At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

Transkript

1 Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Er beskrevet i den fremsendte fil med vores forslag med titlen: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor i undersøgelsesområdet for en evt. sydfynsk nationalpark ved Birger Jensen og Finn Eriksen. Hvad er formålet med indsatsen? At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Handlingsplan - hvordan kan forslaget realiseres. Hvem skal gøre hvad? Da mange af vore foreslåede tiltag er flerårige projekter, ville en gennemførelse af dem alle inden for en seks års periode forudsætte, at man iværksatte alle vore foreslåede projekter ved nationalparkens oprettelse. Dette er næppe realistisk, da flere af vore foreslåede projekter kræver forundersøgelser og jordfordeling. Det er heller ikke sikkert, at der vil være lodsejeropbakning til alle vore forslag. Endvidere er det tvivlsomt, om der vil være penge og arbejdskapacitet hos de relevante myndigheder til alle projekter på en gang. Derfor forestiller vi os en løbende proces, hvor forslagene realiseres efterhånden, som der er opbakning og penge til det. Hvis alle vore foreslåede projekter skulle gennemføres udelukkende med de midler, der er sat af i nationalparkregi, ville det nok tage flere seks års perioder, men vi forventer hjælp fra vandplanerne, når disse foreligger. Men da vi ikke kender disse endnu, kan vi ikke sige noget om, hvor stor hjælpen vil blive, og dermed hvor hurtigt vore forslag kan realiseres. Forslagene kan realiseres i et samspil mellem nationalparkbestyrelsen, private lodsejere, Skov- og Naturstyrelsen og de berørte kommuner. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Hvem skal betale? Vi kan ikke oplyse en pris for vore forslag, men det drejer sig om mange millioner kr., hvis alle vore forslag skal realiseres. Finansieringsmuligheder: Nationalparkbudgettet, miljømilliarden, landdistriktsmidlerne.

2 Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen Er færdig? Ja, stort set. Der er enkelte af vore forslag, som bygger på nugældende lovgivning, og som derfor ikke er frivillig, som f.eks. ophør af udledning af urenset spildevand til recipienterne. Men denne lovgivning gælder jo både i og uden for nationalparkerne, så om et område bliver nationalpark, gør ingen forskel i den henseende. Nej Er beskrevet i den fremsendte fil med vores forslag i afsnittet Hvordan vil der se ud i den evt. kommende nationalpark, når/hvis vore forslag er gennemført? Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/positivt) Fordele: Vi får en rigere natur og bedre muligheder for friluftsliv, turisme og bosætning. Ulemper: Det koster staten nogle penge. Vore forslag har kun virkning på naturværdierne - og denne virkning er udelukkende positiv. Øvrige bemærkninger

