MASTERPLAN ESBJERG STRAND VEDTAGET FEBRUAR 2015

Transkript

1 MASTERPLAN ESBJERG STRAND VEDTAGET FEBRUAR

2 KOLOFON Esbjerg Strand Masterplan er udarbejdet i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø og Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfi rma I/S Udviklingsarbejdet er bl.a. baseret på bidrag fra Esbjerg Havn Esbjerg Erhvervsudvikling Esbjerg Kunstmuseum Fiskeri- og søfartsmuseet Havneskolen Esbjerg Forsyning Esbjerg Søsport Esbjerg Roklub Rampelauget Forsideillustration: Esbjerg Strand set fra vest Illustration til højre: Esbjerg Strand set fra Mennesket ved havet 2

3 ESBJERG STRAND MASTERPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE Høring Masterplanen og den videre planlægning Visionen Masterplanen Udviklingsstrategi Delområder Esbjerg Brygge Havneøen og lagunen Klitlandskabet Trafi k og sammenhænge Etapedeling VEDTAGELSE Masterplanen for Esbjerg Strand er endeligt vedtaget af Esbjerg Byråd den 16. februar Masterplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden 2. juli august I offentlighedsperioden fremkom bemærkninger, der har medført følgende ændringer af masterplanen. Der gives mulighed for etablering af legeplads / motionsaktivitetsområde, og der skal om muligt tages hensyn til fuglelivet i området. Masterplanen ændres herudover, så det ikke er muligt at etablere hotel på Havneøen. MASTERPLANEN OG DEN VIDERE PLANLÆGNING Masterplanen for Esbjerg Strand er en vision, der beskriver Esbjerg Kommunes ønsker til områdets udvikling og fremtidige anvendelse samt den overordnede udformning af havneanlæg, vejanlæg og parkering, landskab og bebyggelse. Masterplanen vil blive suppleret af designmanualer for de enkelte delområder, der kan fastlægge, hvordan kajarealer, gaderum, pladser og bygninger mv. skal udformes; herunder materialevalg, belysning, møblering og beplantning. Når Masterplanen er endeligt vedtaget, kanden realiseres i fl ere etaper. Etape 0 kan realiseres på baggrund af gældende lokalplan 381 for Esbjerg Havn og et tillæg til lokalplanen. Forud for realiseringen af etape 1 og 2 skal der foretages en VVM-screening, hvor det afgøres om det samlede projekt for Esbjerg Strand skal belyses i forhold til projektets miljøpåvirkning i en såkaldt VVM. Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på alle arealer der er omfattet af det nuværende søterritorie og Esbjerg Kommune der er myndighed på land. Der skal herudover udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplaner, der muliggør den fremtidige anvendelse og bebyggelse i etape 1 og 2. 3

4 ABERDEEN - 1T STAVANGER - 1T BILLUND STOCKHOLM - 1T ENGLAND - 1T BILLUND 45M PARIS - 1,5T BERLIN - 1T KOLDING VISIONEN ESBJERG HAMBORG 3,5T ESBJERG STRAND Esbjerg Kommune ønsker at anlægge et nyt byområde og en ny lystbådehavn ved Esbjerg Strand. ENGLAND - 18T Esbjerg Kommune ønsker med den nye bydel at sikre byens borgere bedre adgang til en af Esbjergs store attraktioner - havet, og Esbjerg Strand bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, roog kajakfaciliteter, badeanlæg, klubhuse, havneskole, nye byrum og udfl ugtsmål. RIBE MAREBÆK PLANTA Esbjerg Strand kan som udgangspunkt huse de foreninger og maritime aktiviteter, der i dag er placeret i den tidligere fi skerihavn, men den nye havn giver mulighed for langt fl ere aktiviteter og tilbud til byens borgere. HJERTI Ud over havnerelaterede aktiviteter kan der etableres havnerelateret kontor og domicilbyggeri, eller virksomheder der understøtter og servicerer havnens funktioner havneerhverv samt kiosk, caféer, restauranter og butikker i tilknytning til lystbådehavnen. HO BUGT Esbjerg Strand skal rumme et nyt højprofi leret erhvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn. VESTERHAVET GRÅ 4 Esbjerg Strand giver ydermere mulighed for etablering af et nyt kunstmuseum og andre kulturelle aktiviteter. Herudover kan der på længere sigt etableres turistfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnen. FA

