Materiale til Budget

Transkript

1 Materiale til Budget Basisbudget Generelle bemærkninger og oversigter Ikast-Brande Kommune Økonomiafdelingen 11. august Budgetbog

2

3 Indholdsfortegnelse Basisbudget overordnede bemærkninger og oversigter Resultatopgørelse (statsgaranti) 1 Bevillingsoversigt driftsbudget 2 Oversigt - udviklingen fra budget 2017 til basisbudget Generelle bemærkninger til basisbudgettet 9 Driftsudgifter. Oversigt over tekniske ændringer pr. politikområde: Samlede oversigter 34 Børne- og undervisningsudvalget 37 Kultur- og Fritidsudvalget 43 Arbejdsmarkedsudvalget 44 Sundheds- og Omsorgsudvalget 46 Erhvervskontaktudvalget 52 Økonomi- og Planudvalget 53 Beredskabskommissionen 58 Teknik- og Miljøudvalget 59 Beskrivelse af anvendte demografi- og efterspørgselsmodeller 63 Finansiering. Oversigt over ændringer politikområde 10. Økonomi 73 Konsekvensbeskrivelser af forslag fra Facebook forløbet 75 Anlægsforslag til budget 103 Materiale i øvrigt Indextal 134 Trafiklysnøgletal 138

4

5 Resultatopgørelse Udgiftsbaseret Budget Overslag Overslag Overslag I hele tusinder A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter Generelle tilskud m.v Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Løn- og prisreserver Driftsresultat før finansiering Resultat af ordinær driftsvirksomhed Renter mv Anlægsudgifter Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning (ekskl. forsyningsvirksomhed) Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt Resultat af det skattefinansierede område B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Resultat af forsyningsvirksomheder C. RESULTAT I ALT (A+B) FINANSIERINGSOVERSIGT af likvide midler Resultat i alt Optagne lån (langfristet gæld) Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger af likvide aktiver aug-2017 Resultatopg_udg_4kol_Jammerbugt Budgetversion: 2018X IKAST-BRANDE KOMMUNE side 1 Side 1

6 Bevillingsoversigt drift basisbudget Kontotekst 2017 Regnskab 2016(T) Vedtaget budget 2017(T) Budget 2018(T) Budgetoverslag 2019(T) Budgetoverslag 2020(T) Budgetoverslag 2021(T) 020 Byrådet Børne- og Undervisningsudvalget Dagtilbud til børn 0-5 år Sociale opgaver og beskæftigelse Dagtilbud m.v. til børn og unge Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Børn og unge 6-18 år Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 06 Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Familier og børn med særlige behov 04 Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Sociale opgaver og beskæftigelse Central refusionsordning Tilbud til børn og unge med særlige behov 32 Tilbud til ældre og handicappede 38 Tilbud til voksne med særlige behov 57 Kontante ydelser PIA NINA HANSEN BASISBUDGET_BEVILLIN Side: 2 af 7 side 2

7 Bevillingsoversigt drift basisbudget Kontotekst 2017 Regnskab 2016(T) Vedtaget budget 2017(T) Budget 2018(T) Budgetoverslag 2019(T) Budgetoverslag 2020(T) Budgetoverslag 2021(T) 06 Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Kultur- og Fritidsudvalget Fritid, idræt og kultur Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 32 Fritidsfaciliteter Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 06 Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Arbejdsmarkedsudvalget Overførselsindkomster Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til børn og unge med særlige behov PIA NINA HANSEN BASISBUDGET_BEVILLIN Side: 3 af 7 side 3

8 Bevillingsoversigt drift basisbudget Kontotekst 2017 Regnskab 2016(T) Vedtaget budget 2017(T) Budget 2018(T) Budgetoverslag 2019(T) Budgetoverslag 2020(T) Budgetoverslag 2021(T) 46 Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg 57 Kontante ydelser REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) 68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 06 Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Sundheds- og Omsorgsudvalget Ældre Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme Transport og infrastruktur Kollektiv trafik Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Sociale opgaver og beskæftigelse Central refusionsordning Tilbud til ældre og handicappede 35 Rådgivning Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v PIA NINA HANSEN BASISBUDGET_BEVILLIN Side: 4 af 7 side 4

9 Bevillingsoversigt drift basisbudget Kontotekst 2017 Regnskab 2016(T) Vedtaget budget 2017(T) Budget 2018(T) Budgetoverslag 2019(T) Budgetoverslag 2020(T) Budgetoverslag 2021(T) 07 Sundhed Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Sociale opgaver og beskæftigelse Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 06 Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Handicap og psykiatri (voksne) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme Undervisning og kultur Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Sociale opgaver og beskæftigelse Central refusionsordning Tilbud til ældre og handicappede 38 Tilbud til voksne med særlige behov 57 Kontante ydelser Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Erhvervskontaktudvalget Erhvervsudvikling, turisme, klima PIA NINA HANSEN BASISBUDGET_BEVILLIN Side: 5 af 7 side 5

10 Bevillingsoversigt drift basisbudget Kontotekst 2017 Regnskab 2016(T) Vedtaget budget 2017(T) Budget 2018(T) Budgetoverslag 2019(T) Budgetoverslag 2020(T) Budgetoverslag 2021(T) og demokrati 03 Undervisning og kultur Kulturel virksomhed Fællesudgifter og administration mv. 48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 70 Økonomi- og Planudvalget Borgerservice, administration og politisk organisation 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 55 Diverse udgifter og indtægter Fællesudgifter og administration mv. 42 Politisk organisation Administrativ organisation Lønpuljer m.v Beredskabskommission Redningsberedskab Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab Teknik- og Miljøudvalget Miljø og natur Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 38 Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v PIA NINA HANSEN BASISBUDGET_BEVILLIN Side: 6 af 7 side 6

11 Bevillingsoversigt drift basisbudget Kontotekst 2017 Regnskab 2016(T) Vedtaget budget 2017(T) Budget 2018(T) Budgetoverslag 2019(T) Budgetoverslag 2020(T) Budgetoverslag 2021(T) 55 Diverse udgifter og indtægter Byer og landsbyer Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsfaciliteter Infrastruktur og kollektiv trafik Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28 Fritidsområder Transport og infrastruktur Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Forsyning Forsyningsvirksomheder m.v Affaldshåndtering Fællesudgifter og administration mv. 52 Lønpuljer m.v Total PIA NINA HANSEN BASISBUDGET_BEVILLIN Side: 7 af 7 side 7

12 Udvikling fra vedtaget budget 2017 til basisbudget 2018 (beløb i ) Konto Drift Oprindeligt budget Prisfremskrivning Oprindeligt budget 2017 i 2018 p/l Tekniske korrektioner Udgiftsreduktioner iht. budgetforlig for Byrådsbeslutninger 620 Budgetopfølgning Lovændringer Demografi af forudsætninger Budgetrettelser Tekniske korrektioner i alt Basisbudget 2018 drift er anlæg (inkl. prisfremskrivning) Konto Finansiering (ekskl. kasse) Oprindeligt budget Tekniske korrektioner Tilskud og udligning Skat Renter -592 Balanceforskydninger og låneoptagelse Tekniske korrektioner i alt Basisbudget 2018 finansiering Samlede ændringer fra vedtaget 2017 til basisbudget side 8

13 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2017 til Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 9

14 1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver basisbudgettet for Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved budgetforliget for 2015, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 4-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 2018, og 25% i Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Der er ikke budgetlagt med skatteændringer i basisbudgettet for Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2018 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 10

15 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2018 og overslagsår er vedtaget budget 2017 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. (politikområde 5. Overførsler) er som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste 2018-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. I økonomiaftalen for 2018 indgik en regulering af prisog lønudviklingen fra 2016 til 2017 og basisbudgettet for 2018 er også reguleret herfor. side 11

16 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 1,95 1,52 2,60 2,60 2,60 2 Varekøb 1,45 1,19 1,19 1,19 1, Fødevarer 1,36 0,92 1,19 1,19 1, Brændsel og drivmidler 4,00 2,13 1,19 1,19 1, Køb af jord og bygninger 3,00 4,00 1,19 1,19 1, Anskaffelser 1,68 2,38 1,19 1,19 1, Øvrige varekøb 0,45 0,80 1,19 1,19 1,19 4 Tjenesteydelser mv. 1,34 1,90 2,14 2,14 2, Tjenesteydelser uden moms 0,96 2,40 2,40 2,40 2, Entreprenør og håndv.ydelser 1,69 2,38 2,38 2,38 2, Betalinger til staten 1,72 1,41 1,52 1,52 1, Betalinger til kommuner 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger til regioner 1,54 1,62 2,32 2,32 2, Øvrige tjenesteydelser 0,96 2,40 2,40 2,40 2,40 5 Tilskud og overførsler 1,74 1,43 1,54 1,54 1, Tjenestemandspensioner mv. 1,95 1,52 2,60 2,60 2, Overførsler til personer 1,65 1,30 1,30 1,30 1, Øvrige tilskud og overførsler 3,39 2,80 2,80 2,80 2, Finansudgifter 1,65 1,30 1,30 1,30 1,30 7 Indtægter 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Egne huslejeindtægter 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Salg af produkter og ydelser 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger fra staten 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger fra kommuner 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger fra regioner 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Øvrige indtægter 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Refusioner 1,72 1,72 2,46 2,46 2,46 Samlet skøn. Løn og priser i alt 1,70 1,70 2,50 2,50 2,50 Økonomiaftalens pris og lønskøn pr. 30. juni 2017 er anvendt. side 12

17 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2017 til 2021 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2017 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder inden for børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Forsørgerbrøk 0,682 0,687 0,692 0,699 0,705 side 13

18 Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2017 til 2021 forventes en stigning på 9,1% i denne aldersgruppe. I samme periode forventes antallet af børn og under 17 år at falde med 1,6%. Aldersgruppen år forventes at stige frem til 2019 med 0,5% for derefter at falde med 0,2% i forhold til Det er derfor særligt inden for ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. I forhold til budget 2017 er der indlagt 3,0 mio. kr. mindre i Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige på 12,1 mio. kr. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 19,4 mio. kr. i 2018 med fordelingen vist i tabel 5 det svarer til at puljerne er øget med godt 8 mio. kr. fra Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder () Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år Folkeskoler Skolefritidsordning Visitaions- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi Regeringen og KL indgik den 1. juni 2017 en aftale om kommunernes økonomi for Regeringen og KL er med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram enige om, at der i 2018 samlet kan frigøres 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i udgiftslofterne fra Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for Der er enighed om at løfte dette udgangspunkt med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den kommunale serviceramme i 2018 udgør således 246,0 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Regeringen og KL er enige om, at de resterende 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018 forbliver i kommunerne til kernevelfærd. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2018 udgør 17 mia. kr. Dette indebærer dermed et løft i forhold til aftalen for Parterne er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte kommunale anlægsramme i 2018 overholdes i både budgetterne og regnskaberne. Af hensyn til de offentlige finanser og efterlevelse af budgetloven er der fastsat et loft over de kommunale investeringer i Dermed er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme under side 14

19 hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter. Samtidig er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for serviceudgifterne i Regeringen og KL er enige om, at kommunerne ikke skal opkræve indtægter fra parkeringsordninger af finansielle hensyn. Regeringen vil søge tilslutning i Folketinget til at stramme den eksisterende modregningsordning for kommunale parkeringsindtægter. Kommunerne har i de senere år reduceret byggesagsgebyrerne til glæde for borgere og virksomheder. Regeringen og KL forventer, at der arbejdes videre med at reducere kommunernes byggesagsgebyrer for at lette byrder for borgere og virksomheder. Det kan eksempelvis ske gennem en reduktion af kommunernes timepriser for byggesagsbehandling. Parterne vil derudover følge op på evalueringen af de aftalte servicemål for sagsbehandlingstider, der følger af økonomiaftalen for Det ekstraordinære finansieringstilskud fastsættes til 3,5 mia. kr. i 2018, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Der afsættes en lånepulje på i alt 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviserings-potentiale ved fx at give grundlag for lavere driftsudgifter på sigt. Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale økonomi i Hovedelementer i aftalen: Regeringen har igangsat arbejdet med en sammenhængsreform. En mere sammenhængende offentlig sektor forudsætter, at der i højere grad arbejdes på tværs af strukturer. Regeringen har derfor præsenteret et udspil om nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor. Arbejdet understøttes med etablering af tværkommunale samarbejder om it-drift, vejvedligeholdelse og løn og bogholderi. Der følges op i aftale om kommunernes økonomi for Sammenhængende læring. Det danske velfærdssamfund hviler på en forudsætning om, at alle, der kan bidrage, skal bidrage. Det kræver bl.a. fagligt stærke læringsinstitutioner, som i samarbejde med forældrene giver børn og unge mennesker kundskaber og færdigheder til videre uddannelse og beskæftigelse, og som sikrer, at alle børn kommer med. Sammenhængen fra dagtilbud og folkeskole skal derfor styrkes over kompetencegivende uddannelser til arbejdsmarkedet. Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats. Danmark har brug for et effektivt og fleksibelt beskæftigelsessystem, som kan få flere mennesker uden for arbejdsmarkedet i job. Der er ligeledes behov for, at virksomhederne får mere kvalificeret arbejdskraft, hvis vi skal opretholde væksten i Danmark. Regeringen vil i efteråret 2017 fremlægge et udspil til forenkling af lov om beskæftigelsesindsats. Billige almene boliger. Der er behov for at øge andelen af mindre og billige almene boliger, og derfor gennemføres en række konkrete tiltag, der vil gøre det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og drive almene boliger billigere end i dag. Socialområdet. Det er vigtigt at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgifterne på området. Bedre sammenhænge og regelforenklinger kan medvirke til at styrke fagligheden og frigøre ressourcer. Der er identificeret en række værktøjer og anbefalinger, der skal understøtte kommunernes styring af voksenområdet. Samtidig vil regeringen revidere vejledningen i servicelovens voksenbestemmelser for at synliggøre kommunernes handlemuligheder på området samt gøre den mere praktisk anvendelig for kommunerne. Derudover er der fortsat udfordringer, der begrænser kommunernes styringsrum på en uhensigtsmæssig måde. På den baggrund igangsættes et fælles flerårigt analyseprogram med en række indsatsområder. Formålet er udvikling af redskaber, der kan understøtte flow og progression for den enkelte borger, kombineret med bedre styringsmuligheder for kommunerne. side 15

20 Sammenhængende sundhed og værdig ældrepleje. Kommunerne har en vigtig rolle i at styrke borgernes sundhed og understøtte mestring af egen sygdom i det nære miljø. Kommunerne har siden kommunalreformen styrket forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet markant samt udviklet og udbygget det nære sundhedsvæsen. Udviklingen har betydet, at kommunerne løfter flere opgaver og dermed afhjælper det specialiserede sygehus- og sundhedsvæsen, hvilket er til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien. En fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen er en forudsætning for sygehusenes stigende specialiseringsgrad og en omkostningseffektiv håndtering af mennesker med kroniske sygdomme. Kommunernes udgifter bliver med Kræftplan IV løftet med 58 mio. kr. i 2017 og 57 mio. kr. i 2018 til initiativer i den kommunale kræftindsats. De nationale målsætninger på kræftområdet understøttes og initiativerne realiseres i overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for staten og kommunerne. Staten har ansvar for at understøtte kommunernes opgaveløsning med enkel regulering, der giver plads til lokal prioritering. Kommunerne har ansvar for at tilrettelægge en effektiv opgaveløsning, der sikrer, at borgernes penge anvendes på velfærd med størst muligt effekt. Med afsæt i programmet er der siden aftale om kommunernes økonomi for 2017 gennemført en bred vifte af initiativer. Der er enighed om, at initiativerne samlet kan frigøre ressourcer for 1 mia. kr. i kommunerne, hvoraf 0,5 mia. kr. prioriteres bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i udgiftslofterne fra o Med afsæt i de gennemførte initiativer er der enighed om, at der samlet kan frigøres 525 mio. kr. i 2018 som følge af regelforenklinger og bedre styringsmuligheder for kommunerne. o Med afsæt i de gennemførte initiativer er der enighed om, at der samlet kan frigøres 350 mio. kr. i 2018 som følge af kommunernes muligheder for en mere effektiv drift. o Med afsæt i de gennemførte initiativer er der enighed om, at der kan frigøres 125 mio. kr. i 2018 som følge af billigere indkøb gennem fælles aftaler og gevinster gennem digitale løsninger. side 16

21 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der i lighed med tidligere år en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 Kontanthjælp Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats* (inklusiv mentorordning) Beskæftigelsesordninger Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Midlertidige kontantydelse Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser Fleksjob side 17

22 Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der er i budget udelukkende indarbejdet den særlige besparelse på kr. 15,3 mio., som er fordelt på nedennævnte forsørgelsesområder ud fra de godkendte konsekvensbeskrivelser. Der forventes et fald på 34 fuldtidspersoner der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der forventes et fald på 48 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes et fald på 26 fuldtidspersoner på sygedagpengesager. Der forventes et fald på 6 fuldtidspersoner på førtidspension. Der er i budget ikke indarbejdet yderligere forventede mængdeændringer på de resterende forsørgelsesområder. Der er i budget ligeledes indarbejdet tekniske korrektioner på kr. -0,9 mio. grundet lovændringer m.m. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2017 til 2018 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2017 til driftsbudget 2018 Udvalgte driftsudgiftsændringer Ekstras støtte til flygtningebørn i daginst. budgetlagt 2 gange -500 Demografi for 0-2 årige -644 Demografi for 3-5 årige Digitale løsninger til skolerne i medfør af Regeringens Brugerportalinitiativ 500 Stigende antal elever på fri- og efterskoler Anlæg på skoleområdet budgetlagt som drift Samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficens -516 Klippekort til de svageste ældre Øgede midler til sygeplejen Øgede midler til medfinansiering af respiratorbrugere Øgede midler til friplejehjem Midler til Akut Team 725 Demografi for ældreplejen Telesundhed - Etablering af telemedicin for borgere med KOL 760 Kommunal medfinansiering side 18