3 Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor i undersøgelsesområdet for en evt. sydfynsk nationalpark - ved Birger Jensen og Finn Eriksen. Vores indsatsområde er den våde natur i nationalparken, bortset fra strandenge, mader og havet, som andre undergrupper under naturgruppen tager sig af. Formålet med indsatsområdet er at beskrive, hvordan man kan styrke den våde natur, som gennem mange år er blevet decimeret ved dræning af enge og moser, udretning af vandløb, opfyldning af vandhuller, samt afvanding og opdyrkning af nor. Vandløb Vandløbene i undersøgelsesområdet har en varieret tilstand. Vil man have høj vandløbskvalitet, er midlerne: Frilægning af rørlagte vandløb, gensnoning, skånsom oprensning og grødeskæring, undlade at sprøjte tæt på vandløbet. Af landskabelige hensyn er det vigtigt, at der ikke plantes energipil på lavbundsarealer langs vandløbene. Desuden er energipil dårligt for biodiversiteten langs vandløbene og vanskeliggør/umuliggør etablering af våde enge langs vandløbene. Vi mener, der bør etableres vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene, hvor dette er muligt - både for at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandløbet og for at gavne plante- og dyrelivet langs vandløbet. Det vil også være til gavn for klimaet, da CO2-afgivelsen mindskes, fordi iltning af tørven stopper, når området dækkes af vand enten det er i form af en sø eller våde enge. Såvel våde som tørre enge langs vandløbene bør afgræsses, subsidiært høslættes. Når det er vigtigt at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandløbene, er det ikke så meget for vandløbenes skyld som for de søer, nor og fjorde, som vandløbene gennemstrømmer/løber ud i. Søerne er især sårbare over for tilført fosfor, og norene/fjordene er især sårbare over for tilført kvælstof. Også næringsstoffer fra urenset eller dårligt renset spildevand fra spredt bebyggelse skader søer, nor og fjorde, men det er kommunerne i fuld gang med at gøre noget ved. Disse bestræbelser bør naturligvis fortsættes. De vigtigste vandløb i undersøgelsesområdet er Odense å, Syltemade å, Silke å og Hundstrup å. Lige uden for undersøgelsesområdets nordgrænse løber Hågerup Å, som er en del af Habitatområde H 98. Hvis nordgrænsen for undersøgelsesområdet under processen skulle blive rykket nordpå, bør man også interessere sig for dette vandløb. Ved Odense å og Silke å nord for Brahetrolleborg er der et naturgenopretningsprojekt i gang.

4 Vi vil foreslå, at der ved Silke å syd for Brændegård sø iværksættes et lignende projekt med gensnoning af vandløbet og våde enge omkring dette. Engene bør afgræsses eller høslættes. Da medvirken til gensnoning af vandløb og etablering af vådområder er frivilligt for lodsejerne, og frivilligheden også gælder mere skånsom oprensning end vandløbsregulativerne tilsiger, samt evt. udvidelse af den 10 meter brede zone langs alle vandløb, som ifølge Grøn Vækst-aftalen bliver obligatorisk, er vore forslag i overensstemmelse med de 4 gyldne regler. Vandhuller Igennem mange år er utallige vandhuller blevet opfyldt og derved gået tabt. I de seneste årtier er udviklingen gået den anden vej, fordi vandhuller over 100m2 er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven, og mange nye vandhuller er blevet anlagt. På almindelig landbrugsjord vil det næsten uanset udformningen af et nygravet vandhul være en gevinst for naturen. Men det vil være ekstra godt, hvis vandhullet udformes efter de samme retningslinjer, som normalt gælder for oprensning eller nyanlæg af vandhuller i 3-natur: Lavvandet med flade bredder Opgravet materiale fjernes fra 3-natur Ingen øer, andehuse, tæt hegn eller andre kunstige indretninger. Ingen udsætning af ænder, fisk eller andre dyr i vandhullet Ingen fodring i eller umiddelbart ved vandhullet. Ingen tilplantning omkring vandhullet. Gravning af flere vandhuller efter ovennævnte retningslinjer vil især gavne de danske padder, af hvilke flere er trængte og flere er bilag 4-arter efter habitatdirektivet. Måske kan gravning af nye vandhuller understøttes af tilskudsordninger, ligesom det vil være et oplagt element i naturplaner for landbrugsbedrifter. Da det skal ske på frivillig basis er det i overensstemmelse med de 4 gyldne regler. Søer Søer er et iøjnefaldende landskabselement og en vigtig biotop for mange planter og dyr. Dette gælder ikke mindst de store søer på Sydfyn. Arreskov sø er undersøgelsesområdets største sø, og såvel selve søen som de tilstødende arealer har høj naturværdi. Derfor er det vigtigt at værne om søens vandkvalitet. Det gøres bedst ved at lave vådområder i oplandet og fortsætte bestræbelserne på at stoppe for udledning af spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet. Brændegård sø er områdets næststørste sø. Den har en dårlig vandkvalitet, først og fremmest pga. skarvkolonien.

