UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme FORELØBIG 2001/2059(COS) 22. maj 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Galileo (KOM(2000) 750 C5-0110/ /2059(COS)) Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme Ordfører: Brigitte Langenhagen Rådgivende ordfører (*): Yves Piétrasanta, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (*) Hughes-proceduren PR\ doc PE /ændr.

2 PE /ændr./ændr. 2/16 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL BESLUTNING...5 BEGRUNDELSE...8 UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET... UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI (*)... PR\ doc 3/16 PE /ændr./ændr.

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 28. november 2000 fremsendte Kommissionen sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Galileo (KOM(2000) /2059(COS)) til Parlamentet. På mødet den 15. marts 2001 meddelte Parlamentets formand, at denne meddelelse var henvist til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme som korresponderende udvalg og til Budgetudvalget og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som rådgivende udvalg (C5-0110/2001). På mødet den 24. januar 2001 havde Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme valgt Brigitte Langenhagen til ordfører. På mødet den 5. april 2001 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, der var rådgivende udvalg, ville blive inddraget i udarbejdelsen af betænkningen i overensstemmelse med Hughes-proceduren. På mødet/møder den... behandlede udvalget meddelelse fra Kommissionen og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelserne fra Budgetudvalget og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning. Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den. PE /ændr./ændr. 4/16 PR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa- Parlamentet om Galileo (KOM(2000) 750 C5-0110/ /2059(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(2000) 750 (C5-0110/ ), - der henviser til Rådets beslutning (transport) af 5. april 2001 om Galileo, - der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 24. marts 2001, - der henviser til meddelelse fra Kommissionen Galileo - Europæisk deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester (KOM (1999) 54), - der henviser til arbejdspapiret fra kommissionens tjenestegrene "Cost Benefit Analysis Results for Galileo" af 22. november 2000, - der henviser til meddelelse fra Kommissionen På vej mod et transeuropæisk net af positionsbestemmelses- og navigationssystemer: en europæisk strategi for globale navigationssatellitsystemer (KOM(1998) 29 - C4-0188/98) og Europa-Parlamentets beslutning herom 2, - der henviser til Rådets beslutning af 19. december 1994 om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) 3, der henviser til EF-traktatens artikel 154, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0000/2001), A. der henviser til Den Europæiske Unions fælles interesse i en kohærent strategi for Galileo, B. der henviser til, at Galileo kan udgøre et vigtigt bidrag til gennemførelse af fællesskabsmålene på miljøområdet og om en bæredygtig transportpolitik, C. der henviser til, at udviklingen af Galileo vil fremme Europas teknologiske potentiale. 1 EFT C... 2 EFT C 104 af , s EFT C 379 af PR\ doc 5/16 PE /ændr./ændr.

6 D. der henviser til, at Galileo vil give Europa kvalificeret adgang til højteknologien, hvorved der kan skabes fremtidsorienterede arbejdspladser, E. der udtrykkeligt henviser til, at Den Europæiske Union ikke må sakke agterud i den kommende udvikling af den teknologiske kapacitet og forvaltningen af de relaterede teknologier inden for rumteknologien og at EU af strategiske grunde bør være involveret i et satellitnavigationssystem F. som bekræfter sit synspunkt, at videre fremskridt på dette område bør opnås på grundlag af et klart politisk signal fra Rådet, G. der henviser til, at Den Europæiske Rumorganisation allerede har taget skridt til at fortsætte med programmet på baggrund af de positive udtalelser fra Rådet og Europa- Parlamentet om udviklingen, H. der henviser til, at enhver yderligere forsinkelse i programmeringen af de næste udviklingstrin vil have alvorlige konsekvenser med hensyn til planlægningen af de forskellige videre faser, I. der henviser til, at yderligere forsinkelser i udviklingen af Galileo ville medføre alvorlige problemer for den forventede tidshorisont 2008, som er forbundet med planerne for en fornyelse af GPS (GPS II), og for industrien, J. der henviser til, at økonomiske analyser viser, at der må forventes en kraftig økonomisk udvikling inden for satellitnavigationssystemer og de tjenesteydelser, der er forbundne hermed, K. der henviser til, at der med Galileo skabes mulighed for effektive