MASTERPLAN ESBJERG STRAND FORSLAG JUNI 2014

Transkript

1 MASTERPLAN FORSLAG JUNI

2 KOLOFON Esbjerg Strand Masterplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø Udviklingsarbejdet er bl.a. baseret på bidrag fra Esbjerg Havn Esbjerg Erhvervsudvikling Esbjerg Kunstmuseum Fiskeri- og søfartsmuseet Havneskolen Esbjerg Forsyning Esbjerg Søsport Esbjerg Roklub Rampelauget Forsideillustration: Esbjerg Strand set fra vest 2

3 MASTERPLAN FORSLAG 2014 Høring Masterplanen og den videre planlægning Visionen Masterplanen Udviklingsstrategi Esbjerg Brygge Havneøen og lagunen Klitlandskabet Etapedeling Masterplanen for Esbjerg Strand er vedtaget som forslag af Esbjerg Byråd den XXX og fremlægges i offentlig høring i perioden XX-XX. Bemærkninger til planen skal senest den XX sendes til: XXX Masterplanen forventes endeligt vedtaget i september Masterplanen for Esbjerg Strand er en vision, der beskriver Esbjerg Kommunes ønsker til områdets udvikling og fremtidige anvendelse samt den overordnede udformning af havneanlæg, vejanlæg, landskab og bebyggelse. Når Masterplanen er endeligt vedtaget, kan Etape 0 realiseres på baggrund af gældende lokalplan 381 for Esbjerg Havn med tilhørende tillæg 1. Forud for realiseringen af etape 1 og 2 skal der foretages en screening, hvor det afgøres om det samlede projekt for Esbjerg Strand i en såkaldt VVM skal myndighed på alle arealer der er omfattet af det nuværende søterritorie og Esbjerg Kommune der er myndighed på land. Masterplanen vil blive suppleret af designmanualer for de enkelte delområder, der kan fastlægge, hvordan kajarealer, gaderum, pladser og bygninger mv. skal udformes; herunder materialevalg, belysning, møblering og beplantning. gør den fremtidige anvendelse og bebyggelse i etape 1 og 2. 3

4 ABERDEEN - 1T STAVANGER - 1T BILLUND STOCKHOLM - 1T ENGLAND - 1T BILLUND 45M PARIS - 1,5T BERLIN - 1T KOLDING VISIONEN ESBJERG HAMBORG 3,5T Esbjerg Kommune ønsker at anlægge et nyt byområde og en ny lystbådehavn ved Esbjerg Strand. ENGLAND - 18T Esbjerg Kommune ønsker med den nye bydel at sikre byens borgere bedre adgang til Esbjergs store attraktion - havet, og Esbjerg Strand bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, ro- og kajakfaciliteter, badeanlæg, klubhuse, havneskole, nye byrum RIBE MAREBÆK PLANTAGE Esbjerg Strand kan som udgangspunkt huse de foreninger og maritime aktiviteter, der i dag er placeret i - HJERTING Ud over havnerelaterede aktiviteter kan der etableres virksomheder, der har aktiviteter på havnen, eller offshore samt kiosk, caféer, restauranter og butikker i tilknytning til lystbådehavnen. HO BUGT hvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn. Esbjerg Strand giver ydermere mulighed for etablering af et nyt kunstmuseum og andre kulturelle aktiviteter. Herudover kan der på længere sigt etableres hotel og andre turistfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnen. VESTERHAVET GRÅD FANØ 4

