Grønt Miljø DECEMBER 2008

Transkript

1 4 Status for asketoptørre i danmark 10 Tilbage til makadammen 16 Monsterregn & hedebølger 18 En verden af klinker 20 Kontrol med klinkerne 26 Klinkernes fuger 32 Den rejsende anlægsgartner 40 Planteskoledrift er en holdsport 44 Øjebliksbilleder fra skønne haver 54 En mandag i den grønne branches tjeneste 58 Da den badende pøbel fik nok 62 Bedre pur og hække 10 DECEMBER 2008 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 10/2008 1

2 Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 10/2008

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR ASKENS LIVKRISE Lad os tage tilbage til Elmesygen var i epidemisk spredning selv om endnu ikke alle havde fattet konsekvenserne af det skæbnesvangre møde mellem den nordamerikanske svamp og den europæiske elmebarkbille. Det måske bedste træ vi havde til by og land forsvandt på et årti, og først nu er efterplantningen ved at hele sårene. I 1986 satte man en vis lid til biologiske bekæmpelsesmetoder og resistente sorter. Det holdt ikke. Samtidig blev der næret en vis frygt for at elmesygen kun var isbjergets top. Andre lignende syger kunne ramme andre arter. Det holdt. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Det aktuelt mest akutte eksempel er at asken er truet af asketoptørre, en svampesygdom der med epicenter i Baltikum har spredt sig over det meste af Europa og har optrådt i Danmark siden Dengang kunne man ikke vide hvad det skulle udarte til. Som en skæbnens ironi blev Fraxinus exelcior valgt som årets bytræ i Sygdommen, der viser sig som døde skudspidser og sidegrene, er ikke nødvendigvis dræbende, men kan i alle tilfælde ødelægge træets udseende og brugsværdi. Fra Skov & Landskab lyder det at situationen er alvorlig, at vi endnu ikke har set den fulde konsekvens af sygdommen og at der er håb om at mange aske trods alt overlever. Ubehagelige formuleringer Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Forskerne er næsten sikre på at svampen er Chalara fraxinea, men mangler ellers elementær viden om sygdomsangrebet. De kan ikke komme med klare anbefalinger ud over at vente med at plante asketræer. Faget kan dog trøste sig med at forskningen er gået i gang, bl.a. ud fra det faktum at nogle kloner udviser en påfaldende markant modstandskraft. Det skal undersøges nærmere. Som elmesygen viste kan man ikke bare tage kloner der umiddelbart virker resistente, men snart viser sig ikke at være det. Asken har altid været en af vores store stærke kæmper. Det oldnordiske Yggdrasil, verdenstræet med rødder til både helvede og himlen. Det vil ifølge mytologien først visne og forsvinde den dag da den sidste store kamp mellem godt og ondt bliver udkæmpet. Vi tror heldigvis ikke på aser, jætter og dommedagsprofetier. Men vi frygter for asken og håber at forskerne finder et gennembrud. Vi tåler ikke for mange repriser af den tragiske elmesyge. FORSIDEN Et sært træ i Kongens Have. Den bærende stamme er en orientalsk gran, mens kronen er af korkelm. Objektet er kreeret af blomsterkunstneren Tage Andersen - oprindeligt til Norrvikens Trädgårdar som han havde forpagtet. Nu står træet i Kongens Have hvor det er som skabt til pladsen. Med netop Norrvikens Trädgårdar fik Tage Andersen for alvor også gjort parken til sin scene,og den skånske have er en vigtig del af hans nye bog Enthusiasm. Foto: Bent Rej. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 10/2008 3

4 Status for asketoptørre i Danmark Sygdommens rasen er ikke toppet. Der er dog håb om at mange aske trods alt overlever Af Iben M. Thomsen, Erik Dahl Kjær, Jens Peter Skovsgaard, Lene Rostgaard Nielsen I2004 blev ask (Fraxinus exelsior) præsenteret som årets bytræ. Det er skæbnens ironi at fænomenet asketoptørre dukkede op næsten samtidig. En sygdom der siden har hærget ask i de danske skove, byer og vejtræer. Der gik lidt over to år fra de første skader blev observeret til mistanken meldte sig om at det kunne være en ny sygdom. I Sverige afprøvede eksperterne målrettet teorien om at sygdommen skyldes et svampeangreb. Da en polsk forsker i 2006 publicerede en beskrivelse af svampen Chalara fraxinea fra ask, faldt brikkerne efterhånden på plads. Med identifikationen af den sandsynlige skadevolder var det omfattende arbejdet med at finde en løsning på asketoptørre imidlertid først begyndt. ASKETOPTØRRENS UDVIKLING Bornholms statsskovsdistrikt skriver i den årlige indberetning af skovsundheden om ask: Det ser ikke for godt ud - løvspringet kom meget sent, nogle træer sprang ikke ud - mange stod med døde skudspidser og dannede en sekundær krone - et fænomen som vi ikke har set før. Samme år fik Skov & Landskab den første henvendelse om ask med døde toppe (figur 1) Døde skud er synlige i mange kulturer rundt om i landet (figur 2). Flere af Skov- og Naturstyrelsens distrikter melder om problemer Omfanget af skader er alvorligt, og sygdommen viser sig også på mellemaldrende ask (figur 3), hos planteskoler, på vejtræer og i landskabet En opgørelse i et ungt hugstforsøg viser at op mod 80% af træerne er ramt af sygdommen (figur 4), og i en cirka 25-årig bevoksning på Fyn er de fleste træer døde eller døende i efteråret. Årsagen er angreb af honningsvamp (Armillaria gallica) ved basis af stammerne som følgeskade til asketoptørre (figur 5). I 2007 viser sygdommen sig også i to klonfrøplantager med ask. Der er tilsyneladende forskelle i de enkelte kloners modtagelighed Forskellene i klonernes modtagelighed er endnu tydeligere (figur 6 og 7). En lignende tendens viser sig i afkomsforsøg. Mange ubesvarede og svære spørgsmål stod i kø, og den første udfordring var at skaffe finansiering til den nødvendige forskning. Det var ikke helt nemt, men heldigvis trådte skovbruget til, og vi fik bevilget flere projekter med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen samt en privat fynsk skovbrugsfond. På den baggrund har det i 2008 været muligt at igangsætte en række mindre, men meget konkrete studier relateret til problemstillingen. Figur 1. Ask med vissen top i august Tre år senere var træet næsten dødt. Foto. H.C. Jessen, Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland. Praktisk forskning Vi har valgt at tage fat i to hovedområder. Det ene er at følge udviklingen i sygdommen intenst og fokusere på hvilken betydning asketoptørre får i skovbruget, og hvordan man kan håndtere denne situation. Udgangspunktet er at både erhvervet og vi der skal rådgive, oplever en stor frustration over at vi ikke kan komme med klare anbefalinger fordi der mangler elementær viden om stor set alle aspekter af sygdomsangrebet. Undersøgelserne rækker dog også uden for skovgærdet fordi erfaringer fra strækninger med vejtræer samt landskabsbeplantninger med ask vil indgå. Det andet hovedområde udspringer af en række interessante observationer af forskelle i resistens mod sygdommen i klon- og afkomsforsøg. I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Øresund, kunne vi allerede i 2007 se meget store forskelle mellem hvordan de enkelte kloner blev angrebet af sygdommen. Et naturligt udskilningsforløb er tilsyneladende i gang hvor nogle kloner konsekvent bliver syge, mens andre forbliver sunde selv om de omgives af halvdøde askeplanter (figur 6-7). Noget tilsvarende kunne observeres i forsøg med frøafkom fra forskellige udvalgte modertræer. I nogle afkom blev alle planter voldsomt svækkede i løbet af 2007 og 2008, men andre afkom viste stor modstandskraft. Man kan på den baggrund håbe at der findes en modstandsdygtighed som kan indbygges i gode frøkilder. Det er grunden til at vi ønsker at forfølge dette spor. Sunde aske i fremtiden? Asketoptørre er et nyt problem, og der findes derfor ikke forsøg anlagt med henblik på at undersøge modstandskraft mod sygdommen. Ved at benytte dna-metoder kan vi imidlertid få meget viden ud af eksisterende forsøg fordi vi har mulighed for at fastlægge det præcise forældreskab til henholdsvis sunde og usunde planter fra nogle eksisterende frøplantager. Det er en betydelig genvej som vil spare os mindst ti års afprøvning. Vi håber herved at der i løbet af en ret kort tidshorisont (5-10 år) kan introduceres askeplanter med en høj resistens mod sygdommen på det danske marked. I løbet af den tid skal vi teste om resistensen er reel og holdbar i det lange løb. I vores projekter skal vi bl.a. konfrontere de bedste kloner direkte med svampen Chalara fraxinea og se om de kan modstå angrebet. Vi vil følge udviklingen tæt på udvalgte arealer hvor vi kender asketræernes oprindelse. Der vil også blive en erfaringsopsamling hos bl.a. planteskoler omkring andre arter af ask samt de sorter som lige nu er i handlen. Nogle af disse sorter har vist sig ganske modtagelige (ifølge ret enslydende udmeldinger fra de store producenter af landskabstræer), mens der synes at være uenig- 4 GRØNT MILJØ 10/2008