måle- og styringsprocesser inden for erhvervsmæssige, videnskabelige og sikkerhedspolitiske opgaveområder, 1. hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et konkret skridt fremad mod den videre udvikling af Galileo; 2. hilser Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Stockholm den 24. marts 2001 og Rådets (transport) beslutning af 5. april 2001 om at fortsætte Galileo velkommen; 3. opfordrer Kommissionen til inden den 1. juli 2001 at fremsætte forslag om opbygning af en forvaltningsstruktur for Galileo; 4. opfordrer Kommissionen til inden den 1. juli 2001 at fremsætte forslag om en generel økonomisk struktur for Galileo i forbindelse med opbygningen af forvaltningsstrukturen; 5. opfordrer Kommissionen til at udarbejde detaljerede oversigter over eventuelle indtægter og kvantificere de nødvendige juridiske strukturelle rammebetingelser i denne forbindelse; 6. opfordrer Kommissionen til at frigive alle de blokerede budgetmidler på 550 mio. euro under programmet for tværeuropæiske net til udviklings- og valideringsfasen; 7. opfordrer Kommissionen til at garantere den private sektors forventede deltagelse i PE /ændr./ændr. 6/16 PR\ doc

7 finansieringen af udviklings- og valideringsfasen i størrelsesordenen 200 mio. euro; 8. opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af Den Europæiske Rumorganisation at stille et bidrag på 550 mio. euro til rådighed til udviklings- og valideringsfasen; 9. opfordrer Rådet til snarest at træffe afgørelse om udviklings- og valideringsfasens videre forløb; 10. understreger nødvendigheden af at intensivere kontakterne og samarbejdet på internationalt niveau og sørge for, at Den Europæiske Unions interesser varetages, og at de videre skridt til at gennemføre programmet gennemføres i tæt samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA); 11. opfordrer Kommissionen til fortsat at føre intensive forhandlinger med de potentielle internationale partnere med henblik på fælles opbygning, fælles finansiering og senere betalingspligtig udnyttelse af Galileo; 12. hilser EFTA-landenes deltagelse i Galileo velkommen; 13. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at informere ikke kun Rådet, men også Europa- Parlamentet, om resultaterne af de bilaterale samtaler; 14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere forberedelserne til den næste Verdensradiokonference 2003 og således definitivt sikre frekvensbehovet for Galileo; 15. opfordrer Kommissionen til at fremme forskningen på komponent-, drifts- og anvendelsesområdet; 16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes parlamenter og ESA. PR\ doc 7/16 PE /ændr./ændr.

8 BEGRUNDELSE Indledning Helt op til første halvdel af det 20. århundrede var verdensrummet en uovervindelig barriere for menneskeheden. Inden for de seneste 40 år er der imidlertid sket en enorm forandring på dette område. Siden den første satellit "Sputnik" blev sendt i kredsløb om jorden den 4. oktober 1957, er der sket en enorm teknologisk udvikling på dette felt. Verdensrummet betragtes i dag som et felt, hvor der skabes vigtige teknologiske fornyelser inden for videnskab og forskning, og som ikke mindst har konsekvenser for den internationale anseelse. Det kan konstateres, at Europa inden for dette område har udviklet en videnskabelig og teknologisk kompetence og en konkurrencedygtig industri, som f.eks. med bærerraketten Ariane tilbyder et kommercielt succesrigt projekt, der dækker knap 50% af markedet for bærertjenesteydelser. Eksemplet Ariane viser desuden, hvilke positive konsekvenser en selvstændig europæisk, sektoriel moderniseringspolitik har for beskæftigelsen, den industrielle og økonomiske udvikling og Den Europæiske Unions internationale anseelse. Også inden for satellitteknikken er udviklingen tydelig, og den anvendes i det daglige liv. Hertil hører satellitkommunikationstjenester og satellitfjernsyn ligesom verdensomspændende vejrudsigter, som kan fremstilles ved hjælp af globale satellitsystemer. Men mulighederne bliver langt fra udnyttet fuldt ud i dag. Udnyttelsesmulighederne og det marked, der er knyttet til dem, omfatter en bred vifte af mulige områder, som strækker sig fra trafik, medicin, strafforfølgelse, geodæsi og finansielle transaktioner til told, landbrug og fiskeri. I de kommende år må det derfor forudses, at der vil ske en stærk stigning i udnyttelsesområderne og anvendelserne og som et resultat heraf ligeledes en stigning i de kommercielle gevinster. Generelle bemærkninger Den satellitstøttede radionavigation er en højteknologisk anvendelse. Fra satellitter i verdensrummet udsendes yderst nøjagtige tidssignaler, som brugeren via en modtager, der kombinerer signaler fra flere satellitter, kan benytte til nøjagtig tids- og positionsbestemmelse, uanset