Kommuneplan Rebild Kommune

Transkript

1 Kommuneplan Rebild Kommune Forslag til kommunetillæg nr. 2 - Klimatilpasningsplan Høringsperiode

2 Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Hjørring Kommunes fremtidige udvikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen, og der kan ikke vedtages lokalplaner, som strider mod kommuneplanen. Byrådet kan beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret byggeeller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Der kan også være tale om ændringer af kommuneplanens retningslinjer, hvilket normalt skyldes en mere generel ændring og ikke et konkret bygge- eller anlægsprojekt. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt, hvis byrådet ønsker det. Offentliggørelse på PlansystemDK Forslag til kommuneplantillæg og vedtagne kommuneplantillæg indberettes af kommunen til PlansystemDK.dk, hvor de gældende planer kan ses. Den endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Kommuneplantillægget medfører ikke handlepligt. Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 Side 3

3 9. Klimatilpasning 9.1. Mål Overordnede mål: o Rebild Kommune skal være robust overfor konsekvenserne af klimaforandringer i forhold til øget nedbør og stigende grundvand: Rebild Kommune vil håndtere øgede regnmængder og stigende grundvand så oversvømmelser minimeres. Rebild Kommune vil håndtere regnvand så det så vidt muligt tilbageholdes og giver rekreativ og naturmæssig værdi. Rebild Kommune vil vælge løsninger til at håndtere skybrud på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Eksisterende områder: o Rebild Kommune søger at sikre eksisterende infrastruktur, anlæg, bygninger og landbrug imod konsekvenserne af klimaændringerne. o Rebild Kommune vil løbende opdatere og revidere risikoudpegningerne. o Rebild Kommune vil udarbejde handleplaner for risikoudpegningerne med konkrete løsninger. Nye byområder og omdannelse af eksisterende byområder o Rebild Kommune vil ved nye lokalplaner sikre, at der ikke skabes nye risikoområder for oversvømmelser og at risikoen for oversvømmelse af eksisterende byområder ikke forværres. o Rebild Kommune vil gennem lokalplaner sikre en bæredygtig håndtering af regnvand Hvad er klimatilpasningsplanen Klimatilpasningsplanen er Rebild Kommunes plan for, hvordan klimaforandringerne skal håndteres, så negative konsekvenser af øget nedbør og stigende grundvand minimeres. Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplanen og indeholder en række mål, som kommunen arbejder for at opfylde. Klimatilpasningsplanen fastlægger en række retningslinjer, som Rebild Kommune administrerer efter. Retningslinjerne og målene er delt op efter eksisterende områder, som er områder, som allerede er bebygget eller anvendt (retningslinje 9.2.1) og nye byområder og omdannelse af eksisterende områder (retningslinje ). Retningslinjerne medvirker til at opfylde målene. Klimatilpasningsplanen er ikke en statisk plan, men bliver jævnligt gennemset og tilpasset eventuel ny viden Klimaforandringer De seneste års voldsomme skybrud har givet anledning til at sætte fokus på klimatilpasning, og særligt på vandmængderne. FNs klimapanel IPPC har udarbejdet forskellige scenarier for klimaændringerne, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har justeret til danske forhold. I det mest brugte scenarie, A1B, forventer DMI, at årsnedbøren stiger med ca. 7 % frem til år 2050 og med 14 % i I takt med stigende nedbør vil grundvandet ligeledes stige. Foruden stigende nedbør og grundvandsstand vil havvandsspejlet stige, men da Rebild Kommune ikke har kyststrækninger vil klimatilpasningsplanen kun håndtere øget nedbør og grundvandsstand Serviceniveau Hovedparten af vores bysamfund er kloakerede, så spildevand og regnvand sædvanligvis bliver ledt forsvarligt væk fra bygninger, veje, anlæg osv. Dette sker ved separatkloakering, hvor regnvand og spildevand føres væk i to separate rørsystemer eller ved fælleskloakering, hvor regn- og spildevand løber sammen i et fælles kloakrør til renseanlæggene. Kloakkerne er efter almindelig Hvem er Rebild Vand og Spildevand A/S Rebild Vand & Spildevand A/S varetager de driftsmæssige opgaver indenfor vand og spildevand som hidtil blev udført af Rebild Kommune. Det drejer sig om driften af kommunens spildevandssystemer. Rebild Vand og Spildevand A/S er stiftet som et 100 % kommunalt ejet holdingselskab.

