Praktikhåndbog. uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Transkript

1 Praktikhåndbog uddannelsen til professionsbachelor som pædagog VIAUC Pædagoguddannelsen i Gedved, Egebjergvej 1, 8751 Gedved Tlf:

2

3 Praktikhåndbog uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Pædagoguddannelsen i Gedved Udarbejdet i 2002 af: Karen Domino, Marie Ludvigsen og Lene Skeel i samarbejde med Kontaktgruppe, studerende og praktiklærere. Redigeret i 2006 og 2007 af: Lene Skeel Redigeret i 2011 af Esben Hulgård og Anne Eijgendaal

4

5 FORORD Denne bog er resultatet af et frugtbart samarbejde mellem treklangen: de studerende, praktikinstitutionerne og seminariet. I forbindelse med at pædagoguddannelsen fik status af professionsbacheloruddannelse, besluttede vi at udarbejde en ny udgave af seminariets praktikhåndbog. Arbejdet påbegyndtes i efteråret 2001, idet vi inviterede til et samarbejde mellem de parter, hvem denne bog primært vedrører. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de forskellige grupper. Bag håndbogens tilblivelse står således deltagere fra praktikinstitutionerne, - valgt blandt medlemmerne af seminariets praktikkontaktgruppe, de studerende, - repræsenteret af De Studerendes Råd, og seminariet - repræsenteret af praktiklærerne. Seminariets øvrige lærere har i vid udstrækning givet supplerende og kvalificerende bidrag undervejs i processen. En ny lov om pædagoguddannelse blev vedtaget i folketinget i foråret I foråret 2007 blev den nye bekendtgørelse udsendt. Det har gjort en revision af håndbogen påkrævet. Den nye lov om professionsbacheloruddannelsen til pædagog understøtter i langt højere grad seminariets ambition, - nemlig at uddannelsen på seminariet og praktikuddannelsen ikke bare fremstår, - men også opleves og erfares som EN HELHED. Denne bog skal understøtte denne tankegang. En praktikhåndbog Det har ikke været helt enkelt at finde det rette navn til bogen. En håndbog giver forventninger om et opslagsværk, hvor man kan finde svar på de mange spørgsmål, der knytter sig til - i dette tilfælde den studerendes praksisuddannelse og de 3 praktikker i pædagoguddannelsen. Som sådan er bogen en håndbog. Men den er mere end det. Den er også en teoribog, en fagbog, der indeholder en bred vifte af teorier og metoder, som danner grundlag for seminariets uddannelses- og læringstænkning. Dette er medtaget, for at inspirere til debat om professionstænkning og læring under uddannelse. Nærværende udgave praktikhåndbogen er redigeret i overensstemmelse med den nye uddannelseslov og bekendtgørelse. Det er vores ønske, at bogen vil understøtte ambitionen om en høj grad af helhedsorienteret, pædagogfaglig professionalisme i samarbejdet om den nye pædagoguddannelse. Ikke mindst håber vi, at bogen vil være med til at knytte arbejdet mellem praktikinstitutionerne og seminariet endnu mere sammen. God fornøjelse!

6 Indholdsfortegnelse Side Nr. 1 Læservejledning for praktikhåndbogen Praktikhåndbogens 1. del 2 Samarbejdet om at uddanne pædagoger 2.1 Ligeværdigt samarbejde mellem praktikstederne, seminariet og de studerende 3 Praktikpladsforum og fordeling af praktikpladser 3.1 Fordeling af praktikpladser 4 Forbesøg 5 Uddannelsesmål og seminariets mål med praktik 5.1 Samarbejde om læringsmålene 5.2 Fem omdrejningspunkter i uddannelsen og i den pædagogiske profession 5.3 Praktikstedsbeskrivelse 5.4 Praktikuddannelse, målene for de tre praktikperioder praktikperiode praktikperiode praktikperiode 5.8 Specialisering 3. praktikperiode 6 Praktikforberedelse 6.1 Kollegial supervision 7 Praktikdokument 7.1 Logbog 7.2 Dokumentation som metode i det pædagogiske arbejde 7.3 Praktikrapporten Praktikrapportens opbygning 8 Målformulering 9 Målfastlæggelsesmødet 10 Generelt om studiedage 10.1 Undervisning og vejledning i praktikperioderne 11 2/3 mødet 12 Vurdering af praktikperioderne 13 Praksis og læring 14 Praktikvejledning 14.1 Praktikvejlederens og praktiklærerens funktion og opgave 15 Praktik i udlandet 15.1 Interne retningslinier for praktik i udlandet 16 Tavshedspligt, underretningspligt og magtanvendelse 16.1 Underretningspligt 16.2 Oplysningspligt 16.3 Tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger 16.4 Forvaltninger og myndigheder 16.5 Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 17 Andre forhold 17.1 Arbejdstid 17.2 Sygdom 17.3 Barns 1. sygedag 17.4 Omsorgsdage 17.5 Ferie