5 IND FOV RFELDK ILEN ESBJERG STRAND MASTERPLAN KYSTLANDSKABET HO BUGT SØFARTS- OG FISKERIMUSEET CAMPUS ESBJERG MENNESKET VED HAVET ESBJERG STRAND UDSIGTSPUNKT (MÅGEHØJ) MINDELUND IDRÆTSPARKEN Stiforbindelser TOVVÆRKSOMRÅDET INDUST R A GE NATUREN Esbjerg Strand ligger ud til Vadehavet i et enestående krydsfelt mellem kystnatur og hav, by og havn. INDUSTRIH USTRIH Stiforbindelser RIHAVN AVNEN STRANDBY PLADS NG GULDAGER SØNDERRIS TARP LUFTHAVN Byens samspil med havn og hav er en vigtig del af byens identitet og livsgrundlag. Nationalpark Vadehavet, der med den særegne natur og de store tidevandsvariationer forventes at få status af verdensarv, danner en unik ramme om den nye bydel. ESBJERG BYMIDTE DYB NØ SÆDDING CITY NORD CAMPUS ESBJERG IDRÆTSPARKEN UC SYD JERNE TOVVÆRKSOMRÅDET ESBJERG BYMIDTE ØSTERBYEN DOKHAVNEN MÅDE ANDRUP ØSTSKOVEN Ud til kysten ligger en stor, sammenhængende landskabskile, som skaber forbindelseslinjer ind til de bagvedliggende byområder og landskaber. Esbjerg Strand udvikles med en stærk naturmæssig og maritim identitet. Visionen er at skabe et særligt miljø med et rigt friluftsliv knyttet til aktivitetsmulighederne på kysten og maritime aktiviteter. Det nye byområde forbinder kystlandskabet og den grønne kile, og skal udvikles med en blanding af klitlandskab, vade og strande med en række funktioner, der understøtter området som et attraktivt udfl ugtsmål for hele Esbjerg og for byens mange gæster og turister. FANØ/ HARWICH DOKHAVNEN VADEHAVET Der skal om muligt tages hensyn til fuglelivet i området ved realiseringen af masterplanen. 5

6 MENNESKET VED HAVET BØLGEPÅVIRKNING HAVNEGRÆNSE UDSIGTSPUNKT MASTERPLANEN Esbjerg Strand udvikles med inspiration i stedets markante placering på kanten af havet. Den nye bydel opbygges af fi re karakteristiske delområder - Esbjerg Brygge med erhvervsdomiciler, Havneøen med havnefaciliteter og erhverv, Havnelagunen med lystbåde samt Klitlandskabet, der omgiver havn og bebyggelse. Bydelens struktur er inspireret af havets fyrlinjer og pejlelinjer. To punkter får en særlig karakter og styrer områdets retninger og sigtelinjer. Det er et nyt vartegn og udsigtspunkt på Mågehøj, hvorfra udsigtslinjer stråler mod vest, som giver kig gennem den fremtidige bebyggelse mod Grådyb, indsejlingen og et fremtidigt kunstmuseum. Tilsvarende er der sigtelinjer, der sikrer, at alle gaderum og pladser har udsigt over vaden til skulpturen Mennesket ved Havet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. Bebyggelsen langs Esbjerg Brygge vil fremstå som store markante volumener, der markerer ankomsten til Esbjerg fra nord. Den markante bebyggelse afgrænser samtidig Esbjerg Strand fra industrihavnens kraner og haller. INDSEJLING FRA GRÅDYB Bebyggelsen på Havneøen vil fremstå tæt med varierende bygningsstørelser, der danner en åben karréstruktur. Den tætte bebyggelsesstruktur er med til at skabe beskyttede miljøer med mulighed for sol og læ omkring udearealer og promenader. Udformning af moler, diger og strande defi neres af den fremherskende vind- og bølgepåvirkning. En sikkerhedszone omkring havnens eksisterende virksomheder afgrænser områdets bebyggelse mod øst. HAVNEANLÆGGET SIKKERHEDSZONE MASTERPLANENS FORUDSÆTNINGER Esbjerg Strand udvikles i et særligt miljø med stærke strømme og store tidevandsvariationer. Hele havneanlægget omsluttes af diger, moler og stenkastninger, der skaber et beskyttet havnemiljø i læ for de fremherskende vinde og stormfl od. Havneanlægget opbygges med en forhavn med gode svajemuligheder og en indsejling til en indre havnelagune med anløbskajer og bådepladser på fl ydebroer. Der kan etableres en stormport mellem forhavn og lagune, der begrænser ekstreme høj - og lavvande i lagunen. 6