4 praksis dimensioneret til typisk hverdagsregn, og kan dermed normalt ikke håndtere store regnmængder. Rebild Vand og Spildevand A/S har ansvaret for kloakkerne i kommunen. Vi kan ikke løse problemerne med oversvømmelse ved at lægge nye og større ledninger i jorden. Det er nødvendigt at lave nye typer af løsninger, og det er nødvendigt at prioritere indsatsen. Byrådet har i spildevandsplanen vedtaget, hvilket serviceniveau kommunen og Rebild Vand og Spildevand A/S skal levere til borgerne. Serviceniveauet fastlægger, hvor ofte der i områder med kloak må stå vand på terræn, som følge af regnvand. Den nuværende spildevandsplan har fastsat serviceniveauet for separatkloakerede områder til 5 år og fælleskloakerede områder til 10 år. Det er den private husejer/lodsejer, der har ansvar for at sikre sit hjem/ejendom mod oversvømmelser, der går udover serviceniveauet på 5 eller 10 år. Der er i øjeblikket en ny spildevandsplan under udarbejdelse for Rebild Kommune. Spildevandsplanen vil indeholde bestemmelser om serviceniveauet. Rebild Kommune kan fastsætte højere serviceniveau, som gælder inden for specifikt angivne risikoområder, men kun efter en konkret vurdering af, at der er helt særlige forhold eller væsentlige samfundsmæssige værdier, som er truede. Rebild Kommune kan også vælge at udføre projekter som ud over håndtering af regnvand har til formål at skabe rekreative eller naturmæssige værdier. I Rebild Kommune ledes vandet oftest bort via vandløb. Serviceniveauet for de offentlige vandløb er fastsat gennem regulativer med krav til de enkelte vandløbs vandføringsevne eller dimensioner. Rebild Kommune er ansvarlig for, at regulativerne overholdes, så de offentlige vandløb kan opretholde den fastsatte vandafledningsevne. Kommunen er derimod ikke ansvarlig i tilfælde af oversvømmelser, når vandløbsregulativerne er overholdt. Derudover kan der ske lokale oversvømmelser i afløbsløse lavninger. Hvad kan borgeren selv gøre Du har selv mulighed for at klimatilpasse din ejendom og for at få lavet en klimagennemgang af din ejendom. På kan du få mere inspiration til, hvad du skal have fokus på og, hvordan du kan klimasikre din ejendom. Her kan du blandt andet finde vejledninger og løsningsforslag til sikring af din bolig både før og efter skybrud. Eksempel på Lokal Afledning af Regnvand

5 9.2. Risikoudpegninger Rebild Kommune har med Klimatilpasningsplanen opstillet retningslinjer for at sikre kommunen mod klimaændringer i forbindelse med øget nedbør og grundvandsstand. Rebild Kommune har fastlagt retningslinje for eksisterende risikoudpegninger. Risikoudpegningerne er områder, hvor der er risiko for oversvømmelse, og hvor der er samfundsmæssige værdier til stede. Der vil for hver risikoudpegning blive udarbejdet handleplaner, hvor de konkrete problemer bliver belyst og løsningsforslag bliver udarbejdet. Herefter vil handlingsplanerne blive detailprojekteret og udført Handleplaner for eksisterende risikoudpegninger Der skal udarbejdes handleplaner for risikoudpegningerne. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet følgende handleplaner fra risikoudpegningen: Mastrup Søerne i Støvring Mosevej/Søndre Banevej i Skørping Terndrup Møllesø/Aalborgvej i Terndrup Nedenstående skema viser prioritering af handleplaner de kommende år og kortet viser risikoudpegningerne By Prio rite t Lokalitet Baggrund for udvælgelse Handling Skørping 1. Mosevej og Søndre Banevej Støvring 1. Mastrup Søerne Støvring 1. Borups Allé Støvring 1. Hobrovej mod Jernbanegade samt Kærvej under jernbanen Kendte oversvømmelser af terræn pga. manglende forsinkelsesvolumen i eksisterende bassin Der skal udarbejdes et vandplanprojekt, som ændre på forholdene i forhold til forsinkelse af regnvand Oversvømmelse i forbindelse med nedbør Oversvømmelser i forbindelse med nedbør De pågældende løsningsforslag fra handleplanerne skal præciseres og en samlet løsning skal findes En samlet løsning for adskillelse af vandløbet fra søerne og håndtering og forsinkelse af regnvand undersøges Kloaksystemet skal klimasikres Kloaksystemet opdimensioneres Stuvnings-bygværk sløjfes Terndrup 1. Aalborgvej ved Terndrup Møllesø Kendt oversvømmelse af vejareal, når Møllesøen går i overløb Løsning er udført. Løsningens funktion overvåges. Støvring 2. Neptunvej erhverv Oversvømmelser i forbindelse med nedbør Placering af nyt regnvandsbassin