5 Figur 2. Asketoptørre på Djursland i juni Foto: Iben M. Thomsen. hed om hvorvidt manna-ask (F. ornus) og andre askearter angribes eller ej. Der er derfor brug for systematisk erfaringsopsamling. Grundforskning mangler Det er afgørende at få etableret mere grundforskning omkring sygdomsfænomenet. Lidt populært sagt: Man kan sikkert godt finde noget som tilsyneladende dur, men så længe man ikke forstår mekanismerne bag, vil man ikke kunne vurdere risikoen for at det holder op med at virke igen efter nogle år. Scenariet er desværre bekendt, for da elmesygen (Ophiostoma ulmi) oprindeligt kom frem, satsede man bl.a. på at udvikle resistente kloner. For blot at se det hele blive ødelagt da den ny aggressive type (O. novo-ulmi) viste sig og lagde alle de nye sorter ned på stribe. Man ved meget lidt om skadevolderens biologi. Man ved f.eks. ikke hvordan og hvornår svampen inficerer planterne. Uden denne viden kan man ikke udtænkte hensigtsmæssige tiltag til at begrænse smitte. Faktisk er det heller ikke engang 100% bevist at Chalara fraxinea er den endegyldige og eneste årsag til asketoptørre, selv om der de sidste par år er kommet rigtigt mange internationale resultater som underbygger sammenhængen. Vi ved heller ikke om svampen er invasiv, det vil sige om den er kommet til Europa fra en anden verdensdel, eller om den altid har været her, men pludselig har ændret opførsel og er blevet en trussel. Parcel 2 Parcel 6 Gennemsnitligt bladtab % Første symptomer på asketoptørre Procent skadede træer Procent træer med skade Figur 3. Gennemsnitligt årligt bladtab og andel skadede træer i en 30- årig overvågningsbevoksning af ask i Østjylland. I 2006 var der tydelige symptomer på asketoptørre, og i 2007 var mange træer alvorligt påvirkede. Ved vurderingen i 2008 var samtlige 24 overvågningstræer skadede (over 30% bladtab). Figur 4. Andelen af træer med forskellige symptomer på asketoptørre: døde topskud og sideskud, nekroser på stammer og grene oppe i kronen, visnen af de nye blade, samt en formentlig afledt skade i form af basal misfarvning af bark og ved (se også figur 5). Resultater fra to parceller af et hugstforsøg i ask nær Horsens, opgjort juni GRØNT MILJØ 10/2008 5

6 FIRE PROJEKTER OM ASKETOPTØRRE Skov & Landskab har lige nu fire projekter om asketoptørre. De fleste af dem løber fra 2008 til Projekt I blev bevilget i 2007 som en udløber af et igangværende projekt med hugstforsøg finansieret af Skov- og Naturstyrelsen. De tre øvrige projekter fik tildelt penge i sensommeren For projekt nr III var det lige i sidste øjeblik, for den pågældende støtteordning blev nedlagt med finansloven Asketoptørre: Hvad betyder voksestedet og skovdyrkningen for angreb og udvikling af toptørre i unge bevoksninger af ask? Projektleder: Jens Peter Skovsgaard. Bevillingsgiver: Praksisnære forsøg, Skovog Naturstyrelsen. Udføres i samarbejde med to private skovdistrikter og to statsskovdistrikter Konsekvenser af asketoptørre for dansk skovbrug: overvågning af sygdommens udvikling og formidling af viden til praksis. Projektleder: Iben M. Thomsen. Bevillingsgiver: Praksisnære forsøg, Skovog Naturstyrelsen og Den fynske fordelingsforening. Udføres i samarbejde med Skovdyrkerforeningen Fyn, private fynske skovejere, to statsskovdistrikter og Plantedirektoratet. Afprøvning af modtagelighed for asketoptørre i klonmateriale. Et pilotprojekt på vej mod fremtidig produktion af resistente askeplanter. Projektleder: Iben M. Thomsen. Bevillingsgiver: Produktudviklingsordningen for skovbruget, Skovog Naturstyrelsen. Udføres i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Øresund (Planteavlsstationen). Øget modstandsdygtighed mod asketoptørre. Projektleder: Erik Dahl Kjær. Bevillingsgiver: Praksisnære forsøg, Skov- og Naturstyrelsen. Udføres i samarbejde med Skovdyrkerforeningen Fyn og Skov- og Naturstyrelsen, Øresund. Figur 5. Mørkfarvet død bark er tydelig ved basis af asketræet. Årsagen er angreb af køllestokket honningsvamp (Armillaria gallica) hvis frugtlegemer sidder på stammen. Ved gennemskæring af stammen s es misfarvning og dræbt bark i det meste af omkredsen. Misfarvningen strakte sig ikke længere op i stammen end den døde bark på ydersiden. Fotos: Iben M. Thomsen. Figur 6. Eksemplar af en klon med omfattende skuddød ved siden af en helt sund udgave af en anden klon. Foto: Erik Dahl Kjær. Tapsøre 2008 Andel sunde planter Tuse Næs 2008 Andel sunde planter Figur 7. Vurdering af symptomer på asketoptørre hos 40 kloner af ask med 25 gentagelser på to forskellige lokaliteter. En gruppe af kloner er sunde på begge lokaliteter (blå cirkel). En anden gruppe er skadede begge steder (rød cirkel). Tendensen kunne ses allerede ved opgørelsen i 2007, men blev endnu tydeligere i 2008 og er statistisk signifikant. Hvorfor er visse asketræer tilsyneladende modstandsdygtige overfor sygdommen? En sådan resistens optræder i samspillet mellem vært og patogen, og en forståelse af fænomenet kræver viden om begge parter. Hvis man ikke ved hvilke genetiske faktorer som betinger evnen til at holde stand mod svampen, er det sværere at udvælge og forædle planter med denne egenskab. Det er uvist hvor variabel svampen er, eller hvor effektivt den kan rekombinere og derved udvikle nye genotyper. Studier af de såkaldt værtpatogen interaktioner er vanskelige, kan tage lang tid og kræver både feltforsøg og brug af molekylærbiologiske metoder. Håb om overlevelse Hvis vi skal gøre status for asketoptørre lige nu, så må konklusionen være følgende: Vi har endnu ikke set den fulde konsekvens af sygdommen, for udviklingen er ikke toppet. Der er håb om, at mange aske trods alt overlever, selvom situationen er alvorlig. Vi er optimistiske med hensyn til at ask også i fremtiden kan plantes som træ i skoven, landskabet, byer og langs vejene, men der er behov for flere års målrettet forskning og udvikling. Heldigvis er startskuddet gået for projekter i nordisk regi som kan blive nogle vigtige første skridt på vejen. SKRIBENTER Iben M. Thomsen er seniorrådgiver, Erik Dahl Kjær er professor, Jens Peter Skovsgaard er forskningsprofessor, Lene Rostgaard Nielsen er post.doc. alle på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 6 GRØNT MILJØ 10/2008

