Pædagogisk læreplan for dagplejen i Vejen kommune 2010

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for dagplejen i Vejen kommune 2010 Pædagogisk læreplan for dagplejen

2 1. Grundplan 1.1 Institutionens ressourcer og særlige kendetegn. Beliggenhed Den kommunale dagpleje er i 2010 normeret til 865 børn og ca. 230 dagplejehjem fordelt over det meste af kommunen. Dagplejerne er alle tilknyttet en legestuegruppe. Der er p.t. 51 legestuegrupper, som har til huse på 18 forskellige adresser rundt om i kommunen. Legestuerne har meget ulige vilkår, hvorfor dagplejen til stadighed forsøger at forbedre rammerne for legestue. Desuden har dagplejen i Vejen kommune et gæstehus, med plads til 15 gæstebørn. Hertil er der ansat 4 faste dagplejere. Gæstehuset er beliggende på Askevej 1 i Vejen. Dagplejeformidlingen er beliggende i børneafdelingen på områdekontor Rødding, Østergade 28, 6630 Rødding. Kontorets åbningstid er: Kontortider på dagplejeformidlingen pr Morgenvagt fra på: Pædagogerne kan træffes: Mandag Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: På dagplejeformidlingen er der ansat 13 dagplejepædagoger og 1 dagplejeleder = i alt 12,67 fuldtidsstillinger. Det er dagplejepædagogerne der visiterer børn til dagplejerne. Der er en sekretær tilknyttet tirsdag og torsdag i alt 17 timer. Institutionens opbygning Dagplejen er delt i 4 geografiske områder Nord: Bække, Læborg, Gesten, Andst og Askov Midt: Vejen Syd: Skodborg, Jels, Sdr. Hygym, Rødding, Ø. Lindet og Hjerting/Lintrup Vest: Glejbjerg, Holsted St. Holsted, Føvling, Brørup og Lindknud. De 4 områder betjenes selvstændigt af 3-5 dagplejepædagoger som sidder i team sammen. Den enkelte dagplejepædagog har tilsyn hos dagplejere, deres børn og de legestuer dagplejerne er tilknyttet. Ledelse og ledelsesgrundlag Dagplejen har 1 dagplejeleder og en sous-chef. Desuden er der frikøbt en dagplejer som fællestillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Pædagogisk læreplan for dagplejen

3 Dagplejen har et lokalt MED-udvalg, bestående af 8 dagplejerepræsentanter, FTR/AR, 1 dagplejepædagogrepræsentant og dagplejelederen. Desuden en forældrebestyrelse. Ledelse for os, er at opnå de mål vi sætter os, sammen med og gennem andre. Dagplejen vil med afsæt i værdibaseret ledelse og samarbejde være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø der sikrer: faglig udvikling og bæredygtighed løbende kompetenceudvikling en decentral organisation præget af ejerskab hos den enkelte De værdier, vi bygger vores adfærd, samarbejde og ledelse på, er Vejen kommunes værdier: Ordentlighed og åbenhed Respekt og tillid Dialog og engagement Udvikling Effektivitet og forretningssans Decentral udvikling og fælles identitet Værdierne får betydning når vi via dialog, omsættes dem til handling. Dette sker løbende på personalemøder blandt pædagogerne og på gruppemøder i legestuegrupperne sammen med pædagogen. Værdierne er normsættende og danner grundlag for adfærden i forskellige situationer. Samarbejdspartnere Dagplejen har en lang række samarbejdspartnere. I helhed fordi dagplejen er en stor og mangfoldig institution. I særdeleshed omkring indsatsen for børn med særlige behov. Her er dagplejens viden ikke tilstrækkelig, så her samarbejder vi og forældrene med en lang række fagpersoner både internt som eksternt, såsom sundhedsplejersker, pædagogisk konsulent, sagsbehandlere, læger, fysioterapeut m.fl. Dagplejepædagogen deltager også i de distrikts-opdelte tværfaglige grupper sammen med skoleleder, bh.leder, psykolog, sundhedsplejerske og sagsbehandler. 1.2 Status for 2009 De største udviklingsmæssige udfordringer Harmonisering af driften og skaffe nok dagplejepladser (styring og indhold) Rekruttering og fastholdelse af dagplejere Efterleve børne- og ungepolitikens mål, vedr. at personalet i dagtilbud skal arbejde ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang Få implementeret besparelsen på en fuldtidsstilling i dagplejetilsynet Få tydeliggjort dagplejens kerneværdier og hvordan dagplejen ser ud i 2015 Pædagogisk læreplan for dagplejen

4 Harmonisering af driften Da kommunalreformens første udfordringer var løst, viste det sig hurtigt at de 4 gamle dagplejeformidlinger havde arbejdet temmelig forskelligt, dels ren driftsmæssigt, men også i forhold til hvad der havde været i fokus. Vi har eks. været optaget af: - hvorfor dagplejerne skal i legestue - hvad er vigtigt at komme omkring på et tilsyn - hvordan skal introduktion og opstart af nye dagplejere forløbe m.m.m. - hvordan løser vi nye skal opgaver som TRAS og børnemiljøvurdering Efterleve børne- og ungepolitikens mål, vedr. at personalet i dagtilbud skal arbejde ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang For at leve op til målsætningen i børne- og unge politikken, har vi skræddersyet et nyt uddannelsesforløb i samarbejde med dagplejeformidlingerne i Billund, Varde og Esbjerg kommuner samt University College Vest. Det var også UCV som stod for efteruddannelse af vores dagplejere i forvejen. Forskellen er for nærværende, at nu har vi fået sammensat et uddannelsesforløb som præcis dækker vores nye behov. Dvs. anerkendende pædagogik og inklusion, læreplanernes formål, didaktik og refleksion, smittemodel og kollegial vejledning m.m. Målet er i løbet af 5 6 år, at alle dagplejere har gennemgået kurset. Det betyder desværre også, at megen anden kursusaktivitet står på stand by, med undtagelse af grundkursus for nye dagplejere, kursus i løfteteknik og kurser om kost. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen er en vigtig del af dagplejen. Den er med til at sætte fokus på nye udviklingsmål i dagplejen og er selvfølgelig med til at godkende bl.a. læreplaner og næste træk børnemiljøvurderingen, som vi p.t. ikke er begyndt på skriftlig, men er begyndt at samle viden om. Forældresamarbejde Forældre og personale i dagplejen, er ikke altid enige om, hvad børn har brug for. Naturligt nok har forældre især deres eget barn i fokus, mens personalet også må forholde sig til gruppen af børn. Både forældre og personale i dagplejen kan desuden have forskellige livsformer og værdier, hvilket kræver både rummelighed og en professionel holdning til samarbejdet. At forældre føler tryghed ved at aflevere deres barn i pasning har umådelig stor betydning for barnets trivsel. Det er derfor også glædelig læsning i den seneste rapport: Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud, udarbejdet af teori og udviklingscenteret og udviklingsforum, at dagplejen (igen) scorer højeste tilfredshed omkring forældresamarbejdet. 93,3 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns ophold i dagplejen mod 89,7 % i vuggestuerne og 86,6 % i børnehaverne. Alligevel skal der fortsat arbejdes på at videreudvikle forældresamarbejdet. Tras Siden 1. januar 2008, er alle 2½ årige børn blevet tilbudt en sprogsceening kaldet TRAS. Det har der været 100% forældreopbakning til indtil videre. Dagplejen har i 2009 udarbejdet godt 300 sprogscreeninger, herved blev der spottet 31 børn, hvor der blev igangsat særlige indsatser omkring. Pædagogisk læreplan for dagplejen

