Tekniske forhold Dansk ledningspakke

Transkript

1 Tekniske forhold Dansk ledningspakke 28. Januar 2015 Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet Danmark

2 Ledningspakken består af Vejloven Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler, dec Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, DS 475, nov Rekv. hos Dansk Standard. Vejregel: Udbudsforskrifter for Ledningsgrave, Vejdirektoratet, december Folderen Rigtig retablering!, (populært kaldet Den lille Gule ), Forlaget Kommuneinformation, 1992 (nu: 3. udgave, 3. oplag 2010). Rekv. hos Kommuneforlaget A/S.

3 DS 475, Gyldighedsområde Normen gælder for etablering af ledningsanlæg i jord under hensyntagen til omgivelserne. Normen gælder for indretning og udførelse af nye anlæg samt ved fornyelser, udbedringer eller udvidelser af bestående anlæg. Ved indgreb i bestående anlæg gælder normen ikke for de dele af anlægget, som bevares.

4 Udbudsforskrifter Vejledning Dette afsnit handler om vejreglernes tilblivelse og indhold AAB (Almindelig ArbejdsBeskrivelse) Gælder for alle typer af ledningsgrave SAB-P (Særlig ArbejdsBeskrivelse) Indeholder supplerende beskrivelser fra den enkelte bygherre UKP-P (Udbudskontrolplan) Beskriver det der skal kontrollers og hvor ofte TAG-P (Tilbuds- og AfregningsGrundlag) Beskriver omfanget af ydelser samt størrelser og mængder TBL-P (TilBudsListe) Tilbud prisliste - forbehold

5 Projektering/Gennerelle forhold

6 Generelle forhold DS 475 For af fastlægge minimumskravene til forundersøgelserne, projektmaterialet og kontrol inddeles projektet i Projektklasser og Konsekvensklasser Projektklasser vælges i henhold til DS/EN DK NA (Eurocode 7) (lempet, normal og skærpet) Konsekvensklasser beskriver projektets sikkeredsniveau (lav, normal og høj) Forundersøgelser skal sikre: Myndighedskrav klarlægges (vejmyndighedens, andre ledninger ) Mulighed for samgravning Funktionskrav etablering og retablering af ledningskrav klarlægges (jordbundsforhold, forurening, grundvand, andres ledningers stabilitet, bygninger ) Påvirkning på og fra omgivelserne (ledninger imellem, forurening )

7 Generelle forhold DS 475 Tracéfastlæggelse (befæstet/ubefæstet areal, dybde, mose.) Graveprofil og oplukningsbred fastlægges i forbindelse med projekteringen og på baggrund af forundersøgelserne Gravens bundbrede skal være tilstrækkelig stor til, at arbejdet med lægning, tilfyldning og komprimering kan udføres tilstrækkeligt. Ved arbejder i befæstede arealer skal det sikres at tilbage blivende befæstelse er uforstyrret og ikke er undermineret Ved opgravning og tilfyldning skal der mindst være 50 mm fri banket

8 Generelle forhold DS 475

9

10

11

12 Etablering af ledningsgrav

13 Etablering af ledningsgrav DS 475 Inde arbejdet begyndes, udføres vejsyn (foto/video af arealet) Der foretages rydning (træer, buske og muld) Oplukning i befæstede arealer omfatter optagning af fortovsfliser, brostensbelægninger mv. for senere retablering samt opbrydning af asfalt- og betonbelægninger til genbrug eller deponering Opbrydning af bundne lag i tykkelse større end 30 mm finder sted efter at den er adskilt fra den blivende belægning ved skæring eller fræsning i belægningens fulde tykkelse, således: At kanterne er intakte og uden knusningszone At blivende belægning hverken er løftet eller undermineret ved opbrydning At kanterne er lodrette At banketterne er intakte

14 Den lille gule

15 Etablering af ledningsgrav DS 475 Hvor lednings-tracé i kørebane forløber så tæt på belægningskant eller kantsten, at bredden på den uberørte belægning vil blive mindre end 0,5 m opbrydes hele belægningen mellem ledningsgrav og belægningskant eller kantsten. Eventuelt sikres stabiliteten af kantstenen og underlaget ved at belægningen først fjernes umiddelbart inden retableringen.

16 Etablering af ledningsgrav DS 475 Under hele arbejdet frem til og med retablering af ubundne lag skal det sikres, at kravene til det valgte graveprofil, herunder de fri bankettet, over holdes.

17 Den lille gule

18 Den lille gule

19 Etablering af ledningsgrav DS 475 Hvor det ubefæstede arealer grænser til befæstede arealer, skal hensynet til befæstelsens sidestøtte tilgodeses I en afstand fra befæstelsen svarende til gravedybden bør graveprofilet udføres som i befæstede areal (vinkel på 45 o fra vej overflade og ud i rabatten)

20 Etablering af ledningsgrav DS 475 Ledningsgraven skal holdes tør under arbejder. Tørholdelse omfatter: Vandafledning langs gravens kant Afvanding og dræning i grav Egentlig grundvandssinkning. Er uheldet ude, så pump vand væk hurtigst muligt.

