Det europæiske projekt for satellitbaseret radionavigation

Transkript

1 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Energi og Transport Information 26. marts 2002 Det europæiske projekt for satellitbaseret radionavigation Galileo-projektet går ud på at opbygge det første satellitbaserede system for stedsbestemmelse og navigation. Det har anvendelser der allerede nu er rentable, og flere anvendelser vil myldre frem på mange forskellige områder af virkelig nytte for borgere og virksomheder - i første omgang inden for transportens sikkerhed og effektivitet. Med en lille modtager (normalt kombineret med en mobiltelefon) vil enhver kunne bestemme sin position med en meters nøjagtighed. Galileo er ikke noget dyrt projekt: Den nødvendige investering, der skal deles mellem alle europæiske lande, er f.eks. mindre end prisen for en enkelt ny lufthavnsterminal i Heathrow eller på størrelse med prisen for 150 km motorvej i delvis bebygget område. Finansieringen vil ikke koste noget på de nationale budgetter, men dækkes helt og holdent af EU's budget. Galileo-projektet er vigtigt for Europas højteknologiske industri. Det vil afføde store markeder og skaffe industrien et afgørende teknologisk forspring i konkurrencen på verdensplan. Det har stor betydning, ikke kun for Europa, men for hele verden, at der er valgmuligheder, og at man undgår varig afhængighed af det mindre avancerede, mindre ydedygtige og mindre sikre amerikanske GPS-systems nuværende monopol. Galileo er endelig sat i gang. Udgifterne ved Galileo beløber sig til mellem 3,2 og 3,4 milliarder euro, men prisen for at droppe projektet havde været langt højere: Alene følgevirkningerne for økonomien løber op i nye job og et marked for udstyr og tjenesteydelser på omkring 10 milliarder euro om året fra

2 Galileo, det første satellitbaserede positionsbestemmelses- og navigationssystem der er konstrueret til civil brug, bliver mere avanceret, mere ydedygtigt og mere sikkert end det amerikanske GPS-system, som nu har monopol. De kommende års store behov for radionavigation og nødvendigheden af global dækning kan ikke opfyldes af et enkelt ufuldkomment system. Galileo bygger på en konstellation af 30 satellitter sendt i kredsløb i kilometers højde. Satellitterne dækker sammen med et net af jordbaserede kontrolstationer hele klodens landareal. Hver satellit er udstyret med et atomur der giver tidsmålingen meget høj præcision og muliggør stedsbestemmelse af enhver fast eller mobil genstand med en meters nøjagtighed. Aktuelt findes der to satellitsystemer for radionavigation i verden: det amerikanske GPS og det russiske Glonass. Begge er konstrueret til militære formål under den kolde krig. Glonass er dog ikke længere fuldt funktionsdygtigt. GPS kan bruges til civile formål - og bliver det i vid udstrækning - men er i flere henseender og i væsentlig grad utilstrækkeligt. Præcisionen er middelmådig og varierer med tid og sted: unøjagtigheden kan komme helt op på tredive-fyrre meter eller mere. Pålideligheden lader en hel del tilbage at ønske. Dækningen af egne langt mod syd og nord (som mange flyruter dog passerer) er uforudsigelig, og det samme gælder signalets klarhed i de tæt bebyggede bycentre. Dertil kommer at GPS-systemet er militært, hvorfor der er en konstant risiko for at signalet afbrydes i krisesituationer uden varsel til civile brugere. Uanset om en afbrydelse af signalet skyldes en bevidst handling eller et uheld, kan følgerne blive katastrofale - så meget des mere som afbrydelsen ikke annonceres på forhånd med oplysning om hvilke fejl den kan resultere i. En canadisk forskningsorganisation har således gjort opmærksom på et tilfælde hvor et fly blev offer for en uannonceret signalafbrydelse på over en time og tyve minutter, forværret af en positioneringsfejl på 200 km da signalet kom igen. De islandske luftfartsmyndigheder har peget på flere transatlantiske flyvninger der blev forstyrret på samme måde i deres kontrolzone. Også i USA selv har civile fly været ude for en signalafbrydelse på tyve minutter i tre stater midt i landet. Flykaptajner har meldt om samme fænomen i Middelhavet. Listen kunne fortsættes. I august 2001 fremhævede en rapport fra Volpe National Transportation Center, bestilt af den amerikanske regering, klart en række af disse svagheder, og selv GPS III-projektet, som USA påtænker at gennemføre for at styrke systemet, ville ikke løse alle problemerne. GPS giver ingen garantier og ingen mulighed for at gøre et ansvar gældende, for det er uforeneligt med systemets militære formål. Hvad det betyder i tilfælde af en flyulykke eller et havari for en olietanker nær en kyst, kan man tænke sig til. Dette er hovedgrundene til at EU har til hensigt med Galileo-projektet at udvikle et system som Unionen selv har kontrol over, og som lever op til kravene om præcision, pålidelighed og sikkerhed. Galileo byder på større og stabil præcision, hvad der især skyldes satellitkonstellationens struktur og relæsystemet på jorden. Og en garanteret nøjagtighed på en meter er nødvendig for visse anvendelser: Det kan gøre det muligt at forebygge kollisioner ved indsejlingen til en havn eller at lokalisere et stjålet køretøj selvom det står i en garage. 2