23 Regulering i medfør af differentierede takster Nettotilgang på handicap(psykiatri lavere end forventet Ikke udmøntet demografi tidligere år på handicap/psykiatri Ny demografiberegning Stigning i vederlag til byrådet Opjustering af risikopuljer til 30 mio. kr Henlæggelse til eftervederlag til afgåede medlemmer af byrådet Reduceret budget til redningsberedskabet -891 Reduceret budget til kollektiv trafik Regnskab for kollektiv trafik har overskud i 16, som tilbagebetales i Tilpasning af indtægter og udgifter på forsyningsområdet Udvalgte tekniske korrektioner i alt Øvrige korrektioner Yderligere reduktioner i henhold til tidligere budgetår Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Oversigten over resultatopgørelse 2018 Basisbudgettets hovedtal (netto) fremgår af omstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. Resultatopgørelsen viser, at driftsoverskuddet udgør 73,5 mio.kr. Resultatet af den samlede skattefinansierede virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på 71,5 mio. kr. i 2018 heri er indregnet anlægsudgifter på 137,6 mio.kr. og renteudgifter på 7,5 mio.kr. Forsyningsvirksomhed har i 2018 et forventet overskud på 1,7 mio.kr. side 19

24 Tabel 10. Resultatopgørelse () A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger drift Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) FINANSIERINGSOVERSIGT af likvide midler Resultat i alt Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) = indtægt, + = udgift side 20

25 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde () R 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 11. Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 41,5 mio. kr. svarende til 1,7 % fra budget 2017 til Samlet over hele budgetperioden fra 2017 til 2021 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 3,9 %. I dette fald er indregnet de ikke udmøntede udgiftsreduktioner fra budgetforliget for De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2018, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 21

26 Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter () R 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige driftsudgifter/indtægter Skattefin. driftsudgifter i alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter -1,4% -2,7% -1,1% 0,4% -4,8% Overførsler -2,2% 0,0% 0,0% 0,0% -2,2% Forsikrede ledige -8,4% 0,0% 0,0% 0,0% -8,4% Aktivitetsbestemt medfinansiering 3,1% 0,0% 0,0% 0,0% 3,1% Øvrige driftsudgifter/indtægter -2,6% -3,7% 0,0% 0,0% -6,2% Skattefin. driftsudgifter i alt -1,5% -1,9% -0,7% 0,3% -3,9% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at falde med 4,8% fra 2017 til 2021, udgifterne til overførsler forventes at falde med 2,2%, mens udgifterne til de forsikrede ledige forventes at falde 8,4%. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I budgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede bevillinger. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i basisbudget 2018: side 22

27 Tabel 14. Betingede midler i 2018 Betingede midler () 2018 er iht. lovændringer 531 Demografi- og efterspørgselspuljer Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Total Anmodning om frigivelse fra puljerne til imødegåelse af usikkerheder og finansiering af mindre driftsoverførsler vil indgå i årets budgetopfølgninger. Førend betingede bevillinger kan tages i anvendelse skal de søges frigivet af byrådet. Der skal forelægge konkrete beregninger, der sandsynliggør at området har brug for midlerne til opgaveudførelsen førend midlerne kan frigives. Ansøgningerne om frigivelse af de betingede bevillinger fremlægges sammen med frigivelse af demografi- og efterspørgselspuljerne samlet for byrådet. 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i basisbudgettet for Centrale puljer () Beløb Kommunens centrale barselsudligningsordning, konto Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage, konto Pulje krisehjælp 369 Tjenestemandspensioner Pulje til skadesudbedring og erstatninger Lokale akut midler 120 Energibesparende foranstaltninger 557 Lederuddannelse 879 MED og arbejdsmiljø 357 side 23

28 Kompetenceudvikling 381 Pulje til fordeling 672 Pulje - rengøring 506 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Forøget sparekrav iht. byrådsbeslutning Puljer i alt Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indførtes lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med det pris- og lønskøn som ligger til grund for kommunernes økonomiaftale med regeringen. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. side 24

29 Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Ejendomsgruppen. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Ejendomsgruppen. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Kompensation vedr. barselsudligningen sker automatisk, kompensation fra puljen vedr. langtidssygdom sker efter ansøgning fra driftsstederne. Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder 100% refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 25

30 5. Anlæg Der er indlagt anlægsudgifter i basisbudgettet for i henhold til overslagsårene fra vedtaget budget 2017 (fremskrevet til 2018 prisniveau). Derudover er der indlagt anlægspulje til Byrådet, så den samlede anlægssum er 100 mio. kr. i 2020 og 2021: Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekter () Børne- og undervisningsudvalget Nr. Snede skole 508 Bording Børnehave (udenomsarealer mv.) Projekt skoler i Ikast Engesvang børnehave Præstelundsskolen Børnebyøster Vuggestue Nørre Snede Kultur- og fritidsudvalget Erstatningsbyggeri Vester Palsgaard Uhre Købmandsgård 103 Nørre Snede klubhus 813 pulje KFU Sundheds- og omsorgsudvalget Servicearealer, Engparken Servicearealer, Bøgildvej Ældreboligerne, Bøgildvej Vision Vestergade (rest op til 30 mio. kr) Vision Vestergade (Garland+ridecenter) Økonomi- og Planudvalget Byrådets anlægs- og udviklingspulje Bygningsforbedringer fra 3 til Teknik- og miljøudvalget Grønne initiativer Energiinvesteringer Beplantning Vestergård Poulsens Vej 406 Veje Lille Torv, stationsområdet, byfornyelse* TMU pulje Torvet ved rådhus Ikast 508 Forbindelsesvej Brande syd/strukturplan Hovedgaden Brande (lys) Borupvej/Dørslundvej side 26

31 Jordforsyning, byggemodning, brutto I alt Jordforsyning indtægter Ubemandet afsnit Ikast genbrugsplads Investeringer på renovationsområdet Anlægsbudget i alt *) Rådighedsbeløbet er nedskrevet med i 2018 i henhold til byrådsbeslutning Se i øvrigt budgetforligsteksten for budget 2017 for uddybende bemærkninger og noter til de afsatte rådighedsbeløb til anlæg. side 27

32 6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Alene affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2017 B 2018 BO 2019 BO 2020 BO Drift Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Anlæg Genbrugsstationer I alt (drift og anlæg) Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Renovation 8,4 9,2 7,5 3,7-2,1-2,8 side 28

33 7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2018 I henhold til budgetforliget, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen er fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvorved kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 4-årig periode. Skatteprocenter/promiller er i basisbudgettet for forudsat uændret fra vedtaget budget 2017 og kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2018 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatteindtægter i alt side 29

34 Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i 2018, ligesom KL s skøn for skattegrundlaget er anvendt i overslagsårene. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget KL (juni 2017) 2,8 3,5 3,5 3,6 3,7 Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2018 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i () Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i Indkomstkat, forskudsbeløb Sum Skøn for efterregulering af udligning for 2018 i I alt inkl. efterregulering Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2021 for 2018 kendes ikke. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2018 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet mindre indtægt i forhold til selvbudgettering på 1,4 mio. kr. i 2018 inkl. forventet efterregulering i 2021 øges det skønnede tab til 2,4 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst/tab inkl. efterregulering af indkomstskatteindtægter og tilskud/udligning i 2021 kan afvige i både opadgående og nedadgående retning. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene frem til og med 2015 er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet i 2018 for selvbudgetterende kommuner foretages i år Kommunen har siden 2011 valgt statsgaranti. Tabellen nedenfor viser at kommunen siden 2012 har haft højere indtægter ved valg af statsgaranti, end der kunne være opnået ved valg af selvbudgettering. Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering Efterregulering af udligning Samlet gevinst ved statsgaranti 1) ) - = gevinst, + = tab side 30

35 Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2015 afregnes i Det beløb der modtages i 2018 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i Selskabsskat vedr og tidligere år Afregnet til andre kommuner Modtaget fra andre kommuner Reguleringer af tidligere år Endelig selskabskat i Ikast-Brande Kommune modtager altså knapt 58 mio. kr. i selskabsskat i For indkomståret 2016 (der afregnes i 2019) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu i hvert af de seneste 5 år (dog fraregnet 2016, da årets indtægter fra selskabsskatter var ekstraordinært højt), som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu Selskabsskat i mio. kr. - skøn KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 11,3% 5,5% 0,2% 0,2% 7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2018 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene anvendes KL s skøn for udskrivningsgrundlaget. De generelle tilskud og udligning er i overslagsårene beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i ) Tilskud og udligning i alt Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge side 31

36 Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud i alt Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af komm. likviditet Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning Tilskud til finansiering af skattenedsættelse Momsudligning side 32

37 8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Det skønnes at budget indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen samt den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er indregnet låneoptagelse på 1 mio. i hvert år. side 33

38 Oversigt tekniske korrektioner til driftsbudget Byrådet i alt Børne- og Undervisningsudvalget i alt Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Kultur- og Fritidsudvalget i alt Fritid, idræt og kultur Arbejdsmarkedsudvalget i alt Overførselsindkomster Sundhed- og Omsorgsudvalget i alt Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervskontaktudvalget i alt Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Økonomi- og Planudvalget i alt Borgerservice, administration og politisk organisation Beredskabskommisionen i alt Redningsberedskab Teknik- og Miljøudvalget, ekskl. forsyning Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Teknik- og Miljøudvalget, kun forsyning Forsyning side 34 side 1

39 Oversigt tekniske korrektioner til driftsbudget Byrådet i alt Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetår Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk organisation Miljø og natur Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Byrådsbeslutninger Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation Byer og landsbyer Infrastruktur og kollektiv trafik Budgetopfølgning Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Infrastruktur og kollektiv trafik Lovændringer Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Overførselsindkomster Ældre Sundhed side 35 side 2

40 Oversigt tekniske korrektioner til driftsbudget Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation Miljø og natur Demografi Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation af forudsætninger Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Borgerservice, administration og politisk organisation Infrastruktur og kollektiv trafik Omplacering mellem politikområder Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Borgerservice, administration og politisk organisation Budgetrettelser Børn og unge 6-18 år Ældre Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk organisation Redningsberedskab Miljø og natur Infrastruktur og kollektiv trafik Forsyning side 36 side 3

41 Politikområde 20 Børne- og undervisningsudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Dagtilbud til børn 0-5 år Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Yderligere sparekrav i forhold til Byrådsbeslutninger Budgetopfølgning Lovændringer BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet. Ekstra støtte til flytgningsbørn i daginstitutioner budgetlagt 2 gange Det er besluttet at indføre en ny model for finansiering af kommunernes integrationsindsats. Det betyder, at midler, der i dag bruges til tilskud i skoler og daginstitutioner fremadrettet tilgår kommunen via budgetgarantien og bloktilskuddet. Arbejdsmarkedsområdet, der tidligere havde midlerne budgetlagt bliver tilsvarende reduceret. Der er budgetlagt med tilskud til 12 børn Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati ved privat pasning. (DUT kompensation) Lov om indførelse af Integrationsydelse. Loven indebærer, at nyankomne udlændinge samt personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år, modtager en lavere forsørgelsesydelse i form af en integrationsydelsen. Den lavere forsørgelse har indflydelse på blandt andet Økonomisk friplads. (DUT nr. 9 og 10 fra Budget 2017) side 37

42 Politikområde Demografi Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Demografien for 0-2 årige er beregnet på baggrund af den nyeste befolkningsprognose. Med den aktuelle dækningsgrad på 66% betyder det: Et fald på 6 børn til 2018, en stigning på 28 børn i 2019, et fald på 4 børn i 2020, samt en stigning på 4 børn i Udgangspunktet for demografipuljen er 19 børn i budget 2017 Demografien for 3-5 årige er beregnet på baggrund af den nyeste befolkningsprognose. Med den aktuelle dækningsgrad på 99% betyder det et fald på 39 pladser til 2018, et fald på 11 pladser i 2019, en stigning på 38 pladser i 2020 samt et fald på 20 pladser i Udgangspunktet for demografipuljen er et fald på 62 børn i budget Konsekvensberegning af forældrebetaling som følge af rettelserne på demografien af forudsætninger Indkøbsbesparelser - bleer Indkøbsbesparelser - sportsudstyr Indkøbsbesparelser - mobiler Indkøbsbesparelser - fødevarer Indkøbsbesparelser - handsker Omplaceringer mellem politikområder Isenvad og Blåhøj s andel af besparelser på dagpasning Midler til 2-sprogskonsulent flyttet fra dagpasning til PPR side 38

43 Politikområde 20 Børne- og undervisningsudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Børn og unge 6-18 år Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Yderligere sparekrav i forhold til Byrådsbeslutninger Budgetopfølgning Lovændringer BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet. BY : Regeringen og KL s Brugerportalinitiativ indebærer, at alle kommuner skal anskaffe 2 overordnede digitale løsninger til skolerne. Det forventes at løsningerne tage i brug omkring årsskiftet Merudgifter till en 2-sprogskonsulent i forhold til første beregning Det er besluttet at indføre en ny model for finansiering af kommunernes integrationsindsats. Det betyder, at midler, der i dag bruges til tilskud i skoler og daginstitutioner fremadrettet tilgår kommunen via budgetgarantien og bloktilskuddet. Arbejdsmarkedsområdet, der tidligere havde midlerne budgetlagt bliver tilsvarende reduceret. Der er budgetlagt med tilskud til 53 børn Gymnasiereform: Merudgifter til vejledning, der følger af de øgede krav til uddannelsesparathed i 8., 9. og 10. klasse(dut kompensation) Gymnasiereform: Der forventes færre elever i 10. klasse, da lovgivningen åbner mulighed for at vælge HF efter 9.klasse (DUT Kompensation) Der indføres krav om ordblindetest fra 3. klasse (DUT kompensation) side 39

44 Politikområde Demografi Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Der indføres krav om at alle skoler skal have en antimobbestrategi på alle uddannelsesinstitutioner (DUT kompensation) Tilskudsprocenten øges fra 73 til 75% på frie grundskoler. DUT kompensationen indarbejdes Der er beregnet demografi for skolerne på baggrund af den nyeste befolkningsprognose. Der forventes en stigning på 7 elever i 2018, et fald på 23 elever i 2019, et yderligere fald på 81 elever i 2020, samt et yderligere fald på 25 i Et samlet fald på 122 elever i perioden. I 2018 er stigningen af elever størst i indskolingen, men det opvejes af et fald i elever i udskolingen. Da prisen pr. elev er dyrere i udskolingen, skal der kun afsættes kr. til demografi i 2018 Der er en stigning i elever på friskoler på 43 elever. Stigningen i elever på efterskoler er 10 elever, mens der er fald i elever i SFO tilbud på friskolerne. Tallet er opgjort på baggrund af faktiske elevtal og er ikke indregnet i skolernes tildeling Der er beregnet demografi for SFO på baggrund af den nyeste befolkningsprognose. Med en dækningsgrad på 60% forventes en stigning på 20 elever i 2018, et fald på 19 elever i 2019, et yderligere fald på 40 elever i 2020, samt et yderligere fald på 7 elever i Beløbet der er indregnet er nettoudgiften af forudsætninger Indkøbsbesparelser - sportsudstyr Indkøbsbesparelser - mobiler Indkøbsbesparelser - fødevarer side 40

45 Politikområde Omplaceringer indenfor politikområdet (F3. niveau) Omplaceringer mellem politikområder Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Der er flyttet 1,9 mio. kr. fra ekstern køb af specialklasser til inklusionsmidler på skolerne jf. prognose for skoleåret Isenvad og Blåhøj s andel af besparelser på dagpasning Skolernes brug af haller - betales af skoleafdelingen og ikke kultur og fritid Midler til 2-sprogskonsulent flyttet fra dagpasning til PPR Jf. reglerne om lønsumstyring skal der indarbejdes en kompensation på 8,65 % af årslønnen for fratrådte tjenestemænd. Der er i alt 5 lærere, der fratræder i Anlæg budgetlagt som drift side 41

46 Politikområde 20 Børne- og undervisningsudvalget 03 Familier og børn med særlige behov Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Total for politikområdet Yderligere sparekrav i forhold til BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet BY : Ny samarbejdsaftale for borgere med behov for respiratorhjælp med regionerne, betyder merudgifter for Ikast- Brande Kommune af forudsætninger Indkøbsbesparelser mobiler Omplaceringer mellem politikområder Yderligere besparelse på konto 06 for børneområdet er jf. beslutningen flyttet til foranstaltninger konto side 42

47 Politikområde 30 Kultur- og Fritidsudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Fritid, idræt og kultur Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse nr Rammebesparelse, jf. konsekvensbeskrivelse nr BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet. BY d : Århus som Europæisk Hovedstad. Tilskuddet er faldende i forhold til budget 2017, hvor der er budgetlagt med kr. Efter rettelsen er der afsat kr. i 2018, hvorefter budgettet nulstilles fra år af forudsætninger Indkøbsbesparelse på Mobiltelefoni Omplaceringer mellem politikområder Skolernes brug af haller - betales af skoleafdelingen og ikke kultur og fritid side 43

48 Politikområde 40 Arbejdsmarkedsudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Overførselsindkomster Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Indsats for ledige med en varighed over 52 uger" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Proaktivitet" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Førtidspension" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Nedbringelse af sæsonfyringer" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Småjob" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Tværfaglig indsats" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Omlægning af mentorindsats" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Særlig indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere og østeuropæere" Byrådsbeslutninger Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Optimering af indsats på sygedagpengeområdet" Særlig besparelse, jf. konsekvensbeskrivelse angående "Mellemkommunal refusion/regres" Tilretning af sparemål, så det stemmer overens med reduktionskrav i 2018 BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet side 44

