Få tjek på serviceloven

Transkript

1 Få tjek på serviceloven Rigmor Lond og Birthe Dam Hansen Lørdag den 2. april 2016 kl i Herlev Medborgerhus I regi af Landsforeningen Autisme Kreds Storkøbenhavn Nord

2 Præsentation

3 Dagens emner Overordnet om systemet af regler Forvaltnings-, retsikkerheds- og servicelov v/birthe Børnefaglige undersøgelser og handleplaner v/rigmor Serviceloven med børn og unge Foranstaltninger om særlig støtte til børn og unge med særlige behov v/birthe Serviceloven med børn og unge Merudgiftsydelse og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste v/birthe Serviceloven for voksne overgang fra ung til voksen Efterværn, socialpædagogisk bistand, botilbud, handleplan v/rigmor

4 Dagens pauser Kl kaffepause Kl frokost ved gruppebordene med networking Kl kaffepause Toilettet er i kælderen

5 Overordnet om systemet af regler v/birthe Forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven

6

7 Forvaltningsloven FVL FVL indeholder regler om din retsstilling over for kommunen Pligt til vejledning 7 Ret til bisidder 8, men eventuelt krav om selv at møde gå aldrig alene til møder dit voksne barn kan tage dig med Ret til aktindsigt for part 9 forældre eller ung over 18 år Ret til partshøring 11 ellers ugyldig afgørelse Ret til skriftlig begrundelse 22 bed om én, inden 14 dage Ret til klagevejledning 25 bed om oplysning om ankemuligheder Pas på tidsfrister

8 Den sociale retssikkerhedslov RSL RSL udbygger og præciserer FVLs sagsbehandlingsregler RSL indeholder blandt andet oplysninger om Sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden 3 Inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen 4 Helhedsvurdering helhedsorienteret sagsbehandling 5-7 Pligt til at undersøge sagen 10 Borgerens pligt til at medvirke 11

9 Den sociale retssikkerhedslov RSL Klage RSL kapitel Læs klagevejledning i afgørelse nøje Klage til kommunen inden 4 uger (28 dage) fra servicelovsafgørelse er meddelt, men brug dato på brevet Kommunen genvurderer sagen og videresender din klage til Ankestyrelsen inden for 4 uger (Klage over afgørelser om vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens Klagenævnet for Specialundervisning ligger hos Ankestyrelsen)

10 Serviceloven lov om social service SEL Regelsystemet eller -hierarkiet: Grundloven Serviceloven vedtaget af Folketinget (søg på Bekendtgørelser udstedt af social- og indenrigsministeren i henhold til serviceloven (en del af lovgivningen) Vejledninger til serviceloven udarbejdet af ministeriet (vejledende karakter)

11 Serviceloven bekendtgørelse Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Bekendtgørelse nr. 32 af 21. januar 2015 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom Se vejl nr i 2014 som ændret ved vejl 9047 i 2015 punkt

12 Serviceloven vejledninger Vejledning nr af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) (Kapitel 8 om merudgiftsydelser er dog ændret, se nedenfor.) Vejledning nr af 28. januar 2015 om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)(kapitel 8 om merudgiftsydelser mv.)

13 Børnefaglige undersøgelser og handleplaner v/rigmor Servicelovens 50 undersøgelse når et barn eller en ung trænger til særlig støtte, der er danner bagrund for en handleplan efter 140

14 Den børnefaglige undersøgelse og handleplan introduktion Hvorfor skal kommunen lave undersøgelsen og handleplanen? Begge dele er forudsætninger for bevilling af hjælp (bortset fra tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter) Den børnefaglige undersøgelse medfører, at kommunen tvinges til at foretage en helhedsorienteret vurdering af dit barn og din families situation (ideelt set ) Handleplanen medfører, at kommunen tvinges til at sætte et formål og mål op med den hjælp der bevilges (ideelt set ) Stil krav til din kommune!