6 Hjeds 2. Byen Kendt oversvømmelser i forbindelse med tøbrud Løsninger for området undersøges nærmere Aarestrup 2. Stubberupvej Risiko for tøbrudsoversvømmelse, da byen er lavereliggende Problemstillingen bør indtænkes i udpeget vandplansprojekt Øster Hornum 3. Nibevej ved hallen Risiko for oversvømmelse fra oplandet Suldrup 3. Himmerland shave Ældrecenter Suldrup 3. Veggerby vest for Suldrup Sø Risiko for oversvømmelse på grund af underdimensioneret kloaksystem Risiko for oversvømmelse fra oplandet Kloaksystem opdimensioneres Nørager 3. Spurvevæng et Sørup 3. Sørup eller lignende problemstillinger Kendt oversvømmelse af området Tøbruds-oversvømmelse Opdimensionering af forsinkelsesvolumen Udpegningen undersøges nærmere Blenstrup 3. Blenstrup Skole Kendt oversvømmelse af skolens kælder ved kraftig regn, når forsinkelsesbassin er fyldt Opdimensionering af forsinkelses-volumen og undersøgelse for tilbageholdelse af vand fra oplandet Oplev 3. Byen Risiko for tøbrudsoversvømmelse, da byen er lavereliggende Reetablering af grøftesystem til transport af overfladevand

7 Kort med risikoudpegningerne, områder markeret med rød er handleplaner med 1. prioritet, områder markeret med grøn er 2. prioritet og områder markeret med blå er 3. prioritet. Redegørelse Rebild Kommune har udarbejdet risikoudpegninger på baggrund af eksisterende kortlægning fra 2014 og nye observeringer efter skybrud. Kortlægningen er baseret på et oversvømmelseskort bestående af to korttyper og en værdikortlægning. Oversvømmelseskort Det ene er en bluespotskortlægning, som viser hvor vandet vil samle sig ved store regnskyl, på baggrund af en terrænmodel. Bluespotskortlægningen tager derfor ikke højde for geologiske forhold. Kortet er udarbejdet af Staten og kan findes på Det andet kort er udarbejdet af Rebild Vand og Spildevand A/S og baseret på opstuvningsberegninger i det eksisterende ledningssystem for en 5-, 10-, 20-, 50- og 100-årsregn. Kortene viser også, hvor der har været kendte problemstillinger med enten regnvand eller tøbrud, primært i byerne.