7 GRØNT MILJØ 10/2008 7

8 Foto: Hanne N. Rasmussen Nordmannsgranens nåle holder 4-5 år De fleste af os har prøvet at træde på en spids grannål op i foden midt i julehyggen. Men selv om nogle arter smider nålene som praktikanter smider bukserne i kopirummet til julefrokosten, lever ingen grantræers nåle lige så lang tid som det træ de er vokset ud af. Grantræer har også løvfald, men det sker langt mere gradvist, for ved at beholde sine blade sparer grantræet energi der ellers skulle være brugt på at lave nye nåle. I nordmannsgran er en nål typisk produktiv i 4-5 år, men hos andre nåletræer i op til 12 år. Rekorden har fyrretræet Pinus longaeva med nåle op til 45 år. Alle nåle er dog ikke lige gode. Granen skiller sig af med de ældste og mindst produktive nåle først og holder bedst fast på de sidste 2-3 årgange. Det betyder ikke at ældre nåle er ubrugelige. De er faktisk afgørende for træets overlevelse, forklarer seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab: Man har beregnet at hvis rødgran alene skulle klare sig med det seneste års nåle, ville fotosyntesen falde med 85%. Det ville betyde et energiunderskud, så træet måtte mobilisere sine reserver for at holde sig i gang. Der ville næsten intet overskud være til videre vækst. lt Foto: Skov & Landskab. Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og der lugter brunt og brændt......er det som en sommerdag, der hvor træet kommer fra. Fra Juletræet med sin pynt, tekst af Mogens Lorentsen, Juletræets fødselsdag Netop denne jul er det 200 år siden at juletræstraditionen startede i Danmark. I 1808 sundede danskerne sig stadig over nederlaget til englænderne der stjal vores flåde året forinden. Der var brug for noget at lune sig ved. På godset Holsteinborg på Sydsjælland valgte den tyske lensgreve Frederik Adolph Holstein at tage sit hjemlands juletraditioner til sig og hente et juletræ ind i stuen hvor det blev pyntet med levende lys. Juletræstraditionen har været kendt i Tyskland helt tilbage i 1500-tallet. Dengang begyndte det tyske håndværkerlaug at holde juletræsfester hvor et grantræ blev stillet op i deres lokaler og pyntet. Igen var vi altså lidt bagefter i udviklingen her i Danmark, men vi kommer efter det, og efter hvad historikerne har fundet frem til bliver det første juletræ i hovedstaden tændt i Det sker hos lægefamilie Lehmann i Der er uenighed om de boede i Bredgade eller i Ny Kongensgade, men sikkert er det at Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og at det var herfra han bragte juletrationerne fra sin barndom med sig. Det går lidt langsommere endnu for nordmændene, for først i 1820 skulle det først juletræ være blevet tændt. Herhjemme begynder den spøjse idé at fænge an, og i løbet af de næste 50 år sniger juletræerne sig ind i flere og flere hjem, indtil et flammende grantræ ikke længere er et mærkværdigt syn i de borgerlige stuer omkring år lt Nåletræernes nye plageånder Det har været et år plaget af bladlus. Til højre ses et billede af en horde af brun ædelgranbladlus, som seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab har taget. Han forklarer at den altid har eksisteret her til lands, men hidtil har den været forholdsvis harmløs. Normalt forsvinder den af sig selv omkring juni, men i de to seneste sæsoner er det igen og igen sket at brun ædelgranbladlus har misfarvet og forkortet træernes nåle. Desuden har sitkalusene gjort blågranerne i byerne usle og tynde at se på. Det er første gang siden 1957 at man ser træer dø af sitkalusangreb. De steder hvor nordmannsgraner var omgivet af sitkatræer, kunne man endda opleve det usædvanlige at sitkalusene kastede sig over juletræerne der herefter fik store nåletab, for- Foruden disse brune ædelgranbladlus er sitkabladlus og flere arter af stammelus blevet en større plage i år. Foto: Hans Peter Ravn tæller seniorforsker Hans Peter Ravn til Skov & Landskab. Han oplyser at årsagen skal findes i klimaforandringerne. Desuden har bladlusenes naturlige fjender, så som mariehøns, svirrefluer, guldøjer og snyltehvepse, haft så let ved at finde føde i foråret og den tidlige sommer at de slet ikke kunne spise sig gennem alle bladlusene. lt 8 GRØNT MILJØ 10/2008

9 K U N SK AP & SERVICE Hold varmen med STIHL... Tilbudet gælder fra 1. oktober december Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m Få kr ,- for din gamle motorsav STIHL MS 390 Din byttepris Kr ,- excl. moms Førpris Kr ,- SUPERTILBUD! Byt din gamle motorsav Få kr ,- for din gamle motorsav, uanset fabrikat og byt istedet til STIHL MS en meget effektstærk motorsav. Perfekt til arbejde i mellemstore træer og til opskæring af store mængder brænde. STIHLs orginale sværd og kæde giver fuld udnyttelse af vores højeffektive E-matic system, som minimerer slitage på sværd og kæde, samt forbrug af kædeolie med op til 50%. Skynd dig ned til din lokale Servicerende forhandler og byt til nyt. TRYGGHET & KVALITET FACKHANDELN - Tel Motorsave Trimmere Kratryddere Kombimaskiner Multisystem Hækkeklippere Højtryksrensere Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner Jordbor Kæmpe tilbehørsprogram The leader gives it all. GRØNT MILJØ 10/2008 9

