Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter. Bind 1

Transkript

1 Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger og taloversigter Bind 1

2

3 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger 5 Budgetforlig 30 Aftale om kommunernes økonomi 40 Befolkningsprognose 61 Tværgående artsoversigt 62 Investeringsoversigt 63 Takster 65 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 80 Hovedoversigt 81 Sammendrag 82 Budgetspecifikation 87 Børne- og Undervisningsudvalget 87 Kultur- og Fritidsudvalget 122 Arbejdsmarkedsudvalget 129 Sundheds- og Omsorgsudvalget 144 Erhvervskontaktudvalget 187 Økonomi- og Planudvalget 188 Beredskabskommission 214 Teknik- og Miljøudvalget 215

4

5 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2017 til Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter 7.2 Tilskud og udligning 8. Kassebeholdning og balanceforskydning side 5

6 1. Indledning Nærværende generelle bemærkninger beskriver budgettet for Skatteprocent, grundskyld og dækningsafgifter er som anført nedenfor. Skatteprocenten blev sat op med 0,5%-point til 25,6% ved budgetforliget for 2015, og det blev aftalt at skattesatsen skulle nedsættes igen til 25,1% til budget Der er budgetlagt med at staten bidrager med finansiering af nedsættelsen over en 4-årig periode med 75% i 2016, 50% i 2017 og 2018, og 25% i Det er forudsat at der ikke gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr. i kommunerne under ét, idet tilskudsprocenten således bliver nedsat. Der er ikke budgetlagt med skatteændringer i budgettet for Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i 2018 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % side 6

7 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget i 2018 og overslagsår er vedtaget budget 2017 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i efterspørgsels- og demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. (politikområde 5. Overførsler) Ændringer som følge af ny lovgivning der kompenseres via DUT midler er indarbejdet hvis den budgetmæssige effekt overstiger kr. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste 2018-priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. I økonomiaftalen for 2018 indgik en regulering af prisog lønudviklingen fra 2016 til 2017 og basisbudgettet for 2018 er også reguleret herfor. side 7

8 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 1,95 1,52 2,60 2,60 2,60 2 Varekøb 1,45 1,19 1,19 1,19 1, Fødevarer 1,36 0,92 1,19 1,19 1, Brændsel og drivmidler 4,00 2,13 1,19 1,19 1, Køb af jord og bygninger 3,00 4,00 1,19 1,19 1, Anskaffelser 1,68 2,38 1,19 1,19 1, Øvrige varekøb 0,45 0,80 1,19 1,19 1,19 4 Tjenesteydelser mv. 1,34 1,90 2,14 2,14 2, Tjenesteydelser uden moms 0,96 2,40 2,40 2,40 2, Entreprenør og håndv.ydelser 1,69 2,38 2,38 2,38 2, Betalinger til staten 1,72 1,41 1,52 1,52 1, Betalinger til kommuner 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger til regioner 1,54 1,62 2,32 2,32 2, Øvrige tjenesteydelser 0,96 2,40 2,40 2,40 2,40 5 Tilskud og overførsler 1,74 1,43 1,54 1,54 1, Tjenestemandspensioner mv. 1,95 1,52 2,60 2,60 2, Overførsler til personer 1,65 1,30 1,30 1,30 1, Øvrige tilskud og overførsler 3,39 2,80 2,80 2,80 2, Finansudgifter 1,65 1,30 1,30 1,30 1,30 7 Indtægter 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Egne huslejeindtægter 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Salg af produkter og ydelser 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger fra staten 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger fra kommuner 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Betalinger fra regioner 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Øvrige indtægter 1,72 1,72 2,46 2,46 2, Refusioner 1,72 1,72 2,46 2,46 2,46 Samlet skøn. Løn og priser i alt 1,70 1,70 2,50 2,50 2,50 Økonomiaftalens pris og lønskøn pr. 30. juni 2017 er anvendt. side 8

9 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2017 til 2021 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2017 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). Forsørgerbrøk = antal personer under 17 år + antal personer på 65 år og derover antal personer fra 17 til 64 år I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år). Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder inden for børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Forsørgerbrøk 0,682 0,687 0,692 0,699 0,705 side 9

