MÆLK TEMA. Særlige behov LAKTOSE SMÅTSPISENDE EMBALLAGE TENDENS FACEBOOK-KAMPAGNE BØRN OG NATUR PRODUKTNYT FORSKNINGSNYT

Transkript

1 MÆLK september 2010 / 11. årgang / nr. 2 TEMA Særlige behov LAKTOSE SMÅTSPISENDE EMBALLAGE TENDENS FACEBOOK-KAMPAGNE BØRN OG NATUR PRODUKTNYT FORSKNINGSNYT

2 Indhold 3 Ny minimælk drik uden laktose men med frisk mælkesmag 4 En udfordring at lave mad uden mejeriprodukter 6 Nærende velsmag til den lille appetit Særlige ønsker til maden 7 Brugervenlig emballage for alle 8 Karolinepige i en ny og tidssvarende udgave Del sunde ideer og vind på Facebook 9 Kampagne går nye veje for at fastholde børns sunde vaner Gårdbesøg - sanselig læring på landet 10 Danskerne er ved at få smag for lassi 11 Nyheder 12 Mælk, myter og manglende diagnoser Mælk og meninger udgives til en fast kreds af fødevare- og ernæringsinteresserede samt til sundheds- og undervisningssektoren. Mælk og meninger tager udgangspunkt i aktuelle temaer, der på forskellig vis berører Arla Foods produktsortiment og virksomhed. Udgivelse: Arla Foods amba Sønderhøj Viby J T: Redaktion: Koncernkommunikationschef Astrid Gade Nielsen (ansv.) Senior Manager Maja Møller Journalist Inge Hald Layout: Flansmose.dk Forsidefoto: Pernille Holm Andersen Tryk: Scanprint LEDER: Tæt samarbejde med hverdagseksperter Konsulenterne i forbruger- og faktacentret Arla Forum har hvert år tusindvis af samtaler med vores brugere, som kan være med til at forbedre eller sætte en ny retning på Arlas initiativer. Det foregår via mails, telefonopkald og kommentarer på blogs og hjemmesiden Essensen af de mange samtaler omsættes hver uge til rapporter, som relevante medarbejdere i Arla kan vurdere og eventuelt realisere inden for en kortere eller længere tidshorisont. Redaktør Maja Møller Arla Foods amba mam@arlafoods.com I Arla har vi haft fokus på forbrugerdialog i mere end fem år, og et dugfriskt eksempel på, hvad en tæt og åben dialog mellem os og vores brugere kan føre til, er den nye laktosefri minimælk drik, der kom på markedet i begyndelsen af august. Udviklingsprocessen startede, efter at vi gennem længere tid havde fået flere og flere forespørgsler på laktosefri produkter. De mange henvendelser fik mine kolleger til at involvere laktoseintolerante forbrugere ved at stille spørgsmål om, hvilke produkter der var brug for, hvordan de blev brugt i husholdningen, ønsker til smag og fedtindhold, osv. På Arla Forum-bloggen efterlyste min kollega Tanja input om udfordringerne ved at være laktoseintolerant. Emnet blev hurtigt det mest kommenterede på bloggen, og de mange tilbagemeldinger fra brug erne var meget brugbare for det videre arbejde. Lige nu summer bloggen af tilbagemeldinger om, hvordan produktet smager og kan anvendes. I dette nyhedsbrev har vi samlet flere eksempler på vores arbejde med involvering og brugerdialog. For os er den laktosefri mælkedrik et pejlemærke for, hvordan vi kan invitere brugerne til at deltage i udviklings- og forandringsprocesser. På den måde sikrer vi, at hverdagens eksperter bliver hørt, og at det ikke bliver ved snakken. Eller som det siges i den Facebook-kampagne, som Arla for nylig har udviklet: Mindre snak - handling tak! 2 Mælk og meninger / nr. 2 / september 2010

3 / TEMA: Særlige behov Ny minimælk drik uden laktose men med frisk mælkesmag Arla lancerer nu en laktosefri minimælk drik til forbrugere, der har laktoseintolerance eller af andre årsager ønsker at vælge laktose fra. Laktoseintolerance - er et udtryk for, at en person har nedsat evne til at fordøje mælkens naturlige sukker (laktosen). Det er ikke en egentlig overfølsomhed. Tilstanden skyldes, at kroppen producerer for lidt af enzymet laktase, som er nødvendigt for at fordøje laktose ordentligt. - berører 3-6% af danskerne, heraf flest med anden etnisk baggrund. - har samme symptomer (mavesmerter, oppustethed og diarré) som andre sygdomme i tarmen. Det er kun lægen, der kan stille diagnosen laktoseintolerance. - er ikke det samme som mælkeallergi. Mælkeallergikere er overfølsomme over for mælkens proteiner og skal derfor på en mælkefri diæt. Næringsværdi i Arla laktosefri minimælk per 100 g: Energi: Protein: Kulhydrat: heraf sukkerarter heraf laktose Fedt: 130 kj/30 kcal 3,8 g 2,8 g 2,8 g 0 g 0,5 g Flere og flere forbrugere efterspørger laktosefri mejeriprodukter. Derfor introducerer Arla nu en laktosefri minimælk drik med naturlig mælkesmag. Den nye mælk er grundstenen i en helt ny serie af laktosefri mejeri produkter. Vi vil gerne gøre mælk relevant for dem, som i dag vælger mælken fra for at undgå laktose. Med den nye laktosefri minimælk og de øvrige laktosefri produkter, som lanceres senere, vil denne forbrugergruppe fremover være i stand til at nyde mælk og samtidig få alle mælkens værdifulde næringsstoffer, siger Mads Thygesen, kategoriansvarlig for mælk i Arla. Den laktosefri minimælk drik indeholder præcis de samme nærings stoffer som almindelig frisk minimælk. Mælk er især rig på protein og en vigtig kilde til kalcium og til vitaminerne B2 og B12, som alle har brug for livet igennem. En stigende efterspørgsel Den stigende efterspørgsel efter laktosefri mejeriprodukter