Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf eller via Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger. Til Kystdirektoratets notater: Dato for modtagelse: Projekttype: Journal nr.: Sagsbehandler: A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres Navn Esbjerg Kommune, Planchef Peter Bagge Adresse Rådhuset, Torvegade 74 Lokalt stednavn Postnr. By 6700 Esbjerg Telefon nr. Mobil nr Gr Nr. 142a

2 B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma, att.: Ingolf Jensen Adresse Ny Østergade 32 Lokalt stednavn Postnr. By 1101 København K Telefon nr. Mobil nr ij@hogk.dk C. Offentliggørelse af oplysninger Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at oplysninger fra punkterne D-J må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Dato Underskrift Peter Bagge, Planchef, Esbjerg Kommune D. Anlæggets placering Adresse H.E.Bluhmes Vej / Hjertingvej Postnr. By Kommune 6700 Esbjerg Esbjerg Kommune Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse Matr. nr. 27 Vognsbøl, Esbjerg Jorder, samt 1427 og 1421am Esbjerg Bygrunde. 2 Gr Nr. 142a

3 E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed Kan evt. uddybes i bilag Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I Projekt Esbjerg Strand Esbjerg Kommune søger hermed om tilladelse til Projekt Esbjerg Strand. Ansøgningen er samtidig en anmeldelse af projektet i henhold til Bekendtgørelse om VVM på søterritoriet, idet der forventes udarbejdet VVM-redegørelse for projektet. Projektet omfatter opfyldning og uddybning på søterritoriet inden for et samlet areal på ca. 23 ha, samt uddybning af et areal på ca. 2,4 ha landareal, som overføres til søterritoriet. Projekt Esbjerg Strand omfatter anlæg af en ny lystbådehavn, rekreative faciliteter, et nyt erhvervsområde med havnerelaterede virksomhedsdomiciler, offentlig og privat service samt eventuelt et nyt Esbjerg Kunstmuseum eller andet kulturelt formål. Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte Forslag til masterplan for Esbjerg Strand, Esbjerg Kommune juni Baggrund Esbjerg Kommune har fra Esbjerg Havn erhvervet de inddæmmede og opfyldte arealer beliggende nord for Molevej (matr. nr Esbjerg Bygrunde) samt det tilstødende strandareal langs Hjertingvej (matr. nr. 1421am Esbjerg Bygrunde) med henblik på at realisere projektet. Den eksisterende opfyldning nord for Molevej er under bebyggelse som et nyt byområde med havnerelateret erhverv inden for den gældende lokalplan nr Langs nordsiden af denne opfyldning vil der blive anlagt en havnepromenade. Dette nye byområde vil få vejadgang fra H.E.Bluhmes Vej. En mindre del af den eksisterende opfyldning indgår dog i Projekt Esbjerg Strand, hvor dette areal vil blive uddybet og overført til søterritoriet. Projektets elementer Der etableres et fremskudt landskab nord om den nye lystbådehavn med et dige, der beskytter havnen og sikrer vejadgang til en ny strand, et havnebad og en gæstekaj, der forbindes med et nyt dækværk mod havet. Diget suppleres med anlæg af et klitlandskab med en badestrand mod vest og med store grønne flader. Mod land omformes kysten med lave strandenge med en grøn landskabspræget karakter, som kan give mulighed for udvikling af særlige biotoper for dyr og planter. Projektet giver mulighed for etablering af et byggeri til kulturelle formål, der opføres som en del af dækværket mod havet. Der etableres dækværker, der sikrer indsejlingen til lystbådehavnen og en tidevandsport til havnelagunen. På sydsiden af indsejlingen anlægges et havnetorv med dækværk ved opfyldning vest for den eksisterende opfyldning syd for projektområdet. I havnelagunen inden for diget anlægges en ny havneø ved opfyldning. Havneøen bebygges forholdsvis tæt med havnerelaterede virksomhedsdomiciler, offentlig og privat service og rekreative faciliteter. Bebyggelsen kan opføres i 2 etager og punktvis op til 6 etager. Der anlægges en kanal med en havnepromenade langs sydsiden af havneøen med to broer over kanalen fra byområdet syd for. Havneøen får vejadgang via disse broer fra H.E.Bluhmes Vej og en forlængelse af denne til Hjertingvej. De anlægges en stibro fra havneøen over det nye klitlandskab og stranden til skulpturgruppen Mennesket ved havet. Havnelagunen udformes med store åbne vandflader. Der indrettes en særlig museumsbrygge for historiske fartøjer på havneøen mod nord med tilknytning til Fiskeri- og Søfartsmuseet. I den ydre havnelagune indrettes lystbådehavn for større lystbåde og i den indre, hvor en bro skal passeres, for mindre både. Broen kan evt. udføres oplukkelig. Langs havepromenaden syd for kan støre gæstefartøjer fortøjes. Helt store gæstefartøjer kan fortøjes ved en særlig gæstekaj i forhavnen. Der etableres bådebroer med en samlet længde på 960 m med mulighed for yderligere 240 m i den vestlige lagune. Der etableres endvidere 400 m gæstekaj for større både samt kajarealer til historiske både fra Fiskeri- og Søfartsmuseet samt fra Havneskolen. I lagunen etableres evt. en søbadeanstalt i tæt tilknytning til badestranden. Fovrfeld Bæk omlægges til udløb nord for projektområdet. Projektet forudsætter dispensationer fra strandbeskyttelseslinie, åbeskyttelseslinien og skovbyggelinie, tilladelse til forlægning af vandløbet Fovrfeld Bæk samt konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-område. 3 Gr Nr. 142a