7 7 Praktikhåndbogens 2. del Pædagogen som professionsbachelor 20 Forståelsesrammer for begrebet profession og professionalisme 20.1 Seminariets dannelsesmål 20.2 Professionsbegrebet 20.3 Kompetence indebærer ansvar, autonomi og legitimering 20.4 At være professionel kompetenceniveau den konkrete praksis kompetenceniveau det intentionelle og planlæggende niveau kompetenceniveau refleksioner, teori- og metodeudvikling 21 Den reflekterende praktikker 21.1 Praksisfortælling: Om at give sig tid 22 Socialpædagogisk professionalitet 22.1 Mål 22.2 Arbejdsetik 22.3 Det systematiske teorigrundlag 22.4 Metoder 22.5 Den personlige profil 22.6 Evaluering 23 Refleksioner over vidensformer og teori og praksisforholdet 23.1 Erfaringsviden og teoretisk viden 24 Den reflekterende praktiker 24.1 Nikolaj og mandarinen 25 Refleksion og refleksivitet 26 Forskellige opfattelse af teori og praksis forholdet 27 Progression, regression og læreprocesser 28 Progression og Blooms taksonomi 29 Medansvar for egen læring 30 Kolbs læringscirkel 30.1 Apprehension og Comprehension 31 Læring ifølge Illeris tænkning 32 Progressionsforståelse og væren 33 Relation og oplevelse 34 Habitus og tavs viden/ kundskab i praksis 35 Socialisering og dannelse 36 Praktikvejlederprofiler og vejledningens funktioner 36.1 Vejlederens fire største udfordringer 36.2 Praktikvejledningens mangeartede funktioner 36.3 Praktikvejledningens forskellige udtryksformer og relationens betydning 36.4 Forskellige former for vejledning 36.5 Personorienteret vejledning 37 Litteraturliste Bilag Uddannelsesbekendtgørelsen 37.2 Rammeplan for pædagoguddannelsen 37.3 Skema til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan 37.4 Praktikvurdering 37.5 Forslag til respons på skriftlighed 37.6 Formalia til praktikopgaven

8 8 1 Læservejledning for praktikhåndbogen Praktikhåndbogen er bygget op i to hoveddele: Første del er tænkt som en opslagsbog, hvor man slår op på netop det sted, hvor man forventer at få viden i forhold til det, som man søger viden om. Anden del er et teoretisk afsnit. Første del er et handle anvisende afsnit i forhold til det konkrete samarbejde. Den indeholder praktiske oplysninger og forhold vedrørende praktik og praktiksamarbejdet. Desuden indeholder første del inspiration til praktikvejledningens tilrettelæggelse. Anden del indeholder præsentation af faglige referencer til inspiration over væsentlige begreber som er særlig relevante for den pædagogiske profession. Teoriafsnittet vil i nogle af afsnittene omsætte referencerne til den konkrete pædagogiske praksis eller til det konkrete uddannelseskrav den studerende er stillet. Teoriafsnittet indeholder således både et abstrakt og konkret niveau. Håndbogen vil anvende udpluk af narrative interviews (1) af en praktikvejleder, en studerende og en praktiklærer, om deres syn på læring i praksis, samarbejde og egen opgaveforståelse. Vi har derudover anvendt fortælling som metode til at indfange erfaringsbaseret viden i form af praksisportrætter. Bekendtgørelsen og studieordningen vil blive inddraget undervejs i forhold til relevans i de enkelte afsnit. (1) I et narrativt interview fortæller interviewpersonen sin livshistorie uden at få stillet sprøgsmål. I den her sammenhænghar interviewpersonerne fortalt deres fortællinger om oplevelser og erfaringer med praktikken i pædagoguddannelsen.

9 9 Praktikhåndbogens 1. del 2 Samarbejdet om at uddanne pædagoger I det følgende synliggøres overvejelser over seminariets og praktikstedernes uddannelsesopgave: At uddanne pædagoger som professionsbachelorer. Det er seminariets opgave i samarbejde med de studerende og praktikstederne at sikre, at de studerende udvikler de kvalifikationer og kompetencer der skal til for at fungere i den pædagogiske praksis. Praktik udgør 35% af uddannelsestiden. Praktikstederne er en stor del af den samlede uddannelse og indgår i uddannelsen som selvstændige og ligeværdige uddannelsessteder, der udarbejder praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for de studerende. Uddannelsen bør fremstå som en helhed, hvor den studerende kan relatere det som de lærer på seminariet til det de lærer i praksis, og omvendt kan bruge erfaringer og viden fra praksis til at berige læringen på seminariet. At tilrettelægge uddannelse kræver refleksion over, hvilke krav der stilles til pædagogen i det moderne samfund og hvilke konsekvenser dette har for det uddannelses rum vi i fællesskab skaber. Den studerendes udvikling og dannelse af personlig forankret faglig identitet er afhængig af både den studerendes individuelle forudsætninger og uddannelsesmiljøet. Seminariet og praktikstederne står således med et fælles ansvar for at skabe et konstruktivt dannende uddannelsesmiljø. 2.1 Ligeværdigt samarbejde mellem praktikstederne, seminariet og de studerende Det følgende er betragtninger om samarbejdet mellem det konkrete praktiksted/praktikvejleder og den konkrete praktiklærer og den konkrete studerende. Det er vigtigt at understrege, at ovennævnte tre samarbejdsparter får etableret et inspirerende og ligeværdigt samarbejde for at opfylde praktikkens formål. At tilstræbe ligeværdighed fordrer mere end etisk og anstændig forholden sig til den magt, man via sin rolle er i besiddelse af. Ligeværdighed kan ikke skabes i et tomrum, derfor må seminariet og praktikstederne vide, hvad hinanden vil og står for. I samarbejdet skal der drøftes læringsmuligheder og støtte til den studerende i at omsætte læringsmål i den konkrete praktik. Støtten skal være meningsfuld for den studerende og samtidig leve op til praktikkens formål. Derfor må egen rolle i samarbejdet afklares, så parterne fremstår tydelige og afklaret i forhold til det ansvar, der følger med opgaven. Dette drejer sig både om den studerendes ansvar for sin uddannelse i praktikken, praktikvejlederens ansvar i forhold til at etablere såvel læringsmiljø som læreprocesser i praktikken og praktiklærerens ansvar for at stille sig til rådighed som en støtte til at sikre uddannelsesmæssig progression og sammenhæng.