3 Galileo er mere pålideligt fordi signalet medfører en "integritetsmeddelelse" der med det samme underretter brugeren om hvilke fejl der kan være opstået. Desuden dækker det pålideligt vanskelige områder som Nordeuropa. Endelig yder Galileo en ægte og kontinuerlig offentlig service, og det er en nødvendighed i vores moderne samfund, ikke mindst i forbindelse med kontraktlig ansvarlighed. Markeder for anvendelser, købedygtige allerede nu og i rivende udvikling Satellittransmission er i dag blevet en banal sag på områder som telefoni, fjernsyn, informationsteknologiske net og navigation til søs og i luften, men også på mange andre, mindre kendte områder. Galileo-systemet har et hav af forskelligartede anvendelsesområder som kan give stort udbytte. Alene for virksomhederne i luft- og søtransport bliver der tale om gevinster på omkring 15 milliarder euro mellem 2008 og I flytrafikken skyldes gevinsterne at flyene kan tage en mere direkte vej og ikke behøver at flyve slalom fra en radarkontrolzone til den næste, at kapaciteten i luftrummet, hvor trængslen bliver større og større dag for dag, udvides på grund af den mere præcise positionsbestemmelse, at jordkontrollen effektiviseres, og at der bliver færre forsinkelser i flyvningen. Tilsvarende gælder i mindre grad for søtrafikken, som desuden kan påregne personalebesparelser uden tab af sikkerhed. Udbyttet af de fremtidige anvendelser i vejtrafikken får også meget stor betydning. I dag kræver trafikulykkerne foruden liv samfundsøkonomiske omkostninger svarende til 1,5-2,5% af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Dertil kommer cirka 2% af Europas BNI som trængselsomkostninger. Ved at udnytte Galileo kan disse tal sænkes betragteligt, hvilket altså vil få enorme samfundsøkonomiske fordele - for ikke at tale om hvor mange dødsfald der kan forebygges. Anvendelsesmulighederne i landtransporten er i fuld udvikling. Bilproducenterne er begyndt at tilbyde deres kunder udstyr der kombinerer stedsbestemmelse ved hjælp af satellitsignaler med data om vejnettet og trafikken og derved hjælper billisterne til at undgå trafikpropper, nedsætte deres transporttid og mindske deres brændstofforbrug og forurenende udstødning. Bane- og vejtransportvirksomheder får lettere ved at følge deres lastbilers, godsvognes og containeres bevægelser og kan bedre bekæmpe tyveri og svig. Taxiselskaber er begyndt at bruge disse systemer, som på en gang kan spare tid for chaufførerne og hjælpe dem med at yde en hurtigere og mere pålidelig service til kunderne. Og sådan kunne man blive ved. Men Galileo bliver ikke kun til gavn for erhvervsliv og virksomheder. Systemet får indlysende fordele for redningskorpsene (brandvæsen, politi, ambulancer, redningsberedskab til søs og til fjelds m.v.), som vil kunne yde hurtigere hjælp til mennesker i fare. Blinde kan bruge det som hjælp til at finde vej, alzheimerpatienter med hukommelsestab kan have gavn af systemet fordi det kan lokalisere dem, og ekspeditionsfolk, fjeldvandrere og lystsejlere kan bruge det som orienteringshjælp. Der er mange andre områder hvor Galileo kan blive nyttigt. Eksempelvis som topografisk overvågningsværktøj i den fysiske planlægning og ved store offentlige anlægsarbejder, til geografiske informationssystemer der forbedrer mulighederne for at forvalte landbrugsarealer og beskytte miljøet, som hjælpemiddel i udviklingen af mobiltelefoniens tredje generation med internetforbundne anvendelser, til sammenkobling af telenet og elnet og af banksystemer der har brug for den ekstremt præcise tidsangivelse som satellitternes atomur præsterer. Udviklingsperspektiverne er kolossale. Som med mikroprocessoren for 20 og Internettet for 10 år siden er det sandsynligt at det meste bliver ting vi i dag slet ikke kan forestille os. 3

