursus, seminar mv. s Forskning s Drift og administration s. 30 s. 34 s. 36 s. 38 s Forskning og publikationer Kommunikation Kustode eller museumsguide Fremtidens museum Undervisning

5 Bestyrelsens forord De første skridt ind i en ny epoke har været et år, hvor mange vigtige beslutninger faldt på plads i Designmuseum Danmark. Her nævnes et par af de begivenheder som vil få afgørende indflydelse på museets fremtidige virke. Designmuseum Danmarks bestyrelse Christian Holmsted Olesen, Kim Weckstrøm Jensen, Flemming Lindeløv, Per Magid, Kjeld von Folsach, Klaus Bonde Larsen og Pia Bech Mathiesen. En af de store begivenheder var da museet i april skiftede navn fra Kunstindustrimuseet til Designmuseum Danmark. Navneskiftet blev markeret samtidig med, at den internationalt anerkendte designer, Jasper Morrison, åbnede udstillingen danish design i like it!. Udstillingen gav genlyd i medierne Mag. art. Anne-Louise Sommer tidligere rektor på Danmarks Designskole startede som ny direktør den 1. september 2011 og kort tid efter blev den nye organisationsstruktur præsenteret. Den sætter bl.a. fokus på teamwork og samarbejdsrelationerne med museets mange interessenter og specielt vore mange besøgende. Takket være en generøs bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er det nu muligt efter mange års forbere- delse at igangsætte en gennemgribende restaurering af Designmuseum Danmark. Restaureringsprojektet omfatter omlægning af museets tag samt renovering af nogle af sandstensudsmykningerne og vil blive udført etapevis med projektstart vinteren 2012/2013. Det første spadestik blev taget til det nye Designværksted, som er et hus, der skal danne rammen for museets fremtidige undervisningsaktiviteter. Byggeriet er et nulenergihus og muliggjort med generøs støtte fra Villum Fonden. Huset står færdigt i sensommeren Vi glæder os til at bruge huset ud over til undervisningsformål til foredragsvirksomhed, workshops, debatmøder osv. Internt i museet kalder vi det nye nulenergihus vort nye forsamlingshus. Bestyrelsen arbejder målrettet efter Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse i selvejende kulturinstitutioner og vil i løbet af en årrække have implementeret hovedparten af anbefalingerne. Bestyrelsen har i 2011 arbejdet med at etablere en erhvervsklub, som der fortsat vil blive arbejdet på i 2012 Til slut ønsker bestyrelsen at takke tidligere museumsdirektør Bodil Busk Laursen og alle museets medarbejdere for indsatsen i Vi fortsætter i Vi ønsker ligeledes at rette en varm tak til fonde, private og samarbejdspartnere som igen i 2011 har støttet museet. Igen velkommen til Anne-Louise Sommer vi glæder os til det fortsat gode samarbejde! p.b.v. Flemming Lindeløv

6 Ledelsens beretning - En rejse 8 Designmuseum Danmark har bevæget sig ud på en rejse. I 2011 kom først navneskiftet, så et direktørskifte og så begyndte vi arbejdet med en ny strategi, der skal vise retningen for den rejse, det tidligere Kunstindustrimuseum skal bevæge sig ud på for at blive et moderne designmuseum. Et moderne designmuseum der fortsat ser det som en væsentlig opgave at varetage formidlingen af kulturarven på vores hovedområder: Design, kunsthåndværk, kunstindustri og østasiatisk kunst. Men derudover i højere grad åbner op mod det omkringliggende samfund, er inkluderende og rammer brede målgrupper og viser engagerende udstillinger om den allernyeste udvikling inden for formgivning i Danmark og internationalt. 9 Designbegrebet forandrer sig i disse år, og der er stor opmærksomhed omkring design. Fra politisk hold, i medierne og hos den brede befolkning. Det er Designmuseets mission, at vi er en aktiv medspiller i den aktuelle designdebat og positionerer os naturligt blandt de førende aktører, der skaber og formidler viden om og indsigt i design. Det vil vi gøre ved at være et oplevelsesunivers, der henvender sig til et bredt og globalt publikum med hovedvægten på få, store og forskningsbaserede udstillinger, hvor aktualitet og relevans er gennemgående. Årsberetningen 2011 beskriver et forandringernes år. Et år der rummede afslutningen på en lang æra og begyndelsen på noget nyt. Bevaring og ekspansion Designmuseum Danmark står over for forandringer, der vil sætte spor i vores enestående arkitektoniske rammer. Vi er dybt taknemmelige for, at fonde har fundet projekterne støtteværdige. I forlængelse af museets strategiplan fra januar 2009 og beslutningen om at blive i domicilet i Bredgade, det gamle Kgl. Frederiks Hospital, er en omfattende restaurering af de fredede bygninger nødvendig. Hovedprojektet er blevet faseopdelt, og det var en utrolig stor glæde, da A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal i efteråret bevilligede midler til restaurering af det 7000 kvm store tag, der dækker museumsfirkanten. En restaurering af det oprindelige tag fra Kaare Klint og Ivar Bentsens ombygning i 1920 erne har længe været påkrævet, og man kan roligt sige, at uden et nyt tag har vi ikke et funktionsdygtigt museum. Bevillingen er derfor en vigtig forudsætning for, at vi nu kan realisere planerne og visionerne for fremtidens Designmuseum. Det forberedende arbejde blev påbegyndt i oktober