10 Tilbage til makadammen Med nye udbudsforskrifter markerer Vejdirektoratet en gammel tekniks genfødsel Af Søren Holgersen Skotten MacAdam lagde for 200 år siden navn til vejbygningsteknikken makadam eller makadamisering. Den historiske tradition fra romertiden med bærelag af store sten blev erstattet af stenskærver der blev komprimeret og mættet med grus eller sand. Med en begyndende mangel på godt stabilgrus er teknikken nu igen ved at blive støvet af, og Vejdirektoratet har for første gang udsendt et forslag til udbudsforskrifter for makadam. Det bekriver arbejdsprocessen og definerer materialerne på grundlag af dagens europæiske standarder. Makadam - og dermed også den nye udbudsforskrift - er også relevant for grønne fagfolk. Med de relativt små mængder stabilgrus som anlægsgartnere bruger, vil begyndende materialemangel og stigende priser næppe være et stort problem. Men makadam er teknisk set et mere alsidigt materiale end stabilgrus. Først og fremmest er det robust over for opfugtning hvad stabilgrus ikke er. Makadam kan derfor indgå i løsninger hvor afvandingen skal ske ned gennem befæstelsen og ikke gennem kraftige fald fra vandtætte overflader. Leder efter alternativer Makadam dominerede som bærelag i de danske veje til omkring 1960 hvor den stærkt stigende biltrafik og det om- John McAdam og makadam fattende vejbyggeri medførte udvikling af bundsikringsgrus og stabiltgrus. De nye produkter var lettere og billigere at skaffe i rigelige mængder. Ældre veje har dog stadig makadam under asfalten. Det er der faktisk også nogle nye veje der har. Makadam er ved at blive taget frem som en teknik der kan være med til at dæmpe de råstofproblemer der er begyndt at vise sig. Forbruget af sand, grus og sten har været højt de senere år. F.eks. blev der i 2007 udgravet 33 mio. tons sand, sten og grus, 6 tons pr. indbygger, og de 70% bruges som vej- og anlægsmaterialer. Man begynder at mangle de sten der skal danne grusets grove dele. Og transorterne - der er en væsentlig del af prisen - stiger. Danske sand-, grus- og stenmaterialer forventes at blive vanskeligere at skaffe lokalt, lyder det fra Vejdirektoratet. Der spejdes efter løsninger. Genbrug af vej- og byggematerialer er en af dem, men genbrugsraten er i forvejen høj. Genbrugsmaterialer dækker godt 10% af de løse materialer. En anden foreslået løsning er at bruge flere sømaterialer, men deres kvalitet svinger, der kan være konflikter med naturbeskyttelsen og man risikerer en lang landtransport fra havnene. Når det gælder bundsikringsgrus er velkendte metoder som kalk- og cementstabilisering af leret råjord så småt taget frem igen. Bruger man dem kan bundsikringslaget gøres tyndere. Desuden er der tanker om at indføre en øvre kvalitetsgrænse så man ikke bruger unødigt godt bundsikringsgrus. Meget af det der bruges i dag, er alt for godt til at spilde til bundsikring. Import af skærver En umiddelbart naturlig løsning er også at importere materialer fra lande som Norge og Sverige hvor fjeld kan knuses i nærmest ubegrænsede mængder. Problemet kan også her være logistikken. Der skal rundt i landet være industrihavne der kan modtage de tunge skibslaster så man ikke skal køre hundredvis af kilometer med sten på lastbiler. Ser man bort fra det, er import af stenskærver til makadam oplagt. Man kunne også importere sten til oparbejdning af stabilgrus, men det vil formentlig blive dyrere og makadam er teknisk set bedre end stabilgrus. Det er i dette lys at Vejdirektoratet har præsenteret sin nye udbudsforskrift der er baseret på gamle vejfolks erfaringer og de nye veje med makadam som Vejdirektoratet har lavet i bl.a. Nordjylland. Der er foreløbig tale om et forslag der er udsendt til frivillig brug og erfaringsopsamling indtil Udbudsforskrifterne kan ses på love Den skotske ingeniør John Loudon McAdam ( ) eksperimenterede med vejbygningsteknikker og har lagt navn til makadam. Vejbunden af store sten blev erstattet af tyndere lag af sammenkilede knuste sten. I Danmark blev teknikken almindelig fra midten af 1800-tallet. Stenhuggere blev et almindeligt syn langs vejene. Jeppe Åkjærs digt Jens Vejmand fra 1905 skildrer en sådan stenhugger modelleret over Jens Nielsen ( ) fra Herning. Titlen er dog misvisende. Stenhuggeriet var typisk udliciteret til husmænd, mens de egentlige vejmænd spredte skærverne. Makadam dominerende vejens bærelag frem til omkring 1960 og ligger stadig under mange ældre veje. & regler. De er som vanligt opdelt i flere dele: vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse samt paradigmer for særlig arbejdsbeskrivelse, udbudskontrolplan, tilbuds- og afregningsgrundlag og tilbudsliste. Vejledningen beskriver - på grund af det nye emne - både i billeder og tekst hvordan man udfører makadam. Det er der ikke mange fagfolk der kan huske mere. Makadammens fordele En makadam er opbygget af et groft enskornet stenmateriale der komprimeres fast så skærverne forkiles. Stenskelettet mættes derefter op med sand eller grus. Det stabiliserer stenskelettet, men takket være den direkte kontakt fra skærve til skærve kan stenskelettet også bære selv. Derfor kan stenskelettet også mættes med produkter der har andre primære formål end at øge bæreevnen. Det kan være muld for at gøre befæstelsen mere rodvenlig. Det kan være relativt enskornet grus for at optimere vandgennemtrængningen. Man kan også helt undlade at mætte stenskelettet og bare dække det over med en fiberdug. Selv med almindelig grus er makadam dog meget mere permeabelt end stabilgrus. På grund af det bærende stenskelet er makadam heller ikke følsomt over for fugt som stabilgrus. I stabilgrus er de fine plastiske korn med til at overføre kræfter. Det betyder at bæreevnen falder når laget er vådt. Med mindre der er tale om svage belastninger må stabilgruset derfor beskyttes af et tæt overfladelag og et afdrænende bundsikringslag. Det behøver man ikke med makadam. Makadam kan derfor bedre end stabilgrus kombineres med toplag der ikke er tætte, f.eks. grusbelægninger og brostensbelægninger med brede grusfuger. Samtidig er makadam et stærkere og mere 10 GRØNT MILJØ 10/2008

11 Skærvelaget er udlagt. Nu spredes dækgruset som vandes ned. Bagefter komprimeres. Det sker ad flere omgange. Foto: Torben Dam. fleksibelt materiale der dimensioneres tyndere end stabilgrus. Takket være sin større stivhed kan det desuden asfalteres direkte med toplagsfyldning eller pulverasfalt hvad stabilgrus ikke kan. Makadam kan på grund af sine gode afvandingsegenskaber også bruges som kombineret bundsikrings- og bærelag. Makadam er på den anden side dyrere at indbygge med de gentagne grusnedvandinger og komprimeringer. Og så kræves der meget tungt komprimeringsgrej for at få den fornødne komprimering og dermed optimale bæreevne. Noget der matcher fortidens kæmpestore damptromler. Materialerne Skærver er traditionelt i fraktionen 31,5-63 mm. Den opretholdes, men den nærmere definition er tilpasset de definitioner der fremgår af de europæiske standarder, DS/EN om tilslag til jernbaneballast og DS/EN om tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Det grus der skal mætte stenskelettet kaldes dæksand i vejsproget, men for anlægsgartnere er det grus. Det er et 0-4 mm materiale der minder meget om det traditionelle afretningsgrus (0-4 mm), men er finere end det som Vejdirektoratet senest har defineret som afretningsgrus (0-8 mm). Opbygningen I vejbygningen forudsættes et kørestabilt underlag for at kunne udlægge skærverne i et jævnt, ensartet lag med skærveudlægger. Det kan bl.a. opnås med et lag stabilgrus eller 100 % ,063 0,125 0,25 0, ,5 63 DÆKSAND (DÆKGRUS) TIL MAKADAM Fraktion på 0-4 mm (korn op til 8 mm størrelse samt overkorn større end 8 mm. Der er krav på seks sigter: 0,063 mm (0-7%), 0,25 mm (3-25%), 1 mm (30-85%), 4 mm (80-99%) og 8 mm (100%). De grønne søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme. Sandækvivalenten - den del som de grove ikke-plastiske partikler udgør af det samleve volumen - skal være mindst 34. Dæksandet skal kunne nedvandes ved en rimelig indsats af materiel, og have en fornøden sammenbindingsevne, drænevne, frostsikkerhed og slidstyrke. mm 126 SKÆRVER TIL MAKADAM Fraktion på 0-8 mm (korn op til 8 mm størrelse samt overkorn større end 8 mm. Der er krav på seks sigter: 22,4 mm (0-1%), 31,5 mm (0-7%), 40 mm (15-40%), 50 mm (45-70%), 63 mm (94-99%) og 80 mm (1010%). De røde søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme. Over halvdelen af kornene skal være knuste, dvs. skærver med brudflader i alle dimensioner. Højst 10% må være helt runde korn. Skærverne må heller ikke være for langstrakte. Højst 20% må være over tre gange større på den største end på den mindste dimension og højst 4% af skærverne må være over 100 mm lange. Skærverne kan stamme fra klippe, grusgrav- og sømaterialer. Blødere bjergarter (lersten, kalksten, sandsten mv.) og lerklumper må ikke forekomme i skadelige mængder, dvs. højst 3% beregnet i vægt ved naturligt vandindhold. De knuses allerede under indbygningen. Den såkaldte Los Angeles-koefficient - der viser evnen til at modstå kombineret påvirkning af slid og slag - være højst 24. Kravene er hægtet op på DS/EN om tilslag til jernbaneballast og DS/EN om tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder, men suppleret af ekstra krav som standarderne muliggør. GRØNT MILJØ 10/

