PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET

Transkript

1 PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET Skal der spilles rytmisk i kirken er det helt oplagt at bruge orglet til det, argumenterer Henrik Strøm, som her kommer med en række anbefalinger til, hvor man kan begynde. Af Henrik Strøm I takt med at det, vi med et svagt udtryk kalder rytmisk musik, vinder stadig større udbredelse i folkekirkens musikliv, må det da være passende at spørge, om orglet stadig kan være med på beatet? Er tiden nu kommet, hvor instrumenternes ædle dronning må abdicere og overlade tronen til klaveret og et band, når musikken rigtig skal groove og swinge? Fra især Tyskland er der i de senere år kommet en lang række nodeudgivelser af orgelmusik, som henter inspiration i den rytmiske musik. Nedenfor vil jeg kaste et blik på en række af disse udgivelser. Men først en helt personlig vurdering af, om pibeorglet virkelig kan swinge. POPULÆRMUSIK OG ORGEL Nogle ganske få nedslag i den klassiske orgellitteratur kan til alle tider fremvise musikstykker med et stærkt populærmusikalsk og rytmisk islæt. Tænk bare på Mozarts Andante i F (K 616), Lefébure-Wélys Sortié i Es-dur eller Bachs improvisationer, som var så vilde og emmede af verdslighed, at han pådrog sig klager. I begyndelsen af 1900-tallet rykkede orglet ud af kirken og ind i teatrene og biograferne, hvor tidens organister improviserede musik til teaterforestillinger og ilmforevisninger. Allerede i slutningen af 1920 erne indspillede jazzpianisten Fats Waller en række plader med jazzmelodier på orgel. I 1930 erne fødtes pibeorglets elektriske tvilling, hammondorglet, som et mere prisbilligt alternativ til kirkebrug. Og i kirken mødte hammondorglet den afroamerikanske musik i form af gospelmusikken. Uden for kirken vandt hammondorglet hurtigt stor popularitet særligt indenfor jazzen. DET SÆRLIGT RYTMISKE Rytmisk musik er en meget vag betegnelse om musik. Det rytmiske aspekt spiller en helt afgørende rolle i alle former for musik. En fuga af Bach groover, eller swinger om man vil, ligesom en klaversonate af Mozart også gør det. Men hvad adskiller da rytmisk og klassisk musik? Begrebet rytmisk musik dækker over en hel række forskellige stilarter som f.eks. rock, latin og jazz. Disse stilarter har hver især sine egne musikalske karaktertræk med hensyn til form, harmonik, frasering, improvisation og rytmisk fremdrift kaldet groove. Groove opstår, når musikkens forskellige rytmiske lag spiller sammen i en helhed f.eks. samspillet mellem en bas, et akkordinstrument og slagtøj. Orglets opbygning med lere manualværker og et pedalværk afspejler på mange måder arbejdsfordelingen i f.eks. en jazztrio. Bassistens rolle i trioen varetages af fødderne på orglets pedalværk, trioens akkordinstrument (klaver eller guitar) udgøres af venstrehånden på det ene manual og solistens rolle (typisk en blæser eller sanger) varetages på orglet af højre hånd på et andet manualværk. Det rytmiske drive eller groove opstår især i samspillet mellem bassen og akkordspillet i venstre hånd. Netop denne kobling mellem akkordspil og 18 PO-bladet