7 , og vi forventer at selve restaureringen kan starte ultimo En generøs bevilling på 10 millioner kroner fra Villum Fonden har gjort det muligt at opføre et Designværksted på museets grund i umiddelbar forlængelse af Villaen, der rummer museets administration. Nybygningen indpasses med nænsomhed i den smukke og fredede arkitektoniske helhed, som Frederiksstaden og ikke mindst museumsområdet udgør, og den lægger sig fint i forlængelse af det bedste i den danske arkitekturtradition. Ud over æstetiske kvaliteter udmærker bygningen sig ved at hvile på et bæredygtigt idégrundlag. Den er selvforsynende med CO2 neutral energi (solceller, solvarmepumpe og et særligt ventilationskoncept). Designværkstedet skal danne ramme om mange forskellige design- og museumsformidlende aktiviteter på alle uddannelsesniveauer, og for første gang vil man i regi af museet kunne lave eksperimenterende hands-on undervisning, hvor videntilegnelse og designforståelse også etableres gennem kreative designprocesser. Byggeriet blev påbegyndt i sensommeren 2011 og forventes klar til ibrugtagning ved starten af skoleåret 2012/2013. Udstillinger og forskning vores kerneaktiviteter Der er i 2011 i alt blevet afholdt 20 udstillinger samt introduceret 2 permanente særudstillinger. Disse fordeler sig inden for tre overordnede kategorier. Store, mellemstore og meget små, hvor sidstnævnte har haft karakter af præsentationer. Denne fordeling har været praksis igennem mange år, og det har været en ressourcekrævende opgave at afholde så mange udstillinger. Det blev derfor besluttet ultimo 2011 at efterkomme Kulturstyrelsens samt bestyrelsens anbefalinger af få, store og forskningsbaserede udstillinger. Allerede indgåede aftaler overholdes naturligvis, men fremover vil vi forfølge det nye strategiske mål med konsekvens. Vi ønsker fortsat at styrke forskningsindsatsen. Designmuseet har status af sektorforskningsinstitution og udmærker sig derigennem ved i modsætning til universitetsforskningen at have nærhed til erhvervet og designbranchen. Kravet til relevans for brugerne står centralt, og det ønsker vi at indfri igennem forskning, der understøtter museumsaktiviteten og som vil stå helt centralt i designforskningen. Der skal arbejdes offensivt på at skabe kritisk masse og synergi igennem formaliserede samarbejder med andre institutioner (både universiteter og museer, nationalt så vel som internationalt) samt stimulere etableringen af mere uformelle netværksdannelser. Der vil også blive lagt et øget fokus på at skaffe den fornødne finansiering til at tilknytte eksterne forskere til Designmuseet i projektansættelser af varierende varighed samt gennem ph.d.-stipendiater. Et af de store satsningsområder, hvor udstilling og forskning mødes, er i vores planer om at etablere et mode- og tekstilmuseum som del af Designmuseet, der allerede er formuleret i Strategiplanen Et etårigt forsknings- og kortlægningsprojekt af internationale mode- og tekstilmuseer afsluttes medio 2012 med en række konkrete anbefalinger til Designmuseet. Disse vil danne afsæt for fundraising, så vi kan realisere ikke bare vores, men også branche og brugeres, drøm om et sted, hvor modens fascinerende historie og moderne kultur formidles indsigtsfuldt og med både dybde og bredde. Fra Designmuseet og ud i verden I 2011 har undervisningsafdelingen haft et godt år, hvad angår de udadrettede aktiviteter. Som noget nyt har vi påbegyndt en særlig indsats omkring indskolingsundervisningen, der belyses i et udviklingsprojekt, der afvikles i Og der har været en markant stigning i antallet af klasser, der har fulgt omvisnings/værkstedsforløb. Vi er opmærksomme på at tænke undervisningstilbud ind på et tidligt tidspunkt i udstillingsproduktionen, så sammenhængen mellem udstilling og formidling bliver endnu tydeligere. Vores udadrettede kommunikation er styrket betragteligt. Der er gjort en god indsats omkring øget aktivitet på sociale medier (Facebook, Flickr, YouTube) og formidlingen af vores mangeartede aktiviteter gennem inddragelse af interviews og profilvideoer. Der har i 2011 været mange internationale pressebesøg på Designmuseet, der således er blevet eksponeret i både presse, TV og radio i Danmark såvel som i blandt andet Japan, USA og Tyskland. Det har især været udstillingerne danish design i like it! Jasper Morrison samt Peter Jensens Muser, der har trukket opmærksomhed. I fremtiden bliver det en vigtig del af museets formidling at komme ind bag Designmuseets facade med fotos, film mm der er indhold, der kan deles via sociale medier og på museets website, som alene i 2011 har haft unikke besøgende. Vores udstillinger sættes i perspektiv af events, talks, foredrag og debatskabende arrangementer, så de får relevans og nærvær. Alt sammen for at Designmuseet bliver et åbent og tilgængeligt hus, der samler alle: fra den almen interesserede museumsgænger til folk fra branche og erhverv. Tak til Designmuseum Danmark er et statsanerkendt specialmuseum, der nyder det store privilegium at modtage statsstøtte. Men mere end halvdelen af vores budget genereres på anden vis. Gennem egne indtægter og gennem generøs støtte og donationer fra fonde og virksomheder. Den støtte er uvurderlig og den er en absolut nødvendig forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle Designmuseet og leve op til vision og mission. I 2011 har vi modtaget støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Annie og Otto Johs. Detlefs Almennyttige Fonde Augustinus Fonden C.L. Davids Fond og Samling Dansk Møbelindustris Fond Fonden C.L. Davids Legat for Det Danske Kunstindustrimuseum Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner Kulturarvsstyrelsen Lars Erling Sandbergs Legat Nordea Fonden Ny Carlsbergs Museumslegat Selskabet Kunstindustrimuseets Venner Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna Bojesens Mindelegat Varelotteriet Velux Fonden Villum Fonden Desuden retter museet en særlig tak til vores venneforening der med sin stiftelse i 1910 er en af landets ældste. Venneforeningens gavmilde donationer har muliggjort vigtige erhvervelser til samlingerne. Anne-Louise Sommer Museumsdirektør og adjungeret professor. April 2012

8 12 13 Hallingdal-rummet fra udstillingen "danish design - i like it! japser morrison". 8. april - 30 decemeber Udstillingen blev til med støtte fra Kvadrat.