mærkes i Arla Forum, der er Arlas center for forbrugerdialog. Her får man hver uge mails eller telefonopkald fra forbrugere, der søger informationer om laktose eller ønsker flere mejeriprodukter at vælge imellem. Og på centerleder Tanja Bang Udengaards blog, Arla Forum Bloggen, er laktosefri mejeriprodukter det emne, som hidtil har udløst allerflest kommentarer. Det er primært kvinder, der deltager i laktosedebatten på min blog. Nogle af dem har fået stillet diagnosen laktoseintolerance hos lægen, andre fravælger mælken fordi de føler, at kroppen reagerer negativt på laktosen. Mange af disse kvinder har derfor søgt alternativer som soja-, ris- og havredrik, men hvis det var muligt, ville de allerhelst bruge laktosefri mejeriprodukter som mælk, fløde, yoghurt og cremefraiche i dagligdagen, siger Tanja Bang Udengaard. Mælkens friske smag er bevaret I modsætning til andre laktosefri drikkealternativer er den velkendte smag af frisk mælk bevaret i Arlas laktosefri minimælk drik. Det skyldes en ny, patenteret varmebehandlingsteknik. Den laktosefri minimælk drik kan allerede nu købes i butikkerne, hvor den står på køl sammen med de øvrige mejeriprodukter. Produktet skal også nydes afkølet og opbevares i køleskab efter åbning. Arla forventer at lancere en laktosefri yoghurt i begyndelsen af 2011 og senere en laktosefri piskefløde. (ih) Mælk og meninger / tema: Særlige behov 3

4 Vidste du, at: de fleste laktoseintolerante tåler 1 ½- 2 ½ dl mælk (7-12 g laktose) ad gangen uden pro blemer. Det er altså muligt at få mælkens vigtige næringsstoffer, selvom man er laktoseintolerant. Ofte handler det om at finde sin personlige tærskel for, hvor meget man tåler. alle faste oste og skimmeloste har et lavt indhold af laktose, og at de fleste laktoseinto lerante kan spise almindelige oste uden problemer. syrnede produkter som yoghurt, A38 og cremefraiche har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede produkter bedre end mælk. Søstrene Gitte (tv.) og Helle Bak Ditlefsen glæder sig over, at Arla vil lancere flere forskellige laktosefri mejeriprodukter. Foto: Bent Nielsen 4 Mælk og meninger / nr. 2 / september 2010

5 / TEMA: Særlige behov En udfordring at lave mad uden mejeriprodukter Gitte og Helle Bak Ditlefsen har begge laktoseintolerance. For dem vil flere laktosefri mejeriprodukter betyde mere varieret og spændende mad. Så meget laktose er der i mejeriprodukterne Her kan du se indholdet af laktose i udvalgte Arla-produkter. Find laktoseindholdet i andre produkter på Besværligt. Sådan lyder den korte forklaring på, hvordan det er at leve med laktoseintolerance, når man spørger søstrene Gitte og Helle Bak Ditlefsen. Hos dem er tilstanden opstået i voksenlivet. 38-årige Helle fik diagnosen for 11 år siden, og to år senere fik storesøster Gitte, 41, samme besked hos lægen. Det er anstrengende hele tiden at skulle forholde sig til, hvad der er i maden. Når du handler, skal du altid tjekke varedeklarationen, og det er ikke nok at tjekke én gang, for næste gang du køber varen, kan der være laktose i. Og når du spiser ude, tænker du over det hele tiden, siger Gitte. Tackler situationen forskelligt Mens Gitte forsøger at undgå laktose ved at ringe til fx kursusarrangører og restauranter og bede dem lave laktosefri mad til hende, tackler Helle situationen anderledes. Jeg vil ikke udstilles, så jeg vælger til og fra på tallerkenen og vurderer, om det er værd at få ondt i maven for. Og selv om fx familien ved det, glemmer de det alligevel tit eller overser, at der er laktose i en ingrediens, siger Helle, der ligesom søsteren spiser tabletter med enzymet laktase til måltider med laktose for at dæmpe symptomerne. Laktase hjælper med at nedbryde laktosen i maden. Savner yoghurt og piskefløde Helle og Gitte får ondt i maven, oppustethed og diarré af selv små mængder laktose. Derfor er skæreost og smør, som indeholder meget lidt laktose, de eneste almindelige mejeriprodukter, de nyder i hverdagen. Som erstatning for mælk bruger de vand eller Arlas langtidsholdbare laktosefri mælk, som de altid har på lager. Det var en drøm, da den laktosefri mælk kom på markedet. Pludselig kunne man igen lave flødekartofler, risengrød, kakaomælk og kager. Ting, man ikke havde kunnet få i mange år, siger Helle. Søstrene savner især at kunne købe laktosefri yoghurt naturel og piskefløde i butikkerne. I dag er det noget af en udfordring at lave mad, når man skal undgå mejeriprodukter. Med en yoghurt naturel ville man pludselig kunne lave tzaziki eller sin egen frugtyoghurt, siger Gitte. Og piskefløden kunne man bruge i lagkager og til hjemmelavet is, siger Helle helt henført. Flere laktosefri mejeriprodukter vil gøre hverdagen mere spændende, for jeg vil få større variation i den mad, jeg kan tåle. Savner forståelse I dag er udvalget af laktosefri mejeriprodukter meget lille i Danmark. Derfor er Helle og Gitte rigtig glade for Arlas planer om at lancere forskellige laktose fri mejeriprodukter. De håber, at produkterne kommer ud i hele butiks nettet og får plads i mælkekøleren, så alle nemt kan finde dem. Mange laktoseintolerante ved ikke, at Arla i flere år har haft en langtidsholdbar