2 baslinje adskiller det rytmiske triospil fra triogenren i den klassiske orgellitteratur, hvor der i højere grad er tale om et polyfont samspil mellem tre individuelle stemmer. ALLEREDE AKUSTISK TILPASSET Som instrument betragtet rummer orglet altså så mange kvaliteter, at det vil være helt oplagt at spille rytmisk musik på det. Det indvendes ofte, at kirkerummets akustik er problematisk i forhold til at spille rytmisk musik i kirken. Efterklangen i mange kirkerum kan da også opleves som en udfordring for at opnå en rytmisk præcision i musikken, men som oftest vil det mere være et spørgsmål om tilvænning fra musikerens side. Det er desværre et helt overset aspekt i denne diskussion, at orglet netop er intoneret og klangligt tilpasset det enkelte kirkerum, hvorimod det rytmiske instrumentarium består af helt standardiserede instrumenter, og her må musikerne selv korrigere for den klanglige ubalance. JAZZ SET MED KLASSISKE BRILLER Gennem de seneste år har den rytmiske musik fundet vej ind i orgelmusikken i Tyskland, måske især fordi den populære jazzmusiker og hammondorgelspiller Barbara Dennerlein (født 1964) har taget orgeljazzen fra jazzklubberne ind på de store tyske kirkers orgler. Her har hun givet en hel række koncerter, ofte ledsaget af en trommeslager, guitarist og elektronisk musik. Barbara Dennerleins musikalske ståsted er inden for jazzmusikken. Hovedparten af de komponister, vi vil møde i de omtalte udgivelser med rytmisk orgelmusik, har derimod et musikalsk ståsted inden for den klassiske orgelmusik. Resultatet bliver et spændingsfelt mellem den klassiske musiks gennemkomponerede former, og den rytmiske musiks mere frie og improviserede forløb. Når mødet mellem klassisk og rytmisk musik lykkes for disse komponister, oplever man hvordan disse to musikalske verdener gensidigt kan berige hinanden og skabe et meget originalt musikalsk udtryk. Alle de nedenfor omtalte udgivelser forhandles af både Noderhandleren.dk og Noder.dk. I nogle tilfælde er angivet cirka-priser, da prisen varierer med få kroner (red.). SIG MÅNEN JAZZET HÆVER Johannes Matthias Michel Swing und Jazz Orgelbüchlein I-III Strube Verlag Cirka 149 kr. pr. bind Johannes Matthias Michel (født 1962) bidrager i disse tre udgivelser med en lang række mindre orgelstykker. Som navnet antyder, henter orgelstykkerne inspiration fra især jazzen. Johannes Matthias Michel har en musikalsk forankring i den tyske senromantiske orgelskole, og har bl.a. indspillet en række værker af Sigfrid Karg-Elert. Der er en noget svingende kvalitet over or- PO-bladet 19

3 gelstykkerne i de tre udgivelser. Büchlein I indeholder hovedsageligt koralbearbejdelser og en ledsagesats til hver af disse. Stykkerne er udmærkede og har en middel sværhedsgrad. Det kan dog indvendes, at koralmelodierne helt overvejende vil være ukendte i en dansk liturgisk sammenhæng. Büchlein II indeholder et længere orgelværk med 5 satser Suite Jazzique, som er en let jazzi iceret pendant til Boëllmanns Suite Gothique. Musikken hænger rigtig godt sammen, dels inden for de enkelte satser, men også som en helhed. Desuden indes en rigtig god koralbearbejdelse af Hvo ikkun lader Herren råde i bedste jazzvals samt en lot og stemningsfuld udsættelse af Sig månen langsomt hæver. Her lader Michel reminiscenser fra Glenn Millers Moonlight Serenade lyde ind i musikken, det er lot og elegant. Büchlein II er efter min mening langt den bedste del af serien. Büchlein III indeholder orgelværker for manualiter. Stykkernes sværhedsgrad er ikke særlig høj, og det er den musikalske kvalitet desværre heller ikke! Der er udelukkende tale om frie orgelstykker. JULEENGLE MED HUMOR U. Gross og G.M Göttsche (red.) Jazz Inspirations for Organ, vol. 1-3 Bärenreiter Fås hos Nodehandleren.dk og Noder.dk Cirka 299 kr. pr bind Serien Jazz Inspirations for Organ er en stor og lot udgivelse fra Bärenreiter med bidrag fra en lang række tyske orgeljazz-komponister. Serien holder en høj kvalitet igennem alle tre bind. Der er en rigtig god spredning i stykkernes sværhedsgrad, fra det ret simple til det meget svære. I de svære orgelstykker stilles der krav om rytmisk koordination mellem fødder og hænder, i højere grad end at det er et spørgsmål om det rent spilletekniske. Der er en god fordeling mellem koralbearbejdelser og frie orgelstykker. I denne sammenhæng vil jeg særligt fremhæve 1. bind, som indeholder rigtig mange gode og relevante orgelstykker for en dansk organist. Her indes en velklingende udsættelse af Vor Gud han er så fast en borg i popstil med et godt rytmisk drive, en humoristisk udgave af Angels We Have Heard on High, og to rigtig gode bearbejdelser af Lover den Herre som jazzvals. Nu takker alle Gud indes udsat i groovy latin-stil med en længere noteret solo. Til marts 2013 udkommer der et jerde bind i serien. FARVET AF JAZZ OG BLUES Rosalie Bonighton Liturgical Jazz Kevin Mayhew Publishers 179 kr. Australske Rosalie Boninghton ( ) leverer med denne udgivelse 20 mindre orgelstykker, som er farvet af jazz og blues. Stykkerne er alle originale kompositioner, som 20 PO-bladet