10 Det er antal ældre borgere der forventes at stige fra 2017 til 2021 forventes en stigning på 9,1% i denne aldersgruppe. I samme periode forventes antallet af børn og under 17 år at falde med 1,6%. Aldersgruppen år forventes at stige frem til 2019 med 0,5% for derefter at falde med 0,2% i forhold til Det er derfor særligt inden for ældreområdet at der forventes stigende udgifter i årene fremover. Men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er usikkert, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Modellen tilstræber at tage højde for den forventede længere levetid og sund aldrings indvirkning på plejebehovet. I forhold til budget 2017 er der indlagt 3,0 mio. kr. mindre i Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige på 12,1 mio. kr. Der er medtaget demografi- og efterspørgselspuljer for samlet 14,0 mio. kr. i 2018 med fordelingen vist i tabel 5 det svarer til at puljerne er reduceret med knap 10 mio. kr. fra Tabel 5. Fordeling på demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder (1.000 kr.) Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år Folkeskoler Skolefritidsordning Visitaions- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi Regeringen og KL indgik den 1. juni 2017 en aftale om kommunernes økonomi for Regeringen og KL er med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram enige om, at der i 2018 samlet kan frigøres 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i udgiftslofterne fra Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for Der er enighed om at løfte dette udgangspunkt med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den kommunale serviceramme i 2018 udgør således 246,0 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Regeringen og KL er enige om, at de resterende 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2018 forbliver i kommunerne til kernevelfærd. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2018 udgør 17 mia. kr. Dette indebærer dermed et løft i forhold til aftalen for Parterne er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte kommunale anlægsramme i 2018 overholdes i både budgetterne og regnskaberne. Af hensyn til de offentlige finanser og efterlevelse af budgetloven er der fastsat et loft over de kommunale investeringer i Dermed er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme under side 10

11 hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter. Samtidig er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for serviceudgifterne i Regeringen og KL er enige om, at kommunerne ikke skal opkræve indtægter fra parkeringsordninger af finansielle hensyn. Regeringen vil søge tilslutning i Folketinget til at stramme den eksisterende modregningsordning for kommunale parkeringsindtægter. Kommunerne har i de senere år reduceret byggesagsgebyrerne til glæde for borgere og virksomheder. Regeringen og KL forventer, at der arbejdes videre med at reducere kommunernes byggesagsgebyrer for at lette byrder for borgere og virksomheder. Det kan eksempelvis ske gennem en reduktion af kommunernes timepriser for byggesagsbehandling. Parterne vil derudover følge op på evalueringen af de aftalte servicemål for sagsbehandlingstider, der følger af økonomiaftalen for Det ekstraordinære finansieringstilskud fastsættes til 3,5 mia. kr. i 2018, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Der afsættes en lånepulje på i alt 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviserings-potentiale ved fx at give grundlag for lavere driftsudgifter på sigt. Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Regeringen og KL er enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale økonomi i Hovedelementer i aftalen: Regeringen har igangsat arbejdet med en sammenhængsreform. En mere sammenhængende offentlig sektor forudsætter, at der i højere grad arbejdes på tværs af strukturer. Regeringen har derfor præsenteret et udspil om nytænkning af opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor. Arbejdet understøttes med etablering af tværkommunale samarbejder om it-drift, vejvedligeholdelse og løn og bogholderi. Der følges op i aftale om kommunernes økonomi for Sammenhængende læring. Det danske velfærdssamfund hviler på en forudsætning om, at alle, der kan bidrage, skal bidrage. Det kræver bl.a. fagligt stærke læringsinstitutioner, som i samarbejde med forældrene giver børn og unge mennesker kundskaber og færdigheder til videre uddannelse og beskæftigelse, og som sikrer, at alle børn kommer med. Sammenhængen fra dagtilbud og folkeskole skal derfor styrkes over kompetencegivende uddannelser til arbejdsmarkedet. Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats. Danmark har brug for et effektivt og fleksibelt beskæftigelsessystem, som kan få flere mennesker uden for arbejdsmarkedet i job. Der er ligeledes behov for, at virksomhederne får mere kvalificeret arbejdskraft, hvis vi skal opretholde væksten i Danmark. Regeringen vil i efteråret 2017 fremlægge et udspil til forenkling af lov om beskæftigelsesindsats. Billige almene boliger. Der er behov for at øge andelen af mindre og billige almene boliger, og derfor gennemføres en række konkrete tiltag, der vil gøre det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og drive almene boliger billigere end i dag. Socialområdet. Det er vigtigt at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgifterne på området. Bedre sammenhænge og regelforenklinger kan medvirke til at styrke fagligheden og frigøre ressourcer. Der er identificeret en række værktøjer og anbefalinger, der skal understøtte kommunernes styring af voksenområdet. Samtidig vil regeringen revidere vejledningen i servicelovens voksenbestemmelser for at synliggøre kommunernes handlemuligheder på området samt gøre den mere praktisk anvendelig for kommunerne. Derudover er der fortsat udfordringer, der begrænser kommunernes styringsrum på en uhensigtsmæssig måde. På den baggrund igangsættes et fælles flerårigt analyseprogram med en række indsatsområder. Formålet er udvikling af redskaber, der kan understøtte flow og progression for den enkelte borger, kombineret med bedre styringsmuligheder for kommunerne. side 11