laktosefri mælk på markedet, for den fås ikke ret mange steder og står aldrig ved mælken. Derfor tror mange, at alternativet til mælk er soja produkter, men de smager altså ikke ret godt, hverken alene eller i maden, siger Helle. Flere laktosefri mejeriprodukter vil også betyde, at folk bliver mere opmærksomme på problemet. I dag er der mange, der ikke ved hvad laktose er og ikke har forståelse for, at laktoseintolerance er lige så slemt som fx glutenallergi, siger Gitte. Helle og Gitte bruger Arla Forumbloggen ( og den private Facebook-gruppe Mere fokus på laktoseintolerance til at dele tips og erfaringer med andre. (ih) Produkter Gram laktose pr. 100 g Mælk Skummet-, mini-, let- og sødmælk 4,5 Arla Laktosefri Minimælk drik 0,5% 0 Matilde Mild kakaoskummetmælk 0,5 Matilde Kakao minimælk 4,4 Yoghurt og andre syrnede produkter Tykmælk, Ymer, Ylette og Cultura naturel 3,7 Cultura yoghurt m. frugt og Cultura Shot 3,1 A38 naturel 0,5%, 3,5% og 1,5% 3,7 Cheasy A38 0,1% 3,7 Yoggi Yangster, Yoggi yoghurt m. frugt og Yoggi Yalla drikkeyoghurt 3,1 Harmonie yoghurt m. frugt 4,0 Harmonie yoghurt naturel 4,7 Fløde og cremefraiche Arla Karolines Køkken madlavningsfløde 18% 4,2 Arla Karolines Køkken piskefløde 38% 3,2 Arla Karolines Køkken cremefraiche 18% 3 Arla Karolines Køkken cremefraiche 38% 2,7 Arla Karolines Køkken fromage frais 0,3% 3,1 Arla Karolines Køkken kvark 1 % 4 Cheasy fraiche 9% 3,4 Skære- og skimmeloste Alle Riberhus, Klovborg, Castello, Høng og Cheasy skære- og skimmeloste < 0,05 Smør og Kærgården Lurpak smør 0,7 Kærgården original 0,6 Kærgården Steg & Bag 0,5 Gode råd til laktoseintolerante: Drik mælk i forbindelse med et måltid, og fordel ind taget af mælk og mejeriprodukter over hele dagen. Arlas laktosefri minimælk egner sig til madlavning og kan derfor erstatte almindelig mælk i opskrifter. På apoteket kan man købe laktaseenzym, som kan tilsættes mælken, så laktosen fjernes. Mælk og meninger / tema: Særlige behov 5

6 Nærende velsmag til den lille appetit Mange leder forgæves efter Arlas energitætte drik Protin i super markederne, selv om de fleste kæder forhandler produktet. Hvor kan man købe Protin? Det spørgsmål får Arla flere gange om ugen fra diætister eller pårørende til et menneske, der af den ene eller anden grund har mistet appetitten og derfor har brug for en særlig energirig kost. De talrige henvendelser vidner både om, at der stadig er et betydeligt problem herhjemme med underernæring blandt syge og ældre, og at Arlas Protin -drik i dag er en populær valgmulighed på markedet for energitætte produkter. Ole Hagen, senior marketing manager i Arla Foodservice, kan da også konstatere, at efterspørgslen efter Protin har været støt stigende, lige siden produktet blev lanceret i Fra sygehuse og plejehjem hører vi gang på gang, at brugerne er glade for Protin, der har den rene, naturlige smag af frugt og mælkeprodukt. Selv om vores Kæder, som forhandler Protin : ABC, Bilka, Daglig Brugsen, Føtex, Euro Spar, Kvickly, Kwik Spar, Købmandsgaarden, Liva, Letkøb, Løvbjerg, Nærkøb, Salling, Spar, Spar Go on, SuperBest, Super Brugsen, Super Spar. Mange butikker i de nævnte kæder har ikke Protin stående på hylden, men det er muligt at få en mejeriansvarlig til at bestille enkelte eller alle smagsvarianter hjem. Butikkerne skal minimum bestille seks styk ad drik ikke har samme høje gangen. Derfor vil kunden muligvis blive bedt energitæthed som flere af om at købe dem alle seks. Protin kan holde de konkurrerende produksig i cirka 11 dage fra produktionsdatoen. ter, vinder Protin på smag og friskhed. Og eftersom maden først gavner, når Vi har dog aftaler med de fleste kæder den ligger i maven, er det vigtigste ved denne om, at man som forbruger altid kan få den type produkter, at de smager så godt, at den småtspisende får lyst til at spise og drikke lidt enkelte butik til at bestille produktet hjem, siger Ole Hagen. ekstra, siger Ole Hagen. Protin fås i seks smagsvarianter. Fire med sukker: Citron/vanilje, hindbær, appelsin Bredt forhandlernet og fersken/passion, og to uden tilsat sukker: Også i detailhandlen kan Arla registrere et Citron/vanilje og hindbær. Alle varianter indestigende salg af Protin. Men da det stadig er holder 6,3 g fedt og 5,7 g protein / 100 g. et nicheprodukt, som kun efterspørges af et Ved henvendelse til Arla Forum på www. begrænset antal forbrugere, kan man ikke altid arla.dk er det muligt at få en detaljeret liste finde Protin i sin lokale butik. Stort set alle over, hvor de forskellige smagsvarianter kan dagligvarekæder har produktet i sortimentet, købes. (ih) men mange butikker fører det ikke fast. Særlige ønsker til maden Arla får hver uge henvendelser fra forbrugere, der søger oplysning om, hvorvidt ingredienserne i mejeriprodukter er animalske eller vegetabilske. Bruger I vegetabilsk eller animalsk oste løbe i jeres oste? Mange siger, at E471 består af svinefedt, er det rigtigt? Det er typiske eksemp ler på spørgsmål, som forbruger- og faktacentret Arla Forum hver uge modtager fra danske muslimer, jøder og den gruppe af vegetarer, som spiser mejeriprodukter. Udover forbrugergrupper, som af fysiologiske årsager har behov for fx at undgå laktose eller for at få ekstra energitæt mad, er der nemlig et stigende antal forbrugere, der af religiøse eller andre årsager har et særligt ønske om at vide, hvad den mad de spiser, indeholder. 