9 Konservatorens arbejde Lotte Klyver (cand.scient.kons.) Registrering og Bevaring - Den skjulte kunstbevarer I dette år har Lotte Klyver været ansat fra 1/ til 13/ , hovedsagelig til at konservere tegninger og akvareller af Finn Juhl. Dertil kommer en række opgaver som: Udlån til Skovgaardmuseet: Tilstandsrapport på et Skovgaard maleri på papir. Udlån til Brescia, Italien: Tilstandsrapporter på to Matisse klip. Udlån til Milano, Italien: Tilstandsrapporter på fire tryk af Archimboldo. Udlån til La, USA: Fremstilling af passepartout ramme til tekstil. Udlån til Statens Museum for Kunst: Tilstandsrapporter, montering og indramning af 19 plakater. Udlån til Øregaard: Tilstandsrapporter, montering og indramning af 26 tegninger af Ballin. Udstillinger i huset: Montering og indramning af 25 manifold tegninger fotos af Kjærholm, samt montering og indramning af 6 Shepard Fairey plakater til biblioteket. 14 Klargøre og emballere af ca. 250 bogenheder fra Hofjuveler Michelsens arkiv. 15 I begyndelsen af 90 erne modtog Designmuseets Arkiv for Dansk Design som testamentarisk gave cirka 3500 tegninger og akvareller af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt Finn Juhls store møbelproduktion, der især bar præg af, at have været håndteret og brugt. Designmuseets tilknyttede konservator Lotte Klyver fortæller om sit arbejde med Finn Juhl-tegningerne og konservering på museet generelt. Derudover har Lotte Klyver været behjælpelig med pakning af udlån, gennemgang af bøger for skadedyr, rådgivning ang. emballering af bøger, afmontering af plakater og udarbejdelse af materiale til hjemmesiden. En bevilling på kr fra Kulturstyrelsens (dengang Kulturarvsstyrelsen) daværende ENB-pulje (Enestående National Betydning) i 2008 muliggør konserveringen af museets samling af Finn Juhls tegninger. Siden da har papirkonservator Lotte Klyver arbejdet på at sikre bevaringen af de skrøbelige tegninger. Designmuseets Finn Juhl-samling tæller ca tegninger, heraf er ca. 100 akvareller opklæbet på karton og ca arkitekttegninger på manifold-papir. Derudover findes et antal kataloger, fotos, udklip og tekstilprøver. Flere af samlingens akvareltegninger kan ses i museets udstilling af blandt andet det 20. århundredes design og møbelkunst, samt Designmuseets store udstilling om Finn Juhl som en hyldest og ikke mindst fejring af møbelkunstnerens 100 års fødselsdag i Det at Finn Juhls tegninger, akvareller og manifold-tegninger nu er konserveret har stor betydning for eftertiden, og især arbejdet med at omemballere tegningerne ordentligt, er vigtigt i forhold til, om tegningerne stadig er i god stand i fremtiden. Men også rensningen af de mange akvareller har en vigtig betydning for deres bevaring, da snavs kan give anledning til mikroorganismer og slid af farvelag. Resultaterne af afrensningen af akvarellerne kan allerede ses på Finn Juhl udstillingen Møbler til sansning, som vises netop nu, udtaler Lotte Klyver. Papirets skrøbelighed En af de store udfordringer i konserveringsarbejdet har handlet om at sikre det skrøbelige manifold-papir. Manifold-papiret er nemlig skrøbeligt og da det ofte har været foldet og påsat tape, har det også været nødvendigt med en omemballering og afrensning. Om arbejdet med manifold-papir fortæller Lotte Klyver: manifold-papir er meget følsomt overfor fugt. Derfor var opgaven med tegningerne svær og de vådprocesser, jeg normalt kan foretage med almindeligt papir var ikke muligt. Afrensning af overfladesnavs foregik forsigtigt med sodsvamp og viskelæder. Samtlige tegninger blev rettet ud så de ikke lå med foldede kanter og blev emballeret i mapper, der passer både til tegningerne, men også til de skuffer de skulle ned i efterfølgende. Præventiv konservering Selvom konservatorer har afgørende betydning for kunstværkers fremtoning på museet og dets udstillinger, er deres arbejde ofte temmelig overset. Det er vanskeligt for den almindelige museumsgæst at udpege konservatorens præg på værket og det er også vigtigt, at det er sådan. Konservatorernes opgave er nemlig at bevare kunstgenstandene så godt som originalt, og helst til evig tid. mit fag som konservator er ikke synligt udadtil, derfor kan det være svært at begrunde vigtigheden af det, bemærker Lotte Klyver. I den sammenhæng understreger hun vigtigheden af at betragte museets mange funktioner som en helhed og ikke mindst, hvorledes konservering og bevaring er betydningsfulde elementer af denne helhed. Det kan jo ikke nytte noget, at man indsamler diverse kunstgenstande, for så at oplagre dem ved kummerlige forhold og ellers ikke bekymre sig om, hvad der så sker med dem senere fremhæver hun og fortsætter: Derfor er præventiv konservering virkelig en vigtig del af mit fag. En udbredt opfattelse af præventiv konservering er, at sikrer man sig gode magasinforhold, det vil sige et tæt tag, sollysafskærmning fornuftige temperatur og luftfugtighed og ingen musehuller, så er alt vel. Men præventiv konservering er meget mere. Det handler fx også om de æsker og den emballage som er i direkte berøring med genstandene. Det er et bevaringskoncept, hvor alle processer og arbejdsgange omkring en samling genstande nøje er tilpasset, så de hver især yder et minimum af slid på genstanden, og i det hele taget griber mindst muligt ind i materialernes fysiske tilstand. Desuden er den type af konservering, der består af udarbejdelse af tilstandsrapporter, monteringer og konservering af genstande ved udlån og udstillinger, ligeledes vigtig. Det er processer, der ved brug af en konservator til opgaverne sikrer, at Designmuseet fremstår som et museum, der tager konservering og bevaring alvorligt, fastslår Lotte Klyver. Lige nu fejrer Designmuseum Danmark 100 året for møbeldesigneren Finn Juhls fødsel med en særudstilling, hvor man blandt andet kan fordybe sig i de nyligt konserverede originale akvareller og arbejdstegninger fra arkitektens hånd.

10 16 17 Akvarel af Finn Juhls Model 45.

11 Bibliotek med samlinger - Synliggørelse og tværgående samarbejde Synliggørelse af biblioteket som det nationale og globalt dækkende fagbibliotek for hele spektret af kunsthåndværk og design har ligesom sidste år stået højt på dagordenen i 2011, og appellen til de uddannelsessøgende en meget betydelig del af bibliotekets fremtidige brugere har haft særlig prioritet. Amir Alavi: 2nd National Gathering of Iran Code. Iransk kulturplakat, erhvervet til plakatsamlingen i På de indre linjer spillede biblioteket også i 2011 en aktiv rolle i styrkelsen af samarbejdsrelationerne i museet, bl.a. inden for bogvalget og i den nye arrangementsaktivitet, ligesom et udvidet samarbejde med museets undervisningsafdeling er i støbeskeen. Generelt har et forøget nutidsengagement præget aktiviteterne. Et af de umiddelbart mest synlige resultater af den stærkt styrkede, udadrettede kommunikation er det store spring fremefter i antallet af modtagere af bibliotekets nyhedsbrev: fra ca. 450 i 2010 til ca i det forløbne år, efter at museet og biblioteket har samkørt udsendelsen af nyhedsbreve. Den digitale chip Med en meget betydelig donation fra C. L. Davids Fond og Samling har planlægningen af projektet Den digitale chip kunnet påbegyndes. Det bekostelige projekts implementering af digitale chips i samlingens bogbestand er en meget afgørende informationsteknologisk krumtap i bibliotekets udviklingsperspektiv, og dets realisering vil både tilfredsstille de sikringsmæssige behov og indebære vidtrækkende og moderniserende forbedringer af bibliotekets praksis til stor almen gavn for både bibliotekets brugere over hele landet og for personalet. Projektet forventes færdigt i sommeren 2012, således at det nye system med en nydesignet selvbetjeningsautomat præsenterer sig for publikum i august dette år. Events vidensdeling Bibliotekets arrangementsprofil blev i 2011 trestrenget: 1. Mød designeren blev temarammen for de gå-hjem-møder, hvor en talentrig designer giver publikum indsigt i sine designprocesser og resultater, 2. gå-hjem-møder, hvor bibliotekets og museets personale introducerer til udvalgte emner i bibliotekets samlinger, samt 3. interne personalearrangementer medarbejderne, hvor specialister, typisk forskere, der fast benytter læsesalen, deler deres viden. De meget velbesøgte møder (op til omkring 50 deltagere) afholdtes på torsdage kl bibliotekets læsesal eller i Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk design, og i 2011 konsoliderede de sig som en væsentlig del af stedets kultur. Til møderne med designeren var indbudt keramikeren og designeren Ole Jensen (24. februar), møbeldesignere Boris Berlin (22. maj) og designeren Louise Campbell (29. september). De tematiske