4 Projektets etaper Som indledning til projektet og uden for dette sker en gradvis udbygning på den eksisterende opfyldning nord for Molevej (Etape 0). H.E.Bluhmes Vej forlænges til Hjertingvej, og der etableres vejadgang fra denne forlængelse. Etape 1: Der etableres et nyt dækværk og et dige omkring den nye havnelagune. Havnelagunen uddybes, og den nye havneø opfyldes. Der etableres en kanal mellem havneøen og den eksisterende opfyldning nord for Molevej med to broer over denne kanal. Der etableres en ny lystbådehavn. Der etableres et havnebad / søbadeanstalt i lagunen. Fovrfeld Bæk omlægges, så løbet føres nord om Esbjerg Strand. En ny stibro-forbindelse mellem Esbjerg Strand og Mennesket ved havet kan etableres. Havnetorvet anlægges, og der etableres en tidevandsport til havnelagunen. Etape 2: Der etableres et yderliggende dækværk med en forhavn, et nyt klitlandskab og en ny vestvendt badestrand, og der forberedes et byggefelt til opførelse af et nyt kunstmuseum eller andet kulturelt formål på det ydre dækværk. 4 Gr Nr. 142a

5 F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Vil blive belyst i VVM-redegørelsen. G. Uddybning Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? Ja Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives Ca m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Vil blive belyst i VVM-redegørelsen. 5 Gr Nr. 142a

6 H. Opfyldning Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet? Ja Nej Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives Ca m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: Vil blive belyst i VVM-redegørelsen. I. Nødvendige bilag Følgende bilag skal vedlægges: - Søkort med indtegnet anlæg - Matrikelkort med indtegnet anlæg - Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. - Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet - Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale: Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte Masterplan for Esbjerg Strand, herunder med snittegninger og etapeplan. Endvidere vedlægges oversigtplan Havneanlæg og oversigtsplan Uddybning og opfyldning. Samtykkeerklæring fra Esbjerg Havn er vedlagt. Rapporten Indledende hydrauliske undersøgelser, DHI, maj 2013, kan eftersendes. Projektet og miljøpåvirkningen vil blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen. J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Underskrift Peter Bagge, Planchef, Esbjerg Kommune Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet 6 Gr Nr. 142a

7 Højbovej 1 Postboks Lemvig Eller via kdi@kyst.dk Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet) Punkt A. Oplysninger om ejere Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de grunde, hvor anlægget opføres. Er der flere ansøgere, kan det anføres i et vedlagt bilag. Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma. Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaets punkt D-J, i det omfang det er relevant for naboers og andre berørte parters indblik i sagen. Punktet C. Offentliggørelse af oplysninger drejer sig således kun om, hvordan naboer og andre berørte parter modtager orienteringen og ikke om parternes adgang til oplysningerne. Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part. Punkt D. Anlæggets placering Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på Punkt E. Beskrivelse af anlægget Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst. Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold. Anlæggets - dimensioner - kumulation med andre projekter - anvendelse af naturressourcer - affaldsproduktion, forurening og gener - risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier 7 Gr Nr. 142a

8 Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til - nuværende arealanvendelse - de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt Anlæggets potentielle påvirkninger herunder - påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres) - påvirkningernes grænseoverskridende karakter - påvirkningers grader og -kompleksitet - påvirkningens sandsynlighed - påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag. Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet. Punkt G. Uddybning Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv. Punkt H. Opfyldning Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes. Punkt I. Nødvendige bilag Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles: - Søkort med anlægget indtegnet - Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet. - Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv. - Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet - Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom. 8 Gr Nr. 142a

9 Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigtsmæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt. Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på kdi@kyst.dk. Kystdirektoratet 9 Gr Nr. 142a