6 Mælk og meninger / nr. 2 / september 2010 Ifølge de muslimske kostregler er en madvare haram, dvs. forbudt, hvis den indeholder rester af svin. For jøder gælder, at enhver sammenblanding af kød og mælkeprodukter er forbudt. Endelig er der vegetarer, såkaldte lacto-vegetarer og lacto-ove-vege tarer, som supplerer den kødfrie kost med mejeriprodukter. Spørgsmål og svar på arla.dk Disse gruppers fælles udfordring er, at ingredienser som osteløbe, gelatine, modificeret stivelse og emulgator kendt som E471 både kan være baseret på animalske og vegetabilske produkter. Men lovgivningen stiller ikke krav om, at oprindelsen skal fremgå af varedeklarationen. Vi forsøger at gøre det så nemt som

7 / TEMA: Særlige behov Brugervenlig emballage for alle Arla arbejder løbende på at forbedre sine emballager, så de også er nemme at åbne for mennesker med svage hænder og fingre. Den lille flaske til Arlas Cultura Shot er midt i august blevet udstyret med en ny og forbedret top, der gør den nemmere at åbne for alle med få fingerkræfter og nedsat motorik. Forbedringen består blandt andet i, at flaskens åbningssnip er blevet længere. Cultura Shot flasken er det seneste eksempel på, at Arla hele tiden arbejder med at gøre sine emballager mere brugervenlige. Alle vores produkter skal være funktionelle - herunder nemme at åbne - for de fleste, og i særdeleshed for deres hovedmålgrupper. Vi ved, at mange ældre og børn er glade for Cultura Shot, og derfor skal et produkt som dette i særlig høj grad have en brugervenlig åbningsmekanisme, siger Helene Birk, ansvarlig for Cultura -serien. Brugerne tester emballagerne Udover at mange ældre og børn kan have svært ved at åbne bestemte typer emballage, er dette også en udfordring for de cirka danskere, som skønnes at have en form for gigt. Et typisk problem ved emballage er, at åbningssnippen er for kort og glat. Svage hænder og fingre har det også svært med små skruelåg, fordi de kræver pincetgreb, og med stramme skruelåg, fordi det kræver stor styrke at løsne dem. For at sikre en høj brugervenlighed tester vi løbende vores emballager i de relevante målgrupper, og får dermed gode input til forbedringer fra fx børn, ældre eller mennesker med gigt, siger Heidi Veng, ansvarlig for emballage i Arla Danmark. Mange hensyn at tage Nogle gange er det enten teknisk umuligt eller meget dyrt for produktionen at lave den optimale åbningsmekanisme. I andre tilfælde er det miljøhensyn, der prioriteres højest. I Arla er vi meget optaget af at skåne miljøet, fx har vi i februar i år udskiftet skruelågene på en stor del af vores yoghurtsortiment med et nyt, der er fremstillet af en mindre mængde plast end tidligere yoghurtlåg. Skruelåget er derfor knap så højt som det tidligere skruelåg, hvilket betyder, at nogle mennesker nu har sværere ved at gribe fat om låget, siger Heidi Veng, der følger forbrugernes reaktioner på nye emballageløsninger gennem forbruger- og faktacentret Arla Forum. Jeg har en løbende dialog med Arla Forum om de udfordringer, vi har i forhold til vores emballager. Generelt skal vi tage mange hensyn, både hvad angår miljø, børnesikkerhed, krav om holdbarhed, hygiejne og sikkerhed under transporten samt brugsfunktioner og håndtilgængelighed. Det er svært at imødekomme alle krav og ønsker samtidig det er en balancegang, vi hele tiden arbejder med, siger hun. De lave, miljøvenlige skruelåg findes også i Arlas sortiment af Harmonie yoghurtprodukter. (ih) muligt at finde ud af, om vores produkter er fx halal eller kosher, ved at samle oftest stillede spørgsmål og svarene på hjemmesiden arla.dk. Derudover vurderer vi løbende behovet for at være mere tydelige på vore varedeklarationer. Og det nytter at fortælle os, hvor vi kan forbedre os. Eksempelvis har vi efter mange henvendelser om vores kakaomælks produkter valgt at skrive på kartonerne, at emulgator E471 er vegetabilsk, siger Tanja Bang Udengaard, leder af Arla Forum. I listen til højre på denne side kan du se, hvad der oftest kommer henvendelser om. Øvrige spørgsmål kan rettes til Arla Forum på telefon på hverdage mellem kl eller via mail på forum@arlafoods.com (ih) Animalsk eller vegetabilsk? Emulgator E471 i Arla-produkter: E471 findes i kakaomælk, bl.a. i mærkerne Matilde og Maja samt i Matilde Softicemix fra Esbjerg Mejeri (Mejerinr. M224). Arla bruger udelukkende emulgator E471 af vegetabilsk oprindelse. Modificeret stivelse i Arla-produkter: I nogle af Arlas syrnede produkter tilsættes modificeret stivelse for at sikre den rigtige konsistens. Arla bruger udelukkende modificeret stivelse af ikkeanimalsk oprindelse. Produkter med animalsk (af kalvemave) osteløbe: Alle gule skæreoste og gul ost i skiver fra Arla Den Go e flødehavarti og Den Go e Havarti Produkter med svinegelatine: Matilde Café Chokomousse Matilde Café vaniljedessert Karolines Risalamande Tolko krans, alle varianter Buko Cognacrulle Tholstrup flødeoste, alle varianter Mælk og meninger / tema: Særlige behov 7