vejret. Denne teknik domineres i dag af USA med GPS-systemet (Global Positioning System) og af Rusland med GLONASS-systemet. I disse lande er satellitsystemerne baseret på et militært koncept og militær kontrol, som har til formål at foretage en nøjagtig positionsbestemmelse for militære enheder, udstyr eller mål. De finansieres og administreres af militæret. Det russiske system har den ulempe, at dækningen er ringe, hvilket skyldes den russiske rumarkitekturs manglende funktionsevne, det vil sige det ringe antal satellitter, man har til rådighed. Disse net kan imidlertid også udnyttes til ikke-militære formål, men det indebærer de tilsvarende negative implikationer med hensyn til garanteret rådighed og nøjagtighed. Der har været flere eksempler på uvarslet afbrydelse af datatransmissionen 1 og ændring af den 1 Data om en sådan ændring af GPS-signalerne er hemmelige, men ordføreren er bekendt med flere konkrete tilfælde. I tilfælde af en nuloption, altså undladelse af at udvikle Galileo, er det mulige tab for den europæiske PE /ændr./ændr. 8/16 PR\ doc

9 såkaldte "selective availability" 1 til ulempe for de civile brugere. Under indtryk af de europæiske bestræbelser på at udvikle EU's eget satellitsystem forbedrede USA overraskende GPS-systemets nøjagtighed ved den 1. maj 2000 at afbryde "selective availability" 2. Der er dog ingen garanti for, at denne afbrydelse er permanent og sikret. Et andet aspekt er den manglende retlige ramme for civil benyttelse af systemerne, som ikke er forsynet med tilstrækkelige garantier. Systemoperatørerne påtager sig således ikke nogen form for ansvar i forbindelse med ikke-militære brugeres brug af GPS "på eget ansvar". Disse militært kontrollerede systemer er vanskelige af certificere for anvendelser på sikkerhedsrelevante områder, f.eks. den civile luftfart. Disse problemer i forbindelse med anvendelsen skal reduceres med starten på anden generation af GPS (GPS II) 3 ved at integrere et ekstra signal til civile brugere. Efter ordførerens opfattelse ser det imidlertid ikke ud til, at det kommende amerikanske system (GPS II) vil omfatte udnyttelsesmuligheder, som opfylder EU's krav til præcision, pålidelighed og sikkerhed. Trods de nævnte ulemper udnyttes den satellitstyrede radionavigation på basis af GPS både i EU's medlemsstater og i hele verden med succes og på stadig flere nye områder. GPSmodtagere, som kan anvendes til at bestemme positionen til vands og til lands, findes generelt på markedet til moderate priser. Det har hidtil været gratis for brugeren at modtage GPSsignalerne. Her skal det på ny understreges, at GPS ikke garanterer for hverken nøjagtighed eller permanent udbud af tjenesten, og heller ikke for at det fortsat vil være gratis at benytte den. Dette kan være ubetydeligt for den private bruger, men for kommercielle brugere som f.eks. flyveledertjenester betyder det, at der ikke er mulighed for nogen pålidelig anvendelse. Et andet aspekt ligger i den mulighed, at man med Galileo modvirker USA's nuværende monopolstilling. GPS har i dag nærmest monopolstilling inden for satellitnavigation. Den heraf følgende manglende konkurrencesituation kan ikke garantere, at de civile bruger får den bedste service, og lige så lidt kan den på langt sigt sikre, at modtagelsen fortsat vil være gratis. Af disse årsager planlægger Den Europæiske Union at udvikle et system, som er kontrolleret af EU, og som opfylder EU's krav til præcision, pålidelighed og sikkerhed 4. Europa- Parlamentet har i sin beslutning af 13. januar udtrykt sin støtte til projektet om et europæisk satellitnavigationssystem. økonomi som følge af 48 timers afbrydelse af GPS i 2015 beregnet til 1 milliard euro. 1 Ved "selective availability" forstås et system, som på modtagerniveau forsyner de transmitterede positionsdata fra GPS med en større fejlmargen, altså kunstigt forhøjer unøjagtigheden. Den heraf følgende unøjagtighed for positionsoplysningerne andrager op til 100 meter. "Selective availability" blev indført, fordi det amerikanske militær var bekymret for, at systemet skulle blive udnyttet af fjendtlige kræfter. 2 Der kan konstateres et tidsmæssigt sammenfald med den officielle åbning af "Galileo Programme Office" den 4. maj 2000 i Bruxelles og GNSS-2000-konferencen i Edinburgh. 3 GPS II skal installeres fra 2005 og være driftsklar i Rådets resolution af 19. december 1994 om et europæisk bidrag til udvikling af et verdensomspændende satellitnavigationssystem (EFT C 379 af ); Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "På vej mod et transeuropæisk net af positionsbestemmelses- og navigationssystemer: en europæiske strategi for globale navigationssatellitsystemer (GNSS)" KOM(98) A4-0413/1998 (EFT C 104 af , s. 73). PR\ doc 9/16 PE /ændr./ændr.