10 Esbjerg Strand, matrikelkort Dato: Målforhold: 1:10000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

11

12 SØFARTS- OG FISKERIMUSEET KLITLANDSKAB NYE AREALER, DER DELVIST ANVENDES TIL GÆSTEPARKERING KYSTLINJE EKSISTERENDE KYSTLINJE DI HO BUGT GE FOVRFELD BÆK KL ITL AN DS KA OMLÆGNING AF Å-LØB PARKERING SE DIGE HAVNEGRÆNSE EKSISTERENDE HAVNEGRÆNSE NY UNDERFØRING BINDEL HAVNEANLÆG FREMSKUDT DIGE BESKYTTER NY LYSTBÅDEHAVN B STIFOR STRAND D LAN KLIT KULTURELLE FORMÅL B SKA NY HJ ER TIN AD LAGUNE EKSISTERENDE Å-LØB KAN BEVARES MIDLERTIGIGT GV GA HAVNEØ NG KLUBFACILITETER, SVEJ ERHVERV OG SERVICE I TILKNYTNING TIL LYSTBÅDEHAVN EJ ST RA ND EN G SLÆBESTED HE LYSTBÅDEHAVN HAVNEBAD GÆS TEKA J FORHAVN TIDEVANDSPORT E MP RA HAVNEERHVERV UDBYGGES INDEN FOR GÆLDENDE LOKALPLAN 381 P HAVNETORV GRÅDYB G RIN KE R PA SVE NG NY RV VE RH E E VN HA J BL UH ME SV EJ HAVNEØ KL ITL AN DS KA B STRAND REKREATIV ANVENDELSE OG KULTURELLE FORMÅL DIG STRAND E OMENAD HAVNEPR E LYSTBÅDEHAVN EJ EV L MO A ADG

13 KYSTLINJE EKSISTERENDE KYSTLINJE PROJEKTOMRÅDE DIGE-/ KLITLANDSKAB Opfyld m² m³ HAVNEØ Opfyld m² m³ INDRE LAGUNE Uddybning/ bortgravning m² m³ LAGUNE Uddybning m² m³ FORHAVN Uddybning m² m³ HAVNETORV Opfyld m² m³ UDDYBNING - SAMLET - På søterritoriet m² - På land m² m³ m³ OPFYLDNING - SAMLET - På søterritoriet m² - På land m² m³ m³

14 MASTERPLAN ESBJERG STRAND FORSLAG JUNI

15 KOLOFON Esbjerg Strand Masterplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø Udviklingsarbejdet er bl.a. baseret på bidrag fra Esbjerg Havn Esbjerg Erhvervsudvikling Esbjerg Kunstmuseum Fiskeri- og søfartsmuseet Havneskolen Esbjerg Forsyning Esbjerg Søsport Esbjerg Roklub Rampelauget Forsideillustration: Esbjerg Strand set fra vest 2

16 MASTERPLAN ESBJERG STRAND FORSLAG 2014 Høring Masterplanen og den videre planlægning Visionen Masterplanen Udviklingsstrategi Esbjerg Brygge Havneøen og lagunen Klitlandskabet Etapedeling Masterplanen for Esbjerg Strand er vedtaget som forslag af Esbjerg Byråd den XXX og fremlægges i offentlig høring i perioden XX-XX. Bemærkninger til planen skal senest den XX sendes til: XXX Masterplanen forventes endeligt vedtaget i september Masterplanen for Esbjerg Strand er en vision, der beskriver Esbjerg Kommunes ønsker til områdets udvikling og fremtidige anvendelse samt den overordnede udformning af havneanlæg, vejanlæg, landskab og bebyggelse. Når Masterplanen er endeligt vedtaget, kan Etape 0 realiseres på baggrund af gældende lokalplan 381 for Esbjerg Havn med tilhørende tillæg 1. Forud for realiseringen af etape 1 og 2 skal der foretages en screening, hvor det afgøres om det samlede projekt for Esbjerg Strand i en såkaldt VVM skal myndighed på alle arealer der er omfattet af det nuværende søterritorie og Esbjerg Kommune der er myndighed på land. Masterplanen vil blive suppleret af designmanualer for de enkelte delområder, der kan fastlægge, hvordan kajarealer, gaderum, pladser og bygninger mv. skal udformes; herunder materialevalg, belysning, møblering og beplantning. gør den fremtidige anvendelse og bebyggelse i etape 1 og 2. 3