8 Karolinepige i en ny og tidssvarende udgave Karolines Køkken har i år uddannet otte Karolinepiloter. En af dem er Jonas Krogh Thomsen, der læser til professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale som klinisk diætist. Det var ønsket om et studierelevant arbejde og udsigten til at følge i fodsporene på det traditionsrige korps af mejeriambassadører, der fik 24-årige Jonas Krogh Thomsen til at søge jobbet som Karolinepilot. En 2010-version af Karolinepigen, der gennem tre årtier repræsenterede dansk mejeribrug rundt om i verden. Som Karolinepilot så jeg en mulighed for at bruge min faglige viden til at formidle sundhed ud til befolkningen. Samtidig var det historiske vingesus i jobbet med til at gøre det ekstra spændende, fortæller Jonas, der selv har lært at lave mad efter Karolines Børnekogebog. Debut på Roskilde Dyrskue Roskilde Dyrskue var Jonas debut i at møde forbrugerne. Her traf han hundredvis af danskere i alle aldre, der besøgte Arlas stand for at få smagsprøver, opskrifter og en snak om Karolines Køkken før og nu. Der var virkelig run på, men jeg nåede alligevel at snakke med en del folk. Mange begyndte uopfordret at fortælle historier om deres opvækst og oplevelser med Karolines Køkken, og generelt fik vi meget positiv feedback på opskrifterne, siger Jonas, der også fik talt om ernæring og sundhed med mange besøgende. Indgangsvinklen til at snakke om ernæring var tit, at folk forbandt Karolines Køkken med masser af fløde og smør. Ikke alle har opdaget, at de nyere opskrifter lever op til de officielle kostråd. Karoline har overrasket For Jonas har det været lidt af en overraskelse at se, hvordan Karolines Køkken arbejder: Det har overrasket mig, at sundhed er så stort et tema i Karolines Køkken. Det er ikke nok, at en ret smager godt, den skal også have den rigtige ernæringssammensætning og energifordeling. Det er glædeligt, at Arla tager stilling til så mange ting omkring forbrugernes sundhed, som dybest set ligger uden for virksomhedens ansvarsområde. Den viden vil jeg tage med mig, og som diætist vil jeg anbefale folk at bruge opskrifterne på Arlas hjemmeside. (ih) Jonas Krogh Thomsen er en af i alt otte studerende, som Arla i år har ansat som Karolinepiloter. Deres job er at hjælpe med at fortælle om mad, måltider og sundhed, når Arla møder forbrugerne på fx dyrskuer, i butikker og til andre arrangementer i og uden for Arla. Del sunde ideer og vind på Facebook I en ny Facebook-kampagne udfordrer Arla landets børnefamilier til en dyst på ideer, der gør det nemmere og sjovere at leve sundt i hverdagen. Mindre snak Handling tak! Det er titlen på en ny Facebook-side, hvor børnefamilier kan dele råd og ideer om, hvordan man omsætter sine gode, sunde intentioner til virkelighed. Hvordan får man fx sin teenager til at spise flere grøntsager, og hvordan får man hevet familien med ud i naturen, uden at det kræver lang tids forberedelse? Bag initiativet står Arla, der hver anden måned lægger en ny udfordring ud på siden. Herefter kan forbrugerne uploade deres personlige løsningsforslag, gerne i videoform. Det bedste forslag belønnes med en præmie, og det er sidens brugere, der gennem en afstemning kårer vinderen. Råd fra hverdagens eksperter Det er første gang, Arla lancerer en kampagne på Facebook. Men eftersom cirka 2,3 mio. danskere i dag har en Facebookprofil af dem er cirka halvdelen mellem 26 og 50 år er det populære sociale medie et oplagt sted for Arla at møde danskerne, mener Vibeke Dyremose Bjerkvold, webmanager i Arla. Vi vil gerne være der, hvor forbrugerne er, og vi håber at mange på Facebook vil deltage i vores kampagne. Den er baseret på, at forbrugerne deler viden, oplevelser og hjælper hinanden med at gøre ord til handling. Gennem vores udfordringer ønsker vi at formidle gode ideer og råd, som har høj troværdighed, fordi de er formuleret af hverdagens eksperter, siger hun. Vil aktivere familien Danmark De temaer, som Arla vil udfordre forbrugerne på, er sundhed, økologi, madopskrifter og naturoplevelser. Den første Facebookudfordring handler således om, hvordan man som familie kan gøre det mere simpelt og attraktivt at komme ud i naturen. Med kampagnen vil vi gerne udbrede vores Tættere på Naturen-koncept på en sjov og seriøs måde og vise, at Tættere på naturen ikke bare er noget, vi skriver på vores mælkebiler. Vi vil gerne bidrage med aktiviteter til en sundere livsstil, siger Vibeke Dyremose Bjerkvold. (ih) Find Facebook-kampagnen her: 8 Mælk og meninger / nr. 2 / september 2010