5 Nørresø har en god vandkvalitet. Sortesø er en dystrof sø og Iglesø er et fattigkær på vej til at blive en højmose. Begge disse naturtyper er sjældne på Fyn. Disse naturtypers værste fjende er næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor. Ovennævnte 5 søer er ligesom St. Øresø habitatområder og skal derfor forvaltes sådan, at der er/opnås gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter. Hvidkildesøerne Vi er ikke bekendt med vandkvaliteten i disse søer (den er sandsynligvis heller ikke ens for alle søerne), men virkemidlerne til forbedring af vandkvaliteten er de samme som for Arreskov sø. Søgård sø på Langeland Søen indgår i et naturgenopretningsprojekt, som aldrig er blevet gjort færdigt. Vi foreslår, at dette sker, så snart det er muligt. Vi vil ikke gennemgå alle søerne i undersøgelsesområdet, for fælles for dem er, at man gavner vandkvaliteten og dermed dyre- og plantelivet ved at: Etablere vådområder i oplandet og dermed begrænse udvaskningen af næringsstoffer til søen. Begrænse tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse. Begrænse tilførselen af luftbåren ammoniak fra nærliggende husdyrbrug. Det er også vigtigt at undgå at plante energipil langs søbredderne af såvel landskabelige grunde som af hensyn til biodiversiteten. Vore forslag er i overensstemmelse med de 4 gyldne regler, da alle nævnte tiltag er frivillige med undtagelse af dem, der allerede i dag er tvungne ifølge gældende lovgivning. Ferske enge og moser Mange ferske enge påvirkes af gødskning og regelmæssige omlægninger. Andre påvirkes af dræning og tilgroning. At den naturmæssige kvalitet af de tilbageværende enge for en stor dels vedkommende er ringe, og at engarealet er blevet mindre med årene, ses af, at engplanterne og engfuglene rummer nogle af de mest trængte arter i Danmark. Det gælder også for undersøgelsesområdet. Derfor er det vigtigt, at engarealet udvides (kan f.eks. ske i forbindelse med etablering af nye vådområder), men først og fremmest er det vigtigt at passe godt på de få engarealer af høj naturkvalitet, vi har tilbage. Som eksempler på sådanne kan nævnes arealer ved Arreskov sø, Helnæs Made og Gulstav mose. I stedet for at gennemgå alle vore enge vil vi henvise til afsnittet Moser og enge i rapporten Natur i det sydfynske øhavsområde naturfaglig redegørelse og ikke mindst underafsnittet Behov for fremtidig indsats side Midlerne til fremgang for engene er: Stop for gødskning og sprøjtning. Genskab den naturlige hydrologi. Sørg for passende afgræsning evt. høslæt. Minimer ammoniakpåvirkning fra nærliggende husdyrbrug.