8 Kortene viser, at der generelt i kommunen kun er få steder med væsentlig risiko for oversvømmelse i ekstremsituationerne. Rebild Kommune og Rebild Vand og Spildevand A/S er dog bekendt med, at der er udfordringer nogle steder, som ikke nødvendigvis kan ses på kortene. Værdikort Staten har udarbejdet en værdikortlægning på baggrund af ejendomsværdier, hvilket betyder at det primært er i byområderne, hvor værdierne er høje. Rebild Kommune har derfor valgt at supplere kortlægningen med bygninger og infrastruktur, som er vigtige for at samfundet fungerer. Prioriteringen af samfundsmæssige værdier er blevet besluttet af Byrådet i maj 2013: 1. Infrastruktur, der er nødvendig for at samfundet kan fungere. 2. Institutioner. 3. Bygninger generelt. 4. Landbrugsområder. Risikoudpegning På baggrund af oversvømmelseskortene og værdikortet, samt viden fra tidligere oversvømmelser er der i 2014 udarbejdet risikoudpegninger. Risikoudpegningerne er dermed område hvor der er risiko for oversvømmelse og hvor der samfundsmæssige værdier til stede. Risikoudpegningerne er i 2017 blevet revideret. Prioriteringen af risikoudpegningerne er revideret på baggrund af følgende parametre: Risikobillede o Udbredelse af oversvømmelse o Hyppighed af oversvømmelse o Oversvømmelse af bebyggelse o Oversvømmelse af infrastruktur Naturgevinst o Forbedring af eksisterende natur o Skabelse af ny natur Samfundsmæssig gevinst o Synergi med andre planer og projekter Hver risikoudpegning er vurderet for de 7 parametre på en skala fra 1-10, hvorefter værdierne er summeret og rangeret herefter. Prioriteringen og risikoudpegningerne vil løbende blive revideret, da nye regnhændelser kan give anledning hertil, samt at nogle af udpegninger er baseret på modelteori og ikke konkret viden.

9 9.3. Kortlægning og planlægning ved nye byområder og omdannelse af eksisterende byområder Rebild Kommune har med Klimatilpasningsplanen opstillet retningslinjer for at sikre kommunen mod klimaændringer i forbindelse med øget nedbør og grundvandsstand. Rebild Kommune har fastlagt retningslinjerne for kortlægning og planlægning af nye byområder og omdannelse af eksisterende områder. Retningslinjerne skal sikre at nye byområder og omdannelse af eksisterende byområder ikke bliver til nye risikoudpegninger. Derfor skal klimaændringerne fremadrettet indarbejdes i lokalplanlægningen. Nedenstående figur viser processen Screening af arealudlæg eller omdannelsesområder til byområder i kommuneplanen I forbindelse med nyudlæg af rammeområder eller omdannelse af eksisterende byområder i kommuneplanen skal der foretages en screening af om området ud fra klimamæssige hensyn kan byudvikles, og om der skal indskrives bestemmelser vedr. klimasikring i kommuneplanrammen. Redegørelse Screening skal give et billede af om et område er egnet til byformål eller om der er for stor risiko for oversvømmelse. Screeningen kan også resultere i, at en del af et område bør udlægges til et rekreativt område, som i perioder kan håndtere oversvømmelser, men hvor resten af området kan udlægges til byområde. Screeningen skal ske ud fra eksisterende viden i form af: Bluespot; er der lavninger i området, som bør friholdes fra bygninger? Strømningsveje; hvor er vandets naturlige strømningsvej? Kapacitet af eksisterende kloakledningsnet for at sikre ledningsnettet kan modtage spilde- og regnvand fra planområde. Grundvandsstanden ud fra eksisterende viden. Andre bindinger med betydning for klimatilpasning.

10 Arealer med risiko for oversvømmelse Arealer som screenes eller kortlægges til risiko for oversvømmelse ved skybrud eller terrænnært grundvand skal friholdes for byudvikling. Sådanne arealer skal fortrinsvis udlægges til formål, som er forenelige med risikoen for oversvømmelse. Anlæg, som potentielt kan forurene, må ikke placeres inden for områder, hvor der er fare for oversvømmelse. Dette skyldes, at en eventuel forurening kan spredes uhensigtsmæssigt. Redegørelse Arealer som screenes eller kortlægges til risiko for oversvømmelse kan for eksempel være et lavbundsareal eller et lokalt lavpunkt i et bebyggelsesområde. Det er en konkret vurdering, hvordan en byudvikling skal tilpasses, hvis der findes risiko for oversvømmelse. Nedenstående figur illustrerer et lavtliggende område, som skal friholdes for bebyggelse og i stedet f.eks. kan anvendes til håndtering af regnvand. Illustration af screening, hvor en del af arealet ikke kan bruges til byudvikling Kortlægning ved udlæg af arealer til bebyggelse eller anlæg i lokalplaner Der skal ved udarbejdelse af lokalplaner for ny anvendelse eller omdannelse af eksisterende byområder udarbejdes en kortlægning. Kortlægningen skal sikre en samlet blå/grøn struktur for det pågældende område. Det er bygherre, der skal udarbejde kortlægningen.

