&MUSIKKONSERVATO DEBUTKONCERT. Jette Mogensen Orgel DET KGL. DANSKE THE ROYAI DÅNISH ACADEMY OF MUSIC

Transkript

1 DET KGL. DANSKE &MUSIKKONSERVATO THE ROYAI DÅNISH ACADEMY OF MUSIC DEBUTKONCERT Jette Mogensen Orgel

2 Torsdag den 4. november Garnisons ftirke, Skt. Annæ Plads 4, kl og Jcrusalemskirken, Rigensgade 19, kl Jette Mogensen, født 1974, bestod i 2001 kirkemusikalsk diplomelaamen på DKDM med højeste karakterer, elev afprofessor Bine Bryndorf Opholdt sig efterfølgende i Venedig, Italien, for at studere hos barolapecialisten, dirigent og professor Andrea Marcon, og har modtaget undervisning afregerspecialisten professor Bernhard Haæ, Sruttgart. Blev i 2002 optaget i solistklassen hos professor Bine Bryndorf. Jette Mogensen eksperimenterer med improvisationsmusik, også i kammermusikalsk sammenhæng, og har sideløbende taget timer hos Majbritte Ulrikkeholm. Jette Mogensen har desuden givet mange koncerter. Medvirkende: Era Thestrup, født 1971, er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og dansk og har derudover taget eksamen som PO-organist, hvad hun ernærer sig afi dag, I november 2003 producerede hun komponis*onkurrencen 'Yandværkef' for kammerkoret HYMNIA, som hun synger i. De seneste par år har hun genopdaget sin lidenskab for folkemusik og er i august 2004 påbegyndt to års videregående studier i wensk folkemusik på konservatoriet i Malmii. Karen Humle, er uddannet violinist på DKDM og har studeret i Berlin og London. Har spillet i DR Radiosymfoniorkesterer og DR Radiounderholdningsorkes.erer. Siden 1992 har hun medvirket i Collegium Musicum og fia 1997 været kontrakransar i Det IQl. Kapel. Som kammermusiker har hun spillet i malge sammenhænge, her for første gang med improvisadon. Inroduktion Ætenens koncert, som foregår i Garnisons kirke og Jerusalemskirken har temaet danse og variationer. Det er spændende, hvordan variations- og dansesatser har værer brugt som former i flere hundrede års musikkomposition. Komponisterne spænder over 5 århundreder og bidrager alle med deres tids opfattelse afformerne. Aftenens to orgler repræsenterer hver sin tidsepoke og klangideal og vil kunne give alle kompositionerne den fornødne klangbæis. Derudover vil der være improvisationsmusik, som ud fra et givent oplæg (en svensk folkeme-qlodi og en tekst affofatteren Hanne Marie Svendsen) vil blive skabt i nuet. Improvisarion har i flere århundreder været brugt som en naturlig del af musikudfoldelsen, og grænsen mellem improvisation og komposition har været svævende. Dette er desværre gået tabt i mange klæsiske instrumentgrupper, og det er i dag kun organister, som flar decideret undervisning i denne kunstart på klassiske konservatorier Jeg har ønsker ar udforske improvisarionsmusikken kammermusikalsk og har op til denne koncert samarbejdet med to violinister, som fra hver deres musikalske baggrund har kunnet give musikken vidt forskellige udtryk. Det er derfor en meget stor glæde for mig, at jeg ved denne lejlighed har mulighed for at vise to elsempler på, hvordan improvisationsmusik anno 2004 kan lyde. Jette Mogewen.,

3 PROGRAM Johaon Sebasti," Bach ( ) Pass"""glia c-mol, BITV 582 William Bltd ( ) The second Pavian, BKTla The second Galliarde, BK71b Bemardo Storace ( ) Passacagli sopra Ålamire Eva Thestrup og Jette Mogensen Improvisation over Tårtan, svensk folkemdodi Eua Thesmtp, aiolin Olglet i Gamisons Kirke er en rekonstruktion af det barokorgel, som i 1724 blev bygget samme sted afden ryske orgelbygger L.D. Kaster». Orglet e r bygget l1995 af den danske orgelbygger Carsten Lund bag Kastens gamle orgelåcade. " Orgel: Catstet Lrtd.1995; hovedfacade (L. D. Karstens 1724) genalerdt; rygpositiv rekonstruerer 1995; 45 stemmer. \7ERCK: Quintadena 16 Fuss, Principal 8 Fuss, Øeitpfeife 8 Fuss, Ocrava 4 Fuss, Spiufliiir 4 Fuss, Nasat 3 luss, Octava 2 Fuss, Rauschpfeifll Fach, Mixtur W-M Fach, Cimbel lll Fach, Tiomete 8 Fuss, Vox humana 8 Fuss. RP: Principal 8 Fuss, Principal 4 Fuss, Gedact 8 Fuss, Quintadena 8 Fuss, Octava 4 Fuss, Blockfloit 4 Fuss, Ocrava 2 Fuss, Gemshorn 2 Fuss, Sieflirit I 1/2 Fuss, Sesquialtera II Fach, ScharffIV Fach, Dulcian 16 Fuss, Tiomete 8 Fuss. B!7: Gedact 8 Fuss, Principal 4 Fuss, Rorfltiit 4 Fuss, Octava 2 Fuss, Sedecima I Fuss, Sesquialtera II Fach, Scharff III Fach, Hoboy 8 Fuss. PED: Principal 16 Fuss, Subbas 16 Fuss, Rorquinre 12 Fuss, Octara 8 Fuss, Gedact 8 Fuss, Octava 4 Fuss, Nachthorn 2 Fuss, Rauschpfeifll Fach, Mixtur VI Fach, Posaune 16 Fuss, Tiomete 8 Fuss, Schalmey 4 Fuss, Cornet 2 Fuss. Omång: C-d3, Kopler: RP- ( B\Ø-!fl, Ø-! RP-P Tiemulaater for \Ø/B ø RX P Cimbelstern. Vogelgesang. Chorwecker. 3 kilebælge. Temperering: F. C. Scnitger (1725).Tonehqde: al = 440 hz. Mekanisk raktur og registratur, sløjfevindlader."