5 1.3 Udviklingsmål for 2010 og 2011 herunder udviklingstendenser og ændrede vilkår Dagtilbud er i gang med at udarbejde en temaplan for området, den ligger færdig formentlig inden udgangen af Overordnet målsætning for kommunen Barnet skal i trygge og udfordrende rammer have en god dagligdag, og der skal arbejdes med at sikre den bedst mulige overgang fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole (førskoletilbud). Generelle delmål for de 0-6 årige Den overordnede målsætning sikres ved at: Vi støtter og opmuntrer barnet i tilegnelsen og udviklingen af deres alsidige personlige og sociale kompetencer, herunder barnets selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende venskaber og fællesskab Barnets fantasi og kreativitet, samt dets sproglige og musiske kompetencer stimuleres gennem leg og læring Vi giver barnet kendskab til sunde kostvaner samt udfordrer barnet til motorisk aktivitet og bevægelse Barnet får forståelse for kulturelle værdier og naturen For at sikre den bedst mulige overgang fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole (førskoletilbud) arbejdes der med at styrke samarbejdet ifht. såvel børn, forældre og de ansatte som afleverer og modtager børn. Der henvises i øvrigt til Vejen kommunes temaplan for børn og unge på Pædagogiske fokusområder Inklusion og anerkende pædagogik Pædagogiske læreplaner Børn med særlige behov Bekymrende fravær Overgange Sundhedsfremme generelt for både børn og dagplejere Udviklingsmålene har vist sig at holde stik, men især arbejdet med læreplaner melder dagplejerne tilbage, at de har brug for mere viden omkring. Læreplaner ligger derfor også i det nye uddannelseskoncept for alle dagplejere. Forældrebestyrelsen besluttede i begyndelsen af 2008 at begrebet kostpolitik skulle udvides til sundhedspolitik. Derfor faldt det også meget i tråd med at sundhedsafdelingen har rettet henvendelse om vi vil deltage i et projekt om sundhedsfremme for hele dagplejen sammen med det øvrige dagtilbud. Der er indtil nu ansøgt fondsmidler i 3 puljer, men endnu er der ingen penge blevet bevilget, men der arbejdes på at finde en ny pulje at søge penge fra. I 2009 bliver barnets bog gjort obligatorisk. Det betyder at de børn der starter i dagplejen efter får udleveret et ringbind (barnets bog), hvori forældrene bliver bedt om at sætte nogle hverdagsbilleder /betydningsfulde billeder af barnets hjemmeliv, f.eks. forældre, søskende, bedsteforældre, familiens kæledyr m.m. Bogen af leveres efterfølgende i dagplejen og nu er det dagplejeren som fylder i bogen. I starten vi l det mest være billeder, men senere små ord som barnet siger og barnets tegninger og lignende. Når barnet forlader dagplejen får barnet dens bog med hjem. Pædagogisk læreplan for dagplejen

6 Rigtig mange dagplejere arbejder allerede med barnets bog. Men det er gjort obligatorisk udfra flg. 3 mål: barnets bog er en måde at dokumentere dagplejepædagogik og hverdagen i et dagplejehjem på og dermed en måde at arbejde med pædagogisk læreplaner hos den enkelte dagplejer på barnets bog sætter positive spor for barnets tidligste år, hvilket kan være medvirkende til at bryde negativ social arv barnets bog kan medvirke til at lette overgangen fra dagpleje til børnehave 1.4 Institutionens værdier Institutionens målsætning Det er dagplejens mål i samarbejde med forældre og børn At udvikle trygge tillidsfulde og sociale børn med højt selvværd og stor livsglæde At skabe et trygt og udviklende miljø for det enkelte barn At styrke det nære miljø, så børnene oplever et hjems dagligdag At give børnene udfordringer, så de udvikles fysisk, psykisk og socialt At forældrene føler sig trygge ved, at der bliver taget vare på deres børn, på den bedst mulige måde At sikre en god og inkluderende indsats, i forhold til børn med særlige behov 1.5 Institutionens læringsforståelse Alle børn har de samme rettigheder, men ikke alle børn har de samme muligheder for at opnå rettighederne. Barnet opfattes som unikt og ethvert barn skal ses og behandles som noget særligt. Et barn kan bedst modtage læring hvis det er i et miljø hvor det føler sig anerkendt og trygt. 1.6 Børn med særlige behov Vi bestræber os på at arbejde inkluderende med de udsatte børn. At de voksne skal være anerkendende i samværet med børnene og med forældrene. Til at arbejde med det og med børn i det hele taget er vi meget optaget af vigtigheden af anerkendende relationer. Dertil er vi bl.a. begyndt at bruge Marte Meo metoden, ligesom alle dagplejere skal på et 10 dages efteruddannelsesforløb omkring anerkendende kommunikation m.m. Barnets bog tror vi også kan bidrage til at børn med særlige behov, får en oplevelse af at være betydningsfulde, og at det dermed giver dem bedre muligheder. Vi vægter i høj grad altid at have forældrene med i et gensidigt tillidsfuldt samarbejde. Derfor inddrager vi også forældrene, hvis et barn har særlige behov, således vi sammen kan vurdere, hvilke tiltag der er brug for. Nyeste forskning viser at det som har allerstørst betydning for børn er - at blive set som noget særligt - at have nære relationer - at blive betragtet som en ligeværdig samtalepartner - at blive inddraget og få anerkendelse. Pædagogisk læreplan for dagplejen