5 IND FOV RFELDK LDKILE ILEN MASTERPLAN FORSLAG 2014 KYSTLANDSKABET HO BUGT SØFARTS- OG FISKERIMUSEET CAMPUS ESBJERG MENNESKET VED HAVET UDSIGTSPUNKT (MÅGEHØJ) MINDELUND IDRÆTSPARKEN Stiforbindelser TOVVÆRKSOMRÅDET INDUSTRIHA Stiforbindelser NATUREN Esbjerg Strand ligger ud til Vadehavet i et enestående krydsfelt mellem kystnatur og hav, by og havn. RIHAVN AVNEN STRANDBY PLADS GULDAGER SØNDERRIS TARP LUFTHAVN Byens samspil med havn og hav er en vigtig del af byens identitet og livsgrundlag. Nationalpark Vadehavet, der med den særegne natur og de store tidevandsvariationer forventes at få status af verdensarv, danner en unik ramme om den nye bydel. ESBJERG BYMIDTE YB SÆDDING CITY NORD CAMPUS ESBJERG IDRÆTSPARKEN UC SYD JERNE TOVVÆRKSOMRÅDET ESBJERG BYMIDTE ØSTERBYEN DOKHAVNEN MÅDE VADEHAVET ANDRUP ØSTSKOVEN TJÆREBORG Ud til kysten ligger en stor, sammenhængende landskabskile, som skaber forbindelseslinjer ind til de bagvedliggende byområder og landskaber. Esbjerg Strand udvikles med en stærk naturmæssig og maritim identitet. Visionen er at skabe et særligt miljø med et rigt friluftsliv knyttet til aktivitetsmulighederne på kysten og maritime aktiviteter. grønne kile, og skal udvikles med en blanding af klitlandskab, vade og strande med en række funktioner, for hele Esbjerg og for byens mange gæster og turister. FANØ/ HARWICH DOKHAVNEN 5

6 MENNESKET VED HAVET BØLGEPÅVIRKNING HAVNEGRÆNSE UDSIGTSPUNKT MASTERPLANEN Esbjerg Strand udvikles med inspiration i stedets mar-r kante placering på kanten af havet. der - Esbjerg Brygge med erhvervsdomiciler, Havneøen med havnefaciliteter og erhverv, Havnelagunen med lystbåde samt Klitlandskabet, der omgiver havn og bebyggelse. Bydelens struktur er inspireret af havets fyrlinjer og pejlelinjer. To punkter får en særlig karakter og styrer områdets retninger og sigtelinjer. Det er et nyt vartegn og udsigtspunkt på Mågehøj, hvorfra udsigtslinjer stråler mod vest, som giver kig gennem den fremtidige bebyggelse mod Grådyb, indsejlingen og et fremtidigt kunstmuseum. Tilsvarende er der sigtelinjer, der sikrer, at alle gaderum og pladser har udsigt over vaden til skulpturen Mennesket ved Havet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. Bebyggelsen langs Esbjerg Brygge vil fremstå som store markante volumener, der markerer ankomsten til Esbjerg fra nord. Den markante bebyggelse afgrænser samtidig Esbjerg Strand fra industrihavnens kraner og haller. INDSEJLING FRA GRÅDYB Bebyggelsen på Havneøen vil fremstå tæt med varierende bygningsstørelser, der danner en åben kar- réstruktur. Den tætte bebyggelsesstruktur er med til at skabe beskyttede miljøer med mulighed for sol og læ omkring udearealer og promenader. fremherskende vind- og bølgepåvirkning. En sikkerhedszone omkring havnens eksisterende virksomheder afgrænser områdets bebyggelse mod øst. SIKKERHEDSZONE MASTERPLANENS FORUDSÆTNINGER Esbjerg Strand udvikles i et særligt miljø med stærke strømme og store tidevandsvariationer. Hele havneanlægget omsluttes af diger, moler og stenkastninger, der skaber et beskyttet havnemiljø i læ for Havneanlægget opbygges med en forhavn med gode svajemuligheder og en indsejling til en indre havnela- lagune, der begrænser ekstreme høj - og lavvande i lagunen. 6

7 Søfarts- og fiskerimuseet MASTERPLAN FORSLAG 2014 Mennesket ved Havet Lavbro til Mennesket ved Havet Å-løb Klitlandskab Offentlig parkering Udsigtspunkt Hjertingvej Adgangsvej /$*81(1 Kunstmuseum Offentlig parkering Bådpladser til vinteropbevaring Museumskaj Mindelund H.E. Bluhmesvej Klubhuse Strand Bådebroer Parkering HAVNEØEN Strand./,7/$1'6.$%(7 Strandeng Sti Bådebroer Høj Havnepromenade Havnebad Café / Restaurant Badehuse Lund Strandeng Græsningsareal Promenade Gæstekaj (6%-(5* %5<**( Fyrskib Rampe Lund Parkering Lund Busvendeplads Forhavn Parkering Molevej Udsigtslinje Havnetorvet Café Offentlig parkering Fyr Nord