12 Udlån fra Plakatsamlingen 20 Designer Ole Jensen fortæller ved bibliotekets gå-hjem-møde "Mød desigeren", d. 24. februar Eksternt Statens Museum for Kunst, København: Toulouse-Lautrec Den menneskelige komedie, 17. september februar plakater. Arkiv for dansk design og grafiske særsamlinger Også Arkiv for Dansk Design har haft stor aktivitet med mange henvendelser og besøg, hvilket har medført håndtering af et stort antal tegninger og enheder i samlingerne. Nyerhvervelse af nutidigt dansk skitsemateriale er fortsat, ligesom en af de grafiske særsamlinger, samlingen af pladecovers, er vokset betydeligt som forberedelse til en planlagt coverudstilling i museet i (åbning fastsat til oktober 2012). I forbindelse med færdiggørelsen af konserveringen af Finn Juhl-tegningerne er materialet ligeledes elektronisk registreret i arkivets database. Et komplet arkiv med skitsemateriale og tegninger af Poul Kjærholm, doneret af familien, er indgået og registreret. Et udvalg af dette arkiv blev ved samme lejlighed udstillet på en udstilling af Poul Kjærholms møbeldesign på museet, primo Ligeledes er bl.a. ordnet og registreret omfattende arkiver fra henholdsvis tekstildesigneren og væveren Vibeke Klint, møbelarkitekten Erik Ole Jørgensen og DSB s tidligere chefdesigner Jens Nielsen, samt tegninger fra Halskov & Dalsgaard Design og emballage og grafisk design fra firmaet Kurage, designet af Ruth Fabricius. Herudover er registreret ca. 170 tegninger, som tidligere er indgået, men hidtil har henligget uregistreret. Alt registreret materiale er søgbart i samlingernes databaser via museets hjemmeside. Samlet er pt. i alt registreret ca enheder i Arkiv for Dansk Design, inklusiv de grafiske særsamlinger (et arkiv = en enhed uanset størrelse). Interessen for arkivets samlinger har vist sig ved et stigende antal forespørgsler, ligesom samlingerne er velbesøgte. Nær ved 300 har henvendt sig telefonisk eller pr. , og nær ved 200 har besøgt samlingerne i løbet af året, enten i form af studiebesøg eller som led i særarrangementerne for grupper. Særlig interesse har der været for Finn Juhl og hans tegninger til United Nations i forbindelse med konkurrencen om nye møbler til Formynderskabsrådssalen. Det estimerede antal tegninger, der er set i forbindelse med ekspeditionerne i 2011 er ca stk. Antallet af fotobestillinger: introduktioner til emner i bibliotekets samlinger omhandlede Alle tiders modejournaler (2. februar), Toulouse-Lautrec og Cassandre de to franske plakatikoner (14. april) Modedesigneren Erik Mortensens dragtskitser og bibliotekets modetidsskrifter (torsdag 7. oktober) og Poul Henningsen- lysdesigneren og stålrørsmøblernes slangetæmmer (torsdag 10. november). På Kulturnatten d. 14. oktober fortalte møbeldesigneren Cecilie Manz om sine nyeste design- og udstillingsprojekter, og på udstillingen om Per Kirkebys bogomslag til forlaget Bebop Bog, der var kurateret af forfatteren Asger Snack i samarbejde med biblioteket, var der oplæsning af Asger Schnack og digteren Eske K. Mathiesen. Ved åbningen d. 24. marts af udstillingen om mexicansk kunsthåndværk i bibliotekets forrum, introducerede dens tilrettelægger, Mikael Witte, til udstillingen. Frem til d. 13. marts stod udstillingen Design kloden rundt Bibliotekets profil i rummene foran biblioteket. Med tekster og genstandsvalg formidlede udstillingen bibliotekets spændvidde og aktuelle fornyelsesproces. Introduktioner for uddannelsesinstitutionerne. Biblioteket har videreført sit fokus på de studerende og uddannelsesinstitutionerne med fagspecifikke introduktioner til brugen af bibliotekets bogsamling, ligesom det læringsmæssige potentiale i Plakatsamlingen og Arkiv for dansk design udnyttes. Der har været afholdt 35 specialintroduktioner for bl.a. Art of Style, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, Designfaget ved Danmarks Tekniske Universitet, Designfaget ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Designfaget ved Syddansk Universitet, Københavns mode- og designskole, Københavns Tekniske Skoler og Produktionshøjskoler og Roskildes Tekniske Skole. Foruden introduktionerne for de studerende er udvalgte dele af bibliotekets samlinger også blevet præsenteret for en række foreninger og grupper af kunsthåndværkere, bibliotekarer m.m.: Bogsamlingen: katalogisering, hjemmeside, nye bøger på læsesalen, nye tidsskrifter Hvor der i 2010 blev katalogiseret 814 enheder, ligger mængden af katalogiseret bogligt materiale for 2011 samlet på 1029 enheder. Prioritetsområderne inden for boganskaffelse i 2009: mode, designteori, bæredygtighed, grafisk design (herunder digital design) og litteratur vedrørende de nye designlande er blevet videreført i Arbejdet med hjemmesiden har eksponeret bibliotekets boganskaffelser og tiltag, og ligesom i de senere år har månedens fund figureret som en introduktion til et vedkommende materiale i bibliotekets samlinger. I 2011 er det blevet fast praksis, at den digitale præsentation af fundet uddybes med visning af det fysiske fund i montren på læsesalen. Den fornyelse af læsesalens bogbestand, der blev påbegyndt i 2010 er tilendebragt i 2011, således at den nu fremstår med et anderledes aktuelt og attraktivt litteraturtilbud. Tilsvarende har processen med kritisk revision af bibliotekets tidsskriftshold, der blev indledt i 2010, i 2011 ført til opsigelser af en række tidskrifter til fordel for nye inden for hele designfeltet. Plakatsamlingen: katalogisering og kampagne Filolog Tatiana Lodishensky har i 2011 nykatalogiseret ældre dele af den tyske samling, reorganiseret den fysiske mappeplacering af plakaterne i den svenske og i dele af den engelske samling, og tilsvarende for talrige danske plakater. Videreførelse af erhvervelseskampagner har videreført den i 2010 indledte kampagne over for danske, specielt yngre plakatdesignere og grafiske designere. Et særligt punkt blev her plakater fra Folketingsvalget. Plakatsamlingens nye dialog med de yngre inden for det grafiske felt er af betydelig værdi også fremover gennem afleveringsaftaler. Parallelt hermed er den favorable aftale med AFA JCDecaux om plakatdonationer videreført i Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger Eksternt Palazzo Reale, Milano: Arcimboldo, 9. februar maj kobberstik med motive efter Archimboldo Humani Victus Instrumenta I 1/109, I 1/108, KKS104/367, KKS106/367 Skovgaard Museet, Viborg: P.C. Skovgaard Danmark dejligt, 14. januar maj 2011 Maleri af P.C. Skovgaard: Udkast til udsmykning af H.C. Aggersborgs spisestue 0121/ Museo di Santa Giulia, Brescia: Henri Matisse la seduzione della forma, 11. februar juni papirklip af Henri Matisse: Composition, violet et bleu og L esquimeau 52b/1950, 52c/1950 Kalundborg Museum, Kalundborg: Juleudstilling Førsteudgaven af Johan Krohn s Peters jul I 3442 Øregaard Museum, Hellerup: Et skønt virke Mogens Ballins Værksted, 25. august december 2011 I alt 26 tegninger og 1 scrapbog (III2734) Internt Designmuseum Danmark, København: Poul Kjærholm, marts 2011 maj 2011 I alt 27 tegninger og 22 fotografier fra arkiv efter Poul Kjærholm 1000:0254 I alt udlånt i 2011: 84 enheder Kvalitetsudviklingen af møbeldatabasen er fortsat i 2011, og popularitetskurvens klare stigning i 2010 er fortsat i 2011: antal besøg blev på , 5903 flere besøg end i Fremfor blot en løbende kvantitativ udvidelse, har kvaliteten af de givne data om de danske møbler i det 20. og 21. århundrede været centralt. Indexet er ved udgangen af 2011 oppe på ca indførsler, ca. 400 flere end i I det forløbne år er der arbejdet med over poster, dels i form af rettelser og opdaterende tilføjelser, dels ved oprettelse af nye poster, nye billeder, øget antal billeder pr. post og bedre billedkvalitet i de eksisterende. Kvalitetsudviklingen har også betydet en berigelse af indexets biografiske del: den er blevet udvidet med 155 nye designerbiografier af danske møbeldesignere.