17 ABERDEEN - 1T STAVANGER - 1T BILLUND STOCKHOLM - 1T ENGLAND - 1T BILLUND 45M PARIS - 1,5T BERLIN - 1T KOLDING VISIONEN ESBJERG HAMBORG 3,5T Esbjerg Kommune ønsker at anlægge et nyt byområde og en ny lystbådehavn ved Esbjerg Strand. ENGLAND - 18T Esbjerg Kommune ønsker med den nye bydel at sikre byens borgere bedre adgang til Esbjergs store attraktion - havet, og Esbjerg Strand bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, ro- og kajakfaciliteter, badeanlæg, klubhuse, havneskole, nye byrum RIBE MAREBÆK PLANTAGE Esbjerg Strand kan som udgangspunkt huse de foreninger og maritime aktiviteter, der i dag er placeret i - HJERTING Ud over havnerelaterede aktiviteter kan der etableres virksomheder, der har aktiviteter på havnen, eller offshore samt kiosk, caféer, restauranter og butikker i tilknytning til lystbådehavnen. HO BUGT hvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn. Esbjerg Strand giver ydermere mulighed for etablering af et nyt kunstmuseum og andre kulturelle aktiviteter. Herudover kan der på længere sigt etableres hotel og andre turistfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnen. VESTERHAVET GRÅD FANØ 4

18 IND FOV RFELDK LDKILE ILEN ESBJERG STRAND MASTERPLAN FORSLAG 2014 KYSTLANDSKABET HO BUGT SØFARTS- OG FISKERIMUSEET CAMPUS ESBJERG MENNESKET VED HAVET ESBJERG STRAND UDSIGTSPUNKT (MÅGEHØJ) MINDELUND IDRÆTSPARKEN Stiforbindelser TOVVÆRKSOMRÅDET INDUSTRIHA Stiforbindelser NATUREN Esbjerg Strand ligger ud til Vadehavet i et enestående krydsfelt mellem kystnatur og hav, by og havn. RIHAVN AVNEN STRANDBY PLADS GULDAGER SØNDERRIS TARP LUFTHAVN Byens samspil med havn og hav er en vigtig del af byens identitet og livsgrundlag. Nationalpark Vadehavet, der med den særegne natur og de store tidevandsvariationer forventes at få status af verdensarv, danner en unik ramme om den nye bydel. ESBJERG BYMIDTE YB SÆDDING CITY NORD CAMPUS ESBJERG IDRÆTSPARKEN UC SYD JERNE TOVVÆRKSOMRÅDET ESBJERG BYMIDTE ØSTERBYEN DOKHAVNEN MÅDE VADEHAVET ANDRUP ØSTSKOVEN TJÆREBORG Ud til kysten ligger en stor, sammenhængende landskabskile, som skaber forbindelseslinjer ind til de bagvedliggende byområder og landskaber. Esbjerg Strand udvikles med en stærk naturmæssig og maritim identitet. Visionen er at skabe et særligt miljø med et rigt friluftsliv knyttet til aktivitetsmulighederne på kysten og maritime aktiviteter. grønne kile, og skal udvikles med en blanding af klitlandskab, vade og strande med en række funktioner, for hele Esbjerg og for byens mange gæster og turister. FANØ/ HARWICH DOKHAVNEN 5

19 MENNESKET VED HAVET BØLGEPÅVIRKNING HAVNEGRÆNSE UDSIGTSPUNKT MASTERPLANEN Esbjerg Strand udvikles med inspiration i stedets mar-r kante placering på kanten af havet. der - Esbjerg Brygge med erhvervsdomiciler, Havneøen med havnefaciliteter og erhverv, Havnelagunen med lystbåde samt Klitlandskabet, der omgiver havn og bebyggelse. Bydelens struktur er inspireret af havets fyrlinjer og pejlelinjer. To punkter får en særlig karakter og styrer områdets retninger og sigtelinjer. Det er et nyt vartegn og udsigtspunkt på Mågehøj, hvorfra udsigtslinjer stråler mod vest, som giver kig gennem den fremtidige bebyggelse mod Grådyb, indsejlingen og et fremtidigt kunstmuseum. Tilsvarende er der sigtelinjer, der sikrer, at alle gaderum og pladser har udsigt over vaden til skulpturen Mennesket ved Havet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. Bebyggelsen langs Esbjerg Brygge vil fremstå som store markante volumener, der markerer ankomsten til Esbjerg fra nord. Den markante bebyggelse afgrænser samtidig Esbjerg Strand fra industrihavnens kraner og haller. INDSEJLING FRA GRÅDYB Bebyggelsen på Havneøen vil fremstå tæt med varierende bygningsstørelser, der danner en åben kar- réstruktur. Den tætte bebyggelsesstruktur er med til at skabe beskyttede miljøer med mulighed for sol og læ omkring udearealer og promenader. fremherskende vind- og bølgepåvirkning. En sikkerhedszone omkring havnens eksisterende virksomheder afgrænser områdets bebyggelse mod øst. SIKKERHEDSZONE MASTERPLANENS FORUDSÆTNINGER Esbjerg Strand udvikles i et særligt miljø med stærke strømme og store tidevandsvariationer. Hele havneanlægget omsluttes af diger, moler og stenkastninger, der skaber et beskyttet havnemiljø i læ for Havneanlægget opbygges med en forhavn med gode svajemuligheder og en indsejling til en indre havnela- lagune, der begrænser ekstreme høj - og lavvande i lagunen. 6