8 ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER BYRUM UDVIKLINGSSTRATEGI PRIMÆRE ATTRAKTIONER PROMENADEFORLØB MARITIME AKTIVITETER BYRUM PRIMÆRE UDSIGTSSTEDER 8 For at udvikle Esbjerg Strand som besøgsmål udlægges arealer til små og store attraktionspunkter. Mellem attraktionspunkterne anlægges et sammenhængende, offentligt promenadeforløb med aktiviteter og opholdsarealer langs hele havnen. Havnens foreninger åbner mulighed for aktiviteter som kajakpolo, træning med småbåde mv. Kunstinstallationer, broer, caféer, rekreative faciliteter og servicefunktioner som udlejning af vandsportsudstyr kan styrke bydelens udvikling. Samtidig vil muligheden for serviceerhverv i stueetagen sammen med lystbådehavnens aktiviteter skabe liv i havnen. Et Havnetorv med café og udsigt til indsejlingen, omkring funktioner som lodsstation, redningsstation, servicekaj, rampe, mastekran blive et vigtigt besøgsmål i Esbjerg. På Havneøen anlægges en vestvendt promenade langs lystbådehavnen, som vil blive et attraktivt besøgsmål Et kunstmuseum yderst ved havet kan blive et af områdets store besøgsmål. Hvis det er teknisk muligt, er det kommunens ønske at anlægge strande og et offentligt merhalvåret. naden plads til sejleraktiviteter, hvor frivillige, klubber og foreninger kan arbejde som en særlig attraktion på havnen. Langs nordsiden af Havneøen anlægges en museumsbrygge, hvor havneskolens historiske både kan ligge sammen med både fra Søfarts- og Fiskerimuseet. Museumsbryggen kan også danne ramme om formidling af havnens liv, traditioner, historie og naturoplevelser på vandet. - lægge til.

9 MASTERPLAN FORSLAG 2014 AREALANVENDELSE BYGNINGERS OMFANG OG PLACERING KONTROLLERET OVERSVØMMELSE VED HØJVANDE KONTORERHVERV SIGTELINJE, BREDDE 20 METER VANDSTAND < +1,5 M, NORMAL HØJVANDE KONTOR OG SERVICE, DETAILHANDEL TURISTFORMÅL MAKSIMAL BYGNINGSHØJDE < 30 m VANDSTAND < +2,0 M, STORMPORT LUKKES KLUBFACILITETER < 20 m VANDSTAND < +3,5 M, STORMPORT ER LUKKET SHOWROOM, FITNESS, KANTINE I GADEPLAN CAFÉ, BUTIK OG OFF. FORMÅL I GADEPLAN < 15 m < 8 m VANDSTAND > +4,0 M, EKSTREM HÆNDELSE For at understøtte Esbjerg Strand som et aktivt og levende byområde i Esbjerg lægges et særlig fokus på udformning af bydelens primære mødesteder og byrum. udnytte de unikke muligheder, der ligger i stedet og vandet. Tidevandets bevægelser vil skabe daglige variationer i oplevelsen af torve, promenader og pladser. Esbjerg Havn ligger udsat i forhold til havet og vinden, så udformningen af havnens dækværker skal sikre mest muligt læ i havnen. Samtidig skal områdets byggelse udformes, så den sikrer et behageligt klima på pladser, gader og promenader. Punkthuse placeres, så de danner mindst mulig skygge og turbulens. vigtig faktor for at skabe et levende og aktivt by- og havnemiljø. For at understøtte et levende miljø bør der skabes attraktive opholdsarealer for gæstesejlere og andre besøgende med bænke, grillpladser og beplantning. Arkitekturen i Esbjerg Strand vil være en vigtig del af områdets identitet og skal have en høj kvalitet, hvis lerede virksomheder og sikre et attraktivt bymiljø. Esbjerg Strand vil afspejle tidevandets evige skiften, og til tider vil dele af klitlandskabet være oversvømmet. Esbjerg Strand anlægges, så tidevandsvariationen opleves i havnen. Når vandstanden overstiger normalt højvande, kan en stormport lukkes, så havnelagunen og lystbådehavnen beskyttes. Hermed er det muligt at anlægge udearealer i tæt kontakt med vandet. Hele anlægget er udformet som et dige, der omslutter den nye havn og beskytter såvel områdets bebyggelse og baglandet i tilfælde med højvande på over 4 meter. 9

