REDEGØRELSE FOR- OG GENNEMGANG AF DISPOSITIONEN OG DEN KLANGLIGE OPBYGNING AF DET NYE ORGEL I JØRLUNDE KIRKE
|
|
- Jan Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 REDEGØRELSE FOR- OG GENNEMGANG AF DISPOSITIONEN OG DEN KLANGLIGE OPBYGNING AF DET NYE ORGEL I JØRLUNDE KIRKE af Frederik Magle
2 2 (Den følgende tekst er oprindeligt skrevet i juni 2006 inden dispositionen og orgelprojektet som helhed blev godkendt. Teksten er let revideret og omformuleret til "nutid" i oktober 2009) Harmoni med rummet Det primære mål har været at skabe en disposition, der danner basis for et orgel med en både indre og ydre harmonisk og logisk opbygning. Indre, vigtigst i forhold til de primære anvendelsesområder, og ydre i forhold til Jørlunde Kirkes akustiske og arkitektoniske forhold. De to væsentligste faktorer i forhold til et orgels ydre sammenhæng med det rum, det indgår som del af kan stilles op med to spørgsmål: Harmonerer orglets klang med rummet? Og harmonerer instrumentet arkitektonisk med rummet? Begge spørgsmål skal kunne besvares med et "ja" hvis et orgel skal kunne betrages som fuldt ud vellykket. Disse spørgsmål har været et væsentligt grundlag for overvejelserne, og i forhold til Jørlunde-orglet er svaret på disse spørgsmål absolut ja - orglet hamonerer både klangligt og arkitektonisk med Jørlunde Kirkes rum. Det arkitektoniske spørgsmål er blevet løst af arkitekterne Inger og Johannes Exner, i samarbejde med orgelbyggeriet Frobenius (som har løst de tekniske og pladsmæssige spørgsmål om orglets indre konstruktion) på bedste vis. Det klanglige spørgsmål er løst af orgelbyggeriet Frobenius, således at orglet er blevet konstrueret og intoneret i fuldstændig klanglig harmoni med kirkerummet. Selve antallet af registre er i denne sammenhæng underordnet i forhold til den "ydre" klanglige sammenhæng, så længe der er en logisk opbygning bag dispositionen og så længe intonations-arbejdet er vel udført. Klangligt kan der generalt kun være "for mange" registre i et orgel, dersom det fører til at "store" registreringer (f.eks. med flertallet af registre trukket) eller evt. tutti (fuldt orgel) i praksis umuliggøres på grund af for voldsom virkning i forhold til tilhørerne i rummet, eller omvendt, at de enkelte registre mister karakter på grund af for svag intonation i forsøget på at tilpasse større registreinger (eller tutti) til rummet. Dette har naturligvis været overvejet grundigt i forbindelse med udformningen af dispositionen, men ingen af de to nævnte forhold har på nogen måde gjort sig gældende i det nye orgel, ikke mindst på grund af dispositionens udformning med bl.a. vægt på fyldige, men milde, grundstemmer (som bidrager til et generelt mere "ørevenligt" klangbillede, i modsætning til hvis fokus havde været på lysere og/eller mere skarpt intonerede stemmer) samt en stor tilstedeværelse af "blide" stemmer i Svelleværket, der grundet dets placereing og tilstedeværelsen af både bagudrettede og fremadrettede sveller også vil kunne fungere nærmest som et ekkoværk. (Dette bliver yddybet senere i denne gennemgang). Med de to helt essentielle spørgsmål besvaret, kan man derfra gå videre til den "Indre" opbygning af orglet (som naturligvis er del af svaret - alle elementer hænger tæt sammen i et orgel). Jeg vil i den følgende gennemgang primært fokusere på de klanglige aspekter af orglet, da de underliggende mekaniske og konstruktionsmæssige løsninger og detaljer primært er udarbejdet og løst af orgelbyggeriet.