12 ved at tromle sten ned i bundsikringslaget. Dette problem har man dog normalt ikke i anlægsgartneriets mindre befæstelser. Skærverne udlægges maskinelt med en skærveudlægger med indbygget vibration der forkomprimerer laget. Lastvogne med flere skærver bakker ned til skærveudlæggeren forfra fordi de ikke må køre på de nyudlagte skærver der endnu ikke er tromlede og mættedede op med grus. Det er afgørende for den færdige belægnings jævnhed at skærverne udlægges i et så ensartet lag som muligt, understreges det i udbudsforskriften. Før udlægningen skal der være etableret sidestøtte - i praksis en vold af tromlede skærver. Den hindrer at skærverne skrider ud når de bagefter tromles og holder på al det vand som gruset vandes ned med. Sidestøtten anføres som 1,3 gange det løst udlagte skærvelags tykkelse. Som lagtykkelse anbefales mm ad gangen, og laget bør nå 40 cm ud over kørebanebredden. Lagtykkelsen er fast mål, idet man kan regne med at det løse skærvelagt er 1,3 gange højere end det færdigtromlede. Hvis belægningen udlægges i flere lag, færdiggøres hvert enkelt lag med sanding, vanding, tromling og komprimering før næste lag påbegyndes. Tromlingen foretages med en selvkørende tromle på mindst 10 tons der både kan køre med og uden vibration. For at forhindre udskridning tromles fra kanten (inklusiv sidestøtten) og ind mod midten. De enkelte tromlebaner bør overdække hinanden med cirka en en kvart tromlebredde, lyder rådet. Før udføres en tørtromling. Den består af først 3-5 gange uden vibration for ikke at risikere at skærverne knuses og bagefter 3-5 gange med vibration. Derefter rettes overfladen af efter kontrolnivellement og en 6 meter retskede. Nu skal skelettet fyldes med dæksand. Man spreder et tyndt lag dæksand, cirka 5 mm svarende til 1 m 3 pr. 200 m 2. Det spredes meget jævnt med sandspreder og vandes ned. Udbudsforskriften anbefaler en vandvogn med 10 m 3 tank og en 4 meter spredebom der placeres cm over overfladen. Vandet sprøjtes ud med let tryk (cirka 1 bar) i en fart af 3-4 km/t. Derefter spredes og nedvandes flere lag dæksand ind til stenskelettet er fyldt. Ved de sidste nedvandinger skal spredebommen udskiftes med vifte for at undgå opsprøjt af dæksandet. Man kan i alt regne med at bruge 0,3-0,4 m 3 grus pr. m 3 skærver og omkring liter vand pr. m 3 sand i tørt vejr og på tør bund. Efter nedvandingen følger den sidste runde komprimeringer, nok overgange af en 10 tons stålvalsetromle uden vibration så man undgår at skille materialerne og ødelægger den opbyggede struktur. Til sidst eftergås eventuelle huller med pletgrusning som afsluttes med vanding og tromling. Det færdige skærvelag afdækkes med 5-10 mm grus der holdes fugtigt indtil toplagsfyldningen udføres snarest efter for at undgå skader på skærvelaget. Et arbejdshold på ni mand med alle de nævnte maskiner kan udlægge cirka 500 m 3 skærver svarende til cirka m 2 vej på en arbejdsdag. Toplagsfyldning En skærvemakadam kan asfalteres direkte. Det kan man som regel man ikke med stabilgrus hvor der normalt skal indskydes et lag grusasfaltbeton. Det er et udtryk for at skærvemakadam er et stærkere og stivere bærelag end stabilgrus. Skærvemakadammen kan også afsluttes med en såkaldt toplagsfyldning - en billig måde at få en asfaltoverflade på. Efter en renfejning af skærveoverfladen der efterlader cirka 1 cm dybe fuger, fyldes bitumenemulsion i fugerne, typisk 1,8 kg/m 2. Arbejdet udføres etapevist og i tørvejr fordi emulsionens brydning ødelægges af regn. Når emulsion er brudt - dvs. bitumendråberne er trukket sammen - og overtrukket stenene - afdækkes med 20 kg/m 2 stenmel (0-5 mm) eller lignende og der tromles med gummihjulstromle (cirka 10 overgange). Gammelkendt er også princippet med asfaltbunden makadam hvor makadammens stenskelet mættes med bitumen. Det har før været brugt til veje, bl.a. i form af de såkaldte Maribo-belægninger. Både toplagsfyldning og asfaltbunden makadam er udtryk for at makadam har nogle fleksible muligheder som stabilgrus ikke har. Uændret dimensionering Den nye udbudsforskrift ændrer ikke noget ved dimensioneringen af befæstelser. Her er udgangspunktet fortsat Vejdirektoratets vejregel Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger fra Den anfører at skærvemakadam skal have en mindste tykkelse på 70 mm og har en bæreevne svarende til E- modul på 1000 MPa (mega Pascal). Til sammenligning har stabilgrus en bæreevne på 300 MPa og skal ifølge vejreglen indbygges i en mindstetykkelse på 15 cm. Vejreglen nævner også singelsmakadam. Her er de skarpe skærver erstattet af runde singels. Det betyder at bæreevnen falder, og at man ikke kan opbygge laget uden dæksand. Bæreevnen er dog fremdeles 600 MPa. Anlægsgartnere kender mest makadam i den variant hvor stenskelettet mættes med muld. Foto: Palle Kristoffersen Modtagekontrol Materialerne skal kontrolleres fortløbende, hedder det i forskriften. For hver cirka 300 m 3 påbegyndt leverede skærver skal entreprenøren bede leverandøren om mindst én analyse med kornkurve, knusningsgrad, kornform og stenkvalitet. For hver 200 m 3 påbegyndt leveret dæksand skal der udføres mindst én analyse med kornkurve og sandækvivalent. Mængderne kan dog være 1500 m 3 skærver og 1000 m 3 dæksand hvis materialet er 12 GRØNT MILJØ 10/2008

13 1. Udlægning af skærver med skærveudlægger. 2. Tromling af det tørre materiale - uden vibration. 6. Fejning af overfladen første gang. 7. Overflade efter fejning. Klar til emulsion. fra certificerede leverandører. I alle tilfælde skal nye analyserleveres hvis man får materialer fra et nyt produktionssted eller der optræder større variation i de anvendte materialer. Entreprenøren skal selv føre kontrol med sit arbejde, herunder komprimering og overfladen af de enkelte lag. Komprimeringskontrollen kan dog ikke hægtes op på målemetoder som det kendes fra grus. Kontrollen er i stedet en proceskontrol og en kontrol af om skærverne ligger fast og ikke rokker sig mere når den tunge tromle passerer dem. Mere avancerede kontrolmetoder synes ikke at være på vej. Overfladen af hvert lag kontrolleres ved nivellement af tværprofilet i alle 20 meter stationer og bedømmelse af forløbet. Det kontrolleres at overfladen af det færdige makadamlag har et ensartet præg og er jævn og fast. Hvor kravene ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet. 3. Udlægning af grus og nedvanding fra vandvogn. 4.Tromling af det våde materiale - med vibration. 8. Emulsionen udsprøjtes. 9. Udlægning af stenmel smed sandspreder. Anlægsgartneren Vejdirektoratets arbejdsbeskrivelse med store maskiner er sjældent relevant for anlægsgartnerne, men udbudsforskriftens principper kan overføres til mindre forhold. Præcision, lagtykkelser, materialemængder mv. er uændret, selv om man bruger mindre maskiner eller kun greb og skovl. Den som regel væsentligt mere begrænsede komprimeringskraft betyder dog at bæreevnen bliver mindre - mindre end den som Vejdirektoratets dimensioneringsregler anfører. Det er normalt uden problemer i de mindre befæstelser som anlægsgartneren udfører. Her må man om nødvendigt kompensere med et tykkere lag. Det bliver forhåbentligt om få år muligt at udstikke nærmere retningslinjer. 5. Afsluttende vanding med vifte. 10. Asfalt lægges direkte på skærvemakadammen. KILDER Danske Anlægsgartnere (2006): Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2005): Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Vejregelrådet, Vejdirektoratet (2008): Udbudsforskrift. Veje. Macadam. Samtale med civilingeniør Flemming Berg, Vejdirektoratet, Fotoserien på denne side er hentet fra Vejdirektoratets udbudsforskrift om makadam. GRØNT MILJØ 10/