10 Esbjerg Brygge udvikles med store erhvervsdomiciler langs en anløbskaj, der leder frem til Havnetorvet - én vestvendt plads med udsigt over Esbjerg Brygge vil få en særlig grøn karakter med et terrasseret, beplantet kajareal med høje græsser og lave buske, som strækker sig op til hed for rekreativ anvendelse og skaber sammenhæng mellem erhvervsdomicilerne og vandet. og danner en bygningsfront langs Esbjerg Brygge, der markerer ankomsten til Esbjerg fra nord. Bebyggelsen kan punktvis trækkes op til 20 meter tilbage fra vejskel for at skabe plads til grønne, rekreative forarealer med opholds- og læzoner, som kan benyttes til udekantine, møder og receptioner mv. Bebyggelsen placeres med størst mulig afstand til de eksisterende havneerhverv ved Molevej for at minimere risikoen for støjgener. Et hegn af træer og buske skærmer visuelt mod Molevej. Syd for erhvervsbebyggelsen kan der anlægges parkering til de enkelte virksomheder. Parkeringsarealerne vil fremstå som et grønt område med store og små lunde af træer og buske. Havnetorvet ønskes indrettet med afskærmede arealer til leg, idræt, udeophold og mulighed for afholdelse af midlertidige aktiviteter som tivoli, marked og havnefest. Centralt på Havnetorvet er der mulighed for at opføre en mindre bygning til café, spisested eller butik i tilknytning til havnen. Havnetorvet afgrænses mod erhvervsbebyggelsen af en vestvendt udsigtstrappe, der giver begivenheder kan trappen bruges som tribune. Ud mod forhavnen giver en bred tidevandstrappe opholdsmuligheder tæt ved vandet og havens aktiviteter. Ankomsten fra landsiden til Esbjerg Strand og Esbjerg Brygge sker via et åbent strandengslandskab med store og små lunde af træer og buske. Her vil der være mulighed for dyrehold. 10

11 MASTERPLAN FORSLAG 2014 H.E. Bluhmesvej Sti Bavnehøj Lund Strandeng Græsningsareal Grønne forarealer Udekantiner mv. Anløbsbro Fyrskibet Horns Rev Gæstekaj Bådpladser til vinteropbevaring (6%-(5* %5<**( Grøn parkering Lund Rampe Levende hegn mod Molevej Lav mur / beplantning markerer matrikelskel Forhavn Grøn parkering Armeret græs / trægrupper Kajsalg mv Servicekaj Havnetorvet Café Molevej Lund Tidevandstrappe Lodsbåd Sikkerhedszone Udsigtslinje Vestvendt udsigtstrappe Offentlig parkering Fyr Nord 11