3 3 Den Klanglige Opbygning Den primære klanglige inspiration for orglet findes i sidste halvdel af 1800-tallets danske orgelbygningskunst. De originale Demant-stemmer fra kirkens tidligere midlertidigt opstillede (i 1967 af Marcussen ombyggede) Demant-orgel fra som det oprindeligt var tanken skulle indgå i det nye orgel, men nu istedet fungerer som inspirationskilde for nybyggede piber - repræsenterer den klanglige grundidé, hvorfra retningen for resten af orglets karakter er lagt. Der er dog ikke tale om en stilkopi, hvilket et kig på selve dispositionen afslører, men afgjort en kraftig inspiration og særdeles gode muligheder for at realisere dansk orgelmusik fra perioden på "autentisk" vis. Ser man på de overordnede elementer, vil man straks se at Hovedværkets grundopbygning kan findes i mange orgler fra førnævnte periode (som der desværre kun er bevaret ganske få større instrumenter fra, men til gengæld en hel del små-instrumenter). Det typiske Svelleværk i 2-manuals instrumenter fra perioden rummede kun få, svage stemmer, primært velegnede til f.eks. salmeforspil, og benævnes ofte "Preludérværk". Det nye orgel i Jørlunde kirke rummer naturligvis også sådanne stemmer, men værket er derudover vokset op til et fuldblods - men dog "mildt" - Svelleværk, med de deraf følgende langt bedre muligheder for at realisere større dele af orgelliteraturen end hvis der havde været tale om en regulær stilkopi (Se endvidere afsnit»om Svelleværket«samt»Afrundende Bemærkninger«). Et af kendetegnene ved de "romantiske" orgler (både de tidligere, senklassisk funderede, hvortil man til en hvis grad kan regne bl.a. de fleste danske orgler fra midten af 1800-tallet og frem til ca. 1890, og de sen-romantiske) - i hvert fald sat over for senere tiders typiske "orgelbevægelsesorgler" fra 1930'erne og frem, som der stadig bygges mange instrumenter under indflydelse af i Danmark, og som i dag, til trods en større pluralisme i dansk orgelbygning inden for især de sidste 20 år, er den mest almindelige og dominerende orgeltype i den danske folkekirke - er den fyldigt bærende og "syngende" tone, samt tilstedeværelsen af et rigeligt antal grundstemmer. Det nye orgels måske aller-fineste opgave er at bære salmesangen, ikke blot som ledsage-instrument, men ved at løfte menighedssangen. Og netop den projekterede disposition er skabt med særligt henblik på dette. Om Hovedværket Fundamentet lægges i hovedværket med den uundværlige Gedakt 16'. Det ville være nærmest utænkeligt at bygge et orgel på mere end stemmer - før orgelbevægelsens indtog - uden en 16' labialstemme i manualet. Selv det lille 5 stemmers Demant-orgel rummede oprindeligt en Bordun (Gedakt) 16', der blev udskiftet til en Oktav 2' af Marcussen i 1967 (orgelbevægelsesperioden). I Jørlunde-orglet er denne stemme nødvendig for at skabe den rette fylde og understøtte og skabe balance i forhold til det rige fundament af 8'stemmer og orglet som helhed. Netop tilstedeværelsen af de tre 8'-stemmer i Hovedværket repræsenterer i særdeleshed orglets bæredygtige kvaliteter. Tilstedeværelsen af en Traversfløjte 8' ud over de normale Principal og Gedakt (her benævnt Tectus som i Demant-orglet) skaber i kombination med hinanden mulighed for en stor fylde (men dog ikke uden klarhed bl.a. derved at Traversfløjten tænkes som en relativt slank stemme) og en varm og "syngende" karakter. Dette er til gavn ikke mindst i salmespillet, da en harmonisk klang med en stærk grundtone virker særdeles befordrende på menighedens og lyst og "mod" til at synge med, og disse tre 8'-stemmer samt Gedakt 16' er derfor helt essentielle for orglets funktion. Traversfløjten er derudover en formiddabel solistisk stemme, men skal ikke intoneres for voldsomt. Inspirationen til stemmen hælder snarere mod tysk tradition end, som oftest, den franske hos Cavillé-Coll.