10 På grundlag af Rådets (transport) opfordring fra marts 1998 offentliggjorde Kommissionen den 10. februar 1999 en meddelelse om Galileo 1, hvor den præsenterede et selvstændigt europæisk program for satellitstyret radionavigation med fuld kompatibilitet med det amerikanske GPS. Her var det et centralt punkt, at man fremover skulle have egen, europæisk kontrol over systemer, som sikker trafik til lands, til vands og i luften i stigende grad vil være afhængige af. Der blev foreslået fire faser for gennemførelsen: - Definitionsfase (2000) - Udvikling og validering ( ) - Etablering og ibrugtagning ( ) - Drift (fra 2008) I sin beslutning af 19. juli 1999 pegede Rådet med rette på, at opbygningen af et europæisk satellitnavigationssystem ville føre til større uafhængighed i denne højteknologiske sektor og give både den europæiske industri og tjenesteudbyderne en vigtig positiv impuls. Kommissionen blev opfordret til at fremlægge en costbenefitanalyse og udarbejde vilkårene for det planlagte offentlig-retlige partnerskab i denne forbindelse. Rådet satte som mål at opnå en stor privat finansieringsandel inden for det offentlig-retlige partnerskab, idet man pegede på, at den private interesse i opbygning og finansiering havde central betydning for beslutninger om projektets videre faser. Med henblik på beslutningstagningen forlangte Rådet af Kommissionen en rapport om definitionsfasen inden udløbet af På Det Europæiske Råds møder i Köln i 1999 samt i Feira og i Nice i 2000 blev den strategiske betydning af Galileo fremhævet, og det blev understreget, at det var nødvendigt at træffe beslutning om at fortsætte programmet, når definitionsfasen var afsluttet i december Det blev igen påpeget, at det var nødvendigt med en stor privat deltagelse i finansieringen af systemet. Satellitnavigationssystemer er som allerede nævnt højteknologiske produkter. Udvikling og etablering af disse systemer giver teknologiske erfaringer og bidrager til at styrke Europas teknologiske potentiale. Med Galileo vil Europas kompetence inden for højteknologi blive øget, og Europas stilling i den verdensomspændende konkurrence vil blive styrket på et fremtidsorienteret marked. I det 21. århundrede er det vigtigere end nogensinde at forbedre og sikre EU's internationale konkurrenceposition. Ud over den teknologipolitiske relevans er det også værd at understrege Galileos erhvervsstrategiske relevans for Den Europæiske Union. Når Europa får kvalificeret adgang til et hurtigtvoksende verdensmarked, kan der skabes nye højt kvalificerede arbejdspladser. Beregninger har vist, at verdensmarkedets volumen for tjenester og modtageudstyr i år 2005 vil være på omkring 40 milliarder euro. I dag ligger den europæiske industris markedsandel inden for terminaler til satellitnavigation i Europa på 15%, på verdensplan sågar kun på 5%. Etablering af rum- og jordsegmenterne for Galileo vil sikre ca arbejdspladser, og den efterfølgende drift ca arbejdspladser. Inden for modtageudstyr og tjenesteydelser vil der i 2008 være ca arbejdspladser. 1 Kommissionens meddelelse: Galileo: Europæisk deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester. (KOM(1999) 0054). PE /ændr./ændr. 10/16 PR\ doc

11 Transportområdet og Galileo Transportområdet er en af hoveddrivkræfterne i det europæiske satellitnavigationssystem Galileo. Netop transportområdet vil som bruger i høj grad have nytte af præcis positionsbestemmelse og hastighedsberegning. I sin beslutning af 19. juli 1999 understregede Rådet betydningen af satellitstøttet positionsbestemmelse og navigation som et nøgleelement i opbyggelsen af en infrastruktur, som omfatter forskellige transportmidler. Dette vedrører alle områder inden for landtransport, søtransport og lufttransport. Et positivt aspekt er muligheden for ved hjælp af satellitnavigation at udnytte den eksisterende infrastruktur mere effektivt, at fremme intermodaliteten, højne sikkerheden, mindske miljøbelastningen og skabe et integreret samlet system i Europa. Netop det sidste punkt har også med hensyn til en bæredygtig udvikling af transportområdet en afgørende betydning for det indre marked og er således med til at gennemføre den europæiske transportpolitik. a) Forvaltning af lufttrafikken I luftrummet og i