2. udgave. Geviert. en grafisk ordbog. Af Søren Tougaard
|
|
- Anna Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. udgave Geviert en grafisk ordbog Af Søren Tougaard 1
2 Geviert en grafisk ordbog 2011, Søren Tougaard 2. udgave, 1. oplag Printet 2010 i Odense SDE Grafisk Værksted 2gaard@gmail.com Skrift: Palatino Linotype Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med forfatteren, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen. 4
3 Indhold Layout 7 Tegn... 7 Forarbejde... 9 Trykt materiale... 9 Rubrikker m.m Typografiske termer Skrifter Farver 16 Farvesystemer Farvepsykologi Farvestyrke Raster Farveprofil Billeder 19 Farver Typer / Størrelser Bearbejdning Format 22 Papir Monitor Papir 24 Materiale Overflade Tryk 26 Indbinding Trykningen Computer 28 Software / Programmer Hardware Enheder / punkter Tekniske betegnelser Nørdet Film 41 Film Organisationer 42 Organisationer Rettigheder 43 Rettigheder Index 47
4 Layout Tegn ASCII-tegn ! 034» 035 ` 036 $ 037 % 038 & ( 041 ) 042 * , / : 059 ; 060 < 061 = 062 > 063? 065 A 066 B 067 C 068 D 069 E 070 F 071 G 072 H 073 I 074 J 075 K 076 L 077 M 078 N 079 O 080 P 081 Q 082 R 083 S 084 T 085 U 086 V 087 W 088 X 089 Y 090 Z 091 [ 092 \ 093 ] 094 ^ 095 _ 096 ` 097 a 098 b 099 c 100 d 101 e 102 f 103 g 104 h 105 i 106 j 107 k 108 l 109 m 110 n 111 o 112 p 113 q 114 r 115 s 116 t 117 u 118 v 119 w 120 x 121 y 122 z 123 { } 126 ~ 127? ? ƒ ˆ Š Œ 141? 142 Ž 143? 144? š œ 157? 158 ž 159 Ÿ 160 á º ª 171 « ± 178 ² 179 ³ µ ¹ 186 º 187» 188 ¼ 189 ½ 190 ¾ À 193 Á 194  195 à 196 Ä 197 Å 198 Æ 199 Ç 200 È 201 É 202? 203 Ë 204 Ì 205 Í 206 Î 207 Ï 208 Ð 209 Ñ 210 Ò 211 Ó 213 Õ 214 Ö Ø 217 Ù 218 Ú 219 Û 220 Ü 221 Ý 222 Þ 223 ß 224 à 225 á 226 â 227 ã 228 ä 229 å 230 æ 231 ç 232 è 233 é 234 ê 235 ë 236 ì 237 í 238 î 239 ï 240 ð 241 ñ 242 ò 243 ó 244 ô 245 õ 246 ö ø 249 ù 250 ú 251 û 252 ü 253 ý 254 þ 255 ÿ Accent Et tegn, placeret ved nogle bogstaver, der angiver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ). Agitrons Bølgende linjer der er tegnet omkring et ob jekt, der angiver at det ryster. Bruges f.eks for at vise at en moter er igang, eller en tung ting lige er landet. ASCII Et tegnsæt, der indeholder de mest alminde lige tegn. De fremkommer i de fleste pro gram mer ved at holde Alt-tasten nede imens nummeret tastes. I nogle programmer skal det altid være et 3-cifret tal, mens det i andre kan være nok at skrive tallet uden det evt. foranstående 0. Citationstegn»Dansk«Dansk og Tysk Polsk «Fransk» Fransk Engelsk Dites Lige linjer tegnet på langs på noget fladt og klart, for at give emnet et reflekterende udseende, bruges f.eks. på vinduer og spejle. Emanata Linjer tegnet rundt om et hovede, hvilket an giver chok eller overraskelse EAN Stregkodesystem til mærkning af forskellige emner, ofte salgsvarer, der indeholder data som f.eks. prisangivelse, holdbarhed, information om vareren mv. Se Stregkode. Glyf En glyf er en fællesbetegnelse for en karakter, tal eller et tegn. Bruges dog oftest om de mindre brugte karakterer. Layout 7
5 Hites Horisontale linjer der tegnes bagud efter et emne, hvilket indikerer at emnet bevæger sig med meget stor hastighed. Det bruges også til at angive reflektioner i f.eks. ruder, spejle og andre flade emner der har genskær. Indotherm Bølgede, stigende linjer tegnet over et emne, bruges til at repræsentere damp eller varme genstande de samme linjer bruges over noget stærkt duftende (f.eks. ost). Karakter Kaldes oftest blot et tegn eller en glyf altså fællesbetegnelse for bogstav, tal eller tegn. Korrekturtegn Standardiseret sæt af symboler, der anvendes ved rettelser af tekst. Dansk Standard DS 114 (1984): Bogstav mangler: <bogstav> Forkert bogstav indsat: <bogstav> Manglende ord i sætning: <ord> Ombytning af ord eller bogstaver: <ord inden for rammerne> Ombytning af flere ord eller bogstaver: <tal angiver ordenes placering ift. hinanden> Ændring af ord: <ord> Slet ord: dl Flyt ord: (pilen angiver ny placering) Tre fejl på samme linje markeres forskelligt: <bogstav> <bogstav> <bogstav> Markering for manglende tegn: <tegn> Manglende mellemrum: Et mellemrum for meget: For stort mellemrum: Skift til ny linje: Skift ikke til ny linje: Indryk linje: Udryk linje: To linjer står for tæt på hinanden: To linjer står for langt fra hinanden: Manglende linje: <evt henvisning til linje> Forkert orddeling: (markeres i begge linjer) Sæt ord i kursiv: kursiv Sæt ord i fed: fed / halvfed Rettelsen annulleres: Kritiske klammer Kantede parenteser []. Fremkommer ved Alt Gr + 8 / 9 (Alt +8 / 9). Logotype Et ord eller nogle bogstaver der sættes sammen på en speciel måde til et logo. Lucaflect Et tegnet hvidt tandjul med spidse tænder forbundet med runde linjer, der markerer en skinnende plet på en overflade, f.eks. i et øje eller på en hjulfælg. Ornament Typografisk materiale der kan sammenstyk kes til rammer eller andre dekorative arran gementer. Er meget ofte stregtegninger af blom ster og grene. Stregkode Lodrette streger af forskellig styrke (tykkel se) ofte påtrykt emballage og tidsskrifter. Stregerne kan aflæses af en scanner. Se EAN. Vignet Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske 8 Layout
6 former. Benyttes ofte som dekoration på bogens titelblad. Kors i dødsannoncer er ofte en vignet. Forarbejde Comps / Comping Betegnelse for et billede i lav opløsning der bruges i layouts. Leveres ofte med Watermark / Vandmærke. Deadline Betegner den dato og klokkeslæt, hvor et arbejde skal være afsluttet eller afleveret. Dummy Prototype på en planlagt bog eller brochure i rigtig format, papirtype og indbinding, men uden eller med kun lidt tryk. Dummyark Et modulark der anvendes af designere for at sikre kontinuitet og konsistens i layoutarbejdet og montagen. Dummyarket angiver kolumnebredder, billedfelter, renskæringsstørrelser o.l. Korrektur Kontrol af indskrevet tekst for slåfejl, stave fejl samt kontrol af sidens layout. Se korekturtegn. Layout Hvordan siden er opbygget med billeder, tekstrubrikker m.m. Kan også være en evt. håndtegnet arbejdsskitse til senere udformning af en publikation. Mark-up Markering af satskommandoer i et manuskript. Montage Samling af f.eks. en sides forskellige tekst- og billeddele til en færdig side. Rentegning At gøre en skitse eller tegning klar til reproduktion. Rough Rough er en hurtig skitse over hvordan man har tænkt sig annoncen / visitkortet ell. lign. skal se ud. På et rough kan man ikke se hvil ken skrift man vil anvende og de enkelte elementers form, farve og styrke er endnu ikke endeligt fastlagt. Et rough er ofte tegnet med den forhåndenværende tush og kræver forklaring for udenforstående. Udkast Skitse der viser hovedtrækkene og ideen i et foreslået design. WYSIWYG What You See Is What You Get. Et udtryk for at det du ser under arbejdsprocessen, også er sådan det ser ud når du er færdig. Trykt materiale Brochure En mindre publikation med eller uden hæftede sider og uden bind. Fals Den bukkelige del af et bogbind. Furen mellem bindets faste side og ryggen. Leporello En harminikafoldet publikation trykt på et langt stykke papir. Nikkelhæftning Metode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes over en saddelformet læst og forsynes med hæfteklammer i rygfalsen. Prima Den side af arket der indeholder trykarkets laveste ulige pagina (modsat sekunda). Sandwichskilt De vinkelskilte der der står på fortove og gågader med reklamer og spisesedler på. Navnet stammer fra da skiltene blev båret rundt af mennesker på ryg og mave (så de lignede en sandwich). De ses stadig, i nogle storbyer, dog ikke så ofte. Sekunda Den side af arket der indeholder trykarkets laveste lige pagina (modsat prima). Spaltebredde Standardbredder på spalter i danske aviser: 1 spalte: mm 2 spalter: mm 3 spalter: mm 4 spalter: mm 5 spalter: mm 6 spalter: mm 7 spalter: mm 8 spalter: mm Spiseseddel De plakater hvor aviserne reklamerer med deres overskifter foran deres udsalgssteder, hvor de er Layout 9
7 sat på sandwichskilte eller hængt på vægen. Vikkelfals Et papir foldet om det inderste blad i en fortløbende bane med 2 eller flere sider, så det danner en form for flad rulle. Rubrikker m.m. Asymmetri Grafisk opsætning der er afbalanceret på papiret uden hensyn til midteraksen. Batchombrydning Programoperationer, der får en tekst til automatisk at fordele sig fra spalte til spalte, og evt. fra side til side. Brevhoved Den øverste del af et brevpapir. Består som regel af en person eller et firmas navn, adres se, telefon- og . Består desuden også af eventuelle bomærker/logoer. Brødtekst Betegnelse for den almindelige gennemgående tekst i en tryksag. Normalt bruges skriftstørrelse 8 til 12 punkt til brødtekst. Byline Linje hvor forfatter- og fotografnavn står. Credit Reference til fotograf/designer. Exlibris Bogejermærke. En, ofte meget kunstnerisk udformet, mærkat der af bogens ejer blev indsat på omslagets inderside. Faktaboks En tekst, der står for sig selv, men indeholder oplysninger der refererer til teksten. Figursats Egentlig betegelse for opsætning og ombrydning af satslinjer så de danner en fi gur, f.eks. en vase eller et glas. I dag er det også betegnelse for at satslinjerne stopper i en vis afstand fra en given tegning eller billede. Forsats De sider forrest og bagerst i en bogblok, som er pålimet indersiderne af bogbindet og der ved holder bogen fast til bindets sider. Grundlinie Alle skriftstørrelser på en linje bliver forankret til denne linje, så de holder fod og dermed står på linje. Kaldes også basislinje. Kartouche Et typografisk ornament, der bruges til at indramme en tekst, enten som en total indramning, eller kun delvis. Kolofon En kolofon er publikationens tekniske oplysninger. Den er ofte placeret nederst i starten af bogblokken, eller på indersiden af tittelbladet. Kolofonen bør indeholde følgende oplysninger: 1. Bogens forfatter/forfattere. 2. Bogens titel med eventuel undertitel. 3. Trykkested, dvs. byen, hvor bogen er trykt. 4. Forlag hvis bogen udkommer på et forlag. 5. Trykkeår. Vær opmæksom på at det ikke nødvendigvis er det år, værket er skrevet. 6. Udgave eller oplag. Hvis en bog udkommer flere gange er det vigtigt at oplyse, hvilken udgave eller hvilket oplag det enkelte tryk tilhører. Der er tale om et nyt oplag, hvis der er ingen eller mindre rettelser som f.eks. rettelser af stavefejl. Der er tale om en ny udgave, hvis bogen er helt revideret, og der er lavet væsentlige ændringer og ajourføringer. Kolumnetitel Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrikken placeret sammen med pagina, enten i kolumnens over- eller underkant. Margen Margen er den afstand der er imellem tekst eller grafik og kanten af arket/siden. Normalt vil margen være ulige fordelt. Følgende er en af de»formler«man kan bruge når margenerne skal fastsættes ved fordelingen. Indermargen = mm (ved et A4 ark) Topmargen = 1 ½ x indermargen 10 Layout