4 4 Det må nævnes at Traversfløjten kun sjældent, hvis overhovedet, ville forekomme i et dansk orgel før omkring 1890, men som tidligere nævnt er der ikke tale om en stilkopi. Derudover var sådanne stemmer meget almindelige i Tyskland, som på mange måder må siges at repræsentere den største udenlandske inspiration for dansk orgelbygning indtil især bygningen af Cavaillé-Coll orglet i Jesuskirken, Valby, i 1890, fungerede som katalysator for en fransk strømning. Oven på fundamentet lægger Oktav 4', Fløjte 4' og Oktav 2' sig helt naturligt og logisk som de nødvendige stemmer de er. De behøver ikke megen introduktion, ud over at nævne at Oktav 4' skal være en anelse svagere end Principal 8', og Oktav 2' ligeledes en anelse svagere end Oktav 4'. Dog ikke så meget at de bliver en "undskyldning" for sig selv, men den helt rette balance vil være op til intonatøren. Fløjte 4' er en mild, middelvid i diskanten halvdækket fløjte, der vil kunne lægge sig oven på både Traversfløjte 8' eller som ligeværdig 4' sammen med Tectus 8'. Den vil også kunne bruges solistisk som en mellemting mellem Traversfløjten og Tectus. Mixturen lægger sig som en smuk klangkrone, og komer aldrig blot tilnærmelsesvis til at "skrige", men føjer derimod sig til et pleno eller det fulde værk på den mest harmoniske måde, uden at miste en vis delikat glansfuldhed. Den kan derved bedst muligt indgå også i f.eks. salmespil i modsætning til mange, især hovedværks-mixturer, der har en tendens til at dominere og forrykke værkets balance, som i Jørlunde Kirke ville være ødelæggende for balancen med rummet. I det hele taget er den indre "balance" i værkerne af største betydning for dette orgel, hvilket også tydeligt vil ses i Svelleværket, som omtales nedenfor. Hovedværket rundes af med Trompet 8'. Et kendetegn ved alle stemmer i Hovedværket (og hele orglet for den sags skyld) er, at ingen af dem må stikke ud fra og dominere den samlede balance, men derimod ønskes de klangligt smeltende sammen til et homogent hele. Orglet kommer derved til at klinge "større" (dominerende stemmer har det med at "skygge" for de andre), men dette må dog på ingen måde forveksles med at det kommer til at klinge kraftigere, eller for "stort" i forhold til rummet, da klangens subjektive "størrelse" og bredde ikke hænger sammen med selve lydstyrken. Men den større og mere koriske klang fungerer endnu engang som et løft for sang. De mange forskellige anvendelsområder for en Trompet 8' behøver vist ikke en nærmere forklaring, men ingen tvivl om at et orgel af denne størrelse og karakter ville være inkomplet uden denne væsentlige stemme. Om Svelleværket Svelleværket rummer flere usædvanlige elementer. Først skal nævnes selve værkest opstilling bagerst i tårnrummet med både bagudrettede og fremadrettede sveller, med seperate svelletrin. Når de fremadrettede sveller lukkes, og udelukkende de bagudrettede benyttes, kan værket fungere nærmest som et ekkoværk, der udnytter den særlige akustik i tårnrummet (som dog vil blive dæmpet noget på grund af tilstedeværelsen af orglet). Ved åbning af de fremadrettede sveller opnåes en mere direkte lyd og ved kreativ brug af begge sveller kan ganske store dynamiske og ikke mindst klangligt spændende virkninger opnås. Svelleværket kan dog aldrig blive et decideret "kraftigt" værk, og har i sin kerne mere til fælles med tysk romantiske svelleværker end de fransk romantiske. Dette er helt i tråd med de tidligere nævnte inspirationskilder. Derudover kunne et "fransk" svelleværk nemt komme til at blive for kraftigt sammen med Hovedværket og derved samlet set ude af balance i forhold til rummet. Som tidligere nævnt er orglets fine balance med Jørlunde Kirkes rum et af de væsentligste punkter ved udarbejdelsen af dette projekt.