9 / Børn og natur Kampagne går nye veje for at fastholde børns sunde vaner Skolekampagnen Aktiv rundt i Danmark supplerer de tre kampagneuger med lokale naturløb og lancerer et helt nyt forløb for klasserne. På tre uger kan man give børn en masse nyttig viden om sund mad og motion. Men det kræver både vedholdenhed og kreativitet at få børnene til at fortsætte med de sunde vaner. Den erkendelse er baggrunden for, at den landsdækkende kost- og motionskampagne Aktiv rundt i Danmark i år udbyder et helt nyt forløb for eleverne i klasse. Samtidig suppleres kampagnen, der løber over august og september, med forskellige naturløb henover året. I de tre kampagneuger får børnene mange sunde vaner, men vi er bange for, at de gode vaner bliver glemt. Med naturløbene vil vi gerne give lærerne mulighed for at brede emnet ud over hele året. Vi har også oplevet, at det er svært at fastholde de ældste elever. Derfor har vi nu lavet et specifikt forløb, der tilgodeser deres behov, siger projektleder Anja Søholm fra Arla, der sammen med UC Syddanmark står bag kampagnen. En helhedsforståelse af sundhed Allerede sidste år lanceredes Aktivstafetten - et stafetløb for 4. og 5. klasse, som afvikles rundt om i Danmark i samarbejde med Dansk Atletik Forbund. De nye naturløb, som er et orienteringsstævne for klasser, arrange res sammen med Dansk Orienterings- Forbund. Vi prøver at introducere forskellige ting, der gør børn glade for at bevæge sig og giver dem lyst til at komme ud i naturen, siger Anja Søholm, der dog understreger, at Aktiv rundt i Danmark bygger på en helhedsforståelse af sundhed. De senere år har kampagnen udviklet sig fra at være en idrætskampagne til at handle om sundhed generelt. Derfor kan børnene i kampagneugerne også score points for at sove ni timer og for at spise frokost og morgenmad, siger hun. Definerer egne mål Aktiv rundt i Danmark går stadig ud på, at alle elever skal være aktive i minimum 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Konkurrencen for klasse handler ligesom på de yngre klassetrin om at få points nok til at komme hele vejen rundt på et Danmarkskort. Men i modsætning til klasserne samler de ældste elever points ved at ændre dårlige vaner og arbejde på mål, som den enkelte selv definerer. I kampagnens undervisningsmateriale opfordres lærerne blandt andet til at lave klassens dårlig-vanetræ efter suttetræ-princippet. Som en ekstra motivationsfaktor for de unge har kampagnen øget samarbejdet med kendte sportsfolk og tv-værter. Eleverne kan både dyste mod et stjernehold og vinde en Klap koen, mærk kalvens ru tunge, lugt til halmen og oplev dyrene i stalden og på marker ne. Et besøg på en gård taler til alle sanser og er derfor en oplagt anledning til at give børn mere viden og forståelse for naturen, landbruget og mælkeproduktionen. Derfor har Arla udviklet et nyt gårdbesøgsprogram som led i missionen at bringe forbrugerne Tættere på Naturen, fortæller Jens Odgaard Olsson, der er ansvarlig for Arlas børne- og naturaktiviteter. Med gårdbesøgene vil vi gerne vise børn, forældre og lærere mødet mellem naturen og vores produkter og give dem oplevelsen af, at der er kort vej fra mælkekøleren til koen. Samtidig er gårdbesøg den åbne dørs politik. Vi vil sikre, at forbrugerne har rig lejlighed til at se, hvor mælken kommer fra, siger han. Online bookingsystem Som noget nyt kan skoleklasser i dag booke gårdbesøg over hele landet på websitet arla.dk. Tidligere skete det via lokale landboforeninger. Vi har valgt at overtage koordineringen for at gøre det nemmere for både lærere og landmænd og for at sikre, time med en af kendisserne, heriblandt tidl. kuglestøder Joachim B. Olsen, danseren Marianne Eihilt og fodboldspilleren Jesper Grønkjær. I år er det femte gang, at UC Syddanmark og Arla arrangerer Aktiv rundt i Danmark. Sidste år deltog flere end elever. Årets kampagne løber over tre uger op til skolernes motionsdag den 15. oktober. (ih) Læs mere på Gårdbesøg - sanselig læring på landet Med et nyt gårdbesøgsprogram for klasse gør Arla det nemt for lærere at flytte undervisningen udendørs og give børnene en sjov og lærerig dag hos en landmand. at besøgene planlægges på børnenes præmisser, så de får en god oplevelse, siger Jens Odgaard Olsson. Læring gennem aktivitet Et gårdbesøg tager 2-3 timer, og dagens tema aftales på forhånd mellem læreren og den enkelte landmand. På Arlas hjemmeside er der oprettet et lærerværelse med ideer til, hvordan et gårdbesøg kan integreres i forskellige fag og gode råd til planlægningen af dagen. Under besøget får børnene bl.a. mulighed for at kærne fløde til smør. Vi bestræber os på at skabe aktiviteter i stedet for passiv læring. Et eksempel er smørlegen, som hjælper børnene til at forstå processen bag smør og giver anledning til at fortælle historien om, at det er smørret, der har gjort dansk mejeribrug til en stor aktør i udlandet, siger Jens Odgaard Olsson. Gårdbesøgsprogrammet omfatter både økologiske gårde, Lærkevang-gårde og konventionelle gårde. Sidste år besøgte cirka børn en Arla-gård. Det tal forventes at blive fordoblet i (ih) Læs mere på Mælk og meninger / Særlige behov 9