10 10 I den forbindelse er praktikstedets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan og seminariets studieordning et vigtigt omdrejningspunkt. Desuden er den studerendes praktikdokument og læringsmål et vigtigt redskab, da de på det faglige og personlige plan præciserer den studerendes mål. Følgende model viser illustrativt tankerne om grundlaget for samarbejdet: Bekendtgørelses mål for praktikken Seminariets studieordning Læringsmål Praktikstedbeskrivelse/ uddannelsesplan Studerendes faglige/ personlige mål (2) 3 Praktikpladsudvalg og fordeling af praktikpladser Det følgende er en beskrivelse af, hvordan praktikpladserne bliver fremskaffet, og hvordan fordelingen af praktikpladserne foregår. Praktikpladsforum Praktikpladsforum er nedsat af KKR-Midtjylland og sammensat med 5 antal medlemmer udpeget af KKR-Region Midtjylland, 1 medlem fra BUPL, 1 medlem fra SL og 1 medlem fra Region Midtjylland. Uddannelsesinstitutionerne deltager med 1 tilforordnet medlem. (2) Studieordning er det dokument, der er juridisk gældende.

11 11 Praktikpladsforummets opgaver er: At afgive indstilling om antallet af uddannelsespladser til uddannelsen til pædagog til KKR-Midtjyl land på baggrund af en vurdering af behovet for færdiguddannede pædagoger i KKR s geografiske dækningsområde, samt muligheden for at skaffe praktikpladser. På dette grundlag, samt på baggrund af politisk beslutning i de enkelte kommunalbestyrelser (og Region Midtjylland) afgiver KKR-Midtjylland indstilling om dimensionering til Undervisningsministeriet. At fordele uddannelsespladser mellem uddannelsesstederne (professionshøjskoler). I praksis er proceduren følgende: Regionen og kommunernes kontaktpersoner, typisk den pædagogiske konsulent, indberetter praktiksteder til sekretariatet for praktikpladsforum to gange om året i januar og august. Sekretariatet laver ud fra disse indberetninger en samlet oversigt over praktikpladser, der er til rådighed for de studerende. Seminarierne er forpligtet til at bruge de pladser, praktikpladsudvalget anviser. Ligeledes har institutionerne pligt til at modtage de studerende. Praktikkoordinatorerne fra Seminarierne i Regionen fordeler praktikpladserne mellem sig ca. i marts og september måned. Fordelingen sker ud fra institutionstyper og ud fra geografisk placering i regionen. 3.1 Fordeling af praktikpladser Praktikkoordinatoren, praktiklærerne, praktiksekretæren samt to studerende fra hver klasse fordeler pladserne til de enkelte klasser i 1. praktikperiode. I 2. og 3. praktikperiode er det praktikkoordinatoren, praktiksekretæren samt to studerende fra hver klasse der fordeler pladserne til de enkelte klasser. Det sker på baggrund af de ønsker, som klassens repræsentanter har fået fra de enkelte studerende, samt med henblik på at opfylde bekendtgørelsens forskrift: 13 stk.4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Den studerende kan ønske fire ligestillede praktiksteder. Den studerende skal forholde sig til praktikpladsernes geografiske beliggenhed. Herefter fordeler praktiklærerne praktikpladserne i samarbejde med klassen. Intentionen er, at den studerende i løbet af sine praktikperioder får opfyldt mindst ét af sine ønsker. Seminariet får almindeligvis stillet ét praktiksted til rådighed pr. studerende i 2. og 3. praktikperiode. Det sker derfor, at nogle studerende bliver placeret andre steder end ønsket. De studerende må regne med en vis transportafstand til praktikstedet. En periode efter praktikplaceringen er der praktikbyttedag for 2. og 3. praktik. Her deltager praktikkoordinator, praktiksekretær og de studerende, der ønsker en anden praktikplads end den tildelte. Herefter er det ikke muligt at bytte praktikplads. Region, kommuner og praktiksteder får information om den færdige fordeling af praktikpladser to måneder før praktikstart.

12 12 4 Forbesøg Når den studerende har fået tildelt sin praktikplads, tager den studerende på forbesøg på praktikstedet, inden praktikken starter. Målet med forbesøget er, at den studerende får set og oplevet praktikstedet, og at den studerende og praktikstedet får præsenteret sig for hinanden, får lavet faglige og praktiske aftaler, så de kan forberede sig til det fremtidige samarbejde. Her i huset glæder vi os til, at der kommer en ny studerende. Det, at vi glæder os, gør meget, når man kommer her som ny studerende første gang (praktikvejleder). Når praktikstedet har fået navnet på den studerende, kontakter den studerende praktikstedet og aftaler et tidspunkt og en tidsramme for forbesøget, som ligger ud over undervisningstiden på seminariet. Forbesøget kan have forskellig længde, men det er vigtigt, at der er tid til et møde med vejlederen og tid til at opleve praktikstedet, personalet, børnene eller brugerne. Den studerende, som allerede er i praktik, kan være med til at planlægge, modtage og være en slags mentor for den nye studerende. Som studerende forbereder du dig til forbesøget, her bruger du praktikdokumentet. Det følgende er direkte henvendt til de studerende og der bruges derfor direkte tiltaleform. Ved at søge information om praktikstedet, som f.eks. at finde det på nettet, læse virksomhedsplan, sætte dig ind i lovgivning mv. Ved at overveje, hvordan du vil præsentere dig, som f.eks. hvad du vil fortælle fagligt fra seminariet, hvad du har været optaget af, hvad du har lavet projekter om mv. Ved at overveje, hvad vil du fortælle personligt om dig selv, som f.eks. hvad du har lavet før, hvad du er god til. Du kan lave et opslag med billede, hvor du præsenterer dig, som du kan tage med, så de kan hænge det op på praktikstedet, før du starter. Ved at forberede din praktik, at gøre dig klart hvilke forventninger og spørgsmål du har til praktikstedet, vejledningen og din vejleder, og hvis du er nået så langt: hvad du vil arbejde med og herunder udkast til din målformulering mv. Den studerende på forbesøg: Præsentér dig selv fagligt og personligt, f.eks. om hvad du har lavet på seminariet, hvad du kan tænke dig at arbejde med fagligt og personligt, dine forventninger til praktikstedet og vejlederen mv. Spørg til dine mødetider, vejledningsplan, om du har vagter sammen med din vejleder, hvilken litteratur du skal læse, praktikstedets praktikstedsbeskrivelse, uddannelsesplan og krav og forventninger til dig som studerende mv. Du skal fortælle praktikstedet, hvis du er aktiv i råd og udvalg på seminariet (3), så praktikstedet har mulighed for at tage hensyn til det i dine arbejdstider. Fortæl om andre forhold der kan have indflydelse på forløbet, som f.eks. hvis du aldrig før har arbejdet inden for området. (3) Seminariet anser det for vigtigt for de studerendes samlede uddannelseserfaringer, at de så vidt muligt kan deltage i råds-, udvalgs- og bestyrelsesarbejde mens de er i praktik. Vi opfordrer derfor praktikstederne til at tage hensyn til dette i planlægningen af den studerendes mødetider.