49 Politikområde Lovændringer Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Det er besluttet at indføre en ny model for finansiering af kommunernes integrationsindsats. Det betyder, at midler, der i dag bruges til tilskud i skoler og daginstitutioner fremadrettet tilgår kommunen via budgetgarantien og bloktilskuddet. Arbejdsmarkedsområdet afholder derfor ikke længere udgiften. Der indføres pr. 1. juli 2017 et resultattilskud fra staten til kommunen på kr. for hver udlænding, som repatrierer med støtte efter repatrieringsloven. (DUT nr. 10) Pulje til opkvalificering inden for mangelområder og et mere fleksibelt uddannelsesløft, jf. Trepartsaftalen. (DUT nr. 40) Højesteret afsagde den 10. september 2015 dom i en konkret sygedagpengesag, som betød, at praksis for standsning af udbetaling af sygedagpenge blev ændret. (DUT nr. 42) Lovændring vedrørende A-kassemedlemmers ret til sygedagpenge under afholdelse af ferie. (DUT nr. 43) Lov om indførelse af Integrationsydelse. Loven indebærer, at nyankomne udlændinge samt personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år, modtager en lavere forsørgelsesydelse i form af en integrationsydelsen. Den lavere forsørgelse har indflydelse på blandt andet Boligstøtte. (DUT nr. 9 og 10 fra Budget 2017) Lov om indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225 timers regel m.v. Loven har indflydelse på blandt andet Boligstøtte. (DUT nr. 43 fra Budget 2017) side 45

50 Politikområde 50 Sundhed- og Omsorgsudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Ældre Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Særlige besparelser på ældreområdet på 2,3 mio.kr. Generelle besparelser på ældreområdet på 1.02 årligt Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Særlig besparelse på kr. (fordelt mellem ældreområdet og handicap/psykiatri) Byrådsbeslutninger Budgetopfølgning Lovændringer BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet. BY : Samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficens Klippekort til de svageste ældre, som ved en fejl ikke var blevet tilføjet budget 2017 og overslagsårene Øgede midler til sygeplejen ved budgetopfølgning Øgede midler til medfinansering af respiratorbrugere ved budgetopfølgning Øgede midler til friplejehjem ved budgetopfølgning Frigivelse af midler til Akut Team, jævnfør budgetopfølgning pr Forbedret Tandsundhed for de svageste ældre, Omsorgstandplejen (DUT Nr. 28) DUT nr. 67 Handlingsplan om den ældre medicinske patient side 46

51 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Demenshandleplan - Fysisk træning og aktivitet Demografi af forudsætninger af demografipulje. Budgettet er tilpasset til ny beregning. Alle reguleringer er i forhold til grundbudget 2017 (beregningen er beskrevet i demografinotat) Puljen er herefter: 2018: : : : Handicapkørsel: Rettelse i budget i forhold til nyt forventet forbrug jævnfør administrativ høring fra Midttrafik vedrørende budget Indkøbsbesparelser: Bleer Voksen Indkøbsbesparelser: Brystproteser Indkøbsbesparelser: Handicapbiler Indkøbsbesparelser: Mobiltelefoner Indkøbsbesparelser: Biler Indkøbsbesparelser: Handsker Indkøbsbesparelser: Fødevarer Budgetrettelser Ved en fejl er nu nedlagte boliger i Åparken ikke fjernet fra driftsbudgettet side 47

52 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Sundhed- og Omsorgsudvalget 07 Sundhed Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Generelle besparelser på området Budgetopfølgning Budgetopfølgning pr Frigivne midler i demografipuljen Lovændringer Fasttilknyttet læger, 4 årig bevilling ( ) (DUT Nr. 25) Kræftplan IV (DUT Nr. 74) Demografi af forudsætninger Telesundhed - Etablering af telemedicin for borgere med KOL af demografipulje. Budgettet er tilpasset til den nye beregning. Alle reguleringer er i forhold til grundbudget 2017 (beregningen er beskrevet i demografinotat) Puljen er herefter: 2018: : : : Indkøbsbesparelser: Sportsudstyr(træningsområdet) Regulering af den kommunale medfinansering jævnfør ny beregningsmodel. Tidligere forventet i 2018: Prognose af ny beregning i 2018: Fjernelse af medfinansering for genoptræning under indlæggelse. ( I 2017 sker dette via efterreguleringen) side 48

53 Politikområde 50 Sundhed- og Omsorgsudvalget 08 Handicap og psykiatri (voksne) Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Total for politikområdet Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Rammebesparelse på 0,5% i Generel besparelser på Handicap og psykiatriområdet på kr. årligt. Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Særlig besparelse på kr. Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Særlig besparelse på kr. (delt med ældre) Byrådsbeslutninger BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet. BY : Samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger med fastsat finansieringsfordeling for borgere med kronisk respirationsinsufficens ( 96) Budgetopfølgning Budgetopfølgning pr : I forbindelse med reguleringen pr af differentierede takster på botilbud er der foretaget en korrektion af indtægts- og driftsbudgetterne. Budgetopfølgning pr : Der afleveres kr. (1.756 t.kr. i 2017 tal) fra Myndighedsbudgettet, da en analyse af til- og afgange i 2016 har vist at netto tilgangen var mindre end forventet side 49

54 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Budgetopfølgning pr : Den samlede efterspørgselspulje på Handicap og psykiatri er på 8.80 for Af disse udgør kr. (2.474 t.kr. i 2017 tal) ikke udmøntede midler fra 2016, der derfor afleveres fra budget 2017 og i overslagsårene Budgetopfølgning pr Specialtandplejen har i de sidste år haft underskud på omkring kr. Derfor afsættes der yderligere midler til området Lovændringer Forenkling af udmålingssystemet til merudgiftsydelsen (halvårs effekt i 2018) samt nye bestemmelser om varsling ved afgørelser med frakendelse eller nedsættelse af hjælp (DUT nr. 21) Oprettelse at særlige pladser i psykiatrien i forhold til forebyggelse af vold på botilbud. (DUT nr. 27) - findes også på konto Demografi Efterspørgselspulje (Beregningen er beskrevet i demografinotatet). Puljens størrelse er pr. 1/ : : : : Da Efterspørgselspuljen for Budget 2017, på dette tidspunkt endnu ikke er udmøntet af forudsætninger Indkøbsbesparelse på mobiltelefoner Indkøbsbesparelse på handsker Indkøbsbesparelse på fødevarer side 50

55 Politikområde Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Jf. reglerne om lønsumstyring skal der indarbejdes en kompensation på 8,65 % af årslønnen for fratrådte tjenestemænd. Der er 1, der er fratrådt i side 51

56 Politikområde 60 Erhvervskontaktudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Erhvervsudvikling mm. Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Rammebesparelse på 0,5% i Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Særlig besparelse på kr Budgetrettelser Budgetforlig : Handelsstandsforeninger i Ikast og Brande. Tilskudbeløbet på kr. er afsat i 3 år side 52

57 Politikområde 70 Økonomi- og Planudvalget 11 Borgerservice, administration og politisk org. Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Total for politikområdet Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Rammebesparelse på 0,5% i Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Særlig besparelse kr. byråd og politik Byrådsbeslutninger Lovændringer Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Ikke udmøntede besparelser BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring og vinduespolering, jævnfør genudbuddet. BY : Omlægning/finansiering af respiratorbrugere. DUT: Meropgaver BBR - forbedring og udvidelse af BBR. Der er afsat 25 i 2017, kr. i 2018 og 20 i DUT: Erhversrettet sagsbehandling. Aftale mellem regeringen og KL om, at sagsbehandlingstiden for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne skal reduceres med en tredjedel kr. i 2017 incl. regulering for 2016 og kr. i DUT: Regeringen har i januar 2017 vedtaget lovforslag om, at kommunerne overtager inddrivelsesopgaven vedr. ejendomsskatter og forrinsberettigede krav. Af lovforslaget fremgår det, at kommunerne kompenseres 18,2 mio. kr. årligt igennem DUT frem til 2021, hvorefter opgaven vil overgå til SKAT side 53

58 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Lov nr af 13. december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven - skærpet tilsyn med foreningerne Lov om det nye Dagpengesystem. Loven medfører øget administrative udgifter i form af en intensiv indsats, heriblandt ekstra samtaler med borgerne. (DUT nr. 37 fra Budget 2017) Lov om indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og en 225 timers regel m.v. Loven har indflydelse på administrationsbidraget til Udbetaling Danmark. (DUT nr. 43 fra Budget 2017) Udfasning af Beskæftigelsesreformen del 2 medfører færre administrative udgifter. (DUT nr. 36 fra Budget 2016) Udfasning af den midlertidige Kontantydelse medfører færre administrative udgifter. (DUT nr. 38 fra år 2016) Oprettelse at særlige pladser i psykiatrien i forhold til forebyggelse af vold på botilbud. (DUT nr. 27) - findes også på konto Demografi af forudsætninger af demografipulje - Visitation og myndighedsområdet, ældre. Puljens størrelse er: 2017: : : : 438 (Beregningen er beskrevet i demografinotat) Der er i budget 2017 afsat kr. til ældrerådsvalg - beløbet trækkes ud i side 54

59 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Der er i budget 2017 afsat kr. til kommunalvalg - beløbet trækkes ud i Tjenestemandsforsikringen - I 2017 er der anvendt en afregningssats på 46,8%. Den maksimale afregningssats på 47,8 % anvendes i 2018 for at sikre budgetbalance efter anbefaling fra Sampension, dvs. 1 % højere end satsen i (9,798 mio. kr. * 1 %) Kommunens driftsbidrag til KOMBIT for det nye IT-system YdelsesRefusion anslåes til 5 kr. pr. indbygger Indkøbsbesparelser fødevarer kantinens andel Indkøbsbesparelser planteservice administrationen Administrationens andel af besparelse på biler Indkøbsbesparelse headset, IT afd Indkøbsbesparelse på Mobiltelefoni (Jobcentret) Administrationens andel af indkøbsbesparelser mobiler IT afdelingens andel af indkøbsbesparelser mobiler Børne og familierådgivningens andel af indkøbsbeparelser mobiler Teknisk områdes andel af indkøbssparelser mobiler Opjustering af risikopuljer til 30 mio. kr Omplaceringer mellem politikområder Yderligere besparelse på konto 06 for børneområdet er jf. beslutningen flyttet til foranstaltninger konto side 55

60 Politikområde Budgetrettelser Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Omplacering af KMD udgifter kr.: Budgettet flyttes fra økonomiafdelingen til de respektive områder, hvor systemet bruges. Udbetaling Danmark: Jf. budgetvejledning 2018 er Ikast-Brande Kommunes andel af administrationsbidrag til kundedrift i 2018 på 5,9 mio. kr. og til it på 1,6 mio. kr. med en forventet reduktion i kundebidraget i overslagsårene og en forventet forøgelse af it bidraget i overslagsårene. Samt IT omkostninger til KMD (udbetaling Danmarks område) 4,0 mio. kr. Budgettet tilrettes Henlæggelse, eftervederlag til afgående medlemmer af byrådet. Mobiltelefoner byrådet - der er afsat midler til mobiltelefoner til nyt byråd i Printere byrådet - der er afsat midler til printere til nyt byrd i Der er afsat midler til introduktion af nyt byråd i Stigning i vederlag til byrådet. Stigning i borgmester vederlag, udvalgspuljen og viceborgmesterens vederlag. I alt kr. prisfremskrevet med 2,29% Kombit. Den fælleskommunale serviceplatform i 2018: Prisen for 2018 er 1,37 kr. pr. borger og inkluderer udviklingspuljen som udgør 0,55 kr. pr. borger. Befolkningstal Skorstensfejerarbejder: Nulløsning - kommunen foretager opkrævning ifølg. Aftale. Tilregning af budget side 56

61 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Takst byggesagsbehandling: jf. beregning er der en forventet mindre indtægt på kr. på fast gebyr og en forventet mer indtægt på takst beregnet pr. time Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for mobiltelefoni stigende effekt til 2018 Kompensation for tjenestemænd, der holder i IBK side 57

62 Politikområde 80 Beredskabskommissionen Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Redningsberedskab Total for politikområdet Budgetrettelser Indarbejdede ændringer udfra selskabets budget for 2018 og overslagsår. Ikast- Brande Kommunes andel. Andel 2018: 9,685 mio. kr., 2019: 9,576 mio. kr., 2020: 9,478 mio. kr., 2021: 9,333 mio. kr side 58

63 Politikområde 90 Teknik- og Miljøudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Miljø og natur Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Lovændringer Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Rammebesparelse på 0,5% i Budgetregulering vedr. indsatsplaner, som følge af DUT-regulering. Finansieringen af indsatsplanlægningen er forudsat at ophøre efter 2017, idet indsatsplanlægningen på dette tidspunkt forventes afsluttet i alle kommuner. Reguleringen er udsat yderligere et år. Afventer nærmere - beløbet er afsat til området og evt. overskydende beløb vil blive tilført kassen. Vandområdeplaner - finansieringen via bloktilskuddet reduceret med 37,1 mio. kr. Ikast-Brande Kommunes andel heraf er kr. Implementering af de statslige Natura planer. Den samlede økonomiske ramme for natura 2000 er stigende til 7,8 mio. kr. i de efterfølgende år. Ikast-Brande Kommunes andel heraf er kr Budgetrettelser Tilretning af budgettet vedrørende jagtleje side 59

64 Politikområde 90 Teknik- og Miljøudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Byer og landsbyer Total for politikområdet Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Byrådsbeslutninger Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Rammebesparelse på 0,5% i BY : Ændrede priser i forbindelse med rengøring, jævnfør genudbuddet side 60

65 Politikområde 90 Teknik- og Miljøudvalget 15 Infrastruktur og kollektiv trafik Yderligere reduktioner iht. tidligere budgetter Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Total for politikområdet Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Rammebesparelse på 0,5% i Byrådsbeslutninger Budgetopfølgning af forudsætninger Udgiftsreduktion som følge af budgetforliget for Særlig besparelse på kr. I henhold til Byrådets beslutning om, at Entreprenørafdelingen skal udvise et overskud på 4% af indskudskapitalen i alt kr. - budgettet tilrettes. Tilretning af vejafvandingsbidraget - 4% af Ikast-brande Spildevands anlægsbudget på 30 mio. kr. i alt kr. BY Brande - Dørslundvej - bevilling til vejdrift på kr. Budgettet til kollektiv trafik ligger lidt højt i forhold til forventet regnskab for Det endelige budget for kollektiv trafik var først kendt efter budgetlægningen. Der er 1 mio. kr. i mindre udgift som er tilført kassen. Kollektiv trafik - Midttrafik. Regulering af budgettet jf. forslag til budget 2018 Regnskab for 2016 viser et mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr., som tilbagebetales i Budgetrettelser BY St. Thorlund Nørre Snede - afledte driftsudgifter cykelsti side 61

66 Politikområde 90 Teknik- og Miljøudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Forsyning Total for politikområdet Budgetrettelser Tilpasning af indtægter og udgifter jf. forventet takst og overdækning Tilpasning af budget efter ændret prisfremskrivning. Udgifter mio. kr. og indtægter mio. kr side 62

67 Demografi- og efterspørgselsmodeller Anvendte demografi- og efterspørgselsmodeller Der anvendes demografi- og efterspørgselsmodeller til budgettering på et udvalg af kommunens serviceområder. Reguleringer som følge heraf er ved budgetvedtagelsen placeret i puljer. Demografi- og efterspørgselspuljerne er indlagt som betingede bevillinger og kan således kun søges frigivet af byrådet såfremt modellernes forudsætninger indfries, og midlerne dermed er nødvendige for fastholdelse af kommunens serviceniveau. Der anvendes demografi- og efterspørgselsmodeller til budgettering på følgende politikområder: Budget 2018 Politikområde 01. Dagtilbud til børn 0-5 år Dagpasning 0-2 år ( ) 1,44 mio. kr. Dagpasning 3-5 år ( ) -4,97 mio. kr. Politikområde 02. Børn og unge 6-18 år Folkeskolen ( ) 0,03 mio. kr. Skolefritidsordninger ( ) 0,47 mio. kr. Politikområde 06. Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ( ) 9,41 mio. kr. Politikområde 07. Sundhed Kommunal træning og vedligeholdelsestræning ( ) 0,88 mio. kr. Politikområde 08. Psykiatri- og handicap (voksne) Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) 12,13 mio. kr. Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Visitationsområdet ældre ( ) 0,16 mio. kr. side 63

68 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 01. Dagtilbud til børn 0-5 år Dagpasning 0-2 år ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografipuljen er beregnet ved at gange gennemsnitlig enhedspris for en serviceydelse i det nuværende år med ændringen i antallet af personer i de kommende budgetår. En fuldtidsplads koster gennemsnitlig kr. i variable omkostninger, som fordeler sig med kr. i løn og kr. i rammebudget. Det ganges med forventet ændring i pladser, der er på: -6 pladser for budgetår 2018 i forhold til budget pladser for overslagsår 2019 i forhold til budget pladser for overslagsår 2020 i forhold til budget pladser for overslagsår 2021 i forhold til budget 2017 (Budgetændring gøres op i forhold til år 2017, da ændringen laves ud fra den eksisterende demografipulje i vedtaget budget 2017 som er på 19 pladser) 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Forventet ændring i pladser opgøres ud fra kommunens befolkningsprognose vedr. intervallerne 0 år samt 1-2 år, hvor forventet ændring af børnetal aflæses. Derefter reguleres forventet ændring i børnetal med dækningsgraden for området. Dækningsgraden anvendt i budget 2018 er på 66 %. Jf. befolkningsprognosen sker der følgende ændringer i børnetallet: År børn År børn År børn År børn Med en dækningsgrad på 66 % giver det et behov for følgende antal pladser: År pladser År pladser yderligere i alt 13 pladser År pladser yderligere i alt 41 pladser År pladser yderligere i alt 37 pladser År pladser yderligere i alt 41 pladser 3. Teknisk forklaring af beregninger Enhedsprisen er prisen for 2016 fremskrevet med den generelle prisfremskrivning fra KL. Enhedsprisen opgøres som brutto på demografipuljen. Demografipuljen indgår derefter i beregningsgrundlaget til forældrebetalingen, så der løftes forældrebetaling af pladserne på demografipuljen. Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 64