7 Det mener vi at der er gode forudsætninger for i dagplejen - at det giver selvværd og er grundlaget for at kunne bryde negativ social arv. Mange børn får meget af ovenstående, men for gruppen af børn med særlige behov, har dagplejeren en særlig forpligtelse til at give disse børn meget af ovenstående. 2. PRAKSISPLAN Arbejdsgrundlag for pædagogiske læreplaner i dagplejen i Vejen kommune At lave en læreplan er ikke nogen nem opgave, for børn er (heldigvis) forskellige, unikke hver især, det samme er de omsorgspersoner dagplejerne - som passer børnene i vidt forskellige fysiske rammer og med vidt forskellige personligheder. At sætte en hel masse ord sammen til en læreplan, siger nødvendigvis heller ikke noget som helst om hvordan vi arbejder i dagligdagen. Dette materiale må derfor ikke opfattes som noget statisk, men skal ses som de mål vi gerne vil efterleve i en uendelig proces. Mål der vil blive justeret efterhånden som vi enten når dem, erfarer at de ikke længere har værdi eller fordi vi ikke formår at nå dem. En af metoderne som vi bruger til det er smittemodellen. Introduktion til at arbejde med smittemodellen ligger i det nye fælles uddannelsesforløb for alle dagplejere, som er startet i august Efter vores opfattelse er den bedste måling for kvalitet i dagplejen, at se børnenes glade ansigter. Det hele barn har mange facetter (citat fra guiden om pædagogiske læreplaner fra ministeriet for familie- og forbrugsanliggender) Dagtilbuddene i Danmark hviler på traditioner for at se børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Tilbuddene er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Hvad er læring For overhovedet at forstå hvad læreplaner er, vil vi forsøge at definere hvad vi forstår ved læring. Læring kan betragtes som en slags brobygning imellem den tavse viden, vi går rundt med og så de nye erfaringer, vi gør os. Noget forenklet kan man sige, at læring er det nye man pludselig lærer oveni det man kunne/vidste i forvejen. Psykologen Vygotsky siger, at vi i kraft af erfaringer, skaber vores egen parathed, til at udforske nyt igen og igen. Loven og bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner giver udtryk for et bredt syn på læring, hvor det er dagplejerens opgave at støtte og udfordre børns læring. Børn ses som medskabere af læring ved at være undersøgende og aktive, og legen tillægges en central betydning for læringen. På baggrund af dette har vi i dagplejen valgt at se og forstå læring ud fra de 3 læringsrum. Læringsrummene er opdelt efter, hvor stor indflydelse børn og voksne har på form og indhold. Model: de 3 læringsrum Pædagogisk læreplan for dagplejen

8 Børnene har ringe indflydelse på indhold og form Børnene har høj indflydelse på indhold og form De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 1. læringsrum Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet 2. læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet 3. læringsrum Leg og spontane oplevelser Den voksne går bag efter barnet Vi vil derfor i hverdagen gøre brug af de 3 læringsrum. Vi anser det som vigtigt, at skabe så mange forskellige læringssituationer som muligt, da vi tror, at børn lærer noget forskelligt i den samme situation og på forskellig måde. Der vil være forskel fra dagplejer til dagplejer på, hvor meget fokus hun/han har på de forskellige områder. Det kan afhænge af mange ting f.eks. børnenes alder og udviklingstrin, årstiderne, dagplejerens interesser, og dagplejerens stærke og svage sider. Hvor og hvornår finder læring sted Børn lærer noget alle steder og på alle tider og altså også mens de er i dagplejen. De kan næsten heller ikke undgå det. For verden er fuld af udfordringer og børn er nysgerrige og vil gerne udfordre. De gør det faktisk konstant. De udforsker, prøver ting af, skaber noget alene eller i samspil med andre. De får erfaringer, udvider erfaringerne, reviderer dem og bliver klogere. Erfaringer gør vi os mange af, positive som negative. De positive er sejre og succeser, når en anstrengelse falder heldigt ud og lykkes for en og det har stor betydning at barnet høster anerkendelse heraf. De negative erfaringer er der hvor tingene ikke rigtig lykkes, og måske også der hvor man ikke bliver set og opfattet som en det kan lykkes for. Det er vigtigt at man har en overvægt af positive erfaringer de giver energi og mod og lyst på at forsøge endnu mere. Det er altså individuelt hvornår børn får mod på at gå over broen fra det man kunne i forvejen til at gøre sig nye erfaringer. Det kræver både lyst og mod. Her har dagplejerne en central rolle, da de skal skabe et miljø (i læreplanssprog kaldes det et uformelt læringsmiljø), som lægger vægt på både udfordringer og tryghed. Og et miljø hvor alle børn føler sig værdifulde i. En læreplan bør aldrig sætte et skema op for små børns læring. Men en læreplan kan rumme en beskrivelse for de principper de voksne omkring børnene dvs. dagplejerne, skal arbejde efter samt en beskrivelse af de metoder de vil bruge for at nå nogle konkrete mål. Børn med særlige behov kan have brug for noget særligt for at kunne lære Pædagogisk læreplan for dagplejen