5 Der lægges ud med Rørfløjte 8' og Fugara 8' (en smukt syngende kombination), hvortil føjer sig den i Danmark yderst sjældene Vox Angelica 8'. Denne stemme er især beregnet til brug sammen med Fugara, men vil også klinge smukt med Rørfløjten. I modsætning til den franske Vox Celeste, der er stemt for højt med voldsom, hurtig svævning, er Vox Angelica stemt for lavt med langsom, "blid" svævning, hvilket sammen med en mild intonation gør den usædvanlig smuk og understreger værkets overorndede blide krakter. Den langsomme svævning gør også at stemmen kan bruges i længere perioder uden at blive anstrengende. Især i et mindre rum, som Jørlunde Kirkes, er dette at foretrække frem for en fransk Vox Celeste, som gør sig bedst i betydeligt større rum. Oven på disse stemmer lægger det relativt svage og ganske let strygende Gemhorn 4' sig og atter oven på det den endnu blidere (og sjældne) Schweizerfløjte 2'. Denne stemme har også en let strygende karakter og konstrueres let tragtformet. Samlet danner grundstemmerne et hele, med et usædvanligt, let strygende (og derved lyst) fløjte-kor af 8',4' og 2' hvorpå den delikat intonerede Nasat 1 1/3' lægger en blid klangkrone. Den kan naturligvis også bruges i forskellige solistiske funktioner, bl.a. som "2 2/3'" ved at spille en oktav dybere. Den 4-korede Aetheria-Cornet udfylder flere roller, og der en ganske særlig grund til at den netop rummer et 4'-kor. Dette er for at den kan sikre balancen i værket. Regnes Vox Angelica 8' ikke med (da den som hovedregel ikke benyttes ved fuldt værk), findes der tre 8'-stemmer plus 2 2/3' og 1 3/5' (som også styrker 8'-lejet). Over for dem vil Gemshorn 4', for at opnå balance i værket, skulle intoneres for kraftigt såfremt den var den eneste representant for 4'-lejet (til trods for en megent beskeden støtte fra Nasat 1 1/3'). Tværtimod ønskes det at Gemshornet konstrueres og intoneres meget mildt. Ved at den, i bassen som "Harmonia Aetheria" mensurerede og intonerede (så den også kan indgå i et "pleno" som en form for terts-mixtur) Aetheria-Cornet IV indeholder et 4'-kor skaber den derved en passende balance internt i svelleværket uden at et kompromis må indgåes, og i tilfældet Gemshorn 4' ville et sådant kompromis være meget problematisk i forhold til hele værkets specielle karakter. I diskanten (fra omkring c') er Aetheria-Cornetten udformet med normal Cornet-mensur. Til disse labialstemmer føjer Obo 8', af "tysk" konstruktion med låg, sig fuldstændigt ind. Den kan naturligvis fungere som en smuk og udtryksfuld (men sart) solostemme, men vil også smelte helt ind i svelleværkets fulde klang, som derved bliver usædvanlig rig til trods for sin relativt begrænsede lydstyrke. Stemmerne i Svelleværket vil dog ikke have problemer med at blive hørt, men vil have en let "fjern" karakter ved lukning af den fremadrettede svelle. Dette er helt i tråd med orglets overordnede idé og den fremherskende dansk/tyske inspiration. 5 Om Sammenhængen Mellem Hovedværk og Svelleværk Klangligt supplerer de to manualværker hinanden og skaber et overordnet hele. Hovedværket repræsenterer det udadvendte værk, med det for orglet nødvendige fundament af registre. Til dette værk føjer Svelleværket sig både som karakterværk, ekkoværk og som akkompagnementsværk for solo- og melodilinier spillet på Hovedværket. Svelleværket behøver ikke være "udadvendt" på samme måde som Hovedværket, da Hovedværkets disposition er så "komplet" og afbalanceret som den er. Derved kan de to værkers individuelle styrker og karakter udnyttes bedst muligt.