4 For at tage disse udfordringer op vil Galileo tilbyde et differentieret serviceniveau: Et basisniveau med gratis tjenester for et "massepublikum" og med almennyttige tjenester - lige som GPS, der er gratis for disse anvendelser, men altså med højere kvalitet og større pålidelighed. Forskellige serviceniveauer med adgangsbegrænsning. Her bliver der tale om forretningsmæssige og professionelle anvendelser der kræver større præstationer, og som kan udvikles med "værdiforøgende tjenester", derunder også tjenester med meget snævert begrænset adgang til applikationer som under ingen omstændigheder må udsættes for forstyrrelser. En del af disse tjenester bliver betalingstjenester der skaffer systemet indtægter og bidrager til dets rentabilitet. Der står afgørende ting på spil for Europas og de europæiske landes fremtid. Disse ting viser sig teknologisk: Galileo skal gøre det muligt for Europa at opnå teknologisk uafhængighed på samme måde som det er lykkedes med Ariane og Airbus. Det har vital betydning at Europa vinder fodfæste i den industrigren der allerede nu kan ses som en af 2000-tallets allervigtigste - et forhold som amerikanerne tydeligvis er fuldt på det rene med. Uden Galileo står europæisk industri inden for de nye teknologier over for særdeles alvorlige trusler mod deres udvikling, ja selv mod deres fortsatte eksistens. Med Galileo vil de deltagende europæiske virksomheder få et stort forspring i konkurrencen, både inden for denne sektor og inden for alle de anvendelsesområder der vil udvikle sig. økonomisk: En række undersøgelser anslår markedet for udstyr og tjenesteydelser som programmet vil fremkalde, til omkring 10 milliarder euro om året, hvad der vil skabe over job til højt kvalificerede medarbejdere i Europa. Omvendt vil der på længere sigt forsvinde et stort antal arbejdspladser inden for elektronik-, luftfartsog rumfartssektoren hvis Europa ikke går med i denne nye udvikling. strategisk og politisk: Avanceret teknologi og en stærk økonomi er først og fremmest vigtige trumfkort for Europas indflydelse og attraktivitet i verden. Dernæst har EU udsendt klare signaler om at tredjelande der ønsker det, kan være med i forskningen, udviklingen og den erhvervsmæssige ibrugtagning af Galileo - hvad der kun kan føre til styrkede bånd og fælles interesser med disse lande - for ikke at nævne de valgmuligheder projektet giver hele verden. Endelig vil Galileo betjene det fælles europæiske forsvar som medlemsstaterne har besluttet at oprette. Der er ikke her tale om at gå ind i en konfrontation med USA, som er og bliver vores allierede, men simpelthen om at gøre en ende på en situation præget af afhængighed. Hvis ikke EU behersker den teknologi der i dag kræves til satellitbaseret radionavigation, bliver Unionen mere og mere afmægtig i en situation hvor det måtte blive nødvendigt for den at iværksætte en militær aktion som USA ikke anser for at være i deres interesse. Nok er Galileo i første række konstrueret til civil anvendelse, men systemet vil også give EU denne miltære evne. 4