20 Søfarts- og fiskerimuseet ESBJERG STRAND MASTERPLAN FORSLAG 2014 Mennesket ved Havet Lavbro til Mennesket ved Havet Å-løb Klitlandskab Offentlig parkering Udsigtspunkt Hjertingvej Adgangsvej /$*81(1 Kunstmuseum Offentlig parkering Bådpladser til vinteropbevaring Museumskaj Mindelund H.E. Bluhmesvej Klubhuse Strand Bådebroer Parkering HAVNEØEN Strand./,7/$1'6.$%(7 Strandeng Sti Bådebroer Høj Havnepromenade Havnebad Café / Restaurant Badehuse Lund Strandeng Græsningsareal Promenade Gæstekaj (6%-(5* %5<**( Fyrskib Rampe Lund Parkering Lund Busvendeplads Forhavn Parkering Molevej Udsigtslinje Havnetorvet Café Offentlig parkering Fyr Nord

21 ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER BYRUM UDVIKLINGSSTRATEGI PRIMÆRE ATTRAKTIONER PROMENADEFORLØB MARITIME AKTIVITETER BYRUM PRIMÆRE UDSIGTSSTEDER 8 For at udvikle Esbjerg Strand som besøgsmål udlægges arealer til små og store attraktionspunkter. Mellem attraktionspunkterne anlægges et sammenhængende, offentligt promenadeforløb med aktiviteter og opholdsarealer langs hele havnen. Havnens foreninger åbner mulighed for aktiviteter som kajakpolo, træning med småbåde mv. Kunstinstallationer, broer, caféer, rekreative faciliteter og servicefunktioner som udlejning af vandsportsudstyr kan styrke bydelens udvikling. Samtidig vil muligheden for serviceerhverv i stueetagen sammen med lystbådehavnens aktiviteter skabe liv i havnen. Et Havnetorv med café og udsigt til indsejlingen, omkring funktioner som lodsstation, redningsstation, servicekaj, rampe, mastekran blive et vigtigt besøgsmål i Esbjerg. På Havneøen anlægges en vestvendt promenade langs lystbådehavnen, som vil blive et attraktivt besøgsmål Et kunstmuseum yderst ved havet kan blive et af områdets store besøgsmål. Hvis det er teknisk muligt, er det kommunens ønske at anlægge strande og et offentligt merhalvåret. naden plads til sejleraktiviteter, hvor frivillige, klubber og foreninger kan arbejde som en særlig attraktion på havnen. Langs nordsiden af Havneøen anlægges en museumsbrygge, hvor havneskolens historiske både kan ligge sammen med både fra Søfarts- og Fiskerimuseet. Museumsbryggen kan også danne ramme om formidling af havnens liv, traditioner, historie og naturoplevelser på vandet. - lægge til.