69 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politiområde 01. Dagtilbud til børn 0-5 år Dagpasning 3-5 år ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografipuljen er beregnet ved at gange gennemsnitlig enhedspris for en serviceydelse i det nuværende år med ændringen i antallet af personer i de kommende budgetår. En fuldtidsplads koster gennemsnitlig kr. i variable omkostninger, som fordeler sig med kr. i løn og kr. i rammebudget Prisen ganges med forventet ændring i pladser. (Budgetændring gøres op i forhold til år 2017, da ændringen laves ud fra den eksisterende demografipulje i vedtaget budget Demografipuljen har -62 pladser som udgangspunkt inden ændringer jf. befolkningsprognosen.) Efter ændringen vil der være følgende pladser på demografipuljen: År 2018: pladser År 2018: pladser År 2019: - 74 pladser År 2020: - 94 pladser 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Forventet ændring i pladser opgøres ud fra den kommunale befolkningsprognose vedr. intervallerne 3-5 år, hvor forventet ændring af børnetal aflæses. Derefter reguleres forventet ændring i børnetal med dækningsgraden for området. Dækningsgraden anvendt i budget 2017 er på 99 %. Jf. befolkningsprognosen sker der følgende ændringer i børnetallet: År børn År børn År børn År børn Med en dækningsgrad på 99 % giver det et behov for pladser: År pladser År pladser yderligere i alt 101 pladser År pladser yderligere i alt 112 pladser År pladser yderligere i alt - 74 pladser År pladser yderligere i alt - 94 pladser 3. Teknisk forklaring af beregninger Enhedsprisen er prisen for 2017 er fremskrevet med den generelle prisfremskrivning fra KL. Enhedsprisen opgøres som brutto på demografipuljen. Demografipuljen indgår derefter i beregningsgrundlaget til forældrebetalingen, så der løftes forældrebetaling af pladserne på demografipuljen. Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 65

70 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 02. Børn og unge 6-18 år Folkeskolen ( ) 4. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Der tildeles et grundbeløb, som er afhængig af skolens størrelse: Grundbeløb pr. skole over 400 elever Grundbeløb pr. skole under 400 elever m/overbygning Grundbeløb pr. skole under 400 elever u/overbygning Grundbeløb pr. afdeling Herudover tildeles der et beløb pr. elev: Beløb pr. elev indskoling Beløb pr. elev mellemtrin Beløb pr. elev udskoling Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Befolkningsprognosen danner herefter grundlag for demografiberegningen, hvor ændringen i det enkelte klassetrin x beløb pr. elev er den samlede demografi. I0. klasse er ikke omfattet af den nye tildelingsmodel, og her er forventningen at elevtallet i 2018 er uændret med 112 elever. 6. Teknisk forklaring af beregninger Udviklingen i elever jf. befolkningsprognosen er: Elevtal: Opgjort i kr kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt I alt Akkumuleret ser det sådan: Primo i elevtal i året i elevtal i perioden i kr. for året Akkumuleret i kr. for perioden side 66

71 Demografi- og efterspørgselsmodeller Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 67

72 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 02. Børn og unge 6-18 år Skolefritidsordninger ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen SFO ere tildeles midler ud fra nedenstående model. Der tages udgangspunkt i antallet af faktisk indskrevne børn i de forskellige moduler. Herefter indregnes forskellen i de forskellige aldersgrupper som demografisk regulering af budgettet. 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger I løbet af budgetåret sker der månedsvis en regulering af budgetterne med udgangspunkt i de faktisk indskrevne børn. Der reguleres udelukkende på de variable udgifter i forbindelse med budgetlægning samt opfølgningen. 3. Teknisk forklaring af beregninger Beregningsfaktorer til normeringen: skolesøgende børn TIMETILDELING PR. BARN Tildeling pr. barn pr. uge i 52 uger. Rammebeløb pr. barn Pr. år SFO O-4. klasse 0, kr. Morgenmodul - alene Feriemodul Indeholdt i grundnormeringen Indeholdt i grundnormeringen Prisen pr. plads er kr. netto pr. år Der er indarbejdet følgende demografi: Jf. befolkningsprognosen sker der følgende ændringer i børnetallet: År børn År børn År børn År børn Med en dækningsgrad på 59,22 % giver det et behov for pladser: År pladser År pladser yderligere i alt 50 pladser År pladser yderligere i alt 31 pladser År pladser yderligere i alt 9 pladser År pladser yderligere i alt 16 pladser Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 68

73 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 06. Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografi på ældreområdet beregnes med udgangspunkt af forventet stigning/fald i befolkningstallet fordelt på aldersgrupper jvf. befolkningsprognosen. Fra senest afsluttede regnskab hentes for hver aldersgruppe antallet af leverede timer og de andele af befolkningen der modtager hjælp samt. Befolkningstal i aldersgrupper: 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Andelen af befolkningen der modtager hjælp Gennemsnitlige leverede timer pr. uge 0-66 år 0,58 6, år 6,90 7, år 33,60 7,65 Over 90 år 73,73 9,85 Den gennemsnitlige udgift pr. time, der anvendes i modellen er frit valgs prisen ekskl. anslåede administrative udgifter. Beregnet på grundlag af regnskab 2016 og prisfremskrevet til 426 kr. i 2018 priser. Der beregnes IKKE demografi på sygeplejen og på hjælpemiddel området. Puljen er placeret på konto Teknisk forklaring af beregninger Puljen til ældrepleje fra budget 2018 beregnes ud fra faktorerne: A: udviklingen i antal af borgere opdelt i 4 aldersgrupper B: andel af borgere i aldersgrupperne, der modtager personlig pleje/praktisk hjælp C: gennemsnitligt ugentligt timetal pr. borger, der modtager ydelse D: kommunens udgift pr. ydelsesenhed/time E: korrektion for forbedret sundhed / sund aldring A x B x C x D x E = demografipuljen I forhold til tidligere år er beregningsmetoden i henhold til byrådets beslutning ændret pr således at effekt af sund aldring indregnes i beregningen som faktor E. Effekt af sund aldring indregnes på baggrund af at udgifter til ældrepleje afhænger af afstand til død frem for alder, og korrektionsfaktoren er beregnet på baggrund af DREAM gruppens beregninger til De Økonomiske Råds rapport vedr. udviklingen i udgifter til sundhed og ældrepleje i efteråret Tilrettet i henhold til seneste aktuelle befolkningstal pr og befolkningsprognosen i budgetperioden. Udgangspunktet er i forhold til sidste års demografipulje lidt lavere primært fordi andelen af borgere over 80 år, der får hjælp, er markant lavere end sidste års budget. Stigningen fra år til år svarer til de forventede stigninger i sidste års demografiberegning. Der er således et fald på 3 mio. kr. i 2018 i forhold til Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 69

74 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 07. Sundhed Kommunal træning og vedligeholdelsestræning ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Demografi på træningsområdet er beregnet ved at sammenholde den forventede aktivitet, baseret på aktiviteten i Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Det forudsættes i beregningen at aktiviteten på træning indenfor de enkelte aldersgrupper er konstant i perioden Teknisk forklaring af beregninger Den kommunale genoptræning er vurderet på baggrund af antallet af træningsgange i På baggrund af befolkningsprognosen for 2018 og overslagsårene er der dannet indextal der danner grundlaget for demografipuljen Almen og specialiseret ambulant genoptræning Genoptræning i alt side 70

75 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 08. Handicap og psykiatri (voksne) Forebyggende indsats for ældre og handicappede ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i efterspørgselsmodellen I dette notat beskrives grundlaget for budgetændringen på konto hvor der i 2018 indlægges 5.67 som følge af den forventede nettotilgang af borgere til politikområdet handicap og psykiatri. En gennemgang af den faktiske tilgang i 2017 laves til halvårsregnskabet pr Den bliver lavet på baggrund af udtræk fra Afregningssystemet AS2007 vedr. døgn- og dagtilbud. Og medtager unge borgere der får botilbud eller tilsvarende for første gang i voksen regi. På baggrund af sagsmøde mellem Børne- og familieafdelingen og Psykiatri- og Handicapafdelingen den er der foretaget en fornyet vurdering af efterspørgselsvariablen for budget 2018 og overslagsårene. For årgang 2000, der bliver 18 år i 2018, gælder at der er foretaget en konkret vurdering af de sandsynlige omkostninger efter det fyldte 18. år. For årgangene 2001 og 2002 foretages der ingen vurdering. 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Således forudsættes det, at populationen af ungdomsårgangene giver et godt billede af tilgangen af unge med behov for støtte pr. år. Der er i vurderingen ikke medtaget forventninger om afgange (f.eks. pga. dødsfald eller pga. mindsket støttebehov). Endvidere er der ikke medtaget virkningen af længere levetid eller tilgange af borgere, der først senere får behov for støtte (f.eks. fordi psykiske lidelser bryder ud, en borger får behov for støtte pga. mén efter ulykke eller en forsørger dør og en udviklingshæmmet, der i mange voksenår har boet hjemme får behov for støtte). Dog medtages udgiften til 103 eller 104 tilbud i en senere livsfase, hvis dette følger efter et STU forløb, hvor psykiatri og handicap afdelingen ikke har afholdt udgiften. Forudsætningen for beregningen af den øgede efterspørgsel er at tilgange i senere livsfaser, evt. dyrere tiltag samt afgange på årsbasis opvejer hinanden. Vurderingen af den øgede efterspørgsel baserer sig derfor udelukkende på tilgangen af unge ved 18 år. 3. Teknisk forklaring af beregninger De ovenstående forventninger og forudsætninger fører til følgende forventede nytilgange. Nye tilgange Nye tilgange I alt Til budget bestod puljen af 34 borgere. Til budget er der 17 borgere i puljen. Faldet i antal borgere i puljen skyldes at der sidste år var mange borgere der stoppede i STU (betalt af arbejdsmarkedsafdelingen) og som derefter skulle have et dagtilbud. Ligeledes er der kun halvt så mange nye borgere til budget 2018 i forhold til sidste år. Stigningen i skyldes de samme borgere, men nu er der indregnet helårseffekt. Stigningen er ikke udtryk for at prisen pr. borger stiger. Efterspørgselspuljen indeholder i lighed med tidligere år den forventede stigning fra både indeværende år og kommende år, da puljen endnu ikke er udmøntet for indeværende år (2017). Stigningen fra budget 2017 til budget 2018 er 2,6 mio. kr. Efterspørgselspulje i budget priser () Efterspørgselspulje i budget priser () * * * *En tastningsfejl i ØS Indsigt i overslagsårene gør at der i ØS Indsigt står side 71

76 Demografi- og efterspørgselsmodeller Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Visitationsområdet ældre ( ) 1. Valg af beregningsmetoden i demografimodellen Der beregnes stigning/fald i befolkningstallet jvf. befolkningsprognosen, for budgetåret og overslags årene. 2. Beskrivelse og forklaring af prognoseforudsætninger Antallet af hjemmehjælpsmodtagere hentes fra beregningen af demografipuljen på ældreområdet. Antallet af medarbejdere der arbejder med visitationsopgaver. Gennemsnitsløn for visitationsmedarbejdere. Herefter beregnes hvor mange timer medarbejderne i gennemsnit har til rådighed pr. borger. 3. Teknisk forklaring af beregninger Beregning: Stigning/fald i antal borgere x gennemsnitstimetal der anvendes pr. borger x gennemsnitsløn = demografipulje. Demografipulje i budget priser () Demografipulje i budget priser () side 72

77 Politikområde 70 Økonomi- og Planudvalget Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Økonomi Total for politikområdet af forudsætninger Tilskud, udligning og skatter er beregnet på baggrund i statsgarantien for budget Overslagsårene er beregnet på baggrund af KL's forventninger i tilskuds- og skattemodellen. Tilskud og udligning Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedr. udlændinge Udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til generelt løft af ældreplejen Tilskud til at styrke kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af likviditet Akutfunktioner i hjemmeplejen Tilskud vedr. skatteændringer Midlertidig komp.vedr. refusionsomlægn. -72 Skatter Indkomstskat Selskabsskat Forskerskat Dødsboer Grundskyld Renter Investerings- og placeringsforeninger Realkreditobligationer Statsobligationer Likvide aktiver udstedt i udlandet side 73

78 Politikområde Bemærkninger til Basisbudget (ændringer ift. oprindeligt vedtaget budget 2017) Pantebreve Aktier og andelsbeviser Andre forsyningsvirksomheder Selvejende institutioner m/overenskomst Nuværende og nye lån Kommunekredit - ældreboliger Kurstab og kursgevinster i øvrigt Balanceforskydninger Pantebreve Langfristet gæld - afdrag Selvejende institutioner m/overenskomst Nuværende og nye lån Kommunekredit - ældreboliger Langfristet gæld - låneoptagelser Fremskrevet 2017 låneoptagelse Nye låneoptagelser side 74

79 Konsekvensbeskrivelser af ideer fra facebook forløbet Økonomisk konsekvens SUM alle forslag Optimering af taxa-kørsel for specialområdet Autismetilbud i nærmiljøet Optimer tidsforbruget ved skole-hjemsamtaler Centralisering af Tandplejen Brugerbetaling - indkvartering på skoler Droppe kulturpenge til Herning 5-1 Reducering i medarbejderseminar fra 2 til 1 dag Nedlæggelse af frugtordning for medarbejdere Nyt dokumentationssystem - Ældre Nemmere adgang til hjælpemidler Nedlæggelse af frivilligcentret Ensartet rengøringsniveau CFR - Opfølgning på misbrugsbehandling Fjern direktørerne - undtaget kommunaldirektøren Færre ledere Afskaf betalte fridage for personalet Færre udgifter tíl politikere Færre byrådspolitikere - fra 23 til Nedsættelse af medarb. kørselsrefusion til lav takst Danmarks Naturfredningsforening flere frivillige Gennemgå alle hårde hvidevarer Spar på snerydning mv. på cykelstier udenfor byer side 75

80 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 2. Børn og unge 6-18 år Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Optimering af taxa-kørsel for specialområdet 2-1 Beskrivelse af servicemæssig ændring Elever, der har langt til skole eller af andre årsager ikke selv kan komme hen til skolen, bliver ofte transporteret med bus eller taxa. Afstandsreglen er målbar og let at forholde sig til. Imidlertid er det sværere, når det drejer sig om evnen til selv at komme hen til skolen. En tættere opfølgning på taxakørselen vil give et mere retvisende billede af, om der er nogle, der ikke længere har behov for at blive kørt. Iværksatte tiltag: Punktet sættes på de årlige revisitationsskemaer i oktober-november, så det derved sikres en drøftelse. Skolerne modtager en mail i marts med opfølgning på om, der er ændringer på vej De individuelle lister gennemgås, for at sikre helt ned på cpr.nr, at de er korrekte Værdi/konsekvens I forhold til robustheden, vil det være en fordel for såvel barnet/den unge som for forældrene, hvis de bliver så selvhjulpne, at de kan tage en bus eller på anden måde selv formår at komme rundt. Hvornår kan forslaget træde i kraft Der er igangsat undersøgelser til afdækning af omfanget: i første omgang er alle skoler med fælleskommunale specialklasser blevet bedt om at forholde sig til om nogle af eleverne i specialklasserne allerede er i stand til eller næste i stand til at kunne komme frem uden taxa. Dernæst gennemgås i løbet af juni alle lister på cpr.nr, for at sikre, at de er korrekt opdaterede. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Det kan være svært at måle en direkte konsekvens, da besparelsen kan blive forstærket af den kommunale indsats for at holde elever med specialpædagogiske behov i egen kommune. I forbindelse med gennemgangen af det specialpædagogiske område fra BDO i efteråret 2015, blev det på byrådsmødet d. 7/ besluttet at optimere hele området med besparelser på 7 mio kr. En del af denne besparelse skal findes i reducering og optimering af taxakørsel for specialelever, men er ikke beløbsfastsat. Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 76

81 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 2. Børn og unge 6-18 år Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Autismetilbud i nærmiljøet 2-2 Beskrivelse af servicemæssig ændring Ikast-Brande Kommune har tidligere haft tradition for at sende elever med diagnoser inden for autismespektret i et skoletilbud i andre kommuner. Det er vi på vej væk fra og har i flere år fået flere af disse elever tilknyttet almenundervisningen eller specialklasser i Ikast-Brande Kommune. Næste skoleår opretter vi et indskolingstilbud i Bording, der bliver placeret i umiddelbar forlængelse af den almene indskoling. Selve NEST-konceptet, som de bruger i Århus og som der henvises til i forslaget fra Det digitale forsamlingshus, har vi skelet til, men ikke gået specifikt efter. NEST er et koncept, der inkluderer børn med autisme i almenklasser ud fra tydelige rammer og strukturer. Hovedpunkter i NEST-Programmet: At der i en 0. klasse er 16 elever, hvoraf de 4 er elever med autisme At der er to lærere på klassen, der samarbejder efter en co-teaching model At det pædagogiske personale i Nestklasserne er særligt kvalificerede til at undervise efter Nest Programmet. Værdi/konsekvens Ved at få et skoletilbud i nærmiljøet vil selv de børn, der skal mødes på særlige måder i skolen, få mulighed for at spejle sig i de samme kammerater i såvel skole som i fritid. Desuden vil et sådant tilbud spare taxakørsel, såfremt det ligger tættere på bopælen end det tilbud, der ellers ville være givet. Rent økonomisk er der ikke de store besparelser i de første år, da etableringsomkostningerne såvel bygningsmæssigt som opkvalificering af personalets kompetencer overstiger det, vi umiddelbart ville skulle betale for et allerede etableret tilbud. Dog vurderes det, at der på sigt vil kunne være en fordel i selv at kunne løfte flere opgaver inden for kommunen. Hvornår kan forslaget træde i kraft Hvorvidt lige netop NEST-konceptet kunne være en gevinst for Ikast-Brande Kommune kræver nærmere undersøgelse. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Økonomisk hænger forslaget sammen med det allerede igangsatte tiltag på specialområdet om at etablere flere tilbud i egen kommune. Desuden vil der kunne være en sammenhæng med forslaget om optimering af taxakørsel. Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 77