13 13 Jeg ringede til dem og aftalte et forbesøg. Jeg var spændt på, hvad det var for et sted. Da jeg kom derover, så ramlede hele min verden sammen. Det var frygteligt at komme derind. Der lå voksne mennesker på gulvet og savlede og så mærkelige ud. Der var multihandikappede, der sad i store elektriske kørestole. Jeg tænkte, at det her, det kan jeg ikke klare. Det var noget af et kulturchok. Det var et udmærket forbesøg. De sagde, at jeg var ikke den eneste, der reagerede sådan. Jeg var skidebange for dem. De kunne jo ikke selv bevæge sig, så der var ingen grund til at frygte, at de ville komme efter mig. Jeg kan huske, at jeg tudede hele vejen hjem og jeg tænkte, at det var godt, at det kun var tre måneder 14 dage efter jeg startede, havde jeg tabt mit hjerte. Det var simpelthen helt vildt Egentlig alt i alt så var det bare det her mit hjerte bankede for. Gennem min studie tid har jeg været på besøg derovre og jeg har også fået arbejde derovre nu her bagefter (studerende). Som det fremgår af den studerendes fortælling, kan et forbesøg virke meget overvældende, hvis man ikke før har været indenfor på en institution. Så derfor er det af stor betydning, hvordan praktikstedet planlægger forbesøget. Praktikstedets planlægning af forbesøget Mange praktiksteder har en fast plan for forbesøget, som er beskrevet i deres praktikstedsbeskrivelse (4), som f.eks. en fast tidsramme og et bestemt indhold for forbesøget. Det kan være følgende: En rundvisning på praktikstedet Gensidig præsentation af personale og praktikvejleder Praktikstedets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan Vejledningstidspunkter, vejlederens rolle, indhold og form af vejledningsmøderne, i fælles skab udarbejde dagsorden til 1. vejledning, Litteratur der skal læses inden start Personalehåndbog, virksomhedsplan mv. Praktisk information som arbejdstider, nøgle, kode, personalekort mv. Spørgsmål til den studerendes forventninger og tanker i forhold til praktikken, til hvad den studerende har arbejdet med i sit studieforløb på seminariet og i de tidligere praktikker, til den studerendes ideer til arbejdet i denne praktik, til den studerendes læringsmål mv.. Jeg spørger også den studerende til forbesøget: Hvad har du arbejdet med? Hvad interesserer du dig for? Hvordan er dine praktikker gået? Det er for, at jeg kan finde ud af, hvor de studerende er rent mentalt. Er de ovenpå, eller er de i en bølgedal. Og også hvis jeg kan få dem til at sige, hvad der er spændende, og hvad der er svært Vi gør meget på vores forbesøg. Nogle bliver lidt forskrækkede, men det er ikke mere end, at vi samler dem op, inden de går Så det der med, at den studerende tror, at et forbesøg i vores institution kan gøres på en time, så tager de fejl. Det tager et sted mellem 2½ - 3 timer (praktikvejleder). Intentionen med forbesøget er, at den studerende får en god fornemmelse af praktikstedet, får relevante informationer og materialer og får lavet klare aftaler, som kan bruges i praktikforberedelsen og i det videre konkrete arbejde med praktikdokumentet og læringsmålene. (4) Læs om indhold i uddannelsesplan i folderen fra Vejle Amt Kvalitet i praktikken, maj, 2002.