9 Tryghed og læring følges ad. For nogle børn kan det være meget skræmmende at gå over broen fra det kendte til det nye. De tør ikke gøre sig nye erfaringer. Uden tryghed reduceres læring. Vi kan godt motivere, presse, overtale og belønne børn til at gå fra det kendte til det ukendte - og måske giver det et resultat. Men det afgørende er at barnet selv skal være med, selv skal turde gå over broen og ind i det nye og ukendte, give sig i kast med det og gøre sig erfaringer = læring. Når barnet er parat og involverer sig, så oplever det glæde det giver selvværd. Disse børn kan være børn med særlige behov og her har dagplejeren en særlig forpligtelse til at skabe tryghed, så børnene bliver bedre og bedre til at give sig i kast med det ukendte. Dagplejeren har her også en særlig forpligtelse til at give ekstra anerkendelse på denne gruppe børns præstation, da de generelt får for lidt af det. At lege er at lære Hvorfor er det nu ikke længere godt nok at lege? Legen er stadig fundamentet i dagplejen, men leg er også grundlag for læring. Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner læner sig i øvrigt om af Konventionen om børns rettigheder, der hviler på tre grundpiller. Retten til at få dækket grundlæggende behov Retten til beskyttelse mod udnyttelse og diskriminering Retten til medindflydelse på forhold, der vedrører barnets eget liv Vi vælger den indfaldsvinkel, at lov om læreplaner er bestemt af staten. Den fratager ikke børnene noget, men tilfører dem noget. Som en slags kvalitetsstandart til at alle børn har rettigheden til et godt liv. Sidegevinsten er at staten har givet en officiel anerkendelse af, at dagpleje er andet og mere end pasning, tryghed og omsorg. Et statusløft til det arbejde der professionelt udføres i dagplejen. Vi holder fokus på at dagplejere vil noget med børn og børn vil noget med verden. Faldgruber Ingen udvikler sig her og nu. Al udvikling sker over tid. Selvom vi arbejder målrettet på at udvikle børnene og os selv på at blive klogere, må vi aldrig glemme nuet. Vi skal huske at dvæle i nuet. For hvis fokus hele tiden er rettet mod fremtiden, bliver fremtiden til det egentlige og nutiden det uegentlige. Dette er vigtigt at fastholde i en tid, hvor trenden er at børnene hele tiden skal gøres parate til noget der ligger ude i fremtiden parat til at komme af med bleen, parat til at komme i børnehave, parat til at komme i skole. Forudsætninger for at være dagplejer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og engageret omverden som på den ene side vil barnet noget og på den anden side anerkender og engagerer sig i verden. I det sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. (citeret fra bekendtgørelsen) Dvs. at dagplejerne skal være nærværende og lydhøre overfor børnenes initiativer. De skal have empati, så det enkelte barns behov kan tilgodeses i fællesskabet, samtidig med at de skal kunne igangsætte aktiviteter som pirrer børnenes nysgerrighed så de får lyst til at lære nyt. De skal kunne give børnene anerkendelse på det de er. Dagplejeren har selvfølgelig også en rolle i at lære børn hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er godt og mindre godt, i en given situation i forskellige kulturelle sammenhænge, i vores samfund. Pædagogisk læreplan for dagplejen

10 Hvori ligger forskellen til det vi kræver af vores dagplejere i dag Tidligere lå fokus på det børnene ikke kunne i forhold til normaludviklingen, nu ligger fokus på det børnene kan, hvilket er et væsentligt anderledes børnesyn. I dagplejen har vi inden læreplanernes indtog generelt været tilfredse, hvis måden dagplejeren gjorde tingene på var i overensstemmelse med de værdier og det pædagogiske grundsyn der var i dagplejen som helhed. Nu stiller vi skærpede krav idet målet er, at dagplejerne også skal kunne: tilrettelægge uformelle læringsmiljøer som tilgodeser at barnet præsenteres for de seks temaer se og anerkende børnene og give dem følelsen af, at de på en værdifuld måde er en aktiv del af fællesskabet reflektere over hverdagen hvad gik godt og mindre godt. Hvad kan jeg ændre næste gang for at gøre det endnu bedre dokumentere små, men betydningsfulde øjeblikke (der hvor barnet er dybt koncentreret om noget) typisk i form af billeder, hvor dagplejerne øver sig i at sætte ord på, hvorfor dette var et helt specielt øjeblik for barnet og hvilken læring fandt sted. lade børnene sætte sig spor i dagplejetiden (personhistorisk opmærksomhed), dvs. via barnets bog, som gøres obligatorisk fra 2009, skal dagplejeren sikrer sig at barnet føler sig husket, genkendt og præsenteret i historierne helt tilbage fra de var små nystartere, til de blev de største. Det bør erindres, at danske børn har en verdensrekord i offentlig dagpasning. De er ikke i børnehaven et par timer, et par dage eller et par uger. Danske børn lever deres liv i dagplejen, i vuggestuen og i børnehaven og dette faktum bør praksis forholde sig til. Dagtilbud er - uanset familiens kvalitet som livs- og kærlighedsrum - vigtige og fyldige steder for børn i deres liv. (citat fra Pernille Hviid ekspertgruppen). Spændingsfelt Børns læring i dagtilbud bør ses i et dobbelt perspektiv. På den ene side er der det enkelte barns individuelle forudsætninger, dets egne interesser, behov og rettigheder. På den anden side er der de forventninger og krav, som barnet møder og vil møde senere i sin opvækst. De to perspektiver står ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, men den pædagogiske udfordring bliver at sammentænke dem, så de pædagogiske aktiviteter tilgodeser såvel børnenes egne perspektiver som samfundets forventninger til den opvoksende generation. Hensynet til det enkelte barn kan ind imellem synes at være i modstrid med hensynet til fællesskabet af børn. I den pædagogiske praksis må begge dele med, som sigtepunkter. Det enkelte barn skal kunne udvikle sig som en unik person forskellig fra alle andre. Men samtidig må alle børn tilegne sig og følge visse sociale spilleregler og normer, hvis de skal kunne begå sig og trives i forskellige sammenhænge. Pædagogisk set ligger udfordringen i at få sammenflettet de enkelte børns interesser i en fælles meningsfyldt aktivitet. Ud over disse spændingsfelter må der i den pædagogiske virksomhed også tages højde for en række andre forhold. Eksempelvis er der forskellige fysiske rammer, rum og udfoldelsesmuligheder, en kulturel mangfoldighed, uens forudsætninger hos de givne børn, forældre og personale og forskellige måder at organisere sig på. Alt dette betyder, at indsatsen i forbindelse med konkretiseringen af temaerne i den lokale pædagogiske læreplan må ske under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende hos den enkelte dagplejer. Ikke mindst når det handler om børn, der har særlige behov eller hvis udvikling er truet, må Pædagogisk læreplan for dagplejen