12 Havneøen vil huse erhverv af forskellig karakter samt et livligt foreningsliv med afsæt i lystbådehavnen. Mod promenaden vil der være caféer, restauranter og butikker i stueetagen, som kan have udeservering langs kajen. På Havneøen kan der foruden kontorer og serviceerhverv udvikles turistfaciliteter og eventuelt etableres et Esbjerg Strand Hotel i tilknytning til lystbådehavnen. Havnepromenaden langs lystbådehavnen åbner for eftermiddags- og aftensol, og en terrasseret promenade nord for kanalen har sol fra formiddag til eftermiddag. En del af promenaden vil få en karakter af strandeng niveau af øen vil til tider bliver overskyllet og viser tidevandets bevægelser. Flydebroer sikrer at bådene ligger sikkert fortøjret med adgang til land. giver Fiskeri- og Søfartsmuseet mulighed for at indrette en særlig museumsbrygge nord for lystbådehavnen, hvor museets og Havneskolens historiske fartøjer kan placeres. Bebyggelsen på Havneøen består af vinkel- og læn- kan opnås en oplevelsesrig bydel med stor variation i anvendelse og bygningsudtryk. Områdets tætte bygningsstruktur vil bidrage til at skabe beskyttede miljøer omkring udearealer og fodgængerpromenader. Bygningerne opføres med facader med tilbagetrukkede partier, skiftende rytme i materialer og farver, der afspejler bygningernes funktion funktioner. Bebyggelsen opdeles af en række udsigtskiler, der skaber visuel for- med træplantninger langs vejen. KLUBBER MV. Klubhusene placeres som en samlet bebyggelse i den nordvestlige del af Havneøen. Klubhusene opføres som selvstændige lave bygninger langs promenaden, der sikrer klubberne direkte kontakt til vandet og gør det muligt for de bagvedliggende ejendomme at se havet. Friarealerne mellem klubhusene vil være offentligt tilgængelige og anlægges med afgrænsede udeopholds- enkelte klubber. Fælles for klubberne kan der etableres slæbested, en bygning til vedligeholdelse af bådene samt bygninger til opbevaring af maste, udstyr, anhængere mv. HAVNELAGUNEN der giver mulighed for at havneområdet kan blive en beskyttet tumleplads for småbåde, kajakker og andre rekreative tilbud i tilknytning til lystbådehavnen. Lystbådene fordeles på to områder - den ydre og indre havnelagune. Større både kan lægge til i den ydre kan småbåde lokaliseres. Hvis der i fremtiden bliver udformes med et oplukkeligt fag. Langs kajen på Havneøen og Esbjerg Brygge kan større gæstende fartøjer fortøjes. Her kan der også ligge jes ved en særlig gæstekaj i det ydre havnebassin. 12

13 MASTERPLAN Broforbindelse Forareal privat Kørevej Promenade Udeservering FORSLAG 2014 Promenade Bryggen Havneøen Kanalen Klitter Højvande Normal vandstand Lavvande Museumsbroen /$*81(1 Museumskaj Adgangsvej Slæbested Aktivitetsbassin Klubhuse HAVNEØEN Aktivitetsbassin sejleraktiviter Bådebroer Strandeng Torv Lagunestrand Havnepromenade Bådebroer Gæstekaj Promenade langs vandet Café / Restaurant Havnebad Solterrasser Gæstekaj Fyrskib Horns Rev Nord

14 Et fremskudt dige nord om havnen udformes som en halvø med strande, klitter, marehalm og lave buske. nye havn mod ekstremt højvande. På digets yderside anlægges en ny vej, der under alle vejrforhold giver adgang til det nye landskab og udsig- skal give plads til større gæstefartøjer som Kongeskibet Tæt på land udformes landskabet som lave strandenge, med spredte vådområder, som giver gode muligheder for at særlige biotoper for dyr og planter kan udvikles. Fovrfeld Bæk ønskes omlagt, så den i fremtiden får udløb over vaden nord for den nye halvø. KUNSTMUSEET seum kan integreres i landskabet i samspil med naturen og i tæt kontakt med havet og himlen. Et fremtidigt Esbjerg Kunstmuseum kan anlægges som dækværk eller placeres i tilknytning til den vestlige strand eller indsejlingen til havnen. BADNING / SØBAD sket at anlægge en ny badestrand, der skal give byens borgere gode badeforhold tæt på byen. Stranden kan opbygges mellem to dækmoler, der beskytter det nye mindre sandstrand og en badeanstalt, der kan fungere som et roligt og mere beskyttet alternativ til den vind- omklædningshuse mv., der kan være med til at skabe liv og aktivitet på stranden hele året. Strand mod Grådyb 14

15 MASTERPLAN Nord 0 FORSLAG Lavbro til Mennesket ved Havet vaden Å-løb Klitlandskab Parkering i klitterne Adgangsvej Dækmole Sti Parkering i klitterne Kunstmuseum Sti Strandeng Strandklitter Lagunestranden Strand Parkering langs vej./,7/$1'6.$%(7 Havnebad Vinterbad Klubhus, omklædning, sauna Event Eventp nttp ntp plad lla ad a ds Eventplads Badehuse Bad B ad deh ehuse se Gæstekaj Gæs Gæ G æstek æs æst tek te ekaj ekaj kka aj aj e Dækmole Forhavn For rhavvn rhavn v Strandsti Kørevej Klitlandskab Lagunestranden Parkering i klitterne Digekrone, ydermole i etape