14 Skovene breder sig Skovtælling bekræfter langsigtede tendenser Det samlede danske skovareal er på ha eller 12,4% af landets areal. Samtidig er der ha eller 1,0% med anden og mere lysåben træbevoksning. Det viser den seneste skovtælling som er udført Den er baseret på en ny metode hvor beregningen er på stikprøvevise målinger. Ellers har de kun været baseret på spørgeskemaer. Den stikprøvebaserede skovstatistik (National Forest Inventory) er baseret på prøveflader lagt ud over landet i et 2 x 2 km net. Her registreres bl.a. træernes art, diameter og højde, dødt ved, skovbundsflora, hugst og nye træer. Man får detaljeret viden uden at pålægge skovejerne arbejde - og dete er væsentligt fordi skovtællingerne bliver mere og mere nuancerede. Til gengæld er tallene angivet med en vis statistisk usikkerhed. De 12,4% skov skal f.eks. forstås sådan at den sande skovprocent med Vandet væk fra vejene Vejdirektoratet har revideret udbudsforskrifter for afvanding - foreløbigt som et forslag 95% sikkerhed ligger i intervallet 11,9-12,9%. Skovtællingens resultater er hovedelementet i den ny rapport Skove og plantager 2006 fra Skov & Landskab som har udført skovtællingen i samarbejde med Danmarks Statistik og Skov- og Naturstyrelsen. Rapporten oplyser om skovareal, vedmasse, vedproduktion, artssammensætning, struktur og udvikling - alt sammen i forhold til sundhed, biodiversitet, naturbeskyttelse og samfundsøkonomi. Tællingen bekræfter den langsigtede tendens at det danske skovareal stiger. Sådan har det været siden den første skovtælling i Det fremgår også at skovenes sundhed generelt er blevet bedre siden midt i 1990 erne, og at der er et stort potentiale for at reducere udledningen af kuldioxid ved hjælp af skovene. Det viser sig endvidere at 43% af skovarealet består af Vejdirektoratets Udbudsforskrifter for afvanding fra 1991 er revideret - foreløbig dog kun i form af et forslag. De rent tekniske ændringer er dog små og begrænsede. Sigtet med revisionen er først og fremmest at indbygge de fælleseuropæiske standarder der har afløst gamle danske standarder, bl.a. inden for grus og sten, betonrør og betonbrønde. Samtidig bringes forskrifterne også i overensstemmelse med de øvrige reviderede udbudsforskrifter for jordarbejder, bundsikring og stabilt grus, hvor bl.a. komprimeringskravene er ændret. Kravene til tredjepartskontrol af materialer og reference til betonvareindustriens trekantmærke er fjernet. Det hedder nu blot generelt at entreprenøren kan reducere sin modtagekontrol betydeligt ved at få leverancer fra producenter der har indført produktcertificering og som sådan er underlagt en overordnet, uvildig kontrol. Vejdirektoratets udbudsfor- skrifter er et sæt af standarder der kan se som vejvæsnets pendant til Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde hvor de fælleseuropæiske standarder for længst er indarbejdet. I begge tilfælde bruges andre standarder som udgangspunkt ligesom krav og vejledning kombineres. Vejvæsnets udbudsforskrifter er dog samtidig grundlag for tilbudsafgivelse. Udbudsforskriferne for afvanding blev sendt i erfaringsopsamling i november 2007 indtil 30. september 2009, hvorefter der kan gå endnu en tid før en godkendt udgave slippes løs. Som vanligt anbefaler Vejdirektoratet brugerne at bruge forslaget frem for de gamle forskrifter. Udbudsforskrifterne kan ses på love & regler. De er som vanligt opdelt i flere dele: vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse, paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse, paradigma for udbudskontrolplan, paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag og paradigma for tilbudsliste. sh Nåleskoven er på retur - men optager dog stadig det meste af skovarealet. Nemlig 57%. Foto: Skov & Landskab. løvtræer - flere end de forventrede 35%. Det medfører bl.a. at skovene er mere varierede og har større biodiversitet. I danske skove er der bundet 132 mio. tons kuldioxid. Det svarer til 2,7 gange det samlede årlige udslip af kuldioxid i Danmark i Årligt bindes der - efter hugst af træ til konstruktion og energi - 4,9 mio. tons kuldioxid i skovene. Skovene har et stort og flersidigt potentiale for bæredygtigt at hjælpe med en reduktion af kuldioxidudledningen, siger forskningschef Vivian Kvist Johannsen, Skov & Landskab. Hun forklarer at udledningen især kan reduceres ved at plante mere skov hvor træet bruges til energi samt ved at øge oplagringen af kuldioxid i eksisterende skove gennem egnet skovdrift. sh KILDE Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen, Annemarie Bastrup-Birk (2008): Skove og plantager Skov & Landskab, KU. AK laver praktisk afretningsskinne Den nye afretningsskinne fra AK Plader i Børkop kan afrette et areal hurtigt og med stor præcision uden snore, rør m.m. Den store fordel er at skinnen retter sandet af i samme højde som underkanten af sideskinnen. Derfor skal der ikke efterfyldes med afretnings hvor sideskinnen har ligget. AK afretningssystemet kan udbygges efter ønske GRØNT MILJØ 10/2008

15 HPX Gator 4WD Spar kr OBS Kun én af hver model 4720 kompakttraktor Spar kr Zero-Turn Spar kr WAM turbo Spar kr leds cylinderklipper Spar kr B Spar kr John Deere demo-afslag 4720 kompakttraktor B Zero-Turn HPX Gator 4WD leds cylinderklipper WAM turbo FORHANDLERE GRØNT MILJØ 10/ B1108

16 Monsterregn & hedebølger Tværfagligt samarbejde og alternative afvandingsmetoder blev fremhævet på temadag Af Lars Thorsen Overskriften er ikke resultatet af en kæk journalists morgenfriske syn på de globale klimaudfordringer. Monsterregn og hedebølger var den officielle titel på den temadag som Skov & Landskab holdt 25. november. Som de fleste i den grønne branche var deltagerne udmærket klar over at vi i løbet af de næste 100 år vil se omfattende klimaforandringer med mere regn, mere hede, tørke, oversvømmelser og fyldte kloakker. Derfor protesterede ingen da skiftende oplægsholdere forklarede at der er brug for flere træer til at holde byens temperaturer tålelige. Og brug for at fordampe den øgede mængde regn for at mindske presset på kloakkerne der også kan skånes ved at afkoble parkeringspladser, veje og andre befæstelser fra kloaksystemet. Temadagen blev holdt i Københavns Energis højhus i Ørestaden på Amager. Ironisk at mødes netop her for at diskutere byens grønne struktur og de buffermekanismer der kan udnyttes progressivt i en klimatilpasningsstrategi. Her lå engang Amager Fælleds tjørnekrat. Her kom undertegnede engang næsten hver eftermiddag og fangede haletudser i de guldsmedesummende vandhuller, plukkede dunhammere, gemte sig i de vilde krat og klatrede for højt op i træerne. Nu er der bygninger og parkering overalt. Kun en smal stribe græs gemmer sig under metroens højbane. Mange af boligbyggerierne står halvtomme hen, men i det fjerne bygger kranerne stadig videre, og befæstelserne breder sig. Til gengæld er der tænkt meget over vandafstrømningen fra befæstelserne. 2BG (black, blue, green) Netop samspillet mellem det grå, det blå og det grønne er fokus for projektet 2BG (der står for black, blue, breen). Det sigter på at udvikle metoder som kan stimulere brugen af lokal nedsivning og genanvendelse af vand. Skabe bæredygtige løsninger der kan imødekomme klimaforandringer i de stadigt større byer. Med i det ambitiøse projektet er bl.a. Vejdirektoratet, Århus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, og Odense, Greve, Århus og Københavns Kommune. Hele syv ph.d.- studerende er også tilknyttet projektet. En af de vigtige pointer er at løsningen af både nuværende og fremtidige klimaproblemer i byerne ikke er begrænset til én faggruppe eller én afdeling ude i kommunen, forklarede Susanne Balslev Nielsen, DTU- Management. Men ofte ved hovedet ikke hvad hånden laver. I kommunerne sker der ofte det at den ene faggruppe løser egne problemer med skyklapper på. Mange gange skubber byplanlæggerne problemer over til vejmændene der skubber problemstilllingen videre til parkfolkene, forklarede hun. Derfor har 2BG gennemført tværfaglige platformkurser på tværs af de kommunale faggrupper i de implicerede kommuner for at finde integrerede løsninger på regnvandsproblemet. Flere gange havde de pågældende byplanlæggere og afledningsingeniørerne aldrig mødt hinanden. Skulle grupper fra andre kommuner være interesserede i at deltage og se med nye, tværfaglige øjne på deres afstrømning, kan de kontakte direktør i Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen, ehj@byplanlab.dk. Fokus på alternativer I årevis har fokus i København og de fleste andre danske byer været på at få ledt regnvandet hurtigst muligt ned i kloakkerne, men da forsyningsdirektøren i Københavns Energi, Per Jacobsen, præsenterede virksomhedens strategi for hånd- 16 GRØNT MILJØ 10/2008