12 Sammenhængende sundhed og værdig ældrepleje. Kommunerne har en vigtig rolle i at styrke borgernes sundhed og understøtte mestring af egen sygdom i det nære miljø. Kommunerne har siden kommunalreformen styrket forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet markant samt udviklet og udbygget det nære sundhedsvæsen. Udviklingen har betydet, at kommunerne løfter flere opgaver og dermed afhjælper det specialiserede sygehus- og sundhedsvæsen, hvilket er til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien. En fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen er en forudsætning for sygehusenes stigende specialiseringsgrad og en omkostningseffektiv håndtering af mennesker med kroniske sygdomme. Kommunernes udgifter bliver med Kræftplan IV løftet med 58 mio. kr. i 2017 og 57 mio. kr. i 2018 til initiativer i den kommunale kræftindsats. De nationale målsætninger på kræftområdet understøttes og initiativerne realiseres i overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for staten og kommunerne. Staten har ansvar for at understøtte kommunernes opgaveløsning med enkel regulering, der giver plads til lokal prioritering. Kommunerne har ansvar for at tilrettelægge en effektiv opgaveløsning, der sikrer, at borgernes penge anvendes på velfærd med størst muligt effekt. Med afsæt i programmet er der siden aftale om kommunernes økonomi for 2017 gennemført en bred vifte af initiativer. Der er enighed om, at initiativerne samlet kan frigøre ressourcer for 1 mia. kr. i kommunerne, hvoraf 0,5 mia. kr. prioriteres bredt i den offentlige sektor, hvilket er afspejlet i udgiftslofterne fra o Med afsæt i de gennemførte initiativer er der enighed om, at der samlet kan frigøres 525 mio. kr. i 2018 som følge af regelforenklinger og bedre styringsmuligheder for kommunerne. o Med afsæt i de gennemførte initiativer er der enighed om, at der samlet kan frigøres 350 mio. kr. i 2018 som følge af kommunernes muligheder for en mere effektiv drift. o Med afsæt i de gennemførte initiativer er der enighed om, at der kan frigøres 125 mio. kr. i 2018 som følge af billigere indkøb gennem fælles aftaler og gevinster gennem digitale løsninger. side 12

13 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der i lighed med tidligere år en række forhold, der medfører usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) R 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 Kontanthjælp Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats* (inklusiv mentorordning) Beskæftigelsesordninger Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Midlertidige kontantydelse Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser Fleksjob side 13

14 Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud i alt Overførsler i alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. Overordnede bemærkninger til overførselsudgifterne: Der forventes et fald på 40 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes et fald på 104 fuldtidspersoner omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 16 fuldtidspersoner på revalidering. Der forventes flere fleksjobsager svarende til 61 personer. Der forventes et fald på 22 fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes et fald på 18 fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes et fald på 47 fuldtidspersoner omfattet af ressourceforløb. Der forventes 21 flere fuldtidspersoner på sygedagpenge. Der forventes et fald på 28 fuldtidspersoner omfattet af jobafklaringsforløb. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 359 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der forventes 32 fuldtidspersoner ansat i seniorjob. Der er i budget indarbejdet den særlige besparelse på kr. 15,3 mio. Besparelsen blev i første omgang fordelt på forsørgelsesområder ud fra de godkendte konsekvensbeskrivelser. Efter en yderligere gennemgang af budgettet, blev det vedtaget, at se bort fra konsekvensbeskrivelserne, og i stedet indarbejde et mere realistisk skøn, ud fra de forventede forudsætninger. Der er i budget ligeledes indarbejdet tekniske korrektioner på kr. -0,9 mio. grundet lovændringer m.m. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budgetgaranterede områder. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2017 til 2018 Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2017 til driftsbudget 2018 Udvalgte driftsudgiftsændringer Ekstras støtte til flygtningebørn i daginst. budgetlagt 2 gange -500 Demografi for 0-2 årige -683 Demografi for 3-5 årige Digitale løsninger til skolerne i medfør af Regeringens Brugerportalinitiativ 500 Stigende antal elever på fri- og efterskoler Anlæg på skoleområdet budgetlagt som drift Samarbejdsaftale om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficens -516 Klippekort til de svageste ældre Øgede midler til sygeplejen Øgede midler til medfinansiering af respiratorbrugere side 14