13 Erhvervelser 22 Bogsamlingen Af bogsamlingens tilvækst på 1029 katalogiserede enheder i 2011 er 449 egenfinansierede anskaffelser over annuum. Kontakten til bibliotekets bytteforbindelse har i 2010 tilført bogsamlingen 45 boglige enheder og tilvækst til 19 løbende museumstidsskrifter. Hele 474 af de 1029 enheder er gaver. Bibliotekets store netværk har som tidligere år ført til betydelige boggaver fra både institutioner og private. Især skal fremhæves det store katalogværk fra Paladsmuseet i Peking, doneret af museets venneforening. Fra Designskolens Bibliotek er modtaget udskilte publikationer, og fra Ny Carlsberg Glyptoteks Bibliotek en række udstillingskataloger m.m. Blandt årets andre institutionelle givere er Davids Samling, Videnskabernes Selskab, Teaterskolens Bibliotek, Goldsmiths Company, London, Gentofte Bibliotek, Index, Det Kongelige Biblioteks Småtryk-afdeling, og Brøndums Forlag. Bibliotekets modedokumentariske arbejde har resulteret i flere markante erhvervelser, heriblandt modetidsskrifter fra Elise Gug, modemateriale fra Jørgen Nørgaard, scrapbøger og fotografier efter modejournalisten Birthe Strandgaard og en samlet donation af firmaets publikationer fra By Malene Birger. Blandt årets private givere af meget forskelligartet, men designhistorisk vigtigt materiale er Niels Arthur Andersen, Jane Balsgaard, Ellen Bangsbo, Mogens Bencard, Thea Bjerg, Anne Dragsted, Carl Anton Christensen, Michael von Essen, Gunnar Jakobsen, Ole Jensen, Komplot Design, Astrid Krogh, Louise C. Larsen, Ebbe Simonsen og Tove Thage, ligesom gaver også er skænket af ansatte og tidligere ansatte i museet og biblioteket. Arkiv for Dansk Design & grafiske særsamlinger Arkivets tilvækst af tegningsmateriale, fotos m. m. fra danske designere og kunsthåndværkere har fortsat den opadgående kurve. Der er modtaget i alt 21 gaver i form af større eller mindre arkiver og enkelttegninger inden for tekstil, produktdesign, corporate identity, møbeldesign og grafisk design: tegninger fra Jette Gemzøe til vævede tæpper til Designmuseet, tegninger og dokumentation fra Vibeke Klint, ligeledes til vævede tæpper, inden for produktdesign skitser fra Halskov & Dalsgaard Design og en stor samling af udvalg, dokumenterende materiale fra Henrik Jeppesen, CBD Design, Et omfattende materiale fra afdøde designchef Jens Nielsen vedr. DSB (fra Vibeke Lassen Nielsen), arkiv fra møbelarkitekt Erik Ole Jørgensen, 3D-modeller i papir fra Louise Campbell, grafisk design, emballage m.m., fra Ruth Fabricius og Jesper Gundersen, firmaet Kurage, samt 6 påklædningsdukker fra ca. 1960, tegnet og doneret af Marianne Toftum. Til arkivets særsamling af pladecovers er indkøbt en lang række ældre pladecovers inden for klassisk, jazz og rock. Plakatsamlingen Plakatsamlingen har i 2011 erhvervet i alt ca. 480 plakater som gaver fra danske designere og private givere, hvoraf 179 er blevet katalogiseret. I alt er katalogiseret 430 plakater. Derudover er købt en russisk-ukrainsk plakat med politisk karikatur (1944), 3 aktuelle kulturelle plakater fra Iran samt 6 plakater af den amerikanske street artist Frank Shepard Fairey. Blandt de danske givere er AFA JCDecaux, Søren Artpusher, Christian Holm Donatzky, Gallerie Susanne Ottesen, Hvass & Hannibal, Kirsten Justesen og Jette Ludvigsen. Især kan fremhæves flere større gaver: forlagsboghandler Jarls Borgens donation af hele sin samling af danske og udenlandske kunstudstillingsplakater, det samlede plakatværk fra Rasmus Koch, Christiania plakater fra Ole Lykke Andersen, bestyreren af Christianias arkiv samt det originale forlæg til Per Kirkebys plakat til museets udstilling med Bebop bogomslag, skænket af Per Kirkeby. 23 Udstillingen Per Kirkeby Bebop bogomslag. 16. september 27. november Fra udstillingen: PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN. 18. november april 2012.