14 14 5 Uddannelsesmål og seminariets mål med praktik Som modellen på side 10 viser, er der mange interessenter på banen, når målene for praktikken skal udarbejdes af den studerende. Såfremt seminariet og praktikstederne er tydelig vedrørende den ramme og det dannelsesideal, som målene skal formuleres indenfor, er det en støtte for de studerende. I det følgende redegøres for bekendtgørelsens krav til uddannelsen og hermed seminariets mål for de tre praktikperioder. Såvel den enkelte studerende, som praktikstedet og seminariet er underlagt krav om progression i de tre praktikperioder i forhold til praktikkens formål, derfor skal alle parter forholde sig til begrebet progression og hvordan progression indgår i målene og hvordan den studerende kan dokumentere progression via sin ageren i praksis. Kravet om progression er i Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog formuleret på følgende måde: 9 Praktikuddannelsen tilrettelægges med progression gennem uddannelsens første 3 år med henblik på, at den studerende tilegner sig kompetencer, der danner et fagligt grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse Niveauet for hvordan den studerende fungerer og agerer i forhold til ovennævnte skal være fremadskridende. Man skal altså vide og kunne mere og mere og man skal dokumentere at man ved og kan mere og mere. Det er ikke nok, at man selv som studerende oplever denne kunnen, den skal også kunne iagttages af andre. Der er således i 1. praktikperiode særligt fokus på Den pædagogiske relation. I 2. praktikperiode Den pædagogiske institution og i 3. praktikperiode Den pædagogiske profession. Praktikkerne skal både give mulighed for at den studerende udvikler sine pædagogiske kompetencer, ligesom den studerende skal opleve, dokumentere og vise i handling, at hun bliver mere kompetent. At være kompetent henviser til både en vidensdimension og en kunnen at være handledygtig i forhold til et bestemt fagområde. Kompetencer omfatter færdigheder i håndtering af konkrete arbejdsopgaver, ligesom det omfatter abstrakte refleksioner over opgavens væsen og måden at håndterer opgaven på (Cecchin, 1996 s. 7-8). Jeg synes, at de studerende er meget forskellige rent niveaumæssigt med hensyn til hvad de kan og hvad de ikke kan (praktikvejlederen). Citatet viser, hvor mentalt fleksibel, man som praktikvejleder skal være, for at møde den studerende der, hvor den studerende er, og ikke søge den studerende der, hvor man mener hun/han bør være. Skal progressionsprocessen og læreprocessen blive konstruktiv er dette at mødes en forudsætning. I forhold til progression henvises til håndbogens teoriafsnit, hvor der er en konkret bearbejdning af Blooms taksonomi over indlæringsmål, der indholdsmæssigt illustrerer en progressionsbevægelse. Desuden henvises til kapitlet om progression og regression ifølge Thomas Ziehe (2001 s. 54).

15 Samarbejde om læringsmålene Udover krav om progression i de tre praktikker er vi forpligtet til at samarbejde om læringsmålene, dette formuleres således i uddannelsesbekendtgørelsen 15 stk. 2 Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, jf. 14, stk. 1, i praktikdokumentet, jf. stk.1, og i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. 22, stk. 1. En forudsætning for samarbejdet om uddannelse i praktikken er som tidligere beskrevet, at parternes uddannelsesmål fremstår tydelige overfor hinanden. Seminariet finder det derfor relevant i praktikhåndbogen at få beskrevet seminariets mål for praktikkerne. De enkelte praktiksteder har formuleret en generel uddannelsesplan for studerende med læringskrav og læringsmuligheder i de tre praktikperioder på netop deres sted. Seminariet har formuleret mål for hver praktikperiode. Formålet med at formulere et mål er at skabe et centralt, fælles og overordnet grundlag i de tre praktikker. Målenes bredde gør det muligt for praktikstederne at spille sig ind netop i forhold til deres specifikke pædagogiske felt, på denne måde tilgodeses en vis ensartethed i uddannelsen. De individuelle praktikdokumenter er det redskab, der giver de studerende mulighed for at præge eget studieforløb. Læringsmålene skal fastholde, inspirere og udfordre de studerende i forhold til viden, kunnen, holdninger og handlingsberedskab i forhold til det pædagogiske felt generelt set og konkretiseres i udformning af mål i forhold til det specifikke sted, hvor den studerende er i praktik. Målene forpligter såvel seminariet, praktikstederne som de studerende. Seminariet skal før praktikkernes start og på studiedagene igangsætte læreprocesser, der tilgodeser viden om målenes centrale begreber, teoretiske referencer og evt. metoder. I undervisningen vil de udvalgte faglige referencer blive formidlet og analyseret og vurderet i forhold til det udviklingssyn og menneskesyn der ligger bag, hvorved også det etiske aspekt inddrages. Desuden vil der blive relateret til de studerendes praksiserfaringer. Vi arbejder seriøst med målformuleringen for den studerendes retssikkerheds skyld. De skal være konkrete, handlingsrelaterede og evaluerbare i processen (Praktiklærer). Praktikstederne skal i deres uddannelsesplan og tænkning tage højde for seminariets mål for de tre praktikperioder. Desuden skal der skabes rum for, at den studerende gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver i institutionen og i forhold til målene for den konkrete praktik. Dette foregår både gennem deltagelse i det pædagogiske arbejde, gennem indsamling af observationer, gennem litteraturlæsning og gennem analyse og vurdering af praksis under vejledning. Fokus vil være at støtte den studerendes refleksionskompetence over egen og andres praksis. (5) Refleksivt er i denne forbindelse brugt som et begreb der skal dække både refleksion (eftertanke og overvejelser) og selvrefleksion. Selvrefleksion er lig refleksivitet, forstået som en særlig refleksionsform, der er kendetegnet af, at man reflektere over sig selv. Jensen, Carsten N. Billesøe og Baltzer, 2000 s Se også afsnittet i teoridelen om refleksion og refleksivitet. (6) Med helhedssyn refereres til, at pædagogen kan se og indtænke, hvorledes medfødte, psykosociale og samfundsbetingede vilkår virker sammen og betinger menneskets udviklingsmuligheder. For det andet at pædagogen via sin faglighed og i sit syn på den anden altid tænker og handler udfra såvel menneskets behov, problemer og ressourcer.