22 MASTERPLAN ESBJERG STRAND FORSLAG 2014 AREALANVENDELSE BYGNINGERS OMFANG OG PLACERING KONTROLLERET OVERSVØMMELSE VED HØJVANDE KONTORERHVERV SIGTELINJE, BREDDE 20 METER VANDSTAND < +1,5 M, NORMAL HØJVANDE KONTOR OG SERVICE, DETAILHANDEL TURISTFORMÅL MAKSIMAL BYGNINGSHØJDE < 30 m VANDSTAND < +2,0 M, STORMPORT LUKKES KLUBFACILITETER < 20 m VANDSTAND < +3,5 M, STORMPORT ER LUKKET SHOWROOM, FITNESS, KANTINE I GADEPLAN CAFÉ, BUTIK OG OFF. FORMÅL I GADEPLAN < 15 m < 8 m VANDSTAND > +4,0 M, EKSTREM HÆNDELSE For at understøtte Esbjerg Strand som et aktivt og levende byområde i Esbjerg lægges et særlig fokus på udformning af bydelens primære mødesteder og byrum. udnytte de unikke muligheder, der ligger i stedet og vandet. Tidevandets bevægelser vil skabe daglige variationer i oplevelsen af torve, promenader og pladser. Esbjerg Havn ligger udsat i forhold til havet og vinden, så udformningen af havnens dækværker skal sikre mest muligt læ i havnen. Samtidig skal områdets byggelse udformes, så den sikrer et behageligt klima på pladser, gader og promenader. Punkthuse placeres, så de danner mindst mulig skygge og turbulens. vigtig faktor for at skabe et levende og aktivt by- og havnemiljø. For at understøtte et levende miljø bør der skabes attraktive opholdsarealer for gæstesejlere og andre besøgende med bænke, grillpladser og beplantning. Arkitekturen i Esbjerg Strand vil være en vigtig del af områdets identitet og skal have en høj kvalitet, hvis lerede virksomheder og sikre et attraktivt bymiljø. Esbjerg Strand vil afspejle tidevandets evige skiften, og til tider vil dele af klitlandskabet være oversvømmet. Esbjerg Strand anlægges, så tidevandsvariationen opleves i havnen. Når vandstanden overstiger normalt højvande, kan en stormport lukkes, så havnelagunen og lystbådehavnen beskyttes. Hermed er det muligt at anlægge udearealer i tæt kontakt med vandet. Hele anlægget er udformet som et dige, der omslutter den nye havn og beskytter såvel områdets bebyggelse og baglandet i tilfælde med højvande på over 4 meter. 9

23 Esbjerg Brygge udvikles med store erhvervsdomiciler langs en anløbskaj, der leder frem til Havnetorvet - én vestvendt plads med udsigt over Esbjerg Brygge vil få en særlig grøn karakter med et terrasseret, beplantet kajareal med høje græsser og lave buske, som strækker sig op til hed for rekreativ anvendelse og skaber sammenhæng mellem erhvervsdomicilerne og vandet. og danner en bygningsfront langs Esbjerg Brygge, der markerer ankomsten til Esbjerg fra nord. Bebyggelsen kan punktvis trækkes op til 20 meter tilbage fra vejskel for at skabe plads til grønne, rekreative forarealer med opholds- og læzoner, som kan benyttes til udekantine, møder og receptioner mv. Bebyggelsen placeres med størst mulig afstand til de eksisterende havneerhverv ved Molevej for at minimere risikoen for støjgener. Et hegn af træer og buske skærmer visuelt mod Molevej. Syd for erhvervsbebyggelsen kan der anlægges parkering til de enkelte virksomheder. Parkeringsarealerne vil fremstå som et grønt område med store og små lunde af træer og buske. Havnetorvet ønskes indrettet med afskærmede arealer til leg, idræt, udeophold og mulighed for afholdelse af midlertidige aktiviteter som tivoli, marked og havnefest. Centralt på Havnetorvet er der mulighed for at opføre en mindre bygning til café, spisested eller butik i tilknytning til havnen. Havnetorvet afgrænses mod erhvervsbebyggelsen af en vestvendt udsigtstrappe, der giver begivenheder kan trappen bruges som tribune. Ud mod forhavnen giver en bred tidevandstrappe opholdsmuligheder tæt ved vandet og havens aktiviteter. Ankomsten fra landsiden til Esbjerg Strand og Esbjerg Brygge sker via et åbent strandengslandskab med store og små lunde af træer og buske. Her vil der være mulighed for dyrehold. 10

24 ESBJERG STRAND MASTERPLAN FORSLAG 2014 H.E. Bluhmesvej Sti Bavnehøj Lund Strandeng Græsningsareal Grønne forarealer Udekantiner mv. Anløbsbro Fyrskibet Horns Rev Gæstekaj Bådpladser til vinteropbevaring (6%-(5* %5<**( Grøn parkering Lund Rampe Levende hegn mod Molevej Lav mur / beplantning markerer matrikelskel Forhavn Grøn parkering Armeret græs / trægrupper Kajsalg mv Servicekaj Havnetorvet Café Molevej Lund Tidevandstrappe Lodsbåd Sikkerhedszone Udsigtslinje Vestvendt udsigtstrappe Offentlig parkering Fyr Nord 11