11 dette tænkes med ind i tilrettelæggelsen af læringsmiljøer og aktiviteter ud fra den lokale pædagogiske læreplan. Der vil være en række aktiviteter, som alle børn kan drage fordel af. Men det vil også være nødvendigt med særligt tilrettelagte indsatser, som tilgodeser de børn, der på grund af et handicap eller en anderledes familiebaggrund har specifikke udviklingsmæssige problemer, eksempelvis hvad angår fysisk udfoldelse, socialt samspil eller sproglige færdigheder. Hvordan gør vi det i praksis Den faglige beskrivelse af temaerne i bilaget læner sig op ad disse pædagogiske grundsyn og er beskrevet ud fra de spændingsfelter og særlige forhold, der gør sig gældende. Under eksemplerne på praksis udførelse, er dagplejernes egne eksempler inddraget i materialet og kan bruges som inspiration. Den pædagogiske læreplan skal behandle følgende temaer: nr. 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) nr. 2) Sociale kompetencer nr. 3) Sprog nr. 4) Krop og bevægelse nr. 5) Naturen og naturfænomener nr. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier og børn med behov for en særlig pædagogisk indsats 2.1 Barnets alsidige personlige kompetencer Sammenhæng: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Læringsmål: Barnet skal opleve tryghed og tillid i dets relationer til både voksne og andre børn i dagplejen, der er kendetegnet ved anerkendende pædagogik. Barnet skal have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i fællesskab og støttes i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor det kan give og opnå anerkendelse fra andre. Tiltag: Dagplejeren modtager det enkelte barn med glæde og opmærksomhed og tiltaler det enkelte barn ved navn. Dagplejeren lytter til det enkelte barn, ser det, og værdsætter det som den person barnet nu er. Dagplejeren viser med sit kropssprog at det enkelte barn er værdifuldt. Dagplejeren sørger for at alle børn får mulighed for at deltage i legen med de andre børn. Pædagogisk læreplan for dagplejen

12 Dagplejeren går i legestue med børnene, hvor børnene får mulighed for at møde andre børn og voksne og deltage i nogle andre aktiviteter end i det enkelte dagplejehjem. Dagplejeren sørger for at alle børn bliver set, hørt og accepteret så barnet herigennem får en oplevelse af at være værdifuld i et fællesskab. Dagplejere støtter børnene i at lære forskellige følelser at kende ved at sætte ord på følelserne i situationen. Dagplejeren hjælper børnene til at lære de voksnes normer og grænser f.eks. for hvordan man omgås hinanden. Dagplejeren fejrer barnets fødselsdage og holder afslutning for barnet. Dagplejeren følger op på børnenes ideer f.eks. ved at besøge en bondegård, hvis børnene er meget optaget af at lege bondemand og lege med traktorer. Dagplejeren giver barnet mulighed for at udfolde sig som en stærk og alsidig person. Barnet anerkendes, oplever medgang og modgang, oplever sig selv og jeg kan, og får lov til at dele denne begejstring med dagplejeren og de andre børn. Dagplejeren støtter børnene i at lære at tackle jalousi f.eks. når der kommer et nyt barn i dagplejen. Dagplejeren arbejder mod at få selvstændige, glade og selvhjulpne børn. Interesserede, aktive og medlevende børn, ved at : inspirere og understøtte, gentage og give positive tilkendegivelser. Dagplejeren vejleder børnene i hverdagen gennem ros og tilrettevisninger. Dagplejeren giver plads til forskellen på drenge og piger. Dagplejeren besøger børnehaverne. Børnene bliver genkendt og husket af de tidligere dagplejebørn. Genkendelsens glæde er ofte stor. Herigennem forberedes børnene på at de skal videre i børnehave. Dagplejeren tager billeder af børnene og skriver evt. lidt til billederne. Nogle hænger billederne op, andre laver en bog eller en collage, som børnene får, når de holder i dagplejen. Tegn: Hvordan er relationen i mellem barnet og dagplejeren? Hvordan er relationerne børnene imellem? Udviser barnet glæde? Kan barnet blive ked af det og glad igen efter trøst? Kan barnet sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt det kan eller vil gå? Kan barnet møde andres følelsesmæssige udtryk og behov og selv vise samme? Dokumentation: Billeder og barnets bog. Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg. Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren. Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. Pædagogisk læreplan for dagplejen

13 2.2 Sociale kompetencer Sammenhæng: Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati (Evnen til at føle og opleve som andre, at kunne leve sig ind i en andens rolle og at opfatte situationer fra andre synspunkter end sit eget), tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Læringsmål: Børnene inddrages og opmuntres til at være aktive i fællesskabet. Tiltag: Dagplejeren er opmærksom på at han/hun er et spejlbillede for børnene. Dagplejeren lærer børnene at hjælpe hinanden: dække bord, lave mad, bage brød og kager, spise sammen og finde hinandens tøj/ting. Dagplejeren lærer børnene at sige fra overfor andre, acceptere andres og egne følelser, vente på hinanden og vente på at det bliver ens egen tur. Børnene lærer at udvise empati. Dagplejeren giver børnene lov til at fortælle, blive hørt og set, og lærer børnene at lytte til hinanden. Dagplejeren støtter børnene i at tage hinanden med i legen. Dagplejeren lærer børnene at sige fra overfor andre, og lærer børnene at deles om legesager m.m. Dagplejeren støtter børnene i, at det er OK at blive vred, hvis et andet barn tager legetøjet fra én. Dagplejeren hjælper barnet til at vise følelsen på en socialt acceptabel måde. Dagplejeren støtter børnene i at udvikle tilknytningsrelationer til andre voksne og børn ved at tage børnene med i legestue og på besøg hos andre dagplejere. Dagplejeren støtter børnene i at være nysgerrige ved f.eks. at udforske hvad der sker når man tømmer en spand med vand el.lign. Dagplejeren er kreativ med børnene, tegner, maler og går tur sammen med børnene hvor der samles ind af naturens materialer. Materialer som kan bruges til årstidens traditioner, jul, påske, fastelavn m.m. Dagplejeren støtter børnene i at løse konflikter i de situationer, hvor de ikke selv kan løse dem. Eks. Hvis to børn slås om rutschebanen, hjælper han/hun dem til at skiftes til at rutsche. Dagplejeren støtter børnene i at tage ansvar for deres handlinger. F.eks. lære at være med til at trøste. Dagplejeren støtter børnene i at samarbejde om forskellige projekter f.eks. at bygge hule, at lege sanglege og lave gymnastik. Evt. i idrætscenter eller gymnastiksal hvor der er mulighed for større udfoldelse. Dagplejeren giver tid og rum til, at børnene selv finder på, hvad de vil lege med. Dagplejeren sørger for, at der er forskellige legemuligheder i hjemmet f.eks. tæpper til hule, dukker, traktorer, fingermaling, cykler, sandkasse. Tegn: Er der en god stemning i dagplejehjemmet? Er der en god stemning i legestuen? Har børnene mulighed for at vælge hvem de gerne vil sidde ved siden af? Har børnene mulighed for selv at tage initiativ til en leg? Skiftes børnene til at have den førende position i børnegruppen? Pædagogisk læreplan for dagplejen