15 Hvad er formålet? Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende

16 Hvad er formålet med støtten? Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv

17 Hvordan skal støtten ydes? Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold

18 Barnets/den unges og familiens rolle Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken

19 Den børnefaglige undersøgelse, 50 Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger

20 Hvad omfatter undersøgelsen? 1. Udvikling og adfærd 2. Familieforhold 3. Skoleforhold 4. Sundhedsforhold 5. Fritidsforhold og venskaber og 6. Andre relevante forhold Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket

21 Børnesamtalen Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt

22 Inddragelse af fagfolk Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

23

24 Signs of safety Hvad bekymrer? Hvad fungerer? Hvad vil vi se ske?

25 Handleplan 140 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger (jf. Birthes oplæg efter pausen) Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold En handleplan skal angive indsatsens forventede varighed

26 Indhold i planen En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse

27 Om den kommunale organisering Familieafdelingen: Er typisk ansvarlig for børnefaglige undersøgelser og handleplaner Har ikke altid viden om ASF Har viden og ekspertise om udsatte familier Børnehandicapsagsbehandlere: Typisk kun ganske få personer Laver sagsbehandling i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter Har i bedste fald viden om ASF

28 Din sag på cykeltur i systemet

29 Serviceloven med børn og unge v/birthe Foranstaltninger om særlig støtte til børn og unge med særlige behov Servicelovens 52, stk. 3

30 Børn og unge med særlige behov med eller uden diagnose Kommunen skal hjælpe børn og unge med særlige behov Børn og unge 0-18 år (dog efterværn indtil fyldt 23 år, Rigmor) Socialt udsatte børn og unge Nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos børn og unge Fysiske handicaps Psykiske handicaps Intet krav om formel diagnose

31 Særlig støtte til børn og unge med særlige behov Kommunen skal hjælpe til den bedst mulige opvækst Først børnefaglig undersøgelse og handleplan Men akut eller foreløbig støtte er mulig Støtte i hjemmet eller anbringelse uden for hjemmet Den mindst indgribende støtteforanstaltning Barnets eller den unges synspunkter Samarbejde med familien

32 Foranstaltninger om særlig støtte servicelovens 52, stk. 3 Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende Støtte i hjemmet, praktisk, pædagogisk eller anden støtte Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for familien, både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution

33 Foranstaltninger om særlig støtte servicelovens 52, stk. 3 Fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted Praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge (STU lov om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

34 Serviceloven med børn og unge v/birthe Merudgiftsydelse 41

35 Merudgiftsydelse eller hjælpemiddel? Hjælpemidler, forbrugsgoder, befordring og boligindretning SEL kapitel Kugledyner, vægtdyner og kuglepuder Redskaber til sensorisk stimulation Tandemcykler og parcykler Bogstavsæt, symbolsæt, bogstavtavler og symboltavler Mobiltelefoner og computere Stopure, nedtællingsure og time-timere Kalendere og planlægningssystemer

36 Merudgiftsydelse 41 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning Stk. 2-5 Flere betingelser

37 Hvem kan få merudgiftsydelse? Børn 0-18 år med handicap Bor og bliver forsørget i hjemmet Ikke børn anbragt uden for hjemmet

38 Betingelser for at få merudgiftsydelse Betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne Merudgiften er en konsekvens af nedsat funktionsevne Merudgifter overstiger kr. pr. år (i 2015) Medicinudgifter alene er sjældent nok til at overstige grænsen

39 Beregning af merudgiftsydelse Et rundt tal deleligt med 100 pr. måned Skøn over forventede merudgifter uden krav om egentlig dokumentation Løbende og enkeltstående merudgifter Løbende ydelse indtil ny afgørelse fra kommunen

40 Eksempler på merudgifter Psykolog Befordring/transport (fx til dagtilbud, uddannelse, fritidsaktiviteter, psykoglog behandling, psykiater og sygehus) Drift af bil (Alternativ: Ledsagelse til årige SEL 45) Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende Ferie og fritidsaktiviteter Bolig (forhøjet husleje) og boligskift Aflastning (udgifter til barnepige)