lufthavnene opstår der som følge af den stærke stigning i flytrafikken flere og flere flaskehalse. Trods talrige forbedringer er det ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende drift, som kan leve op til kravene i de kommende årtier. Galileo er en vigtig mulighed for at øge effektiviteten i forvaltningen af lufttrafikken. Hvis kontrolpræcisionen forøges, kan luftrummet udnyttes mere optimalt og forsinkelserne dermed reduceres med de efterfølgende positive aspekter som reduktion af kerosenforbruget og udledningen af skadelige stoffer. Særligt inden for lufttrafikken, som foregår tredimensionalt og med store hastigheder, er der særlige krav til sikkerheden, som skal opfyldes. Hertil hører sikring af integriteten, det vil sige kendskab til kvaliteten af det signal, der benyttes, samt garanteret pålidelighed. b) Forvaltning af søtrafikken Den for høje trafiktæthed og de store risici inden for skibsfarten i de europæiske farvande betyder, at der er behov for øget kontrol. Den seneste tids ulykker, som olietankeren Erikas, kemikalietankeren Ievoli Suns og olietankeren Baltic Carriers skibbrud, dokumenterer, at der er behov for positionsbestemmelse og -transmission ved hjælp af satellitnavigation for at opfylde sikkerhedskravene inden for søtrafikken. I henhold til de to Erika-pakker om sikkerhed til søs 1 skal søtrafikken i EU's farvande overvåges mere intensivt. Galileo har det nødvendige potentiale for denne type foranstaltninger. c) Landtransport For landtransporten, som i den moderne europæiske økonomi står for størstedelen af gods- og persontransporten, forventes der i de kommende år høje vækstrater. Ingen af de infrastrukturer, der findes i dag, er i sig selv i stand til at optage denne vækst. Målet for en bæredygtig trafikpolitik i Europa må derfor være at styre trafikken. Det kan kun lade sig gøre, hvis man har aktuelle og pålidelige informationer om trafikstrømmene. Når køretøjers position og hastigheder via Galileo automatisk meldes og kombineres med egnede kommunikationssystemer (f.eks. GSM, UMTS), kan kødannelser undgås. Det har igen 1 KOM(2000)0142 af og KOM(2000)0802 af PR\ doc 11/16 PE /ændr./ændr.

12 positive effekter med hensyn til forbedring af trafiksikkerheden og nedbringelse af køretiden, brændstofforbruget og udledningen af skadelige stoffer ("social" nytteværdi). Desuden åbner Galileo muligheder inden for opkrævning af gebyrer med automatisk træk fra kontoen uden stop ved bomsteder samt for virksomheder inden for flådeforvaltning. d) Eftersøgning og redning Galileo skaber desuden mulighed for en moderne eftersøgnings- og redningstjeneste såvel til lands som til vands. Det hidtidige system COSPAS-SARSAT giver kun begrænset dækning og mangelfuld positionsbestemmelse samt hyppige fejlmeldinger. Galileo ville i flere henseender kunne forbedre dette systems ydelser betydeligt. Det garanterer verdensomspændende dækning, hurtig transmission og positionsbestemmelse med meters nøjagtighed. Dermed får redningsorganerne mulighed for hurtigt og effektivt at indlede eftersøgnings- og redningsarbejdet. Indholdet i Kommissionens meddelelse: Definitionsfasen Definitionsfasen, som blev indledt med Rådets beslutning af 19. juli 1999, blev forsynet med et beløb på 80 millioner euro og afsluttet i december Halvdelen af beløbet blev betalt af fællesskabsmidler, den anden halvdel blev betalt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Målet med definitionsfasen er at få fyldestgørende svar om systemets gennemførlighed, dimensionering, ydeevne, struktur, pålidelighed, overvågning og omkostninger, idet også etablerings- og driftsfasen skulle medtages. Til løsning af de tekniske spørgsmål er der gennemført forskellige undersøgelser og nedsat diverse projektgrupper 1. Desuden er der nedsat arbejdsgrupper, som skal understøtte arbejdet med at fastlægge Galileo-arkitekturen og finansieringen af den 2. Kommissionen bekræfter i sin meddelelse programmets strategiske og økonomiske interesse og foreslår Rådet (transport) at indlede næste fase. På basis af tre kategorier af tjenester og anvendelser 3 nævner Kommissionen nogle betingelser, som er nødvendige, for at Galileo kan fortsætte med succes: Oprettelse af en selvstændig satellitkonstellation for Den Europæiske Union. Denne komponent i systemarkitekturen er en grundlæggende forudsætning for EU's uafhængighed inden for satellitnavigation. Det såkaldte rumsegment omfatter en konstellation af 30 satellitter i middelhøjt kredsløb 4. Jordsegmentet omfatter de tilsvarende 1 GEMINUS (definition af tjenesterne), GALA (kombination af systemarkitektur og brugerkrav), (INTEG) integration af EGNOS i Galileo), SAGA (definition af standarder) og GalileoSat (definition af rumsegmentet og jordsegmentet). 