11 Redegørelse I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder eller omdannelse af eksisterende byområder, skal der foretages en kortlægning, der afdækker, hvor vidt det af klimamæssige hensyn kan byudvikles, samt om der skal indskrives bestemmelser vedr. klimasikring i rammen. For at afdække dette skal der foretages en kortlægning af det påtænkte nyudlæg i forhold til følgende: Bluespot; er der lavninger i området, som bør friholdes fra bygninger? Strømningsveje; hvor er vandets naturlige strømningsvej? Kapacitet af eksisterende kloakledningsnet for at sikre ledningsnettet kan modtage spilde- og regnvand fra planområde. Jordbundsforhold fundet på baggrund af eksisterende viden og geofysisk forundersøgelser af større arealer. Geotekniske boringer med pejlinger af grundvandsstanden. Andre bindinger med betydning for klimatilpasning Håndtering af regnvand og grundvand i lokalplanlægning Der skal ved udarbejdelser af lokalplaner udarbejdes et regnvandskoncept, som håndterer både regnvand og terrænnært grundvand. Bygherre skal udarbejde udkast til regnvandskoncept, som skal godkendes af Rebild Kommune og Rebild Vand og Spildevand A/S. Regnvandskonceptet udarbejdes på baggrund af kortlægningen beskrevet i retningslinje og Regnvandskonceptet skal tage udgangspunkt i nedenstående prioritering: 1. Skybrudsveje indtænkes i bebyggelsesplanen. Det skal sikres at overfladevandet ved f.eks. kraftige regnhændelser ikke løber til arealer med samfundsmæssige værdier som kan tage skade af oversvømmelsen. Der skal søges løsninger, hvor etablering af f.eks. rekreative eller naturarealer kan opstuve vandet. Ved etablering, ændring eller vedligeholdelse af rekreative arealer, grønne områder, sportspladser, parkeringsarealer, veje, stier mv. skal mulighederne for indretning til dobbeltfunktion som bufferzone til vandopstuvning ved ekstrem regn undersøges, så disse arealer kan fungere som ekstra bufferkapacitet ved kraftige regnhændelser. 2. Mængden af overfladevand skal begrænses ved at reducere befæstelsesgrad og ved valg af materiale, f.eks. grønne tage eller permeable belægninger. 3. Overfladevand skal nedsives, hvor jordbundsforholdene giver mulighed for det og hvor der ikke er risiko for forurening af grundvandet. 4. Er nedsivning ikke mulig, kan overfladevand afledes til kloak. Det er dog vigtigt jf. pkt. 1 og 2 at mængden af overfladevand minimeres. Redegørelse Ved planlægningen af de enkelte områder vil det være hensigtsmæssigt at udforme områder eller anlæg, hvormed så meget vand som muligt forbliver eller behandles lokalt. Skybrudsveje konstrueres i bebyggelsesplanen, så disse placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelse og infrastruktur. Dermed klimasikres bebyggelse og infrastruktur. Det er både den billigste og mindst kompliceret at indtænke håndteringen af skybrud fra projektets start. Problemstillingen er, at regnvandshåndtering ofte er pladskrævende. Dog kan håndtering af regnvand på overfladen give området et andet og mere grønt og rekreativt udtryk til gavn for borgere i området. Det kan derved være med til at skabe værdi både for befolkningen og på bundlinjen, ved at gøre området mere attraktivt. Ved at begrænse mængden af overfladevand vil pladskravet til regnvandshåndtering reduceres. Muligheden for håndtering af regnvand lokalt ved nedsivning skal undersøges inden en løsning med overfladevand til kloaksystemet præsenteres. Nedsivning af overfladevand skal altid være første prioriteret fremfor afledning til kloaksystemet. Rebild Kommune har udarbejdet en vejledning, hvor der også kan hentes inspiration til udarbejdelse af et regnvandskoncept.