82 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 2. Børn og unge 6-18 år Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Optimer tidsforbruget ved skole-hjemsamtaler 2-3 Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslaget fra Det digitale forsamlingshus går på at bruge en eventuel overflødig tid fra skolehjemsamtaler til en mere fortløbende og mindre tidskrævende måde. Der ligger i folkeskoleloven et krav om, at der skal være samarbejde med hjemmet, men det er ikke tidsfastlagt, så der er mulighed for at bruge tiden, som den enkelte skole ønsker inden for de rammer, der sættes i Bilag til Styrelsesvedtægten. Værdi/konsekvens På det kommunale plan vil der ikke være en økonomisk besparelse, men det er klart et fokus, der skal være på de enkelte skoler, for at bruge tiden bedst muligt. Ressourcerne til skole-hjemsamtaler ligger i forvejen decentralt på de enkelte skoler, hvor de prioriteres i tidsforbrug sammen med øvrige opgaver. I det kommende skoleår sætter skolerne og skoleafdelingen fokus på den formative vurdering altså den vurdering, der ser fremad og giver bud på næste handling i stedet for udelukkende at bruge den summative, der kigger bagud og ser, hvor godt det er gået med at nå et mål. Hvornår kan forslaget træde i kraft Forslaget kan træde i kraft med det samme. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Sammen med den kommunalt fastlagte retning med fokus på læringsprogression vil dette kunne være med til at løfte elevernes læring. Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 78

83 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 3. Familier og børn med særlige behov Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Centralisering af Tandplejen Beskrivelse af servicemæssig ændring Luk én eller flere tandklinikker i Ikast, Bording og Engesvang, så tandplejen bliver centraliseret ét sted. Værdi/konsekvens Giver en besparelse på kr. pr. år pr. lukket enhed (drift, vedligehold). Giver et bedre fagligt miljø for medarbejderne i tandplejen kan evt. medvirke til at tiltrække arbejdskraft. Der bliver nogle transportudfordringer for borgerne. På den måde, kan det ses som en serviceforringelse for folk i nærmiljøet, men det giver i stedet potentiale for at lave bedre kvalitet, når det kommer til tandsundheden. Hvornår kan forslaget træde i kraft Kræver politisk beslutning, men i princippet i løbet af kort tid. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 79

84 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 4. Fritid, idræt og kultur Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Brugerbetaling indkvartering på skoler 4-1 Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslag fra kommunalt ansat om at opkræve kr. pr. deltager, som overnatter på en af kommunens skoler e.l. Stævner m. overnatninger har deltagelse af mange hold/deltagere udefra. Den arrangerende forening fra Ikast-Brande skal i givet fald opkræve beløbet i forbindelse med stævnedeltagelsen, og betale beløbet til kommunen. I dag betaler foreninger ikke for at bruge kommunens skoler, daginstitutioner o.l. til overnatning. Værdi/konsekvens Der kan inden for kommunalfuldmagtens rammer opkræves betaling for foreningers overnatninger på skolerne i forbindelse med godkendte foreningers aktiviteter. I forbindelse med budgetforliget for 2009, blev der afsat kr. på B&U-budgettet til overnatninger, som blandt andet bliver anvendt til ekstraordinære pedel-lønninger o.l. i fbm. overnatninger. Dvs. det blev gratis for foreningerne at låne skoler til overnatning i forbindelse med stævner o.l. Forslaget vil kunne være med til at dække dele af de ekstraordinære pedeludgifter. Kommunen har ikke tidligere registreret antal overnatninger pr. indkvartering i kommunen, men dette er noget der kan gøres fremadrettet. Et umiddelbar skøn er at der er i omegnen af overnattende om året, hvilket vil kunne give en merindtægt på kr. årligt, alt efter gebyret pr. deltager pr. indkvartering. Hvornår kan forslaget træde i kraft Forslaget kan træde i kraft pr. 1. januar Dog kan der være stævnearrangører, som allerede har sendt information ud om priser til stævner, hvor pris for indkvartering ikke indgår. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 80

85 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 4. Fritid, idræt og kultur Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Droppe kulturpenge til Herning 4-2 Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslag fra borger om ikke længere at bevilge midler til kultur i Herning og uden for kommunen. Ikast-Brande Kommune har følgende udgifter til fælleskommunale samarbejder på kulturområdet: kr. til drift af Klosterlund Museum & Naturcenter samt Vester Palsgaard Skovmuseum (Museum Midtjylland). - 3 til kultursamarbejdet kr. til aktiviteter i kulturaftalen kr. til Ensemble Midt Vest kr. til Operaen i Midten Værdi/konsekvens Konsekvensen af at fjerne tilskuddet til Museum Midtjylland vil være, at IBK selv skal oprette museumsvirksomhed. Det formodes at ville blive dyrere end den nuværende ordning. De tværkommunale samarbejder bliver medfinansieret via en række statslige midler. At udgå af disse samarbejder vil have den konsekvens, at der tilgår færre midler til kulturområdet. Besparelsespotentialet afhænger af, hvilke samarbejder, som i givet fald skal bortfalde. Hvornår kan forslaget træde i kraft Afhænger af hvilken ordning det drejer sig om. Byrådet har eksempelvis lige besluttet at indgå en ny fire-årig aftale i forhold til Ensemble Midt Vest Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 81

86 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 7. Sundhed Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Nedlæggelse af Frivilligcentret Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslag fra borger om at nedlægge Frivilligcentret, så midlerne i stedet kan tilgå direkte til de frivillige. Frivilligcentret står bl.a. også for følgende indsatser: Arrangerer kurser for foreningerne. Støtter og vejleder foreninger omkring fondsansøgninger Frivilligjob formidling og rekrutterer frivillige. Organiserer netværk. Bl.a. i forbindelse med julehjælp og udsatte børn, unge og familier. Opdaterer den kommunale foreningsvejviser Opstart af selvhjælpsgrupper. (AA, Angst og depression, Kammerat nu osv.) Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner i forhold til Projekt Frivillige for unge frivillige. Hjælp til opstart af nye foreninger. Kvalificeret sparring med kommunale fagpersoner i forhold til samarbejde med civilsamfundet. Værdi/konsekvens Såfremt Frivilligcentret nedlægges vil der mangle et sted, hvor borgerne og de sociale foreninger kan hente sparring, hjælp og vejledning. Centret varetager en række opgaver, som i givet fald skal varetages af andre i kommunen. Dertil kommer, at tages besparelsesforslagets konkrete ordlyd, skal midlerne i stedet gå direkte til de frivillige, og på den vis bliver der så ikke tale om et reelt besparelsesforslag. Tilskuddet til Frivilligcentret på kr tages hvert år fra den samlede 18 pulje i Ikast-Brande. Hvornår kan forslaget træde i kraft 2018 eller Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 82

87 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 5. Overførselsindkomster Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Reducering i medarbejderseminar fra 2 til 1 dag og Beskrivelse af servicemæssig ændring Gennem en årrække har der været tradition for, at borgerservice og arbejdsmarkedsafdelingen hvert 2. år afholder et medarbejderseminar, der afvikles fra en tirsdag kl til onsdagen kl Formål med seminarierne er især, at skabe en fælles retning samt sikre effektiv implementering af nye reformer og initiativer på området. Videre er formålet at styrke samarbejde og relationer på tværs. I forbindelse med processen om Hvordan vi får mest mulig for færre penge er foreslået, at reducere seminaret, så det i stedet afholdes på én dag. Udgiften til seminaret er ca kr. årligt svarende til ca. 850 kr. pr. medarbejder. Såfremt der reduceres i seminaret vurderes der at være en årlig udgift på ca kr., hvorfor der vurderes et besparelsespotentiale på kr. Værdi/konsekvens Hvis seminaret reduceres vil der være mindre tid til at understøtte formålene, og det vurderes nødvendigt at afsætte tid på et andet tidspunkt til bl.a. at implementere nye tiltag, hvilket vil medføre en øget udgift på det tidspunkt. Blandt medarbejderne er der generelt stor opbakning til at afvikle seminaret med overnatning, hvorfor en reducering vurderes at påvirke arbejdsglæden. Hvornår kan forslaget træde i kraft Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 83

88 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 5. Overførselsindkomster Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Nedlæggelse af frugtordning for medarbejdere og Beskrivelse af servicemæssig ændring I forbindelse med processen om Hvordan vi får mest mulig for færre penge er foreslået, at spare frugtordningen for medarbejderne i borgerservice og arbejdsmarkedsafdelingen. Ordningen betyder, at hver medarbejder i gennemsnit har mulighed for at få 1 stk. frugt pr. dag. Ordningen koster ca kr. årligt, svarende til ca. 570 kr. pr. medarbejder om året. Værdi/konsekvens Konsekvensen skal ses i lyset af hensigten med frugtordningen, som er at understøtte fokus på medarbejdernes sundhed og arbejdsglæde. Videre skal konsekvensen vurderes i forhold til afdelingens kontinuerlige fokus på, at sikre motiverede og kvalificerede medarbejdere for at lykkes med kerneopgaven. Hvornår kan forslaget træde i kraft Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 84

89 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 6. ÆLdre Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Nyt dokumentationssystem - Ældre 6-1 Beskrivelse af servicemæssig ændring Tekst fra kataloget: Dokumentation i omsorgssystemet Der dokumenteres mange forskellige steder i omsorgssystemet, alt efter hvilken faggruppe du er, hvilket gør at der er tidskrævende at danne sig overblik når der er flere faggrupper ind over en borger. Det betyder også at oplysninger forsvinder / overses, fordi de kan stå mange forskellige steder. Det kan medføre at der køres forgæves til borgere der f.eks. er indlagte, at flere faggrupper dukker op samtidig og dermed går i vejen for hinanden. Mindre registrering og færre statistikker Teknologisk er det muligt at registrere næsten alt og lave statistikker ud fra de indsamlede data. Men det kræver ressourcer at foretage registreringerne og udarbejde statistikkerne. En kritisk tilgang til om det er noget, der reelt kan bruges, kan være nyttig. Jeg er godt klar over, at de forhold, jeg har påpeget, for de flestes vedkommende ikke på den helt korte bane giver store besparelser, men dette er mere er et forsøg på at ændre kulturen en smule. Besparelsespotentiale: Indkøb af nyt omsorgssystem vil ske ultimo Det nye omsorg kommer til at koste mellem cirka mere i årlige omkostninger end nuværende system, som udgår. Endvidere vil der være et opstartsbeløb/ engangsbeløb på mellem 1 mill og 1,8 mill. Nyt omsorgssystem vil give effektivisering af dokumentation, da dokumentationen vil ske via systematiske data og kun data, som den enkelte bruger har brug for. Det forventes, at der stigende over 5 år vil være såvel en effektivisering, som kan modsvare de større udgifter til systemet samt en yderligere ikke beregnet effektivisering. Der kan tidligst i 2020 forventes effektivisering. Der arbejdes nuværende med en økonomisk model for finansiering og effektivisering som følge af nyt omsorgssystem. Den vil foreligge endelig efter SKI udbuddet i oktober 2017, hvor vurderet besparelsespotentiale vil foreligge. Det forventes, at der vælges samme system for psykiatri/ handicap, hvilket vil give bedre sammenhængende borgerforløb samt mere effektiv dokumentation på tværs. Værdi/konsekvens Aktive borgere skaber den gode sagsbehandling Nøgleord : Transparens og empowerment Tilfredse brugere Nøgleord: brugervenlighed og organisatorisk implementering Vedvarende effektivisering Nøgleord: Automatisering, afvigelsesrapportering, let tilgængelig ledelsesinformation Frihed til udvikling Nøgleord: Integration af tredjepartsløsninger, robusthed over for organisatorisk udvikling og procesændringer side 85

90 Innovation Nøgleord: Leverandøren som strategisk samarbejdspartner sammen øvrige kommuner Sikker drift Nøgleord: 24 timers funktion. Overholdelse af love og bekendtgørelsen m.m. Sammenhængende borgerforløb Hvornår kan forslaget træde i kraft Omsorgssystemet forventes tages i brug 2. kvartal 2018 Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Ikke beregnet Ikke beregnet side 86

91 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 6. ÆLdre Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Nemmere adgang til hjælpemidler 6-2 Beskrivelse af servicemæssig ændring I dag kan visse apv-hjælpemidler bestilles af plejepersonalet direkte hos hjælpemiddeldepotet. Øvrige apv-hjælpemidler skal plejepersonalet ansøge om, hos de sagsbehandlende ergoterapeuter. Apvhjælpemidler er hjælpemidler som plejepersonalet anvender sammen med borgeren for at sikre, at plejen kan gennemføres på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Det kan eksempelvis være badetoiletstole, plejesenge og lifte. Der er igangsat et projekt, der vil betyde at antallet af udlån af apv-hjælpemidler som vil kunne bestilles fremfor at skulle ansøges, øges fra ca. 750 årligt til ca årligt. Hjælpemidlet leveres i gennemsnit hurtigere når det bestilles, frem for når det ansøges, da der foregår en sagsbehandling som følge af en ansøgning. Projektet vil derfor betyde, at apv-hjælpemidlerne nogle gange vil være hos borgeren tidligere end det nu er tilfældet. Da fravær af visse apv-hjælpemidler kan betyde, at borgeren kun får en reduceret plejeindsats indtil apv-hjælpemidlet er på plads, vil forslaget i visse tilfælde kunne opleves som en serviceforbedring. Værdi/konsekvens Projektet vil medføre et reduceret tidsforbrug hos plejepersonale såvel som hos de sagsbehandlende ergoterapeuter, idet det tager kortere tid at hhv. lave og hhv. ekspedere en bestilling, end det gør hhv. at ansøge om et hjælpemiddel og hhv. vurdere ansøgningen. Projektet vil kunne medføre en forøgelse af antallet af apv-hjælpemidler der anvendes. Dette vil medføre en ekstra omkostning ved indkøb af hjælpemidler. En vurdering af de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget vil kræve en nærmere vurdering. Projektet gennemføres først som et pilotprojekt indtil primo 2018, hvor der foretages en evaluering, herunder af de økonomiske konsekvenser. Hvornår kan forslaget træde i kraft September 2017 Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 87

92 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 6. ÆLdre Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Bedre brug af hjælpemidler 6-3 Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslaget dækker over en vurdering af en række mulige tiltag vedr. bedre brug af hjælpemidler. Bedre brug af hjælpemidler dækker over et større fokus på tværs af faggrupper så hjælpemidler/teknologi i højere grad end i dag kan bidrage til at bevare borgerens selvhjulpenhed længere, eller genvinde selvhjulpenhed. Følgende indsatser vil blive vurderet: Nemmere adgang for plejepersonale til visse hjælpemidler, så borgere hurtigere vender sig til at kunne klare sig uden hjælp fra plejen. Videomøde mellem borgeren og personale. Reducerer behovet for hjemmebesøg Sensor-ble der afdækker vandladningsmønster hos borgere der anvender bleer. Dermed bedre timing af bleskifte/toiletbesøg, hvilket betyder mindre risiko for våd ble og færre omkostninger til eksempelvis udskiftning og vask af lagner. Medicinboks hjemme hos borgeren, som fortæller når man skal tage medicinen, og varsler hjemmesygeplejen hvis medicinen ikke bliver taget. Værdi/konsekvens På Byrådsmødet blev det besluttet, at der årligt for 2018 og frem sker en reduktion på kr. pga. Bedre brug af hjælpemidler. (Konsekvensskemaet fra den har samme overskrift, dvs. Bedre brug af hjælpemidler ). Derfor er de økonomiske konsekvenser angivet nedenfor allerede indarbejdet i budgettet. Det vurderes ikke for indeværende, at arbejdet med Bedre brug af hjælpemidler vil kunne medføre en yderligere reduktion. Hvornår kan forslaget træde i kraft Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 88

93 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 8. Handicap og psykiatri (voksne) Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Omlægninger/besparelser for Botilbud på området for 8-1 udviklingshæmmede Beskrivelse af servicemæssig ændring Hvilke tilbud indgår i følgende beskrivelse: Brande Åcenter, Marienlund, Bofællesskaberne Grundtvigsvej, Bellisbo og Bellisparken (Bostøtten på området for udviklingshæmmede og Bostøtte for Senhjerneskadede indgår i konsekvensbeskrivelsen vedrørende omlægning af bostøtten, Regnbuen og Lundgården indgår i konsekvensbeskrivelserne vedrørende omlægning af dagtilbud) Idé fra facebook: Ensartet rengøringsniveau Jeg synes også at rengøringsniveauet skal være ens i hele kommunen. Det kan ikke passe at der bliver gjort mere rent på den ene bosted frem for på det andet bosted. Eller inden for kommunens andre bygninger herunder skole, plejehjem, administrationsbygninger mm. Der skal kun være forskel hvis det handler om infektion og bakterier mm. Ellers ikke. Værdi/konsekvens Konsekvens for borger: På hele botilbuds-området for udviklingshæmmede betyder besparelsen serviceforringelser hos den enkelte borger. Ved bofællesskaberne Grundtvigsvej, Bellisbo, Marienlund samt Brande Åcenter reduceres rengøring hos beboerne fra 30 min til 20 min hver anden uge, hvilket kan medføre ekstra udgifter til tilkøbt rengøring hos de borgere, som ønsker mere end den tilbudte rengøring. Hvornår kan forslaget træde i kraft Besparelsesforslaget er godkendt af byrådet d og effektueres fra d Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 89

94 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 8. Handicap og psykiatri (voksne) Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. CFR - Opfølgning på misbrugsbehandling 8-2 Beskrivelse af servicemæssig ændring Hvilke tilbud indgår i følgende beskrivelse: CFR Idé fra facebook: Opfølgning på misbrugsbehandling Jeg har kendskab til en person hvis misbrugsbehandling jeg har fulgt. Vedkommende har være i døgnbehandling af flere omgange, og ender til sidst med døgnbehandling hvor han bliver clean og får nogle gode redskaber. Men når døgnbehandlingen er færdig bliver han sendt hjem gamle miljø, gamle venner og falder efter en rum tid tilbage i misbrug igen. Nu er han så tilbage i dagbehandling. I det meste af denne tid er vedkommende på offentlig forsørgelse på nær i en periode efter døgnbehandlingen hvor han har fast arbejde. Hvis man brugte ressourcerne anderledes, og fulgte op på misbrugerne (også i de gode perioder) hjælp dem tilbage til deres dagligdag, og gav dem hjælp til at få den struktureret. Løbende samtaler med professionel, når problemerne opstår, og inden de vokser sig så store, at de kommer ud i misbrug igen. Således tror jeg, at denne borger kunne havde været samlet op, og i stedet for at kommunen nu igen betaler for både behandling, og forsørgelse og han er sikkert ikke den eneste. Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes umildbart og kræver nærmere undersøgelse men i forbindelse med den kommende besparelse på området arbejdes der på en model hvor borgerne guides ind i sunde/gode netværk og fællesskaber for netop, at biddrage til recovery processen Værdi/konsekvens Hvornår kan forslaget træde i kraft Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 90