2 Private Public Partnership Task Force, Frequency Task Force, Negotiating Committee, System Security Board. 3 Tjenester af almen interesse (positionsbestemmelses-, navigations- og tidssignaltjeneste, som kan anvendes gratis, hertil hører mobilradioanvendelser, navigation i landevejstrafikken, transportinformationer), kommerciel tjeneste (gebyrpligtig, for professionelle brugere inden for opmåling, flådeforvaltning på søen og på vejen, opkrævning af bompenge), tjeneste af offentlig interesse (gebyrpligtig, for professionelle brugere, som stiller store krav til nøjagtighed, signalkvalitet, pålidelighed og integritet, det vil sige inden for flyvelederkontrol, luftfartsselskaber, jernbaneselskaber, styringsinstanser for vejtransporten, udstyring med særligt udstyr til at modtage et signal af højere kvalitet). 4 Undersøgelserne i definitionsfasen har vist, at de bedste resultater ved lave omkostninger opnås i middelhøjt PE /ændr./ændr. 12/16 PR\ doc

13 kontrolcentre og kommunikationsudstyr. Sikring af finansieringen frem til afslutningen af etableringsfasen i I henhold til resultaterne af costbenefitanalyserne 1 vil Galileo være rentabelt og attraktivt, så der ikke vil være behov for offentlig finansiering efter Til udviklings- og valideringsfasen ( ) vil det være nødvendigt med en finansiering med offentlige midler (1,13 milliarder euro). Dette beløb er allerede afsat med halvdelen hver i EU's og ESA's budget. Til etableringsfasen ( ) regnes der med udgifter på 2,1 milliarder euro til fremstilling og positionering af satellitterne samt etablering af infrastrukturen på jorden. Heraf skal 1,5 milliarder euro tilvejebringes gennem investeringer fra den private sektor. I driftsfasen vil der ikke være behov for offentlig finansiering. Finansieringskilder i millioner euro i millioner euro i millioner euro Definitionsfase (2000) Udviklings- og valideringsfase Etableringsfase( ) skønnet ( ) Den Europæiske Rumorganisation Den Europæiske Union 42,5 580 Den private sektor I alt 82, Skabelse af en passende retlig og økonomisk ramme. Denne forvaltningsstruktur skal skabes så hurtigt som muligt for at sikre den krævede private finansiering. Fra 2001 skal der oprettes et ledelsesorgan, som i første omgang skal være midlertidigt. Det endelige ledelsesorgan skal derefter overtage forvaltningen af systemet og midlerne. Der skal vedtages en endelig forvaltningsstruktur efter en første diskussion i Rådet (transport) i december Problematiske områder/diskussionspunkter a) Militær udnyttelse Fra forskellig side spørges det, om og i givet fald i hvilken form militære organer bliver involveret i udviklingen af Galileo. Det kan klart konstateres, at satellitnavigationsprogrammet Galileo udvikles af civile institutioner (Europa-Kommissionen og ESA) og drives under civil kontrol. Galileo vil byde på mange anvendelsesmuligheder for de civile brugere, i den offentlige såvel som den private sektor, eksempelvis trafik, landbrug, fiskeri, medicin, redningstjeneste, geodæsi. Grundlaget herfor er Galileos præcision, pålidelighed og sikkerhed. Det europæiske system er ikke udformet til specielle militære krav. Det betyder, at Galileo ikke er hærdet mod specifikke angreb, som f.eks. GPS-systemet er det, og det er udviklet til normale signalstyrker. Ikke desto mindre yder Galileo beskyttelse mod fjendtlige aktioner. Sikkerhed er en grundlæggende betingelse for selve systemet, både med hensyn til finansieringen og de private virksomheders deltagelse. Systemet vil indeholde mulighed for at indstille servicen i kriseområder, og misbrug af systemet vil ikke blive tilladt. kredsløb i ca km højde (MEO = Medium Earth Orbit). 1 Commission Staff Working Paper, Cost benefit analysis results for Galileo, PR\ doc 13/16 PE /ændr./ændr.