5 Investeringen er begrænset, den økonomiske levedygtighed bekræftet og finansieringen tilrettelagt uden bidrag fra de nationale budgetter. Det skal - endnu engang - siges højt og tydeligt at Galileo-projektet er billigt. Udgifterne til udvikling og ibrugtagning af Galileo, herunder lancering af 30 satellitter og opstilling af jordstationsudstyr, ligger på 3,2-3,4 milliarder euro. Det svarer til prisen for at bygge 150 km motorvej i delvis bebygget område eller at bore en enkelt hovedtunnel til den kommende højhastighedsjernbane mellem Lyon og Torino - og det endda hvis man forudsætter at tunnelen kun skal være ensporet. Det er mindre end Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige koster, eller den nye terminal 5 der er under opførelse i Heathrow Lufthavn. Det er næsten halvanden gang mindre end højhastighedsjernbanen Liège-Köln-Frankfurt eller de 150 km baneinfrastruktur på Betuwe-banen der skal bruges til containertransport til Nederlandene. Osv. De forskellige undersøgelser der er foretaget, viser at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Den seneste, der er udført af konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers på grundlag af fremskrivninger over 20 år, viser et cost-benefit-forhold på 4,6 - et forhold som intet andet infrastrukturprojekt i Europa når op på; og så understreger rapporten fra PricewaterhouseCoopers endda at skønnene er forsigtige: det beregnede udbytte bygger i øjeblikket alene på luft-, sø- og til dels vejtrafiksektoren. Medlemsstaternes nationale budgetter skal ikke bidrage til finansieringen af projektet. Bortset fra den indledende udviklingsfase, der finansieres af Den Europæiske Rumorganisation (teknisk organisation for opsendelse af satellitter med deltagelse fra Schweiz og Norge foruden EU's medlemslande) - og her er de forskellige staters bidrag allerede vedtaget - skal de nationale budgetter ikke bidrage til nogen del af den offentlige finansiering af projektets forskellige faser. EU's bidrag på 550 millioner euro til udviklingsfasen ( ) er allerede planlagt i EU's budget, og Den Europæiske Rumorganisation råder over et lige så stort beløb. Med henblik på ibrugtagningsfasen ( ) vil Kommissionen i sin budgetplanlægning medtage offentlig finansiering over EU-budgettet, og dertil kommer privat finansiering fra virksomheder der har besluttet sig for at deltage i projektet. Til driftsfasen, der begynder i 2008, forventer PricewaterhouseCoopers faldende offentlig medfinansiering frem til 2015; her bliver der tale om at EU lægger penge ud som man kan få ind igen ved beskedne afgifter på brugen af systemet. 5

6 En original og nyskabende juridisk konstruktion der fremmer partnerskabet mellem offentligt og privat og nødvendiggør inddragelse af virksomhederne For at gennemføre udviklingsfasen og forberede ibrugtagningsfasen benyttes for første gang en særlig selskabsform der er hjemlet i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 171: et fællesforetagende. Selskabets grundlæggere bliver EU og ESA (Den Europæiske Rumorganisation), og dertil kommer private virksomheder der vil tegne sig for minimum 20 millioner euro hver - og små og mellemstore virksomheder kan hver for sig eller kollektivt tegne sig for ned til 1 million. Flere virksomheder har allerede erklæret sig villige til at deltage i programmet og underskrevet et "Memorandum of Understanding", hvori de tilkendegiver deres hensigt om at bidrage med 200 millioner euro. Andre stiller sig mere afventende. Meningen med denne konstruktion er at tilskynde virksomhederne til at være med allerede fra projektets start, både for at spare dem for senere at skulle halse efter et tog der allerede er kørt, men også fordi det i Kommissionens øjne ville være uanstændigt om de virksomheder der kommer til at høste store gevinster på de enorme markeder Galileo vil fremkalde, blot sætter sig til at vente på at ordrerne fra det offentlige falder ned i deres turban. Grundlaget for et offentlig-privat partnerskab skal ikke blot lægges sammen med virksomheder i rumfartssektoren, som er vant til at få udbytte af EU's forskningsprogrammer, men med alle typer af virksomheder. Virksomheder der indskyder kapital i fællesforetagendet påtager sig deres del af den normale risiko der er en del af al erhvervsaktivitet. Man kan ikke forvente alt af den offentlige finansiering. Nok skal det offentlige analysere udviklingstendenserne, påvise tilstedeværelsen af fremspirende markeder og give den afgørende impuls til deres udvikling - jf. igen de vellykkede eksempler Ariane og Airbus. Men det er også nødvendigt at store virksomheder, der i en del tilfælde hidtil har været vant til at leve en tryg tilværelse under det offentliges vinger, selv danner sig en mere langsigtet vision hvis de vil overleve i morgendagens verdensomspændende konkurrence. 6