4 PROGRAM Mar Reger ( t6\ Introduktion, Variationen und Fuge iiber ein Originalthema, op.73 Katen Humle og Improvisation over tekst af Hanne Marie Svendsen (se næste side) Jette Mogensen Karen Hamle, uiolix Gaston Litaize Prtlude et Danse Fugie,1964 ( ) Jerusalemskirkens orgel fra 1916 er bygget i tysk-romantisk symfonisk stil afth. Frobenius, og er med sine 35 stemmer det største uspolerede romandske orgel, som er bevaret i lan-! det. Desuden er det også det eneste med et {jernværk, som er et orgelværk placerer oppe i er tårnrum i den anden ende afkirken.orglet var i irer,e isennem er sror resraurering foretaget af G.E Husred og fremstår nu fuldstændig autentisk og fuldt ud fungerende, efter i mange år at have været noger nær en orgelruin. Karl Straube, Ma-x Regers gode ven, kendte orglet i Jerusalemskirken. Han spillede tre koncerter i kirken i årene , og det vides også, at han engang i 1920'erne gav et kursus ved orglet om Regers orgelmusik, hvor bl.a. den danske Reger-fortolker, domorganist i Århus Georg Fjeldrad deltog. I,IANUÅI I Bordone l6' Principale 8' Gamba 8' Omva 4' Fl. cuspido 4' Ortava 2' Ripieno IV'V I 4'-r II.I It r6',-i II4'-I III-I I]I I6',I III4'-I Mel.koppel Il'I MANUAL II Bord. d'more 16 Plinc. violino I Gamba 8' Fl. armonioso 8' Fl. u:veno 4' 'Ilomba 8' Obot 8' Svelle II]-II III I6'.II III4'.II Mel.koppel III-ll MANUAL III Bord. d'amore 8' Quintatenenta 8' Ilauto amabile 8' Saticionale 8' rhuro dolce 4' Clarinetto 8' Svelle Mel.koppcl EcoJIl MANUÅI D'ECO Viola di gamba 8' Eolina 8' Fl. cuspido 4' nomba armonioso 8' svelle PEDAI Subbaso 16' Bord. d'amore l6' Violone 16' Bord. d'amore 8' Yioloncello 8' liomsone 16' I-P II,P III-P Manualomfang C-c"" (manualværk II og Ill på nær Flautino 2' er udbyget til c""'). Man. d'eco spilles fra manual III. temulant for man. d'eco. Klokkespil. 2. frikombinationer Indstilbar automatisk pedalomveksling med pedal for stum omstilling. Kollektiver: piano, mezzoforte, forte, fortissimo, pleno organo. Generalcrescendo (kan anvendes separat i l) man. II og III, 2) man. III, 3) man. d'eco). Æstillere/ friløbskopler for hovedregistrering, generalcrescendo, manualværk II, manualværk III, ekkoværk, pedalværk, rørsremmer. Elekrrisk traktur og registratur Pneumatiske keglevindlader Pedalets Bordone d'amore 16' er transmitteret fra man. II. Orglet er bygget 1916 af Chr ' Tinther & Th. Frobenius, København.".v