14 Får børnene trøst og omsorg, når de er kede af det? Dokumentation: Billeder og barnets bog. Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg. Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren. Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. 2.3 Sprog Sammenhæng: Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Sange, sanglege med fakter, rim, remser, tal-lege og dans er en udbredt kulturel udtryksform i dagplejen. Læringsmål: Barnet skal have mulighed for at udvikle dets sprog gennem varierede kulturelle udtryksformer. Barnet støttes i at kommunikere nuanceret med bl.a. mimik, kropsprog og talesprog. Tiltag: Dagplejeren tolker barnets mimik og ser hun/han f.eks. at barnet bliver bange, tager hun barnet op og trøster det, samtidig med at dagplejeren sætter ord på de følelser barnet viser. Dagplejeren reagerer på børnenes kropssprog, f.eks. hvis et barn rækker ud efter mælken, hælder dagplejeren mælken op til barnet imens hun fortæller at det er mælk. Dagplejeren lytter interesseret til det børnene fortæller og enten gentager det barnet fortæller eller spørger uddybende, alt afhængig af barnets alder og talefærdigheder. Dagplejeren støtter børnene i at lære at spørge om de må låne det legetøj et andet barn har og, hvis det ikke kan lade sig gøre, støtter hun barnet i at vente på, at det bliver dets tur. Dagplejeren snakker med børnene, f.eks. om hvordan dagen skal forløbe, og hvad de har oplevet i weekenden. Hun tilstræber at få hvert barn i centrum. Dagplejeren sætter ord på børnenes handlinger og følelser f.eks. kan hun sige til barnet der danser og synger højt: du ser rigtig glad ud, når du sådan synger og danser. Dagplejeren læser og kigger i bøger sammen med børnene, og de snakker om billeder og indhold. Dagplejeren synger med børnene, hører musik og danser med børnene. Dagplejeren lader børnene eksperimentere med papir og farveblyanter, snakker om farver og tæller med børnene. Pædagogisk læreplan for dagplejen

15 Dagplejeren sætter ord på alt hvad hun ser sammen med børnene, og alt hvad hun gør. Hun gentager ord og sætninger, børnene ikke udtaler korrekt i stedet for at rette børnene. Dagplejeren bruger sproget rigtigt i de dagligdags situationer f.eks. siger hun goddag når børnene kommer, og farvel når de går. Dagplejeren presser ikke børnene til at spise noget de ikke kan lide. Hun tilbyder f.eks. rugbrød med flere slags pålæg til frokost og lader børnene vælge hvad de vil spise. Dagplejeren tager hensyn til det enkelte barn og presser som hovedregel ikke børnene til noget, de ikke vil, men der er dog situationer, hvor det er den voksne der bestemmer, f.eks. at barnet skal sove til middag o.lign. Dagplejeren laver f.eks. rim, sjove og fjollede ord, samt vrøvlesange med børnene. Dagplejeren fortæller børnene om f.eks. konsekvensen af at slå et andet barn. Barnet bliver ked af det, dagplejeren trøster det og fortæller det at det gør ondt at blive slået. Dagplejeren fortæller f.eks. når børnene drikker mælk, at mælken kommer fra koen. Dagplejeren snakker med børnene om det de ser og oplever i hverdagen f.eks. at det er en regnorm, og at den bor nede i jorden. Dagplejeren støtter børnene i selv at løse konflikter ved hjælp af sproget. Tegn: Hvordan deltager børnene i sange? Er de aktive og er det sjovt for dem? Bruger de fagterne som de voksne bruger eller finder de selv på nye? Bruger børn og voksne rytmeinstrumenter (f.eks. rasleæg)? Bliver der danset? Hvordan gør børnene sig forståeligt med kroppens sprog? Hvordan udvikler børnene ordforråd gennem sang, rim og remser? Forstå børnene enkle beskeder? Dokumentation: Billeder og barnets bog. Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg. Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren. Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. 2.4 Krop og bevægelse Sammenhæng: Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagpleje, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Pædagogisk læreplan for dagplejen