7 Søfarts- og fiskerimuseet ESBJERG STRAND MASTERPLAN Mennesket ved Havet Forbindelse til Mennesket ved Havet Å-løb Klitlandskab Offentlig parkering Udsigtspunkt Hjertingvej Adgangsvej Kunstmuseum Offentlig parkering Bådpladser til vinteropbevaring LAGUNEN Mindelund Museumskaj H.E. Bluhmesvej Klubhuse Strand Bådebroer Parkering HAVNEØEN Strand KLITLANDSKABET Strandeng Sti Bådebroer Høj Havnepromenade Havnebad Café / Restaurant Badehuse Lund Strandeng Græsningsareal Promenade Gæstekaj ESBJERG BRYGGE Fyrskib Rampe Lund Parkering Lund Busvendeplads Forhavn Parkering Molevej Udsigtslinje Havnetorvet Café Offentlig parkering Fyr Nord

8 ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER BYRUM UDVIKLINGSSTRATEGI PRIMÆRE ATTRAKTIONER PROMENADEFORLØB MARITIME AKTIVITETER BYRUM PRIMÆRE UDSIGTSSTEDER BYLIV OG BESØGSMÅL 8 For at udvikle Esbjerg Strand som besøgsmål udlægges arealer til små og store attraktionspunkter. Mellem attraktionspunkterne anlægges et sammenhængende, offentligt promenadeforløb med aktiviteter og opholdsarealer langs hele havnen. Der skal kunne etableres aktiviteter som legeplads og motionsområde. Havnens foreninger åbner mulighed for aktiviteter som kajakpolo, træning med småbåde mv. Kunstinstallationer, broer, caféer, rekreative faciliteter og servicefunktioner som udlejning af vandsportsudstyr kan styrke bydelens udvikling. Samtidig vil muligheden for serviceerhverv i stueetagen sammen med lystbådehavnens aktiviteter skabe liv i havnen. Et kunstmuseum yderst ved havet kan blive et af områdets store besøgsmål. Hvis det er teknisk muligt, er det kommunens ønske at anlægge strande og et offentligt havnebad, der kan blive et yndede udfl ugtsmål i sommerhalvåret. Et Havnetorv med café og udsigt til indsejlingen, Grådyb og solnedgangen vil kombineret med aktivitet omkring funktioner som lodsstation, redningsstation, servicekaj, rampe, mastekran blive et vigtigt besøgsmål i Esbjerg. På Havneøen anlægges en vestvendt promenade langs lystbådehavnen, som vil blive et attraktivt besøgsmål for byens borgere. Der sikres i tilknytning til promenaden plads til sejleraktiviteter, hvor frivillige, klubber og foreninger kan arbejde som en særlig attraktion på havnen. Langs nordsiden af Havneøen anlægges en museumsbrygge, hvor havneskolens historiske både kan ligge sammen med både fra Søfarts- og Fiskerimuseet. Museumsbryggen kan også danne ramme om formidling af havnens liv, traditioner, historie og naturoplevelser på vandet. I forhavnen anlægges en gæstekaj, hvor store gæstefartøjer som Georg Stage og kongeskibet m.fl. kan lægge til.