95 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Fjern direktørerne undtaget kommunaldirektøren 11-1 Beskrivelse af servicemæssig ændring Ledelse Fjern alle andre direktører end kommunaldirektøren Gennem "Fjæsbog" søger kommunen borgerkontakt m.h.t. spareforslag, der ikke forringer ovennævnte. Svaret er indlysende nedlæg de kommunale direktørstillinger m.u.a. kommunaldirektørstillingen, der er eneste relevante, og indfør afdelingsleder-stillinger med det reducerede lønniveau eller endnu mere relevant og besparende - kommunesammenlægning med Herning (og dermed skabelsen af en midtjysk kraftcentrum), hvorved ca. 75 pct. personalemæssigt formentlig kan bespares!! Med skatteborgelig hilsen xxx Besparelsespotentiale: Direktører: De tre direktører, ud over kommunaldirektøren, får tilsammen kr incl pension. Der findes andre modeller, hvor eksempelvis Hedensted kun har en kommunaldirektør, og afdelingscheferne udgør sammen med kommunaldirektøren den såkaldt kommuneledelse. KL s nøgletal (januar 2016) viser, at Ikast-Brande Kommune bruger 13,9 årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, hvilket betyder, at vi er i den laveste gruppering (under 14 årsværk), og vi er på en 10. plads i forhold til den billigste kommune, der bruger 12,3 årsværk (Nordfyn). Hedensted ligger på trods af anden ledelsesstruktur med et forbrug på 14,7 årsværk i en gruppe med andre kommuner på 16. plads. Nabokommunerne Herning bruger 13,5 (6. plads) og Silkeborg 14,5 (14. plads). Sammenlægning med Herning Kommune: Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne besparelsespotentialet ved en sammenlægning, men det kan ikke afvises, at der kan være et potentiale. Der er ikke noget entydigt billede af, om udgifterne til central administration (ledelse og administration under et) er billigere i en større kommuner end Ikast-Brande, og KL angiver (KL s nøgletal, januar 2016), at der er væsentlige forskelle i kommunernes udgifter til den centrale administration. Kommunerne i Region Hovedstaden bruger i gennemsnit ca. 850 kr. pr. indbygger mere end kommunerne i Region Midtjylland. Organisatoriske forskelle og forskellig registrering af udgifter kan forklare en del at udgiftsvariationerne. Ifølge KL s nøgletal ligger Ikast-Brande Kommune med en udgift på kr kr. pr. indbygger på en 26 plads over færrest udgifter, hvor den billigste kommune (Vejle) bruger 3936 kr., og den dyreste Valensbæk bruger 7370 kr. Organisatoriske forskelle i kommunernes udgifter til den centrale administration, ligesom nogle kommuner løser fx flere administrative opgaver decentralt på de enkelte institutioner end andre. Der ses p.t. ikke noget politisk ønske om en sammenlægning, hvorfor der ikke bruges ressourcer på en større økonomisk analyse af forslaget. Værdi/konsekvens side 91

96 Siden Ikast-Brande Kommunes fødsel har direktørerne haft det overordnede ansvar for kontakt mellem byrådet og administrationen, herunder de politiske udvalg, der henhører under den enkelte direktørs fagområder. Direktørerne har også det overordnede ansvar for drift, økonomi og udvikling inden eget område. Hvis direktørerne fjernes, så skal deres ansvarsområder overdrages til andre, hvilket i praksis betyder afdelingschefgruppen. Ikast-Brande Kommunes styringsmodel med en direktion bestående af kommunaldirektør og direktører samt afdelings/fagchefer er den mest almindelige. Ønsker byrådet at være nytænkende i forhold til ledelsesstrukturen, så er man ikke bundet af lovgivningen, og det er muligt at eksperimentere med ledelsens ansvarsområder indenfor hele organisationen eller blot indenfor et direktørområde. Hvornår kan forslaget træde i kraft Direktørerne Rasmus Byskov-Niels og Karen Heebøll er kontraktansatte og har 1 års opsigelse, mens vicekommunaldirektøren Flemming Storgaards åremålskontrakt udløber ved udgangen af februar 2018, men han er jf. aftale med byrådet fastansat som tjenestemand ved udgangen af sin kontrakt. Det vil bero på en forhandling, om vi kan løses fra denne aftale, men det vil få økonomiske konsekvenser, som der p.t. ikke er regnet på. Vicekommunaldirektørens løn er på grund af usikkerheden omkring prisen for opsigelse af en tjenestemand ikke medtaget i beregningen. Ved opsigelse af de to øvrige direktører pr , vil besparelsen på kunne opnås fra budgetår Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Et andet forslag er at minimere antallet af ledere generelt, og begge forslag bør ses i sammenhæng. Bemærk, at afdelingschefer, der får nye ansvarsområder har krav på lønforhandling, og det må forventes, at der for nogle chefer vil ske en lønstigning, der udhuler noget af besparelsen skitseret nedenfor. Der er i beregningen af besparelsen brugt gennemsnitslønninger på kr /år. Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 92

97 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Færre ledere Beskrivelse af servicemæssig ændring Ledelse Færre ledelsesniveauer Da jeg startede ved kommunen for mange år siden, var der en leder og en souschef, til samme eller flere beboer, nu er der en leder og 4 teamleder, der må også kunne spares noget, tænker ikke teamleder får den mindste løn. Ledelse Antal Ledelsesniveauer For mange ledelseslag En fladere organisation vil naturligvis give færre møder, men vil også stille krav om mere tillid til, at de ledere, der er, kan lede og selv kan og vil træffe beslutninger. Ledelse Reducér antallet af mellemledere og konsulenter Der er alt for mange mellemleder og konsulenter mm som koster rigtig mange penge. Det er bedre at udruste personalet rundt om på de forskellige arbejdspladser, til at klare opgaverne. De har ikke et her og nu billede, af situationerne, men et helhedsbillede. Ledelse Mellemlederlaget skal skæres væk Man kunne skære mellemledere væk. Dem der er lige nu gavner absolut ikke arbejdsmoralen. Jeg har selv været ansat i et stort firma hvor ledelsen mente at flere mellemledere var en god idé. Det var det slet ikke. Der kom meget dårligere arbejdsmoral med dertil hørende sygefravær. Nej giv medarbejderne mere frihed under ansvar og I vil se positive ting ske. Medarbejdere der føler stort ansvar har mindre fravær, og gør lige den ekstra indsats der gavner både dem selv, deres kollegaer og borgerne. OG DET GÆLDER I ØVRIGT ALT INDEN FOR DET OFFENTLIGE. Jeg hører om mellemledere i kommunen som modarbejder hinanden i stedet for at samarbejde, samt om ledere som alligevel ikke tør tage beslutninger. Tro mig i forhold til mange private virksomheder er strukturen ikke flad. Værdi/konsekvens Besparelsespotentiale: Ikast-Brande Kommunes ledelsesstruktur med direktion (4), afdelings/fagchefer (13), skoleledere, daginstitutionsledere, distriktsledere, centerledere, afdelingsledere og teamledere m.v. er en traditionel opbygget, hierarkisk organisering, som ses i hovedparten af kommuner på samme størrelse. Der kan være forskel på antallet af ledere på de forskellige niveauer, hvilket kan skyldes både historiske og kontekstuelle forhold. I Ikast-Brande Kommune er det sædvane, at man ved vakante lederstillinger overvejer, om man skal genbesætte stillingen eller finde nye måder at udøve ledelse på, men der har ikke været nogen revolutionær forandring siden kommunens start i I kommunen har man inden for psykiatri- og handicapområdet nedlagt områdelederne, ligesom man har gennemført fælles ledelse af flere skoler og børneinstitutioner. Byrådet var i 2016 på Studiebesøg i Holland, hvor man fik oplæg af Josh de Blok, som er leder for en non-profit organisation (Buurtzorg med ca sygeplejersker, der er organiseret i teams på max. 12 medarbejdere uden ledere. Der findes ingen kommuner, som ikke har mellemledere, og det skal pointeres, at regeringen har nedsat en kommission, der arbejder med at nytænke offentlig ledelse. Hvis man ikke ønsker at lave radikal ledelsesinnovation omkring styringen, så vil det være en mulighed er at afprøve nye typer af ledelsesformer inden for enkelte udvalgte områder/ teams. side 93

98 Hvis antallet af ledere skal minimeres, så bør man overveje organisatoriske sammenlægninger med fokus på tværfaglige ledelser. Det vil formentlig være urealistisk at fjerne alle mellemledere pga. kompleksiteten i den kommunale kontekst, idet de mellemledere ud over ledelse også løser faglige opgaver, som skal overgå til medarbejderne, hvormed besparelsen ved at fyre lederne minimeres. KL s nøgletal (2016) viser, at Ikast-Brande Kommune ligger i en gruppe med andre kommuner på en Der er ca. 80 såkaldte mellemledere i kommunen, og hvis deres gennemsnitlige årsløn inkl. pension er på , så vil en bortskæring af dem medføre en besparelse på kr. 48 millioner kroner Hvornår kan forslaget træde i kraft Forslaget kan med udgangspunkt i ledernes ansættelseskontrakter effektueres med deres opsigelsesvarsler, som max er et år. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Der er et andet forslag, der går på, at fjerne alle direktører, undtagen kommunaldirektøren. Begge forslag bør ses i sammenhæng. Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 94

99 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Afskaf betalte fridage for personalet 11-3 Beskrivelse af servicemæssig ændring Personale - Afskaf frihed på mærkedage De personlige fridage man holder i løbet af et arbejdsliv kunne medføre en stor besparelse for ca medarbejdere, hvis man selv betalte fridagen i stedet for at der gives frihed med fuld løn. Det gælder for dage som: i forbindelse med eget bryllup, sølvbryllup og guldbryllup samt på runde fødselsdage fra år. Besparelsespotentiale: Der er lavet et kvalificeret bud, ud fra træk i lønsystemet over hvor mange der opfylder kriterierne for betalt fridag i 2017, hvor der dog ikke er muligt at give et bud på antal bryllupper, sølvbryllupper m.v. Tallene er justerede i forhold til at der er en gennemsnitlig placering af fødselsdage på ugens 7 dage og regnet ud fra en gennemsnitsløn på kr. pr. arbejdsdag. Beregningen er foretaget ud fra et udtræk over, hvor mange medarbejdere der i 2016 fyldte 50, 60 og 70 år. 50 år 102 medarbejdere 60 år 133 medarbejdere 70 år 7 medarbejdere I alt 242 medarbejdere Herefter er der foretaget en omregning ift. en arbejdsuge på 5 dage: 242*5/7 = 172 * 1677 kr. = kr. Der er lavet en nedjustering af tallet til de kr. Det er ikke muligt at lave udtræk på andre af de personlige fridage. Som ansat ved Ikast-Brande Kommune har du mulighed for at holde fri med løn på særlige dage. Ud over disse dage ydes der frihed i forhold til overenskomsterne. Oversigt over tjenestefrihed uden løntræk: Anledning Eget bryllup Eget sølv- eller guldbryllup Eget jubilæum 25, 40 og 50 år Egne runde fødselsdage 50, 60, 70 Dødsfald og begravelse i nærmeste familie Egne børns konfirmation Alvorlig sygdom i nærmeste familie Bloddonorvirksomhed som ikke kan planlægges uden for normal arbejdstid Eget lægebesøg der ikke kan tilrettelægges uden for arbejdstiden Tjenestefrihed 1 dag i tilknytning til brylluppet 1 dag i tilknytning til begivenheden Selve dagen Selve dagen Dødsdagen og begravelsesdagen Selve dagen Fornødent omfang. Denne frihed erstatter ikke ordninger som fx plejeorlov Fornødent omfang Fornødent omfang side 95

100 Eget tandlægebesøg der ikke kan tilrettelægges udenfor arbejdstiden Egne lægehenviste ambulante behandlinger, der ikke kan tilrettelægges uden for arbejdstiden Eksamen kommunom, forvaltningshøjskolen og andre af lederen godkendte uddannelser Til akut opstået behov * Fornødent omfang Eksamensdagen og dagen før, når denne er en arbejdsdag. Arbejdspladsen giver max 2 arbejdsdage fri uanset eksamensform *Ved akut forstås pludselig opstået, hvilket vil sige, at der ydes tjenestefrihed til et pludselig opstået behov for nødvendig tandlægebesøg m.m. Behovet skal altså typisk opstå i arbejdstiden, men kan dog også opstå i nær tilknytning hertil, så tandlægebesøget m.m. nødvendigvis må ligge i arbejdstiden. Ved nærmeste familie forstås: Ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, svigerbørn, søskende, forældre/stedforældre, svigerforældre og bedsteforældre. Værdi/konsekvens Opsigelse af de betalte mærkedage og anden betalt frihed til læge besøg m.v. må forventes at blive mødt med stor modstand fra de faglige organisationer og fra medarbejdersiden i MED-systemet. Der kan altid stilles spørgsmålstegn ved, om det er arbejdsgiverens pligt at betale for, at medarbejderen kan holde fri på runde fødselsdage og til andre private festligheder. Beløbet svarer til ca. en halv årsløn inklusiv pension for en fagudlært medarbejder. Hvornår kan forslaget træde i kraft Det anbefales, at vi opsiger personalegoder med en seksmåneders varsel, hvorfor det tidligst kan blive fra medio Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 96

101 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Færre udgifter til politikere Beskrivelse af servicemæssig ændring Politiker - Lavere stigning i vederlaget til politikere Jeg foreslår, at procentsatsen nedsættes, så udgiften til vederlag ikke stiger samlet set. Byrådspolitikerne har for nyligt modtaget markante stigninger i deres vederlag, og det findes urimeligt, at de på grund af stigning i borgmesterens vederlag modtager endnu en stigning, som de ikke nødvendigvis skal modtage, men teknisk kan undgå. Det er dårlig stil i en periode med store besparelser at modtage ekstra stigning i vederlag, og det må antages, at det kan fremme politikerlede blandt borgere og ansatte. Politikere - Sænk lønudgifterne til politikkerne Jeg er faktisk ligeglad med, hvor meget skoler, SFO, institutioner og ældrepleje KOSTER. Det skal bare fungere. Pengene til disse områder skal bare være der! Sænk lønudgifter til politikkerne. Politikere Aflønning og Skat Hæv skatten Sænk lønningsudgifter til politikerne og hæv skatten hos dem, der har råd til det: Jeg er faktisk ligeglad med, hvor meget skoler, sfo, institutioner og ældrepleje KOSTER. Det skal bare fungere. Pengene til disse områder skal bare være der! Sænk lønningsudgifter til politikker og hæv skatten hos dem der har råd til det. Værdi/konsekvens Byrådsmedlemmernes vederlag stiger samlet fra 2016 til 2017 med: Borgmestervederlaget stiger med (lovbestemt og refusion fra staten i 2017), Formandsvederlag stiger samlet med og udvalgsvederlag med , i alt Borgmestervederlaget er bestemt i Folketinget, mens byrådet selv har besluttet at formandsvederlag og udvalgsvederlag procentuelt følger borgmesterens stigning. Samlet besparelse ved at undgå stigning i vederlag, som ikke er lovbestemt: Hvornår kan forslaget træde i kraft Formentligt i 2018 Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 97

102 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Færre byrådspolitikere fra 23 til Beskrivelse af servicemæssig ændring Politikere antal byrådsmedlemmer Sæt antallet af byrådsmedlemmer ned til de lovpligtige 19. Der vil stadig være nem adgang til byrådsmedlemmer for borgerne. Besparelsen på den korte bane vil være at spare fire gange vederlag. På den lange bane vil man kunne spare meget, da de færre byrådsmedlemmer vil være nødt til at hæve sig op i helikopterperspektiv, i stedet for at koncentrere sig om hvad der er bedst for eget sogn. Det er ikke godt for udviklingen af hele Ikast-Brande Kommune når der skal tages små lokale hensyn. Værdi/konsekvens Ikast-Brande byråd har 23 politikere inklusiv borgmesteren. Der kan jf. lovgivningen maksimum/minimum være 31/19 i et byråd. Nedgangen fra 23 til 19 svarer procentuelt til en nedgang på godt 17%, men besparelsen vil være mindre, idet de tilbageværende 19 med den nuværende udvalgsstruktur får fordelt flere formands- og udvalgsposter mellem sig. Den enkle udregning bliver en besparelse på fire vederlag til politikere, hvilket svarer til i alt kr kr. Det anslåede beløb er sammensat således: Fast vederlag ( x 4 medlemmer) Anden støtte ( x 4 medlemmer) (PC er, Ipad, printer, abonnementer m.v.) Der vil ikke ske besparelse i udvalgsvederlag og i formandsvederlag, idet disse fordeles efter en procentsats, der er fastsat efter indbyggerantal og uafhængig af antallet af byrådsmedlemmer. Hvornår kan forslaget træde i kraft Ingen økonomisk konsekvens fra Forslaget kan tidligst træde i kraft 1. januar 2022 og skal være vedtaget senest 1. august 2021, jf. lov om kommunale og regionale valg, 6a. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Bemærk også forslaget om nedgang i vederlag til byrådspolitikerne. Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 98