8 Ydermargem = 2 x Bundmargen = 3 x indermargen indermargen Mellemrubrik Afsnitsoverskrift i brødteksten. Der er 2 forskellige grundregler der bruges ved beregning af luft omkring mellemrubrik: 2 pt. ekstra luft under. Optisk set 1/3 luft under, og 2/3 luft over. Norm Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert trykarks første side. Normalsiden Bogens opbygning der tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskriftfont og skydning, mellemrubrikker m.m. Ombrydning Tekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte spalter, ombrydes til færdige bogsider. Typisk vil man modtage ét stort Worddokument fra forfatteren, som indeholder hele teksten til f.eks en bog. Teksten indsættes herefter i f.eks. Adobe InDesign, hvor den ombrydes så teksten flyder ud på de sider der er defineret til formålet. Omløb Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen/magasinet. Paginering Nummerering af sider i en tryksag. Dette foregår oftest på en masterside, og består af en bestemt kode, der genererer det rigtige sidetal på samtlige sider i en tryksag. Pasning Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene far ve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden. Det modsatte af mispasning hvor man f.eks. ser en meget tynd rød streg på siden af elementer i et billede. Rubrikker Betegnelse for overskrifterne i en avis. Sidehoved Toptekst, der kan variere fra side til side og indeholder f.eks. kapitelnavn, sidetal m.m. Symmetri Grafisk arrangement der er afbalanceret på papiret under hensyntagen til papirets midterakse. Tabel En ramme som kan bruges til opstillinger og layout. Anvendes også i f.eks. tekst behandlingsprogrammer som Word og layout programmer som Adobe InDesign til opstillinger i tabelform. Kan bruges enten med eller uden synlige skillelinjer. Tekstenhed Når en tekst der er blevet ombrudt i en eller flere sammenkædede tekstbokse i f.eks. Adobe InDesign kaldes alle tekstboksene samlet for en tekstenhed. Titelblad Titelbladet er ganke simelt publikationens omslag eller»bogbind«. Tredelt liniefald Anvendes i symmetrisk typografi, hvor teksten skrives korte og lange linjer, med den vigtigste tekst som den længste linje. Trompet Tekst lige før overskriften (kaldes også for forrider). Udskydning Placering af sider på et trykark, sådan at de efter falsning vil få den rigtige rækkefølge. Typografiske termer Bryllup Når et eller flere ord, ved en fejl, er sat to gange lige efter hinanden. Bruges ikke ved dobbelttastning af enkelttegn som f.eks. mellemrum. Bukkestreg En let prægning (tiltrykning), der letter falsningen af tykkere papirkvaliteter og kartonner. Anbefales ved kvaliteter over 150g Cicero Måleenhed forkortes cic eller c. 1 c = 4,51 mm 1 c= 12 pkt. Se også under: Skriftgrader, gamle DPI / dpi Dots pr. inch = punkter pr tomme. Et mål for opløsning på tryk og print. Divider med 2,54 og man får antal linjer pr. cm. Dækfarver Layout 11
9 Dækkende farver bruges ved tryk på farve de papirer og kartoner. Det indeholder forholdsvis store partikler der gør dækfarver uegnede til tryk med spinkle skrifter eller mønstre. Enke Enke er betegnelsen for et ord på mindre end 6 bogstaver som eneste ord i nederste linje på en side eller en spalte. Errata Liste over trykfejl efter en bogs trykning. En sådan trykt liste kan enten lægges løst i den pågældende bog eller hæftes med ind i det nye oplag af bogen. False Det grafiske ord for at folde papir, karton og pap. Fisk Om blysats der er faldet fra hinanden, siger man at»det er gået i fisk«. Floder Sammenfald af ordmellemrum over flere lin jer, så det ser ud som om, der løber hvide»floder«gennem teksten. Format Det samme som satsformat, hvilket vil sige linjens længde. Fransk horeunge Når afsnittets første linje står sidst i en spal te eller på en side. Horeunge Når afsnittets sidste linje står alene øverst i en spalte eller på en side. Indrykning Når linjer ikke flugter med venstre margen, men er rykket til højre. Jomfru Gammelt udtryk for en fejlfri sats i første kor rekturen. Linjelængde Linjelænger bør ikke overstige 65 tegn på tryk, og 40 tegn på skærm, af hensyn til læsbarheden (Lix). Lix Læsbarhedsindeks. Karakterskala der an giver en teksts læselige sværhedsgrad. Lix er afhængig af linielængde, font, ordvalg, skydning m.m. lpc Lines per centimeter. Europæisk standard. Ganges med 2,54 for at finde lpi. lpi Lines per inch. International standard. Divideres med 2,54 for at finde lpc. Løs bagkant Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i højre side. Løs forkant Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i venstre side. Mellemslag Betegnelse for et større linjemellemrum i sat sen. Nedrykning Afstanden fra kolumnens overkant til overkanten af første brødtekstlinje ved kapitelstart i bøger. Nedrykning angives i linjer. Omslåning Når første side af et ark er trykt, vendes det fra ende til ende med samme anlægskant, hvorefter den anden side trykkes. Optagning De enkelte falsede trykark lægges sætvis i rigtig rækkefølge. Præfix Begyndelsen af et ord (ordinddeler). Punkt Betegnelse for måleenhed i det typografiske målesystem. Forkortes pkt. 1 pkt... 1/12 cicero. 1 pkt... 0,375 mm. 8 pkt... 3,0 mm. Skydning Afstanden mellem de linjer, de enkelte rasterpunkters centrum er placeret på i en changering. På denne måde opnår du et syntetisk ind tryk af en gråtoneskala, på trods af at du kun arbejder med sort i form af trykfarve oven på papirets hvide farve. Staffage Emner eller tekst, som trykkes i en farve, der afviger fra tekstens generelle farve. 12 Layout
10 Stregstyrke Betegnelse for stregens tykkelse, ofte brugt i fonte. Stående Mål på 4 cicero. Thumbnail Det billedformat der bruges på internettet, ofte som link, ca. 100 x 100 pix. Ofte brugt på søgemaskiner eller i browsere. Ydermargen Den margen i en publikation, fjernest fra bogens ryg. Skrifter Antikva Egyptienne Skrifttype. Hår-, grundstreger- og seriffer ( fødder ) i samme styrke. EM-space Mellemrum, i størrelse svarende til den ene side på kvadratet på skriftstørrelsen. Geviert. EN-space Typografisk størrelse. Halvgeviert ordmellemrum. Det halve af EM-space. Fed Fed skrift. Skrift skrevet med kraftige linier. Font En bestemt skrift. I modsætning til skrift er der ved font også bestemt om skrifttegnet skal skrives som regular, bold, italic eller andet. Gammel antikva Opstreg Ligatur Hårstreg Grundstreg Nedstreg Seriffer Grundstreg Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Bold Det engelske udtryk for halvfed skrift. Condensering Smalning af bogstaver og afstanden imellem dem. Diftong To vokaler, der udtales som én stavelse som f.eks. de danske vokaler æ (a og e). Anvendes også ofte om to vokaler sat som ligatur (se dette). Display skrifter Betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt fremstillet til at bruge som over skrifter og i annoncer. Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter. Geviert Mål der angiver et kvadrat af en skriftgrad (skriftstørrelse). Samme som EM-space. 1 gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig med 10 punkt. Udtales i øvrigt gefirt. Gotisk Gammeldags krøllede skrifttyper. Grawlix Typografiske symboler stående for eder, forbandelser m.m. som vises i talebobler i stedet for faktiske dialog. Grotesk Skrifttype uden skafferinger / seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår- og grund- Skrifter 13