6 Etablering af nye enge. Af hensyn til gåserastepladser og ynglesuccesen hos engfuglene, er det vigtigt, at man ikke planter hegn omkring eller i store engstrækninger. Også mange af vore moser har det skidt. De lider under dræning og tilgroning. Også her henviser vi til ovennævnte rapports afsnit om moser. Midlerne til at give moserne en bedre tilstand er: Genskab den naturlige hydrologi. Sørg for afgræsning. Undlad ammoniakpåvirkning, der overstiger planternes tålegrænse. Undlad udledning af urenset spildevand fra spredt bebyggelse. Genskab forsvundne moser.. Vore forslag vedrørende enge og moser er i overensstemmelse med de 4 gyldne regler, da alle vore forslag er frivillige for lodsejerne med undtagelse af dem, som allerede nu er tvungne ifølge gældende lovgivning. Nor Der er 22 nor i undersøgelsesområdet. Nogle af disse har bevaret deres naturlige tilstand, som f. eks. Kelds Nor, medens andre er stærkt påvirkede af menneskelig aktivitet, som f.eks. Gråsten Nor, hvor der foregår afvanding, og hvor området indeholder en flyveplads. Ved at mindske udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til norene, kan disses tilstand forbedres. Det kan f. eks. ske ved at etablere vådområder i oplandet til norene. Og ved at naturgenoprette norene, hvor disse er blevet afvandet og og opdyrket, kan man både forbedre naturtilstanden i norene og vandkvaliteten i Øhavet, som norene afvander til. Vi foreslår naturgenopretning af Gråsten Nor, Magleby Nor og Ristinge Nor, samt lavbundsområderne omkring Lindelse Nor. Vi foreslår også etablering af et større vådområde på Siø, selv om Siø ikke er et nor. Når vi ikke nævner Helnæs Made, Vitsø Nor og Henninge Nor som oplagte naturgenopretningsprojekter, er det, fordi disse nor er på vej til at blive naturgenoprettet. Gråsten Nor vil alene i kraft af sin størrelse kunne blive et fantastisk naturområde. En forudsætning for dette er dog, at flyvepladsen flyttes til et andet sted på Ærø. Magleby Nor har også en størrelse, som gør, at det i forbindelse Klise Nor vil udgøre en vældig naturkorridor fra Marstal Bugt og helt ind til højderyggen med landevejen midt på Langeland. Et naturgenoprettet Ristinge Nor vil sammen med Ristingehalvøens overdrev kunne udgøre et stort sammenhængende naturområde. Hvis lavbundsområderne omkring Lindelse Nor etableres som vådområder, vil det gavne vandkvaliteten i Lindelse Nor, ligesom de genskabte vådområder i sig selv vil være en væsentlig styrkelse af naturgrundlaget i området.

7 Ved etablering at et stort vådområde langs kysterne på Siø, får man både skabt et smukt landskab og et fugleparadis, samt mindsket udledningen af næringsstoffer til Øhavet, hvilket der i høj grad er behov for. Den for naturen bedste løsning ville være opkøb af Siøgård og nedlæggelse af landbrugsdriften på øen. Hvis dette ikke er realistisk, kunne en anden løsning være at inddige selve gården med svinebruget og lade gyllen behandle i et biogasanlæg. Så kunne den afgassede gylle eksporteres til fastlandet. Ovennævnte forslag forudsætter accept fra ejeren af Siøgård. Begge løsningsmodeller kræver også inddigning af husene ved Langelandsbroen og vejen til disse. Når man skal naturgenoprette nor, melder spørgsmålet sig: Skal man gå efter størst autenticitet og skabe en åben forbindelse til havet, så der kommer saltvand i noret? Ikke nødvendigvis - efter vores mening. Her må man i hvert enkelt tilfælde afveje hensynet til autenticiteten med hensynet til biodiversiteten og se på, om et nor, der f.eks. ved en dæmning er helt afskåret fra havet, har udviklet bevaringsværdige naturtyper og/eller bevaringsværdig flora og fauna, som er betinget af ferskvand. Fordelene ved en naturgenopretning af norene er mange: En mindre næringsstofbelastning af Øhavet. Et flottere landskab. Et rigere natur. Især for fuglelivet har norene stor betydning. Større og mere sammenhængende naturområder. En mindre CO2 afgivelse, fordi iltning af tørvelag stopper, når arealet bliver vanddækket. Når det drejer sig om naturgenopretning af nor i en nationalpark, bør der ikke kun ses på kvælstoffjernelse, men også på naturværdier. Alle enge i forbindelse med bestående eller genoprettede nor bør afgræsses eller høslættes. Afgræsning kan måske finansieres via tilskud fra de til nationalparken øremærkede midler? Forslagene om naturgenopretning af norene og Siø - er i overensstemmelse med de 4 gyldne regler, da naturgenopretningen kun kan finde sted på frivillg basis. Det gælder også for pleje af arealerne, hvis denne går ud over, hvad der i dag er lovpligtigt. Hvordan finansieres sådanne projekter? Lad os straks slå fast, at det koster mange penge. F.eks. kostede den hidtil største naturgenopretning på Fyn (genslyngningen af Odense Å mellem Tørringe og Hjelmerup) ca. 50 mill. kr., som blev finansieret dels af EU (Life-projekt), dels af staten (miljømilliarden). Nu er der kommet en ny miljømilliard, som skal bruges til den slags projekter, og hvis projekterne tilgodeser prioriterede naturtyper i EU, er der også mulighed for medfinansiering af EU. Hertil kommer, at staten årligt bevilger en vis sum til drift af nationalparkerne. Vi kender dog ikke størrelsen af denne sum, som kan variere fra år til år. Endvidere har staten og kommunerne indgået en aftale om etablering af ha. vådområder på landsplan (Grøn Vækst) i perioden Disse vådområder skal fortrinsvis finansieres af staten ved hjælp af landdistriktsmidlerne. Kommunerne foreslår, hvilke områder der skal etableres. Staten prioriterer disse efter omkostningseffektivitet mht. kvælstoffjernelse. Hvordan vil der se ud i den evt. kommende nationalpark, når/hvis vore forslag er gennemført?