103 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 11. Borgerservice, administration og politisk organisation Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Nedsættelse af medarbejdernes kørselsrefusion til lav 11-6 takst Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslaget vurderes ikke umiddelbart, at have en servicemæssig konsekvens for borgerne. Værdi/konsekvens I dag udbetales der kørselsrefusion til lav takst i forbindelse med kørsel til uddannelse. Kørsel til andre formål refunderes til høj takst. I 2017 udgør den høje takst 3,53 kr. og den lave takst 1,93 kr. Den udbetalte kørselsgodtgørelse i 2016 fordeler sig således: Kørte km Kr. Lav takst Høj takst I alt Det er ikke muligt at reducere alle områder, da f.eks. familie rådgivning og lignende områder giver ret til kørselsrefusion til høj takst. Herudover kan politiske udvalg og byråd ikke reduceres. I alt anslås det, at km om året ikke kan reduceres til lav takst. Reduceredes den resterende del af kørslen til lav takst udgør besparelsespotentialet 1,7 mio. kr. Erfaringen fra andre kommuner (Skanderborg og Herning), der har reduceret kørselsrefusionen til lav takst er, at nogle medarbejdere ikke længere ønsker at stille egen bil til rådighed og at det i stedet er nødvendigt at anskaffe leasede biler og/eller øge anvendelsen af kollektiv trafik samt taxakørsel. Beregningen af besparelsespotentialet afhænger af hvor stor en del af personalet, der vælger ikke selv at stille egen bil til rådighed for arbejdsrelateret kørsel, omfanget af leasede biler, udnyttelsesgraden af evt. leasede biler og omfanget af kollektiv transport + taxakørsel. Erfaringen fra Skanderborg og Herning Kommuner er, at reduktionen i kørselsrefusionen medførte en del utilfredshed og uro blandt medarbejderne, men at medarbejderne stadig kører i deres egne biler til reduceret takst. På baggrund heraf vurderes besparelsespotentialet at udgøre mellem 0,8 mio. kr. 1,3 mio. kr. Hvornår kan forslaget træde i kraft Fra 1. januar Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 99

104 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 13. Miljø og natur Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Ideer fra Danmarks Naturfredningsforening flere frivillige Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslag: I DN Ikast-Brande mener vi det bliver nødvendigt, at involvere frivillige for at få mere, for færre penge. Men for at involvere frivillige er vi nødt til, at dette kommer til at ske i et tæt samarbejde med kommunen. De frivillige vi kunne geare kommunens investering i miljøet Værdi/konsekvens Det vurderes at der er besparelsespotentiale ved at inddrage frivillige, der arbejdes videre med dette, da et egentlig besparelsespotentiale ikke kan vurderes umiddelbart. Vi bruger pt. ikke midler på bynær natur, Linnebjerg Bakkeø plejes af Entreprenørafdelingen, Affaldsdagen med DN er et supplement til Drift- og Anlægs indsats. Det generelle besparelsespotentiale er begrænset, men den kan tilføre stor værdi til kommunen. Til gengæld er det ressourcekrævende at arbejde med frivillige ofte i fritiden, og man når, det man når på den enkelte weekend, samtidig vil man reducere brugen af private, hvis omfanget af brug af frivillige skal prioriteres. Det kræver nærmere undersøgelser at vurdere de enkelte tiltag. Hvornår kan forslaget træde i kraft Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 100

105 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 14. Byer og landsbyer Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Gennemgå alle hårde hvidevarer 14-1 Beskrivelse af servicemæssig ændring Skifte til lavenergi skifte dryppende vandhaner og løbende toiletter (vand koster dyrt, både ind og afledning) printe med omtanke gennemgå diverse indkøbsordninger nogle gange er de lokale handlende billigere have fokus på strømforbruget i kommunens bygninger fx med sensorer. Dette er et besparelsespotentiale, som kræver en investering, inden der kan høstes. Der investeres løbende i disse foranstaltninger. Værdi/konsekvens Der arbejdes løbende på at udskifte bygningsdele til driftsvenlige dele. Det kræver nærmere undersøgelser at vurdere hvor meget der kan spares med den nuværende driftsøkonomi. Hvornår kan forslaget træde i kraft Er igangsat. Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 101

106 Budget Konsekvensbeskrivelse af forslag til besparelse Forslag fra facebook forløbet Hvordan får vi mest muligt for færre penge Politikområde 15. Infrastruktur og kollektiv trafik Overskrift Funktion (3.niveau) Nr. Spar på snerydning mv. på cykelstier udenfor byerne 15-1 Beskrivelse af servicemæssig ændring Forslag: Jeg mener der kan argumenteres for, at spare på snerydning og saltning af de cykelstier, som forbinder byerne, altså uden for byskiltene Jeg ærgrer mig over, hvor få cyklister, der benytter de altid ryddede cykelstier, i perioder med sne og frost. Så derfor er min opfordring, at spare der. I disse perioder finder de fleste en kørelejlighed, eller tager bus/tog. Værdi/konsekvens Der vil være et besparelsespotentiale i dette forslag, som kan tages op ved næste udbud af vintervedligeholdelse. Beløbets størrelse afhænger af hvor mange stier der vurderes egnet til dette, samt af licitationsresultatet. Hvornår kan forslaget træde i kraft Evt. sammenhæng med andre forslag (betydning for den økonomiske konsekvens) Hvis besparelsen allerede er igangsat anføres de indarbejdede besparelser (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto Økonomisk konsekvens (2018 p/l) Samlet effekt () Driftsindtægt Driftsudgift Drift netto side 102

107 OVERSIGT - ANLÆGSØNSKER anlægsudgift afledt drift Anlægsønsker i alt Anlægsønsker fra tidligere år Bording skole hal Udskiftning af tag Tag på Bording Hallen Bording Rideklub Dybdalsparken. Udskiftning af tag Kortlægning af problemstoffer i alle kommunale bygninger Adm. bygning og biblioteket i Brande Udskiftning af pumper Renovering af fortove i forbindelse med ledningsrenoveringer Udskiftning af rendestensbrønde i forbindelse med kloakrenoveringer Afmærkning - efterslæb anlægsudgift Etablering af kommunale legepladser på offentligt areal Renovering af alleer Renovering af støttemur ved jernbaneviadukten, vestsiden af Østre Allè i Brande Anlægspulje til asfalt Fornyelse af bro på Kathøjvej over Brande Å afledt drift Ny toiletbygning i Ikast Renovering af pumpestationer til vejafvanding Renovering af rabatter Signalanlæg - udskiftning af styreskabe Fornyelse af bro på Vester Møllevej over Skjern Å Forstærkning af Bro 19, Ejstrupholm Forslag til anlægsbudgettet i alt TMU side 103

108 Nye ønsker til budget anlægsudgift afledt drift Kommunal legeplads i Brande Kommunal legeplads i Engesvang Kommunal legeplads i Ikast Øst Seværdighedsskiltning ved motovejen Gludsted friskole - ansøgning om kommunegaranti, deponering Engesvang vision Oprensning af 2 søer Engesvang vision Rørlægning af Elbæk Nedrivning af Grøddevej 27B - (hjælpemiddeldepotet)????? Frisenborgparken - P-plads ved svømmecenter Renovering af støttemur Akacieparken og Egeparken i Ikast Nyt kanaliseringsanlæg og sti ved ny børnehave i Engesvang Kanaliseringsanlæg ved Hjertet, Vestergade i Ikast Krydsregulering ved Myl. Erichsens Vej og Borupvej i Brande Ejstrupholmvej, Brande højresvingsbane ved Grarupvej Stiforbindelse fra Grøddevej til Lysholt Allé Engesvang vision Dybdalsvej, nedlæggelse af en del af vejen Engesvang vision Multisti ved boldbanerne Storegade, Brande parkeringslommer i bymidten Ny forbindelsesvej mellem Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), Pårup side 104

109 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Kommunale legepladser i Brande Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Kommunal legeplads i Brande I forbindelse med harmonisering af legepladsområdet blev det i besluttet i Byrådet, at der skal anlægges 2 kommunale legepladser i Brande. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2016 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 450 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 450 Nummerering af anlægsforslag (laves af Plan&Analyse) side 105

110 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Kommunal legeplads i Engesvang Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Kommunal legeplads i Engesvang I forbindelse med harmonisering af legepladsområdet blev det i besluttet i Byrådet, at der skal anlægges 1 kommunal legeplads i Engesvang. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2016 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 450 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 450 Nummerering af anlægsforslag (laves af Plan&Analyse) side 106

111 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Kommunal legeplads i Ikast øst Politikområde: 4. Fritid, idræt og kultur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Kommunal legeplads i Ikast øst I forbindelse med harmonisering af legepladsområdet blev det i besluttet i Byrådet, at der skal anlægges 1 kommunal legeplads i Ikast øst. I prisen er indregnet projekteringsomkostninger på 11 %. Forslagets økonomi () i 2016 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 450 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 450 Nummerering af anlægsforslag (laves af Plan&Analyse) side 107

112 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Gludsted Friskole og Børnehus - Kommunegaranti til skolebyggeri Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Gludsted Friskole og Børnehus anmoder om kommunegaranti til skolebyggeri. Skolen skriver i sin henvendelse: Nærværende henvendelse er et produkt af, at Gludsted Friskole og Børnehus har pladsproblemer, som følge af p.t. 40 børn i børnehaven, hvor der for 4 år siden var knap 20 børn. Tilsvarende har skolen et stigende elevtal, så der p.t. er 93 elever, medens der for 4 år siden var knap 70 elever. Vi har således en udfordring i at fastholde elevtallet uden at tilpasse faciliteterne, og det forekommer urealistisk med de forventninger og krav, der er til en skole, der skal agere i et marked med faldende børnetal på landsplan. Ønsket om udvidelse skal ses i lyset af en positiv udvikling de senere år, hvilket regnskaberne dokumenterer, og en heraf affødt optimisme. Det drejer sig om en udvidelse på ca. 200 m2, hvilket er estimeret til 2.8 mio kr. vores kassebeholdning vil tillade en egenfinansiering på 0,7 mio. kr. Der er således et lånebehov på ca. 2.1 mio kr. Gludsted Friskole anmoder Ikast-Brande Kommune om en kommunegaranti til finansiering af byggeriet. En kommunegaranti vil sikre Friskolen de mest gunstige lånebetingelser og således bidrage til en balance i økonomien fremadrettet. De seneste 5 år er der således genereret mio kr. i overskud på driften, med en egenkapital på kr. og langfristet gæld på kr hidrørende fra nyt varmeanlæg, hvorfor vi betegner de økonomiske forhold som sunde og stabile. Administrationen bemærker: Da kommunen ikke har automatisk låneadgang til anlægsudgifter vedr. skoleområdet vil en garantistillelse, kræve at kommunen foretager deponering af et tilsvarende beløb jf. lånebekendtgørelsen 6, stk. 1, da vi ikke har nogen disponibel låneramme. Det kan oplyses at kommunen tidligere har meddelt garantier til Klovborg Friskole, Friskolen i Thorlund og Uhre Friskole. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 108

113 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Seværdighedsskilte Politikområde: 9. Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) X 3 Beskrivelse af forslaget: Ikast-Brande Turistforening har indsendt en ansøgning om økonomisk bevilling af tre sæt brune seværdighedsskilte til opsætning ved tre af afkørslerne på Den Midtjyske Motorvej. En ansøgning på max kr. Hvert skilt koster mellem og kr. Baggrunden for ansøgningen er, at turistforeningen via de brune seværdighedsskilte langs vores motorveje, som fx findes ved Jorn museet i Silkeborg og Givskud Zoo, ønsker at skabe øget synlighed af Ikast-Brande Kommunes seværdigheder over for de mange forbipasserende på motorvejen, for derigennem at tiltrække flere gæster til gavn for området som helhed. Skiltene er attraktive at få sat op, og der må maksimalt være et sæt skilte pr. afkørsel. Turistforeningen vurderer, at skiltene også vil være et stort plus for såvel turisme- som detailhandelsomsætningen i Ikast-Brande Kommune. Det er et krav, at seværdigheden skal ligge inden for en radius af 15 km. fra motorvejsafkørslen, og turistforeningen finder det derfor oplagt at ansøge om skilte til følgende tre af kommunens seværdigheder: Gavlmalerierne i Brande afkørsel 11 Skulpturparkerne i Ikast afkørsel 37 Bølling sø/klosterlund Museum afkørsel 35. Ikast-Brande Turistforening har indsendt en ansøgning om skiltningen til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har i april 2017 godkendt skiltning de tre foreslåede steder. Turistforeningen har ikke selv midlerne til indkøb af skiltene. Ansøgningen har været behandlet i Erhvervskontaktudvalget som har videresendt den til budgetforhandlingerne. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 420 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 420 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 109

114 side 110

115 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Gludsted Friskole og Børnehus - Kommunegaranti til skolebyggeri Politikområde: 2. Børn og unge 6-18 år 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Gludsted Friskole og Børnehus anmoder om kommunegaranti til skolebyggeri. Skolen skriver i sin henvendelse: Nærværende henvendelse er et produkt af, at Gludsted Friskole og Børnehus har pladsproblemer, som følge af p.t. 40 børn i børnehaven, hvor der for 4 år siden var knap 20 børn. Tilsvarende har skolen et stigende elevtal, så der p.t. er 93 elever, medens der for 4 år siden var knap 70 elever. Vi har således en udfordring i at fastholde elevtallet uden at tilpasse faciliteterne, og det forekommer urealistisk med de forventninger og krav, der er til en skole, der skal agere i et marked med faldende børnetal på landsplan. Ønsket om udvidelse skal ses i lyset af en positiv udvikling de senere år, hvilket regnskaberne dokumenterer, og en heraf affødt optimisme. Det drejer sig om en udvidelse på ca. 200 m2, hvilket er estimeret til 2.8 mio kr. vores kassebeholdning vil tillade en egenfinansiering på 0,7 mio. kr. Der er således et lånebehov på ca. 2.1 mio kr. Gludsted Friskole anmoder Ikast-Brande Kommune om en kommunegaranti til finansiering af byggeriet. En kommunegaranti vil sikre Friskolen de mest gunstige lånebetingelser og således bidrage til en balance i økonomien fremadrettet. De seneste 5 år er der således genereret mio kr. i overskud på driften, med en egenkapital på kr. og langfristet gæld på kr hidrørende fra nyt varmeanlæg, hvorfor vi betegner de økonomiske forhold som sunde og stabile. Administrationen bemærker: Da kommunen ikke har automatisk låneadgang til anlægsudgifter vedr. skoleområdet vil en garantistillelse, kræve at kommunen foretager deponering af et tilsvarende beløb jf. lånebekendtgørelsen 6, stk. 1, da vi ikke har nogen disponibel låneramme. Det kan oplyses at kommunen tidligere har meddelt garantier til Klovborg Friskole, Friskolen i Thorlund og Uhre Friskole. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 111

116 Gludsted Friskole og Børnehus Smedebækvej Ejstrupholm Tlf Ikast-Brande Kommune Rådhusstrædet Ikast Gludsted, den 15. juni 2017 Anmodning om kommunegaranti til skolebyggeri. Nærværende henvendelse er et produkt af, at Gludsted Friskole og Børnehus har pladsproblemer, som følge af p.t. 40 børn i børnehaven, hvor der for 4 år siden var knap 20 børn. Tilsvarende har skolen et stigende elevtal, så der p.t. er 93 elever, medens der for 4 år siden var knap 70 elever. Vi har således en udfordring i at fastholde elevtallet uden at tilpasse faciliteterne, og det forekommer urealistisk med de forventninger og krav, der er til en skole, der skal agere i et marked med faldende børnetal på landsplan. Ønsket om udvidelse skal ses i lyset af en positiv udvikling de senere år, hvilket regnskaberne dokumenterer, og en heraf affødt optimisme. Det drejer sig om en udvidelse på ca. 200 m2, hvilket er estimeret til 2.8 mio kr. vores kassebeholdning vil tillade en egenfinansiering på 0,7 mio. kr. Der er således et lånebehov på ca. 2.1 mio kr. Gludsted Friskole anmoder Ikast-Brande Kommune om en kommunegaranti til finansiering af byggeriet. En kommunegaranti vil sikre Friskolen de mest gunstige lånebetingelser og således bidrage til en balance i økonomien fremadrettet. De seneste 5 år er der således genereret mio kr. i overskud på driften, med en egenkapital på kr. og langfristet gæld på kr hidrørende fra nyt varmeanlæg, hvorfor vi betegner de økonomiske forhold som sunde og stabile. Vi håber således på forståelse for anmodningen. På vegne af Gludsted Friskole og Børnehus Uffe Henneberg Formand side 112

117 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Oprensning af to søer, Engesvang (Vision 2020) Politikområde: 13. Miljø og natur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen for Vision 2020 i Engesvang har fremsat budgetønske til oprensning af en eksisterende sø samt til etablering af en sø. Visionsgruppen i Engesvang ønsker en oprensning af eksisterende sø sydøst for boldbanerne ved Dybdalsvej. Desuden ønsker visionsgruppen etableret en ny sø mellem Dybdalsvej og Krattet. Oprensning og etablering sker som en del af Vision Søerne vil kunne anvendes i forbindelse med kulturelle aktiviteter samt til undervisningsbrug af skoler og spejdere. Projektet koster kroner at gennemføre. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 200 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 200 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 113

118 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Rørlægning af Elbæk, Engesvang (Vision 2020) Politikområde: 13. Miljø og natur 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen for Vision 2020 i Engesvang har fremsat budgetønske til rørlægning af Elbæk på ca. 400 meter langs boldbanerne fra Dybdalsvej til Krattet. Det er visionsgruppens plan at flytte Elbæks forløb langs den nordøstlige side af boldbanerne til den sydvestlige side og etablere en sti oven på det nuværende åbne forløb af Elbæk fra Dybdalsvej til Krattet. Herved opstår et behov for at rørlægge det gamle forløb, der fortsat skal aflede regn- og overfladevand. Eksisterende regnvandsledninger tilsluttes den rørlagte strækning. Projektet koster at gennemføre. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 500 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 500 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 114