11 streger. De simpleste bogstaver. Initial (1) rnamenteret begyndelsesbogstav i afsnit. O Ofte skrives det over flere linjer, enten ned i afsnittet, som her, eller op i mellemummet. Det er dog ikke altid at Initialer skrives over flere linier. Initial kommer fra latin,»initialis«, som betyder»står i begyndelsen«initial (2) Forbogstaverne af et personnavn. Initial kommer fra latin,»initialis«, som betyder»står i begyndelsen«italic Den engelske betegnelse for kursive skrifttyper. ISO Et tegnsæt, som er en udvidelse af ASCII med alle specialtegn fra de vesteuropæiske sprog, herunder også de danske æ, ø, og å. Kalligrafi Betyder egentlig skønskrift. Kalligrafiske skrifter er specialskrifter, der efterligner kunstnerisk udførte tegnede håndskrifter. Normalt kendetegnes kalligrafi ved at det er skrift skrevet med en bred pen eller pensel ført med højre hånd (den vender»forkert«hvis den skrives med venstre hånd). Kapitæler Versaler (store bogstaver), der er skrevet med samme x-højde som minuskler (små bogstaver). Kegle Betegnelse for bogstavets højde, dvs. den plads det optager i linien. Skriftens keglehøjde svarer til skriftens gradstørrelse. Knibning Formindskelse af afstanden mellem bogstav er. Modsat spatiering og spæring. Se dette. Kompres Sats uden skydning. F.eks. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand. Bruges ikke i brødskrift da det er meget anstrengende at læse. Ligaturer To eller flere bogstaver, der er sammentegnede som det f.eks. ses i kombinationerne fi, fl og ff. Lower Case Engelsk for minuskel. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i sættekasser, hvor de store typer lå i den øver ste kasse og de små typer lå i den nederste kasse. Luft Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linjer og satsgrupper, f.eks. billede og billedtekst. Majuskler Alfabetets store bogstaver. Kaldes også ver saler. Minuskler Alfabetets små bogstaver. Monospatieret skrift Skrifttypens tegn er lige brede. I modsætning til proportionalskrift. Ny typografi Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus skrifttypen i 1920 erne, med Poul Rener og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders symmetriske opsætning. OpenType Nyt fontformat der kan arbejde på både Mac og PC platforme. Baseret på Unicode stand arden og udviklet i samarbejde mellem Adobe og Microsoft. OpenType kan være baseret på TrueType eller PostScript data, men kan inde holde karakterer, specialtegn og typografiske features, imod karakterer i de tidlig ere typer. Ordinær En skrifttypes grundform. OTF OpenType font. Se dette. Pica De engelsk-talende landes cicero -mål. En Pica er ca. 7 % mindre end en cicero. Pladeserif Skrifttype med kraftige kantede seriffer. Proportionalskrift Skrifttypens tegn er forskellig i bredden. I modsætning til monospatiert skrift. Punktstørrelse Populært forklaret: Størrelsen på skriftypen. Serif Små afsluttende streger ved enden af bogstavers hovedstreg. De kaldes også fødder. 14 Skrifter
12 Skrift Kaldes også skrifttype. Sæt af skrifttegn af en bestemt type. Eksempelvis Frutiger, Myriad, Verdana. Skriftbredde Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smal lere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger for bliver uændret. Skriftgarniture Betegnelsen for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift. Skriftgrad Størrelsen på skrifttyper angives i en skriftgrad. Skriftgrader, gamle Brillant Gl. udtryk for skriftgrad 3 pt. Diamant Gl. udtryk for skriftgrad 4 pt. Nonpareille Gl. udtryk for skriftgrad 6 pt. Petit Gl. udtryk for skriftgrad 8 pt. Bourgeois Gl. udtryk for skriftgrad 9 pt. Korpus Gl. udtryk for skriftgrad 10 pt. Cicero Gl. udtryk for skriftgrad 12 pt. Tertia Gl. udtryk for skriftgrad 16 pt. Tekst Gl. udtryk for skriftgrad 20 pt. Skriftkarakter Benyttes i betydningen særpræg, om en skrifttype vil passe til en given opgave. Skriftstyrke Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed. Skydning Afstanden mellem tekstlinjer hedder skydning, og måles i punkt. Disse er oftest 20-30% størrer end fontens pt-størrelse Skrifttypeformat Der er tre hovedgrupper af skrifttype for mat er: truetype, postscript og opentype. I opentype kan gemmes tegn mod 1200 tegn i de andre formater. Spaltemellemrum Afstanden mellem spalterne. Spatiering Ensartet forøgelse af afstanden mellem bogstaverne, hvilket har stor betydning for en teksts udseende. Gøres det ved bogstaver parvis, er der tale om spærring Spærring Enkeltvis forøgelse af afstanden mellem bogstaverne. Subscript Lille nedsænket tegn som i Woodstab TM. Suffix Slutningen af et ord (ordslutter). Superscript Lille ophævet tegn som i m 2. Tabulatorer Individuel indrykning eller opdeling af tekst på samme tekstlinje for f.eks. at opstille tekst ensartet (f.eks. tabelform). Tankestreg Læsetegn med samme længde som en halv geviert.» «. Thin-space Ordmellemrum med samme bredde som bredden af et punktum eller komma. Svarer til en fjerdedel geviert. True Type Vektorbaserede skrifttyper. Kan, i modsæt ning til bitmap baserede skrifttyper, skaleres. ttc / ttf OpenType font. Typografi Typografi betyder at sætte bogstav til bogstav, så de danner ord og linjer. Udligning Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede så det ser mere harmonisk ud og bliver lettere at læse. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres. Uncial n uncial er et eller flere bogstaver, der i E størrelse løber over to eller flere tekstlinjer. Uncial har samme font som den efter følgende text, ellers er det en»initial«, se dette. Anvendes ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog, eller som artikelstart i et magasin. Upper Case Engelsk for versal. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i sættekasser, hvor de store typer lå i den øverste kasse og de små typer lå i den nederste kasse. Skrifter 15
13 Variable Ordmellemrum der ændres ved linjens jus tering. Det anvendes når linjens ordmellemrum skal justeres ud på formatet med fast for- og bagkant. Versaler Alfabetets store bogstaver (majuskler). X-højde Højden af en skrift minus op- og nedstreger. Farver Farvesystemer Additive farver Kaldes også lysfarver og består af grundfarverne rød, grøn og blå. Blandes lige dele af hvert giver det hvidt lys. Additive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Det er de farver der sendes til printeren, der derefter selv laver farverne om til substraktive farver som printeren arbejder med. Modsætningen til additive farver er de sub straktive farver. CMYK Cyan, Magenta, Yellow og Keycolor (sort) kaldes også 4-farve systemet, og er det man bruger til at trykke og printe med. Med blot fire farver kan man ramme de fleste farver i farveskalen, med undtagelse af bl.a. neon og metalfarver, der typisk kræver en femte farve (pantone-farve). Subtraktivt system der bruges i tryk og print. Kelvingrader 0 K. Enhed man bruger når man skal opdele farver i temperatur. Temperaturen, der til deles en given farve, er den temperatur et sort stykke jern skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve. Farven går fra en gul orange til blå K... stearinlys, K...sollys ved solopgang K...almindelig glødepære K...lysstofrør (alm. kolde) K... dagslys/flash K...sommerdag overskyet K...sommerdag skygge Komplementærfarver Komplementærfarver er det samme som sekundær farverne. Komplementærfarven til en primærfarve er den sekundærfarve der er dannet ved at blande lige dele af de to andre primærfarver. Sekundærfarver der står over for primærfarverne i farvekredsen, og de har monerer altid godt med den modstående primærfarve. Pantone Farvesystem til tryk. Pantonefarver er spe cialfarver og spænder fra»almindelige«far ver, til farver der ikke kan gengives i cmyk som f.eks. neon- og metalfarver. Pantonefarver anvendes ofte til logoer og som staffagefarver, så man har en ren farve og dermed undgår at få raster i et firefarvetryk (cmyk). 16 Farver
14 Primærfarver Rød, gul, og blå (RGB) er grundfarverne, som ikke kan blandes af andre farver. Det er rene farver. Blandes de ligeligt indbyrdes to og to får vi sekundærfarver. (se sekundærfarver, tertiærfarver, komplimentærfarver). Ved additiv farveblanding anvendes de til skærmbaseret visning som f.eks. internet, tv og dvd. Sekundærfarver Orange (gul + rød), grøn (gul + blå) og violet (rød + blå). Sekundærfarverne er rene farver. Blandes 2 sekundærfarver sammen får man en tertiærfarve (se dette). Sepiatoning Metode til bruntoning af sort-hvide fotogra fier ved hjælp af kemisk afblegning af farv ning. Kan nemt udføres digitalt i f.eks. Adobe Photoshop. Lægges på bl.a. billeder for at få dem til at se ældre ud. Specialfarve Trykfarve der afviger fra 4-farve tryk (cmyk). Eksempelvis er en Pantonefarve en specialfarve. Se Staffage. Staffage Tegn, tekststykker, overskrifter, streger eller felter der i farve afviger fra resten. Substraktive farver Kaldes også trykfarver og består af grundfarverne cyan, magenta og gul. Blanding af lige dele giver mørk farve (sort). Substraktive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Modsætningen til additive farver er de substraktive farver. Tertiærfarver Gulbrun (orange + grøn), rødbrun (orange + violet) og gråblå (grøn + violet). Tertiærfarverne er ikke rene farver, men brudte farver, da de er en blanding af alle tre primærfarver, og skulle i teorien give sort. I praksis bliver de ikke sorte men sværtede. Farvepsykologi Røde Farver Navnet på farven kommer fra det indiske sprog sanskrit»rudia«og betyder»blod«. Dybrød betegner erotik Lyserød står for romantik Bordeaux sender signaler om intimitet. Julerød står for aktivitet og glæde. Rød iblandet gul øger opmærksomheden. Rød iblandet blå giver en en kold og provokerende farve. Rødt bruges bl.a. til skilte og signaler. Gule Farver Gul står for lys, herlighed, rigdom og pragt. Varme, gule nuancer øger optimismen og livsglæden samt styrker tankevirksomhed og aktivitet. Gul iblandet grøn er symbol på jalousi, misundelse, falskhed, og andet ondt. Det kommer fra de gamle grækere der mente, Galden havde indflydelse på menneskets opførelse, og galde er gulgrøn. Grønne Farver Navnet på farven stammer fra»at gro«. Grønt er køligt og rent, har en beroligende virkning og har været anvendt på sygehuse og i børneværelser i rigtig mange år. Gøres farven lysere, bliver den køligere og mere steril. Farven grøn står også for fred og frihed, hvilket er grunden til at den findes i mange nationers flag. Da grøn også står for meditation og ro, bliver denne farve ofte brugt til blioteker. Grøn iblandet gul bliver den venlig og nærværende. Grøn iblandet blå bliver den fjern og frisk. Blå Farver Blå regnes for at være den mest attraktive farve i farveskalaen Blåt giver tillid, tryghed og autoritet. Derfor bruges farven ofte af banker og forsikringsselskaber, i de maritime miljøer og inden for ordensmagten. Farvestyrke B&W Betegnelse for billeder og film der er fremstillet i, eller formateret til, sort/hvid.densitometer Præcisionsinstrument til måling af sværtning, farvestyrke o.l. Density Graden af farvekonsentration. Høj density giver dybde i et billede, da det»trækker«emnet nærmere beskuren. Hvidhed Papirets evne til at reflektere lys. Måles med et spektrofotometer. Jo højere værdi, des høj ere hvidhed. Farver 17