5 I Sidste afsnit af Hanne Marie Svendsens roman "Guldkuglen - fortælling om en ø". Sådan Jkj ui bort, sådøn hør ui Jløjet i en euighed og en brøhdrl af et sehund. Mens ui suduer ge nem lummet, møder ui andre shot e, der har reuet sig løs. De uagger roligt øf sted med deres Lat afdyr og{ugle. Et thib med huide sejl duoer Jbrbi. En fnt pudsø gønmel bil Jløprer lidt med de åbne døre og uender sig i en langsom holbøtte. Et bkt tappe med roser i hønæn folder sig ud., ruller sig sømmen, fold.er sig ad igen. Himmelrummet er uden førue og siner alligeuel i alb faruer Det strakher sig uendeligt i tomhed på nahed. Men tomheden uibrerer, beuger sig flyder ouer affitlde. Der srømmer en hestehårssafø fem, den drejer om sig sela ogforsainlet Der cirbler daømaten med sin grønne skarm, og der en toh, en tcn, en høne og et stort elejintdyr med angen i hølen, Snøblerne uuger, ørerne bølgex Dyrene ænder sig på sidzn og snahher de hlampedz ben. Et mosaikgult suauer ind undø os. Det uier et øje spfbt i et øje, der ryejler sig igen. Menrcsker sidd.er på hønten og dasker med benene. Og der er aioli en. Den uend?r sig drcjer sig buen danser ouer strengene. Omhring den Jlyd.er andre masikinsmtmenter: rygerq fugtoj, g,ldne horn. Lydzne driuer kngomt ud øf dem, men ui hører ikhe med øret, ui er selu mt*ih. Langt langt borte synes jeg atjeg han skimte hkden. Den er anet ogfoldet, fonerct af køtere. Et det den hkdc, det dukhede frem afurmørhet, ell.er kloden, som den et nu, øde, forkdt øf liu? Gul.dhugkn han ihhe ue nax Den spejler ihhe langere tilbøge. Dens oue(kdz er tom og skinnendz, uendt mod det, drr shøl homtne. Vi fyuer og er på uej, ingen oed huorhen. Målhe lander ui engøng måsbe faster skouen røålet i en ry jord. M,åshe bindes ui igen il tiden. Der er, 'om der er Og her beg),nder hisrorien. Programnoter Joh. Seb, Bachs passacaglia er et af hans tidlige værker, formodentlig sloevet da han var blot 26 år gammel. Første del af temaet kopierede Bach fra en fransk "Trio en Passacaille" afandrd Raison. Efter passacagliaens 21 variationer bliver samme tema bearbejdet som fuga med to kontrapunkter. Den engelske komponist Villiam Byrd var en afde førende musikere og komponisrer på sin tid og virkede bl.a. ved det kongelige kapel i London. Han skrev værker for tasteinstrumente!, som er musik tiltænkt virginal, cembalo eller orgel, foruden katolsk og anglikansk kirkemusik, verdslige vokalværker og kammermusik. En pavane er en langsom skidende dans og efierfølges oftest, som også i dette tilfælde, af den muntre springdans gaillarde. Om den italienske komponist Bernardo Storace vides kun, at han i 1664 var y\cekapelmester i Messina, Der findes dn nodesamling fra hans hånd, som indeholder

6 variationsværker for orgel og cembalo. Denne passacaglia er variationer over et kort ostinat ba.stema "a-la-mi-re" og er faktisk opdelt i seks forskellige passacagliaer, hvor ostinaret gennemgår rytmiske ændringer undervejs. Svensk folkemusik er særligt kendetegnet ved polskaen, der ikke kan forvelales med den danske polka. Polskaen er en dans i tre lerdedele a la mazurka, hvis tempo og spillemåde varierer radikalt, alt efter hvorfra i Sverige den stammer. Den polska, som spilles i aften, hedder "Tårtan" og er en nutidig kompositjon af gruppen "Filarfolkel', der var en af frontfigurerne i Sveriges folkemusikbevægelse i 1970'erne. Max Regers Introduktion, variationer og fuga over et originaltema op.73 blev skrevet i 1903 i slutningen afen noget vild musikalsk periode for Reger. Han sl<rev selv om værket til sin gode ven Karl Straube, at det var blevet til i en ret vemodig stemning. Introduktionens rolige begyndelse afløses hurti$ afhasdge dynamiske udsving, som dog til sidst lalder til ro, inden det melankolske tema bliver repræsenteret. Derefter følger 13 variationer, som i kaft og udtryk er særdeles forskeljige. Værket afsluttes afen stor fuga, hvor temaets artikularion er meget vari ret, og hvor satsens kontrapunkt præsenteres,elvsrrndig eher lør.r e gennem[oring. Tekststykket, der er brugt som oplæg for aftenens anden improvisation, stammer fra Hanne Marie Svendsens roman "Guldkuglen" fra Hanne Marie Svendsen har fortalt, at hun tænkte meget i musik, da hun skrev dette og lignende afsnit i bogen. Den lranske organist Gaston Litaize blev uddannet ved pariserkonseryatodet og var en del af Marcel Dupre's berømte orgelklasse. Han havde sit virke som organist ved kirken St. Irancois Xavier og var desuden lærer ved blindeinstituttet i Paris. Han skrev en lang række orgelkompositioner Prilude et Danse fuguie blev sloevet til brug ved årseksaminerne ved pariserkonservatoriet i 1964, Efter præludiet, som har flere forskellige små afsnit, kommer en meget energisk fuga, der har den latinamerikanske mamborytme i sig.