15 Øgede midler til friplejehjem Midler til Akut Team 725 Demografi for ældreplejen Telesundhed - Etablering af telemedicin for borgere med KOL 760 Kommunal medfinansiering Regulering i medfør af differentierede takster Nettotilgang på handicap(psykiatri lavere end forventet Ikke udmøntet demografi tidligere år på handicap/psykiatri Ny demografiberegning Stigning i vederlag til byrådet Opjustering af risikopuljer til 30 mio. kr Henlæggelse til eftervederlag til afgåede medlemmer af byrådet Reduceret budget til redningsberedskabet -891 Reduceret budget til kollektiv trafik Regnskab for kollektiv trafik har overskud i 16, som tilbagebetales i Tilpasning af indtægter og udgifter på forsyningsområdet Udvalgte tekniske korrektioner i alt Øvrige korrektioner Yderligere reduktioner i henhold til tidligere budgetår Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Oversigten over resultatopgørelse 2018 Budgettets hovedtal (netto) fremgår af omstående oversigt i tabel 10, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. Resultatopgørelsen viser, at driftsoverskuddet udgør 52,3 mio.kr. Resultatet af den samlede skattefinansierede virksomhed giver et underskud på 90,9 mio. kr. i 2018 heri er indregnet anlægsudgifter på 143,2 mio.kr. og renteudgifter på 7,5 mio.kr. Forsyningsvirksomhed har i 2018 et forventet overskud på 1,9 mio.kr. side 15

16 Tabel 10. Resultatopgørelse (1.000 kr.) A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger drift Driftsresultat før finansiering Renter mv RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyning) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) FINANSIERINGSOVERSIGT Ændring af likvide midler Resultat i alt Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger SAMLET RESULTAT (ændring af likvide aktiver) = indtægt, + = udgift side 16

17 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 11. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Overførselsindkomster Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at falde med 27,9 mio. kr. svarende til 1,1 % fra budget 2017 til Samlet over hele budgetperioden fra 2017 til 2021 budgetteres nettodriftsudgifterne at falde med 3,4 %. I dette fald er indregnet de ikke udmøntede udgiftsreduktioner fra budgetforliget for De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler, udgifter til forsikrede ledige mv. Nedenfor vises udviklingen i kategorier (opgjort i henhold til aftale for 2018, og dermed korrigeret for ændringer over årene). side 17

18 Tabel 12. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2016 B 2017 B 2018 B 2019 B 2020 B 2021 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige driftsudgifter/indtægter Skattefin. driftsudgifter i alt Anm. Alle beløb er i 2018 pris/lønniveau. Tabel 13. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter -0,5% -1,8% -0,9% -0,9% -3,9% Overførsler -1,4% 0,0% 0,0% 0,0% -1,4% Forsikrede ledige -4,4% 0,0% 0,0% 0,0% -4,4% Aktivitetsbestemt medfinansiering 2,2% 0,0% 0,0% 0,0% 2,2% Øvrige driftsudgifter/indtægter 2,1% 0,0% 0,0% 0,0% 2,1% Skattefin. driftsudgifter i alt -0,6% -1,3% -0,6% -0,6% -3,1% Tabel 13 viser udviklingen på de forskellige driftsudgifter over budgetperioden, de første kolonner viser udviklingen fra år til år, mens sidste kolonne viser den budgetterede udvikling over hele budgetperioden. Heraf ses at serviceudgifterne budgetteres at falde med 4,8% fra 2017 til 2021, udgifterne til overførsler forventes at falde med 2,2%, mens udgifterne til de forsikrede ledige forventes at falde 8,4%. 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagelse af lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. I budgettet er følgende forudsat: Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og puljer til imødegåelse af usikkerheder betingede bevillinger. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i basisbudget 2018: side 18