15 Laserende farver En farve der lader en underliggende farve, eller emnet det trykkes på, skinne igennem. Registration Sort farve lavet af alle farverne i cmyk. Registration bruges til skæremærker og andre effekter der ønskes på alle fire trykkeplader. Sensitometri Måling og bestemmelse af lysfølsomme papirer og emulsioners egenskaber. I dag hvor der bliver fotograferet digitalt og fremkalt med print, bruges der sjælendt»traditionelt«lysfølsomme film og fotopapir som før i tiden. Raster Moiré Uønsket rosetmønster af rasteret ved farveseparation. Forekommer hvis rastervinkelen ikke er korrekt når emnet trykkes. Som standard i programmerne er det smartest at have ISO coated_v2_300% da den har det største farverum. Alternativt kan Fogra 39 bruges. Color-setting Indstilling af farveprofilen bør først foregå i Adobe Photoshop og dernæst i Adobe Bridge. Adober Bridge vil sørge for at alle Adobes programmer bruger den farveprofil. Dot gain Gray: 10% Spot: 10% Fogra 27 En gammel standardfarveprofil der er fejlbehæftet, hvilket gør at den ikke bør bruges. Fogra 39 Den standardfarveprofil alle andre farveprofiler i dag (2011) udregnes efter, derfor er den trykemneuafhængig. Det gør at den normalt ikke bør bruges som farveprofil. RGB Adobe RGB er den farveprofil der har det største farverum, hvorfor den bør bruges til trykredigering. Raster For at kunne blande de 4 cmyk-farver til regnbuens farver på et papir, er man nødt til at omdanne hver farve i cmyk til en række små punkter (raster). Tegnet for raster er #. Gennemgående bruges 3-4 pixels til hvert enkelt rasterpunkt. Avistryk ppi / linjer. Offset ppi / linjer. srgb srgb er den farveprofil der normalt anbefales til web. Rasterfinhed Udtryk for rasterpunkternes størrelse. Jo større finhed des mindre punkter. Rasterpunkt Mindste grundelement i grafisk gengivelse af et billede. Farveprofil Hvis ikke der bruges et firmas profiler bør der tages stilling til nedenstående. CMYK 18 Farver
16 Billeder Billedstørrelser Hvor stort et givent billede skal være for at give et fornuftigt resultat, er ofte svært at gætte sig til. Svaret er ikke entydigt, men med cirka-målene i skemaet herunder kan du få en ide om hvor store billederne kan trykkes.»gammeldags«billeder fra fotohandleren er på 300 DPI. Tryk Print web Datastørrelse ca. 300 dpi ca. 200 dpi ca. 100 dpi 72 dpi 0,6-1 MB...www 2 MB...5x7 cm....8x11 cm...15x21 cm...www 10 MB...13x19 cm....19x29 cm x39 cm...54x81 cm 14 MB...15x22 cm....23x33 cm...33x44 cm...65x92 cm 28 MB...22x31 cm....33x47 cm... 44x62 cm...93x130 cm 36 MB...25x36 cm....38x54 cm....51x72 cm...106x150 cm 50 MB...30x42 cm....45x63 cm... 60x84 cm...124x174 cm 75 MB...36x51 cm....55x77 cm...73x103 cm...152x214 cm 100 MB...42x59 cm....63x89 cm...84x118 cm...176x247 cm *) Bemærk! Datastørrelsen er billedets størrelse som den fremgår i f.eks. Adobe Photoshop. Filens størrelse kan godt være mindre end dette, da f.eks. JPEG-formatet benytter sig af kompression til at gøre filstørrelsen mindre. Farver Dither Simulation af en farve i et billede der opnås ved at blande prikker af andre farver. Duotone En tofarve billedteknik hvor der fremstilles billeder ud fra et sort/hvidt billede. En farve for mørkere toner og en for de lysere toner. Sammenlagt giver det flotte resultater ofte med dyb kontrast. Eksponering Den mængde lys der får lov til at trænge ind igennem objektivet og ind på den lysfølsomme censor. Eksponeringen er en kombination af eksponeringstiden og den udefra kom mende lysstyrke. Farvekorrektion Justering af farveværdier for at opnå en kor rekt gengivelse. Bliver ofte udført i Photoshop. Newtonringe Mønstre der opstår under fotografering på grund af interferens i lysbanen ved kontakt mellem 2 linser eller mellem en konveks linse og en plan flade. Standard værdier Værdierne kan stilles i Photoshop-Curves. Højlys værdi C M Y K 5% 2% 3% 0% Mellemtoner værdi C M Y K 50% 42% 44% 0% Skygge værdi C M Y K 96% 90% 92% 0% Magenta er mest pigmentfyldt og kan give rødstik. Derfor er der sparret på den. Hudfarve værdi C: 1/3 af M og Y M: dog ens med Y Y: dog ens med M K: 0,5-2 Lidt blåstik får hvid til at se renere ud, men også koldere. En person med blåstik vil se syg ud Lidt rødstik får et billede til at se varmere ud. En person med lidt rødstik ser sundere ud. Lidt gulstik får billedet til at se nusset ud. Kan bruges til at give personer eller billeder alder. Billeder 19
17 Typer / Størrelser Betragtningsafstand Normal læse- og betragtningsafstand er cm. Et normalt øje opfatter maks. 200 dpi (ca. 80 punkter pr. cm), der svarer til et»gammeldags«billede fra fotohandleren. Det afhænger af opgavens størrelse og betragtnings-afstanden, hvor mange dpi man har brug for. Ved et par meters afstand behøves der ikke mere end 50 dpi. En stor vægfacade laves typisk i 15 dpi men virker skarp, fordi den bliver betragtet på afstand. Dias Diapositiv film, også kaldet lysbillede. Et positiv billede på film, sat i en lille ramme uden bagplade så dias kan gennemlyses og frem vises i stor størrelse på et lærred. Visse udbydere tilbyder enkeltbilleder på dias i størrelsen 4x5, oftest er dias dog kun i 24x36mm. Digital video Et andet udtryk for footage eller på Dansk: Filmklip. Digitalisering At omdanne et billede eller negativ til en form, der kan bearbejdes, lagres, og rekonstrueres på en computer. Digitialisering foregår ofte ved hjælp af en scanner GIF Graphics Interchange Format. Et standardformat for billedfiler, der maksimalt kan indeholde 256 forskellige farver. Gif-formatet er stadig populært, da det bruger en komprimeringsmetode, som gør filerne mindre, specielt hvis det indeholder store ensfarvede flader som f.eks. i logoer eller tekst på ensfarvet baggrund. Bør ikke anvendes på fotografiske motiver, da disse indeholder langt flere forskellige farver end 256. GIF-animation En variation af gif-formatet, der kan indeholde animationer»levende«billeder. Bruges dog kun til meget kortvarige sekvenser. Halvtoneoriginal Udtryk for et billede, f.eks. et foto, der indeholder alle toneværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster. High Res Billede beregnet til tryk i A4 - men et levn fra gamle dage gør desværre at enkelte ud bydere kalder deres højeste opløsning for high res - selv om det måske i virkeligheden kun ligger i A5. Specielt objekter kaldes dog stadig for high res, selvom det kun er beregnet til A5. Hologram Et todimensionalt billede, der giver en illusion af tredimensionalitet. Bruges ofte på kreditkort, identifikationskort og lign. Fremstilles ved hjælp af laser. Illuminator Ældre betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne. Imagemap Bruges på internettet. Et billede, hvor for skel lige dele af billedet er links til forskellige steder. Interpolering At gøre et billede kunstigt størrer end det er. Programmet beregner farverne til de nye pixels der indsættes i billedet. JPEG / JPG Joint Photographic Experts Group. Et grafikformat der bruges på internettet og til grafisk brug i tryksager. Er særlig velegnet til fotografiske motiver. Bør ikke komprimeres alt for meget, da det går ud over kvaliteten. Bemærk at et jpg-billede, der bearbejdes i f.eks. Photoshop og gemmes ned i samme format, vil blive ringere og ringere jo flere gange det åbnes og gemmes. JPEG 2000 Videreudvikling af JPEG. Kan erstatte TIFF, JPEG, PNG og GIF. Mere effektiv komprimering end JPEG, men den er ikke blevet taget godt imod da brugerne foretrækker de filformater de kender. JScript Microsofts udgave af JavaScript. Kodak-format Et andet udtryk for Photo CD eller YCC format. Low Res Low resolution. En filstørrelse på 72 dpi der normalt er beregnet til brug på internettet og IKKE til tryk. Et billede købt til websites må ikke bruges til trykopgaver, med mindre det tydeligt 20 Billeder