6 6 Om Pedalværket Subbas 16' konstrueres og intoneres så den klinger med stor fylde og bæredygtighed. Og på tilsvarende vis Basun 16'. Denne stemme må ikke klinge for kraftigt, men skal have en vis spændstighed og let "messingagtig" klang, men ikke snerrende som f.eks. stemmen Fagot 16' oftest konstrueres. I pedalet findes orglets eneste egentlige "kompromis-løsning", nemlig Principal 8' som transmission fra Hovedværket. Såfremt økonomien havde tilladt det, og der på forsvarlig vis kunne have været plads inden for de arkitektoniske rammer, havde en selvstændig Principal 8' været det mest ideelle, men da der ikke kunne blive dette, valgte vi efter meget nøje overvejelser at prioritere en ekstra 8' manualstemme højest. Pedalværket har i praksis fire "selvstændige" registre (hvilket fuldt ud kan honorere kravet om et bæredygtigt fundament i forhold til resten af orglet), da Bordun 8' og Trompet 8', til trods for at de er ekstensioner af 16' stemmer, i realiteten vil klinge som selvstændige stemmer. Selv ved oktavspil er "udhulningen" af klangen minimal i modsætning til hvis det tilsvarende princip anvendes i manualet (såkaldt "multiplex"), hvor det i de fleste tilfælde tydeligt bemærkes. Ved kraftige registreringer - deriblandt tutti - opvejer Trompet 8' savnet af en selvstændig Principal i pedalets 8- fods leje og sørger for den rette balance med manualværkerne. Endog i langt højere grad transmissions-baserede pedalværker har været benyttet mange steder med stort held og i praksis nærmest uden gener, bl.a. i det af prof. Leif Thybo disponerede orgel i Gammel Holte Kirke og mange andre steder. Derudover er det ikke usædvanligt, tværtom, at romantiske orgler har forholdsvis små, men naturligvis fyldigt klingende, pedalværker. Til sidst, og ikke mindst, er der muligheden for at organisten i visse tilfælde kan vælge at benytte Principalen udelukkende i pedalet, og i Hovedværket istedet trække Traversfløjte 8', der kan fungere som et aldeles glimrende alternativ til Principalen i mange tilfælde, hvilket jo netop kræver den tredje 8' i Hovedværket. På baggrund af, og som konklusion på, disse overvejelser stod vores prioritering klart. Koblingerne Der er såkaldte "normalkoblinger" i orglet (Hv + Sv, Ped + Hv, Ped + Sv). Dog er koblingerne dubleret som registertræk såvel som pedaltrin. Dette er ikke altid tilfældet (ofte findes koblingerne kun som pedaltrin), men er til gavn for organisten under spillet ved at bibringe størst mulig flexibilitet. Også ved koncertspil med registrant er det en fordel, da registranten derved vil være istand til at foretage koblingsskift såvel som registerskift, hvilket normalt er upraktisk hvis der kun forefindes pedaltrin. Afrundende Bemærkninger Det endelige resulat er et orgel med en stramt opbygget indre og ydre balance, både i forhold til sig selv og Jørlunde Kirkes rum. Det har en stor alsighed og kan realisere langt størstedelen af orgelrepertoiret på tilfredstillende vis, og aller vigtigst har det have en stærkt befordrende virkning på salmesangen.
7 I forhold til koncert-repertoiret (og pre- og postludium ved Gudstjenester m.m.) rækker det vidt. Den tidlige barokmusik vil nok være mindre egnet (men dog ikke umuligt), men værker af J.S.Bach vil kunne fremføres på glimrende, om end ikke "autentisk", vis. Det vil til gengæld f.eks. Mendelssohn, Brahms og mange andre tyske komponister fra 1800-tallet, samt ikke mindst de danske komponister som f.eks. Niels W. Gade, J.A. Krygell og Matthison-Hansen, samt efter århundrede-skiftet bl.a. Rued Langgaard, samt mange flere. Her slutter dog langt fra orglets formåen, og både den helt nye musik, samt bl.a. musik af romantiske og nyere tyske (f.eks. Reger), franske (Widor, Franck, Tournemire, Alain, Messiaen, m.fl.) og en del engelske komponister, vil kunne fremføres musikalsk meget overbevisende. Derudover kommer de mange muligheder for sammenspil og akkompagnement af andre instrumenter og ikke mindst kor. Det har været mit og organist Gunnar Svenssons mål at der i Jørlunde Kirke kommer til at stå et markant og unikt - men samtidig på alle måder praktisk brugbart og tidløst - orgel til gavn og glæde for menigheden både nu og ud i fremtiden. 7 Frederik Magle, 2006,