12 Illustration med overvejelser om regnvandshåndtering

13 Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE RETNINGSLINJE FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen skal understøtte den eksisterende arbejdsgang både for forvaltningen og for private developer, så det tydeliggørelse, hvor og hvordan de skal bidrage til processen for gennemførelse af lokalplanen. Der er et særligt fokus på regnvandshåndtering i både normal regnsituationen og i skybrudssituationen. Vejledningen er bundet op på kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. Vejledning er specifikt knyttet til retningslinje LOKALPLANPROCES En lokalplan skabes af et ønske fra en privat developer eller fra Byrådet i forhold til at udvikle et givent område til erhverv, offentlig formål, beboelse eller lignende. Rebild Kommune har et ønske om at få en regnvandshåndteringen i alle dets faser integreret tydeligere i lokalplansarbejdet end det sker i dag. 2.1 Regnvandskoncept En måde kan være at udarbejde et regnvandskoncept for området i forbindelse med udarbejdelse af bebyggelsesplanen. Regnvandskonceptet bør tage udgangspunkt i nedenstående figur:

14 Etablering af skybrudsveje -sikring af bebyggelse og infrastruktur Begræns mængden af overfladevand -reducer befæstelsesgrad og sæt krav til valg af belægning Nedsivning af overfladevand Afledning til kloak Skybrudsveje konstrueres i bebyggelsesplanen, så disse placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelse og infrastruktur. Dermed klimasikres bebyggelse og infrastruktur. Det er både den billigste og mindst kompliceret at indtænke håndteringen af skybrud fra projektets start. Problemstillingen er, at regnvandshåndtering ofte er pladskrævende. Dog kan håndtering af regnvand på overfladen give området et andet og mere grønt og rekreativt udtryk til gavn for borgere i området. Det kan derved være med til at skabe værdi både for befolkningen og på bundlinjen, ved at gøre området mere attraktivt. Ved at begrænse mængden af overfladevand vil pladskravet til regnvandshåndtering reduceres. Muligheden for håndtering af regnvand lokalt ved nedsivning skal undersøges inden en løsning med overfladevand til kloaksystemet præsenteres. Nedsivning af overfladevand skal altid være første prioriteret fremfor afledning til kloaksystemet. Et regnvandskoncept bør understøttes af lokalplanen ved at det indarbejdes i processen omkring lokalplanen samt indskrives i selve planen. 2.2 Organisering og involvering Processen omkring gennemførelse af en lokalplan er forankret i kommunens planafdeling. Nedenstående figur beskriver, hvilke fagområder der bør inddrages i lokalplanprocessen for at sikre en robust projekt gennem en bred involvering. 2 / 10

15 Projektgruppe Grundvand Spildevand Rebild Kommune Center Natur og Miljø Vandløb Natur Processen er forankret i Center Plan, Byg og Vej Plan Jordforurening Rebild Kommune Center Plan, Byg og Vej Vej Byg Rebild Vand og Spildevand I de følgende afsnit beskrives hvornår og i hvilket omfang projektgruppen inddrages. 2.3 Procesdiagram Den følgende figur beskriver de faser med underlæggende punkter som processen for udarbejdelse og gennemførelse af en lokalplan indeholder. 3 / 10

16 Ansøgning om etablering af nyt projekt modtages eller politisk ønske om etablering af nyt projekt FASE 1: Indledende screening af projektet Projektets realiserbarhed hverdagsregn skybrud strømningsveje kortlægges grundvand nuværende grundvandsstand - prognoser for fremtidige forhold er området sårbart overfor nedsivning kendte jordbundsforhold giver jordbunden mulighed for nedsivning? Bindinger natur, 3 fredninger udledningskrav til recipient Samspil med eksisterende planer for området kommuneplan spildevandsplan Evt. politisk godkendelse af igangsætning af lokalplan (alternativt efter fase 2) FASE 2: Projektudvikling bebyggelsesplan stier arkitektur tæthed parkering regnvandsbassin areal til bassin reserveres fastlæggelse af nedsivningsegnetheden klimatilpasning Fremtidig ejerskab af løsninger og drift overvejes veje kan anlægges så de kan anvendes som transportveje for vand ved skybrud sikring af huse fra vand fra veje FASE 3: Udarbejdelse af lokalplan Lokalplan i intern høring Politisk vedtagelse Offentlig høring Endelig politisk vedtagelse 4 / 10