14 24 25 I samarbejde med Copenhagen Design Week 2011 præsenterede Designmuseum Danmark tre små særudstillinger, som omhandlede ny digital praksis. Et af værkerne, Dermoid, er resultatet af et toårigt forskningsprojekt, hvor studerende under ledelse af professor Mark Burry, Center for Informationsteknologi og Arkitektur (CITA) har eksperimenteret med krydsfinermaterialets strukturelle anvendelsesmuligheder med henblik på intelligent og bæredygtig byggepraksis.

15 Forskning - Mode på museerne - Interview med Ph.d. Marie Riegels Melchior 26 Kunst- og kulturmuseer i byer som New York, London og København kaster sig oftere over mode som udstillingsemne. Ph.d. og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark, Marie Riegels Melchior, fortæller om sit forskningsprojekt, der netop stiller skarpt på, hvordan udvalgte internationale museer indsamler, forsker og formidler mode, og hvordan disse kan ses i lyset af Designmuseum Danmarks egen modesatsning. I de seneste ti år er der blevet kurateret flere modeudstillinger på udenlandske kunst- og kulturhistoriske museer end tidligere. Der er ligeledes opstået flere specialmuseer med fokus på mode. Marie Riegels Melchior forklarer, at dette fænomen blandt andet er et udtryk for, når det kommer til kunstmuseerne, at den etablerede kunstverden har fået en mere åben definition af, hvad kunst er. Dertil er der en tendens til, for både kunst- og kulturhistoriske museer, at mode tildeles en central plads som udstillingsemne. Interessen for udstilling af mode på museerne hænger nøje sammen med publikums interesse i emnet og deraf ofte et højt besøgstal, der primært er udgjort af et yngre og mere atypisk museumspublikum, fortæller Marie Riegels Melchior. Den nye interesse for mode på museerne hænger også sammen med bevægelser i samfundet, såsom nutidens optagethed af individet, den enkeltes identitet og selviscenesættelse. Sådanne emner reflekteres i moden, forstået som det tøj, hvis snit, silhuet, materiale og dekoration anses for at være den givne tidsperiodes ideal, uddyber hun. Med ansættelsen af Marie Riegels Melchior har Designmuseum Danmark igangsat en analyse af, hvordan andre museer indsamler, forsker og formidler mode. Analysen skal også belyse, hvilken rolle mode spiller i forhold til Designmuseets synliggørelse og samfundsrelevans, og ikke mindst give en pejling på, hvordan museets modesatsnings kan realiseres. Museale tendenser Inden for det sidste år, er der særligt tre internationale modeudstillinger, som Marie Riegels Melchior fremhæver. Hun påpeger på denne baggrund en fremherskende modemuseologi i museumsfeltet: Jeg vil først fremhæve modeudstillingen Alexander McQueen: Savage Beauty kurateret af Andrew Bolton og vist på The Metropolitan Museum of Art i New York i foråret-sommeren Udstillingen er ikke alene et eksempel på en blockbuster med et rekordantal besøgende (over besøgende i de tre måneder udstillingen blev vist), men den eksemplificerer også den dramatiske scenografi og iscenesættelse, som karakteriserer modeudstillingerne og nærmest forventes af publikum fortæller Marie Riegels Melchior som fortsætter: Dernæst er udstillingen Balenciaga and Spain kurateret af Hamish Bowles, European editor at large for amerikanske Vogue, vist på de Yong Fine Arts Museum of San Fra udstillingen Peter Jensens Muser 5. august oktober 2011 Fransisco i foråret 2011 et eksempel på, at museets fokus på mode alene handler om udstillingen af mode ikke indsamling samt egen forskning i og bevaring af mode. Mode inviteres ind på museet, men ikke længere end til særudstillingslokalerne og forventes at kunne fungere som en døråbner for resten af museet for det modeinteresserede publikum. Problemet ved dette er, at museet indirekte overgiver både forskningsarbejdet og indsamlingen til private eller andre offentlige institutioner og ender på dette område som en ramme for formidling en udstillingshal med andre ord... Den tredje udstilling Marie Riegels Melchior nævner, er udstillingen Diana Vreeland after Diana Vreeland, som fra begyndelsen af marts og frem til slutningen af juni 2012 vises i Palazzo Fortuny i Venedig. Udstillingen er en fortolkning af den legendariske moderedaktørs modeudstillinger i 1970 erne og 1980 erne for Costume Institute, der er del af The Metropolitan Museum of Art i New York. Udstillingen viser, hvordan der, med Diana Vreelands indtog i museumsverdenen, skete et udstillingsmæssigt paradigmeskifte, hvad angår udstillingen af beklædning og mode. Nærmere betegnet går paradigmeskiftet ud på en bevægelse væk fra udstillinger dikteret af de genstande, der blev vist, hen imod udstillinger, hvor fortællingen, der dramatiseres gennem visuelt stærke iscenesættelser, er i centrum. Walter Van Beirendonck udstillingen Dream the World Awake på MoMu, Antwerpen, Fx som når en modereportage skabes til et modemagasin og genstandene henstilles til rekvisitter eller udvalgte sandhedsudsagn om fortællingens virkelighed, slutter Marie Riegels Melchior. Hvis vi retter blikket tilbage til Danmark, har Designmuseum Danmark siden slutningen af 1980 erne interesseret sig for modedesign, hvilket allerede markeres med særudstillingen Stjerner i fransk mode (1988). Siden begyndelsen af det nye årtusinde har satsningen været mere markant gennem to store særudstillinger Marimekko historien om et nordisk brand (2007) og Walk on the Wild Side. Margit Brandt modedesign (2010) samt museets medfinansiering af ph.d.-projekt om dansk modes historie, design og identitet i perioden Det aktuelle forskningsprojekt om mode på museerne er et udtryk for konkretiseringen af den fremtidige satsning. Forskningsprojektet er gjort muligt gennem genererøse donationer fra henholdsvis Nordea-fonden og 15. Juni Fonden. Forskningsprojektet blev påbegyndt i februar 2011 og afsluttes med udgangen af maj Forskningsprojektet er udført af projektansat etnolog og ph.d. Marie Riegels Melchior. Der er etableret et advisory board i forbindelse med projektet med repræsentanter fra Designmuseum Danmark, Københavns Universitet, Danmarks Designskole, Copenhagen Business School og Danish Fashion Institute. I forskningsprojektet indgår følgende internationale eksempelstudier: Röhsska museet (Göteborg), Nordiska museet (Stockholm), ModeMuseum Provencie Antwerpen MoMu (Antwerpen), Victoria & Albert Museum (London), The Fashion & Textile Museum (London), The Fashion Museum (Bath), Snibston Discovery Museum (Coalewille), The Bowes Museum (Barnard Castle), The Gallery of Costume (Manchester), The Costume Institute ved The Metropolitan Museum of Art (New York) og The Museum at the Fashion Institute of Technology (New York). Forskningsprojektet har i 2011 resulteret i følgende: Mode på museerne. Resultater fra elleve internationale eksempelstudier (intern rapport, publiceret november 2011). Afholdelse af international konference Public Wardrobe. Rethinking Dress and Fashion in Museums, november Konferencen er blevet til på baggrund af NordForks finansieret forskningssamarbejde mellem Designmuseum Danmark og Nordiska museet. Som resultat af konferencen udgives en antologi med titlen Public Wardrobe. Understanding Fashion and Dress Museology, redigeret Marie Riegels Melchior og Birgitta Svensson (professor ved Nordiska museet/stockholms Universitet). 27