8 8 DISPOSITION: Manual I, Hovedværk Gedakt 16 Principal 8 Traversfløjte 8 Tectus 8 (Demant-kopi*) Oktav 4 (Demant-kopi*) Fløjte 4 (Demant-kopi*) Oktav 2 Mixtur IV 1 1/3 C: 1 1/ /3 + 1/2 c: / /3 c : 2 2/ /3 + 1 c : / /3 c : /3 + 2 Trompet 8 Manual II, Svelleværk Rørfløjte 8 Fugara 8 (Demant-kopi*) Vox Angelica 8 fra c Gemshorn 4 Schweizerfløjte 2 Nasat 1 1/3 Aetheria-Cornet IV 4 C: / /5 c : / /3 + 2 Obo 8 tysk obo Tremulant Variabel Pedalværk Subbas 16 Principalbas 8 Transmission fra Hovedværk Bordun 8 C-f fra Subbas 16 Oktav 4 Transmission fra Hovedværk Fløjte 4 Transmission fra Hovedværk Basun 16 Trompet 8 C-f fra Basun 16 Koblinger: HV + SV P + HV P + SV Demant-kopi* = Bygget som klanglig kopi af register i Demant-orgel fra 1876
9 9 Mekanisk traktur, mekaniske koblinger, elektrisk registratur (forberedt for indbygning af setzerkombinations-system). Kassebælg. Manualomfang = C-g''', Pedalomfang = C-f'. 21 stemmer (19 fratrukket ekstensioner), 24 registre, 25 kor, 1360 piber. Orgelbygger: TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S Intonatør: Ole Høyer Arkitekter: Inger og Johannes Exner Konsulenter for menighedsrådet: Gunnar Svensson og Frederik Magle Disposition og klanglig opbygning udarbejdet af Frederik Magle
Skandinavisk Orgelcentrum
1982 2015 Specialtilbud til kirker, kapeller, sygehuse, musikskoler og organister DANHILD 25 Dette instrument bliver bygget med mulighed for to fuldstændigt af hinanden uafhængige dispositioner: En dansk
Læs mereSamtale med Jens Christensen fra Marcussen & Søn
Samtale med Jens Christensen fra Marcussen & Søn Navnet på et dansk orgelbyggerfirma står på tusindvis af orgler både i Danmark og i en lang række andre lande. Dansk orgelbygning er både i ind- og udland
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereAnnelise Olesen. Orgler i Danmark / Organs in Denmark. Den Danske Orgelregistrant / The Danish Organ Registry
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_forside.htm Kristkirken, Tønder På en plads i den ældste del af Tønder, omgivet af gamle huse, bl.a. den gamle latinskole, ligger Kristkirken. Ligesom
Læs mereOrgler i Gloslunde og Kappel pastorater
Orgler i Gloslunde og Kappel pastorater af Hans-Henrik Taarnby Udgivet af Gloslunde Pastorats Menighedsråd 2011 Indholdsfortegnelse Orglerne. s. 2 Gloslunde.. s. 4 Græshave.. s. 5 Dannemare.. s. 8 Tillitze....
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereBAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent
Læs mereChristiansborg Slotskirke
Christiansborg Slotskirke Unterclavier (I) Viola da Gamba 8 Gedackt 8 Fugara 4 Flöte 4 Waldflöte 2 Cornet V, Discant Fagott & Clarinette 8 Hauptwerk (II) Quintatön 16 Principal 8 Quintatön 8 Octave 4 Spitzflöte
Læs mereÅRSBUDGET for Udby-Ørslev Sognes Menighedsråd. i Stege-Vordingborg Provsti. i Vordingborg Kommune. Myndighedskode CVR-nr.
ÅRSBUDGET 217 for Udby-Ørslev Sognes Menighedsråd i Stege-Vordingborg Provsti i Vordingborg Kommune Myndighedskode 7477 CVR-nr. 66136817 217 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt
Læs mereKONCERTER. Skt. Nikolai Kirke efterår 2014. Søndag d. 17. august kl. 15.00: Klokkespilskoncert. Mandag d. 18. august kl. 19.