19 Tabel 14. Betingede midler i 2018 Betingede midler (1.000 kr.) 2018 Ændringer iht. lovændringer 531 Demografi- og efterspørgselspuljer Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Total Anmodning om frigivelse fra puljerne til imødegåelse af usikkerheder og finansiering af mindre driftsoverførsler vil indgå i årets budgetopfølgninger. Førend betingede bevillinger kan tages i anvendelse skal de søges frigivet af byrådet. Der skal forelægge konkrete beregninger, der sandsynliggør at området har brug for midlerne til opgaveudførelsen førend midlerne kan frigives. Ansøgningerne om frigivelse af de betingede bevillinger fremlægges sammen med frigivelse af demografi- og efterspørgselspuljerne samlet for byrådet. 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding Bevillingsniveauet fastsættes som en nettodriftsbevillig pr. politikområde. Udvalgene kan frit omdisponere budgetbeløbene mellem de enkelte konti indenfor politikområdet, dog kan en reduktion indenfor en bevillingsramme ikke bruges til ny løbende drift. Ny drift må ikke iværksættes indenfor budgetprioriteringen. For så vidt budgetbemærkningerne nærmere konkretiserer budgettets anvendelse, kan disse forudsætninger ikke ændres af udvalgene. Såfremt det i aftalerne er anført, at der i årets løb frit må overføres beløb mellem de forskellige udgifter/indtægter, der er angivet under de overførselsberettigede udgifter og indtægter, gælder det dog, at opsparede driftsoverskud fra tidligere år ikke kan anvendes før byrådet har meddelt fornøden tillægsbevilling. De, i aftalerne anførte, tilkendegivelser om overførselsadgang mellem årene har, med andre ord, ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for byrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret ansøgning om tillægsbevilling for overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. 4.5 Centrale puljer i kommunen Tabel 15. Der er afsat følgende centrale puljer i basisbudgettet for Centrale puljer (1.000 kr.) Beløb Kommunens centrale barselsudligningsordning (alle kontoområder) Pulje til langtidsfravær fravær efter 30 dage (alle kontoområder) Pulje krisehjælp 374 Tjenestemandspensioner Pulje til skadesudbedring og erstatninger Lokale akut midler 60 Energibesparende foranstaltninger 557 Lederuddannelse 879 MED og arbejdsmiljø 357 side 19

20 Kompetenceudvikling 381 Pulje til fordeling 733 Pulje - rengøring 506 Risikopulje til imødegåelse af usikkerheder Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Forøget sparekrav iht. byrådsbeslutning Puljer i alt Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring Budgetterne lægges ud fra kendte og objektive kriterier. Hermed menes, at tildelingen af budgetmidler foregår efter en centralt besluttet og almindeligt kendt model. Budgetudløsende faktorer kan have generel karakter og andre faktorer vil være fagområdebestemte. Personaleressourcestyring Fra og med 2010 indførtes lønsumsstyring på alle enheder i kommunen. Budgetgrundlaget er det én gang fastlagte 2009 lønsumsniveau for den enkelte aftaleholder. Budgettet korrigeres årligt for demografisk betingede ændringer i timetildeling, politiske beslutninger om ændringer af serviceniveau og afgang af tjenestemænd fra den lukkede gruppe (godskrives med 8,65% af deres løn til øgede pensionsudgifter). Det korrigerede budget vil herefter årligt blive fremskrevet med det pris- og lønskøn som ligger til grund for kommunernes økonomiaftale med regeringen. Opgørelse af aftaleenhedens ramme Alle udgifter er indeholdt i aftaleholders økonomiske ramme. Ved den samlede økonomiske ramme forstås alle udgifter, når ses bort fra betalinger til/fra kommuner og forældrebetaling. Dog er følgende udgifter ikke en del af aftaleholders økonomiske ramme: Lederens løn, da aftaleholder ikke har budgetansvar for egen løn. Udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. Overførselsadgang Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Forklaringer på afvigelser indgår som en del af enhedens regnskabsaflæggelse/beretning, og kan indgå i dialogmøderne. Budgetsikkerhed er en forudsætning, hvilket betyder at præmisser for overførsel ikke ændres i løbet af året. Der er indenfor budgetåret fuld overførselsadgang mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Dog er der ikke overførselsadgang på overførselsindkomster. Væsentlige ændringer i forudsætninger Enhederne forudsættes at være så robuste, at der ikke generelt vil være behov for budgetkorrektioner i løbet af aftaleåret, men derimod først i forbindelse med budgetlægningen for kommende år. Ved væsentlige ændringer forstås de ændringer, der er af en vis størrelse og udefrakommende, hvor sidstnævnte dækker de ændringer, som den enkelte institution ikke selv har indflydelse på. Enhver udefrakommende ændring skal følges af en beslutning om, hvorvidt den skal have budgetmæssige konsekvenser. Indkøb Indkøb skal ske i henhold til den centrale, fælles indkøbspolitik, herunder også omkring valg af leverandør. Dette kan kun afviges ved småindkøb, hvor der eksempelvis kan være tale om indkøb foretaget med pædagogisk sigte, og hvor det ikke strider mod intentionen i den fælles indkøbspolitik. side 20