8 Der vil værre flere synlige vandløb, da de tidligere rørlagte vandløb nu er fritlagte. De tidligere udrettede vandløb, som havde karakter af snorlige kanaler gennem det opdyrkede landskab med kun 2 meters bræmmer, der mange steder var ved at gro til i bjørneklo, er nu snoede vandløb omgivet af våde enge. Op ad ådalsskråningerne afløses de våde enge af vedvarende græsarealer, som med tiden udvikler sig til fine overdrev med et mylder af blomster heraf flere sjældne arter - og insekter. Dette skyldes, at både de våde enge i dalbunden og de tørre enge på ådalsskrænterne afgræsses hele året af hårdføre kødkvægsracer, evt. suppleret med heste og får. Græsningstrykket afpasses efter, hvad der giver de bedste betingelser for plante- og dyrelivet. Det har medført et fantastisk fugleliv på de våde enge med ynglende viber, rødben, strandskader og dobbeltbekkasiner. Da man har undladt at plante energipil på lavbundsarealerne langs vandløbene og i stedet valgt at koncentrere energipilen på højjord, som tidligere var kornmarker, har man muliggjort ovennævnte scenarie. Gensnoningen af vandløbene har i forbindelse med skånsom vandløbsvedligeholdelse og udlægning af grusbanker i de øvre dele af vandløbene bevirket, at der er en stor opgang af havørreder til gydepladserne. Dette har igen medført, at chancerne for at fange havørreder i Det Sydfynske Øhav er øget, og der derfor kommer flere tyske sportsfiskere til området. Genslyngningen af vandløbene og etableringen af vådområder langs disse har også medført, at vandkvaliteten er blevet langt bedre i Det Sydfynske Øhav til gavn for både erhvervsfiskere, lystfiskere og fugle, som lever af fisk. Også fugle, der lever af ålegræs, har fået bedre forhold, da ålegræsset nu har bredt sig til områder, hvorfra det tidligere var forsvundet. Dermed har også strandjægerne i området fået en bedre jagt. Da man også har gravet mange vandhuller, ligger disse som perler spredt ud i landskabet. Især har de mange nye vandhuller i overdrevslandskaberne både på Sydfyn og på øerne i Det Sydfynske Øhav været med til af øge bestanden af både klokkefrø, løvfrø, strandtudse, grønbroget tudse og stor vandsalamander. Søbredderne har man også valgt at friholde for energipil, så det stadig er muligt for såvel fastboende som turister at glæde sig over synet af de smukke søer. Søernes vandkvalitet er også blevet bedre, efter at man har fået stoppet de sidste udledninger af dårligt renset spildevand fra spredt bebyggelse i søernes opland, og ikke mindst de mange nyetablerede vådområder langs vandløbene opstrøms søerne har forbedret disses vandkvalitet. Afgræsning af alle vigtige mose- og engområder har sammen med genetablering af tidligere moser og enge skabt et tættere net at levesteder for en række dyr og planter, som var trængt, fordi deres levesteder lå som øer i det dyrkede landskab. Når der bliver langt mellem disse øer, har arterne sværere ved at overleve og vanskeligere ved at genindvandre.