9 ESBJERG STRAND MASTERPLAN AREALANVENDELSE BYGNINGERS OMFANG OG PLACERING KONTROLLERET OVERSVØMMELSE VED HØJVANDE KONTORERHVERV SIGTELINJE, BREDDE 20 METER VANDSTAND < +1,5 M, NORMAL HØJVANDE KONTOR OG SERVICE, DETAILHANDEL TURISTFORMÅL MAKSIMAL BYGNINGSHØJDE < 30 m VANDSTAND < +2,0 M, STORMPORT LUKKES KLUBFACILITETER < 20 m VANDSTAND < +3,5 M, STORMPORT ER LUKKET SHOWROOM, FITNESS, KANTINE I GADEPLAN CAFÉ, BUTIK OG OFF. FORMÅL I GADEPLAN < 15 m < 8 m VANDSTAND > +4,0 M, EKSTREM HÆNDELSE ARKITEKTUR OG BYMILJØ For at understøtte Esbjerg Strand som et aktivt og levende byområde i Esbjerg lægges et særlig fokus på udformning af bydelens primære mødesteder og byrum. I udformningen af det fysiske miljø fokuseres på at udnytte de unikke muligheder, der ligger i stedet og vandet. Tidevandets bevægelser vil skabe daglige variationer i oplevelsen af torve, promenader og pladser. Esbjerg Havn ligger udsat i forhold til havet og vinden, så udformningen af havnens dækværker skal sikre mest muligt læ i havnen. Samtidig skal områdets byggelse udformes, så den sikrer et behageligt klima på pladser, gader og promenader. Punkthuse placeres, så de danner mindst mulig skygge og turbulens. De fremtidige klubber i Esbjerg Strand vil være en vigtig faktor for at skabe et levende og aktivt by- og havnemiljø. For at understøtte et levende miljø bør der skabes attraktive opholdsarealer for gæstesejlere og andre besøgende med bænke, grillpladser og beplantning. Arkitekturen i Esbjerg Strand vil være en vigtig del af områdets identitet og skal have en høj kvalitet, hvis byen både på kort og langt sigt skal tiltrække højtprofi - lerede virksomheder og sikre et attraktivt bymiljø. VANDSTANDSVARIATIONER Esbjerg Strand vil afspejle tidevandets evige skiften, og til tider vil dele af klitlandskabet være oversvømmet. Esbjerg Strand anlægges, så tidevandsvariationen opleves i havnen. Når vandstanden overstiger normalt højvande, kan en eventuel stormport lukkes, så havnelagunen og lystbådehavnen beskyttes. Hermed er det muligt at anlægge udearealer i tæt kontakt med vandet. Hele anlægget er udformet som et dige, der omslutter den nye havn og beskytter såvel områdets bebyggelse og baglandet i tilfælde med højvande på over 4 meter. 9

10 ESBJERG BRYGGE Esbjerg Brygge udvikles med store erhvervsdomiciler langs en anløbskaj, der leder frem til Havnetorvet - én vestvendt plads med udsigt over indsejlingen og Grådyb. Esbjerg Brygge vil få en særlig grøn karakter med et terrasseret, beplantet kajareal med høje græsser og lave buske, som strækker sig op til erhvervsfacaderne. Det grønne strøg giver mulighed for rekreativ anvendelse og skaber sammenhæng mellem erhvervsdomicilerne og vandet. Den fremtidige bebyggelse kan opføres i op til 9 etager og danner en bygningsfront langs Esbjerg Brygge, der markerer ankomsten til Esbjerg fra nord. Bebyggelsen kan punktvis trækkes op til 20 meter tilbage fra vejskel for at skabe plads til grønne, rekreative forarealer med opholds- og læzoner, som kan benyttes til udekantine, møder og receptioner mv. Bebyggelsen placeres med størst mulig afstand til de eksisterende havneerhverv ved Molevej for at minimere risikoen for støjgener. Et hegn af træer og buske skærmer visuelt mod Molevej. Syd for erhvervsbebyggelsen kan der anlægges parkering til de enkelte virksomheder. Parkeringsarealerne vil fremstå som et grønt område med store og små lunde af træer og buske. Havnetorvet ønskes indrettet med afskærmede arealer til leg, idræt, udeophold og mulighed for afholdelse af midlertidige aktiviteter som tivoli, marked og havnefest. Centralt på Havnetorvet er der mulighed for at opføre en mindre bygning til café, spisested eller butik i tilknytning til havnen. Havnetorvet afgrænses mod erhvervsbebyggelsen af en vestvendt udsigtstrappe, der giver et fi nt udsyn over indsejlingen og Grådyb. Ved særlige begivenheder kan trappen bruges som tribune. Ud mod forhavnen giver en bred tidevandstrappe opholdsmuligheder tæt ved vandet og havens aktiviteter. Ankomsten fra landsiden til Esbjerg Strand og Esbjerg Brygge sker via et åbent strandengslandskab med store og små lunde af træer og buske. Her vil der være mulighed for dyrehold. 10