18 fremgår af brugerlicensen. Medium Res Betegnelse på et billede beregnet til max A5 trykformat. Opløsning Pixelbaseret grafik som f.eks. digitalfotografier måles i dpi (dots per inch). Da billedet altid er født med en fast pixeldimention, kan opløsningen nemt styres til hvad man måtte ønske pas dog på ikke at interpolere et billede (gør det kunstigt større end det er). Som hovedregel skal billeders opløsning til tryk være på 200 dpi. Billeder til print sal være på 150 dpi, mens billeder til internettet (og skærm) er 72 dpi. Bemærk at det før var 300 dpi til tryk, men da programmerne er blevet bedre til at behandle billederne, er sikkerhedstallet der skal ganges med blevet mindre. Det er også grunden til at der ikke mere skal bruges 200 dpi til print. Til skærme går det så den anden vej, da de bliver bedre og internettet hurtigere. Vi ser hend imod en opløsning på 96 dpi til skærme og web. Original Navnet for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres. (Skannet for derefter at bliver printet eller trykt igen.) Ofte vil man retouchere et scannet billede for at forbedre kvaliteten. Photo CD Filformat til lagring af digitale fotografier på cdrom. Udviklet af Kodak Co. Kaldes også YCC eller Kodak-format. PICT Picture. Filtype til lagring af enklere punktgrafik. Mac format. Pixelbaseret grafik Et digitalfoto består af faste pixels (små firkanter), og er født med en bestemt størrelse. Hvis man skalerer billedet op (interpolering), vil billedet blive mudret og uskarpt. Gør man billedet mindre, vil billedet miste detaljer. Det afhænger dog af billedets opløsning hvor meget det bliver forringet. RAW Billedformat (filformat) der indeholder flest mulige informationer. Beskyttet mod ændringer. RAW kan kun oprettes af kameraer og scannere der alle bruger RAW i første omgang, men de billigere modeller formaterer med det samme formatet om til andre formater, f.eks. JPEG. Ved ændringer bliver billedet gemt i et andet format. Ressource Book StarterKit bog. Et ofte stort værk, indehold ende alle motiverne i et billedbibliotek. Der følger som regel en StarterKit-cd (browser) med. StarterKit Består af en StarterKit bog og en søge cd (browser). De fleste udbydere har en lang række af bøger: Billedbibliotek! Super high res Et billede beregnet til tryk i mindst A3. TIFF Tagged Image File Format. Billedformat til grafisk brug, og er sikkert det mest fleksible pixelbaserede format, som genkendes af stort set alle applikationer herunder mange gratis programmer. Formatet understøtter både bitmap, gråtoner, RGB og CMYK-farver, og kan indeholde vektorgrafik i form af fritlægningskurver samt transparente områder i form af alphakanaler. Vektorgrafik Grafik bestående af vektorer der beskriver linjer mellem punkter. Dermed er det muligt at forstørre og formindske grafik uden at det går ud over kvaliteten. Da vektorkurver er matematisk beskrevet, kan man skalere uendeligt op og ned, og bibeholde skarpheden. Vektorgrafik optager typisk meget mindre plads end pixelbaseret grafik. Watermark Udbyderens beskyttelse mod misbrug af billeder man finder på nettets søgemaskiner. Et vandmærkelignende billede eller skrift hen over billedet Bearbejdning Airbrush En malepistil der frembringer et fint forstøvet sprøjt af maling (tusch). Den suger malingen op med vacum, hvor efter den ved højtryk sprøjtes ud igennem en udskiftelig dysse. Anvendes sjældent grafisk i dag, men blev ofte brugt ved illustrationer, design og fotografisk retouchering. Anti-alias Udtoning af kanterne på et billede, så det ikke ser hakket ud på skærmen og på tryk. Blænde Billeder 21
19 Åbningen bag kameraets objektiv, hvorigennem lyset trænger ind på censoren. Blændeåbningens størrelse er variabel og størrelsen angives som et blændetal (f-tal). Jo mine tal des større lysgennemgang. Brændvidde Et objektivs brændvidde er målet for afstanden fra det (tænkte) optiske midtpunkt til det plan, hvor objektivet danner et skarpt billede af et fjernt motiv. Fritlægning Når man elektronisk klipper noget ud af et fotografi, f.eks. i photoshop. Retouche En form for billedmanipulation. Metode til ændring af tegnede, malede eller fotograferede billeder for at korrigere, forbedre eller ændre billedets karakter. Trace En metode til at tegne en indscannet illustration digitalt. Illustrationen omdannes så den kan manipuleres på en computer. Illustrator kan autotrace, dvs. automatisk gøre et billede eller en illustration vectorbaseret. Format Papir A-formatet Formatet blev opfundet i Østrig til brug sam men med metersystemet, men blev ikke godtaget før langt senere. I dag er det standarden over hele jorden, undtagen i USA, Canada, Mexico og på Filippinerne. Forholdet mellen højde og bredde er 2 1,4142 Der regnes kun i hele millimeter og afrund inger foretages altid nedad. A0 A2 A1 A3 A4 A5 A6 A-formatet regnes ud fra at A0 er 1 m 2. B-formatet regnes ud fra at B0 har en kortest side på 1 m. C-formatet er kuverter der passer til A-format ets tilsvarende nr. A-formater B-formater C-formater 4A A A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C A B C Format
20 American Quarto Papirformat. 216 x 280mm 8.5 x 11.5 inch. Benyttes hovedsageligt i USA. Ark Betegnelse for et trykark falset ned til bog- eller tidsskriftformat. Et ark indeholder typisk 16 sider. Bredformat Papirformat hvis bredde er større end høj den. Broad Papirformat. 254 x 305mm 10 x 12 inch. Formatet bruges til magasiner. Broadsheet Avisformat. 432 x 558 mm 17 x 22 inch. Førhend var det det eneste format der blev benyttet til»seriøse«aviser. I dag er flere og flere»seriøse«aviser gået over til tabloid, pga. den lettere håndtering for læseren, i den offentlige trnsport. Tabliod og broadsheed trykkes på samme bredde papirrulle, men vendes 90 0 i forhold til hinanden. TABLOID TABLOID TABLOID TABLOID TABLOID TABLOID Letter Papirformat. 216 x 279 mm. Benyttes i USA, Mexico, Canada og Filippinerne hvor resten af verden benytter A4. Magazine Papirformat der bruges til magasiner. Formatet svarer til 1/1 side. Narrow Papirformat. 206 x 276mm x inch. Formatet bruges til magasiner. Periodical Papirformat. 260x330mm x 13 inch. Quarto Papirformat. 203x254mm 8 x 10 inch. Meget benyttet fotoformat. SRA2 Papirformat. 420 x 594 mm. Identisk med A2. Standard Papirformat. 213 x 276mm x inch. Formatet bruges til magasiner. Tabloid Papirformat. 279 x 432mm 11 x 17 inch. Formatet bruges til aviser, i Danmark populært kaldet BT-format. Førhend var tabloid kun brugt af de»mindre seriøse«aviser, men i dag har alle slags aviser taget formatet til sig. Tabliod og broadsheed trykkes på samme bredde papirrulle, men vendes 90 0 i forhold til hinanden. BROADSHEET BROADSHEET Wraparound A4 Papirformat. 420 x 297 mm. Liggende A3 der foldes til A4. Kaldes også»omslag A4«. Højformat Papirformat hvis højde er større end bredden. Monitor 16:9 Widescreen TV-format. Se også Film, HD. BROADSHEET BROADSHEET 4:3 TV-format som man kender det fra de lidt ældre fjernsynsskærme. Blev fremstillet efter»3-4-5-kant«-modellen så Format 23
21 den var behagelig at se på. Bannerstørrelser Nedenstående er bannerstørrelser fastsat af IAB (se dettte). Full banner x 60 px Half banner x 60 px Wide skyscraper x 600 px Skyscraper x 600 px Vertical banner x 240 px Micro bar x 31 px Board Kvadratisk netannonce, der typisk vises i venstre menu på en netside. Størrelsen på et board er normalt 125 x 125 pixels. Knapstørrelser Nedenstående er knapstørrelser fastsat af IAB (se dettte). Square button x 125 px Button x 90 px Button x 60 px Rektangler og Pop-ups Nedenstående er rektangler og pop-upstørrelser fastsat af IAB (se dettte). Large rectangle x 280 px Medium rectangle x 250 px Rectangle x 150 px Vertical rectangle x 400 px Square pop-up x 250 px NTSC National Television System Committee. 720x486 pixels 30 billeder pr. sekund. Amerikansk TV-standard. PAL Phase Alternation by Line. 720x576 pixels 25 billeder pr. sekund. Europæisk TV-standard. Palette De farver der indgår i et billede. Papir Materiale Bulk En angivelse af hvor kraftigt et papir er. Dvs. hvor meget luft der er i, i forhold til tykkelsen. Bulken udregnes ved at dele papirtykkelsen med gramvægten. Bulk= Tykkelse =m3 /g Gramvægt Densitet Et udtryk for hvor tæt/kompakt et papir er. Densiteten udregnes ved at dele papirets gramvægt med tykkelse. Densitet= Gramvægt =m 3 /g Tykkelse Dimensionsstabilitet Papiret påvirkes af ydre faktorer såsom fugt, varme og kulde. Afhængig af papirets evne til at modstå dimensionsforandringer, får man forskellige mål for dimensionsstabilitet. Det er pga. dimensionsforandringer at papir først bør pakkes ud umiddelbart før det skal tages i brug. Falsetal Udtryk for hvor mange falsninger der kan udføres, før en papirprøve brister. Falsetallet varierer efter hvordan falsningen ligger i forhold til formationen. Finkarton Finpapir med gramvægt på mere end 170 g. Flerlagskarton Karton opbygget af flere lag, oftest 3 lag. Disse 3 lag kan opbygges i karton af forskellig farve som det er kendt fra passepartout der er sort yderst med en hvid eller meget lys grå kerne. Formation Fibrenes fordeling i papir eller karton. Det første mål på en pakke arks dimensioner, er altid på tværs af fibrene. Står der f.eks. 210 x 297 mm vil fibrene således løbe i længderetningen af papiret, hvorimod 297 x 210 mm angiver at fibrene løber på tværs af papiret. Formationen har en meget væsentlig betydning når papiret bruges. Ved valsning vil fibrene knække når det valses på tværs af disse, hvilket 24 Papir