4 klinger rigtig dejligt. Sværhedsgraden er middel. Der er orgelmusik til en hver lejlighed smuk meditativ musik og mere swingende udadvendt musik. Af samme komponist har Kevin Mayhew tidligere udgivet Swing! 10 groovy pieces for organ med stykker, som kan spilles uden pedal. EN MEGET PERSONLIG STIL TIL EN KIRKE PÅ PRÆRIEN Michael Schütz 20 Pop-Stücke für Orgel Strube Verlag Cirka 195 kr. Udgivelsen her rummer en række meget iørefaldende orgelstykker fra smægtende popballader til et rigtigt honky-tonk boogie-woogie stykke, som ville gøre sig godt i en lille kirke ude på prærien. Der er næsten udelukkende tale om melodier komponeret til samlingen af Michael Schütz (født 1963), og altså ikke arrangementer af kendte popmelodier. Michael Schütz har sit musikalske ståsted inden for populærmusikken som bl.a. arrangør og producent, men det udelukker ikke at en række af stykkerne henter inspiration hos Bach og i barokmusikkens mere følelsesfulde tonesprog. Nogle af stykkerne er desuden forsynet med noder til en trommeslager. Stykkernes sværhedsgrad svinger fra det ret enkle, som kan realiseres uden pedal, og til det mere udfordrende. Barbara Dennerlein Spriritual Movement no. 1 Acoustic Music Books Cirka 180 kr. Jazzmusikeren, hammondorganisten Barbara Dennerlein leverer den absolut mest originale udgivelse i denne sammenhæng. Udgivelsen består af otte orgelstykker, som kan fremføres enkeltvis, men som samtidig naturligt hænger sammen i et helt musikalsk forløb. Der er tale om helt nye kompositioner, og altså ikke udsættelser af koralmelodier eller jazzstandards. Barbara Dennerleins musik veksler mellem helt gennemkomponerede afsnit, og åbne afsnit som man kan improvisere over. Stilen i de gennemkomponerede afsnit er meget personlig med mange overraskende klangfarver. De åbne afsnit er et noteret groove mellem venstre hånd og pedal. Her kan man prøve kræfter med improvisation over en 12-takters blues, en modal improvisation, en improvisation over et latin-groove og en jazzvals. Udfordringerne i Dennerleins musik ligger i, at skabe den rigtige rytmiske fremdrift PO-bladet 21

5 (groove) mellem venstre hånd og fødderne og samtidig lade højre hånd improvisere frit henover dette groove. Der er en stor frihed i Dennerleins musik, idet man int kan vælge kun at spille de gennemkomponerede stykker eller i højere grad at lægge vægt på de improviserede afsnit. Forlaget oplyser, at en 2 er i serien planlægges udgivet i løbet af SYNER IKKE AF SÅ MEGET Med på billedet af nodehæfterne (dette blads forside, red.) er også Feel-good Pieces for Organ (Kevin Mayhew). Den byder på ine og appellerende orgelstykker, men samlingen hører egentlig ikke hjemme i dette selskab, for stykkerne er generelt ikke særlig rytmiske. De anmeldte orgelstykker egner sig bedst for orgler med to manualer, men ved at okta- vere f.eks. højre hånd, vil de leste af stykkerne også int kunne spilles på orgler med ét manual. Ved første øjekast synes nodebilledet ofte ikke af så meget, når det handler om rytmisk musik på orgel. Det er heller ikke nødvendigvis det spilletekniske som er udfordringen. Udfordringen er at få rytmisk musik til at groove rigtigt, og det kræver øvelse. Man kan sagtens starte i det små, hvor kravene til den rytmiske koordinering mellem hænder og fødder ikke er så store. Det er også helt oplagt at få improvisation integreret i arbejdet med rytmisk musik på orglet. Arbejdet med rytmik og improvisation har desuden en god afsmittende effekt på både salmespillet og kunstspillet. Der er masser af spændende orgelstykker at kaste sig over. God arbejdslyst! Henrik Strøm er uddannet bachelor i musikvidenskab samt PO-organist, og han har siden august 2011 været ansat ved Abildgård Kirke i Frederikshavn. Her er hans han s stillingsbetegnelse kirkemusiker, men selv foretrækker han at kalde sig organist eller allerhelst luthersk kapelmester. Stillingen indebærer både orgel- og klaverspil samt ledelse af rytmisk ensemble og børne- og ungdomskor. Foto: Peter Jeppesen 22 PO-bladet