11 ESBJERG STRAND MASTERPLAN H.E. Bluhmesvej Sti Bavnehøj Lund Strandeng Græsningsareal Grønne forarealer Udekantiner mv. Anløbsbro Fyrskibet Horns Rev Gæstekaj ESBJERG BRYGGE Grøn parkering Lund Rampe Levende hegn mod Molevej Lav mur / beplantning markerer matrikelskel Forhavn Grøn parkering Armeret græs / trægrupper Kajsalg mv Servicekaj Havnetorvet Café Molevej Lund Tidevandstrappe Lodsbåd Sikkerhedszone Udsigtslinje Vestvendt udsigtstrappe Offentlig parkering Fyr Nord 11

12 HAVNEØEN & LAGUNEN Havneøen vil huse erhverv af forskellig karakter samt et livligt foreningsliv med afsæt i lystbådehavnen. Mod promenaden vil der være caféer, restauranter og butikker i stueetagen, som kan have udeservering langs kajen. På Havneøen kan der foruden kontorer og serviceerhverv udvikles turistfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnen. Havnepromenaden langs lystbådehavnen åbner for eftermiddags- og aftensol, og en terrasseret promenade nord for kanalen har sol fra formiddag til eftermiddag. En del af promenaden vil få en karakter af strandeng med opholdszoner til grill og afslapning. Det nederste niveau af øen vil til tider bliver overskyllet og viser tidevandets bevægelser. Flydebroer sikrer at bådene ligger sikkert fortøjret med adgang til land. En ny stiforbindelse til Mennesket ved Havet giver Fiskeri- og Søfartsmuseet mulighed for at indrette en særlig museumsbrygge nord for lystbådehavnen, hvor museets og Havneskolens historiske fartøjer kan placeres. Bebyggelsen på Havneøen danner en åben karrestruktur. De enkelte karrér kan opdeles i fl ere byggefelter, så der kan opnås en oplevelsesrig bydel med stor variation i anvendelse og bygningsudtryk. Områdets tætte bygningsstruktur vil bidrage til at skabe beskyttede miljøer omkring udearealer og fodgængerpromenader. Bygningerne opføres med facader med tilbagetrukkede partier, skiftende rytme i materialer og farver, der afspejler bygningernes funktion. Bebyggelsen opdeles af en række udsigtskiler, der skaber visuel forbindelse på tværs af øen. De vestvendte kiler markeres med træplantninger langs vejen. KLUBBER MV. Klubhusene placeres som en samlet bebyggelse i den nordvestlige del af Havneøen. Klubhusene opføres som selvstændige lave bygninger langs promenaden, der sikrer klubberne direkte kontakt til vandet og gør det muligt for de bagvedliggende ejendomme at se havet. Friarealerne mellem klubhusene vil være offentligt tilgængelige og anlægges med afgrænsede udeopholdsarealer og terrasser med fl agstander og lignende til de enkelte klubber. Fælles for klubberne kan der etableres slæbested, en bygning til vedligeholdelse af bådene samt bygninger til opbevaring af maste, udstyr, anhængere mv. HAVNELAGUNEN Havnelagunen udformes med store, åbne vandfl ader, der giver mulighed for at havneområdet kan blive en beskyttet tumleplads for småbåde, kajakker og andre rekreative tilbud i tilknytning til lystbådehavnen. Lystbådene fordeles på to områder - den ydre og indre havnelagune. Større både kan lægge til i den ydre lagune. I den indre lagune, hvor en bro skal passeres, kan småbåde lokaliseres. Hvis der i fremtiden bliver behov for fl ere større bådpladser, kan bropassagen udformes med et oplukkeligt fag. Langs kajen på Havneøen og Esbjerg Brygge kan større gæstende fartøjer fortøjes. Her kan der også ligge fartøjer med erhvervformål, som en fl ydende fi skebutik eller eventskibe. De helt store gæstefartøjer kan fortøjes ved en særlig gæstekaj i det ydre havnebassin. 12