10 Danskerne er ved at få smag for lassi Først var det milkshakes, nu er det smoothies. Og det næste bliver den traditionelle indiske yoghurtdrik lassi, hvis man skal tro trendforskerne. Mango Lassi til én person: Ingredienser: 1 dl yoghurt naturel 3,5% 125 g mango, frossen 1 dl minimælk eller kærnemælk 0,5% 3-4 isterninger 2 tsk. sukker Tips: Tilsæt evt. 2 tsk. friskrevet ingefær, 2 tsk. limesaft og mynteblade. Tilberedning: Mejeriprodukterne skal være kolde inden brug. Kom alle ingredienser i en blender og blend til ensartet konsistens. Server straks i kølige glas. Lassi kan stå et stykke tid uden at drikken skiller. Samlet energi pr. portion: 907 kj Find opskrifter på lassi på De seneste år har den indiske yoghurtdrik lassi indtaget menukortet på trendy cafeer i New York og andre vestlige storbyer. Nu er drikken også ved at indtage Danmark. Hos Arla Foodservice oplever senior marketing manager Ole Hagen, at flere og flere cafeer vælger at tilbyde lassi til gæsterne. Lassi-trenden er først ved at blive skubbet i gang i Danmark, men vores forventning er, at lassi bliver den næste smoothie. Drikkens styrke er kombinationen af den indiske historie og den gode, friske smagsoplevelse. Lige nu er lassi et storbyfænomen herhjemme, men med tiden tror jeg, at den bliver et allemandsbegreb, siger han. Ole Hagens vurdering støttes af trendforskere, som forudser at lassi vil erobre mange cafeer og spisesteder, ligesom chai-te gjorde det for fem år siden. En tusind år gammel drik Den traditionelle lassi, der har været nydt over hele Indien i mere end tusind år, tilberedes af yoghurt, vand, isterninger og sukker eller salt. Enkelt men måske også lidt for enkelt for mange europæere. I hvert fald er den moderne udgave, som har sendt lassien på verdensturne, tilberedt med mango, og vandet er erstattet af mælk, så drikken bliver blød og cremet. Frugten den søde mango spiller godt op imod yoghurtens syrlighed. I den indiske kultur har lassi samme forankring, som mælk har i den danske. Inderne drikker lassi til morgenmad, frokost og til aftensmaden, hvor den giver et frisk modspil til den stærkt krydrede mad. Mellemmåltid og hyggedrik Ole Hagen tror, at danskerne vil nyde lassi som et let mellemmåltid eller som en forfriskning i stedet for kaffe eller sodavand. Lige nu er lassi mest populær herhjemme med mango eller banan. Bananversionen er også genial til børn, for banan er jo en klassisk børnefrugt. Senere vil mange sikkert gå skridtet videre og bruge forskellige eksotiske frugter i deres lassi, siger Ole Hagen. (ih) 10 Mælk og meninger / nr. 2 / september 2010

11 Forskningsnyt Tidlig komælk hindrer mælkeallergi Ny forskning viser, at babyer, der får komælksprotein i form af modermælkserstatning i de første 15 dage af livet, er næsten fuldkommen beskyttet mod at udvikle mælke allergi. Faktisk hele 19 gange bedre beskyttet end børn, der får modermælkserstatning efter de 15 dage. Studiet fra Tel Aviv University er det længste og største af sin art. I alt deltog babyer. Forskerne foreslår, at ammende mødre giver deres barn en flaske modermælkserstatning hver aften for at opnå den beskyttende effekt. Der er dog brug for flere studier for at finde den nøjagtige anbefalede mængde. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Allergy and Clinical Immunology, juli 2010, side Produktnyt Ny øko-yoghurt med mandarin / appelsin Den nye Harmonie frugtyoghurt med mandarin og appelsin har en frisk og let syrlig smag. Den er fremstillet af 100% økologiske råvarer og indeholder kun 0,5% fedt og 7% tilsat sukker. Den er helt uden frugtstykker og med en blød og cremet konsistens, så også børn kan lide den. Velegnet til morgenmåltidet, som mellemmåltid og dessert samt i smoothies. Mælk der klæ r kaffen Arla Latte Art er en ny mælk, der er udviklet i tæt samarbejde med nogle af verdens dygtigste baristaer, dvs. professionelle espresso-bryggere. Arla Latte Art har et fedtindhold på 2,6% og et højt proteinindhold på 3,8 g pr. 100 g. Denne sammensætning giver et smidigt og cremet skum, som gør det muligt at lave flotte mønstre i kaffen også for uøvede. Mælkens smag harmonerer godt med espressobaserede kaffe- og chokoladedrikke, ligesom den også er velegnet til te. Kærgården Steg & Bag er blevet nøglehulsmærket Til efteråret lanceres Kærgården Steg & Bag med nøglehulsmærket. Saltindholdet i produktet er reduceret fra 1,5% til 1,25%, så det nu må bære det fællesnordiske ernæringsmærke. Ny laktosefri minimælk Forbrugerne, der enten ikke kan tåle laktose eller af andre årsager ønsker at vælge laktose fra, kan nu købe en laktosefri minimælk drik med kun 0,5% fedt, hvor den naturlige, friske mælkesmag er bevaret. Den nye laktosefri minimælk drik indeholder præcis de samme værdifulde næringsstoffer som frisk minimælk. Den nye mælk kan findes i butikkernes mælkekøler. For at kunne vejlede forbrugeren bedst muligt om hverdagen med laktoseintolerance har vi udarbejdet en folder med gode råd til en lettere og sundere hverdag med mælk og mejeriprodukter. Folderen kan bestilles på hjemmesiden Forskningsnyt Ny australsk undersøgelse af mejeriprodukter Baggrunden for den australske undersøgelse er diskussionerne om mættet fedt i relation til hjerte-kar-sygdom. Ligesom i de fleste vestlige lande er hjerte-kar-sygdom og kræft de to vigtigste dødsårsager i Australien. Årsagerne til disse sygdomme er ikke endeligt klarlagt, men kosten antages at spille en ikke ubetydelig rolle. Mættet fedt har igennem en årrække været anklaget for at øge forekomsten af hjertekar-sygdom, men de senere år har flere nye forskningsresultater peget på, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. I den australske undersøgelse har man derfor set på sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og