16 28 29 Peter Jensen. Foto fra udstillingen Peter Jensens Muser 5. august oktober 2011.

17 Forskning og publikationer 30 Lars Dybdahl Forskning i international modehistorie med vægt på tendenser i modens historie og teori fra demokratiseringen i det 19. århundrede og frem til de nutidige udviklingstendenser i modens system og mangeartede udtryksformer. Forskning i pladecoverets visuelle kultur som baggrund for kuratering af museets forskningsbaserede udstilling Pladecoveret vinylens revival, programsat til oktober-marts To artikler om LP-coverets visuelle kultur ca til i dag publiceres i bog om pladecoverets historie, udgives i 2012 (red. Lars Dybdahl og Laura Liv Weikop). Publicering Redaktør på bogen: Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011 Modegalskaben brød stagnationen moden accelererer, s og s. 212 i: Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011 Forspil til nutiden fra det knækorte oprør til stilpluralismen, s og s. 212f i Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011 Marie Riegels Melchior Bøger og tekstsamlinger Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens tøj i Danmark, København: Museum Tusculanums Forlag. Skov, Lise & Marie Riegels Melchior (red.)(2011):, New European Fashion Centres: Dreams of Small Nations in a Multi-centered Fashion World, Special Issue of Fashion Theory. Journal of Dress, Body and Culture, Volume 15, Issue 2, Oxford: Berg. Artikler Melchior, Marie Riegels (2011): Dansk modetøj er demokratisk mode, i: Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Mode, København: Forlaget Vandkunsten. Melchior, Marie Riegels (2011): From Design Nations to Fashion Nations? Unpacking Contemporary Scandinavian Fashion Dreams, i: Fashion Theory, vol. 15, issue 2, pp Melchior, Marie Riegels (2011): Catwalking the Nation: Challenges and Possibilities in the case of the Danish Fashion Industry, i: Culture Unbound. Journal of Current Cultural Research, vol. 3, pp Melchior, Marie Riegels, Lise Skov & Fabian Fauerholt Csaba (2011): Translating Fashion into Danish, i: Culture Unbound. Journal of Current Cultural Research, vol. 3, pp Melchior, Marie Riegels (2011): Da dansk mode fik identitet, i: Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria Mackinney- Valentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens tøj i Danmark, København: Museum Tusculanums Forlag. Tatiana Lodishensky Artikel Lodishensky, Tatiana: The History of a kovsh From a mead drinking bowl to an Empress s token of appreciation and on to a prized exhibit at a Danish museum, s I Søren Mentz & Mette Skougaard (red.): Danish-Russian Cultural Relations Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Christian Holmsted Olesen Artikel Olesen, Christian Holmsted: Danish Design I like it Jasper Morrison, Udstillingskatalog 2011, (10 ns) Nikolina Olsen-Rule Olsen-Rule, Nikolina: Mode som performance teatralsk og konceptuel mode I 90 erne og 00 erne i Dybdahl, Lars og Ida Engholm: Klædt på til skindet. Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, København Olsen-Rule, Nikolina: Det store kludetæppe modeblogs og digital mediering af mode i Dybdahl, Lars og Ida Engholm: Klædt på til skindet. Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, København Kirsten Toftegaard Toftegaard, Kirsten: Dansk kunsthåndværk og tøj. Mellem skrædderi, konfektion, kunst og mode, i Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior og Kirsten Toftegaard Snit. Industrialismens tøj i Danmark, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, Toftegaard, Kirsten: Mode er musik er kunst Modedesigneren Henrik Vibskov, i Anna Billing-Wetterlundh, red.: Torsten och Wanja Söderbergs pris 2011, Röhsska museet, 2011 Toftegaard, Kirsten: Livets skrøbelighed Beklædningsdesigner Nikoline Liv Andersen, i Claus Hagedorn-Olsen: Langsomt siver det gennem mine hænder Nikoline Liv Andersen, Horsens Kunstmuseum, 2011 Toftegaard, Kirsten: Hallingdal meter stof, upubliceret 2011, i forbindelse med udstilling på Designmuseum Danmark Ulla Houkjær Publikationer Anmeldelse af Kunst oder kommerz? Meissener Porzellan im 19. Jahrhundert Staatliche Schlösser, Burgen und Gärten Sachsen, Dresden 2010, 132 s. i Keramiske Noter nr. 33, Anmeldelse af Alden Cavanaugh & Michael E. Yonan ed.: The Cultural Aesthetics of Eighteenth-Century Porcelain, Farnham 2010, 215 s. i Keramiske Noter nr. 33, Anmeldelse af Georgine Ipsens erindringer ved Kathrine Jørgensen & Bente Holst, København 2010, 173 s. i Keramiske Noter, nr

18 32 33 Fra Kulturnatten 14. oktober Komfort Zone - lounge og installation af Kathrine Baastrup og Sidsel Götke.