13 ESBJERG STRAND MASTERPLAN Broforbindelse Forareal privat Kørevej Promenade Udeservering Promenade Bryggen Havneøen Kanalen Klitter Højvande Normal vandstand Lavvande Museumsbroen Museumskaj Adgangsvej Slæbested Aktivitetsbassin LAGUNEN Klubhuse HAVNEØEN Aktivitetsbassin sejleraktiviter Bådebroer Strandeng Torv Lagunestrand Havnepromenade Bådebroer Gæstekaj Promenade langs vandet Café / Restaurant Havnebad Solterrasser Gæstekaj Fyrskib Horns Rev Nord

14 KLITLANDSKABET Et fremskudt dige nord om havnen udformes som en halvø med strande, klitter, marehalm og lave buske. Diget skal skabe et roligt havnemiljø og beskytte den nye havn mod ekstremt højvande. På digets yderside anlægges en ny vej, der under alle vejrforhold giver adgang til det nye landskab og udsigten over Grådyb. Vejen ender ved en ny gæstekaj, der skal give plads til større gæstefartøjer som Kongeskibet Dannebrog og Georg Stage. Tæt på land udformes landskabet som lave strandenge, med spredte vådområder, som giver gode muligheder for at særlige biotoper for dyr og planter kan udvikles. Fovrfeld Bæk ønskes omlagt, så den i fremtiden får udløb over vaden nord for den nye halvø. KUNSTMUSEET Yderst mod vest er der mulighed for at et nyt kunstmuseum kan integreres i landskabet i samspil med naturen og i tæt kontakt med havet og himlen. Et fremtidigt Esbjerg Kunstmuseum kan anlægges som en eller fl ere bygninger, der kan integreres i havnens dækværk eller placeres i tilknytning til den vestlige strand eller indsejlingen til havnen. BADNING / SØBAD På halvøens vestside direkte ud til Grådyb søges anlagt en ny badestrand, der skal give byens borgere gode badeforhold tæt på byen. Stranden kan opbygges mellem to dækmoler, der beskytter det nye landskab mod bølgepåvirkning fra Grådyb. I lagunen inden for diget er det ønsket at anlægge en mindre sandstrand og evt. en badeanstalt, der kan fungere som et roligt og mere beskyttet alternativ til den vindeksponerede strand ud mod Grådyb. I tilknytning til strandene kan der opføres små bade- og omklædningshuse mv., der kan være med til at skabe liv og aktivitet på stranden hele året. Strand mod Grådyb 14

15 ESBJERG STRAND MASTERPLAN Nord Forbindelse til Mennesket ved Havet vaden Å-løb Klitlandskab Parkering i klitterne Adgangsvej Dækmole Sti Parkering i klitterne Bådpladser til vinteropbevaring Kunstmuseum Sti Strandeng Strandklitter Lagunestranden Strand Parkering langs vej KLITLANDSKABET Havnebad Vinterbad Klubhus, omklædning, sauna Eventplads Eventp Eve ntp nt tplad lla ad a ds B Bad ad adeh ehuse se Badehuse Gæs Gæ G æs æst æstek tek te ekaj ekaj kka aj aj Gæstekaj Dækmole e Forrhavn Fo rhavvn Forhavn Strandsti Kørevej Klitlandskab Lagunestranden Parkering i klitterne Digekrone, ydermole i etape