14 Galileo er et civilt system, som inden for rammerne af anvendelsesmulighederne også kan benyttes af militære organer - som af enhver anden bruger. "Europas suverænitet og sikkerhed er alvorligt truet, hvis de europæiske navigationssystemer unddrager sig europæisk kontrol" 1. Dette vil sikkert være tilfældet, hvis Galileo ikke bliver oprettet. Derfor vil det eventuelt være passende at drøfte sikkerheds- og forsvarsspørgsmål i forbindelse med den Fælles Udenrigsog Sikkerhedspolitik. b) Finansiering og fordeling af udgifterne Finansieringsplanerne for udviklings- og valideringsfasen ( ) løber op i 1,13 milliarder euro, som udelukkende skal betales af offentlige midler. Programmet Galileo har fællesskabskarakter og er en væsentlig bestanddel af den fælles transportpolitik inklusive de transeuropæiske transportnet. Det kræver Fællesskabets politiske engagement og er en begrundelse for det økonomiske engagement såvel i den afsluttede definitionsfase som i de kommende programfaser. Programmet skal gennemføres inden for rammerne af den europæiske rumstrategi, som er vedtaget af EU og ESA i fællesskab, og hvor ESA indtager rollen som "implementing agency". Da programmet Galileo er optaget i programmet "Transeuropæiske Net", kan den planlagte andel på 550 millioner euro til udviklings- og valideringsfasen i de kommende år hentes fra budgetpost B5-700 "Økonomisk støtte til projekter i det transeuropæiske transportnet, som er af fælles interesse". Desuden afsættes der i det 5. forskningsrammeprogram 30 millioner euro til udvikling af anvendelsesmuligheder og modtagere. Det er planen, at Den Europæiske Rumorganisation (ESA) vil frigive sit bidrag på 550 millioner euro på den ministerkonference, som skal finde sted i november 2001, og det økonomiske behov til udvikling og validering vil dermed være sikret. Der vil ikke være behov for yderligere offentlige midler. Til den efterfølgende etableringsfase er der afsat et beløb på 2,1 milliarder euro. Heraf skal den private sektor tilvejebringe 1,5 milliarder euro og den offentlige side 600 millioner euro, men den private økonomi har endnu ikke afgivet bindende løfter herom. For så hurtigt som muligt at få den private sektors bidrag ind i programmet er der i første omgang brug for et klart signal fra Rådet (transport), hvorefter der kan opbygges en egnet forvaltningsstruktur, og hvor der kan gives udtryk for den politiske vilje til at skabe de nødvendige rammebetingelser for en "return of investment" for den private sektor. Enhver forsinkelse af det første skridt vil uvægerligt medføre forsinkelser af hele programmet. Det må frygtes, at industrien uden et positivt signal fra det politiske niveau vil afvise at gå ind i programmet, under henvisning til den manglende politiske støtte og den økonomiske risiko. Virksomhedernes tilsagn om at stille 200 millioner euro til rådighed allerede ved begyndelsen af udviklingsfasen, som blev opnået på Kommissionens initiativ, vil lette Galileo-projektets videre færd 2. 1 KOM(98)0029, s. 5; denne udtalelse gentages i Rådets (transport) beslutning af Fælles hensigtserklæring, underskrevet den 15. marts 2001 i Bruxelles. PE /ændr./ændr. 14/16 PR\ doc

15 I de videre finansieringsovervejelser skal også alternative modeller som f.eks. PFI (Public Financing Initiative) overvejes, som mindsker markedsrisikoen, især i betragtning af den kendsgerning, at mange potentielle investorer og virksomheder ikke ser sig i stand til at investere allerede i dag, det vil sige otte år før systemet er færdigt, og den operationelle drift kan indledes. Med hensyn til de eventuelle indtægter fra alle Galileo-tjenester skal det bemærkes, at der snarest muligt skal fremlægges undersøgelsesresultater om betingelser og implikationer for et eventuelt brugergebyr. Også det kvalitetsmærke, som er omtalt i Kommissionens meddelelse, kræver yderligere undersøgelser med hensyn til accept, opportunitet og afkast. De eventuelle indtægter fra kommercielle tjenester (licensgebyr, PIN-code, bidrag fra tredjelande) skal undersøges nærmere og vurderes i henseende til de internationale forhandlinger. c) Forvaltningsstruktur En klar, fælles forvaltningsstruktur er en ufravigelig forudsætning for koordineret forvaltning af Galileo i udviklings- og valideringsfasen ( ), i etablerings- og driftsfasen samt for enhver intention om at overbevise interessenter fra den private sektor om projektets institutionelle stabilitet og opstille en samlet virksomhedsplan inklusive en finansieringsplan. Så hurtigt som muligt skal der skabes en foreløbig forvaltningsstruktur, som