25 Havneøen vil huse erhverv af forskellig karakter samt et livligt foreningsliv med afsæt i lystbådehavnen. Mod promenaden vil der være caféer, restauranter og butikker i stueetagen, som kan have udeservering langs kajen. På Havneøen kan der foruden kontorer og serviceerhverv udvikles turistfaciliteter og eventuelt etableres et Esbjerg Strand Hotel i tilknytning til lystbådehavnen. Havnepromenaden langs lystbådehavnen åbner for eftermiddags- og aftensol, og en terrasseret promenade nord for kanalen har sol fra formiddag til eftermiddag. En del af promenaden vil få en karakter af strandeng niveau af øen vil til tider bliver overskyllet og viser tidevandets bevægelser. Flydebroer sikrer at bådene ligger sikkert fortøjret med adgang til land. giver Fiskeri- og Søfartsmuseet mulighed for at indrette en særlig museumsbrygge nord for lystbådehavnen, hvor museets og Havneskolens historiske fartøjer kan placeres. Bebyggelsen på Havneøen består af vinkel- og læn- kan opnås en oplevelsesrig bydel med stor variation i anvendelse og bygningsudtryk. Områdets tætte bygningsstruktur vil bidrage til at skabe beskyttede miljøer omkring udearealer og fodgængerpromenader. Bygningerne opføres med facader med tilbagetrukkede partier, skiftende rytme i materialer og farver, der afspejler bygningernes funktion funktioner. Bebyggelsen opdeles af en række udsigtskiler, der skaber visuel for- med træplantninger langs vejen. KLUBBER MV. Klubhusene placeres som en samlet bebyggelse i den nordvestlige del af Havneøen. Klubhusene opføres som selvstændige lave bygninger langs promenaden, der sikrer klubberne direkte kontakt til vandet og gør det muligt for de bagvedliggende ejendomme at se havet. Friarealerne mellem klubhusene vil være offentligt tilgængelige og anlægges med afgrænsede udeopholds- enkelte klubber. Fælles for klubberne kan der etableres slæbested, en bygning til vedligeholdelse af bådene samt bygninger til opbevaring af maste, udstyr, anhængere mv. HAVNELAGUNEN der giver mulighed for at havneområdet kan blive en beskyttet tumleplads for småbåde, kajakker og andre rekreative tilbud i tilknytning til lystbådehavnen. Lystbådene fordeles på to områder - den ydre og indre havnelagune. Større både kan lægge til i den ydre kan småbåde lokaliseres. Hvis der i fremtiden bliver udformes med et oplukkeligt fag. Langs kajen på Havneøen og Esbjerg Brygge kan større gæstende fartøjer fortøjes. Her kan der også ligge jes ved en særlig gæstekaj i det ydre havnebassin. 12

26 ESBJERG STRAND MASTERPLAN Broforbindelse Forareal privat Kørevej Promenade Udeservering FORSLAG 2014 Promenade Bryggen Havneøen Kanalen Klitter Højvande Normal vandstand Lavvande Museumsbroen /$*81(1 Museumskaj Adgangsvej Slæbested Aktivitetsbassin Klubhuse HAVNEØEN Aktivitetsbassin sejleraktiviter Bådebroer Strandeng Torv Lagunestrand Havnepromenade Bådebroer Gæstekaj Promenade langs vandet Café / Restaurant Havnebad Solterrasser Gæstekaj Fyrskib Horns Rev Nord

27 Et fremskudt dige nord om havnen udformes som en halvø med strande, klitter, marehalm og lave buske. nye havn mod ekstremt højvande. På digets yderside anlægges en ny vej, der under alle vejrforhold giver adgang til det nye landskab og udsig- skal give plads til større gæstefartøjer som Kongeskibet Tæt på land udformes landskabet som lave strandenge, med spredte vådområder, som giver gode muligheder for at særlige biotoper for dyr og planter kan udvikles. Fovrfeld Bæk ønskes omlagt, så den i fremtiden får udløb over vaden nord for den nye halvø. KUNSTMUSEET seum kan integreres i landskabet i samspil med naturen og i tæt kontakt med havet og himlen. Et fremtidigt Esbjerg Kunstmuseum kan anlægges som dækværk eller placeres i tilknytning til den vestlige strand eller indsejlingen til havnen. BADNING / SØBAD sket at anlægge en ny badestrand, der skal give byens borgere gode badeforhold tæt på byen. Stranden kan opbygges mellem to dækmoler, der beskytter det nye mindre sandstrand og en badeanstalt, der kan fungere som et roligt og mere beskyttet alternativ til den vind- omklædningshuse mv., der kan være med til at skabe liv og aktivitet på stranden hele året. Strand mod Grådyb 14