41 Eksempler på merudgifter Medicin Tisselagen, tisseklokke eller natbleer efter 6-7 år Vask og vaskemaskine Ødelagt tøj og indbo Ekstra slid på hjemmet, fx ødelagte døre Panserglas på TV-skærm Særligt legetøj eller særlige computerspil Hjælpemidlerne kugledyne, time-timer, board-maker osv

42 Eksempler på nok-ikke-merudgifter Bøger om autisme Kost eller særlig diæt Computer og mobiltelefon

43 Opfølgning og regulering Kommunen skal følge op normalt én gang årligt Kommunen kan omberegne ydelse hvornår som helst I kan kræve regulering efter ét år Forhøjelse er fra stigning i udgifter Nedsættelse er ikke med tilbagevirkende kraft, dvs ingen tilbagebetaling

44 Frakendelse/ophør af merudgiftsydelse Barnets funktionsevne er blevet bedre Andre forhold har ændret sig Lovgivningen bliver ændret Ankestyrelsen ændrer praksis Merudgifterne overstiger ikke længere det årlige minimumsbeløb

45 Hvis du får afslag Bed sagsbehandleren om at vejlede om andre muligheder for støtte fx hjælpemiddel eller aflastning Klage til kommunen inden fire uger (28 dage) fra afgørelsen

46 Serviceloven med børn og unge v/birthe Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste 42

47 Tabt arbejdsfortjeneste 42 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Stk. 2-4 om beregning mv.

48 Hvem kan få tabt arbejdsfortjeneste? Barnet er under 18 år Barnet er handicappet Det er nødvendigt at du er hjemme og passe dit barn Far og/eller mor kan få tabt arbejdsfortjeneste Andre nærtstående, som barnet bor sammen med

49 Hvilke grunde til tabt arbejdsfortjeneste? Konstant skal være under opsyn, fordi barnet ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger Ofte er vågent om natten og din nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt Skal ledsages til nødvendig behandling/indlæggelse Ikke kan benytte dagtilbud i fuldt omfang eller har skolevægring Kræver dig fuldt ud, så du ikke kan foretage dig andet, mens barnet er der fx ingen tid til søskende eller huslige opgaver

50 Ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste Opgørelse over ekstra tid og ekstra opgaver med barnet i gennemsnit pr. uge oplist de forskellige opgaver og angiv tidsforbrug pr. opgave Skriv hvorfor det kun er dig, der kan løse disse opgaver Hvorfor hjælper det ikke med et heldagstilbud til dit barn?

51 Ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste Skolevægring Hvis barnet er alene, gør det skade på sig selv, andre eller hjemmet Barnet kan sagtens være alene i timevis, men tager skade af det og kan ikke være sammen med andre fx en støttepædagog inddrag eventuelt læge eller psykiater

52 Ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste Struktur, forudsigelighed og visualisering samt støtte-pædagog-og-hjemme-hjælper-mor Tid til planer, skemaer, piktogrammer og planlægning Tid til praktisk hjælp og personlig pleje, fx pakning af skoletaske og bad med hårvask, også selv om barnet er 12 år Tid til konfliktløsning og low arousal-pædagogik over for det eksplosive eller implosive barn Tid til søskende uden barnet med autisme

53 Ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste Samarbejde med andre mv. Tid til ekstra samtaler og udvidet samarbejde med skole og institution Tid til behandling hos psykiater og på hospitalet Tid til forældrekurser om autisme, evt. konkret bevilling

54 Hvor mange timers kompensation? Det nødvendige antal timer til pasningen af eget barn Normalt maksimalt 37 timer om ugen En kort periode eller i mange år

55 Hvor meget får du udbetalt? Gamle regler i 2010 kompensationen dækker den mistede løn Nye regler pr. 1. januar 2011 kompensationen dækker den mistede løn, dog maksimalt brutto pr. måned for 37 timer (2013 sats) Reduceres forholdsmæssigt fx