forekomsten af hjerte-karsygdom og kræft. Man har oven i købet skelnet mellem magre og fuldfede mejeriprodukter. Forskerne har fulgt over voksne australiere gennem mere end 14 år. I perioden er deres kostvaner tre gange blevet analyseret grundigt, og antallet af dødsfald og dødsårsager er noteret. Overordnet set fandt man ingen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og dødelighed, hverken mht. hjerte-kar-sygdom eller kræft. Forskerne konstaterede, at der i gruppen, der spiste flest fuldfede mejeriprodukter, var en signifikant lavere dødelighed af hjerte-karsygdom, hvilket ikke var tilfældet blandt dem, der foretrak lavfedt produkter. Det sætter naturligvis spørgsmålstegn ved den gamle antagelse om mættet fedt og hjertekar-sygdom, men det sætter også gang i nye spekulationer om det mættede fedt i mejeriprodukter, fx om der er gavnlige komponenter i netop disse produkter, eller om folk med hang til fuldfede varianter har en særlig sund livsstil. Forskerne efterlyser flere undersøgelser, så dette kan afklares nærmere. Reference: M Bonthuis et al. European Journal of Clinical Nutrition 2010, vol. 64, pp Dairy consumption and patterns of mortality of Australian adults. Produktudmeldelser Matilde Cafe choko Yoggi madagaskarvanilje / nyheder

12 Min mening: Mælk, myter og manglende diagnoser Af Betina Hjorth, Rådgivningschef og Ernærings- og Husholdningsøkonom, Astma-Allergi Danmark. Som leder af Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning får jeg jævnligt spørgsmål om mælk. Nogle henvender sig, fordi de selv eller en i familien har fået stillet diagnosen mælkeallergi eller har fået konstateret laktoseintolerance. Men ofte ringer folk, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de eller deres barn kan tåle mælk. Måske har en selvbestaltet kostrådgiver anbefalet dem at droppe mælk, eller måske har de hørt en af myterne om mælk, fx at mælk giver slim i halsen eller forværrer børns astma. Men de påstande, fortæller jeg så, er der ikke videnskabeligt belæg for. Andre gange er det en aktuel historie i medierne om mælkens påståede dårligdomme, der får folk til at ringe til os. Overordnet set bunder mange henvendelser om mælk i myter og manglende diagnoser. Jeg ser en tendens til, at danskerne i stigende grad selv eksperimenterer med kosten, fx fjerner mælken i stedet for at se på, om det måske er en fortravlet livsstil, der er skyld i symptomerne. En af årsagerne er, at folk generelt ikke føler sig taget alvorligt, når de går til lægen med mavesmerter eller diarré. I stedet for at blive hørt og få stillet en diagnose går de hjem med et lægeligt råd om at se tiden an eller en opfordring til selv at prøve sig frem med maden. Vigtigt at kende diagnosen Som ernæringsprofessionel og ansat i en patientforening er det vigtigt for mig at hjælpe bedst muligt. Det gør jeg ved at lytte til spørgerens hverdag og forsøge at finde løsninger sammen med ham eller hende. Ved mistanke om mælkeallergi eller laktoseintolerance henviser jeg til lægen, så den korrekte diagnose kan stilles. For det er da ærgerligt at spilde tiden med at lede efter problemer i kosten, hvis det er noget helt andet, der er galt. Og er det mælken, der er årsag til symptomerne, er det af hensyn til den efterfølgende diæt vigtigt at kende den rigtige diagnose. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man håndterer mælkeallergi, som skyldes overfølsomhed over for mælkens proteiner, og laktoseintolerance, hvor mangel på enzymet laktase giver nedsat evne til at fordøje mælkesukkeret (laktosen). I Astma-Allergi Danmark vurderer vi, at der går for mange mennesker rundt med ingen eller en mangelfuld diagnose i forhold til laktoseintolerance. Men der er også alt for mange, der fejlagtigt går rundt og tror, at de ikke tåler laktose, mens årsagen til deres mavesymptomer skal findes et helt andet sted. Flere laktosefrie produkter Hvis diagnosen mælkeallergi eller laktoseintolerance allerede er stillet, forsøger jeg sammen med spørgeren at finde måder til at få hverdagen til at fungere igen. Fx sikre, at børnehaven bliver tryg ved at modtage og lave mad til det mælkeallergiske barn. Ved konstateret laktoseintolerance henviser jeg måske til indkøb i Sverige, hvor udbuddet af laktosefri produkter er større. Men måske er dette råd ved at være forældet? Udbuddet af laktosefri produkter i Danmark er nemlig vokset på det seneste til stor glæde for dem, der har problemer med at tåle laktose. Nu skal vi bare opdage de laktosefri produkter og give os til at anvende dem, så de ikke for svinder fra butikkerne igen. I Astma-Allergi Danmark kipper vi med flaget og glæder os over, at markedet går i retning af flere relevante produkter for laktoseintolerante. Samtidig håber vi, at lægerne bliver bedre til at vejlede og stille den rigtige diagnose, når mælken er under mistanke, så forbrugerne får et ordentligt rygstød til at træffe de rigtige til- og fravalg i kosten. Har du spørgsmål til mælk og overfølsomhed kan du kontakte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på Telefonen er åben alle hverdage fra kl og onsdag fra kl Arla Foods Sønderhøj Viby J Tel