16 STIFORBINDELSER Til Søfarts- og Fiskerimuseet Til Sædding og Hjerting VEJFORBINDELSER PARKERINGSSTRUKTUR Hjertingvej Til Tovværksområdet 440 HE Bluhmes Vej Til Dokhavnen Til Bymidten / PRIMÆRE STIFORBINDELSER PRIMÆRE FORDELINGSVEJE PRIVAT PARKERING PÅ TERRÆN SEKUNDÆRE VEJE OFFENTLIG PARKERING PÅ TERRÆN ARBEJDSKØRSEL OFFENTLIG VEJSIDEPARKERING 16 Esbjerg Strand, Esbjerg Bymidte og byens øvrige dele, så det nye område bliver en integreret del af byens liv. STIFORBINDELSER En ny stiforbindelse over Hjertingvej via en ny udsigtsplatform på Mågehøj vil skabe direkte forbindelse fra videre til Campus Esbjerg. En direkte bro- og stiforbindelse over Vaden i sigtelin- skal forbinde Esbjerg Strand med Sædding Strand, Søfarts- og Fiskerimuseet samt Sædding og Hjerting. - gangsvejen skal sikre let adgang fra Esbjerg Bymidte Herudover etableres nye interne stiforbindelser til Havnetorvet, lystbådehavnen, kunstmuseet og strandene. VEJADGANG Adgangen til Esbjerg Strand sker fra H.E. Bluhmesvej. En ny fordelingsvej giver herfra adgang til erhvervsbebyggelsen ved Esbjerg Brygge, Havnetorvet og klitlandskabet frem til de nye strande, kunstmuseet, havnebadet og gæstekajen. ges H.E. Bluhmesvej frem til Hjertingvej. KOLLEKTIV TRAFIK For at sikre alle byens borgere let adgang til Esbjerg Strand og reducere behovet for parkeringspladser er det vedtaget, at området skal betjenes af en ny busrute. PARKERING Parkering til ejendommene langs Esbjerg Brygge anlægges som terrænparkering på egen grund. Parkering på Havneøen anlægges som kombineret parkering på egen grund og vejsideparkering. Herudover kan der anlægges ca offentlige p-pladser syd for Esbjerg Brygge, Havneøen samt i Klitlandskabet til områdets gæster og virksomheder. P-pladsen ved Hjertingvej anvendes til vinteropbevaring af både. For at fremhæve Esbjerg Strands placering i naturen ønskes parkeringsarealer anlagt som grøn parkering med beplantning, armeret græs eller grus.

17 MASTERPLAN FORSLAG 2014 ETAPE 1 - Moler, dige, havneø, -lagune og lystbådehavn ETAPE 0 - Bryggen, ankomstvej ETAPE 2 - Ydermoler, klitlandskab, strand og evt. kunstmuseum Udviklingen af Esbjerg Strand forventes at ske i tre etaper. Etaperne kan igangsættes samtidig eller deles bådepladser mv. ETAPE 0 Som en indledende etape etableres en ny adgangsvej, der gør det muligt at udvikle de eksisterende erhvervsarealer på det inddæmmede område nord for Molevej. Anlægget af Havnetorvet og den nordvendte Esbjerg Brygge igangssættes, så der skabes et besøgsmål og de første virksomheder sikres attraktive mødesteder og friarealer. ETAPE 1 Som etape 1 etableres et nyt dækværk og et dige omkring den nye havnelagune, så lystbådehavnen kan etableres. Samtidig med lystbådehavnen udvikles havneøen med virksomheder, klubber spisesteder mv. Allerede i forbindelse med 2. etape kan der etableres strand og badeanlæg i lagunen. Fovrfeld Bæk tænkes omlagt, så løbet føres nord om Esbjerg Strand. En ny broforbindelse mellem Esbjerg ETAPE 2 Som etape 2 etableres yderliggende et dækværk, der skaber mulighed for at etablere en forhavn, en ny vestvendt badestrand og et nyt klitlandskab, der omslutter hele havnen. Samtidig skabes mulighed for opførelse af et nyt Esbjerg Kunstmuseum på den nye, fremskudte halvø. 17

18 18