9 Ud over mulighed for større naturoplevelser (i den udstrækning, der er adgang til disse områder) giver det mulighed for en bedre jagt. Naturgenopretningen af norene og vådområdet på Siø har skabt naturområder af stor skønhed. Samtidig har det betydet et vældigt løft for dyre og plantelivet i disse områder, samt bidraget til en bedre vandkvalitet i Det Sydfynske Øhav. Det har også bevirket, at endnu flere naturinteresserede mennesker lægger vejen forbi disse nor. Adgangen til alle de ovennævnte naturområder reguleres i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det vil sige, at der er en række privatejede arealer, hvortil der ikke er offentlig adgang uden ejerens samtykke. Det vil en del mennesker sikkert finde urimeligt, hvis samfundet har bekostet oprettelsen af disse naturområder. Men så er der kun en vej, nemlig en forhandling med lodsejerne, om man evt. kan få lov til at anlægge en sti, der fører ind til herlighederne, eller et udsigtstårn, hvorfra man kan se området. Hvis der skal anlægges en sti, er det vigtigt, at man både tilgodeser publikum, lodsejerne og dyre og plantelivet. En forkert anlagt sti kan gøre stor skade på sårbare arter, samt skade jagten på området. En rigtigt anlagt sti kan undertiden være bedre end ingen sti, set fra dyrenes/jægerens side, idet den kan kanalisere en i øvrigt lovlig færdsel de steder hen, hvor den gør mindst/ingen skade. Det er vigtigt, at adgangen til øer og holme med kolonirugende fugle begrænses i yngletiden. Undersøgelser har vist, at engfuglene i Det Sydfynske Øhav og især ternerne er i tilbagegang, sandsynligvis pga. forstyrrelser i yngletiden. Men også andre faktorer kan spille ind. Her vil vi gerne opfordre til, at man iværksætter de tiltag til gavn for kystfuglene, som er formuleret i tabel 1, side 51 i rapporten Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 af Rasmus Bisschop-Larsen. Formidling af adgangsforholdene Formidling af adgangsforholdene kunne ske ved hjælp af: Nationalparkens hjemmeside Et naturcenter i nationalparken Brochurer i standere i på strategiske steder Brochure, der udleveres til alle kajakroere i området Skiltning ved de pågældende naturområder. Forslag til ændring af nationalparkens grænser Vi foreslår, at man i nationalparken medtager Sædballe Fredmose på Sydlangeland. Begrundelsen herfor er, at denne mose indeholder store bestande af rørhøg og rørdrum, som er blandt de arter, som er årsag til, at Tryggelev Nor og Nørreballe Nor er udpeget som Natura 2000-områder. Faktisk er bestanden af rørdrum - og især rørhøg - større i Fredmosen end i Tryggelev Nor og Nørreballe Nor tilsammen. Derudover indeholder Fredmosen mange andre sjældne fugle og et rigt planteliv.

10 For at nationalparkgrænsen ikke skal gå alt for meget ud og ind på Sydlangeland, foreslår vi, at grænsen følger østkysten af Langeland fra Kelds Nor til Skovsgård. Herved kommer også flere vådområder og skove, samt herregårdslandskaberne ved Broløkke og Hjortholm med i nationalparken. Forbehold Når vi i forbindelse med vore forslag skriver, at de opfylder de 4 gyldne regler, fordi de bygger på frivillighed for lodsejerne, må vi tage forbehold over for, hvad de kommende vand- og naturplaner måtte bestemme. Dette har dog intet med nationalparken at gøre, for de kommende vand- og naturplaner og kommunernes opfølgende handlingsplaner bliver gældende, enten området er nationalpark eller ej.