17 2.3.1 FASE 1: Screening af eksisterende forhold Ved modtagelse af lokalplananmodningen foretages en indledende screening med henblik på klimasikring. Projektet screenes ifht. realiserbarhed. Ligger projektet i et område, hvor det fra kommunens side er ønskeligt at indarbejde klimasikring? Dertil skal der tages stilling til, hvilke ønsker kommunen og forsyningen har til håndtering af hverdagsregn og skybrud? Ligger området i et område med høj grundvandsstand? Besværliggøre niveauet for grundvandsstanden nedsivningen af overfladevand? Muliggøre den forventelige fremtidige grundvandsstand nedsivning i området? Er jordbundsforholdene egnet til nedsivning af overfladevand? Screeningen foretages på baggrund af datagrundlag omkring strømningsveje og jordbundsforhold, herunder grundvandsstand. Screeningen laves på baggrund af eksisterende, historiske data. Strømningskort er tilgængelige for alle, mens omfanget af historiske geotekniske boringer er varierende afhængig af området. Som supplement kan der udføres en geoelektrisk screening, der afdækker jordbundsforhold og nedsivningspotentialet. Dette er en forholdsvis billig undersøgelse, som giver et godt grundlag for lokalplansarbejdet i forhold til krav om nedsivning og mulighed for LAR. Derfor kan det blive nødvendigt med supplerende data allerede i denne fase. Hvis datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt kan kommunen bede bygherre levere det. I det tilfælde, hvor lokalplan og kommuneplanstillæg udarbejdes samtidigt er der en gråzone i lovgivningen i forhold til at kunne bede bygherre levere supplerende data. De fleste kommuner tolker lovgivningen sådan, at de fortsat må bede bygherre om at levere data til kommuneplantillæg. Det anbefales, at der indhentes juridisk rådgivning for at få dette forhold endeligt fastlagt. Projektet skal ses i en helhed og klimasikringen skal derved sammentænkes med screeninger af øvrige bindinger, der normalt udarbejdes i forbindelse med et lokalplanprojekt såsom naturbeskyttelse, fredninger, fortidsminder mv. Samt i forbindelse med øvrige planer og bindinger ifht. Kommuneplanen og Spildevandsplanen. I denne fase skal der være en tidlig dialog med developer, så håndtering af overfladevand sikres bedst muligt. Udgangspunktet er, at overfladevand håndteres lokalt i lokalplansområdet. 5 / 10

18 Samtænkning med øvrige projekter til understøttelse af helheden Kortlægning af sårbarhed, invindingsområder i forbindelse med nedsivning af overfladevand Kortlægning af naturmæssige bindinger Undersøgelser Udførende: Projektgruppen (henviser til figur side 4) Bindinger i eksisterende planer for området FASE 1 Screening af eksisterende forhold for projektområde Trafikale bindinger i området Drøftelse med kommunens driftsfolk vedr. særlige obs. punkter i nærområdet Kortlægning af strømningsveje Kortlægning af blue spots i området Undersøgelser Udførende: Developer Nedsivningspotentialet, screening af området ud fra eksisterende data Screening af grundvandsstand Af planlovens 13 stk. 3,2 pkt. kan kommunalbestyrelsen kræve tekniske bistand fra udstykker, hvis projektområdet er i overensstemmelse med kommuneplanen til udarbejdelse af lokalplanforslag. Dette kan være udarbejdelse af selve lokalplansforslag og/eller levering af de tekniske undersøgelser der skal supplere lokalplanen. 6 / 10