skal lede Galileoprojektet, indtil der oprettes et endeligt ledelsesorgan. Kommissionens deltagelse i form af afdelingen for Galileo-programmet vil sikre den generelle koordinering, og ESA's deltagelse vil sikre de tekniske løsninger. Dette partnerskab mellem de to komponenter garanterer en målrettet fortsættelse af programmet. Der skal her peges på de vellykkede forarbejder fra Galileo Programme Office (GPO). Det vil være ønskværdigt at involvere GPO i den fremtidige gennemførelse af programmet, ikke mindst når det gælder hurtig involvering af den private sektor med henblik på deltagelse i finansieringen og fastlæggelsen af tjenesterne. Kommissionen vil om kort tid fremlægge forslag for skabelsen af en endelig struktur. Denne endelige struktur i form af en eneste instans, som sikrer ledelsen af alle programmets aspekter 1, skal i juridisk og økonomisk henseende råde over en vis autonomi og udstyres med et investeringsbudget, som skal bestå af alle de midler, der er stillet til rådighed for projektet. Først når disse institutionelle rammebetingelser er fastlagt, kan man regne med økonomisk deltagelse fra investorer og virksomheder, som arbejder efter driftsøkonomiske principper 2. Forsøg på at gøre en politisk beslutning afhængig af forhåndstilsagn fra virksomhederne synes ikke at være egnede for etableringen af Galileo-systemet. En striks og løbende udgiftskontrol og overvågning må fra starten være en del af forvaltningsstrukturen. d) Internationalt samarbejde For et projekt med global dækning er intensiv international afstemning og samarbejde uundværlige forudsætninger. For at sikre Galileos succes er det nødvendigt at sikre interoperabiliteten med de eksisterende og planlagte systemer (GPS, GPS II og GLONASS). Kun hvis systemerne er kompatible, kan der åbnes nye anvendelsesområder og 1 Instansen skal så at sige fungere som arkitektkontor og bygherre. 2 Jf. udtalelser fra industrien i forbindelse med Kommissionens høring af industrien den 14. februar PR\ doc 15/16 PE /ændr./ændr.

16 markedsinteressen øges på de områder, hvor det giver mange fordele, at der findes to systemer 1. Internationalt samarbejde er desuden vigtigt for at opføre og drive delene i jordsegmentet i udvalgte områder af verden og opdyrke nye markeder i tredjelande. Desuden er det nødvendigt at koordinere frekvensadgangen på internationalt niveau, som det f.eks. lykkedes på Verdensradiokonferencen i Istanbul i maj Af de nævnte årsager er der behov for tidlig afstemning med tredjelande for at opnå et gnidningsløst og velfungerende system. Her er der på nuværende tidspunkt endnu nogle spørgsmål, som er uafklarede. Det er for det første spørgsmålet om status for forhandlingerne med USA om en principiel rammeaftale. Har det givet problemer, at udviklings- og valideringsfasen blev forsinket, fordi Rådet (transport) ikke nåede til enighed i december 2000? Kan tidsplanen for fastsættelse af optioner for interoperabilitet og fælles frekvensbenyttelse med GPS overholdes? Hvordan vurderes forhandlingerne med andre stater om eventuel deltagelse? Kommissionens meddelelse ved afslutningen af definitionsfasen nævner ikke samarbejdet med Japan som et af de potentielle hovedmarkeder. Er der kontakter på politisk og teknisk niveau med Japan, som i Kommissionens meddelelse fra 1998 blev nævnt som en mulig central partner? Med henvisning til den store betydning, som den internationale afstemning har for Galileos succes, bør resultaterne af forhandlingerne medtages i Kommissionens fremtidige årlige rapporter til Rådet og Parlamentet. Galileos videre udvikling På basis af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Nice var en beslutning om fortsættelse af projektet og indledning af næste fase (udvikling og validering ) fra Rådet (transport) ventet den 20. december Transportministrene kunne imidlertid ikke nå til enighed. Dette er ikke kun beklageligt på grund af de deraf følgende problemer i tidsplanen, men også med hensyn til det internationale samarbejde. Visse interesser, som gerne så det europæiske program opgivet, har således fået medvind til ulempe for de europæiske interesser. Beslutningerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 24. marts 2001 samt fra Rådet (transport) fra 5. april 2001 er positive og giver det forventede politiske signal om fortsættelse af Galileo. 1 På grund af nedsat sigtbarhed i byerne er positionsbestemmelsessystemernes rådighed begrænset til ca. 55% af området. Ved at benytte to kompatible satellitnavigationssystemer ville dette tal kunne forhøjes til 95%. PE /ændr./ændr. 16/16 PR\ doc