16 Fem omdrejningspunkter i uddannelsen og i den pædagogiske profession At besidde faglighed og være professionel indebærer i seminariets tænkning, at pædagogen besidder et helhedssyn på mennesket. Det vil for det første sige, at pædagogen kan se og indtænke, hvorledes medfødte, psykosociale og samfundsbetingede vilkår virker sammen og betinger menneskets udviklingsmuligheder. For det andet at pædagogen via sin faglighed og i sit syn på den anden altid tænker og handler ud fra såvel menneskets behov, problemer og res sourcer. Men faglighed rummer også det den norske psykolog Svein Hausgjerds (7) formulerer som en personlig integration af tre faktorer: Teoretisk forståelse, systematiseret erfaring og evne til at være i kontakt med vore følelser i forskellige situationer. Dette kan illustreres ved hjælp af en borromeansk knude. Ringene i denne knude er flettet sammen på en sådan måde, at hvis den ene ring går i stykker, så mister de to andre ringe forbindelsen med hinanden, og hele knuden opløses. Modellen skal således symbolisere, at alle tre faktorer skal virke sammen. Hvis det pædagogiske samspil kun bygger på teoretisk viden og erfaring, men mangler følelsesmæssigt nærvær, er vi ikke gode nok som fagpersoner. I det følgende præsenteres fem omdrejningspunkter, som indfanger både ovennævnte helhedssyn og faglighed. Følelsesmæssigt nærvær Teori Erfaring (7) præsenteret i Abrahamsen, G. Det nødvendige samspil Hans Reitzels Forlag, 1999 s

17 17 1. Viden om og indsigt i: Teorier, begreber, metoder og lovmæssigheder (8), hvorledes med fødte, sykosociale og samfundsbetingede vilkår virker sammen og betinger menneskets udviklingsmuligheder. 2. Indsigt i: Sig selv og sine følelser og sine handle- og tankemønstre. 3. Forudsætninger for: Analyse og vurdering af teori og praksis. 4. Færdighed i: At kunne handle, hvad enten det er fysisk, mentalt eller i kombina tion heraf. 5. Værdigrundlag: At kunne argumentere for faglig etik og for moralsk og politisk bevidsthed. I forhold til praktikken har praktiklærerne en særlig forpligtelse til at medtænke ovennævnte omdrejningspunkter i undervisningen vedrørende praktik, det være sig i praktikforberedelsen, på studiedagene og ved praksis og læring. Praktikvejlederne kan i deres vurdering og vejledning af den konkrete studerende i praktik anvende omdrejningspunkterne som udgangspunkt for deres vejledningsarbejde. De fem omdrejningspunkter kan i øvrigt fungere som inspiration for selvrefleksion for de studerende. På seminariet arbejder undervisere udfra denne tænkning om centrale kundskabs- og færdighedsområder i forhold til deres fag m.v. Det der adskiller læring i praktik og læring på seminariet i forhold til de ovennævnte omdrejningspunkter er, at det er i praktikken, at den studerende i særlig grad konfronteres med sit eget værdigrundlag og arbejder med indsigt i egne følelser og i sine handle- og tankemønstre. 5.3 Praktikstedsbeskrivelse I forhold til bekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en Praktikstedsbeskrivelse som skal indeholde følgende: Beskrivelse af praktikstedet Formål Karakteristik af brugergruppen Arbejdsmetoder Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i relation til Bekendtgørelsens bilag 7 ( og 8 for praktikken på 6.semester) med: Specialiseringsmuligheder Organisering af praktikvejledning, herunder antal timer afsat til vejledning Angivelse af relevant litteratur Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (8) indlejrede kundskaber der er blevet til lovmæssigheder for den enkelte og for organisationen, der stilles ikke spørgsmål til kulturen og rutinerne jf. f.eks. habitus.

18 18 Hvis du ønsker det, findes skema du kan anvende til praktikstedsbeskrivelse samt uddannelsesplaner for de tre praktikperioder som bilag i denne håndbog. Du kan også lade dig inspirer på Det anbefales at Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne for de enkelte praktikperioder samt specialiseringsmulighederne lægges på Er du i tvivl om hvordan du anvender praktik.net kontakt da seminariets praktiksekretær. Paktik.net bruges af de studerende til at orientere sig inden praktikvalg. Det er derfor en god ide at oplysninger om særlige krav også beskrives her, eks. at det kræves at den studerende har kørekort. 5.4 Praktikuddannelse, målene for de tre praktikperioder I det følgende beskrives de faglige kompetence mål og centrale kundskabs og færdighedsområder for de tre praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Bilag 7 Bekendtgørelsen Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder: 1. praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis 2. kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 3. praktikstedets målgruppe og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. 4. etik, værdier og menneskesyn 5. deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis (9) pædagogisk forløb kan være både et kommunikativt samspil, eller et planlagt forløb, der omsættes til praksis.