22 giver en mindre pæn kant, og dels vil en hæftet bog være mere tilbøjelig til at lukke selv, hvis den er valset på tværs af fibrene. Ved bukning af papiret, som f.eks pålimling af etiketter på flasker, bør fibrene løbe på langs ad bukningen,da papiret ellers vil ære tilbøjeligt til at»rulle af«. Karton»Papir«med en gramvægt der overstiger 170 g. Ligesidet karton Karton med ens for- og bagside. Offsetpapir Er almindeligvis matglittet, så overfladen er jævn og fremstår med en silkemat glans. Fyldstofindhold og limningsgrad kan variere. Normalt er træfri offsetpapirer optisk bleget, så de har en stor hvidhed. Er det ikke optisk bleget, har det en svag gullig tone, som forbedrer læseligheden og gør det mindre anstrengende at læse store mængder tekst, som i f. eks aviser. Overfladestyrke Et mål for papirets gennembrydningsstyrke vinkelret mod over fladen. Rivstyrke Angivelse af hvor stor kraft der kræves for at rive et papir i stykker. Stoflimning Proces, hvor limen tilsættes pulpen før papiret er dannet. Træfrit papir Papir der indeholder mindre end 90 % træmasse. Træholdigt papir Papir der indeholder mere end 10 % træmasse masse. Trækstyrke Angivelse af hvor høj trækstyrke et papir kan klare, inden det brydes. Trækket skal være jævnt fordelt, på samme måde som et reb man prøver at rive over ved at hive i hver sin ende. Vandmærke Et præg sat i papirmassen imens det endnu var flydende. Kan ses ved at papiret har lavere opasitet ved vandmærket. Det er altid umærkeligt. Vandmærker kendes især fra pengesedler, men der kan også købes færdiglavet papir med standard vandmærker. Der skelnes imellem lokaliseret og ulokaliseret vandmærker. Lokaliseret er altid plaseret samme sted på arket, hvorimod ulokaliseret kan være hvor som helst. Lokaliseret er klart det dyreste. Overflade Bestrygning Overfladebehandling, hvor papiret påføres med bestrygningsmasse. Består af to hovedbestanddele: Pigmenter, ofte kridt, der giver papiret dets hvidhed og bindemiddel, der skal binde pigmentet til basispapiret. Bestrøget papir Basispapir, som er belagt med bestrygningsmiddel som eksempelvis kridtlag, hvilket giver papiret en mere ensartet overflade end et ubestrøget papir. Chromokarton Et ensidet bestrøget 2- eller 3-lags karton, som typisk anvendes til æsker, skilte, om slag og postkort. Overfladen er hvid og høj glansbestrøget. Ensidet papir Når et papir kun er bestrøget, glittet eller behandlet på anden måde, på den ene side. Foliering At foliere er når man selv lægger en tynd plastfilm på parpir. Filmen er normalt klar og har typisk en tykkelse på omkring 125 my. Den bliver lagt på med en folieringsmaskine hvori der sidder nogle varmevalser der varmer og presser folien sammen om papiret. Vær opværksom på at papiret mister fugt under processen, og bliver dermed synligt mindre. Food Board Karton specielt beregnet som fødevareemballage. Modsat falseæskekarton er bagsiden bestrøget så den bedre kan modstå fugt fra fødevaren. Glitning Proces, hvor papirbanen løber igennem et antal valser med forskellig hårdhed, der er lavet af henholsvis stål, og papir og bomuld eller kunststof. Dermed glattes (glittes/kalandreres) parpiret, hvilket dog ikke kun afhænger af valserne, men i høj grad også af papiroverfladens sammensætning. Hvis papiret inden kalandrering er bestrøget, Papir 25
Den komplette samling til bedre kommunikation og grafisk design,, Typografi - De grafiske byggesten
Den komplette samling til bedre kommunikation og grafisk design,, Typografi - De grafiske byggesten You cannot depend on your eyes when your imagination is out of 3 Accent 5 And 5 Asymmetri 5 Basislinie
Læs mereDen komplette samling til bedre kommunikation og grafisk design,, Typografi - De grafiske byggesten
Den komplette samling til bedre kommunikation og grafisk design,, Typografi - De grafiske byggesten You cannot depend on your eyes when your imagination is out of Accent 5 And 5 Asymmetri 5 Basislinie
Læs mere2. udgave. Geviert. en grafisk ordbog. Af Søren Tougaard
2. udgave Geviert en grafisk ordbog Af Søren Tougaard 1 Under min uddannelse, som mediegrafiker, stødte jeg ofte på ord jeg ikke kendte. Jeg savnede et opslagsværk og bestemte mig derfor for at lave et.
Læs mereTYPOGRAFI OG OMBRYDNING
TYPOGRAFI OG OMBRYDNING Opgaven var her at udarbejde en brochure for virksomheden Fynbo Glas A/S. Det er en engros virksomhed, der sælger glas til byggebranchen. Brochuren skulle bruges som en informationsbrochure,
Læs mereHvad bør du vide om layout og typografi
Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man
Læs mere6 tips. der sikrer dig optimalt resultat
6 6 tips der sikrer dig optimalt resultat Nemt og enkelt, gennem kundetilpassede produkter styrker Print2People virksomheder i at give håndgribelige indtryk. Bestil markedsføringsmateriale online www.print2people.dk
Læs mere- sådan undgår du fejl i din tryksag
1Software Det er ikke alle programmer, der er født til at blive anvendt som et trykgrafisk værktøj. F.eks. Microsoft Office pakken, tekstbehandlingsprogrammer, regneark og præsentations-programmer. Disse
Læs mereStørrelsen på printede billeder
Størrelsen på printede billeder Udskriftsstørrelse i forhold til antal pixels og dpi 72 dpi 100 dpi 200 dpi 300 dpi 600 dpi 9 13 cm 255 369 354 512 709 1024 1063 1535 2126 3071 10 15 cm 284 425 394 591
Læs mereIndholdsfortegnelse. Farveteori 1. Gestaltlove 3. Typografi 7 CMYK 2 RGB 2
Indholdsfortegnelse Farveteori 1 CMYK 2 RGB 2 Gestaltlove 3 White space 3 Simplicity 3 Figure ground 3 Commen fate 4 Continuinity 4 Proximity 4 Rule of thirds 5 Closure 5 Similarity 5 Golden section 6
Læs mereSabine Puk Sørensen Svendeprøve portfolio
Sabine Puk Sørensen Svendeprøve portfolio 2016 Typografi & ombrydning Svendeprøve Kvalitetsvurdering Den færdige bog er overskuelig og læsevenlig, på trods af at den skulle sættes op på så få sider som
Læs mereTypografi og layout i Word 2010
Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)
Læs mereTypografi og læselighed
TYPOGRAFI OG LÆSELIGHED OM 08.01.03 Side 1 Typografi og læselighed Hvis meningen med dine ord er, at de skal læses, er du nødt til at overveje tekstens læselighed. Desktop publishing har gjort typografien
Læs merefontvalg Store og små bogstaver og tal fra Baron Neue Store og små bogstaver, tal og ligaturer fra Corbel
typografi I kernefagligheden typografi har jeg valgt at lave et magasin. Magasinet omhandler Aarhus Festuge og indeholder artikler og billedemateriale jeg har fået fra Aarhus Festuge. Til dette har jeg
Læs mereDesignmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design
Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med
Læs mereTypografi & ombrydning 3. Hovedforløb
Typografi & ombrydning 3. Hovedforløb Sabine Puk Sørensen Typografi & ombrydning 3. Hovedforløb InDesign Opgavebeskrivelse Opsætning og ombrydning af bogen Pædagogisk psykologi, som primært henvender sig
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING
TYPOGRAFI & OMBRYDNING Forside SE HELE BOGEN HER Udvalgte sider Bagside Færdige produkt Opgaven At lave en bog indeholdende 2-4 forskellige stilperioder. Bogen skulle indeholde indledende sider: Smudstitelside,
Læs mereTYPOGRAFI. - de grafiske byggesten. Den komplette samling til bedre grafisk kommunikation
Cz xhk ø i s TYPOGRAFI - de grafiske byggesten Den komplette samling til bedre grafisk kommunikation Copyright All Rights Reserved Cover Design: Jannie Pilemand Christensen Layout: Jannie Pilemand Christensen
Læs mereTypografi & ombrydning
Typografi & ombrydning Produkt og målgruppe Redesign af Pixlart magasin Universet Pixlart er en digital billedudstilling, beliggende i Øster Vrå i en ombygget kirke. Målgruppen varierer fra udstilling
Læs mereTYPOGRAFI SVENDEPRØVE / CHRISTINE MARIE SMITH
SVENDEPRØVE / CHRISTINE MARIE SMITH GREASY MAGAZINE OPGAVE Layout og opsætning af magasinet Greasy, der har fokus på overdreven snasket mad med et goutmet twist. Der skal være fuld skrue på komplimentærfarver,
Læs mere2// Typografi og ombrydning
// Typografi og ombrydning Kunde Forfatter John Aasted Halse Produkt En trykt bog på 19 sider i en farve + sort. Papirtype: Munken Polar (uncoated papir) Farveprofil: Fogra 9 Trykkeri: AKA Print, Tilst
Læs merePRINTGUIDE. Printish 2015. Printguide / 1
PRINTGUIDE Printish 2015 Printguide / 1 Kære Kunde Hos Printish ønsker vi at give dig de bedste forudsætninger for at få flotte tryksager. Derfor har vi lavet denne guide, hvor vi gennemgår det du har
Læs merePhotoshopkursus - Billedbehandling
Photoshopkursus - Billedbehandling Software... 2 Skrivebord... 2 Reset skrivebord... 3 Nyt billede med lag... 4 Indlæs billede... 6 Redigeringsværktøjer... 7 Billedstørrelse... 7 Beskæring... 13 Retouchering...
Læs merePRINTISH VI PRINTER DIT BUDSKAB! www.printish.dk
E ID GU IN T PR Kære kunde Hos Printish ønsker vi, at give dig de bedste forudsætninger, for at få flotte tryksager. Derfor har vi lavet denne guide, hvor vi gennemgår det du har brug for, at vide inden
Læs mereTypografi fagudtryk. Versalier Vignet x-højde
Accent Ampersand Antikva And Asterisk Asymmetri Auto Basislinie Bindestreg Blindmateriale Blåkopi Bold Bourgeois Breddefelt Brillant Bryllup Brødtekst Brødskrift Brøktal Byline Centreret Cicero Citationstegn
Læs mereTypografi og ombrydning
Opgaven: Ombrydning af annoncemateriale med redaktionel tekst til bagstik, bragt i Jyllands-Postens lørdagstillæg den 21. maj 2011 for Wonderful Copenhagen. En opgave Samsing Graphic har fremstillet af
Læs merePRINTISH VI PRINTER DIT BUDSKAB! www.printish.dk
E ID GU IN T PR INDHOLD Kære kunde Programmer // 3 Dokumentopsætning // 4 Hos Printish ønsker vi, at give dig de bedste forudsætninger, for at få flotte tryksager. Skabeloner // 5 Derfor har vi lavet denne
Læs mereGrafik & Billede Lasse Kühnel fra low res til storformatsprint
Lasse Kühnel fra low res til storformatsprint Opgave: Kunden til denne opgave ville give sin kammerat en plakat i fødselsdagsgave. Plakaten skal laves i B2 format (50x70 cm). Motivet på plakaten skulle
Læs merePRINTGUIDE. Printish Printguide / 1
PRINTGUIDE Printish 2015 Printguide / 1 Kære Kunde Hos Printish ønsker vi at give dig de bedste forudsætninger for at få flotte tryksager. Derfor har vi lavet denne guide, hvor vi gennemgår det du har
Læs mereTypografi og ombrydning TYPOGRAFI
Typografi og ombrydning TYPOGRAFI TYPOGRAFI OG OMBRYDNING. TASTE Magasin layout og ombryding. Design og layout: Marie Boel Tekst: Artikler taget fra nettet General information Der er en række grafiske
Læs mereTYPOGRAFI Kunde / Liberté Opgave / 44 sidet Magasin (Fiktiv) Farve / CMYK (RGB Workflow) Programmer / Photoshop, Indesign
1 TYPOGRAFI Kunde / Liberté Opgave / 44 sidet Magasin (Fiktiv) Farve / CMYK (RGB Workflow) Programmer / Photoshop, Indesign Opgavebeskrivelse Magasin til mænd som udgives af herretøjsbutikken Liberté.