16 Læringsmål: Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved kroppen og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Barnet skal have betingelser, som styrker både dets fysiske og psykiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet. Tiltag: Dagplejeren er i dagligdagen opmærksom på at give børnene mulighed for at bevæge sig på forskellige måder f.eks. trille, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, cykle, balancere og forcere forhindringer. Dagplejeren giver sig tid til at vente på, at børnene får lov at prøve selv f.eks. kravle op i den høje stol. Dagplejeren benytter det omgivende nærmiljø til at give børnene motoriske udfordringer f.eks. gåture i skoven, lege på legepladsen, lave gymnastik i Idrætscenteret eller gymnastiksal. Dagplejeren går i legestue med børnene, hvor der er mulighed for andre fysiske udfordringer end i dagplejehjemmet, f.eks. måtter at hoppe og trille på, bænke til at balancere på m.m. Dagplejeren lader børnene spille med bolde og balloner, gå med ærteposer på hovedet og gynge, i alm. Gynge og sansegynge. Dagplejeren lader børnene kravle op på f.eks. træstubbe og væltede træer. Går skovture i ujævnt terræn og giver børnene barfodsoplevelser (græs, sand, vand, sten m.m.). Dagplejeren synger, danser og laver rytmik med børnene. Laver lege og øvelser med terapibold. Dagplejeren giver børnene mulighed for at lave gymnastik og massage til stille musik (øget kropsbevidsthed). Dagplejeren lærer børnene selv at tage tøj på. Dagplejeren guider børnene sprogligt i at lære nye færdigheder, f.eks. hjælpe til med at dække bord. Dagplejeren synger fagtesange med børnene. Dagplejeren sætter ord på børnenes reaktioner f.eks. : han er ked af det, så børnene lærer at forstå andre børns reaktioner. Dagplejeren giver knus og kram til børnene, men respekterer det selvfølgelig også hvis et barn siger nej til kropskontakt. Dagplejeren lærer børnene hvad de enkelte kropsdele hedder, samt hvad de kan gøre, f.eks. øjet kan man se og blinke med. Dagplejeren sætter ord på, at det at falde kan gøre ondt. Dagplejeren tilbyder sund og varieret kost. Dagplejeren lader f.eks. børnene kravle op og rutsche ned af rutschebanen. Børnene får derved erfaringen, at passer de ikke på, så kan de falde ned. Tegn: Er børnene aktive? Kan børnene selv deltage i af- og påklædning? Tør børnene selv at kravle op på noget? Spiser børnene godt og alsidigt? Er børnene robuste? Pædagogisk læreplan for dagplejen

17 Dokumentation: Billeder og barnets bog. Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg. Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren. Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. 2.5 Naturen og naturfænomener Sammenhæng: Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse handler om, at barnet får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for barnets forståelse af omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Læringsmål: Barnet skal opmuntres til at være ude (hvilket heldigvis sjældent er nødvendigt for dagplejebørn) Barnet har ret til at fordybe sig, dvs. at iagttage frøen der hopper eller regnormen der kryber. Barnet skal møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen. Barnet har ret til at prøve kræfter med sig selv og drage egne erfaringer, altså at dagplejeren er afventende. Tiltag: Dagplejeren tager børnene med ud i naturen, og taler med dem om årstidens skiften. F.eks.: - Om foråret springer træerne ud, fuglene synger og der dufter af forår. - Om sommeren skinner solen, det er varmt og lyst, og man kan spise madpakker ude. - Om efteråret skifter bladene farver og falder af træerne. Man kan samle ting i naturen og lege med dem, og bruge materialerne til pynt når der fejres højtider og fødselsdage. - Om vinteren er det koldt og der kommer måske sne, som man kan trille i og bygge snemand af. Der er is på vandpytterne og istapperne hænger ned fra tagrenden. Dagplejeren mærker vejret og tager sig tid sammen med børnene, til at fordybe sig i det der er derude, se, mærke, dufte og Lytte efter lyde fra dyr og fugle. Dagplejeren lader børnene hoppe i vandpytter, gå på ujævnt terræn, gå balancegang og klatre i træer. Dagplejeren og børnene kigger på sol, måne, skyer og regnbuer, samt taler om det de ser. F.eks. hvor mon regnbuen ender? Dagplejeren skaber rum for at børnene kan bruge deres fantasi til f.eks. at lege, der er krokodiller i legehuset eller løver i skoven. Dagplejeren lader børnene hjælpe med at hente grøntsager i køkkenhaven til frokosten, hvis denne mulighed er der. Pædagogisk læreplan for dagplejen

18 Dagplejeren og børnene undersøger sammen forskellige dyr f.eks. edderkopper, orme, snegle, mariehøns, bænkebidere, mus/musehuller og muldvarpeskud. Dagplejeren lader børnene bruge ting i naturen til at lege med f.eks. sand, sten, grene, nødder, kastanjer, blade og mælkebøtter. Dagplejeren laver dyr af kastanjerne med børnene, og samler bær, korn og majs til at putte i et glas med eddike. Dagplejeren er nærværende og indgår i perioder i børnenes leg f.eks. ved at smage på en sandkage eller lege købmand. Dagplejeren snakker med børnene om de ting de møder f.eks. på gåturen, på legepladsen og i skoven f.eks.: - At bolden ruller ned af rutschebanen - Bladene sejler i en vandpyt - Vinden flytter blade og lette legesager - Hvor mange heste er der på marken i dag - Hesten er stor, føllet er lille. Dagplejeren lærer børnene, at man ikke træder på snegle og andre dyr. Dagplejeren lærer børnene, at man ikke smider affald i naturen. Dagplejeren viser glæde ved f.eks. at blomsten dufter dejlig eller at sommerfuglen er smuk. Tegn: Er børnene ude hver dag? Viser børnene glæde ved at komme ud? Er børnene aktive når de er ude og bruger de naturens materialer i legen? Ved børnene at man skal være god ved dyrene? Dokumentation: Billeder og barnets bog. Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg. Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren. Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. 2.6 Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng: Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet. Pædagogisk læreplan for dagplejen

19 Læringsmål: Barnet skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter det i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet Barnet skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og gerne i lokale kunstneriske tilbud. Tiltag: Dagplejeren markerer de forskellige højtider og de forskellige traditioner i lokalområderne sammen med børnene f.eks. jul, fastelavn, påske, sankthans, karneval, og dagplejedag. Dagplejeren lader børnene deltage i det omfang det er muligt. Dagplejeren tager børnene med f.eks. på biblioteket og den årlige udflugt. Dagplejeren kan besøge kulturelle tilbud med børnene museum, bibliotek, Falck, idrætscenter, rideskole m.m. Dagplejeren lader børnene deltage i de daglige gøremål, i forhold til deres alder og udvikling. F.eks. dække bord, tømme opvaskemaskine, putte tøj i vaskemaskinen, rydde op, hente tøj og bleer. Er der mulighed for det kan børnene være med til at fodre evt. husdyr høns, kaniner, fugle m.m. Dagplejeren sørger for, at der er perioder, hvor børnene kan få lov til at lege uden at blive afbrudt. Dagplejeren sørger for, at der er perioder, hvor der er plads til mere stille og kreative udfoldelser. F.eks. tegne, male, bage, lege med ler, klippe/klistre eller lave påske og julepynt. Dagplejeren sørger for, at der er perioder, hvor der er plads til mere voldsomme lege, F.eks. musik og dans, gå på legepladsen, spille bold, gå i skoven. Dagplejeren giver børnene tilbud om at synge, læse historier, se billedbøger og se billeder af dem selv i dagligdags situationer. Dagplejeren deltager sammen med børnene i de forskellige kulturelle tilbud, der tilbydes, som f.eks. fastelavnsfest, karneval, udflugt, byfest. Dagplejeren giver børnene mulighed for at tegne, male, lave julegaver og pynt til de forskellige højtider, med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Tegn: Er der traditioner i dagplejehjemmet? Deltager dagplejeren i lokale kulturelle arrangementer? Er der billedbøger til rådighed? Er der mulighed for at børnene kan udtrykke sig f.eks. med udklædningstøj? Er der farveblyanter, modellervoks m.m. til rådighed Dokumentation: Billeder og barnets bog Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. Pædagogisk læreplan for dagplejen