21 Samtlige centralt indgåede aftaler fremgår af indkøbssystemet, og det fremgår hvilke centralt indgåede indkøbsaftaler der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige. Aftaleholdere er forpligtede til at holde sig orienteret om indgåede indkøbsaftaler. Indvendig og udvendig bygningsvedligehold og udenomsarealer Ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse varetages af Ejendomsgruppen. Aftaleholdere vil selv have budget og ansvar for både indvendig bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af udenomsarealer. Opgaven varetages i samarbejde med Ejendomsgruppen. Administrative funktioner og support De centrale stabsfunktioner yder support til hele organisationen. Den enkelte aftaleholder har både det økonomiske, faglige og administrative ansvar. Udligningsordninger vedr. barsel og langtidssygdom Økonomiafdelingen administrerer udligningsordningerne. Kompensation vedr. barselsudligningen sker automatisk, kompensation fra puljen vedr. langtidssygdom sker efter ansøgning fra driftsstederne. Barselsudligning Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået en aftale om udligning af udgifter til barselsog adoptionsorlov. Aftalen indebærer, at der er etableret en barselsudligningsordning i Ikast-Brande kommune. Udligningsordningen gælder for alle kommunens ansatte. Formålet med aftalen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser indenfor kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditet, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet med aftalen er også at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd, samt at mindske den spidsbelastning på arbejdspladsen der opstår, når en medarbejder er fraværende i længere tid. Udligningsordningen yder 100% refusion for de orlovsperioder, der er nævnt i aftalen (graviditet, graviditetsgener, barsels- og adoptionsorlov). Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er på orlov og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn (inkl. pension), den ansatte har ret til under barselsfravær samt arbejdsgiverafgifter. Alle kommunalt ansatte er omfattet af barselsudligningsordningen. Pulje til dækning af udgifter ved langtidssygdom Driftsenheder kan få dækning for udgifter til langtidssygefravær (dvs. sygdom over 30 dage). Der er frivilligt om man fortsat vil være en del af ordningen. De områder der er omfattet af ordningen om langtidssygdom er følgende: Pasning af børn 0-5 år (ekskl. dagplejen), folkeskoleområdet, musikskolen, Bakkehuset, dagcentre, hjælpemiddeldepotet, hjælpemiddelområdet, kommunal genoptræning, køkkenet og dele af administrationen. Til arbejdspladsen ydes refusion af forskellen mellem udgiften til sædvanlig løn til den der er langtidssyg og den dagpengerefusion arbejdspladsen modtager fra den ansattes bopælskommune. Ved sædvanlig løn forstås løn, der svarer til den løn inkl. pension, den ansatte har ret til under sygefravær samt arbejdsgiverafgifter. side 21

22 5. Anlæg Der er indlagt følgende anlægsudgifter i budget 2018 og overslagsår : Tabel 16. Rådighedsbeløb til anlægsudgifter Anlægsprojekter (1.000 kr.) Børne- og undervisningsudvalget i alt Nr. Snede skole Bording Børnehave Projekt skoler i Ikast Engesvang børnehave Skole(r) i Brande Børnebyøster Vuggestue Nørre Snede Kultur- og fritidsudvalget i alt Engesvang friluftsbad 200 Uhre Købmandsgård 100 Nørre Snede klubhus 800 Sundheds- og omsorgsudvalget i alt Servicearealer, Engparken Servicearealer, Bøgildvej Ældreboligerne, Bøgildvej Vision Vestergade (Garland+ridecenter) Vision Vestergade (Aktivitetsbånd) Udvidelse af plejeboligkapacitet (Engparken/Bøgildlund) Erhvervskontaktudvalget i alt Filmskolen 700 Økonomi- og Planudvalget i alt Anlægsusikkerhedspulje Frisenborg ombygning til ungdomsboliger Byrådets anlægs- og udviklingspulje Teknik- og miljøudvalget i alt Cykelsti, Thorlund-Nørre Snede Lille Torv, stationsområdet TMU pulje Torvet ved rådhus Ikast 500 Forbindelsesvej Brande syd/strukturplan Hovedgaden Brande (lys) Borupvej/Dørslundvej Forstærkning af bro 19, Ejstrupholm side 22