7 Uholdbare amerikanske argumenter USA, der ellers ikke forsømmer nogen lejlighed til at lovsynge princippet om fri konkurrence, gør i dette tilfælde alt for at unddrage sig en konkurrence der risikerer at sætte amerikanernes førerposition på spil. En oversigt: USA fremhæver at GPS står gratis til rådighed, mens der skal betales for Galileotjenester. Dette argument kan ikke tages alvorligt: lige som GPS vil Galileo stå gratis til rådighed for basisanvendelser; de tjenester der skal betales for, er dem der kræver den meget høje kvalitet som GPS ikke kan præstere. Argumentationen minder om den de samme Forenede Stater førte i marken i begyndelsen af 1960'erne da de tilbød europæerne at opsende deres satellitter gratis. Havde europæerne taget imod dette "generøse" tilbud, ville de ikke, som det er sket med Ariane, have erobret over halvdelen af verdensmarkedet for satellitopsendelse. USA udviser en forbløffende omsorg når de "advarer" deres europæiske venner om at Galileo - skal man tro dem - er urentabelt. Der skal naturligvis sættes spørgsmålstegn ved et sådant budskabs troværdighed når det kommer fra den truede konkurrent. Det viser tværtimod hvor meget man frygter at et konkurrerende system skal få succes. Den Internationale Telekommunikationsunion har reserveret frekvenser til hele radionavigationssystemet. USA bestrider europæernes ret til at benytte nogle af disse frekvenser som de siger kan interferere med GPS-signalet. Europæerne underkender ikke nødvendigheden af at undgå enhver risiko for at forstyrre dette signal, men de har fundet løsninger som giver fuld betryggelse i så henseende. USA hævder at have ret til at forstyrre Galileos PRS-signal (Public Regulated Service) ud fra den betragtning at fjendtligsindede kræfter kunne opsnappe det og misbruge det. Dette signals formål er at sikre driftskontinuiteten for statsapplikationer. Også på det punkt har to års specifik forskning udført i Europa ført til tekniske løsninger som allerede er blevet forelagt for USA. Europæerne stiller sig helt åbne over for fælles undersøgelser mellem ligestillede partnere af ethvert problem som kunne vække bekymring. I øvrigt har europæerne i det hele taget ikke tænkt sig på deres side at indtage en protektionistisk og monopolistisk holdning. Trods Galileo-systemets overlegenhed afviser de ikke at GPS har sin berettigelse. De erkender at man ved fælles udnyttelse af de to systemer kan opnå en endnu højere grad af sikkerhed; deres system er konstrueret så man kan bruge den samme modtager til de to systemer. De er altså åbne over for et aktivt samarbejde med USA på alle områder, som de også er det over for Rusland og Kina. 7

8 Transportministrenes beslutning den 26. marts 2002 var bydende nødvendig. Man skal nemlig vide: at de frekvenser Galileo skal bruge, og som er opnået under hårde forhandlinger på den seneste verdensradiokonference, går tabt hvis ikke de første satellitter er opsendt og i drift inden den 13. februar og det forudsætter at man forud har gennemløbet en række successive tekniske etaper efter en præcis og stram tidsplan at der var risiko for at de private virksomheder som er interesseret i at medfinansiere projektet og har mobiliseret adskillige ingeniørgrupper i den forudgående definitionsfase, ville blive nødt til at opløse disse grupper af mangel på midler - ikke mindst fordi budgetdækningen for det tekniske arbejde ESA har udført, ophører i april 2002 at det, som fremhævet i PricewaterhouseCoopers' undersøgelse, er essentielt at Galileo påbegynder driften i 2008 for at erobre de dele af markedet der findes før GPS III eventuelt melder sin ankomst - for ikke at tale om den fordyrelse der sker med ethvert projekt der trækker ud at Europas troværdighed i de internationale forhandlinger - dels med USA og Rusland for at sikre at Galileo-systemet bliver komplementært til og driftskompatibelt med de eksisterende systemer, dels med tredjelande der er interesseret i at være med - ville være blevet alvorligt svækket hvis EU havde vist sig ude af stand til uden yderligere forsinkelse at træffe den nødvendige beslutning. Bilag Flere oplysninger om Galileo kan findes på følgende adresse: 8