KONCERTER Skt. Nikolai Kirke efterår 2014 Søndag d. 17. august kl. 15.00: Klokkespilskoncert Mandag d. 18. august kl. 19.30: Kiev Kammerkor Fredag d. 29. august: Aftensalg med klokkespil, orgel og saxofon
Læs mereVejledning i orgelsager
Kortfattet overblik over dansk orgelbygning Vejledning i orgelsager Den danske Folkekirke forvalter en enestående kulturarv, herunder ca. 2500 kirkeorgler af vidt forskellig alder, oprindelse, størrelse,
Læs mereWorkshop-tilbud 31/10 & 1/11
Workshop-tilbud 31/10 & 1/11 Vi glæder os til at se jer til workshops! Den 31. okt. og 1. nov. 2017 er særlige dage i musikskolen. Vi har nemlig skemafrie dage for at få plads til forskellige tværgående
Læs mereSymfoniorkestrets instrumenter
Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan
Læs mereMusik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n
Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare
Læs mereKoblinger: I+II, P+I. Kollektivtrin for Oktav 4 og Trompet 8, Pedal. Trin for jalousisveller til Manual II. Calcant.
Restaureringsrapport ved. orglet i Brødremenighedens kirke, Christiansfeld, 2016-2017. Orglet er bygget i 1865, det har 21 stemmer på 2 manualer, C-f 3, og pedal, C-d 1. Efter flere ombygninger (i 1900,
Læs mereEr du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund
Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mere400 YEARS OF DANISH ORGAN MUSIC
400 YEARS OF DANISH ORGAN MUSIC ORGAN MUSIC IN THE CHAPEL OF FREDERIKSBORG CASTLE COMPENIUS ORGAN 1610 1. Diderik Buxtehude (1637-1707) Praeludium in C, BuxWV 136 5:23 2. Aria: Rofilis, BuxWV 248 2:20
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereOrgeldispositioner fra Sønderborg amt
Orgeldispositioner fra Sønderborg amt Af Else-Marie Boyhus. Af kirkeinventar er orglerne vel det mest forgængelige; faca derne kan stå igennem lange tider, men selve værket er udsat for tidernes skiften.
Læs mereFløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014
Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret
Læs mereSikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal
Læs mereNr. Indsigelserne kort refereret Ansøgers kommentar til indsigelser By- og Miljøområdet har følgende bemærkninger til indsigelserne
Nr. Indsigelserne kort refereret Ansøgers kommentar til indsigelser By- og Miljøområdet har følgende bemærkninger til indsigelserne Bent Schrøder, Mikko Hollmén Olesen m.fl. Mindre lysindfald Der vil være
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereFredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)
Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning
Læs mereOM AT GENOPLIVE EN DINOSAURUS
OM AT GENOPLIVE EN DINOSAURUS En artikel om det nye Klais-orgel i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus Af Ulrik Spang-Hanssen, professor i orgel ved Det Jyske Musikkonservatorium 1 Den interaktive fortid
Læs mereSymfoniorkestrets verden
Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?
Læs mereMODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave
Læs mereMODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereMusikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!
Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver
Læs mereStudieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Læs mereKoncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke
Koncertprogram 1 Efterår 2015 og forår 2016 Fløng Kirke 2 Friluftskoncert Søndag den 30. august 2014 kl. 13.00 CARION Dóra Seres, fløjte Egils Upatnieks, obo Egīls Šēfers, klarinet David M.A.P. Palmquist,
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereMUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK
PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER
Læs mereKIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4
KIRKENYT PADESØ SOGN 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 Orgelindvielse den 20. september Projekt nyt orgel Høstgudstjeneste med orgelindvielse og frokost I juni kom det nye orgel så på plads i Padesø Kirke.
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereKirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne.
Kirkemusikhøjskole 2012-13 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Velkommen til endnu en sæson i Kirkemusikhøjskolen. Denne sæson vil være præget af variation, inspiration og
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereKOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION
FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs mereMarkedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Læs mereKK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint
KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte
Læs mereUd med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.
Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode
Læs mereForår Sogneeftermiddage, Koncerter og andre større arrangementer i Grundtvigskirken. Se mere på
Forår 2018 Sogneeftermiddage, Koncerter og andre større arrangementer i Grundtvigskirken Sogneeftermiddage Koncerter Sogneudflugt Nazareth-kirken Grundlovsdag Michael Svendsen Sogneeftermiddagens tidspunkt
Læs mereStudieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016
Studieordning for organistgrundkursus Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Læs mereNorman Foster. Kendte Bygningsværker:
Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge
Læs mereMusik i Tide skolekoncerter 2012-13
Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental
Læs mereVed kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.
Arbejdsbeskrivelse for organist indtast navn ved Jyderup og Holmstrup kirke(r) Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er:
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereSTÆVNE MAJ 2013 REPORTAGE. Foto og tekst: Filip G. Esmarch. PO-bladet
Søndag den 12. maj begyndte årets PO-stævne med tre helt forskellige oplæg sidst på eftermiddagen. Her er det folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild, der fortæller om arbejdet med at sikre folkekirkens
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mere1.0 Projektbeskrivelse
Åben Vand i Rønde Forord Den selvejende institution Åben vand blev stiftet i 1996, med det formål at tilføre kunstværker af høj kvalitet til borgerne i den daværende Rønde kommune (nu Syddjurs Kommune),
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer
Læs mereOpsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel
Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 3.-10. oktober 2017. Spørgeskemaet er blevet sendt ud på
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs merePå rejse med musikken
Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereStiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke
Stiftskursusdag Kunst, Klang og Kirkerum Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Kunst, Klang og Kirkerum Velkommen til årets stiftskursusdag, arrangeret af Udvalget for Kirkemusik og Gudstjeneste. Kirkerum
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereArbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker
Arbejdsbeskrivelse for organist NN ved Vejle Sct. Nicolai Sogns kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: fredag.
Læs mereEn PDF-artikel fra af organist Martin L. Hornstrup
1 Ny salmer? Ja men hvordan? Praktiske idéer til at introducere nye salmer i menigheden. Martin L. Hornstrup, Organist ved Gellerup Kirke, medlem af Syng Nyts styregruppe Tilegnelse af nye salmer er pr.
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereHorten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen
Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs merePIBEORGLET ER MED PÅ BEATET
PIBEORGLET ER MED PÅ BEATET Skal der spilles rytmisk i kirken er det helt oplagt at bruge orglet til det, argumenterer Henrik Strøm, som her kommer med en række anbefalinger til, hvor man kan begynde.
Læs mereIdeer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015
Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler
Læs mereDmitrij Sjostakovitj:
Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,
Læs mereArbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.
Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Ved organist forstås den organist, for hvem nærværende
Læs mereInspiration til bedre makrobilleder
Inspiration til bedre makrobilleder af Morten Hilmer Nu skal det handle om at komme helt tæt på motiverne, og har du ikke før prøvet kræfter med denne disciplin, venter der dig masser af gode oplevelser
Læs mereMange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,
08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs merePRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112
PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv i os din julefest, Da skal med
Læs mereHvordan finder du de bedste højttalere?
Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere
Læs mereHurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens
SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.
Læs mereViolin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna
Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn
Læs mereC a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger
C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske
Læs mereProgram. Orgelfestival. Frederiksholm Kirke alle torsdage i august
Program Orgelfestival 2016 Frederiksholm Kirke alle torsdage i august Velkommen til orgelfestival i Frederiksholm Kirke Det er med stor glæde, at jeg på Sydhavn Sogns Menighedsråds- og egne vegne præsenterer
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereKONCERTER. Thisted Kirke sommer Nordisk, tysk og engelsk musik. Entré: 100,Torsdag 27. juni kl
Søndag 16. juni kl. 15.00 Sommerkoncert med Thisted Kirkes Drenge-Mandskor. Traditionen tro indledes kirkens sommerkoncerter med kirkens eget kor akkompagneret af Svend Ole Kombak. Nordisk, tysk og engelsk
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereREGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist
REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder
Læs merefermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017
fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 2 3 fermacell ACOUSTIC Designet af Lars Vejen Det skal være ok at lege, tale, hygge og leve i et hjem. Med fermacell ACOUSTIC kan du kombinere
Læs mereFagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereAlle helgen I 2015 Strellev
For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de
Læs mere