19 Praktikperiode Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: 1. indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 2. indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer 3. deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 4. opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis 5. begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis 6. demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdig heder Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 1. samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 2. samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen ind flydelse på og betydning for relationen 3. kommunikation, samspil og konflikter i relationer 4. magt og etik i relationer 1. praktikperiodes indhold i forhold til målene Den studerende skal før praktikkens start og i løbet af praktikken undersøge hvilke paragraffer hun/han er underlagt i det pædagogiske arbejde, det gælder dagtilbudsloven, serviceloven og evt. lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge og evt. folkeskoleloven. Desuden skal den studerende skaffe sig et indblik i, hvilke bekendtgørelser og vejledninger der eksisterer og anvendes indenfor den konkrete institutions pædagogiske felt. Dernæst skal den studerende søge oplysninger om regionen eller kommunens målsætninger for det pågældende område. Disse beskrivelser skal derefter kobles til den konkrete virksomhedsplan. Iagttagelse er en generel pædagogisk metode som anvendes på forskellig vis indenfor det pædagogiske felt til at indfange praksis. Der er fra seminariets side ikke fokus på en bestemt iagttagelsesmetode, tværtimod bliver der undervist i flere metoder. Praktikken skal give mulighed for, at den studerende afprøver og træner iagttagelse som metode med henblik på at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere en pædagogisk proces, eller iagttage, beskrive, analysere og vurdere pædagogiske samværsprocesser (10), at arbejde med relationen. Iagttagelse ses her også som en metode til at begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis. Den studerende skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af et pædagogisk forløb. Et pædagogisk forløb kan være pædagogiske samværsprocesser, defineret som det spontane, der udspringer af dagligdagens kultur. I dette samvær skabes og videregives personlige og kulturelle betydninger. Ligesom der gennem dagligdagens mange forskellige virksomheder videreudvikles æstetisk sans, etik og kulturel forståelse. Anderledes er det med planlagte pædagogiske forløb og processer, der sigter mod en løsning af et problem eller at nå et mål. Der tages afsæt i visioner, metoder og redskaber. Igennem praktikdokumentet skal den studerende indsamle erfaring fra praksis, til det videre arbejde på seminariet. (10) Vi har hentet inspiration til afklaring og indholdspræcisering af begreberne pædagogiske processer og pædagogiske samværsprocesser hos Daniela Cecchin i Pædagogens kompetencer BUPLs Forlag 1998 s

20 Praktikperiode Faglige kompetencemål Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan 1. indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 2. deltage i udviklings- og forandringsprocesser 3. planlægge og gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 4. dokumentere og formidle pædagogisk praksis og 5. begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 1. pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende 2. institutionel omsorg, opdragelse og udvikling 3. institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår 4. praktikstedets organisation, kultur og ledelse 5. internt og eksternet samarbejde 6. magt og etik i den institutionelle ramme I 2. praktikperiode indgår ligeledes en intern prøve i det tværprofessionelle element. 2. praktikperiodes indhold i forhold til målene I 2. praktikperiode udvides kravet fra 1. praktikperiode om indblik til krav om indsigt i institutionens varetagelse af opgaver, der er mål- eller rammesat af stat, region eller kommune og formuleret i en virksomhedsplan. Tanken er, at den studerende skal få forståelse for og tage ansvar for at være underlagt et systems definitionsmagt. Dermed menes en forståelse for, at den pædagogiske opgave er mål- og rammesat fra en højere instans end den konkrete pædagogiske institution. Ligesom den studerende skal udvise ansvarlighed og loyalitet overfor de formuleringer den konkrete institution har i deres virksomhedsplan og deres værdigrundlag. Den studerende skal i løbet af praktikken undersøge, hvilke paragraffer i dagtilbudsloven, serviceloven evt. folkeskoleloven og evt. loven om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge som institutionen er underlagt. Desuden skal den studerende sætte sig ind i de bekendtgørelser og vejledninger, der eksisterer og anvendes indenfor den konkrete institutions pædagogiske felt. Dernæst skal det regelsæt og de formål man er underlagt relateres til den konkrete praksis m.h.p. at reflektere over sammenhæng og dilemmaer mellem intention og realitet. I forhold til praktikkens tema: Den pædagogiske institution, er det vigtig at den studerendes bevidsthed styrkes, om hvilke forhold der spiller ind på de udviklingsbetingelser brugerne handler i og selv er med til at påvirke, herunder Socialpolitiske mål og intentioner, virksomhedsplaner og rammer, internt og eksternt samarbejde, institutionens fysiske rammer, praktikstedets organisation, kultur og ledelse, det pædagogiske hverdagsliv med dets kultur og rutiner, den måde samspillet mellem pædagogerne og brugerne fungerer på. I 2. praktikperiode skal den studerende også arbejde med det tværprofessionelle element. Dette element videreføres på 4. semester. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. Signalement: det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats.

21 21 Pædagoger skal kunne fordybe sig i forhold til løsning af en pædagogisk opgave i praksis. Fordybelse forbindes med evne til at indsamle viden fra teori og praksis i forhold til fordybelsesfeltet. Fordybelse handler om, at det indsamlede datamateriale, analyseres, vurderes og reflekteres i forhold til det problem man står med. Arbejdet med det tværprofessionelle element skal skriftligt afrapporteres i en opgave om praktikinstitutionens tværprofessionelle samarbejde. Læringsmål for det tværprofessionelle element på 3. semester - Den studerende kender og kan redegøre for regelgrundlaget for det tværfaglige/tværprofessionelle samarbejde i praktikinstitutionen. - Den studerende kender og kan anvende begreber og metoder i forståelsen af tværfagligt/ tværprofessionelt samarbejde. - Den studerende kan beskrive, analysere og diskutere det tværfaglige/tværprofessionelle samarbejde i praktikinstitutionen. Der vil på studiedagene være følgende oplæg om tværprofessionelt samarbejde: Når fagkulturer mødes på arbejdspladsen - Oplæget indledes med 5 spørgsmål og ledetråde i forbindelse med forberedelse og planlægning af tværprofessionelt samarbejde - Herefter indkredses: Hvad er fag, faglighed og fagkultur? - Introduktion af begreberne: kulturel intelligens og interkulturel kommunikation. Regler for det tværprofessionelle samarbejde - Herunder skærpet underretningspligt og videregivelse af oplysninger - Hjælpeforanstaltninger og handleplaner - Vold facts og kendetegn. Professionsteori og tværprofessionelt samarbejde - Regeringens og kommunernes krav og forventninger om tværfagligt/tværprofessionelt samarbejde - Gennemgang af konklusionerne i en undersøgelse af fagpersoners holdninger til det tværfaglige samarbejde. - Begreber og teorier om tværfagligt/tværprofessionelt samarbejde Igennem praktikdokumentet skal den studerende indsamle erfaring fra praksis, til det videre arbejde på seminariet Praktikperiode Faglige kompetencemål Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan: 1. beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession 2. yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov 3. redegør for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 4. skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs) teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og 5. redegør for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