19 2.3.2 FASE 2: Projektudvikling På baggrund af FASE 1 kan det være nødvendigt at foretage en udvikling af lokalplanprojektet således at det opfylder kriterierne for klimasikring. Udviklingen drøftes i en projektgruppe internt i kommunen og forsyningen. Formål at gøre projektet robust og forankre det i alle afdelinger. Som en del af udviklingen kan der eksempelvis ske en tilpasning af projektet ved indpasning af regnvandsbassiner, ændringer i bebyggelsesplanen, placering af stier, veje og grønne kiler ud fra et regnvandsperpektiv samt fastlæggelse af overflader, tæthed, arkitektur, parkering mv. Der kan i denne fase være behov for yderligere undersøgelser, for at konkretisere projektet. Der kan stilles krav om, at bygherre leverer undersøgelserne.- 7 / 10

20 Fastlæggelse af bebyggelsestæthed Fastlæggelse af adgangsveje, stier og parkering Undersøgelser Udførende: Projektgruppen Fastlæggelse af krav til belægning Fastlæggelse af krav til tagflader FASE 2 Projektudvikling Ejerskab af løsninger Ansvar for fremtidig drift af området Bebyggelsesplan Undersøgelser Udførende: Developer Udarbejdelse af regnvandskoncept Nedsivningstest, hvis undersøgelser i FASE 1 viser potentiale for nedsivning Arkitektur 2.4 Udarbejdelse af lokalplan For at sikre at regnvandskonceptet skal det indtænkes i lokalplanens bestemmelser. Regnvandskonceptet kan indskrives med bløde bestemmelser eller mere konkret. Det er desuden en mulighed at indarbejde en særskilt paragraf i lokalplanen om klimasikring for at understrege vigtigheden og bringe fokus på problemstillingen både hos politikkere og developere. 8 / 10

21 2.4.1 Hvad bør styres gennem lokalplanen Lokalplanen bør sikre hvordan man opmagasinere store mængder vand ved ekstreme regnskyl og skybrud, behov for at kunne sikre nedsivning af regnvand, behov for tilpasning af byggeri og anlæg i områder med oversvømmelsesrisiko eller behov for at beskytte bebyggelsen mod kraftige vindpåvirkninger. Der bør stilles krav om anvendelsen af lokalplanområdet eller delområder, krav til bebyggelse og anlæg eller de ubebyggede arealers anvendelse og udformning. Den planlægningsmæssige begrundelse om klimatilpasning skal fremgå af lokalplanens formål. Følgende punkter bør styres gennem lokalplanbestemmelser: Byggeriets placering på grunden Bygninger placeres med høj beliggenhed / minimumskoter / sokkelhøjde Terrænbearbejdning Kanaler/render Dige Udlæg til etablering af kanaler til vandafledning Udlæg til regnvandsbassin Reservation af areal til nedsivningsanlæg Befæstelsesgrad Ubefæstede arealer for at sikre vandets nedsivningsmuligheder Eksempel på bestemmelser Regnvandskonceptet kan/bør indgå i følgende bestemmelser Formål Anvendelse Veje, stier og parkering Bebyggelsens omfang og placering Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Grundejerforening Bestemmelser for ibrugtagen Evt. Klimasikring I formåls bestemmelsen kunne en formulering være Lokalplanens formål er: at sikre at regnvand håndteres inden for lokalplanområdet. at sikre, at der etableres anlæg til håndtering af regnvand lokalt i lokalplanområdet. at fastlægge bestemmelser om, at regnvand fra vejanlæg og fællesområder overvejende håndteres på overfladen. 9 / 10

22 Da der ikke kan dispenseres fra formålet, bør der udelukkende anvendes bløde formuleringer. I bestemmelsen for bebyggelsens omfang og placering kunne en formulering være Der må maks. etableres bebyggelse på (40%) af grundens areal. De befæstede arealer for den enkelte ejendom i delområde X, inkl. de bebyggede arealer, må højst udgøre 50 % af grundstørrelsen. Ny bebyggelse skal opføres således at sokler er minimum 0,1 meter over terræn Opmærksomhedspunkter Det er vigtigt at gøre sig klart, hvor konfliktpunkter kan opstå både internt i administrationen og i samarbejdet med eksterne parter. Det kan anbefales at lave en beskrivelse af den fremtidige drift og ejerskab af de valgte regnvandsløsninger. 10 / 10