16 STIFORBINDELSER Til Fiskeri- og søfartsmuseet Til Sædding og Hjerting VEJFORBINDELSER PARKERINGSSTRUKTUR Hjertingvej Til Tovværksområdet 440 HE Bluhmes Vej Til Dokhavnen Til Bymidten / PRIMÆRE STIFORBINDELSER PRIMÆRE FORDELINGSVEJE PRIVAT PARKERING PÅ TERRÆN SEKUNDÆRE VEJE OFFENTLIG PARKERING PÅ TERRÆN ARBEJDSKØRSEL OFFENTLIG VEJSIDEPARKERING TRAFIK OG SAMMENHÆNGE 16 Det er vigtigt at skabe gode trafi kforbindelser mellem Esbjerg Strand, Esbjerg Bymidte og byens øvrige dele, så det nye område bliver en integreret del af byens liv. STIFORBINDELSER En ny stiforbindelse over Hjertingvej via en ny udsigtsplatform på Mågehøj vil skabe direkte forbindelse fra Esbjerg Strand til Tovværksområdet, Idrætsparken og videre til Campus Esbjerg. En direkte bro- og stiforbindelse over Vaden i sigtelinjen mellem Esbjerg Strand og Mennesket ved Havet skal forbinde Esbjerg Strand med Sædding Strand, Søfarts- og Fiskerimuseet samt Sædding og Hjerting. Nye fortove og cykelstier lang H.E. Bluhmesvej/ ad- gangsvejen skal sikre let adgang fra Esbjerg Bymidte og Dokhavnen. Herudover etableres nye interne stiforbindelser til Havnetorvet, lystbådehavnen, kunstmuseet og strandene. VEJADGANG Adgangen til Esbjerg Strand sker fra H.E. Bluhmesvej. En ny fordelingsvej giver herfra adgang til erhvervsbebyggelsen ved Esbjerg Brygge, Havnetorvet og Havneøen. Der etableres herudover en ny vej gennem klitlandskabet frem til de nye strande, kunstmuseet, havnebadet og gæstekajen. I forbindelse med udviklingen af Esbjerg Strand forlænges H.E. Bluhmesvej frem til Hjertingvej. KOLLEKTIV TRAFIK For at sikre alle byens borgere let adgang til Esbjerg Strand og reducere behovet for parkeringspladser er det vedtaget, at området skal betjenes af kollektiv trafi k. PARKERING Parkering til ejendommene langs Esbjerg Brygge anlægges som terrænparkering på egen grund. Parkering på Havneøen anlægges som kombineret parkering på egen grund og vejsideparkering. Herudover kan der anlægges ca p-pladser syd for Esbjerg Brygge, Havneøen samt i Klitlandskabet til områdets gæster og virksomheder. P-pladsen ved Hjertingvej anvendes til vinteropbevaring af både. For at fremhæve Esbjerg Strands placering i naturen ønskes parkeringsarealer anlagt som grøn parkering med beplantning, armeret græs eller grus.

17 ESBJERG STRAND MASTERPLAN ETAPE 1 - Moler, dige, havneø, -lagune og lystbådehavn ETAPE 0 - Bryggen, ankomstvej ETAPE 2 - Ydermoler, klitlandskab, strand og evt. kunstmuseum ETAPEDELING Udviklingen af Esbjerg Strand forventes at ske i tre etaper. Etaperne kan igangsættes samtidig eller deles i fl ere afhængigt af efterspørgslen på ejendomme, bådepladser mv. ETAPE 0 Som en indledende etape etableres en ny adgangsvej, der gør det muligt at udvikle de eksisterende erhvervsarealer på det inddæmmede område nord for Molevej. Endvidere indgår forlægelse af H.E. Bluhmes Vej. Anlægget af dele af Havnetorvet og den nordvendte Esbjerg Brygge igangsættes, så der skabes et besøgsmål og de første virksomheder sikres attraktive mødesteder og friarealer. ETAPE 1 Som etape 1 etableres et nyt dækværk og et dige omkring den nye havnelagune, så lystbådehavnen kan etableres. Samtidig med lystbådehavnen udvikles havneøen med virksomheder, klubber spisesteder mv. I forbindelse med etape 1 kan der etableres strand og badeanlæg i lagunen. Fovrfeld Bæk tænkes omlagt, så løbet føres nord om Esbjerg Strand. En ny broforbindelse mellem Esbjerg Strand og til Mennesket ved Havet kan etableres. ETAPE 2 Som etape 2 etableres yderliggende et dækværk, der skaber mulighed for at etablere en forhavn, en ny vestvendt badestrand og et nyt klitlandskab, der omslutter hele havnen. Samtidig skabes mulighed for opførelse af et nyt Esbjerg Kunstmuseum på den nye, fremskudte halvø. 17

18 18