Læs mereOrddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling
Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted
Læs mereBilleder på dit budskab
Billeder på dit budskab ➀ ➁ ➂ ➃ ➄ + Få svar på 5spørgsmål og praktiske råd om billeder, der skal indgå i din tryksag + lidt mere Anna-Marie Møller am@ tlf. 20 93 81 47 www. Introduktion Har du fået ansvaret
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING. Kenneth Friis Petersen
TYPOGRAFI & OMBRYDNING Kenneth Friis Petersen Kenneth Friis Petersen - Svendeprøve 2015 UNICAL TEXT WRAP Opgavebeskrivelse Ombrydning og layout af lookbook til Nixwear, som er et nyopstartet tøj- og accessories
Læs mereTypografi og ombrydning
Typografi og ombrydning Dokumentation Svendeprøve Juni 2015 - Pia Søgaard Kunde: Tr apholt Opgave: Magasin om Arne Jacobsen & sommerhuset Programmer: Indesign, illustrator og photoshop Farverum: CMYK OPSTART
Læs mereIntroduktion til billeddatabasen
Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet
Læs mereRapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas
Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Indholdsfortegnelse Typografi... 2 Opsætning... 2 Komposition og layout... 3 Harmoni i komposition... 3 Dynamik i et billede:... 4 Placering...
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING. H or nskov København katal og TYPOGRAFI & OMBRYDNING
H or nskov København katal og 21 INDLEDNING OPGAVEN Dette er en eksisterende virksomhed, men en fiktiv opgave. Virksomheden, Hornskov København, er en ny op startet virksomhed, som udformer håndsyede hatte.
Læs mereDokumentation TYPOGRAFI & OMBRYDNING
Dokumentation TYPOGRAFI & OMBRYDNING INDHOLD Opgavebeskrivelse:... 3 Specifikationer:... 3 BRUGTE ELEMENTER... 3 Inspiration/moodboard:...4 Oprettelse af dokument... 5 Margin & Spalter... 5 Masterpages
Læs mereTYPOGRAFI & TYPOGRAFI & OMBRYDNING OMBRYDNING
02 TYPOGRAFI & TYPOGRAFI & OMBRYDNING OMBRYDNING REDEGØRELSE OPGAVEBESKRIVELSE Til denne opgave skal der laves layout og opsætning til boligmagasinet Vores Hjem. Formålet med opgaven er at skabe et stilrent
Læs mereAlmenHæfte. Anbefalinger til. God Almen Drift
AlmenHæfte Anbefalinger til God Almen Drift 1 Indhold Evt. Forord Evt. Indledning Kapitel xx Kapitel xx 4 5 x x Udgivelsesår: xx Udarbejdet for: xx Fotos: xx Rettigheder: Eftertryk i uddrag tilladt, men
Læs mereDESIGNMANUAL. rev. 8.5.14
DESIGNMANUAL rev. 8.5.14 Indholdsfortegnelse Formålet med manualen... 3 Navnet... 4 Logoet... 5 Brug af logoet... 7 Luft omkring logoet... 8 Logovarianter... 9 Skrifttyper... 11 Designelementer... 12 Visitkort...
Læs merePanorama. Typografi. Opsætning. Opgaven. Æstestik. Kvalitetsvurdering
Opgaven Der skal laves et magasin, et udsnit af et magasin, med forside og indhold med en hovedartikel og mindre små. Opsætning Der er benyttet mastersider, baslinegrid, med forskelige paragraf styles,
Læs mereTypografi & ombrydning
Typografi & ombrydning Ombrydning af bog med titlen low FODMAP diet, som omhandler en ny diæt. Bogen indeholder vejledninger, opskrifter samt kostplaner til diæten. Udfordringen er at få opsat bogen, så
Læs mereGRAFIK DESIGN. Udførelsen Format : 280x200 mm Beskæring : 5 mm Brødtekst : 10/12 Open Sans Mellemrubrikker : 14/16 Helvetica Condensed
GRAFISK DESIGN GRAFIK DESIGN Denne opgave er ikke den originale 3 ugers skoleforløb. I dette skoleforløb, Avanceret ombrydning, skulle vi designe og ombryde sider af så mange vi kunne nå, til Skud På Stammen.
Læs mereBitdybde i digitale billeder
Bits og bytes hænger uomtvisteligt sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software) kan have, mens bit er informationsdybde. Forholdet mellem dem er: bits * 8 = bytes bytes / 8 = bits Dette
Læs mereTypografi og ombrydning
2. hovedforløb Typografi og ombrydning Julia igaard abrahamsen mediegrafiker, hansenberg DOKUMENTATION Opgave: ( dette er en fiktiv opgave ) En brochure om Odense, hvor man bl.a. kan læse lidt om Odenses
Læs merePDF til tryk Vejledning
PDF til tryk Vejledning 2 Generel info - der skal tages hensyn til disse regler i alle PDF er 3 Kuverter 4 Foldere (4sidet, 3 flj., 4 flj. osv.) 5 Hæfte (klammehæftet) 5 Bog/hæfte (med ryg) 5 Lakform og
Læs mereTypografi og ombrydning
Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab giver et indblik i miljøindsatsen og miljøtilstanden i København. Miljøregnskabet bliver gennemskrevet og layoutet hvert år og er delt op i seks temaer.
Læs mereDesignmanual. Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager.
Designmanual Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager. 1 Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Format 10 Godkendelse og produktion
Læs mereTypografi bogstavregulering
Når jeg i dag betragter den typografiske kvalitet i tryksager, er det tydeligt at det ikke er alle, der beskæftiger sig med fremstilling af grafisk kommunikation, der er opmærksomme på eller har blik for,
Læs mereTypografi & Ombrydning
Typografi & Ombrydning H2 Portfolio Mette Bonde Ørskov Opgavebeskrivelse OPGAVE Steen Rørvang ønsker at få samlet tekster fra flere forskellige medier til et sammenhængende kompendie han kan bruge i engelskundervisningen.
Læs mereGrafisk produktion & workflow
Grafisk produktion & workflow Klargøring af hardback bogomslag med guldfolie, som skal leveres til tryk. For at kunne opsætte det trykklare omslag skal man have de præcise omslagsmål fra trykkeriet. Rygtykkelsen
Læs mereKOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:
Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder
Læs mere1 SVENDEPRØVE 2016 TYPOGRAFI TYPO GRAFI
1 SVENDEPRØVE 2016 TYPOGRAFI TYPO GRAFI 2 SVENDEPRØVE 2016 TYPOGRAFI 3 SVENDEPRØVE 2016 TYPOGRAFI 01. BRIEFING TYPOGRAFI 01. Briefing 02. Research og idégenerering 03. Opsætning af dokument 04. Margin
Læs mereFoto: Getty Images. Designmanual.
Foto: Getty Images Designmanual. Kære Partimedlem Velkommen til den nyeste justering af Socialdemokraternes design. Vores design har klaret sig flot gennem valgkampen, men vi har alligevel oplevet, at
Læs mereTypografi fagudtryk. Fag. Korrekturtegn. Punkt (pkt) Udfaldende billede Faksimile. Udgangslinie Farvestrip. Kritisk klamme.
Accent Ampersand Antikva And Asterisk Asymmetri Auto Basislinie Bindestreg Blindmateriale Blåkopi Bold Bourgeois Breddefelt Brillant Bryllup Brødtekst Brødskrift Brøktal Byline Centreret Cicero Citationstegn
Læs mereTypografi & Ombrydning
Typografi & Ombrydning 28 Typografi & Ombrydning Typografi & Ombrydning 29 Opgaven : Opgaven bestod i der skulle laves en ny profil brochure for Pitsaasut, som virksomhedens indkøbere og sælgere bruger
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING
TYPOGRAFI & OMBRYDNING BOG OM DÚNÉ OPGAVE: IDÉ: ANSVAR: Ditte Rolighed G. Jørgensen En bog omkring Dúné, med portrætter, turneér, billeder og historie Inspiration ud fra musikmagasiner, men som udgangspunkt
Læs mereKim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.
Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret
Læs mereTypografi & ombrydning
2 PRODUKT & MÅLGRUPPE I samarbejde med virksomheden Euro Poultry, har jeg udarbejdet et magasin, som skal henvende sig til målgruppen unge og børnefamilier i alderen 18-30 år. Det er et magasin, som skal
Læs mereVurdering af billedmanipulation Opgave 1
Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner
Læs mereBo Michelsen Designguide
Bo Michelsen Designguide Designmanual indholdsfortegnelse Designmanual indholdsfortegnelse...1 Introduktion...2 Logo og identitet...3 Regler og logo...4 Snip på brevlinie...5 Snip til beskæring af billeder...5
Læs mereManual for Synkron hjemmesider
Manual for Synkron hjemmesider Denne manual tilhører: Brugernavn: (username) Adgangskode: (password) 1 Start med sitetræet: Sitetræet er centralt. Det er her, dit website er. Det er her, du bygger dine
Læs mereProduktdoku. Michelle Eistrup Grundforløbsprojekt juni 2011
Produktdoku. Michelle Eistrup Grundforløbsprojekt juni 2011 Afsender Jeg har valgt, at afsenderen skal være Herningsholm Erhvervsskole, da de har et projekt igang, der omhandler motion og trivsel. Hvis
Læs mereTypografi og ombrydning
Typografi og ombrydning Dugaard Cattle I dette kernefagområde har jeg udarbejdet et layout til en kogebog for Daugaard Cattle. Daugaard Cattle ville gerne have lavet et layout/udkast til en kogebog, som
Læs mereBog INDBUNDEN. Omslag 4+0 CMYK Materien 1+1 SORT/HVID
Typografi & ombrydning BOGPRODUKTIon En kvinde fra forlagets lokalområde havde i 5 år indsamlet fortællinger om livet i Nærum fra 1930 erne til 1960 erne og ville gerne udgive dem. Det blev med støtte
Læs mereMiniguide. Illustrator. Kom godt i gang med Illustrator. Kursusfabrikken
Miniguide Illustrator Kom godt i gang med Illustrator Kursusfabrikken Introduktion Adobe Illustrator er Adobes vektorgrafik software. Vektorgrafik har den fordel, at grafikken kan skaleres op og ned i
Læs mereDOKUMENTATION 1. HOVEDFORLØB
DOKUMENTATION 1. HOVEDFORLØB GRAFISK DESIGN Design af tørklæde til sportsklub. Skal bruges som reklame og salg til klubbbens medlemmer og fans. Design Rentegning af logo Grafik Klargørin af grafik til
Læs mereGrafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier
Komposition Komposition betyder: [Kom]=sammen og [ponere]=stille, sætte Det handler om at skabe orden og helhed i mediet. Det der skal formidles videre det skal fungere sådan at modtageren hurtig kan skabe
Læs mereDan Klessen PORTFOLIO 2012. Trykt og digitalt
Dan Klessen PORTFOLIO 2012 Trykt og digitalt Dan Klessen PORTFOLIO 2012 Grafisk design 4 Grafik og billede Typografi og ombrydning 5 Grafisk produktion og workflow 6 9 Trykt og digitalt Logo design GRAFISK
Læs mere2 TYPOGRAFI OG OMBRYDNING. Frederik Chrisholm Svendeprøve 11
4 TYPOGRAFI OG OMBRYDNING Frederik Chrisholm Svendeprøve MTB magasin Som typografiopgave, har jeg valgt at lave et mountainbike magasin. Da jeg ikke arbejder så meget med typografi og ombrydning i hverdagen,
Læs mereHermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden.
Hermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden. Manualen er delvist hentet fra en manual Ølstykke IF har lavet til brug for deres hjemmeside Upload af billede For at kunne
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING
TYPOGRAFI & OMBRYDNING OPGAVEN Jeg fi k til opgave af et reklamebureau, at designe et magasin på 4 opslag. Undervejs sendte jeg mine idéer og nogle resultater til reklamebureauet for, at de kunne følge
Læs mere2+2 farver Når der bliver trykt med to farver på både forsiden og bagsiden af tryksagen.
Grafisk ordbog 1 1+0 farver Når der bliver trykt med én farve på én side af tryksagen. 1+1 farver Når der bliver trykt med én farve på både forsiden og bagsiden af tryksagen. 2+1 indikerer at der bliver
Læs mereDESIGN MANUAL V/01 PROJEKTKOMMUNIKATION
DESIGN MANUAL V/01 PROJEKTKOMMUNIKATION 0. Indhold 1. Designelementer 2. Designprincipper og eksempler 3. Kontakt 2 1. Designelementer Historier om Danmarks visuelle identitet bygger alle på en række grundelementer,
Læs mereTYPOGRAFI OG OMBRYDNING. Bog af Ib Møller På Vej.
TYPOGRAFI OG OMBRYDNING Bog af Ib Møller På Vej. Produkt Redegørlese Hvad går opgaven ud på Jeg skulle i denne opgave ombryde en bog for Arkitekten og planlæggeren Ib Møller, som havde lavet denne bog
Læs meretypografi & ombrydning Brochure til SkiGroup
typografi & ombrydning Brochure til SkiGroup Dokumentation Opgaven Der skulle laves en brochure til SkiGroup, som de kunne bruge internt til deres medarbejdere. Brochuren har til formål at informere nuværende
Læs merefotografisk kommunikation
XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE CAMPUS KØBENHAVN Forprøve 2016 fotografisk kommunikation 1/2 Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Fotografisk Kommunikation Del 1:
Læs mereTYPOGRAFI OG OMBRYDNING SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen
TYPOGRAFI OG OMBRYDNING SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen OPGAVE 16 siders folder om Broerne over Lillebælt TYPOGRAFI OG OMBRYDNING / Dorte Damsgaard Larsen 1/9 Indledning Dette er en fiktiv opgave. Denne
Læs mereTypografi og ombrydning
TYPOGRAFI & OMBRYDNING T TYPOGRAFI & OMBRYDNING Typografi og ombrydning } I tæt samarbejde med mit Ollerup Efterskole har jeg udarbejdet et redesign af deres 2012 årsskrift. Resultatet var meget tilfredsstillende,
Læs mereFOLDERE POSTKORT T-SHIRT M. TRYK PLAKATER FOLDERE T-SHIRT M. TRYK ROLL-UP FLYERS PLAKATER KLISTERMÆRKER
Forsendelse Vi kan sende ordre enten med Postdanmark eller med RoadRunner. ÅRHUS BEDSTE PRINT- OG KOPICENTER Roadrunner afregner vi med: 0-10 kg 150,- 10-20 kg 250,- Generelle printråd og oplysninger Vi
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING Vandvision Handlingsplan
TYPOGRAFI & OMBRYDNING Vandvision Handlingsplan Opsætning af pjecen Vandvision Handlingsplan for vores miljøafdeling. Brochuren skal bruges i forbindelse med en konference. Udfordringen i denne brochure
Læs mereprintwhat Artworking guide for printwhat
printwhat Artworking guide for printwhat Generelle krav 2 Klistermærker 2 Beskæring 2 Konvolutter 2 Magasiner 3 Foldede Flyers 4 Farvelag 4 Kalendere 4 Stregtykkelse 5 Plakater 5 Præsentationsmapper 5
Læs mereSÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE.
SÅDAN LAVER JEG DET FEDESTE KAMPAGNE- BILLEDE NOGENSINDE. Grafik & billedbehandling Grafik & billedbehandling Opgaven Adidas har lanceret en farveopdatering af deres støvleklassiker Copa Mundial. Støvlen,
Læs mereDato: Januar 2010. Billeder til web. Photoshop elements ver. 6.0. E-mail: info@cmshouse.dk. CMShouse Boulevarden 17 7100 Vejle www.cmshouse.
Billeder til web Dato: Januar 2010 Photoshop elements ver. 6.0 E-mail: info@cmshouse.dk CMShouse Boulevarden 17 7100 Vejle www.cmshouse.dk Materiale Generelt Materiale Dette materiale er udviklet og bliver
Læs mereTypografi og ombrydning GRAFISK DESIGN
GRAFISK DESIGN Grafisk design. Brief Design af layout og stil til magasinet TASTE. Et nyt magasin om gastronomi til livsnydere. Designet skal også kunne fungere som E-magasin. Design og layout: Marie Boel
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING
11 BOGPROJEKT: SKUD PÅ STAMMEN 2014 Skud på Stammen er et årligt tilbagevendende projekt, som udvikler og udfordrer stolte danske traditioner inden for møbeldesign. Projektet er en fire uger lang workshop,
Læs mereBilledbehandling Pixlr.com Side 1
Billedbehandling Pixlr.com Side 1 Billedbehandling Pixlr.com Side 2 Indholdsfortegnelse Det første skærmbillede... Side 3 Navigation... Side 4 Åbne Pixlr Advanced... Side 5 Inde i programmet... Side 6
Læs mereTYPOGRAFI & OMBRYDNING
TYPOGRAFI & OMBRYDNING UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE DISPOSITIONSFORSLAG 2 3 Opgavens formål Rådgivergruppen for Universitetssygehus Køge er en del af C.F. Møller. Som en del af projektet Universitetssygehus
Læs mereFRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING
FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god
Læs meretypografi & ombrydning typo grafi& ombrydning Jeppe Nedergaard
typo grafi& ombrydning Jeppe Nedergaard 1 faglighed... case... re-design af magasin kunde... dansk patchwork forening programmer.. indesign doku menta tion Opgaven På min elevplads fik jeg til opgave at
Læs mereGrafisk design Skitse 1.
Grafisk design Skitse 1. Skitse 2. Skitse 3 (på min plakat har jeg valgt at tage udgangspunkt i denne skitse). Skitse 4. Billede 1. Først åbner jeg scribus, og vælger papirformatet A3. Billede 2. Jeg vil
Læs mereIndholdsfortegnelse: Forord Logo Farver Skrifttyper Billeder Opsætning. Forord:
Designmanual Indholdsfortegnelse: 3 Forord Logo Farver Skrifttyper Billeder Opsætning 3 4 6 8 10 11 Forord: Denne designmanual indholder retninglinjer i forbindelse med partiet Midterpartiet. Heri beskrives
Læs mereEvalueringsportfolio for Hovedforløb 3. Typografi & ombrydning. Artikler i et månedsblad. Typografi & ombrydning
Evalueringsportfolio for Hovedforløb 3 Artikler i et månedsblad Opgaven Selvvalgt opgave Beskrivelse Der skal laves nogle artikler til et månedsblad, som har fokus på Israel og jøderne. Artiklerne er skrevet
Læs mereHovedforløb 1 Typografi og ombrydning Stine Keller
Portfolio Grafisk Design Typografi og ombrydning Grafisk Workflow Grafik & Billeder OPGAVEBESKRIVELSE Magasinet»Antik og Auktion«ønsker i forbindelse med et tema, om ældre danske design klassikere, et
Læs mereMulighederne er uendelige...
Mulighederne er uendelige... Indhold Flyers / Løsblade...................................... 3 Foldere / Brochurer.................................... 4 Brevpapir / Kuverter...................................
Læs mereVejledning til farvekvalitet
Side 1 af 6 Vejledning til farvekvalitet Vejledningen til farvekvalitet beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Menupunkt Udskriftstilstand Farve
Læs mere