23 Multisti Bording 800 Fortov Bakkehuset 200 Vindmølletransporter/rutenet 700 Byfornyelse Ikast Lyskryds/rundkørsel Vestergade/Bøgildvej Borupvej/Mylius Eriksens Vej i samarbejde med AKM Naturgenopretningsprojekt i Engesvang 700 I alt Forsyning i alt Ubemandet afsnit på Ikast Genbrugsplads* Investeringer på renovationsområdet* Anlægsbudget i alt *) Renovationsområdet er underlagt princippet om hvile-i-sig-selv og tæller ikke med som kommunale anlægsinvesteringer i de opgørelser, som Staten måler kommunens anlægsniveau på. Se i øvrigt budgetforligsteksten for budget 2018 for uddybende bemærkninger og noter til de afsatte rådighedsbeløb til anlæg. side 23

24 6. Forsyningsvirksomheder For kommunale forsyningsvirksomheder gælder som udgangspunkt et "hvile-i-sig-selv"-princip. Det vil sige at drifts- og anlægsudgifter på sigt skal modsvare den indtægt brugerne indbetaler. Der er i lighed med tidligere år en begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet. Begrænsningen betyder, at det ikke er muligt at låne til anlægsudgiften på forsyningsområdet, hvis der er driftsindtægter på forsyningsområdet, der kan finansiere anlægsudgiften, eller hvis kommunen har gæld til forsyningsområdet. Kun affaldshåndtering er et kommunalt forsyningsområde. Tabel 17. Brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter for forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder (- = indtægt) B 2017 B 2018 BO 2019 BO 2020 BO Drift Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Anlæg Genbrugsstationer I alt (drift og anlæg) Tabel 18. Udviklingen i mellemværende med forsyningsvirksomhederne (i mio. kr.) Primo Primo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Renovation 8,4 9,3 7,4 3,5-0,5-1,3 side 24

25 7. Finansiering Den del af kommunens virksomhed, som ikke dækkes af statsrefusioner eller driftsindtægter fra salg på forsyningsområdet samt forældrebetaling for daginstitutionspladser m.v. er i budgettet finansieret ved følgende poster: - Skatteindtægter - Generelle tilskud og udligning - Låneoptagelse - Kasseforbrug 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for 2018 I henhold til budgetforliget, som er indgået af et flertal af byrådet, blev indkomstskatteprocenten hævet med 0,5 procentpoint i 2015 til 25,6%. Skatteforhøjelsen er fulgt op af en tilsvarende skattereduktion i 2016, hvorved kommunen kan få tilskud til finansiering af skattelettelsen over en 4-årig periode. Skatteprocenter/promiller er i budgettet for uændret fra vedtaget budget 2017 og kan læses i nedenstående tabel. Tabel 19. Skatteprocenter/promiller i 2018 Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendomme af forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % I nedenstående tabel gives en sammenfatning af de kommunale skatteindtægter. Tabel 20. Oversigt over kommunens skatteindtægter (i mio. kr., løbende priser) Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatteindtægter i alt side 25