21 Etablering af ledningsgrav DS 475 Siderne af udgravningen sikres med afstivning, hvor det er uhensigtsmæssigt af grave med tilstrækkeligt anlæg Afstivning skal sikre mod: Udskridning, som kan være til fare for folk, konstruktioner, jordledning og materiel i og ved graven Uacceptabel bevægelser af jorden, som fører til risiko for forringet bæreevne og sætninger

22 Retablering

23 Retablering DS 475 Målet med retablering er, at den nye og den gamle befæstelse kan fungere som en enhed Efter retablering skal den eksisterende vej og ledningsgraven have de samme funktionsegenskaber, så som bæreevne, deformation, drænevne og frostfarlighed Kvalitetskravene til retablering er, at ledningsgraven hverken har ringere eller bedre funktionsegenskaber end den omkring liggende befæstelse.

24 Retablering DS 475 Den bedst mulige retablering opnås, hvis de opgravede materialer lagvis genindbygges til deres oprindelige placering og tæthed. Opgravede materialer bør altid genbruges hvis det er muligt. Hvis genbrug ikke kan lade sig gøre - - vælges erstatningsmaterialer der i så stor udstrækning som muligt har de for retableringen nødvendige funktionsegenskaber.

25 Retablering DS 475

26 Retablering DS 475

27 Retablering DS 475

28 Retablering DS 475 Ledningszonen består af udjævningslag, evt. støttelag og omkringfyldning For at sikre tilstrækkeligt med underlag for overliggende lag og ledninger skal omkringfyldningen overholde følgende og U < 3

29 Retablering DS AAB TILFYLDNING Materialerne i tilfyldningslaget skal fungere som tilstrækkeligt fundament for den overliggende befæstelse Opgravede materialer bør genanvendes i størst mulig omfang Tilfyldningen indbygges normalt i maks. 200 mm tykke lag, som komprimeres ved optimalt vandindhold. Efter komprimering skal tilfyldningslaget have det foreskrevne profil ± 40 mm. Afvigelser må ikke være ensidige.

30 Retablering DS AAB Retablering af befæstelsen skal udføres således, at den størst muligt omfang opnår egenskaber og udseende, der svarer til den oprindelige befæstelsesegenskaber Befæstelsens lagtykkelser bør svare til vejens eksisterende lagtykkelser Banketten oprenses for spild således, at den er intakt, synlig og fri om nødvendigt efter tilbageskæring senest inden retablering af sidste ubundne lag.

31 Retablering DS AAB BUNDSIKRING Hvis befæstelsen indeholder et bundsikringslag skal dette indbygges lagvist og komprimeres i lag på normalt maks. 200 mm ved optimalt vandindhold. Efter regulering og komprimering skal oversiden af bundsikringslaget have det foreskrevne profil ± 20 mm. Ved brug af nye bundsikringsmaterialer skal disse opfylde de i UF for Bundsikring af sand og grus stillede krav.

32 Retablering DS AAB BÆRELAG Hvis befæstelsen indeholder et lag af stabilt grus skal dette indbygges lagvist og komprimeres i lag på normalt maks. 150 mm ved optimalt vandindhold Efter regulering og komprimering skal oversiden af laget med stabilt grus have det foreskrevne profil ± 10 mm. Ved brug af nye stabilt grus materialer skal disse opfylde de i UF for stabilt grus stillede krav.

33 Retablering AAB BÆRELAG Gennemsnit > 95 % Minimum 92 % (vibration) BUNDSIKRING Gennemsnit > 95 % Minimum 92 % (vibration)

34 Den lille gule

35 Den lille gule

36 Retablering DS Den lille gule Eksisterende asfalt rengøres og klæbes i fuld tykkelse. Asfalt udlægges i samme lagtykkelse som tilstødende asfalt og komprimeres helt hen til samlingen

37 Retablering AAB Ved retablering med asfalt findes der fire metoder Metode 2 anses for hovedmetoden! Metode 1 bør kun anvendes ved mindre grave og kortvarigt Metode 3 anvendes normalt ved meget brede grave eller hvor der kun er en asfaltsamling Metode 4 anvendes ved dybegrave, veje med tung trafik og hvor slidlaget er nyt.

38 Retablering AAB

39 Retablering AAB På kontrolskema skal entreprenøren angive asfalttemperaturen i asfaltudlæggeren hvert anden time dog min. 5 gange dagligt. Komprimeringskontrol på asfalt foretages ved at bore kærner op tæt på samlingen. Kernerne sammenlignes herefter med en reference indstampning fra laboratoriet (Marshall). De enkelte komprimeringsgrader er angivet i AAB for Varmblandet asfalt

40 Særlig arbejdsmetode

41 Særlige arbejdsmetoder DS 475 Anvendelse af særlige arbejdsmetoder må i hvert enkelt tilfælde vurderes under hensyntagen til, om den opnåelige kvalitet er acceptabel De særlige arbejdsmetoder er karakteriseret ved, at der kun opstår en smal ledningsgrav, fx ved kædegravning og pløjning, eller slet ingen, fx ved jordfortrængning, underboring og indvendig foring Der er i alle tilfælde reduceret mulighed for at konstatere opståede skader på andre ledninger og anlæg under arbejdets fremdrift, hvorfor omfanget af forundersøgelserne, jf. afsnit 4.3, må tilpasses arbejdsmetoden

42 Særlige arbejdsmetoder DS 475 Kædegravning og Nedpløjning Metoder der ikke bør anvendes i befæstede arealer Jordfortrængning Metode hvor en raket bliver skudt fra startgrube til modtagergrube der er ingen styring Underboring Metode hvor der laves en styret boring fra startgrube til modtagergrube Indvendig foring Metode hvor eksisterende rør bruges eller føres tæt

43 SPØRGSMÅL