22 22 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikperiode: den pædagogiske profession 1. professionens arbejdsområder og opgavefelt 2. pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder 3. professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabe lige grundlag og videnskabelige metoder 4. sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling 5. professionsbevidsthed og identitet 6. den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Den studerende arbejder i 3. praktikperiode ligeledes med et pædagogisk udviklingsprojekt 3. praktikperiodes indhold i forhold til mål I 3. praktikperiode arbejder den studerende også med sin specialisering gennem et pædagogisk udviklingsprojekt. Projektet er skitseret inden periodens start som en del af arbejdet med den valgte specialisering. I forløbet op til den 3 praktikperiode har den studerende så vidt muligt været på flere forbesøg af længere varighed. Dette for at sikre sammenhæng mellem den studerendes udviklingsprojekt og de behov og ønsker institution og brugere måtte have. Skitsen til udviklingsprojektet indgår som en del af praktikdokumentet. Udviklingsprojektet reflekteres i praktikdokumentet og indgår på 7. semester i en intern prøve i specialiseringen. Inden den studerendes start i 3. praktik, har den studerende som et forarbejde til sin målformulering arbejdet med afklaring af eget værdigrundlag, menneske- og samfundssyn og de tanker den studerende gør sig om sit syn på udvikling og læring. Dette har til formål at virke afklarende for den studerendes forståelse af menneskers livsbetingelser i vor kultur og tidsalder, (se også afsnittet om socialpædagogisk professionalitet i teoridelen) at beskrive og reflektere over eget syn på menneskers udviklings- og læringsmuligheder. Beskrive eget opdragelsessyn, samt reflektere over perspektiver for eget værdigrundlag i forhold til mødet med målgruppen i den konkrete praktik. Disse beskrivelser og refleksioner skal den studerende gennem sin 3.praktik relatere til sin konkrete praksis. Madsen (1993) argumenterer for dannelse af en personlig forankret faglighed, hvor pædagogen må afklare sig i forhold til dannelsens hvem, hvad, hvorfor og hvordan: 1. Dannelsens hvem: Pædagogen må vide hvem hun er og hvem hun ønsker at blive. 2. Dannelsens hvad og hvorfor: Pædagogen må vide hvad hun vil og hvorfor hun vil det. 3. Dannelsens hvordan: Pædagogen må kunne det, hun vil (Madsen, 1993). Som studerende forudsætter det, at man er i stand til at acceptere sig selv, som man er, således at forandring forudsætter og bygger på denne selvaccept. Ovennævnte stiller ifølge den engelske samfundsteoretiker Anthony Giddens krav til det enkelte individ om refleksivitet. Refleksivitet indebærer, at man hele tiden sætter sin læring i forhold til sig selv, sin egen selvforståelse og hvad de påvirkninger man står overfor, betyder for en selv. Refleksivitet tvinger os til valg. Det at vælge til eller fra har som konsekvens, at vi må være omstillingsparate og fleksible. Vi skal kunne tage ansvar for egne valg og leve med uforudsigelighed. På den måde skærper moderniteten individualiseringen. At være omstillingsparat og refleksiv betyder, at den enkelte må se sig selv som et projekt, hvor vi er underlagt et konstant selvrealiseringskrav. Derfor må uddannelsen også give muligheder for, at den studerende kan arbejde med sin personligt forankrede fagidentitet og få forståelse af sig selv som fagperson underlagt modernitetens vilkår.

23 23 Tanken med at sætte fokus på værdigrundlag og udviklings- og læringssyn er at få tydeliggjort den studerendes bevidsthed om og handlekompetence i det væsentligste spændingsfelt i pædagogisk arbejde: Feltet mellem støtte til individualitet indenfor et fællesskabs rammer. Spørgsmål som: Hvor stort spillerum der skal være for individualitet og hvor meget rammen skal sikre opdragelse og dannelse, så den enkelte erfarer sig som en del af en gruppe, og dermed vokser ind i et samfundsmæssigt fællesskab. Såvel individualiteten som fællesskab forudsætter dannelse. Derfor skal indholdet i 3. praktikperiode centrere sig om, at den studerende kan formulere sig om og forholde sig til og handle i dette spændingsfelt. Den studerende skal i denne praktik formulere sig om eget værdigrundlag, opdragelses- og læringssyn, didaktiske overvejelser i forhold til pædagogiske processer, og i forhold til den kultur, der udspilles i institutionens hverdag. En væsentlig og stor del af 3. praktikperiode er specialisering. Specialiseringen påbegyndes på 5 semester og afsluttes med en rapport på 7. semester. Det er vigtigt at der skabes tid og rum for den studerendes specialisering i praktikken. Kravet er at den studerende i 3.praktikperiode indsamler materiale til specialiseringsrapporten der ligger i umiddelbar forlængelse af praktikken, her anvendes praktikdokumentet. Specialiseringens kompetencemål og CKFèr er beskrevet nedenfor. 5.8 Specialisering 3. praktikperiode Specialiseringen er indenfor et af følgende arbejds- eller funktionsområder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer 10 Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Stk. 2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Bilag 8 Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungere eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.