17 Fra Bella Center Station er Ørestaden grå. Der er langt imellem de højt permable overflader og de svalende træers skygge og transpirerende blade. Afvandingenen i Ørestaden foregår via et trestrengsprincip, hvor bygningernes sorte vand, vejenes trafikbelastede vand og tagenes rene vand ikke blandes sammen. Foran Københavns Energi ligger Hovedkanal Ørestad City hvor det overskydende tagvand løber via Nordre Landkanal til havnen. Foto: Lars Thorsen. tering af ekstremregn og overløb var der kommet nye boller på suppen. Han talte nemlig ikke om at bygge nye anlæg eller ombygge de gamle. Fra nu af skal der fokus på alternative løsninger og lokal afledning af regnvandet samtidig med at den eksisterende kloakkapacitet optimeres. Fremtidens behov og lovkrav er stort set ukendte, så løsningerne skal være fleksible så de skal kunne udbygges og ændres. Det nytter ikke at grave kloakker ned for 10 milliarder hvis behovet ser helt anderledes ud om 30 år, lød det fra Per Jacobsen der anslog at afstrømningskapaciteten skal forøges med 30% over de næste 100 år. Det københavnske afløbssystem består af 5930 ha fællessystem og 850 ha seperatsystem der betjener cirka 1 million mennesker. Når kloakkerne svømmer over med regnvand, er det fællessystemets blanding af spildevand og regnvand der forurener havne og kloakudløb og oversvømmede kældre. Fra det lille udland Heldigvis er der masser af eksempler på hvordan byens landskab kan hjælpe til med at håndtere regn så kloakkerne ikke skal stå for det hele selv. En del er fra udlandet da problemet med oversvømmelse er mere udbredt nede langs Europas store floder. Professor Antje Stokman fra University of Hannover talte om at oprette vandkorridorer, altså åer som snor sig igennem byerne og fungerer rekreativt mens de forsinker og afleder regnvandet. Hun understregede at det er vigtigt at lave integrerede løsninger, og at landskabsarkitekterne ikke kun bliver hyret til at lave flot design, men også til at indtænke de øgede vandmængder. Ph.d.-studerende Antje Backhaus fra Skov & Landskab viste alternative former for vandafledning under den klingende overskrift Urban stormwater landscapes. Et af de mest omfattende kan ses ved Potsdamer Platz i Berlin. Området fylder 1,5 hektar og stod færdigt i 1998 med broer over kanalerne ned til den store opmagasineringssø hvor overskudsvand løber videre ud i en tilstødende kanal. For det utrænede øje ser hele konstellationen ud til at have et rekreativt formål. Verdens miljømetropol I København har miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam (R) store planer for hovedstaden. Derfor indeholder visionen for København som verdens miljømetropol tre målsætninger der har deadline i Der skal laves lommeparker, plantes flere vejtræer og laves bedre parker. Lommeparker er små parker under m 2. Ifølge visionen skal de være byens små pauser og ligge som perler på en snor og fungere som grønne forbindelser mellem de større parker. Disse grønne forbindelser skal også understreges af de ekstra vejtræer. Det vil give en stor begrænsning i solindstrålingen til jorden og forbruge en del af det ekstra regnvand. Lovforslaget omkring visionen er for tiden i høring. Træets fordampning Det er naturligt at bruge netop vejtræer og parker til at bekæmpe monsterregnens konsekvenser, men hvor meget vand bruger et træ? Det er der ikke noget entydigt svar på, men forskningsassistent i Skov & Landskab Oliver Bühler gav alligevel et par bud. Han forklarede at en bøg på 35 meter har et maksimalt dagligt vandforbrug på 137 liter. For et egetræ på 33 meter er tallet 400 liter, mens en pil på kun 5 meter kan snuppe 100 liter. Man kan også udregne vandforbruget ved transpiration pr. dm 2 bladareal pr. dag. Her viser det sig ikke overraskende at løvtræer er bedre til at transpirere. Især birk er en god fordamper med 8,46 gram transpireret vand per dm 2 bladareal. Til sammenligning ligger bøg på 3,12 gram. Der er eksempler på at folk har brugt birketræer til at tørlægge vådområder. Mange vejtræer har imidlertid det modsatte problem: at de ikke får nok vand på grund af befæstelser, og fordi de er hævet fra vejniveau for at beskytte dem imod vejsaltet. Oliver Bühler understreger dog at træer kan tilpasse sig tørke, men ikke overleve uden ilt i jorden, så man skal huske dræn hvor det er nødvendigt. Til gården og gaden På temadagen blev det også tid til en gruppeworkshop hvor deltagernes mange forskellige kompetencer skulle bringes i anvendelse for at give deres bud på ét spørgsmål til gården og ét spørgsmål til gaden. Det er nemlig lidt af et dilemma at byerne har brug for at komme af med vand, mens byens træer har brug for vand. Derfor lød de første spørgsmål: Kan man få gadetræernes plantehuller omdannes til faskiner? Og kan træer forhindre tilsumpning af nedsivningsområder? For temadagens koordinator, seniorforsker Marina Bergen Jensen, har arrangementets succes dog ikke så meget at gøre med besvarelsen af dagens workshopspørgsmål. Det her er jo kun et skridt på vejen, for vi skal jo have politikerne med, men når jeg ser på deltagerlisten, må jeg sige at det er en stor succes. De er der næsten allesammen, både private konsulenter, arkitekter, ingeniører og kommunerne, fortæller hun. GRØNT MILJØ 10/

18 Efter foredragene kunne de 200 deltagere bese Petersen Tegls klinkeudstilling i Byggecentrums udstillingshave. EN VERDEN AF KLINKER 200 til temadag om produktion, standarder, bund, fuger og klinker i haver og byrum Der trænger til at ske noget på belægningsområdet, ikke kun hvad angår klinker. Det må være muligt at arbejde mere kreativt og mindre monotont. Landskabsarkitekt Jane Schul efterlyste mere kvalitet og sprælskhed i belægningerne i sit indlæg på Petersen Tegls temadag om klinker i Middelfart den 19. november. Man kan inspireres af fortiden. I gamle bøger og blade ses langt større variation i materialeanvendelsen end i dag hvor man altid ser den såkaldte københavnerbelægning af fliser og brosten - der ifølge Schul er allergrimmest når brostenene er de grå portugisere. Gode eksempler findes dog - men mest i Holland og Tyskland som hendes eksempler viste. Og så skal belægningen ses som en del af et grønt anlæg - og må underordnes det grønne, fastslog hun. At fantasien ikke altid fejler noget fremgik af de eksempler som landskabsarkitekt Torben Schønherr kunne fremvise fra sin tegnestues bagkatalog. Det byder ikke mindst på de såkaldte kaosbelægninger uden klart mønster. Men som netop derfor kræver en omhyggelig systematik. Sadlen i Hvide Sande er et eksempel på en klinkebelægning der giver fast strandadgang hen over en bevægelig klit. Farven er valgt så den matcher egnens gamle klitgårde. Klinker bruges i det hele taget mere og mere, både i haver og i byrum. Både markedet og produktudvalget er blevet større, og der er flere aktører i branchen. Materialekendskabet halter dog, og der er usikkerhed om de tekniske krav. Teglværksejer Christian A. Petersen, Petersen Tegl, belyste fremstillingen af klinker og den betydning som leret og produktionsteknikken har for klinkernes egenskaber. Medvirkende til en stærk klinke er en meget fed ler - som næsten ikke findes i Danmark - og/eller en teknik hvor leret ikke foldes i lag. På grund af disse faktorer findes der hårdt brændste mursten der kan bruges til udendørs belægninger - også selv om man må acceptere hyppgere problemer med is, alger og mos. Af samme grunde er stenenes vandopsugning ikke ikke altid den afgørende faktor. Grundlaget for produktionen er den europæiske standard DS/EN Man kan dog ikke bare henvise til den. Man er nødt til at angive nogle klasser, f.eks. til format, styrke og frost-tø-modstand som redaktør Søren Holgersen, Grønt Miljø, fastslog. Desuden mangler den uafhængige kontrol med klinker som vi bl.a. kender fra Dansk Betonvarekontrol. Det kan have betydning for modtagekontrollen. Læs mere side 20. Fugens afgørende betydning som belægningens samlinger blev belyst af fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. Fuger overfører belastninger, optager sætninger og formvariationer, fastholder mønstret - og så skal de være tætte hvis underlaget kræver det. Og det gør stabilgrus med mindre belastningen er meget lille. Problemerne med fugens tæthed kan dog elimineres med en anden bund. Et oplagt alternativ er det ikke fugtfølsomme makadam. Læs mere side 10. Kim Tang var mest tilhænger af at optimere den almindelige 0-2 mm grusfuge. Strandsand er højst egnet som slutfuge. Så er der stenmel og en række alternative produkter, bundne som ubundne. Læs nærmere side 26. Arrangøren var selv leverandører af klinker, men temadagen var ikke en markedsføring af firmaets produkter når man ser bort fra turen i Byggecentrums udstillingshave. Indlægsholdere forholdt sig til klinker, belægninger og anlæg generelt. Og med en favørpris på 300 kr. kvitterede hele 200 deltagere med at møde op. Det kunne måske inspirere andre kursusudbydere? sh 18 GRØNT MILJØ 10/2008