119 Vision 2020 vil gerne ansøge om at få følgende med på budgettet 2018 I forbindelse med Vision 2020 planer for Engesvang har der i det sidste års tid været en del møder med den kommunale forvaltning. Vi har et rigtig god samarbejde med Ikast kommune og her i foråret har der været afholdt møder med personer fra teknisk forvaltning i anledning af Vision Vision 2020 går ud på at bruge hinandens ressourcer, kompetencer og lokaler. I har set vores planer i form af bøger udarbejdet med DGI. Her i løbet af foråret har der været et par mødet med personale fra teknisk forvaltning. Vi har været på rundtur i området og et af vores ønsker er - Søer i begge ender af åen. Kr Her i efteråret bliver åen lagt over på den anden side af fodboldbanerne. Dette vil afhjælpe en del af den vand der i dag er på banerne. Ved at lægge åen over i bakkerne, vil åen opsluse den vand som kommer fra bakkerne og direkte ned i åen. Den overflade vand som kommer fra Engesvang, vil fortsat løbe ned i den eksisterende å. Ved at placere en sø i begge ender (en ved Anna s Dam og en ved Krattet) vil dette være medvirkende til at skolen kan bruge vandet og området i deres undervisning. Det vil være et område hvor der er mulighed for eleverne at opleve, udforske og bruge som læring om naturen og dens muligheder. Søen ved Krattet vil kunne bruges af børnehaven og byens befolkning til kulturelle aktiviteter, som forsknings muligheder for børn og for spejderne i byen - Nedlægning af vejen fra indgang til Hallen og op til Sørens bakker. Kr. ( afventer tal fra teknisk forvaltning) Vejen kan nedlægges da der er indgået mageskifte med Tom Pedersen, som havde vejret til området. Det har Frank og Carsten forhandlet sig til en løsning. Vejen fjernes og jorden køres i første omgang ud på bane 4, hvor det bliver opbevaret. Da der skal bruges en del jord i området og derfor køres jorden ikke væk, før til aller sidst, hvis der bliver jord i overskud fra området. Jorden køres til bane 4 og asfalten fjernes Ved at fjerne vejen, bliver der mulighed for at anlægge en 7 mands fodboldbane på arealet fra bane 2 og til bane 3, Dette bliver en nødvendighed, da bane 1 skal bruges til andre formål. Bane 1 bliver i dag brugt som fodboldbane af byens foreninger. Der skal ligeledes laves en vendeplads og sti ned til fodboldbanerne, for tilgang til hovedstien for byens borger, for at kommunen kan komme ned og klippe græs og andet. - Rørlægning af åen fra Dybdalsvej til Krattet kr I forbindelse med at åen flyttes over på den anden side af banerne, og at der skal laves hovedsti hvor åen løber i dag, skal åen rørlægges og iflg. Teknisk forvaltning koster dette kr side 115

120 At åen skal rørlægges, fordi overfladevandet fra byen løber ned i åen, og det er den billigste måde at gøre dette på. Ved at åen bliver lagt i rør, kan overflade vandet fra Engesvang fortsat løbe ned i åen. Skal åen nedlægges, betyder det at vandet skalledes under fodboldbanerne og det vil blive en dyr løsning. Derfor forbliver åen rørlagt og overflade vandet løber fortsat deri. Når åen er blevet rørlagt skal der være en hovedsti ovenpå denne. - Hovedsti og sti kr. Fra Gl kongevej til Kratte bliver der etableret en hovedsti, hvor cyklister, gående og personer med barnevogne/rollatorer har mulighed for at komme til området. Hovedstien vil være bindeled mellem børnehaven og skolen, hallen, således at børnene kan komme fra børnehaven til hallen/skolen, uden at skulle ud på befærdet vej. Hovedstien bliver lagt som en multi sti med lys. Jorden fra området bliver brugt til denne hovedsti, hvis det er muligt. Der vil også laves mulighed for at benytte stien til skater område m.m. Spejderne vil ligeledes benytte denne hovedsti, når de færdes i området. Lenny og Jeanette vil kunne fortælle den endelige pris. Hovedstien vil bruges til at børnene kan færdes på stien, fra børnehaven til hallen. Uden at komme ud i trafikken. Området bliver sikkert for børnene at færdes i. Hovedsten vil også blive brugt af de voksne, Stien vil bruges som multibane for hele byens befolkning. Der vil komme lys på stien, som vil få byens borgere til at komme til området, som vil blive brugt til mange forskellige formål. Spejderne vil ligeledes bruge området. Se pixibog. Børnehaven er velvillig indstillet på at lave områder til cykelparkering ned til hovedstien og banerne et par steder, således at færdslen til og fra børnehaven vil foregå denne vej på cykel. - Kunststofbane på bane 2 og lys anlæg kr Etablering af en kunststofbane, vil bevirke at banen kan bruges hele året. Særlig når bane 1 bliver omdannet til en multibane for skole. En kunststof bane kan bruges i rigtig mange timer og hele året, ( dog undtagen når der ligger sne) Denne bane med lys bevirker at foreningerne har mulighed for at træne og spille kamp når der er mulighed for dette. Byens foreninger er blevet spurgt og de har tilkende givet at det være rigtig optimal for alle holdene at etablere en sådan bane. Banen kan benyttes i langt større omfang end banerne kan nu. Der er mulighed for at begynde at træne langt tidligere end nu og slutte langt senere end nu. De nuværende baner står under vand eller er meget sumpede. Der har været gjort mange forsøg på at ændre dette. Det sidste forsøg har været at spule alle brøndene igennem for skidt m.m. der bliver nedlagt en brønd og det vil vise sig om det kan afhjælpe vandet på banerne. side 116

121 Har holdt med Lars fra Entreprenør afdelingen og han for fortalt at der er rigtig meget vand på banerne. Han håber på at det vil kunne afhjælpe at åen bliver flyttet. Dette vil bevirke at der ville være mulighed for etablering af en kunststofbane på bane 2 med Lys. Det lys som i dag er på bane 1 skal udskiftes, da det ikke er mulighed for at få reserve dele til det og det er rigtig dyrt at holde. Alle de tal vi har angivet et udarbejdet af teknisk forvaltning, Ikast-Brande Kommune Alle disse dele er en del af vision 2020 og pixibogen vedlægges. Vision 2020 har et rigtig godt samarbejde med Henning Hansen, Karina Kisum Jensen og Jeanette Lihn. Samt med personer fra teknisk afdeling. Vi søger selv fonde til alle vores planer og Jeanette forsøger at få banerne ind under et klimaprojekt. Som sagt er alle de ideer og ønske vision 2020 arbejder efter, et borgerønsker. Det er hele byen som står sammen om dette projekt. Vi står gerne til rådighed for yderligere spørgsmål. Venlig hilsen Vision 2020 Styregruppe Aasemette Dûrr Jensen og Joan Højlund Formand og sekretær side 117

122 Vision fremtidens byfællesskab i Engesvang side 118

123 Vision 2020 fremtidens byfællesskab i Engesvang I en fragmenteret tid er det afgørende, at vi formår at skabe sammenhængskraft og medbestemmelse i lokalsamfundene. En by skal være et fællesskab for alle det er det, vi vil skabe i Engesvang. Derfor har vi helt bevidst og meget målrettet spurgt alle borgerne i byen og lokalområdet, hvad de ønsker og forestiller sig. Derfor er projektet Vision 2020 en vision om fællesskaber, der samler mennesker og aktiviteter på tværs af interesser, livsalder og livsvilkår. Udgangspunktet er det bedste mulige: Engesvang er historisk skabt af ihærdige ildsjæle; i dag er 42 procent af borgerne aktive i byens foreningsliv det er markant over landsgennemsnittet på 35 procent. Ideen er at skabe et moderne og nytænkende værested for alle byens borgere under et og samme tag og i et sammenhængende udendørs byrum. Borgerne inddrages gennem aktivitetsbestemte grupper i skabelsenaf fælles udendørs og indendørs aktivitetsrum, hvor de forskellige interesser og aktiviteter får fælles berøringsflader skabe rammer hvor alle naturligt mødes på tværs af interesser. Planen rummer en række indendørs og udendørs bytorv til forskellige aktiviteter alle forbundne over det samme område. Et miljø der naturligt indbyder til at bevæge sig. Flyv med over området fra nord mod syd: Mod nord et naturområde med skov, vand og åbne arealer med byens kommende nye børnehave, spejderne og måske motions stier. Længere mod syd kommer byens friluftsbad og en byggelegeplads for unge en lidt anarkistisk skurby. Så kommer vi til byens sportshal og idrætsbanerne, der er centrum for alle aktiviteter relateret til bold og idræt. Hallen bliver bygget sammen med skolen og med et nyt kulturhus der kan bruges som aula og til koncerter, udstillinger og andre kulturarrangementer. Det overdækkede område forbinder hallen, kulturhuset, SFO en og skolen og rummer byens fitnesscenter og bibliotek. Ud mod byens hovedgade, Gl. Kongevej, bliver hovedindgang til området. På den anden siden åbner bygningen med en række terrasser ned mod et bevægelseslandskab til mange former for sport- og fritidsaktiviteter og udendørs undervisningsrum med vand, natur og teknik til børnehave, SFO og skole. side 119

124 "Mod nord et naturområde med skov, vand og åbne arealer." side 120

125 "Byens kommende nye børnehave, hvor spejderne og nye motionsstier kan drage nytte af fællesarealer." side 121

126 "Længere mod syd kommer byens friluftsbad og en byggelegeplads for unge en lidt anarkistisk skurby." side 122

127 "Så kommer vi til byens sportshal og idrætsbanerne, der er centrum for alle aktiviteter relateret til bold og idræt." "Det overdækkede område forbinder hallen, kulturhuset, SFO en og skolen og rummer byens fitnesscenter og bibliotek." "Hallen bliver bygget sammen med et nyt kulturhus til koncerter, udstillinger og andrekulturarrangementer." side 123

128 "På den anden siden åbner bygningen med en række terrasser ned mod et bevægelseslandskab til mange former for sport- og fritidsaktiviteter og udendørs undervisningsrum med vand, natur og teknik til børnehave, SFO og skole." "Ud mod byens hovedgade, Gl. Kongevej, bliver hovedindgang til området." side 124

129 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Frisenborgparken P-plads ved svømmecentret Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Ikast-Brande Kommune modtager jævnligt henvendelse vedrørende ujævn belægning ved træerne på P- pladsen ved Frisenborgcentret i Ikast samt på adgangsvejen fra Kirkegade, hvor der kommer mange borgere, som er dårliggående. Belægningen på P-pladsen overholder ikke kommunens serviceniveau med hensyn til belægningens jævnhed, og der sker jævnligt falduheld på stedet. Teknisk område foreslår, at træerne fældes, og der plantes nye træer i plantekummer i parkeringscirklen og langs adgangsvejen. Fortovet omlægges og kantsten omsættes fra Kirkegade til Frisenborgparken. I parkeringscirklen fræses den beskadigede asfalt, og der udlægges nyt slidlag. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 670 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 125

130 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Gl. Kongevej kanaliseringsanlæg og sti ved ny børnehave i Engesvang Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Parkeringspladsen til den ny børnehave, der placeres mellem Åboesvej og Gl. Kongevej får adgang til fra Gl. Kongevej. Der er derfor behov for etablering af kanaliseringsanlæg på Gl. Kongevej for at sikre at trafikken til og fra institutionen kan foregå på en hensigtsmæssig og trafiksikker måde. Den nye institution betyder samtidig, at stiforbindelsen på Åboesvej afbrydes. Der skal derfor laves en ny trafiksikker stiforbindelse uden om institutionen. Byggeperioden forventes at starte august 2018 og institutionen forventes at skulle åbne august Projekt for sti og kanaliseringsanlæg vil overslagsmæssigt koste ca. 1,75 mio. kr. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 1750 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) 10 Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 126

131 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Vestergade, Ikast Kanaliseringsanlæg ved Hjertet Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I forbindelse med etablering af hjertet er der er behov for etablering af et kanaliseringsanlæg for at sikre at trafikken kan afvikles på en hensigtsmæssigt og trafiksikker måde. Kørebanen er i dag 11,5 m bred og kanaliseringsanlægget vil kunne etableres uden udvidelse af selve kørebanearealet. Der vil skulle ske en indsnævring af kørebanearealet før og efter kanaliseringsanlægget, da der skal være samme køresporsbredde før og gennem anlægget. Hjertet forventes at åbne april/maj Projektet vil overslagsmæssigt koste kr. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 950 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) 7 Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 127

132 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Ejstrupholmvej, Brande højresvingsbane ved Grarupvej Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende X Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: I forbindelse med etablering af kanaliseringsanlæg på Ejstrupholmvej ved Grarupvej gør Månsson A/S opmærksom på, at der er et stort behov for etablering af højresvingsbane for at trafikken til hans virksomheder kan fungerer optimalt. Kanaliseringsanlægget, der blev etableret i vinteren 2016/2017 indeholder ikke en højresvingsbane. Den nye venstresvingsbane har betydet, at pladsen er trang for de store køretøjer til Månsson A/S. En højresvingsbane vil både tilgodese trafikken til Månsson A/S, men også den øvrige trafik på Ejstrupholmvej, der skal afvente evt. højresvingende trafik. Projektet vil overslagsmæssigt koste ca kr. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 400 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 15- side 128

133 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Stiforbindelse fra Grøddevej til Lysholt Allé Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) Vælg et element. 3 Beskrivelse af forslaget: Forslaget omfatter etablering af stiforbindelse over det grønne område mellem Grøddevej og Lysholt Allé. Stien bliver ca. 300 m lang og etableres som en asfaltsti i bredde på 3 m. Forslaget vil koste kr. eks. moms En alternativ løsning kunne være etablering af fortov i den nordøstlige side af Grøddevej. Strækningen er ca. 400 m lang og vil koste kr. En evt. udbygning af det grønne område med en legeplads vil koste i størrelsesordenen kr. Det skal i den forbindelse dog tænkes ind, at der i kommunens trafikplan er medtaget et projekt for ny vejforbindelse mellem Grøddevej og Lysholt Allé. Den nye vejforbindelse vil betyde, at adgangen til boligområderne omkring Grøddevej ikke behøver at ske gennem erhvervsområdet. Ny vejforbindelse vil jf. trafikplanen koste i størrelsesordenen 2-2,5 mio. kr. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 650 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) 15-x side 129

134 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Dybdalsvej, Engesvang nedlæggelse af en del af vejen (Vision 2020) Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen for Vision 2020 i Engesvang har fremsat budgetønske til nedlæggelse af ca. 100 m af Dybdalsvej. Vejen skal nedlægges og fjernes. Jorden ønskes deponeret på bane 4, da der er brug for jord til øvrige projekter i området. Ved at fjerne vejen bliver der mulighed for at anlægge en 7 mands fodboldbane på arealet. Vejen er en offentlig vej, der tjener som vejadgang til matr. 3b, Engesvang By, Engesvang. Projektet forudsætter derfor en nedlæggelse i henhold til vejloven for at kunne gennemføres. Projekter koster kr. at gennemføre. I denne pris indgår ikke anlæg af en 7 mands fodboldbane. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 625 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 625 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 130

135 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Multisti ved boldbanerne, Engesvang (Vision 2020) Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Visionsgruppen for Vision 2020 i Engesvang har fremsat budgetønske til etablering af ca. 400 m multisti langs boldbanerne, fra Dybdalsvej til Krattet. Det er visionsgruppens hensigt at stien skal være bindeled mellem børnehaven, skolen og hallen, således at børn kan komme fra børnehaven til hallen/skolen uden at skulle ud på befærdet vej. Stien vil også kunne benyttes af spejderne i området, af skatere og som multibane for hele byens befolkning. Stien ønskes asfalteret og belyst. Stien skal placeres, hvor åen løber i dag. Det er derfor en forudsætning at omlægning af åen og rørlægning af regnvand allerede er udført, da udgifter hertil ikke indgår i overslaget for stien. Projekter koster kr. at gennemføre. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 131

136 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Storegade, Brande parkeringslommer i bymidten Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at opretholde flere parkeringspladser på Storegade i Brande. På nuværende tidspunkt er de nye pladser malet på belægningen. De øvrige parkeringspladser på Storegade er udformet i lommer med chaussesten, så de arkitektonisk passer ind i den samlede belægning i Storegade. Markering af de nye pladser ønskes ændret, så det kommer til at ligne de øvrige parkeringspladser. Pris: kr. ekskl. moms Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift 350 Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto 350 Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 132

137 Ikast-Brande Kommune Forslag til anlægsbudgettet Projektnavn: Ny forbindelsesvej mellem Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), Pårup Politikområde: 15. Infrastruktur og kollektiv trafik 2 Baggrund for forslaget (sæt kryds): Evt. begrundelse: Lovpligtigt Påtrængende nødvendig Værdifremmende Forslag stillet af parti/gruppe (evt.) x 3 Beskrivelse af forslaget: Når Mascot i løbet af efteråret flytter ind i deres nye domicil i Pårup vil der ske en væsentlig trafikal ændring, der vil medføre, at der kommer øget trafik gennem Pårup. I samarbejde med Mascot arbejdes der på etablering af ny vejforbindelse mellem Silkeborgvej og Viborgvej (rute 13) med kanaliseringsanlæg på henholdsvis Silkeborgvej og Vejlevej (rute 13), samt lukning af Viborgvej ved Vejlevej (rute 13). Ikast-Brande Kommunes andel af projekterne forventes at koste ca. 4,8 mio. kr. Restbeløbet på byggemodningen af Pårup Øst er ca. 2,1 mio. kr. Der er derfor behov for en ekstra bevilling på 2,7 mio. kr. Tallene er foreløbige, da skitseprojekt er under udarbejdelse. Endelig tal vil foreligge til budgetseminaret. Forslagets økonomi () i 2018 priser (-:indtægter +:udgifter): Anlægsudgift Anlægsindtægt Driftsudgifter (HUSK afledt drift) Driftsindtægter (HUSK afledt drift) Netto Nummerering af anlægsforslag (laves af Økonomiafdelingen) side 133

138 side 134

139 side 135

140 side 136

141 side 137