20 2.7 Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats Sammenhæng: Det kræver særlige kompetence at yde en særlig pædagogisk indsats. Det har vi dagplejere som er særlig kompetente til, hvorfor vi bestræber os på at matche børn med særlige behov til dagplejere med særlige kompetencer. Vi bestræber os på at yde særlig støtte til dagplejerne samt at give efteruddannelse, men det er et udviklingsmål at forbedre indsatsen. Endelig har vi også børn, med så særlige behov at vi har svært ved at yde en forsvarlig indsats i dagplejen det kan være overfor barnet, såvel som over for dagplejeren. Til den lille gruppe børn ønsker vi et bredere pædagogisk tilbud. Lektor Bente Jensen fra DPU er i gang med at søge midler til et projekt omkring hvilken forskel dagplejen kan gøre i forhold til børn med særlige behov. Sammen med dagplejen i Vordingborg kommune er vi blevet spurgt om vi vil deltage. Under forudsætning af at vi får tildelt ressourcer til tovholderrollen og evalueringsdelen har vi sagt ja tak. Det har vi gjort af flere årsager. Dels vil vi gerne blive bedre til vores arbejde med de udsatte børn, dels vi gerne bidrage til mere viden på området og endelig vil vi gerne være med til at belyse om dagplejen er et kvalifitativt tilbud for børn med særlige behov. Læringsmål: Barnet skal have mulighed for at blive anerkendt som en person der sætter spor ved - at blive set og få støtte til at udvikle et stadigt mere nuanceret kendskab til sig selv og andre - at føle sig genkendt og husket af andre som den, der en gang startede som ganske lille, tog livtag med verden og blev stor i dagplejen - at få erfaringer med, hvordan det gennem opvæksten satte spor i dagplejen - at forestille sig, drømme om og tage hul på lovende fremtider sammen med andre børn og voksne. Tiltag: Alt det som er beskrevet i de 6 foregående afsnit + det allervigtigste, - at dagplejeren formår at få barnet til at føle sig særligt betydningsfuldt - at der en respekt for de særlige opvækstvilkår barnet har - at dagplejeren har et udvidet samarbejde med familien og kan få familien til at føle sig værdifulde. Tegn: Er barnet i trivsel og udvikler sig i passende tempo? Hvordan er barnets jeg opfattelse? Hvilken position/status har barnet i gruppen, kan det f.eks. få de andre børn til at følge sig i en leg? Er forældrene trygge ved dagplejen og ser dagplejen som en samarbejdspartner? Er barnet aktivt og har lyst til at lære mere? Har barnet glade øjne? Dokumentation: Billeder og barnets bog Evalueringsplan: Praksisfortællinger og analyse af tilsynsbesøg Dagplejepædagogen i samarbejde med dagplejeren Pædagogisk læreplan for dagplejen

21 Der evalueres efteråret Resultaterne forelægges forældrebestyrelsen som er med til at fastsætte principper for nye tiltag. 2.8 Overgange i børns liv Modtagelse af nye børn Kontaktmødet i dagplejehjemmet er ofte første møde, barn, dagplejer og forældre imellem. Dagplejerne er meget bevidste om mødets betydning for forældrene her og nu, og på sigt for barnet. I langt de fleste tilfælde går det rigtig godt. Men en gang imellem takker forældre nej til en plads enten umiddelbart efter mødet eller kort tid efter start. Her finder vi en anden plads til barnet. Men vi gør det ikke uden en begrundelse. Begrundelsen om at man ikke har kemi med dagplejeren er ok, men når vi vil have en begrundelse, så er det fordi vi vil have afsluttet mødet mellem forældre og dagplejer på en ordentlig måde. En gang i mellem er vi også inde og sige til forældrene at vi bliver nød til at finde en anden plads til deres barn. Det kan skyldes at dagplejeren ikke kan rumme forældrene, men oftest skyldes det at barnet ikke kan falde til hos dagplejeren. Det hænder at forældrene siger at de ikke vil have barnet flyttet, da de er glade for dagplejeren. Det er heldigvis sjældent at et barn og en dagplejens kemi ikke passer sammen, men vi ser det som en vigtig opgave at varetage barnets signaler. Ved modtagelse af nye børn er dagplejeren meget lydhør over for forældrenes ønsker. Det hænder også at en af forældrene er med barnet i dagpleje i starten vi forsøger ikke at undervurdere betydningen af at forældrene føler sig trygge, dermed får barnet også en lettere indkøring. Afsked Det er forskelligt hvordan den enkelte dagplejer holder afslutning for et barn, men fælles er at barnet forberedes på den kommende børnehavestart. Om børnehaven besøges er meget geografisk bestemt, men jo mindre lokale samfund, des større samarbejde med børnehaven. Der arbejdes på at lave individuelle aftaler med børnehaverne om hvordan de gerne vil have børnene overdraget. Det mål der er fastsat den overordnede børnepolitik, er at minimum skal forældre og / eller dagplejeren besøge børnehaven, eller børnehaven besøge dagplejebarnet. 3. Børnemiljøvurdering Ligger som selvstændig dokument Pædagogisk læreplan for dagplejen