19 Amazonas regnskov. Amazonfloden er verdens mest vandrige flod. Renere luft truer regnen over Amazonas Forureningsindsatsen mod syreregn har været vellykket. Men det viser at den tilsyneladende også har nogle uheldige bivirkninger i Sydamerika. I 1970 erne og 1980 erne beskyttede den nordlige halvkugles udslip af svovldioxid faktisk det fugtige klima i Amazonas, men det er vores mere miljøvenlige optræden nu ved at ændre på. Reducerede svovludslip i Nordamerika og Europa kan føre til at tropiske regnbælter forskydes nordover eftersom Nordatlanten varmes op og resultere i en kraftig øget tørkerisiko for Amazonas, fortæller Chris Huntingford ved britiske Centre for Ecology & Hydrology. Skovhugst er den største trussel for Amazon-junglen, men en renere atmosfære er nu altså også på listen over ting der truer den truede regnskov. Desuden indeholde Amazonas omtrent en tiendedel af den totale mængde lagrede kuldioxid i landbaserede økosystemer. Det vil igen vil påvirke de globale klimaforandringer. llt Vilvorde Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent Greenkeeper - greenkeeperassistent. Kontakt en vejleder på eller besøg for mere information. Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B Pleje af grønne områder, vinterbeskæring Betjening og vedligehold af større gartnermaski. Planteliv, økologi og miljølære Etablering af mindre anlæg med planter og fliser Design af grønne anlæg Plantebeskyttelse, sprøjtecertifikat Opmåling og tegning af grønne anlæg Anlæg i natursten, træ og vand. Ring på og få tilsendt vores nye kursusprogram. Vi holder Åbent hus den 7. februar Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon uddannelse for hoved og hænder Roskilde Tekniske Skole GRØNT MILJØ 10/

20 Kontrol med klinkerne Grundlaget er DS/EN 1344, men man kan ikke nøjes med at henvise til den Af Søren Holgersen Klinker og tegl er et klassisk materiale til udendørs belægninger. De findes i mange fabrikater, størrelser, former og farver på det danske marked. En del fremstilles i Danmark, men de fleste produkter importeres, primært fra Tyskland og England. I alle tilfælde reguleres klinkernes kvalitet gennem den europæiske standard DS/EN 1344 fra Her beskrives både krav og prøvningsmetoder samt rammer for den virksomhedskontrol der skal sikre at producenten holder kravene. Standarden lægger dog i flere tilfælde op til at der skal træffes et valg mellem forskellige klasser. Man kan ikke bare henvise til den. Sådan er det også med de parallelle betonvarestandarder. Her har har den danske betonvarebranche anbefalet nogle valg som fremgår af et anneks til standarderne. Annekset er dog kun vejledende. Derfor er mange betonvarer baseret på standardens svagere klasser. Der er derfor tendenser til at kvaliteten falder. Et tilsvarende anneks findes ikke for klinker. Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde vejleder dog om valget. Men igen ingen krav. Det kunne der måske komme hvis branchen blev enige om det i et bindende anneks eller en brancheaftale. Stadig mangler dog den uafhængige kontrol vi kender fra beton (Betonvarekontrollen) og mursten (Dansk Murstenskontrol). Og den forekommer langt væk. Henvisning til DS/EN 1344 Det er ikke en lov at klinker og tegl skal holde DS/EN De danske udførelsesstandarder der omtaler klinker og tegl henviser dog til den: Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, 2006: Klinker skal overholde kravene i DS/EN DS 1136, Brolægning og og belægningsarbejder, 2003: Teglprodukter i varierende formater og udseende brændt til sintringspunkt, se pren pr1344 er de daværende endnu ikke endeligt godkendte DS/EN Beskrivelsesanvisningen BIPS, Landskab, befæstelser, 2004: DS/EN 1344 er gældende for arbejdet... angivne vejledninger, noter mv. skal betragtes som krav der kun må fraviges EKSEMPEL PÅ TILLADT FORMATAFVIGELSE Det klassiske murstenformat er 228 mm x 112 mm x 53 mm. Formatafvigelsen må ifølge DS/EN 1344, klasse R0, være 0,4 x d hvor d er den målte dimension, længde, bredde eller tykkelse. Det betyder at længden kan være 228 mm +/-6 mm. Bredden kan være 112 mm +/-4 mm. Og tykkelsen kan være 53 mm +/-3 mm. I klasse R1 er det et supplerende krav at forskellen mellem største og mindste værdi højst er 0,6 x d. For murstensformatet svarer det til 9 mm i længden, 6 mm i bredden og 4 mm i højden. Fugebredde anbefales typisk til 2-5 mm. Der er derfor kun en margin på +/- 3 mm i fugen at gøre godt med. Det er ikke nok hvis klinkernes bredde varierer med +/- 4 mm. hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen og/eller på tegninger eller aftalt med byggeledelsen. Vejdirektoratets Udbudforskrifter for brolægning, 2007: Hårdtbrændte klinker skal opfylde kravene i DS/EN Den ældre udgave fra 1998 refererede til den tyske norm DIN der før var den almindeligt brugte reference. Format DS/EN 1344 skriver at klinker skal have en rektangulær form eller en form der tillader et gentaget mønster. Tykkelsen skal være mindst 40 mm til klinker lagt i grus og mindst 30 mm til klinker lagt i beton eller andet bundet materiale. DS/EN 1344 angiver ikke noget nærmere om hvilke formater der er tilladt. Derimod anføres hvilke afvigelser fra det fremstillede format som kan tillades. Der defineres to klasser, R0 og R1. For begge gælder at længde, bredde og tykkelse må ikke afvige med mere end 0,4 x d hvor d er produktionsformatet. For R1 gælder endvidere at forskellen mellem største og mindste værdi inden for hver dimension højst må være 0,6 x d. I alle tilfælde afrundes til nærmeste hele mm. Standarden siger ikke hvornår man bør bruge hvilken klasse. ANBEFALING: Som udgangspunkt bør man vælge R1. R0 bør kun vælges når der ikke er krav til bygge- og modulmål Da en anlægsgartner i 2001 lagde denne 1195 m 2 store klinkeflade på Brande Højskole kom han til at mangle klinker. Det reelle forbrug viste sig at være 48 m 2 mere end det teoretiske. En væsentlig faktor var at klinkerne generalt var omkring 1 cm i undermål som en stikprøvekontrol viste. Klinkerne ville have været kasseret efter den nye standard der kun tillader 6,2 mm i undermål, men det gik efter den gamle standard DIN der tillod større afvigelse. Trods klage fik anlægsgartneren derfor ingen kompensation af leverandøren. Foto: Kim Tang. 20 GRØNT MILJØ 10/2008