56 Ophør af kompensationen Når barnet fylder 18 år automatisk ophør Eller tidligere hvis barnet flytter hjemmefra På forhånd aftalt periode Bevilget på ubestemt tid opsigelsesvarsel på tre måneder efter partshøring og afgørelse pas på automatiske stopdatoer

57 Afslag eller ophør Husk klagefristen på fire uger (28 dage) fra afgørelsen Indgiv klage til kommunen, der sender til Ankestyrelsen

58 Få rådgivning om andre konsekvenser Fra fuld tid til deltid og omvendt Arbejdsløshed Pension Andre konsekvenser

59 Serviceloven for voksne overgang fra ung til voksen v/rigmor Efterværn, socialpædagogisk bistand, botilbud, handleplan mm.

60 Overgangen fra en verden til en anden

61 Juridisk set to verdener Regelsæt Børnereglerne Voksenreglerne Hvem bestemmer? Far og mor Den unge/voksne selv Fokus Barnet i familien Individet i samfundet Ydelsesmodtager Familien og barnet Den unge/voksne selv

62 Overgangsbestemmelser efterværn Gælder fra den unge er fyldt 18 til det fyldte 23. år Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Forskellige muligheder for at yde støtte til børn og unge, der ved overgangen er anbragt udenfor hjemmet Servicelovens kapitel 12, 76 og 76a.

63 Formålet med voksenreglerne Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er: 1. at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres 2. at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder 3. at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4. at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig

64 Omsorgspligten og inddragelse af netværket Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

65 HOV! Her mangler noget!

66 Handleplan, 141 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handleplanen skal angive 1. formålet med indsatsen 2. hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet 3. den forventede varighed af indsatsen og 4. andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne

67 Lovjunglen et lille indblik Socialpædagogisk bistand Personlig og praktisk hjælp i hjemmet Aflastning Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud, inkl. afstikker til ABL Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud

68 Socialpædagogisk bistand 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kan gives på mange måder, både i eget hjem og uden for hjemmet Typisk er det en pædagogisk uddannet person, der yder 1- til-1 støtte

69 Personlig og praktisk hjælp i hjemmet 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig hjælp og pleje, 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3. madservice Til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver

70 Rehabiliteringsforløb 83 a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet

71 Aflastning 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

72 Typer af boliger Botilbud Almindelig lejlighed/hus Opgangsfællesskab

73 Midlertidigt botilbud 107, stk.1 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det Personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv.

74 Midlertidigt botilbud 107, stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1. til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte a) personer, hvis behov er så omfattende, at de ikke kan dækkes på anden vis. Der kan være tale om behov for aflastning, behandling, optræning og udslusning mv. 2. til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte a) personer med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter, herunder personer med sindslidelser.

75 Længerevarende botilbud, servicelovens 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis

76 Almene ældre- og handicapboliger 54 Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten

77 Frit valg Personer, som er berettiget til et længerevarende botilbud, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune (servicelovens 108, stk. 2) Personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger mv. har ret til frit at vælge sådanne boliger (almenboliglovens 58 a)

78 Ankestyrelsens principafgørelse En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens 108 og almenboliglovens 105, hvis betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det af borgeren ønskede botilbud kan tilgodese borgerens behov Det botilbud, som borgeren ønsker, må ikke være væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer kan tilgodese borgerens behov Kommunen skal vejlede borgeren om retten til frit valg

79 Beskyttet beskæftigelse 103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer ( ), som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning

80 Aktivitets- og samværstilbud, 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene Væresteder Mere strukturerede aktivitetstilbud

81 Afrunding spørgsmål evaluering v/rigmor og Birthe Basis for netværksgrupper? TAK FOR I DAG

82 Mit barn trives ikke i sit tilbud Navn Telefon

83 Mit barn går ikke i skole - skolevægring Navn Telefon

84 Hvad skal der ske, når mit barn bliver voksen? Navn Telefon

85 Mit barn er ét af de stille, usynlige børn Navn Telefon

86 Mit barn siger nej til alt eller er eksplosiv Navn Telefon

87 At være en offentlig familie Navn Telefon