26 Kommunal indkomstskat Den kommunale indkomstskat er beregnet ud fra en udskrivningsprocent på 25,1 i Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag forudsættes valgt i 2018, ligesom KL s skøn for skattegrundlaget er anvendt i overslagsårene. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Ikast-Brande Kommune forventes ikke at afvige fra det af KL skønnede. Tabel 21. Vækst i udskrivningsgrundlaget KL (juni 2017) 2,8 3,5 3,5 3,6 3,7 Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2018 Kommunerne kan vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag med tilhørende statsgaranti på tilskudsog udligningsbeløb. Vælges garantien, foretages der ingen efterreguleringer, når det faktiske udskrivningsgrundlag foreligger. Ordningen vælges for et år ad gangen i forbindelse med budgetvedtagelsen. Tabel 22. Forventet provenu ved statsgaranti og selvbudgettering i (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Tilskud og udligning i Indkomstkat, forskudsbeløb Sum Skøn for efterregulering af udligning for 2018 i I alt inkl. efterregulering Anm. Efterregulering af indkomstskat i 2021 for 2018 kendes ikke. Heraf fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ved valg af statsgaranti i 2018 på grundlag af seneste skøn for udskrivningsgrundlaget skønnes at få en samlet mindre indtægt i forhold til selvbudgettering på 1,4 mio. kr. i 2018 inkl. forventet efterregulering i 2021 øges det skønnede tab til 2,4 mio. kr. Både udviklingen i beskatningsgrundlaget på landsplan, i kommunen og kommunens eget folketal kan betyde, at den endeligt opgjorte gevinst/tab inkl. efterregulering af indkomstskatteindtægter og tilskud/udligning i 2021 kan afvige i både opadgående og nedadgående retning. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering tidligere år Skatteindtægterne fra årene frem til og med 2016 er endelig opgjort - den endelige opgørelse og fastsættelse af evt. efterregulering af indkomstskatteprovenuet i 2018 for selvbudgetterende kommuner foretages i år Kommunen har siden 2011 valgt statsgaranti, og har siden da haft højere indtægter ved valg af statsgaranti, end der kunne være opnået ved valg af selvbudgettering. Tabellen nedenfor viser kommunens gevinst ved valg af statsgarantien over de seneste 5 år. Tabel 23. Gevinst ved valg af statsgaranti tidligere år Gevinst ved valg af statsgaranti Indkomstskatteprovenu, inkl. efterregulering Efterregulering af udligning Samlet gevinst ved statsgaranti 1) ) - = gevinst, + = tab side 26

27 Selskabsskat Selskabsskatterne vedr. indkomståret 2015 afregnes i Det beløb der modtages i 2018 er dermed et endeligt og budgetsikkert beløb. Tabel 24. Selskabsskat i kr Selskabsskat vedr og tidligere år Afregnet til andre kommuner Modtaget fra andre kommuner Reguleringer af tidligere år Endelig selskabskat i Ikast-Brande Kommune modtager altså knapt 58 mio. kr. i selskabsskat i For indkomståret 2016 (der afregnes i 2019) og i årene frem er resultatet endnu ikke kendt. Indtægterne på selskabsskatterne i Ikast-Brande Kommune er meget ustabile, og afviger meget fra udviklingen på landsplan. Skønnet i overslagsårene er derfor lavet på baggrund af en fremskrivning af det kendte provenu i hvert af de seneste 5 år (dog fraregnet 2016, da årets indtægter fra selskabsskatter var ekstraordinært højt), som derefter er fremskrevet med KL's skønnede vækst på landsplan i overslagsårene. Tabel 25. Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr. - faktisk provenu Selskabsskat i mio. kr. - skøn KL's skønnede vækst på landsplan i pct. 11,3% 5,5% 0,2% 0,2% 7.2 Tilskud og udligning Udligning og tilskud for 2018 er beregnet på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I overslagsårene anvendes KL s skøn for udskrivningsgrundlaget. De generelle tilskud og udligning er i overslagsårene beregnet i KL's tilskuds- og udligningsmodel. Tabel 26. Oversigt over generelle tilskud og udligning (i kr.) Tilskud og udligning i alt Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne side 27

28 Særlige tilskud i alt Beskæftigelsestilskud, grundtilskud + merudgiftsbehov Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til et styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af komm. likviditet Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen Midlertidig kompensation vedr. refusionsomlægning Tilskud til finansiering af skattenedsættelse Momsudligning side 28

29 8. Kassebeholdning og balanceforskydning Forskydninger i kassebeholdningen Det skønnes at budget indebærer følgende udvikling i kassebeholdningen samt den gennemsnitlige kassebeholdning: Tabel 27. Skønnet gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen (mio. kr.) År Gennemsnitlig kassebeholdning Tabel 28. Udviklingen i kassebeholdningen (mio. kr.) År Forskydning i kassebeholdning Udviklingen i likviditeten er budgetteret under følgende forudsætninger: 1. Udviklingen forudsætter, at de afsatte beløb til usikkerheder anvendes. 2. Overførsler mellem årene forbliver samlet set uændret i budgetårene. 3. Det påregnes ikke, at tillægsbevillinger finansieres via kassebeholdningen i Alle udgiftstyper kommer i lige store 12-dele over året. 5. Der er indregnet låneoptagelse på 1 mio. i hvert år.