19 34 Kommunikation har været et travlt år i kommunikationsafdelingen hvor der bl.a. har været fokus på international presse, forskellige typer af events samt formidling på nye digitale kommunikationsplatforme. Udsmykning af museets forgård. Digital løber af Egetæpper. Foto fra Copenhagen Design Week Facebook nye synes godt om (dette svarer til en samlet stigning på 75% sammenlignet med 2010) samlede synes godt om - tilkendegivelser opslagsvisninger (dette svarer til en samlet stigning på % sammenlignet med 2010) 538 feedback til opslag (dette svarer til en samlet stigning på 261% sammenlignet med 2010) Besøg: Unikke besøgende: Heraf udgør Nye besøgende ca. 64% Gentagende besøgende ca. 36% Sidehenvisninger: YouTube Museet fik sin egen YouTube-kanal i 2011 og har i løbet af året opnået: visninger, hvoraf det fremgår at af disse er afspilninger indlejret på andre websites. Kanalen har fået i alt 18 abonnenter i 2011 og af de demografiske data fremgår det, at ca. En tredjedel er fra Danmark. Ligesom museets besøgende på andre digitale platforme er viser tendensen, at der er stor interesse for Designmuseum Danmark i udlandet, særligt USA, Japan, Storbritannien og Tyskland. Nyhedsbrev Derudover har museet fået sit eget digitale nyhedsbrev i Uden videre markedsføring har nyhedsbrevet fået omkring abonnenter. Nyhedsbrevet bliver ikke udsendt med faste intervaller, men når museet har noget nyt at fortælle. Der inviteres også til gå-hjem-møder og åbninger gennem nyhedsbrevet. Hvad siger brugerne? Af Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelses rapport fra 2011 fremgår bl.a. at der er en stigende tilfredshed blandt de 327 adspurgte med service og betjening i museets. Undersøgelsen giver bliver brugt i museet til at forbedre den totale museumsoplevelse hos de besøgende. Et par udsagn fra andre brugere: Det er altid dejligt at komme på museet, der hersker altid en kærlig og kyndig ånd og i min arbejdsrelaterede kontakt med museet, mødes jeg af ildsjæle med stor interesse for mine indsigter. I mine øjne er museet begyndt på et nyt kapitel, hvor der rækkes ud i nye retninger, hvor især udstillinger som Phantom Limbs for alvor understreger, hvor relevant og vedkommende museets gigantiske samlinger kan sættes i spil så det rejser interessante samtidsrelevante spørgsmål. - Malene Stilling, studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen. Der er, og har altid været, en stærk relation mellem Designmuseum Danmark og Kunstakademiets Designskole. På museet får de studerende den bedste introduktion til designhistorien og til museets brede og fremragende samling af design og kunsthåndværk. Ved besøg i udstillingen, i arkiverne og i biblioteket vækkes de studerendes interesse for designhistorien. Ved udstillinger såvel for studerende som for unge designere udbredes kendskabet til, hvad der udgår af strømninger fra nyuddannede designere. På det seneste er der også opstået et meget frugtbart samarbejde mellem forskere fra museet og fra Kunstakademiets Designskole. Et samarbejde som vi på skolen ser meget frem til vil udvikle sig til gavn for samfundet som for design- og kunsthåndværkerbranchen. - Jens Overbye, prorektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen. 35 Man kan roligt sige, at museet gjorde sig bemærket i pressen i 2011 med en række gode og opsigtsvækkende nyheder. Dels blev navneskiftet, markeret med lanceringen af udstillingen danish design i like it Jasper Morrison. Historien blev taget op af diverse medier herunder fik museet bl.a. omtale i det anerkendte design- og livsstilsmagasin Wallpaper. En anden udstilling, der tiltrak mediernes opmærksomhed, var Peter Jensens Muser. Der mødte traditionen tro en række modebloggere op til åbningen, hvilket har betydet, at museet og udstillingen opnåede ekstra opmærksomhed på internationale blogs, som f.eks. Vogue og Bryan Boy, Endelig blev offentliggørelsen af nyheden om museets nye direktør, mag.art Anne- Louise Sommer også markeret med interviews i Politiken og Weekendavisen, samt en række omtaler og noter i medier landet over. Designmuseum Danmark har registreret ca. 87 presseklip i danske trykte medier i Hertil kommer online presseomtale og internationale medier. EVENTS Under modugen blev der ligesom tidligere, afholdt publikumsarrangementer i samarbejde med Copenhagen Fashion Festival, hvor bl.a. DSB s medlemsklub S-more inviterede deres medlemmer til foredrag om modemagasiner på bibliotekets læsesal, samt Fashion Talk i caféen, hvor museets postdoc Marie Rielgels Melchior var i dialog med designeren, Peter Jensen. Der var stort fremmøde til begge arrangementer og deltagerne har siden efterspurgt lignende arrangementer. I tråd med Designmuseets modesatsning har samarbejdet med Danish Fashion Institute været med til at tiltrække nye besøgende og sætte fokus på mode og tekstil, som en del af den danske kulturarv. CEO, Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse, udtaler: Vi har gennem flere år haft et stærkt og frugtbart samarbejde med Designmuseum Danmark omkring udstillinger, analyser og symposier mv. Designmuseet spiller en væsentlig rolle gennem deres iscenesættelse af moden i en kunstnerisk kontekst. Moden er nemlig meget mere end eksport, omsætning og modeshows. Moden afspejler vores samfund og samtid og evner at omsætte og reflekterer tendenser og strømninger med en hastighed, der er højere og mere tydelig end noget andet kulturelt fænomen. Moden er medvirkende til at skubbe til den enkeltes selvopfattelse og iscenesættelse i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Samarbejdet med Designmuseum Danmark har gjort det muligt at understøtte historiefortællingen om modens betydning i det kulturelle billede. Vi ser frem til et fortsat samarbejde i 2012 og fremover. En anden stor event, hvor Designmuseet indgik vigtigt samarbejde, var Copenhagen Design Week. Museets besøgende og de mange pressefolk og samarbejdspartnere der deltog ved Festivalen, kunne opleve tre projekter kurateret særligt til museet af Karen Kjærgaard i forhallen og museets indgangsparti ugen igennem. I efteråret afholdt museet et anderledes event, hvor der i anledning af erhvervelsen af designvirksomheden Muutos møbler til den faste samling, blev inviteret til pressemøde og fremvisning i festsalen. Muuto og Designmuseum Danmark indgik et samarbejde, hvor omkring 20 journalister fra internationale designmagasiner, samt dansk presse blev inviteret til at komme og tale med et udvalg de personer og virksomheder, der har stået bag nogle af Muutos mest markante produkter. Efter presseeventen blev Muutos 5-års fødselsdag og museets erhvervelse af genstande fejret med en fest, hvor branche, presse og venner deltog. DIGITALE- OG SOCIALE MEDIER Der er fortsat i 2011 blevet gjort en stor indsats for, at få flere og flere nyheder bredt ud via digitale medier. Konklusionen på tallene fra bl.a. Facebook og Google Analytics peger på, at der er en stærk tendens til, at besøgende fra Facebook søger videre på museets website. Faktisk er andelen af trafik fra Facebook til museets website så stor, at det totale antal besøgende på websitet ville være faldet fra , hvis ikke det var fordi, vi er aktive på Facebook. Dette leder os til konklusionen, at det fortsat giver mening at kommunikere på de platforme (fx Facebook eller Twitter), hvor brugerne og trafikken findes i forvejen. Der vil fremadrettet blive arbejdet i kommunikationsafdelingen på at målrette og tilpasse kommunikationen endnu bedre til de digitale (og sociale) medier.