28 ESBJERG STRAND MASTERPLAN Nord 0 FORSLAG Lavbro til Mennesket ved Havet vaden Å-løb Klitlandskab Parkering i klitterne Adgangsvej Dækmole Sti Parkering i klitterne Kunstmuseum Sti Strandeng Strandklitter Lagunestranden Strand Parkering langs vej./,7/$1'6.$%(7 Havnebad Vinterbad Klubhus, omklædning, sauna Event Eventp nttp ntp plad lla ad a ds Eventplads Badehuse Bad B ad deh ehuse se Gæstekaj Gæs Gæ G æstek æs æst tek te ekaj ekaj kka aj aj e Dækmole Forhavn For rhavvn rhavn v Strandsti Kørevej Klitlandskab Lagunestranden Parkering i klitterne Digekrone, ydermole i etape

29 STIFORBINDELSER Til Søfarts- og Fiskerimuseet Til Sædding og Hjerting VEJFORBINDELSER PARKERINGSSTRUKTUR Hjertingvej Til Tovværksområdet 440 HE Bluhmes Vej Til Dokhavnen Til Bymidten / PRIMÆRE STIFORBINDELSER PRIMÆRE FORDELINGSVEJE PRIVAT PARKERING PÅ TERRÆN SEKUNDÆRE VEJE OFFENTLIG PARKERING PÅ TERRÆN ARBEJDSKØRSEL OFFENTLIG VEJSIDEPARKERING 16 Esbjerg Strand, Esbjerg Bymidte og byens øvrige dele, så det nye område bliver en integreret del af byens liv. STIFORBINDELSER En ny stiforbindelse over Hjertingvej via en ny udsigtsplatform på Mågehøj vil skabe direkte forbindelse fra videre til Campus Esbjerg. En direkte bro- og stiforbindelse over Vaden i sigtelin- skal forbinde Esbjerg Strand med Sædding Strand, Søfarts- og Fiskerimuseet samt Sædding og Hjerting. - gangsvejen skal sikre let adgang fra Esbjerg Bymidte Herudover etableres nye interne stiforbindelser til Havnetorvet, lystbådehavnen, kunstmuseet og strandene. VEJADGANG Adgangen til Esbjerg Strand sker fra H.E. Bluhmesvej. En ny fordelingsvej giver herfra adgang til erhvervsbebyggelsen ved Esbjerg Brygge, Havnetorvet og klitlandskabet frem til de nye strande, kunstmuseet, havnebadet og gæstekajen. ges H.E. Bluhmesvej frem til Hjertingvej. KOLLEKTIV TRAFIK For at sikre alle byens borgere let adgang til Esbjerg Strand og reducere behovet for parkeringspladser er det vedtaget, at området skal betjenes af en ny busrute. PARKERING Parkering til ejendommene langs Esbjerg Brygge anlægges som terrænparkering på egen grund. Parkering på Havneøen anlægges som kombineret parkering på egen grund og vejsideparkering. Herudover kan der anlægges ca offentlige p-pladser syd for Esbjerg Brygge, Havneøen samt i Klitlandskabet til områdets gæster og virksomheder. P-pladsen ved Hjertingvej anvendes til vinteropbevaring af både. For at fremhæve Esbjerg Strands placering i naturen ønskes parkeringsarealer anlagt som grøn parkering med beplantning, armeret græs eller grus.

30 MASTERPLAN ESBJERG STRAND FORSLAG 2014 ETAPE 1 - Moler, dige, havneø, -lagune og lystbådehavn ETAPE 0 - Bryggen, ankomstvej ETAPE 2 - Ydermoler, klitlandskab, strand og evt. kunstmuseum Udviklingen af Esbjerg Strand forventes at ske i tre etaper. Etaperne kan igangsættes samtidig eller deles bådepladser mv. ETAPE 0 Som en indledende etape etableres en ny adgangsvej, der gør det muligt at udvikle de eksisterende erhvervsarealer på det inddæmmede område nord for Molevej. Anlægget af Havnetorvet og den nordvendte Esbjerg Brygge igangssættes, så der skabes et besøgsmål og de første virksomheder sikres attraktive mødesteder og friarealer. ETAPE 1 Som etape 1 etableres et nyt dækværk og et dige omkring den nye havnelagune, så lystbådehavnen kan etableres. Samtidig med lystbådehavnen udvikles havneøen med virksomheder, klubber spisesteder mv. Allerede i forbindelse med 2. etape kan der etableres strand og badeanlæg i lagunen. Fovrfeld Bæk tænkes omlagt, så løbet føres nord om Esbjerg Strand. En ny broforbindelse mellem Esbjerg ETAPE 2 Som etape 2 etableres yderliggende et dækværk, der skaber mulighed for at etablere en forhavn, en ny vestvendt badestrand og et nyt klitlandskab, der omslutter hele havnen. Samtidig skabes mulighed for opførelse af et nyt Esbjerg Kunstmuseum på den nye, fremskudte halvø. 17

31 18